Vedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24. pct. i 2030.
|
|
- Frederikke Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Vedrørende bestillingen Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24. pct. i NaturErhvervstyrelsen (NAER) fremsendte per mail den 7. februar 2014 en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, på en grundig faglig redegørelse vedrørende Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for methan på 24. pct. i 2030, herunder Reduktionsmålets betydning for valg af klimatiltag i forbindelse med opfyldelse af Regeringens Klimaplan og EU klimamål frem mod 2030 Som baggrund for bestillingen anføres: EU-kommissionen har udsendt forslag til program for ren luft i Europa. Et af direktivforslagene i COM(2013) 920 final, er Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF. Af direktivforslagets bilag 1-6 fremgår bl.a., at emissioner af methan i 2030 skal være reduceret med 24 pct. i forhold til Samtidig foregår der politiske forhandlinger omkring Klimalov og en proces omkring EU Kommissionens udspil for EU's klimamål i FVM har i den forbindelse brug for at have et solidt grundlag for indspil i de kommende politiske processer. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 25. april 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: karl.tolstrup@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVRnr.: Reference: ktp Side 1/1 Vedlagte svar er udarbejdet af professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, seniorforsker Peter Lund, Institut for Husdyrvidenskab, samt seniorforskerne Troels Kristensen og Søren O. Petersen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent Koordinator for myndighedsrådgivning, DCA Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 Konsekvenser for dansk landbrug ved et obligatorisk reduktionsmål for metan på 24 procent i april 2014 Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, Peter Lund, Troels Kristensen og Søren O. Petersen Indledning NaturErhvervsstyrelsen har den 7. februar 2014 bedt DCA om et fagligt bidrag til vurdering af konsekvenser for dansk landbrug af et forslag fra EU-kommissionen til program for ren luft i Europa. Et af direktivforslagene i COM(2013) 920 final, er Direktiv om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer og om ændring af direktiv 2003/35/EF. Af direktivforslagets bilag 1-6 fremgår bl.a., at emissioner af metan i 2030 for Danmarks vedkommende skal være reduceret med 24 pct. i forhold til Samtidig foregår der politiske forhandlinger omkring Klimalov og en proces omkring EU Kommissionens udspil for EU's klimamål i Landbruget er den største udleder af metan i Danmark og der er betydelige udfordringer knyttet til at reducere udledningerne, hvilket kan gøre det meget svært at opnå en reduktion på 24%. NaturErhvervsstyrelsen har derfor anmodet DCA om en udredning af mulige tiltag til reduktion af metanemissioner i Danmark med tilhørende reduktionspotentialer, konsekvensanalyser for erhvervet ved nuværende indsats, og ved en indsats der skal reducere metanemissioner med 24 %. I svaret ønskes endvidere en perspektivering i forhold til Regeringens Klimaplan og EU s klimamål frem mod 2030, både i forhold til nuværende indsatser, og ved et obligatorisk reduktionskrav på 24 %. Reduktioner i udledninger af metan fra husdyrholdet vil kunne opnås enten ved at reducere husdyrholdets størrelse eller gennem teknologier til reduktion af udledningerne per produceret enhed (mælk og kød). Da metan har en lang opholdstid i atmosfæren, vil en særskilt dansk reduktion i husdyrholdets størrelse ingen effekt have på den samlede (globale) udledning af metan og dermed på koncentrationen af metan i atmosfæren over Europa og Danmark. Konsekvensen kan endda blive højere udledninger, hvis reduktionen i dansk produktion erstattes af mindre effektiv produktion andre steder i verden. Det skyldes at husdyrproduktionens størrelse er drevet af den globale efterspørgsel på mælk og kød. I nærværende notat er derfor opstillet forskellige scenarier for udvikling i dansk husdyrproduktion frem mod 2030 med tilhørende reduktionsteknologier. Der er desuden angivet skøn for hvor meget husdyrproduktionen vil skulle reduceres for at opnå en reduktion i udledningerne af metan fra landbruget på 24 %. Der ses i nærværende notat alene på landbrugets udledninger af metan. Udledninger af metan i Danmark Landbruget er den største kilde til udledninger af metan og bidrog i 2009 med 70,3 % af de samlede udledninger (Nielsen et al., 2010). Hertil kommer bidrag fra affaldshåndtering (20,6 %) og offentlig energiforsyning (3,2 %). Baseret på de officielle opgørelser (Nielsen et al., 2010) var emissionen af metan fra dansk husdyrproduktion i 2005 på 186,8 Gg. Heraf stammede 69 % fra husdyrenes fordøjelse (enterisk metan) og den resterende del fra lagring af husdyrgødningen. Af udledningerne fra fordøjelse stammer 85% 1
3 fra kvæget, og for husdyrgødningens vedkommende udgør kvæg og svin 96 % af udledningerne af metan. Ses der igen på landbrugets samlede udledninger af metan udgjorde kvægets fordøjelse 59 % af udledningerne og hertil kom yderligere 16 % fra kvægets gødning, og af disse udgjorde malkekøerne ca. 2/3 af udledningerne. Metan fra svinegødningen udgjorde 20 % af landbrugets udledninger. Fordelingen af landbruget udledninger i 2005 er illustreret i figur 1. 1,4; 1% 9,1; 5% 6,3; 3% 19,9; 11% 27,3; 14% 13,3; 7% 37,2; 20% 72,3; 39% ent køer ent andet kvæg ent svin ent andre gød køer gød andet kvæg gød svin gød andre Figur 1. Fordeling af landbrugets kilder til metanudledning i 2005 (Nielsen et al., 2010). Teknologier til metanreduktion En gennemgang af mulige tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser er givet af Olesen et al. (2013) i forbindelse med udarbejdelse af Regeringens Klimaplan. Nedenfor er anført de teknologier som frem til 2030 må formenes at kunne have størst betydning for reduktion af metanudledninger fra landbruget. Fodring Øget fodring med kraftfoder, fedt og letfordøjeligt grovfoder Øget fodring med kraftfoder, fedt og letfordøjeligt grovfoder forventes at kunne reducere metanudledningen fra fordøjelsen hos malkekvæg med maksimalt 10 % og med maksimalt 5 % for andet kvæg. Økologiske bedrifter har svært ved at implementere denne teknologi, da de allerede har et højt indhold af letfordøjeligt grovfoder i rationen, og et lovgivningskrav om afgræsning og en høj andel af grovfoder i rationen. Desuden har de økologiske besætninger ikke i praksis mulighed for at tilsætte fedt i betydelige mængder til rationen. På økologiske bedrifter forventes effekten maksimalt at være halvdelen (5 % og 3 %). For andet kvæg vil udbredelsen være reduceret til perioden på stald, da der ikke kan ændres på udledningen i forbindelse med afgræsning. Det vurderes derfor at teknologien kan implementeres hos 80 % af malkekøerne og 25 % af andet kvæg (ammekvæg og ungdyr fra malkekvæg). 2
4 Nitrat og sulfat i foderet Denne teknologi er meget ny og er endnu ikke veldokumenteret, om end effekter på % reduktion er beskrevet i litteraturen. Foreløbige tal fra EU-projektet AnimalChange har påvist at anvendelse af sulfat sandsynligvis er forbundet med en reduktion i foderoptagelse. En foreløbig opgørelse af nye danske forsøg (Lund, upubl.) antyder at effekten af nitrat ikke er lineær som funktion af øget tildeling, og at der skal tilsættes høje niveauer af nitrat for at opnå en effekt. Da tiltaget forudsætter en betydelig forsknings- og udviklingsindsats inden det kan tages i brug kan der kun gives et konservativt skøn for effekt og udbredelse. Det vurderes at 10 % af de danske foderrationer til konventionelle malkekøer og andet kvæg giver mulighed for at anvende nitrat i stedet for urea og at tiltaget kan reducere metanproduktionen med 10 % under danske forhold. Tiltaget kan ikke umiddelbart anvendes i økologisk jordbrug. Forlænget laktation En forøgelse af antal malkedage mellem hver kælvning vil medføre at der fødes færre kalve, og at koen pr kælvning har færre dage hvor den ikke er lakterende. Det vil ud fra model beregninger betyde en reduktion i foderforbruget til ungdyr på ca. 25 % såfremt kælvningsintervallet forøges fra 13 til 18 måneder. Regnes der med en proportional reduktion i metan og en implementering på 25%, vil det betyde en reduktion i metan på 6% fra ungdyrene. Genetisk selektion Ved at indføre selektion for reduceret udskillelse af metan i avlsarbejdet vurderes det at metan fra kvægets fordøjelse kan reduceres i størrelsesordenen 5-10 % og nok tættest på 5 %. For ammekvæg forventes effekten at være mindre pga. mange racer og dermed en lille avlsmasse, samt mindre brug af afprøvede tyre end i malkekvæg. Gødning, biogasbehandling Den officielle opgørelse af drivhusgasemissioner fra dansk landbrug (Nielsen et al., 2013) antager en reduktion af metanudledningen efter biogasbehandling af kvæggylle og svinegylle på hhv. 23 og 40 %. Tabet af biogaspotentiale under opbevaring før transport til biogasanlæg kan være betydeligt, og det skønnes konservativt, at ændret management inden 2030 kan reducere tabet i stalden, sådan at den samlede reduktion bliver 25 % hhv. 45 % for kvæg- og svinegylle. Biogaskapaciteten udvides gradvist, om end langsommere end forudsat i den politiske aftale Grøn vækst fra Den blev angivet til 8 % i 2011 (Nielsen et al., 2013). Et udredningsarbejde ledet af Energistyrelsen har beskrevet den forventede udvikling på grundlag af projekter med varierende grad af sandsynlighed for implementering. Det mest optimistiske skøn for 2020 svarer til en udvidelse i andelen af biogasbehandlet husdyrgødning til %. På den baggrund vurderes en samlet udvidelse af kapaciteten til 50 % i 2030 at være opnåelig. Gødning, overdækning af lagre Lagret gylle, som danner flydelag, udvikler et potentiale for mikrobiel metanoxidation. Metanemissionen fra en åben beholder vil hurtigt blandes op med atmosfæren, og processen forventes her at have minimal betydning. På grundlag af forsøg i pilot-skala og under kontrollerede forhold vurderes 3
5 det derimod, at flydelag i kombination med en fast overdækning, herunder teltdug, pga. øget opholdstid for metan i luften over flydelaget, vil resultere i en reduktion af emissionen på % (Petersen et al., 2013). Gødning, gylleforsuring Gylleforsuring har vist sig at have en markant og langvarig effekt på metanemissionen med effekter på % i forsøg med kvæggylle, og på >90 % i forsøg med svinegylle (Petersen et al., 2012 og Petersen et al., 2014). Der antages i dette notat en reduktion i praksis på 60 %. Forsuring af gylle omfatter i dag omkring 10 % af den samlede mængde, om end størstedelen forsures i forbindelse med udbringningen, hvilket er uden konsekvens for metanudledningen. Hvis en regulering af drivhusgasemissioner fra landbruget introduceres, vil det være realistisk at forvente en øget andel af forsuring i stald eller i forbindelse med lagring. I dette notat antages, at 20 % af gyllemængden vil blive forsuret i stalden, og yderligere 20 % ved lagring. Gylleforsuring vil ikke kunne gennemføres i økologisk jordbrug under nuværende regler. Der er umiddelbart en konflikt mellem biogasbehandling og gylleforsuring, idet gyllens svovlindhold let risikerer at hæmme metanproduktionen (Moset et al., 2012a). Afgasset gylle har en langt højere alkalinitet end ubehandlet gylle og kræver større syremængder for at opnå en given phreduktion. Derimod kan en normal syredosering forventes at hæmme metanproduktionen på samme niveau som i ubehandlet gylle, idet sulfattilsætning alene har vist en effektiv hæmning i både ubehandlet gylle (Petersen et al., 2012) og i biogasreaktorer (Moset et al., 2012b). Gylleforsuring i lageret efter biogasbehandling kan således mindske den samlede udledning. Scenarier for metanudledning Metan fra kvæg Som grundlag for at vurdere konsekvenserne for erhvervet af forskellige teknologier til regulering af emissionen er der for malkekvæg lavet en fremskrivning af produktionen under de nuværende betingelser til Efterfølgende er der opstillet forskellige scenarier for den samlede mælkeproduktion i Danmark og herpå er beregnet betydningen for emissionen af metan ved at introducere forskellige teknologier. Emissionen af metan er baseret på Nielsen et al. (2010) med de i tabel 1 angivne parametre der er fastholdt i alle år, dog med hensyntagen til ændringer i omfanget af de forskellige gødningssystemer. Differencen op til 100 % er en kombination af gødning afsat på stald opbevaret som fast gødning og gødning afsat under afgræsning. Mængden af halm er indregnet som en andel af fodertørstof i gødningen, ud fra et antaget forbrug på 1 kg ved gyllesystemer og 12 kg ved dybstrøelse til køer dagligt og 0,5 og 5 kg dagligt i de samme systemer til opdræt og tyre. Andel af dybstrøelse er ens i 2005 og 2030 med 95, 75 og 50 % af den angive andel af gylle og dybstrøelse hos henholdsvis køer, opdræt og tyre. 4
6 Tabel 1. Anvendte parametre til beregning af metan emissionen fra kvæg. Køer Opdræt Tyre Fordøjelse Brutto E (MJ pr. FE) 18,3 22,3 18,6 Metan (% af brutto E) 5,94 5,94 4,00 Gødning Andel gylle og dybstrøelse (%) FK org. stof (%) Aske (%) Halm (% af ts fra foder) Metan kapacitet (m 3 ) 0,24 0,17 0,17 MCF (andel) Produktion og emission for malkekøer Gylle, 0,10 0,10 0,10 dybstr andet 0,01 0,01 0,01 Baseret på normer for fodring, gødning, produktion og antal dyr i 2005 og 2010 er der lavet en beregning af metanemissionen og fremskrivning til I figur 2 er vist udviklingen i mælkeydelse pr ko siden 1986, som ved fremskrivning til 2030, resulterer i en ydelse på kg pr årsko. Figur 2. Udvikling i mælkeydelse pr. malkeko (1000 kg pr. år) (Videncenter for Landbrug). I tabel 2 er vist omsætningen knyttet til en malkeko i 2005, 2010 og en fremskrivning til Der er anvendt fodernormer fra 2005 og 2010 indenfor disse år, og 2010 norm er også anvendt til 2030, 5
7 dog med en antaget forbedring af fodereffektivitet på 2 % enheder hos malkekøerne. Der er regnet med 12 % Jersey og 10 % økologi i alle år. Antal af opdræt er antaget at falde til 0,87 stk. pr årsko i 2030, i overensstemmelse med et fald fra 1,00 i 2000 til 0,93 i 2010, pga. færre kælvninger pr årsko, hvorfor også antal producerede tyre falder. I alle år er det antaget at tyre af jerseyracen ikke er opfedet. Tabel 2. Årlig produktion, fodring, gødningsproduktion og udledning af metan fra en malkeko med tilhørende ungdyr (opdræt og tyre) i 2005 og 2010 baseret på opnået produktion og standard fodring, samt estimeret for 2030 ved fremskrivning Køer (årskøer) EKM Fedt, % 4,30 4,30 4,30 Protein, % 3,45 3,45 3,45 Mælk, kg Tilvækst, kg opdræt, stk 0,95 0,93 0,87 Tilvækst, kg Tyre, stk prod 0,42 0,41 0,38 Tilvækst, kg Foder FE Tørstof, kg Metan, fordøjelse, kg CH 4 Køer Opdræt Tyre Fordøjelse og gødning, samlet kg CH % af For en malkeko med ungdyr er der en stigning på 18 % fra 2005 til 2030 i udledningen af metan. Der ingen forskel i kødproduktionen i 2005 og 2030, pga. en antaget højere daglig tilvækst hos opdræt som opvejer lidt færre dyr. Produktion og emission for malkekvæg Baseret på resultaterne i tabel 2 for en ko med ungdyr er der lavet beregninger af emissionen fra malkekvæg i Danmark. I tabel 3 er vist emissionen af metan fra malkekvæg i Danmark 2005, og resultatet af fire forskellige scenarier for 2030 kvægproduktionen. Disse scenarier er: A) Samme produktion i Danmark og dermed færre dyr. B) Uændret koantal og dermed en højere DK produktion (fra 4584 til 6087 mio. ton mælk). C) Vækstscenarie svarende til erhvervets (Landbrug og Fødevarer, 2013) med en produktion i DK på 7200 mio. ton mælk. D) Uændret produktion i Danmark som A, men med 20% økologi, mod 10% i alle andre scenarier. Økologisk mælkeproduktion er simuleret ved lavere ydelse pr. ko (gns. af alle køer kg EKM mod kg), samt 5 % mere gødning afsat under afgræsning. 6
8 Ses udelukkende på metan fra malkekvægholdet vil den laveste emission være ved (A) uændret produktion med en reduktion på 11 %, mens der i vækst scenariet (C), hvor der produceres 7200 mio. kg mælk, er en forøgelse af den samlede udledning på 40 %. I scenariet med fastholdt koantal kan der forventes en forøget emission af metan på 18 %, ved en forøgelse af mælkeproduktionen til 6087 mio. kg mælk. En fordobling af den økologiske produktion vil som det ses af (D) mindske reduktionen i forhold til 2005 til 7 %, mod 11 % ved uændret andel økologi og fastholdt mælkeproduktion. Såfremt det udelukkende via ændret mælkeproduktion skal lykkes at reducere emissionen af metan med 24 % i 2030 i forhold til 2005 kan det beregnes at mælkeproduktionen skal reduceres til 3900 mio. kg mælk baseret på malkekøer. Tabel 3. Produktion, fodring, gødningsproduktion og udledning af metan fra malkekvægholdet (køer, opdræt og tyre) i Danmark. Der er taget udgangspunkt i national produktion af mælk i 2005 (Danmark) og effekten af fire scenarier for produktionen i A uændret produktion B uændret koantal C mer produktion D uændret prod. mer økologi År Mælk, 1000 ton Andel økologi, % Køer, 1000 stk Mælk, kg pr. ko FE, mio TS mio. kg Metan, fordøjelse (Gg) Køer 71,4 65,2 86,6 102,4 68,2 Opdræt 19,1 15,1 20,0 23,7 15,8 Tyre 5,9 4,0 5,2 6,2 4,1 Metan, gødn (Gg) 21,3 20,4 27,1 32,0 21,3 Metan i alt (Gg) 117,6 104,6 138,9 164,3 109,4 Ændring fra 2005 (%) Ud over malkekvæg er der i ammekøer med tilhørende ungdyr i Danmark. I de officielle emissioner for Danmark (Nielsen et al, 2010) indgår de i kategorien andet kvæg, hvor også ungdyr fra malkekvæg indgår. Fratrækkes emissionen beregnet i tabel 2 fra opdræt og tyre emissionen fra andet kvæg i Nielsen et al. (2010), kan der beregnes en emission fra fordøjelse på 12,2 Gg og 4,9 Gg fra husdyrgødning, svarende til 169,4 kg CH 4 pr. ammeko med tilhørende ungdyr (KPE). I denne produktionsgren forventes der kun en begrænset produktivitetsændring, hvorfor emissionen i 2030 her antages at være uændret pr. KPE. Ved ændringer i mælkeproduktionen vil kødproduktionen også påvirkes, således at mindre mælk også betyder mindre oksekød fra malkekvæget. Antages ændringen i kød at skulle dækkes af dansk produceret oksekød, vil det påvirke antallet af ammekvæg. Baseret på en kødproduktion på 272 kg pr. KPE (Mogensen et al., 2014), er der i tabel 4 angivet ændringen i antal ammekøer i Danmark 7
9 som konsekvens af de 4 forskellige scenarier for mælkeproduktion, for at fastholde en uændret oksekødsproduktion. Herefter kan metan fra kvægholdet i DK beregnes under to forudsætninger: 1. Mælkeproduktionen og ammekvæg som to uafhængige produktioner, dvs. i alle scenarier fastholdes et ammekvæghold på køer 2. Som to afhængige produktioner, hvor antal ammekøer reguleres efter kødproduktionen fra malkekvæg således at den samlede nationale oksekødsproduktion i Danmark i alle scenarier er den samme som i 2005 fra malkekvæg og ammekvæg. Tabel 4. Metan fra malke- og ammekvæg uden og med regulering af emissioner for ændringer i kødproduktion fra kvægholdet. A) Uændret produktion af mælk B) Uændret koantal C) Øget produktion af mælk D) Uændret produktion af mælk mer øko År Ekstra ammekøer ved uændret kødproduktion ) Kød varierer Gg CH 4 134,8 121,7 106,1 156,0 181,4 2) Uændret kød 134,8 138,6 155,8 168,6 141,0 1) Kød varierer Ændring -10 % 16 % 35 % -6 % 2) Uændret kød fra % 16 % 25 % 4 % Som det fremgår af tabel 4 vil der ved scenarie (A) være behov for næsten en fordobling af bestanden af ammekøer fra til køer, mens der modsat ved vækstscenarie (C) er behov for kun en ¼ af de nuværende ammekøer for at få produceret samme mængde oksekød i Danmark. Hvor scenarie (A) med uændret mælkeproduktion reducerede emissionen fra malkekvæg med 11 % (tabel 3), så vil indregning af nuværende bestand af ammekøer medføre næsten uændret reduktion, 10 % (tabel 4), mens en indregning af ekstra ammekøer til dækning af det mistede oksekød fra malkekvæget betyder at der vil være en stigning i emissionen i 2030 på 3% i forhold til udgangspunktet i Modsat ses at for vækstscenarierne med mere mælk (B og C) vil regulering af oksekødsproduktionen medføre at stigningen i emissionen fra malkekvæg (tabel 3) reduceres, f.eks. i scenarie (C) fra 40 % mere metan fra malkekvæg alene til 25 % mere når der regnes på mælk og et reduceret ammekvægshold. Effekt af teknologier Kvæg Effekten af de beskrevne teknologier er beregnet for de 4 scenarier for mælkeproduktion og for ammekvæg forudsat uændret antal dyr. 8
10 Tabel 5. Reduktion af emissionen af metan afhængig af teknologier og antaget mælke- og kødproduktion i Malkekvæg Ammekvæg A) Uændret produktion af mælk B) Uændret koantal C) Øget produktion af mælk D) uændret produktion af mælk mer øko Fordøjelse (Gg) Kraftfoder+fedt 5,7 7,6 8,9 5,6 0,3 Nitrat og lign. 1) 0,8 1,0 1,2 0,7 0,0 Avl 4,2 5,6 6,6 4,4 0,1 Forlænget laktation m.m. 1,1 1,5 1,8 1,2 0,0 Gødning (Gg) Biogas 1,9 2,6 3,0 2,0 0,1 Overdækning af gyllebeholdere 1,0 1,4 1,6 1,1 0,4 Forsuring af gylle 1,9 2,5 2,9 1,7 0,9 Sum af tiltag (Gg) 16,6 22,1 26,1 16,8 0,7 % Ændring fra 2005 (%) Mælk el. kød Mælk + kød Mælk + uændret kød ) Konservativt estimat på grund af manglende data. Som det fremgår af tabel 5 er den direkte additive effekt af tiltag % i de fire scenarier for malkekvæg, og væsentligt mindre, 4 %, for ammekvæg. Det betyder at der ved uændret mælkeproduktion (A) vil være en reduktion af metan emissionen med 25 %, når der udelukkende ses på malkekvæget, mens reduktionen reduceres til 23 % når der regnes på emissioner fra malkekvæg i 2030 og fra ammekvæg i 2030 ved uændret antal. Indregnes der derimod det øgede antal ammekvæg til at fastholde en uændret oksekødsproduktion er der kun en reduktion på 11 %. Sammenlignes A og D ses det at forøgelse af økologi fra 10 til 20 % af mælkeproduktionen betyder en marginalt mindre reduktion i udledningen af metan. Ved vækstscenariet (C) vil implementering af alle teknologier betyde at der vurderet for mælk og kød samlet vil være en øget emission på 6 %, men for mælk separat vil der være en stigning i udledningerne på 17 %. Svin For svin er der lavet en simpel procentisk fremskrivning af emissionerne af metan proportionalt med en vækst på henholdsvis 0, 25 og 50 %, hvor 50 % er identisk med vækstscenariet fra Landbrug og Fødevarer (2013). I 2005 var der en emission fra svineholdet på 40,6 Gg metan, hvoraf 27,3 Gg var fra gødningen, hvor der antages at kunne ske en reduktion ved de omtalte teknologier. Som det ses i tabel 6 vil den additive effekt af teknologierne reducere emissionen med 10,7 Gg, svarende til 39 % af emissionen fra gødning i 2005 og 26 % af den samlede emission fra svin. Ved en vækst på 50 % i svineproduktionen vil der være en meremission på 11 % efter implementering af teknologierne i det beskrevne omfang, mens meremissionen uden teknologier vil være 20,3 Gg, svarende til en forøgelse på 50 %. 9
11 Tabel 6. Reduktionen i emissionen fra svin (gødning) ved forskellige teknologier, og den samlede emissionen fra svin (fordøjelse og gødning) i 2030 ved tre vækstscenarier, samt ændring i forhold til emissionen i Vækstrate (% af 2005) Reduktion af metan (Gg) Biogas 5,8 7,3 8,8 Overdækning af gyllebeholdere 1,6 1,9 2,3 Forsuring af gylle 3,3 4,1 4,9 Sum af tiltag 10,7 13,3 16,6 Emission 2030 (Gg) 29,9 37,4 44,9 Ændring fra 2005 (%) Samlet vurdering Resultaterne viser at der er begrænset mulighed for frem til 2030 at reducere udledningerne af metan. Ved uændret produktion af mælk og kød vil der med en optimistisk introduktion af ny teknologi til emissionsreduktioner kunne forventes en reduktion på ca. 11 % i udledningerne af metan fra kvægholdet, og ca. 26 % reduktion af metan fra svinebruget. Da kvægproduktionen imidlertid er ansvarlig for 73 % og svineproduktionen for 22 % af landbrugets samlede udledning af metan, giver uændret produktion med implementering af teknologier en reduktion på 14 % i udledningen af metan i For de forskellige vækstscenarier for mælkeproduktion med brug af teknologi til emissions reduktioner (tabel 5) fås med uændret produktion af okse- og svinekød følgende ændringer i emissionerne (positive tal angiver stigning): A: -14 %, B: -6 %, C: 1 % og D: -12 %. En reduktion på 24 % i udledningen af metan vil kun kunne opnås ved at reducere omfanget af produktion af kød og/eller mælk i Danmark. Denne reduktion vil i så fald have et omfang på op mod 10 % afhængig af hvilke former for produktion, der reduceres. En reduktion i udledningen af metan på 24 % udelukker dermed også de vækstscenarier for mælke- og kødproduktion, der er fremsat af Landbrug og Fødevarer (2013). Referencer Landbrug og Fødevarer, Vækstscenarier for dansk landbrugsproduktion. Økonomisk analyse Axelborg oktober Mogensen, L. Kristensen, T. Nielsen m N.I. Vestergaard, M. Spleth, P. Henriksson, M. Svensson, C. Hessle, A., Productivity and greenhouse gas emission from beef production systems in Denmark and Sweden. Manus in prep. Moset, V., Cambra-López, M. and Møller, H.B., 2012a. The inhibiting effect of sulfate on thermophilic anaerobic digestion of cattle and pig waste slurry. Transactions of the ASABE 55: 1-9. Moset, V., Cerisuelo, A., Sutaryo, S. and Møller, H.B., 2012b. Process performance of anaerobic co-digestion of raw and acidified pig slurry. Water Research 46: Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K., Baunbæk, L., Denmark s National Inventory Report Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark pp. NERI Technical Report No
12 Nielsen, O. K.., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K., Baunbæk, L., Denmark's National Inventory Report Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 1202pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy. Olesen, J.E., Jørgensen, U., Hermansen, J.E., Petersen, S.O., Eriksen, J., Søegaard, K., Vinther, F.P., Elsgaard, L., Lund, P., Nørgaard, J.V., Møller, H.B., Effekter af tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Aarhus Universitet, DCA Rapport nr. 27. Petersen, S.O., Andersen, A.J., Eriksen, J., Effects of slurry acidification on ammonia and methane emission during storage. Journal of Environmental Quality 41: Petersen, S.O., Dorno, N., Lindholst, S., Feilberg, A. and Eriksen, J., Emissions of CH 4, N 2 O, NH 3 and odorants from pig slurry during winter and summer storage. Nutrient Cycling in Agroecosystems 95: Petersen, S.O., Højberg, O., Poulsen, M., Schwab, C. and Eriksen, J., Methane mitigation and methanogen community changes with acidification of pig slurry. Journal of Applied Microbiology (i trykken). 11
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. notat om regulering af landbrugets udledning af drivhusgassen metan NaturErhvervstyrelsen har i en bestilling
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereØkonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:
Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Analyse og kommentarer til udkast til Vidensyntese om drivhusgasser og emissionsbaseret regulering
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:
Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereFremskrivning af landbrugets ammoniakemission
Fremskrivning af landbrugets ammoniakemission 2016-2035 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. marts 2017 Forfatter Mette Hjorth Mikkelsen og Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereHVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereHvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereMetanemission fra danske biogasanlæg. Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT
Metanemission fra danske biogasanlæg Klimaeffekt af metanlækager på biogasanlæg RAPPORT AF Martin Nørregaard Hansen, Kasper Stefanek og Søren Rasmussen, AGROTECH Maj 2015 Metanemission fra danske biogasanlæg
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 5. januar
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereØkonomisk analyse. Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 7. februar 15 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Dansk mælkeproduktion fortsat i toppen på miljøeffektivitet - Status for ammoniakudledningen
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereKLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?
KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereEffektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift
Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift 1 Landbrugets drivhusgasudledning skal reduceres Målsætninger for drivhusgasudledningen og
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereBemærkninger til udkast til klimafremskrivning
Bemærkninger til udkast til klimafremskrivning fra EU-Kommissionen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. januar 2016 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Mette Hjorth
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement og Naturerhvervstyrelsen Vedr. bestillingen: Redegørelse for hidtidige danske klimaindsats
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereKorrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221)
Korrektion af fejl i beregning af omkostninger ved fast overdækning af gyllebeholdere (i IFRO Rapport 221) Alex Dubgaard 2013 / 13 IFRO Udredning 2013 / 13 Korrektion af fejl i beregning af omkostninger
Læs mereNotat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereFremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo
Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereBEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager
BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mere1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereSpørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereKategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug
Kategorisering af drivhusgasfremskrivningens emissioner fra landbrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2017 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut for Miljøvidenskab
Læs mereSpørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde
Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereKødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereVurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser. 16. december 2014
Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM) for biogasprojekter - drivhusgasser 16. december 2014 Indledning En VVM-redegørelse skal påvise, beskrive og vurdere anlægsprojektets direkte, indirekte sekundære,
Læs mereKlimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereBæredygtig udvikling i agrosystemet
Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion
Læs mereKvæg og klima. Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen. Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) AARHUS AU UNIVERSITET
Kvæg og klima Udledning af klimagasser fra kvægbedriften med fokus på metan emissionen Troels Kristensen og Peter Lund (RED.) DCA rapport nr. 001 december 2011 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening
KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening HVAD SKER DER MED KLIMAET? GRAF: BEN HENLEY OG NERILIE ABRAM KILDE:
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereHalmbaseret biogas status og perspektiver
Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mere