HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer."

Transkript

1 Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde videnskabeligt dvs. på en sådan måde at jeres resultater har en høj grad af pålidelighed og kan stå for en kritisk granskning af andre videnskabsfolk Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 1 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 2 HVAD er metode?! Planmæssig fremgangsmåde;! systematisk måde at indsamle og bearbejde data på (Gyldendal Psykologisk pædagogisk ordbog 1997) Mere udførligt er en metode en! formuleret fremgangsmåde,! struktureret i faser og! begrundet og dokumenteret i hele forløbet. I dag bliver I præsenteret for 3 metoder: klassificering, strukturering og etablering af måleskala. Næste gang taler vi om modellering Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 3 HVAD er metode? Kvantitative metoder! Undersøgelsesområdet er et objekt! Data er objektivt målbare! Resultater på numeriske form Kvalitative metoder! Undersøgelsesområdet er et subjekt! Data er subjektivt prægede (af subjektet)! Resultater på sproglig form I har allerede hørt om kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder i TMS!!! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 4 HVORFOR metodelære?! Fordi I skal lære at arbejde videnskabeligt!! Nøgleordene er orden og præcision!! Strukturering og måleskalaer Indhold: 1. Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet 2. Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 3. Gruppeopgave 1: Struktur og måleskalaer i jeres projekt Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 5 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 6 1

2 Strukturering og måleskalaer Forelæsning 1: Om orden i projektarbejdet! Mine læringsmål:! Efter dette mm skulle du gerne være i stand til at! Gennemføre en klar og meningsfyldt strukturering af jeres projektarbejde, grafisk eller på anden form, overordnet og i detaljen! Definere præcist de væsentligste begreber i jeres projektarbejde 1. To summeopgaver 2. Om klassifikation 3. En struktureringsopgave med fremlæggelse 4. Om strukturering 5. Mere om strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 7 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 8 Om klassifikation! Klassifikation er en metode med 4 faser: To summeopgaver:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker bruges til at etablere orden og overblik over viden (og manglende viden). Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 9 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 10 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 11 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

3 Hvad er struktur? Fra TMS-kurset: Om struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 13 Struktur kan defineres som en STABIL ORDNING af ELEMENTER indenfor en HELHED JEH Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 14 kravspecifikation digital brænde User interface Sorter træ dataflowdiagram tabel svartid design Kædet liste Dynamisk lagerallokering Power supply program datapakke Refresh time træ 15 min. summemøde om strukturering Opgave: Lav en struktur, dvs. en (stabil) ordning af (nogle af) disse ord/elementer i en helhed vær parat til at fremlægge jeres resultat. Regler: I må gerne ændre ordene fra/til navne- til/fra udsagns- til/fra tillægsord og fra engelsk til dansk men kun således, at ordets stamme bibeholdes og er genkendelig. I må også gerne tilføje enkelte hjælpeord for at skabe strukturen. datastrukturer Algorithms Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 15 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 16 PAUSE Plenum fremlæggelse af jeres strukturer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 17 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

4 Et par eksempler på sekventielle strukturer og her er det komponenter Her er det processer Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 25 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 26 Flowdiagram et eksempel..og et eksempel på hierarkisk struktur Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 27 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 28 Klassifikation Om strukturering! Strukturering er en metode med 5 faser:! Identificere begreber/elementer! Navngive begreber/elementer! Definere begreber/elementer! Indordne i klasser efter fælles kendemærker! Ordne klasser efter et ordnende princip (struktureringsprincip) bruges til at etablere orden, overblik og sammenhæng mellem klasser. Struktureringsprincipper! Stigende talværdier (talsystemet)! Alfabetisk rækkefølge (telefonbogen)! Kronologisk rækkefølge (kongerækken)! Sekventiel rækkefølge (flow diagram)! Hierarkisk opbygning! Top-down! Bottom-up Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 29 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

5 ..og et par andre eksempler Kan du finde fejlene? Kan du finde fejlene? Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 31 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 32 HUSK:! Elementer på samme niveau skal være af samme karakter! Det strukturerende princip skal anvendes konsekvent! Der findes ingen rigtige strukturer kun (mere eller mindre) formålstjenlige! En struktur er opbygget ud fra den viden I har lige nu den kan ændres!!! Når I har lavet en (konsekvent) struktur, kan andre gennemskue og overveje den selv Forelæsning 2: Om præcision i projektarbejdet 1. HVAD er måling? 2. HVORFOR måle? 3. HVORDAN lave måleskalaer? a) Nominalskala b) Ordinalskala c) Intervalskala d) Ratioskala Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 33 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 34 HVAD er måling?! Måling : at sammenligne noget med noget andet og måleskalaen er dette noget andet, som muliggør måling! Måling er en metode med 3 faser: 1. Etablering af måleskala 2. Formulering af målemetode 3. Anvendelse af måleskala i overensstemmelse med den formulerede målemetode! I dag snakker vi kun om etablering af måleskalaer ikke om målemetoder og målinger! HVORFOR måle?! Måling er en struktureret måde at frembringe/indsamle så præcis empirisk viden om virkeligheden som muligt! Måleskalaer anvendes til at skabe præcision i projektarbejdet! og præcision er et krav til videnskabeligt arbejde! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 35 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

6 Fra simplest til mest kompliceret HVORDAN etablere måleskalaer?! 4 typer af måleskalaer:! Nominalskala! Ordinalskala! Intervalskala! Ratioskala Kvalitativ, ikke-metrisk Kvantitativ, metrisk Nominalskala At etablere en nominalskala er en metode med 3 faser: 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber (derfor nominal : vedr. navn) 3. Definere fænomener/begreber I genkender de 3 første faser fra klassifikation! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 37 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 38 Nominalskala- eks. 1! 1. Mosebog, 1. kap.! 1 Skabelseshistorien I begyndelsen, da Gud skabte himmelen og jorden,.! og han adskilte lyset fra mørket. Efter at lyset havde skinnet, blev det mørkt igen; og Gud kaldte lyset dag og mørket nat. Dette var den første dag.! Dernæst sagde Gud:»Lad vandene under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land stiger frem!«det skete, som Gud havde sagt. Det tørre land kaldte han jord, vandet kaldte han hav; Nominalskala andre eks.! Hankøn hunkøn! Varm kold! Definition af begrebet bæredygtighed! En ordliste (også kaldet en nomenklaturliste) er en nominalskala! I jeres projektarbejde er den væsentligste brug af nominalskalaer, at I klart definerer de begreber, I arbejder med. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 39 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 40 Ordinalskala! At etablere en ordinalskala er en metode med 4 faser: Ordinalskala et eks.! Varmest varmere varm kold koldere- koldest Nominalskalaen 1. Identificere fænomener og/eller begreber 2. Navngive fænomener/begreber 3. Definere fænomener/begreber 4. Rangordne fænomener/begreber (derfor ordinal: angiver rækkefølge; rangordning)! I jeres projektarbejde kan I få brug for ordinalskalaer f.eks. i forbindelse med spørgeskemaer. Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 41 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

7 Intervalskala! En intervalskala er en ordinalskala udbygget med en måleenhed og en måleregel! En intervalskala har et arbitrært nulpunkt Intervalskala eks.! Celsius- og Fahrenheitskalaerne er intervalskalaer for temperaturmåling! De afviger fra hinanden mht.! måleenhed (1 o C ~ 1,8 o F) og! nulpunkt (0 o C~ 32 o F) Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 43 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 44 Ratioskala! En ratioskala er en intervalskala med den egenskab, at nulpunktet er absolut, dvs. det kan ikke vælges arbitrært Ratioskala eks.! Kelvinskalaen er en ratioskala for temperatur! Nulpunktet er det absolutte nulpunkt, dvs. 0 o K ~ o C Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 45 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 46 HUSK:! Kvalitative måleskalaer er en forudsætning for kvantitative måleskalaer! Fremmedordbøger etc. er brugbare i forbindelse med definitioner! Kvalitative måleskalaer er I som oftest nødt til selv at lave! Kvantitative måleskalaer vil som oftest allerede være etablerede indenfor jeres fagområde Gruppeopgave 1! Identificér hh. en sekventiel og en hierarkisk struktur i jeres projektarbejde! Gennemgå strukturerne kritisk mhp. at sikre, at de er konsekvente, dvs. at elementer på samme niveau er af samme karakter og at struktureringsprincippet er brugt konsekvent! Definér de væsentligste begreber i jeres projektarbejde påbegynd en ordliste.! 2 grupper fremlægger deres resultater kl. 11:30 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 47 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

8 Fremlæggelse af gruppeopgave 1. Gr. B1xx 2. Gr. C2xx..det var alt for i dag! Tek-Nat BÅ - ST + ED - E05 49 Tek-Nat BÅ - ST + ED - E

1. Introduktion til SME

1. Introduktion til SME Projektenhedskursus (PE): Informatik og datateknik (IT & ED) Dagens program: 1. Introduktion til ML 2. Mm 1: Strukturering Kursusholder: Lars Peter Jensen Tek-Nat BÅ - IT&ED - E04 1 Tek-Nat BÅ - IT&ED

Læs mere

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære? Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder,

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Om klassifikation. Strukturering og Modellering. Strukturering og Modellering Dagens program: Introduktion til metodelære Strukturering Modellering HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand

Læs mere

Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME)

Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Informatik og datateknik (IT & ED) Kursusholder: Lars Peter Jensen Tek-Nat BÅ - IT&ED - E04 1 Studiets metoder (SME) Dagens program: 1. Introduktion til

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen

Statistiske data. Datamatricen. Variable j. ... X ij = x ij... Anonymiserede og ækvivalente dataindivider. Datamodellen Statistiske data Datamatricen Variable j Individer i X ij = x ij Anonymiserede og ækvivalente dataindivider Datamodellen Hvis dataindividerne er udvalgte repræsentanter fra en population, så er datamatrice

Læs mere

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Informatik og datateknik (IT & ED) Mm 2: Modellering Indhold:! Forelæsning 1: Om og ing! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

Læs mere

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

2 Populationer. 2.1 Virkelige populationer

2 Populationer. 2.1 Virkelige populationer 2 Populationer I en statistisk sammenhæng er en population en samling af elementer, fx personer, virksomheder, lande, kunder eller mere abstrakte objekter. Fra en population kan man udtage en stikprøve.

Læs mere

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet.

Kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode. Samfundsvidenskabelig metode. Hvad er metode? Hvad er kausalitet. Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Samfundsvidenskabelig metode IT-Universitetet September 2007 Mikkel Leihardt Hvad er metode? Metode er regler og retningslinjer for, hvordan vi undersøger

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet

9. Kursusgang. Validitet og reliabilitet 9. Kursusgang Validitet og reliabilitet 20.04.09 1 På programmet Validitet og reliabilitet - i teori og praksis Midtvejsevaluering 17-18: Oplæg 18-19: El-biler Lectio 19-20: Amnesty Cykelgruppen 1 20-21:

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Projektarbejde Hvor står vi nu?

Projektarbejde Hvor står vi nu? Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015 FFM Matematik pop-up eftermiddag CFU, UCC 11. Maj 2015 Formål Deltagerne har: Kendskab til Forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i FFM Kendskab til læringsmål

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter

Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide til tilfredsstillende geoinformationsprodukter Projektlederens guide er udarbejdet på baggrund af projektet: MobilGIS til natur- og arealforvaltere en web-baseret prototype. Projektet

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.

Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

CAWI. Computer Assisteret Web Interview. Kaj Haupt Juni Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J

CAWI. Computer Assisteret Web Interview. Kaj Haupt Juni Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj Viby J CAWI Computer Assisteret Web Interview @ventures Kompetencecenter for e-læring Sønderhøj 30 8260 Viby J Kaj Haupt Juni 2004 Tlf: 89 36 33 33 E-mail: info@ventures.dk Web: www.ventures.dk 1 Forfatter: Kaj

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN

KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN MODUL 2-4: DTU-UNDERSØGELSE AF KOPPER ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde

Læs mere

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015

Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Introduktion til kompetenceudvikling: Beregneren og Lærings- progression i DNT Aalborg, Gigantium, 4.-5.marts 2015 Jakob Wandall & Søren Munkedal, NordicMetrics ApS Vores baggrund Samfundsvidenskab Arbejdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-2 2012-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

IEC/ISO 81346-1 og 81346-2

IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 IEC/ISO 81346-1 og 81346-2 Henrik Balslev Ingeniør M.IDA Formand for DS / S-503 IEC 81346: Struktureringsprincipper og referencebetegnelser Nyhed: ISO / IEC 81346 standardserien Kort om nyhederne i 81346-1

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1

Fra Computer til Virkelighed. TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed TPE-kursus Elektroniske Systemer P1 Fra Computer til Virkelighed En kort introduktion til kurset Systems Engineering Projektfaser Opsamling og opgave Om kurset Mål: at I lærer

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Fælles forståelse af kerneopgaven

Fælles forståelse af kerneopgaven modul 1 tema 1 Fælles forståelse af kerneopgaven Øvelsen kort fortalt I skal arbejde med at definere jeres fælles kerneopgave. I skal ende ud med en fælles forståelse af kerneopgaven, som alle medarbejdere

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 Version 11. april 2011 1 / 23 Indledning En observation er sammensat af en sand værdi og en målefejl

Læs mere

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU

Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS

Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015. Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Introduktion til Beregneren og arbejde med progression i DNT Vejen kommune, Brørup, 24.-25.marts 2015 Jakob Wandall, NordicMetrics ApS Baggrund Samfundsvidenskab (Cand. Polit) 1984-1994 Forskning, statistik

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 19-12-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 4 2 INDLEDNING... 5 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 6 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 6 3.1.1 MODTAGERORIENTERET SPROG...

Læs mere

Ingeniørens udfordring

Ingeniørens udfordring Ingeniørens udfordring 1 Udfordring! Der mangler ilt i kabinen Hvad har I brug for at vide, for at kunne løse de:e problem? multimedia.pol.dk 2 Program Om Engineer Hvad er teknologi? Hvordan arbejder en

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE.

TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. TRIGONOMETRI, 4 UGER, 9.KLASSE. FRA FÆLLES MÅL Målsætninger for undervisningsforløbet er opsat efter kompetence, færdigheds og vidensmål samt læringsmål i lærersprog. Geometri og måling Fase 3 Geometriske

Læs mere

Checkliste Bygbarhed

Checkliste Bygbarhed Side 1 1 Er der givet rimelig information om udformning og forudsætninger, der er kritisk for udførelsen? 1.1 Er fælles foranstaltninger i byggefasen beskrevet? F.eks. fælles stillads. 1.2 Er midlertidige

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik

Læs mere

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition..

Faglig Udvikling i Praksis Teknologi. Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Faglig Udvikling i Praksis Teknologi Fagets vidensgrundlag - På vej mod en tradition.. Hvad bygger faget på? Faget teknologi er et engineering -fag Produktudvikling Samspillet mellem teknologiudvikling

Læs mere

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt

11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt Program 11:30 12:00 Præsentation af evalueringsmodel metode og effekt 12:00 13:00 Frokost 13:00 13:40 Præsentation af evalueringsaktiviteter 13:40 13:50 Pause 13:50 14:30 Gruppediskussion: Hvad skal et

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik

Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder. Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik Videnskabsteori - Introduktion og videnskabelige metoder Mette Dencker Adjunkt, Faggruppen for Medicinsk Informatik 1 Dagens program Introduktion til kurset Viden Videnskabelige metoder Overordnede studiedesigns

Læs mere

RYOBI PHONE WORKS Forvandler din mobil til dit smarteste værktøj.

RYOBI PHONE WORKS Forvandler din mobil til dit smarteste værktøj. 24. August 2015 RYOBI PHONE WORKS Forvandler din mobil til dit smarteste værktøj. Du ved allerede at din smartphone kan gøre nogle ret smarte og fantastiske ting. Nu kombinerer Ryobi Phone Works kvalitetsmåleredskaber

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

At kommunikere i diagrammer

At kommunikere i diagrammer At kommunikere i diagrammer Statistik formidles grafisk i kurver, søjler, cirkler og tabeller, målet er at formidle data i form af tal på en let og overskuelig måde, så læseren hurtigt kan danne sig et

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden Om at anvende og inddrage EKSTERN viden HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af bygningsdele Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende cuneco classification system (CCS) til at holde styr på og udveksle informationer om bygningsdele

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere