Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen"

Transkript

1 Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det vil blive bragt på bane igen før eller siden. Indtil da kører vi videre på den generelle dispensation til brug af ikke økologisk gødning, vi har i øjeblikket. På trods af meget lave kornpriser benytter mange planteavlere sig derfor fortsat af denne mulighed for at importere næringsstoffer. Vi ser dog tegn på, at flere forsøger sig uden brug muligheden. Det skyldes enten, at det ikke er rentabelt at tilføre gødningen, da udbringningsomkostningerne nogle steder er forholdsvis høje. Det kan også være med bagrund i aftaler om afsætning af sine varer på baggrund af, at der ikke er anvendt konventionel organisk gødning. Det gælder specielt indenfor produktion af konsumkorn, men det vil formentlig brede sig til andre brancher. Det kan selvfølgelig også diskuteres, hvor økologisk et brød er, når det er produceret på basis af 30 tons konvetionel gylle pr. ha fra naboens svinefarm. Nogle forbrugere har svært ved at forstå, hvordan det kan hænge sammen. Samtidig befinder vi os fortsat i et meget anstrengt marked, hvor nogle firmaer eller producenter forsøger at profilere sig på, at netop deres produkter er uden f.eks. konventionel gylle. Samtidig vil muligheden for at eksportere alt andet lige øges, da man ved at undlade anvendelse af ikke-økologisk gødning, evt. kan opfylde deres regler. Vore konventionelle kolleger får løbende pålagt flere og flere dyrkningsrestriktioner. Flere påstår da også oftere og oftere, at forskellen mellem konventionelt og økologisk landbrug ikke er så stor mere. Det er meget vigtigt at en tydelig forskel bevares, og gerne udvide denne forskel så forbrugeren ikke er spor i tvivl om forskellen mellem økologisk og konventionelt landbrug. En af måderne til dette kunne f.eks. være at undlade brug af konventionel gylle til dyrkning af konsumkorn. Mindre gødning vil alt andet lige medføre lavere udbytter for bedriften som helhed. Det skyldes først og fremmest, at det vil være nødvendigt at tage en vis del af arealet ud af produktionen hvert år, for at kunne producere kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Ældre forsøg har vist, at det økonomiske udbytte ikke ændres, selvom andelen af kvælstofproducerende afgrøder (grønbrak) hæves helt op til 20-25% af sædskiftet. Prisforudsætningerne var dog væsentligt bedre dengang. Med dagens kornpris på under 100 kr./hkg ser regnestykket noget anderledes ud. Da udbytterne ikke ændres og omkostningerne alt andet lige er de samme, er der færre kroner til at betale for en mark, hvor der ikke høstes noget. Den afkoblede støtte på godt 2000 kr./ha hjælper. Opstarten Hvad vil det egentlig betyde at undvære gødning for en planteavler? Det er der talt og tænkt meget over, men hidtil er det kun i meget begrænset omfang belyst i reelle storskala-markforsøg. På baggrund af tidligere erfaringer med økologiske storparcelforsøg uden gødning, søgte vi i foråret 2002 Direktoratet for FødevareErhverv om penge til et treårigt demonstrationsprojekt. Formålet var at belyse mulighederne/begrænsningerne for et planteavlsbrug, hvis mål var at producere brødkorn og hvidkløverfrø uden import af husdyrgødning. Pengene blev bevilget, og demonstrationsprojektet startede op i efteråret Demonstrationsprojektet er placeret på et areal, som har været drevet konventionelt i årene forud med vinterhvede, vår- og vinterbyg og 1 Klovested_05.pmd 1

2 markært. Der er ikke blevet tilført organisk gødning i de seneste mange år og halmen blev normalt fjernet. Jorden er klassificeret som JB 6. Der var ingen rodukrudt på arealet. Med andre ord: En typisk situation for ny jord, der omlægges til økologi. Der kunne således ikke forventes at være meget kvælstof til rådighed i jorden. For at generere noget kvælstof til systemet, forsøgte vi straks efter høst 2002, at etablere en grøngødning i form af en blanding af vintervikke, blodkløver og hvidkløver. Desværre havde vi en meget dårlig fremspiring af efterafgrøderne pga. det tørre efterår, så forsøget på at forbedre udgangspunktet mislykkedes. Sædskifte for arealet er planlagt til at være følgende: Hvidkløver til frø - Vinterhvede m. efterafgrøde - Havre m. efterafgrøde - Markært eller lupin - Vårhvede m. hvidkløverudlæg. For at komme ind i det planlagte sædskifte hurtigst muligt blev følgende afgrøder valgt det første år (til høst 2003): Vinterhvede m. udlæg af hvidkløver til grøngødning - Vårhvede/lupin med udlæg af hvidkløver til frø - Markærter - Havre - Kløverbrak sået i foråret. Udbytter 2003 og 2004 Udbyttet i afgrøderne i hhv og 2004 kan ses i tabel 1. Udbyttet i vinterhvede var meget lavt i 2003, kun ca. 20 hkg/ha. Det steg til ca. 60 hkg/ha, ca. det tredobbelte året efter. Dette viser med al tydelighed, at vinterhvede kun bør dyrkes, hvis der er en god forfrugt til rådighed. Til gengæld betaler den også for det. Tabel 1. Udbytter i demonstrationsprojektets første to år (2003 og 2004). Billede 2. Vårhvede sået på 48 cm rækkeafstand til venstre og 12 cm til højre. Vårhvede/lupin gav et fint udbytte i 2003 på over 43 hkg/ha. En adskillelse viste, at 55% af udbyttet var vårhvede, mens de resterende 45 % var lupin. I 2004 blev vårhvede dyrket uden iblanding af lupin. Desuden forsøgte vi med forskellige rækkeafstande. Vårhveden blev således sået på hhv. 12, 24, 36 og 48 cm rækkeafstand. Generelt blev vårhveden en skuffelse med et udbytte på kun omkring 27 hkg/ ha for rækkesafstande op til 36 cm. Ved 48 cm rækkeafstand faldt udbyttet helt ned til knap 24 hkg/ha. Proteinindholdet lå til gengæld flot på omkring 14% i alle parceller. Ærter var generelt en god afgrøde i 2003 og her blev udbyttet på demonstartionsarealet over 50 hkg/ha. I 2004 blev ærterne erstattet af lupin. Det var til gengæld en skuffelse med sølle 22,5 hkg/ha. Afgrøde Udbytte, hkg/ha Vinterhvede Vårhvede/lupin 24.0/ Lupin Markært Vårhvede, 12 cm Vårhvede, 24 cm Vårhvede, 36 cm Vårhvede, 46 cm Havre Hvidkløver 0 0 Billede 3. Vårhvede sået på 24 cm rækkeafstand. Foto taget lige før høst. 2 Klovested_05.pmd 2

3 GNS Hvidkløver Havre Markært Lupin Vårhvede Vårhvede/lupin Vinterhvede Dækningsbidrag I, kr/ha Figur 1. Dækningsbidrag I for afgrøder på demoarealet 2003 og 2004 samt gennemsnit. Havre er en meget taknemmelig afgrøde. Det er da også sjældent, at udbyttet skuffer. I både 2003 og 2004 har havren da også ydet et højt udbytte på ca. 54 hkg/ha. En uddybende forklaring på høstresultaterne i de to år kan findes i Økologisk Planteavlsberetning 2003 og Høsten 2005 Det økonomiske resultatet for 2003 og 2004 var acceptabelt, men heller ikke mere. I 2003 reddede ærterne tingene, mens det i 2004 var det flotte udbytte i vinterhveden, der trak gennemsnittet op. Hvordan ville det så gå i Vi havde begrundet forventning om, at vinterhveden ville klare sig lige så godt som i Samtidig håbede vi, at det lave udbytte i vårhveden i 2004 ikke blev gentaget. Vinterhveden, Asketis, blev sået efter hvidkløver den 6. oktober med ca. 400 pl./m 2. Kløveren blev pløjet umiddelbart inden såning. Der er ikke ukrudtsbehandlet i efteråret. Parcellen sået på 24 cm er radrenset een gang den 19. maj. Ukrudtstrykket var generelt meget lavt. Der blev ikke konstateret væsentlige angreb af svampe eller lus, og hveden stod flot. N-minprøve, som blev udtaget i slutningen af marts, viste kun 40,5 kg/ha. Havren, Freddy, blev sået den 7. april efter vinterhvede med kløverefterafgrøde. Kløverefterafgrøden havde udviklet sig fint, på trods af den kraftige hvede. Efterafgrøden var blevet pløjet ned medio december. Der er udsået ca. 370 pl./m 2, og foretaget en blindstrigling den 19. april. Afgrøden fremstod ren. Der var kun svage angreb af svampe og lus. Vårhvede, Vinjett, blev sået den 7. april. Forfrugten var en meget kraftigt udviklet lupin (Rose). Arealet blev stubharvet i efteråret, efter høst af lupinerne, og pløjet medio december. Vårhveden blev sået på to forskellige rækkeafstande, hhv. 12 og 24 cm. Der er udsået 190 kg/ha svarende til ca. 400 planter/m 2 ved både 12 og 24 cm rækkeafstand. Etableringen lykkedes fint. Der er striglet to gange hhv. den 19. april (blindstigling) og den 28. april (ukrudtsstriglet). På arealet er der store problemer med agerkål. Parcellen, sået på 24 cm rækkeafstand, er radrenset een gang den 19. maj. Ukrudtstrykket er generelt relativt højt på arealet, men afgrøden fremstod alligevel ren. Der var ingen svampe- eller skadedyrsangreb af betydning. N-minprøven, udtaget i slutningen af marts, viste 54,4 kg/ha. Lupinen, Boruta, er sået samtidig med de øvrige vårafgrøder den 7. april. Lupinerne er desuden sået på samme areal som hestebønnerne. Arealet er pløjet medio december. Lupinsorten var Boruta, med ca. 100 pl./m 2. Lupinerne er striglet tre gange, fordelt på en blindstrigling den 19. april efterfulgt af to ukrudtsstriglinger. Lupinerne spirede fint, men "haretrykket" er relativt højt i området, hvilket kunne ses på udviklingen af planterne. Det betød, at lupinerne ikke konkurrerede godt nok med bl.a. agerkål, som optræder på arealet i rigelige mængder. Der var ingen problemer med sygdomme eller skadedyr, men ukrudtsdækningen ved høst var høj. N-min prøven udtaget i slutningen af marts viste, 38,1 kg/ha. Hestebønner, Marcel blev sået den 7. april lige ved siden af lupinerne. Formålet med dette Billede 4. Hestebønnerne var meget kraftigt angrebet af lus i år. 3 Klovested_05.pmd 3

4 var at sammenligne udbyttet i lupin og hestebønne, dyrket under samme betingelser. Udsædsmængden i hestebønnerne var 230 kg/ha svarende til 50 planter/m 2. Der er blindstriglet den 19. april, fulgt op af to ukrudtsstriglinger. Hestebønnerne blev kraftigt angrebet af lus på et meget tidligt tidspunkt. Det medførte en meget dårlig udvikling af planterne og desuden genvækst, da lusene forsvandt, og der kom nedbør. Det medførte tvemodenhed, meget ukrudt og meget lavt udbytte. N-min var det samme som for lupinerne. Hvidkløver, Rivendel, blev udlagt i sidste års vårhvede. Den etablerede sig godt, og udviklede sig til en meget tæt afgrøde. Den blev afpudset en gang i efteråret For at vise afpudsningstidspunktets indflydelse på blomstringen, blev "marken" delt op i tre parceller. En blev ikke afpudset, en blev afpudset den 31. maj, og den sidste del blev afpudset let den 17. juni. Afpudsningerne blev foretaget i fint og tørt vejr, og derfor blev det afpudsede materiale ikke fjernet. Der har ikke været placeret bistader på arealet. Udbytte 2005 Udbytterne fremgår af tabel 2. Bemærk at der kun er tale om et demonstrationsareal uden gentagelser, når resultaterne vurderes. Billede 5. Vinterhvede sået på hhv. 24 cm til venstre og 12 cm til højre. Vinterhveden levede fuldt ud op til forventningen om et udbytte på niveau med sidste år. 64,7 hkg/ha og et proteinindhold på over 12% ved såning på 12 cm rækkeafstand. Udbyttet ved en fordobling af rækkeaftsanden "faldt" med ca. 2,5 hkg/ha til 62,1 hkg/ha og et proteinindhold på 11,9%. At der ikke er nævneværdig forskel i udbyttet ved at øge rækkeafstanden til 24 cm, bekræftes af talrige forsøg, hvor dette er afprøvet. De viser, at man kan forvente et udbyttetab på omkring 5% ved at øge rækkeafstanden fra 12 til 24 cm. Rumvægt og faldtal er tilsyneladende ikke påvirket af den øgede rækkeafstand i demonstrationen. Udbytter på over 60 hkg/ha i vinterhvede er generelt fuldt tilfredsstillende. Når det oven i købet kun er baseret på forfrugten, er det meget flot. Det kan undre at N-minprøven kun viste viste 40,5 kg/ha. Omregnet til tilgængeligt N via N-min-beregning skulle vinterhveden kun have haft ca. 80 kg N/ha til rådighed. At udbytte og proteinindhold alligevel bliver så højt, må derfor skyldes, at der har været en relativ stor pulje af letomsætteligt organisk bundet kvælstof. Dette er så blevet frigjort, efter at prøven er udtaget. Dette virker også logisk med tanke på den kløver, der blev pløjet ned, lige forud for såningen. Tabel 2. Udbytter i demonstrationsprojektets 3. år,. Afgrøde N-min Udbytte Protein Rumvægt Faldtal kg/ha hkg/ha % kg/hl Vinterhvede, Asketis, 12 cm Vinterhvede, Asketis, 24 cm Lupin, Boruta Hestebønne, Marcel Vårhvede, Vinjett 12 cm Vårhvede, Vinjett 24 cm Havre, Freddy Hvidkløver, ikke afpudset Hvidkløver, tidligt afpudset Hvidkløver, sent afpudset Klovested_05.pmd 4

5 Vårhveden er i år tilbage på det niveau, hvor den bør være efter et skuffende udbytte i Udbyttet ligger således på 47,4 hkg/ha ved 12 cm rækkeafstand og 43,3 hkg/ha ved 24 cm rækkeafstand. Udbytteforskellen mellem de to rækkeafstande er relativ stor. Det kan give anledning til, at overveje om fordelene ved at så på 24 cm rækkeafstand er store nok til at opveje et udbyttetab på ca. 10%? Proteinindholdet er ens - 11,9% - for de to rækkeafstande. Talrige forsøg med rækkesåning, kan ikke bekræfte, at der er så stort et udbyttetab ved at så på 24 cm i forhold til 12 cm. Vi har desværre ikke nogen sikker forklaring på denne forskel. Rumvægt og faldtal er tilsyneladende upåvirket af rækkeafstanden. N-minprøven viste 54,4 kg/ha. Omregnet til tilgængeligt N via N-minberegning, har vårhveden haft ca. 90 kg N/ha til rådighed. Havren har i år ikke kunnet leve op til de to foregående års meget flotte udbytter. Det er således faldet med over 10 hkg/ha til 40,6 hkg/ha. Det kan sandsynligvis tilskrives den svage kløverefterafgrøde, der var i efteråret året før. N-minprøven viste 39,5 kg/ha. Omsat til tilgængeligt N svarer det til ca. 70 kg/ha, hvilket burde være tilstrækkeligt til et højere udbytte. Til gengæld er rumvægten på 56,5 kg/hl fin i modsætning til de to foregående år. Basiskravet til gryn er dog hævet fra 54,0 til 57,0 kg/hl hos nogle opkøbere i år. Lupinerne blev høstet den 31. august. Der var på det tidspunkt ca. 22% vand i den høstede vare. Det skyldes sandsynligvis at afgrøden ikke var helt moden og at der var meget ukrudt i varen. Dette kunne formentlig have været reduceret, hvis lupinerne var blevet skårlagt først. Udbyttet blev med 26,8 hkg/ha noget bedre end sidste år (22,5 hkg/ha). Det er dog stadig for lidt. De senere års lave udbytter i lupin kan give anledning til at spørge, om lupiner til modenhed overhovedet har en fremtid i Danmark. Det kræver i hvert fald yderligere forædling hen mod mere egnede sorter. Desuden kræves tilbundsgående undersøgelser af årsagerne til, at det enten går godt eller skidt. Der er erfaring for, at lupinudbytterne i Vestjylland er mere tilfredsstillende, især for de forgrenede typers vedkommende. Det skyldes formentlig at de dyrkes på lette Billede 6. Bierne havde gode arbejdsbetingelser i hvidkløveren i år. jorder, med mindre vandforsyning. Hvidkløveren havde i år perfekte bestøvningsforhold, og for første gang er det lykkedes at høste den. På grund af meget ustabilt vejr omkring skårlægningstidspunktet blev den ikke skårlagt, men tærsket direkte. Det fungerede fint mht. opsamling, men tærskningen blev ikke optimal, hvilket gav et meget højt rensesvind på mellem 72 og 83%. En del af forskellen skyldes formentlig forskelle i modenhed som følge af afpudsningstidspunktet. Den sent afpudsede havde størst frarensning. Udbytterne på mellem 150 og 209 kg/ha renvare er tilfredsstillende. Om det højeste udbytte på 209 kg/ha i den tidligt afpudsede del skyldes afpudsningen, er svært at sige. Afpudsningen gav dog en kraftig og mere ensartet blomstring på det tidspunkt, hvor bestøvningsforholdene var helt optimale i år. Billede 7. På grund af meget ustabilt vejr omkring skårlægningstidspunktet blev hvidkløveren ikke skårlagt, men tærsket direkte. Det fungerede fint, men medførte flere urenheder. 5 Klovested_05.pmd 5

6 Dækningsbidrag I, kr/ha Vinterhvede Vårhvede Lupin Hestebønne Havre Hvidkløver Figur 2. Dækningsbidrag I for afgrøder på demoarealet 2005 samt gennemsnit for Økonomi Med udgangspunkt i et MB-tilskud på 870 kr./ ha, afgrødepriser som angivet på side 1, og omkostninger til udsæd (vejledende priser), har vi beregnet DB I. Den afkoblede ha-støtte er ikke indregnet. Kun for proteinafgrøderne lupin og hestebønne, er der indregnet proteintillægget på 400 kr/ha. Resultatet ses i figur 2. Som det fremgår af figuren, er kløveren suverænt årets topscorer med et DB I på over kr./ha. Vinterhveden har i år også klaret sig godt. Med et udbytte på over 60 hkg/ha giver det et DB I på lige knap kr./ha og dermed på nøjagtigt samme niveau som Vårhveden ligger med ca kr./ha noget lavere, men stadig tilfredsstillende. DB I i havren er med godt kr./ha i år over 1000 kr/ha lavere end i de to foregående år. DB I i lupin og hestebønne er ikke tilfredsstillende. Det gennemsnitlige DB I i 2005 ligger på ca kr./ha. Sammenholdes med 2003 og 2004 og forudsætninger mht. omkostninger og priser sættes til det samme, er det gennemsnitlige DB I i 2005 ca kr./ha højere. Den primære årsag til dette er udbyttet i hvidkløveren der medfører en indtægt på over kr./ha. Var det ikke lykkedes, ville DB I have ligget på samme niveau som i de to foregående år. Vinterhveden trækker også i den rigtige retning, mens lupin og især hestebønner påvirker resultatet i negativ retning. I gennemsnit af de tre år ligger DB I på ca 4350 kr./ha for dette sædskifte, hvor kløveren har fejlet i to ud af tre år. På trods af et meget dårligt resultat det første år er vinterhveden den bedste afgrøde i gennemsnit af de tre år. Med et gennemsnitligt DB I på knap kr./ Gns. Dækningsbidrag I, kr/ha Gns Figur 3. Gennemsnitligt dækningsbidrag I for , samt gennemsnit for perioden. ha ligger den ca. 250 kr./ha bedre end havren. Denne forskel skyldes alene nedgangen i havreudbytte i år. Havde havren holdt samme niveau som de to foregående år, var det blevet den bedste afgrøde i sædskiftet. Kløveren kommer (med en flot slutspurt) ind på tredjepladsen, ca. 700 kr./ha under vinterhveden. Indregnes den afkoblede ha-støtte i ovenstående gennemsnitlige dækningsbidrag for sædskiftet er der altså knap kr./ha til at betale maskinomkostninger samt jordleje m.m. Ses dette i lyset af de meget lave afregningspriser, vi har på korn og proteinafgrøder i øjeblikket, må det siges at være acceptabelt. Spørgsmålet om, hvor længe det kan lade sig gøre med planteavl uden tilførsel af gødning, kan ikke besvares ud fra ovenstående. Det kræver at projektet fortsættes over en meget længere periode. Men indtil videre er det jo gået meget godt. Konklusion Vinterhvede kan dyrkes uden gødning med en god forfrugt. Lupinerne skuffer - lerjorden på arealet egner sig måske ikke til lupindyrkning. Hvidkløver kan lykkes, men husk at dele udbyttet ud over flere år. Havre kan sagtens give et højt udbytte alene på en god kløverefterafgrøde. Vårhveden har klaret sig med varierende resultat med forfrugt lupiner eller ærter. 6 Klovested_05.pmd 6

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane.

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder

Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Tidlig høst og ensilering af økologiske proteinafgrøder Hvorfor og hvordan? Proteinafgrøder som ærter, lupin og hestebønner er ofte kendetegnet ved sen og til tider vanskelig høst. En sen høst og en åben

Læs mere

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi Teknisk rådgiver Søren Trads Møller Økologichef Peter Mejnertsen Dagsorden Maskinanalysen I teorien

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen

Se stald og mark som en helhed. Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Se stald og mark som en helhed Svineproducent Hans Henrik Hyltoft & Svinekonsulent Peter Mark Nielsen Disposition Hvorfor nu det? Ejendommen Hvad er ændret Resultat (forventet) Fremtidige muligheder Hvorfor

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?

Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere