Årsrapport 2009 for Storebjergskolen
|
|
- Katrine Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2009 for Side 1 af 11
2 1. Sammendrag Vi synes, vi har en velfungerende skole med stor fokus på trivsel, kvalitet og engagement (elevernes faglige standpunkt er godt, sygefraværet faldende, trivslen i orden, flot renovering og udstilling af elevarbejder, stabil medarbejdergruppe/ledelse, positivt omdømme hos forældrene). I skolebestyrelsen har vi drøftet skole/hjemsamarbejdet meget og udarbejdet principper for bl.a. forældreinddragelse. På har vi undervisningsmæssigt meget fokus på sundhed og natur. Det kan ses i de aktiviteter, vi har iværksat og gennemført i 2009 (se punkt 2) har et underskud i 2009, hvilket skyldes en for lille gennemsnitsløn til de lærere og pædagoger vi har, både på de normerede stillinger, men også for de stillinger, der er blevet visiterede gennem visitationsudvalgene. For at minimere underskuddet på lønkontoen har vi brugt mindre af det øvrige budget. Vi har arbejdet med de politiske pejlemærker og de kommunale resultatkrav. Disse passer fint ind i s egne værdier og definitioner af disse. Vi forholder os til de politiske pejlemærker i vores daglige pædagogiske og administrative arbejde. Dialog: Mødefora (både interne, eksterne og tværfaglige), specialcentre, bekymringsbørn, forældreintra, personaleintra, elevplaner, visitationsprocedurer. Dokumentation: Elevplaner, årsplaner, statusrapporter, evaluering af undervisningsforløb, registrering af fravær, data til Kvalitetsrapporten og Undervisningsministeriet. Faglighed: Holddeling, skolesport, læsekurser, elevplaner, evaluering af undervisningsforløb, anerkendende pædagogik. Helhed: Overlevering af børn fra dagsinstitution til skole/sfo, tæt samarbejde mellem skole og SFO (også i forhold til forældresamarbejde), elevplaner. Innovation: Kurser, arbejdet i pædagogisk selvstyrende team, pædagogiske projekter (Fælles temauger, tværfaglige projekter, naturfaglige projekter m.v.), turde prøve nyt. Kvalitet: Synlighed på skoleinta/hjemmeside, undervisningsmiljø/arbejdsmiljø og handleplaner til disse, principper, skolens egne værdier. Der arbejdes ud fra skolens og kommunens værdier i arbejdet med skolens brugere. Rummelighed: Familieklasser, Sporet, socialfag, procedure vedr. bekymringsbørn, samarbejde med familieafdelingen og PPR, elevmæglere/legepatrulje, workshops for forældre. Der skal også være plads til det normale og fungerende. Struktur og fysiske rammer: Opdeling i indskoling, mellemtrin og udskoling. Struktur for tilbuddet til børn med generelle indlæringsvanskeligheder(undersøgelse endnu ikke offentliggjort. Lokalt på Storebjerg: Indretning efter fase 2-færdiggørelsen. Trivsel: Fælles A-uger, elevmæglere/skolepatrulje, god skole, fællessamlinger, klasseregler, gode historier, stolthed, anti-mobbepolitik, håndtering af kritik fra brugere, forældreinvolvering (skole og samfund/ resultatkrav), personalegoder. Tværfaglighed: Tværfaglige netværk, specialcenterets arbejdsformer, samarbejdsmøder. Side 2 af 11
3 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. Storebjerg har arbejdet målrettet med at indfri dette resultatkrav. I langt de fleste tiltag og aktiviteter, har Sundhed og Trivsel været inddraget. Målgruppen har været elever og medarbejdere. Vi har fortsat en lille fravær hos eleverne og sygefraværet hos medarbejderne er faldende. Da trivselsundersøgelsen viser en bedre trivsel end i 2008, elevernes trivsel også er god og skolen bliver valgt i stedet for fravalgt, er vores succeskriterier opfyldt. Udbudt kurser i Førstehjælp (grundkursus og opfølgningskursus) Deltager i Skolesport (25 elever+4 juniorinstruktører og 2 lærere) Maden ved arrangementerne er blevet sundere (mere frugt og ingen kager) Bevægelse og motion ind i undervisningen(sundhedstegnet, har været på dagsordenen ved flere personalemøder) Haft forsøg med frikvartersændringer (der arbejdes videre med dette for at finde en bedre ordning, så motion og tid til spisning kan tilgodeses) Sociale arrangementer har været tilbudt og er gennemført med stor tilfredshed, herunder motionsgrupper for personalet. Fået etableret koldtvandshane i indskoling/sfo, således at eleverne altid kan få ordentligt drikkevand. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Side 3 af 11
4 Vi har fået et overblik over s kompetencer og ligeledes et overblik over hvilke kompetencer, vi i de kommende år vil få brug for. Vi kan se, at medarbejdere byder ind med deres kompetencer når opgaverne fordeles. Der har været arbejdet med anerkendende ledelse siden Afholdt MUS med samtlige 95 medarbejdere ( alle medarbejdere har dog ikke fået lagt referatet fra møderne ind i EPOS) Retningslinie for efter- videreuddannelse er udarbejdet og vedtaget i MED.(Vi er netop i gang med planlægning af kurser, og derfor er det første gang vi følger den vedtagne retningslinie) De fleste kursusønsker er imødekommet, og afholdt med tilfredshed. Indstillinger til udviklingsudvalget på baggrund af personaleønsker har været en god proces og motiverende. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Synliggjort forventningerne til service i administrationen (opgavefordelingen i administrationen er tydeliggjort) Bedre resultater i kvalitetsrapporten (vi har fokuseret på elevfravær) Vi har et elevfravær, der overordnet ikke er foruroligende. Dog har et mindre antal elever meget ulovligt fravær. Dette fravær er vi nu hurtigere til at reagere overfor, med henvendelse til hjemmet og familieafdelingen. Vi har registreret, reageret, været i dialog og udarbejdet handlingsplaner med involverede. Decentrale resultatkrav virksomhedsspecifikke Side 4 af 11
5 Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 skabes tydelige og synlige forbedringer af det fysiske indvendige og udvendige miljø på skolen. Forbedringerne skal også afspejles i elevernes svar i God Skole. Skolen fremstår pæn og ordentlig langt de fleste steder. Lokaler og fællesområder er blevet møbleret (skolen har leaset en del nye møbler til fællesrum, mødelokaler og grupperum), og der udstilles elevarbejder, som giver et billede af de aktiviteter, der foregår i undervisningen. Bilag 1+2 ( God Skole ) Bilag 3+4 (før-efter billeder) I forbindelse med skolens 90 års fødselsdag tog alle fat på den udvendige del af skolen. Der blev lavet væg-mosaikker, store malerier, der til foråret bliver sat op på flere mure, blomsterkummer, malet hinkeruder, tal- og bogstavsfelter. Boldbanerne i skolegården blev malet op. Derudover blev mange områder tilplantet med blomsterløg, roser og træer. Formålet med aktiviteterne har ikke kun været for at få de fysiske forhold forbedret, men i højere grad at give eleverne relationelle styrker og påvirke adfærdskulturen på skolen. Side 5 af 11
6 Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 er der oprettet en profil på skolens hjemmeside indeholdende skolens værdisæt på områderne Sundhed og Trivsel og Udeliv og Miljø samt en opgørelse over skolens tilbud på området. vil gerne være kendt som en skole, der tilgodeser disse områder. Måske er vores aktivitetsniveau så stort, at vi skriftlig ikke altid kan følge med? I planlægningen af skoleåret 2009/2010 indgik følgende aktiviteter: Sundhed og trivsel: Morgenidræt, Motionsdag, Skolesport, Kidsvolley, sund mad i kantinen, konditionsmålinger, Legepatrulje, Kropslaboratorium Udeliv og miljø: Grøn Profil, Hønsegård, friluftslejrskole, Sølagerprojekt, tværfaglige naturfagsprojekter Side 6 af 11
7 Alt det praktiske arbejde og udførelsen med eleverne er gennemført. Det vi mangler er, at få sorteret og lagt alt på hjemmesiden. Bilag 5: grøn profil x Vi har udviklet og udført alle aktiviteter. Området har altid haft plads på personalemøderne. Der er nedsat arbejdsgrupper indenfor hvert område. Decentrale resultatkrav områdespecifikke Resultatkrav 6: Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. Det pædagogiske personale er meget bevidste om undervisningens gennemførelse. Vi oplever stor tilfredshed hos elever og forældre. Dog kan forældre godt mene at den individuelle specialundervisning, skal være større. Ja x Hvilke aktiviteter er gennemført? / Hvordan er der arbejdet med resultat- Side 7 af 11
8 kravet? Deltaget i Skolesport (25 elever fra 1-3.kl elever og forældre har været meget positive) Oprettet højdespringerhold i mindst et fag/område (det er på planen med gennemførelse i foråret). Der er valgt indenfor et kreativ område: animationsfilm) Fortsat projektet: Familieklasse, Sporet, socialfag (dialogen mellem AKTlærere og klassens lærere er blevet en naturlig del af samarbejdet) Holddeling i enkelte fag (planlægge en struktur, så undervisningen bliver så målrettet som muligt). Stort set alle årgange arbejder i perioder holdopdelt. Fokus på undervisningsdifferentiering Fortsætte med Grøn profil (bilag 5) Prioritere Sproglig opmærksomhed. (Indskolingslærer/børnehaveklasser arbejder struktureret med dette område). SFO indgår undervisningstiden Mini-spor, for elever der har svært ved at være i klassen i perioder. Minisporet er tiltænkt børn i indskolingen, og varetages af SFO-personale. Resultatkrav 7: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Vi har udarbejdet nye principper vedr. Klasseråd og Forældreråd, herunder samarbejdet om den enkelte klasse og hele skolen. Vi har haft flere nye tiltag i mødeformen med forældrene. Der er udarbejdet et princip Klasseråd og Forældreråd i skolebestyrelsen. Dette arbejde er sket i samarbejde med forældreorganisationen Sko- Side 8 af 11
9 le og Samfund og sammen med personalet på skolen. Arbejde med etablering af forældreråd, klasseråd og evt. netværksgrupper (specialklasser). Ved skoleårets første forældremøder blev der valgt én repræsentant til forældrerådet, som er et råd for hele skolen der har en tættere kontakt til skolebestyrelsen. Der afholdes 2 årlige møder, hvor der bliver talt om emner overordnet på skolen, og i dette skoleår vil der også blive talt skolebestyrelsesvalg. Udover forældremøder, sociale arrangementer, og udviklingssamtaler er der også været Foredrag (indskoling og SFO), flere Åbent Hus - arrangementer. Det er bl.a. i Børnehaveklasse og i SFO. I efteråret blev der inviteret til skolens 90 års fødselsdag. Rigtig mange forældre og tidligere elever og forældre. SFO har afholdt stort Loppemarked, ligesom arrangementer som Bag for en sag og julehyggedage er for børn og forældre. Et helt nyt tiltage har været Workshop for forældrene til de elever, der skal i børnehaveklasse. I samarbejde med skole og samfund har vi afholdt 3 workshops med overskrifterne Samvær, Fællesskab og Partnerskab. Vi ved, at bliver der etableret et godt engageret og ligeværdigt samarbejde tidligt, vil det gavne eleverne resten af deres skolegang. samtidig tror vi på at et godt skole/hjem-samarbejde vil skabe større rummelighed i folkeskolen. Den første workshop ligger inden eleverne skal starte og de næste to workshop er i børnehaveklassen. Der bliver afholdt fælles forældremøder for specialklasserækken. Emnerne kan være områder som især har interesse for forældre hvis børn har særlige behov. Resultatkrav 8: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Ja X Hvilke aktiviteter er gennemført? / Hvordan er der arbejdet med resultatkravet? Der har været arbejdet med mål-og indholdsbeskrivelser, som har været behandlet som pædagogiske punkter på personalemøder. Side 9 af 11
10 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Arbejdet med egne mål har været meget brugerrettet. Det har været områder, hvor elever og forældre har været inddraget, og output er kommet børnene til gode. I forbindelse med at skolerne skulle fra vejledende timetal til minimumstimetal, var situationen, hvordan vi skulle reducerer personaleområdet. Nogle lærere ønskede nedsat tid og enkelte andre tog orlov fra skolen. Derudover fik flere lærere vikartimer. Dette gjorde, at vi ikke skulle afskedige personale. I forbindelse med besparelser og ikke-tilstrækkelige lønninger er der bl.a. reduceret i antallet af lerjskoledage. Der er kommet ny arbejdstidsaftale for lærere og støttepædagoger. Det har betydet en anden slags opgaveoversigt, hvor læreren skal arbejde ud fra begrebet den professionele lærer og ikke mere ud fra en optælling af tid til hver enkel aktivitet. I SFO en har vi arbejdet med Anerkendende pædagogik. Elevtilgangen til specialklasserækken er stigende, og det giver skolen en udfordring lokalemæssigt. Side 10 af 11
11 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 (Korr.Vedt.) Forbrugspct ,71 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal Skolens SFO har ultimo uforbrugte midler på kr Skolen har et merforbrug på kr Skolen overførte et underskud fra 2008 på kr og en opsparing på kr De væsentligste årsager til skolens underskud 2009 er: Den udmeldte budget til lærerløn dækker ikke det faktiske forbrug. Udmeldingen har i 2009 været Kr /lærer til alm. klasser og kr /lærer til skolen specialklasser. Den gennemsnitlige lærerløn på har ligget mellem kr /lærer. Lønnen til skolepædagogerne. Skolen har i 2009 haft 3 fuldtidsstillinger. Det udmeldte lønbeløb dækker kun tilsynsdelen, hvilket svarer til ca. 60% af den egentlige lønudgift. Skolen har bidraget med kr til udligningsordningen skolerne i mellem. På skolens øvrige konti er der uforbrugte midler ca. kr ,-. Skolens SFO har kun kunnet nå et positivt resultat ved hjælp af massiv besparelse på andre områder, da det budgetmæssige lønniveau ikke matcher det reelle lønniveau, og har været belastet af budgetter på baggrund af historiske børnetal, og SFO ens børnetal har været stigende igen i år. 5. Oversigt over bilag + bilag Bilag 1: God skole 4.-9.klasse Bilag 2: God skole 0.-3.klasse Bilag 3+4: Før- og efterbilleder om skolens æstetiske udtryk Bilag 5: Grøn profil Side 11 af 11
Årsrapport 2009 for Melby skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året har økonomisk været et trængt år for skolen. Der har været reduceret i medarbejderstaben i skole og SFO-delen, samt i ledelsen. Det til trods har det
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Enghaveskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted skole
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag 2009 har generelt set været et godt år for Ølsted Skole. Vi har en stabil og motiveret medarbejdergruppe og vi har høstet gode resultater på det faglige plan,
Læs mereÅrsrapport 2009 For Vinderød skole & SFO
Årsrapport 2009 For & SFO Side 1 af 8 1. Sammendrag Generelt oplever ledelsen på Vinderød Skole, at vi følger vores resultatkrav til døren. Der er områder, hvor vi ikke opfylder vores mål 100% af forskellige
Læs mereÅrsrapport 2009 for Torvets børnehus
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag Torvets Børnehus har haft 9 resultatkrav i 2009, hvoraf de 6 er helt indfriet og 3 er delvist indfriet. De resultatkrav, der er delvist indfriet handler om
Læs mereÅrsrapport 2009 for Troldehøjen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, som alle er helt indfriet De tre resultatkrav tværgående resultatkrav for alle i Halsnæs Kommune er helt indfriet. Et resultatkrav
Læs mereÅrsrapport 2009 for Hundested børnehave
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har haft 4 resultatkrav, heraf er 2 indfriet og 2 ikke indfriet. Det ene resultatkrav der ikke er blevet indfriet er resultatkravet om kompetenceudvikling,
Læs mereÅrsrapport 2008 for Ølsted Skole
Årsrapport 2008 for Ølsted Skole 1. Sammendrag Politiske pejlemærker Resultatkravene for alle kommunens skoler og for Ølsted Skole, er bundet op til de politiske pejlemærker gennem formulerede målsætninger
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereÅrsrapport 2009 for Højbjerg børnehave
. Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag Vi har i løbet af 2009 stort set indfriet resultatkravene,1-2-og3 der dog skal ses som områder der fortsat skal være fokus på og til stadighed udvikles.vore
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Ebbedal
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Vi har i 2009 haft 3 fælles kommunale resultatkrav og et område specifikt resultatkrav. Alle 3 fælles kommunale er indfriet og det område specifikke er delvist
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ølsted børnehus
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Det sidste år i Ølsted Børnehus har igen været voldsomt præget af den uafklarede situation omkring tilbygningen og den ekstra børnegruppe og alle mulige midlertidige
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereÅrsrapport 2009 for Lerbjergskolen
Årsrapport 2009 for Lerbjergskolen 1. Sammendrag Lerbjergskolen har haft 9 resultatkrav, hvoraf de 8 er indfriet. For at efteruddanne personalet, indenfor resultatkravet mange måder at undervise på, havde
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereÅrsrapport 2009 for Aktivitetshusene
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag har i 2009 arbejdet med kommunens vision og værdier, idet vi har ladet dem indgå i den daglige opgaveløsning. har haft 4 resultatkrav i 2009. Heraf er de 3
Læs mereÅrsrapport 2009 for Døgninstitutionen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag De fleste resultakrav er indfriet. Et enkelt er udsat, men arbejdet fortsætter i 2010. Sammenlægningen af på en matrikel har været et stort tema både før og
Læs mereTre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008
Tre Ege Skole -opfølgning d. 1. september 2008 Opfølgning på aftalen for 2008 foregår af 2 gange. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via opfølgning, evaluering og dialog.
Læs mereÅrsrapport 2009 for Dagplejen
Årsrapport 2009 for Dagplejen 1. Sammendrag Dagplejen har i 2009 arbejdet godt og positivt med 4 resultatkrav - 3 overordnede og 1 områdespecifikt. Heraf er 3 helt indfriet og 1 delvist indfriet / ikke
Læs mereÅrsrapport 2009 for Naturbørnehaven
Denne skabelon skal bruges til virksomhedens årsrapport. Vejledning til skabelonen og uddybning af, hvad der skal og kan skrives under de enkelte afsnit findes i dokumenterne: Vejledning til årsrapport
Læs mereÅrsrapport 2009 for Gydebakken
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag Året 2009 startede med at vi skulle effekttuere vores nednormering pgs. af besparelser, som svarede til 48 personale timer pr. uge. Vi var så heldige at vi
Læs mereÅrsrapport 2009 for Ungdomsskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 5 1. Sammendrag har i arbejdet med de 3 resultatkrav for hele Halsnæs kommune indfriet alle 3. Gennem med-udvalget har vi haft fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel og ungdomsskolens
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereAftale 2010/2011 Abildhøjskolen
Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse
Læs mereÅrsrapport 2009 for Kregme skole og SFO
Årsrapport 2009 for og SFO Side 1 af 11 1. Sammendrag Kregme Skole har indfriet de tværgående resultatkrav. Kregme Skole har arbejdet målrettet og seriøst med at indfri resultatkravet at fremme sikkerhed,
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset
Årsrapport 2009 for Skovfogedlodden Side 1 af 6 1. Sammendrag havde i 2009 4 resultatkrav, hvoraf 3 er helt indfriet og 1 ikke er indfriet. Det ikke indfriede krav omhandler kompetenceudvikling, specifikt
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereÅrsrapport 2009 for Lerbjerg vuggestue
Årsrapport 2009 for Side 1 af 8 1. Sammendrag Lerbjerg Vuggestue har i 2009 arbejdet med 7 resultatkrav. I lighed med sidste år har vi valgt kun at arbejde med de centralt udmeldte mål, som gælder for
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs mereTrivsel handleplan, indsatsområde 2010-12
Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereInklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup
Læs mereÅrsrapport 2009 for Musikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 Sammendrag har haft 5 resultatkrav, hvoraf de 4 er helt indfriet og 1 er delvist indfriet. Kompetenceudvikling er delvist indfriet. Vi vil arbejde hårdt på i 2010 at færdiggøre
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereSkoleledelsens samlede kvalitetsvurdering
Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereÅrsrapport 2009 For Humlehaven
Årsrapport 2009 For Humlehaven 1-Sammendrag Humlehaven har oplevet 2009 som et turbulent år, hvor den største opgave har været at se på økonomien og lave handleplaner, der sikrer, at vi kan spare på budgettet
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereHandleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO
Handleplan i forhold til forældretilfredshedsundersøgelsen på Avedøre Skole og SFO Hovedområde Beskrevet problematik fra kommentarerne Handleplan Tilfredshed med undervisningen Undervisningens kvalitet
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereÅrsrapport 2009 for Solhjem
Årsrapport 2009 for Solhjem Side 1 af 6 1. Sammendrag Som det fremgår af nedenstående har der været arbejdet med de tværgående resultatkrav. Vi skal i 2010 være mere tydelige i forhold til at se på målopfyldelse
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereEt sundt liv i Vallensbæk
Et sundt liv i Vallensbæk Sunde vaner for alle Frugtordning nyt initiativ. Salg af frugt i 10frikvarter. 7. 8.klasserne står evt. for det. Fødselsdagspolitik/klassenstime frugt (indskolingen) Alkoholundervisning
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011
INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011 Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereMål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen
Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSkolebestyrelsernes dag
Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereFormåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd
Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd Indledning I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs merePARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler
Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereVirksomhedsplan 2011-2012
Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereÅrsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret
Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret 2016-2017 I løbet af et skoleår sker der ganske meget på en skole. Denne årsberetning giver et overblik over de aktiviteter
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs mereDagsorden til skolebestyrelsesmøde 29. november 2018 kl
Dagsorden til skolebestyrelsesmøde 29. november 2018 kl. 17.00 20.00 Punkt 1 Tid Ansvarlig Overskrift Godkendelse af dagsorden 17.00 Majbritt Afbud fra Jens, Camille, Tenna, Karen Marie, Mette, Dorthe
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereGode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.
Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.
Læs mereBrædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?
GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Karrebæk Skole og Børneog skoleudvalget Karrebæk Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Karrebæk Skole og Børne- og skoleudvalget
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mere