Årsrapport Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
|
|
- Monika Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsrapport 2012 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Årsrapporten omfatter følgende hovedkonto på finansloven: Hovedkonto: , Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Marts 2013
2 Side 2 Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning Præsentation af virksomheden Årets resultater Årets faglige resultater...4 Ny fælles rektor for KADK...5 Fusionsaktiviteter i Ny ledelsesstruktur...5 Visions- og strategiproces...6 Ny faglig struktur...6 Administration og service...6 Personalereduktioner som følge af faldende bevillinger Uddannelserne Forskningen Opgaver og ressourcer: uddybende oplysninger Forventninger til kommende år Målrapportering Målrapporteringens første del: skematisk oversigt Målrapporteringens anden del: uddybende analyser og vurderinger Regnskab Anvendt Regnskabspraksis Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordningen Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten...33
3 Side 3 Oversigt over tabeller, noter og bilag Beretning og målrapportering Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver Tabel 2A: Centrale aktivitetsoplysninger Tabel 2B: Nøgletal uddannelserne Tabel 2C: Nøgletal forskningen Tabel 3: Reservation Tabel 4: Virksomhedens administrerede udgifter og indtægter Tabel 5: Årets resultatopfyldelse (benyt tabel 5A) Regnskabstabeller Tabel 6: Resultatopgørelse Tabel 7: Resultatdisponering Tabel 8: Balancen Tabel 9: Egenkapitalforklaring Tabel 10: Udnyttelse af låneramme Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Bevillingsregnskab Obligatoriske noter Note 1: Immaterielle anlægsaktiver Note 2: Materielle anlægsaktiver Obligatoriske bilag Bilag 1: Akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed Bilag 2: Oversigt over gebyrordninger Bilag 3a: Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed (underkonto 95) Bilag 3b: Andre tilskudsfinansierede aktiviteter (underkonto 97) Bilag 4: Tilskudsregnskab Bilag 5: Udestående tilsagn Bilag 6: Afsluttede projekter Bilag 7: Igangværende anlægsprojekter Øvrige bilag Bilag 8: Afrapportering fra aftagerpanel, Designskolen Supplerende noter til regnskabet
4 Side 4 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) er en statsinstitution under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (Uddannelsesministeriet). KADK består af tre skoler og i alt fire uddannelser. Institutionen er forankret på flere lokaliteter: Kunstakademiets Arkitektskole (KA) og Kunstakademiets Designskole (KD) på Holmen, Kunstakademiets Konservatorskole (KK) på Esplanaden samt Kunstakademiets Designskoles kunst- på Bornholm (KDB). håndværkeruddannelse Hovedopgave I henhold til Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lbk. 889 af 21. sepfor Arki- tember 2000 med senere ændringer, har Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler tektur, Design og Konservering som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering Rammeaftale 2012 Der aflægges rapport for de økonomiske og faglige resultater i 2012 i henhold til den indgåede (et-årige) rammeaftale mellem KADK og Uddannelsesministeriet Hovedkonti på finansloven Årsrapporten for 2012 omfatter følgende hovedkonto på finansloven: Hovedkonto: , Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. For 2011 aflagde skolen regnskab under kulturministeriet for følgende konti: , og Årets resultater KADK s faglige resultater i 2012 vurderes som tilfredsstillende og det økonomiske resultat som meget tilfredsstillende. På denne baggrund vurderes det samlede resultat for 2012 som meget tilfredsstillende Årets faglige resultater Rammeaftalen fastsætter 17 delmål for KADK i 2012, hvoraf 12 er helt opfyldt, 5 er delvist opfyldt, mens ingen mål falder i kategorien: ikke opfyldt. Årets faglige resultater vurderes på den baggrund at være tilfredsstillende. Nedenfor beskrives rammeaftalens mål samt institutionens øvrige væsentlige faglige resultater for 2012 mere detaljeret.
5 Side 5 Ny fælles rektor for KADK 2012 har været et begivenhedsrigt år med en række væsentlige pejlepunkter med stor betydning for KADK's virke og virksomhed har særligt været præget af det fortsatte arbejde med fusi- Kon- onen af Kunstakademiets Arkitektskole, Kunstakademiets Designskole og Kunstakademiets servatorskole, og den første opgave for bestyrelsen i 2012 var at ansætte en ny rektor for den fælbestyrelsen ansatte Lene les nyfusionerede institution. Dette skete den 17. januar 2012, hvor Dammand Lund, der tiltrådte som ny rektor for KADK den 1. april Fusionsaktiviteter i 2012 I forlængelse af rektors tiltrædelse blev der iværksat en række større initiativer, der skal fremme og skabe synergi i fusionen. Blandt andet er der blevet etableret en ny ledelsesstruktur på øverste niveau samt igangsat en række strategiske processer, der bl.a. omfatter udarbejdelsen af en fælles vision og strategi, etableringen en ny organisationsstruktur for alle forsknings- og uddannelses- og effektivisering af service og aktiviteter og en tilpasning administration. Ny ledelsesstruktur Den øverste ledelse på KADK er organiseret i et strategisk ledelsesteam. Ledelsesteamet arbejder for at sikre, at KADK s høje faglige niveau bibeholdes og udvikles i samspil med sin omverden og at KADK s position som førende uddannelsesinstitution inden for felterne arkitektur, design og konservering fastholdes og styrkes. Strategisk ledelsesteam arbejder bl.a. med at sætte nye stan- darder for samspillet mellem administration, undervisning, forskning, kunstnerisk udviklings- virksomhed og praksis på tværs af skolerne. Den nye ledelsesstruktur blev godkendt af bestyrel- sen den 6. juni 2012, og den nye ledelse blev præsenteret den 3. september i forbindelse med stu- dieårets begyndelse. Det strategiske ledelsesteam består ud over rektor, prorektor og administra- tionschef også af en fagleder for hver af de tre skoler, en forskningsleder og en uddannelsesleder. De tre fagledere for hhv. arkitektskolen, designskolen og konservatorskolen varetager den overhver af skolern e. D e sikrer at der er fælles mål for skolernes enheder og at de- ordnede ledelse af res aktiviteter er koordinerede. Endvidere sikrer de, at der udvikles frugtbare lærings- og studie- miljøer og de understøtter samar- bejde med brancher og organisatio- Strategisk Ledelsesteam ner i ind- og udland. Rektor Lene Dammand Lund Forskningslederen har på tværs af KADK ansvar for kvalitetsudvikling indenfor forskning og kunstnerisk udviklingsarbejde. Dette sker i dia- log med andre højere uddannelses- ind- og udland. institutioner i både Forskningslederen er tovholder på større udviklingsprojekter der vedrører forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, f.eks. etablering af forskerskole. Prorektor Svend Lawaetz Administrationschef Mette Mejlvang Sørensen Fagleder Peter Thule Kristensen (KA) Fagleder Tine Kjølsen (KD) Fagleder René Larsen (KK) Forskningsleder Henrik Oxvig Uddannelsesleder Ida Engholm
6 Side 6 Uddannelseslederen har på tværs af KADK ansvaret for kvalitetsudvikling indenfor uddannelses- programmerne. Dette sker bl.a. i dialog med praksis og med andre højere uddannelsesinstitutio- der vedrører ner i ind- og udland. Uddannelseslederen er tovholder på større udviklingsprojekter uddannelse, f.eks. organisering af KADKs samlede efteruddannelsestilbud. Visions- og strategiproces KADK skal have en ny fælles vision og strategi frem mod 2017, og selve processen blev skudt i gang i foråret 2012 med udarbejdelse af en omverdensanalyse, interviews med aftagere og work- og an- shops med inddragelse af repræsentanter for medarbejdere og studerende. Alle studerende satte på KADK fik inden da mulighed for at komme med input og give deres mening til kende i processen ud fra en række centrale spørgsmål vedrørende uddannelse, forskning og relationer til omverdenen. De mange input blev efterfølgende indarbejdet i en strategibog, der giver et samlet overblik over de mål og rammer, som institutionen navigerer efter, og de udfordringer som en ny vision og strategi for den fælles institution skal kunne bidrage til løsningen af. Som opfølgning på arbejdet med strategibogen afholdt KADK s bestyrelse i oktober 2012 et strategiseminar, og den endelig vision og strategi planlægges vedtaget i foråret Ny faglig struktur For at høste synergieffekten af fusionen og skabe bedre grundlag for at føre KADK s visioner ud i livet har KADK i 2012 iværksat en proces, der skal føre til en ny organisering af alle institutionens forsknings- og uddannelsesaktiviteter. En sådan ny faglig struktur vil skabe bedre grobund for samarbejde på tværs af fagområder og klassiske kernefelter, både internt på KADK og eksternt. Den nye struktur skal blandt andet sikre de studerende større mobilitet og bedre mulighed for at sammensætte deres uddannelse på overskuelig vis. Bestyrelsen har ultimo 2012 godkendt de overordnede principper for en ny faglig struktur og i 2013 udfoldes de videre processer, så struk- turen kan implementeres ved studiestart sommeren Administration og service KADK har i 2012 gennemført en række væsentlige fusionsprojekter, som sikrer en teknisk og økonomisk udnyttelse af fusionen. Der er fundet store besparelser på driften i form af nye serviceaftaler og samdrift, hvorved der er hentet væsentlige økonomiske gevinster. I lyset af at ad- der fortsat på at analysere og ministrationens medarbejderstab samtidig er reduceret, arbejdes kortlægge opgaver med henblik på at skabe en effektiv og sammenhængende administration til- passet en ny faglig struktur. Personalereduktioner som følge af faldende bevillinger Driftsbesparelser og administrative effektiviseringer har ikke været tilstrækkeligt for at imødegå faldende bevillinger og KADK har derfor i 2012 gennemført personalereduktioner. Bestyrelsen vedtog i foråret en økonomisk handlingsplan, der indebar en reduktion af lønudgifterne i årene med 14,2 mio. kr. svarende til 32 årsværk. Det betød, at en række medarbejdere i juni blev varslet om afsked eller reduktion i ansættelsestid. En væsentlig del af besparelserne blev dog fundet gennem indgåelse af frivillige fratrædelsesordninger. Se den nærmere beskrivelse under årets økonomiske resultater.
7 Side Uddannelserne Aktivitetskrav, frafald og gennemsnitlige studietider Antallet af aktive finansårsstuderende på KADK inden for normeret tid er i 2012 i alt 1560 studerende, fordelt på 938 aktive studerende på KA, 502 studerende på KD, 68 aktive studerende på KK samt 52 studerende på kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm. Antallet af aktive studerende ligger dermed tæt på det samlede fastsatte aktivitetskrav på 1571 studerende, dog ligger KA over og KD under det fastsatte krav (jf. tabel 2b). Frafaldet på bacheloruddannelserne er samlet for årgangen 2007 på 17,7 % og holder sig dermed inden for institutionens rammemål på maksimalt 20 % frafald. På kandidatuddannelserne er det samlede frafald på 11,1 %, hvilket er 1,1 procentpoint højere end målsætningen. Det skyldes bl.a. at frafaldet på kandidatuddannelsen i design for årgang 2008 er højere end normalt. En af årsa- har gerne er, at der for denne årgang har været en øget grad af mobilitet, hvor flere studerende søgt og blevet optaget på en kandidatuddannelse på f.eks. en anden udenlandsk uddannelsesinsti- tution, efter at de allerede havde påbegyndt kandidatuddannelsen i design. I 2012 gennemførte 95 % kandidatuddannelsen inden for normeret tid plus ét år, hvilket er et meget tilfredsstillende resultat. Den gennemsnitlige studietid på hhv. arkitektuddannelsen og på designuddannelsen er 6,1 år og 6,2 år (Konservatorskolen har kun optag på bacheloruddannelsen hvert 3. år, og et gennemsnit for uddannelsen kan ikke opgøres for Konservatorskolen optager nye studerende igen i 2013). Karaktergennemsnittet for de kandidatstuderendes afgangsprojekter/specialer er på henholdsvis 8,8 for arkitekter, 10,1 for designere og 10,5 for konservatorer, hvilket afspejler de kandidatstude- rendes høje faglige niveau. Kvalitet i uddannelserne I 2012 har der været fokus på at etablere et fælles kvalitetsudviklingssystem. Der er et stort poten- og sy- tiale i at samordne og koordinere de tre skolers kvalitetsarbejde, så der er fælles metode stematik i arbejdet med kvalitetsudvikling af uddannelserne. KADK s fælles kvalitetsudviklings- an- system forventes implementeret i Herudover er der både initieret og afsluttet en række dre tiltag med henblik på at sikre en fortsat høj kvalitet i udannelserne ved KADK. Blandt andet kan det nævnes, at Konservatorskolen i 2012 har gennemført en studenterfokuseret selvevalue- skoler ring, Designskolen har evalueret sin undervisningsmodulstruktur, og endelig har alle tre igangsat dimittendundersøgelser, taget initiativ til genetablering af aftagerpaneler, der har været sat i bero. Internationalisering Både Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen har samarbejdsaftaler med mange højt estimerede internationale skoler, og disse aftaler bliver løbende vurderet. Skolerne har omfattende udveksling af studerende med udlandet og har et stort fokus på internationaliseringen af uddannelserne generelt. Som eksempel kan nævnes, at Arkitektskolen har oprettet en ekstra og dermed den tredje engelsksproget kandidatlinje for at imødekomme det stigende antal udenlandske ansøgere, der søger til de allerede eksisterende engelsksprogede linjer. Disse uddannelser er særlige internationale uddannelsesprogrammer, hvor der optages et ligeligt antal danske og
8 Side 8 udenlandske studerende. Arkitektskolen havde i 2011 i alt 285 ansøgere til de engelsksprogede kandidatlinjer. Dette tal er steget til i alt 369 ansøgere i Kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm har med stor succes været med til at afholde den store internationale glasbiennale: European Glas Context. Skolen var her centrum for workshops og masterclasses med stor fagligt udbytte for faget, branchen og et internationalt publikum. Internationaliseringen vedrører ikke kun de "klassiske" samarbejdspartnere, men også nye områer De- der som f.eks. uddannelsesinstitutioner fra de såkaldte BRIK-lande. Et sådan eksempel signskolens deltagelse i Design Society Denmarks udstilling i Hong Kong, hvor der er videreudviklet og etableret flere nye samarbejds- og udvekslingsaftaler med HKDI og PolyU, de to førende designuddannelser i Hong Kong. Praktik og beskæftigelse Praktik har en målbar betydning for kandidaternes mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarke- og det. Derfor har KADK i 2012 taget en række initiativer for at målrette uddannelseselementer styrke samarbejdet mellem uddannelserne og erhvervet, der aftager praktikanter. KADK følger herudover via beskæftigelsesrapporter nøje beskæftigelsessituationen for arkitekter, designere, kunsthåndværkere og konservatorer. Ser man nærmere på nogle af konklusionerne fra beskæftigelsesrapporten, så viser de blandt andet at ledigheden for dimittender fra Kunstakade- havde miets Arkitektskole i 2011 var 10,9 %, mens dimittender fra Kunstakademiets Designskole en ledighed på 13,8 %. Ledigheden blandt dimittender fra arkitektskolerne og designskolerne har i perioden 2010 til 2011 været faldende, hvilket må anses som en positiv udvikling. Rapporten vi- le- ser også, at dimittenderne fra Kunstakademiets Konservatorskole har lidt højere ledighed i 2011 end tidligere. Ledigheden for konservatorerne ligger dog overordnet set på et lavt niveau, idet digheden blandt dimittender på kandidatniveau i 2011 var på under 4 %. Selv om der er et vist sammenfald mellem nogle af KADK s uddannelser, så følger både uddannelserne og specialerne vidt forskellige beskæftigelsesmønstre og har derfor forskellige udfordringer. Overordnet set har arkitekternes og designernes beskæftigelsesmuligheder været meget påvirket af den nuværende lavkonjunktur, mens konservatorerne, der hovedsageligt er beskæftiget inden for det offentlige, har været mindre påvirket af den økonomiske krise. KADK har iværksat en række initiativer, der skal sikre et større fokus på de nyuddannede kandiog dimit- daters muligheder på jobmarkedet. KADK har blandt disse initiativer igangsat aftagertendundersøgelser, etableret aftagerpaneler, afholdt branche-events og matchmaking arrange- at institutionen i væsentlig omfang inddrager erhvervet og personer fra menter. Dertil kommer praksis direkte i undervisningen og forskningen. KADK har i 2012 desuden igangsat en proces med henblik på at øge beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede kandidater som led i institutio- robu- nens udviklingskontrakt for Målet er en indsats, der gør KADK s kandidater mere ste i forhold til konjunkturudsving. En række af ovenstående initiativer analyseres endvidere nærmere i afsnit 2.2. Efter- og videreuddannelse KADK udbyder fortsat videreuddannelse i form af masteruddannelser inden for design og byplanlægning, mens master i nordisk arkitektur forventes udbudt igen i Inden for konservatorfa-
9 Side 9 get er der udbudt enkeltstående efteruddannelseskurser. Ved udgangen af 2012 overgik master- til KADK og bliver uddannelsen i Design i regi af det nu nedlagte Center for Designforskning fremover en del af skolernes samlede efter- og videreuddannelsestilbud. Eksterne samarbejder KADK samarbejder direkte med virksomheder og enkeltpersoner fra fagenes praksis gennem et stort antal uddannelsesorienterede samarbejdsaftaler. Blandt disse samarbejdsaftaler kan bl.a. nævnes: Arkitektskolen har, som et blandt flere eksempler, i 2012 indgået en aftale om samarbejde med Henning Larsens Tegnestue og Dansk Arkitektur Center (DAC) vedr. studerendes deltagelse i en række workshops på DAC. Et arrangement, hvor de studerende deltager aktivt og vil arbejde tværfagligt med studerende fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og andre uddannelsesin- skolens udviklingsprojekt: Empowerment through Design, hvor designredskaber bidrog til for- stitutioner. I foråret 2012 sendte Designskolen tre studerende på arbejdstur til Marokko som del af Design- retningsudvikling, forbedring af kvinders selvstændighed og rettigheder og demokratisk udvikling i Mellemøsten i samarbejde med bl.a. KVINFO. Projektet har opnået positiv evaluering af Udenrigsministeriet og der arbejdes derfor på at fortsætte og udvide projektmodellen til Tunis og Palæstina. Kunsthåndværkeruddannelsen på Bornholm har haft succes med projektet: Made in Europe: Reclaiming Industry, hvor skolen samarbejdede med tyske glas- og porcelænsvirksomheder som Kahal, TGI og Rosenthal. Konservatorskolen har aktivt deltaget i CATS (Center for Kunstteknologiske Studier og Bevaring), der er et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Konservatorskolen, støttet af Villum og Velux fondene. Det første CATS-projekt er netop afsluttet og resulterede i den velbesøgte interaktive udstilling Gennemlyst på sporet af Bosch og Bruegel på Statens Museum for Kunst og bogudgivelsen On the trail of Bosch and Bruegel Forskningen Ph.d.-området I 2012 har KADK på ph.d.-området især haft fokus på samarbejde med eksterne parter, andre of- med fentlige institutioner samt erhverv. Der er i 2012 forhandlet tre ph.d.-samarbejder på plads Københavns Erhvervsakademi, som alle er igangsat. Forløbene er en del af den generelle opgradering af erhvervsakademiets uddannelses- og vidensgrundlag. Derudover har KADK i 2012 væ- virksom- ret medansøger på i alt fem ansøgninger til ErhvervsPhD-ordningen fra fire forskellige heder. Alle ansøgninger er imødekommet, og Ph.d.-forløbene er sat igang. Designskolen har i 2012 uddannet sin første lærer-ph.d., der er en ph.d.-ordning, som giver praksisbaserede undervisere mulighed for at gennemføre en ph.d. over en 4-årig ansættelse. Sidst men ikke mindst har KADK i 2012 forhandlet om to ph.d.-forløb i samarbejde med museer. Det ene ph.d.-forløb i samarbejde med Designmuseum Danmark er sat igang. Det andet forventes påbegyndt i løbet af
10 Side KADK har desværre som led i håndteringen af de faldende bevillinger været nødsaget til at reducere det samlede antal planlagte egenfinansierede Ph.d.-stipendiater med i alt tre styk. UMTS-midler I 2011 bevilligede Kulturministeriet 2 mio. kr. til hver af KADK's skoler til tværfaglige fælles forskningsprojekter, øremærket til at fremme den faglige integration imellem de tre uddannel- i sesområder. Udmøntningen af midlerne har muliggjort etableringen af fire netværk og fem større forskningsprojekter, der udforsker temaer som LED-lys tværfagligt, brugen af eksperimenter den kunstnerisk baserede forskning samt materialers holdbarhed, nedbrydning og patinering. Flere aktiviteter involverer deltagelse af virksomheder og forskningsinstitutioner fra ind- og ud- seminarer og land. Foreløbigt har resultaterne manifesteret sig i en række vellykkede workshops, symposier, der vidner om en øget synergi og interesse for at arbejde på tværs af skolens forsk- op af planlagte videnskabelige ningsområder, og som vil blive fulgt publikationer. Sapere Aude Topforskerbevilling Professor Mette Ramsgaard Thomsen (KA) modtog i 2012 som en af de første syv forskere i Danmark Det Frie Forskningsråds Sapere Aude Top-forskerbevilling. Bevillingen, som er på 7 mio. kr., blev givet til Complex Modelling in Architectural Design, der som det eneste forsk- med ningsprojekt inden for det humanistiske område modtog en Top-forskerbevilling. Målet forskningsprojektet er at skabe nye konceptuelle og praktiske modeller til at forstå og arbejde med materialer i arkitektur på. Bevillingen støtter excellent forskning og giver forskningens elite de bedste betingelser for at skabe banebrydende forskningsresultater og bidrage positivt med brain gain til den danske forskningsverden, som det hedder i motivationen til Sapere Audes for- skerkarriereprogram. Innovationsnetværk og eksterne samarbejder KADK har i 2012 deltaget i en række netværksaktiviteter. Blandt andet i regi af Innovationsnet- 2. Mo- værket Livsstil, Bolig & Beklædning inden for fagområderne 1. Nye materialer/tekstil, de/konference samt 3. Mode/Innovation i modens designproces og metode. Netværket har fokus på at fremme vækst og innovation i bolig- og beklædningsbranchen ved at identificere, formidle og forankre ny viden, og bygger bro mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner. Alle tre skoler deltager desuden i en række forskningssamarbejder og -projekter med eksterne parter fra ind- og udland. Herunder kan bl.a. nævnes, at Arkitektskolen via Villum Fondens gæ- steforskerprogram har modtaget en bevilling på fem VELUX visiting-professorer, som har været en del af skolens forskningsmiljø i perioden 2011 og Udstillinger mv. Der har i 2012 været afholdt 6 større og en række mindre udstillinger med aktuelle forsknings- og studieprojekter på KADK. Flere af disse har haft det formål at formidle skolens forskningsaktivi- grad udstil- teter bredt til offentligheden, ligesom skolens forskere, praktikere og studerende i høj ler eksternt, i internationale sammenhænge og på fagspecifikke messer som Stockholm Furniture Fair, Milanomessen, Copenhagen Fashion Week mv. KADK har i 2012 desuden deltaget i Forskningens Døgn, Stjerner med hjerner, Kulturnatten, Arkitekturens Dag mv. som en del af den bredere forskningsformidling. KADK har som konsekvens af de faldende bevillinger i 2012 nedlagt sin forlagsvirksomhed, og vil på udstillingsområdet fremover prioritere at udstille egne arbejder.
11 Side Årets økonomiske resultat 1. januar 2012 blev der etableret fælles økonomi for de tre fusioneredes skoler under hovedkonto Det er således første gang, at der aflægges økonomisk regnskab for KADK, der blev fusioneret 2. juni 2011 men havde særskilt økonomi frem til årsskiftet Af tabel 1 fremgår det, at årets samlede resultat for KADK udgør i 2012 et overskud på ca. 0,6 mio. kr. Dette overordnede resultat vurderes at være tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af at bestyrelsen vedtog et budget for 2012 med et underskud på ca. -0,5 mio. kr.. Årsagen til at besty- for at relsen budgetterede med et træk i egenkapitalen var udsigt til faldende bevillinger og behov gennemføre en række fusionsaktiviteter. Når årets resultat endvidere vurderes tilfredsstillende skyldes det den usikkerhed, det indebærer at udarbejde et første samlet budget for en fusioneret institution. Budgettet indeholder i sagens natur en række aktiviteter, der er skønsmæssigt fastsat. Heriblandt ejendomsomkostninger for en delvis ny bygningsmasse og dermed ukendte driftsomkostninger. Primo 2012 vedtog ledelsen en økonomisk handlingsplan, der havde til formål at imødegå det væ- tek- sentlige fald i finanslovsbevillingen frem mod Ud over en række aktiviteter, som sikrer nisk og økonomisk udnyttelse af fusionen, er der gennemført markante besparelser på indkøb, serviceaftaler, bygningsvedligehold og generelle administrative driftsområder, fandt ledelsen det nødvendigt at reducere i personaleomkostningerne. Effekten af den økonomiske handlingsplans iværksættelse er allerede synlig i årsresultatet for 2012, hvor antallet af årsværk er faldet og lønogså in- forbruget reduceret. Men de iværksatte personalereduktioner, der ud over afskedigelser debærer en lang række fratrædelsesaftaler og udbetaling af feriepengeforpligtigelse, får først fuld effekt i årene 2013 og Den samlede egenkapital udgør ca. 12 mio. kr. (eks. statsforskrivningen 5,4 mio. kr.). Det er ledelsens mål, at KADK har en egenkapital på et fornuftigt og rimeligt niveau, således at KADK kan fo- eksterne retage strategiske prioriteringer og håndtere uforudsete omkostninger vedr. bl.a. tab på projekter. Det skal bemærkes, at der er en difference mellem SB og Navision på 2 mio. kr., da beløbet fejlag- konteret som reserveret bevilling i regnskabet frem for som hensættelse. Midlerne henhø- tigt er rer til Center for Designforskning, der blev lukket ved udgangen af Der er tale om midler, der allerede er bevilget til forskningsprojekter i Hensættelsen er bogført i regnskabet til afvikling af projekter under CDF fra de samarbejdende skoler. Dette vil blive rettet i regnskabet for KADK vurderer, at regnskabsresultatet for 2012 på ca. 0,6 mio. kr. i overskud er tilfredsstillende. Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøg- letal 1000 kr., løbende priser Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter , , , Heraf indtægtsført bevilling , , , 0 - Heraf eksterne indtægter , , ,2 Ordinære driftsomkostninger , , ,
12 Side Heraf løn , , , Heraf afskrivninger 6.464, , ,1 - Heraf øvrige omkostninger , , ,7 Resultat af ordinær drift 3.353, , ,2 Resultat før finansielle poster , , ,3 Årets resultat , ,6-580,9 Balance Anlægsaktiver , , ,3 Omsætningsaktiver , , ,5 Egenkapital , , ,2 Langfristet gæld , , ,5 Kortfristet gæld , , ,0 Lånerammen , , ,0 Træk på lånerammen (FF4) , , ,4 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 59,6% 80,8% 73,9% Negativ udsvingsrate 338,4% 209,0% 222,2% Overskudsgrad 0,6% -2,1% 0,2% Bevillingsandel 91,1% 91,4% 88,2% Personaleoplysninger Antal årsværk 372,8 386,2 380,6 Årsværkspris 485,1 468,1 475,1 Lønomkostningsandel 58,0% 53,7% 58,1% , , , Lønsumsloft , , , Lønforbrug Kilde SKS Note: Tal i tabellen vedr og 2011 er taget fra de tre skolers separate årsregnskaber. Den negative udsvingsrate i 2010 er relativ stor hvilket skyldes ekstraordinære omkostnin- til Holmen. På samme måde skyldes udsving ger i forbindelse med Designskolens udflytning i 2011 vedr. både forøgede bevillingsindtægter og driftsudgifter udflytningen af Designsko- blev aktiveret i 2011 og 2012 som følge af ombyg- len. Ligesom en række nye investeringer ninger og fusionsprojekter. Det skal bemærkes, at udflytningen af Designskolen til Holmen har medført en højere udnyttelsesgrad af lånerammen Opgaver og ressourcer Opgaver og ressourcer: Skematisk oversigt Tabel 2: Samme nfatning af økonomi for virksomhedens produkter/opgaver 1000 kr., løbende priser Indtægtsført Øvrige Omkostninger bevilling indtægter Andel af årets overskud Hjælpefunktioner samt generel ledelse og adm , , ,4-226,1 Færdiguddannelse , , ,8-175,4 Forskning og udvikling , , ,5-155,7 National biblioteksservice , , ,9-23,8
13 Side 13 I alt , , ,7-581,0 Omkostningsfordelingen mellem KADK s produkter/opgaver svarer til den fordeling, der er budgetteret på Finansloven Opgaver og ressourcer: uddybende oplysninger Opgaver og ressourcer: Uddybende oplysninger Nedenfor vises aktivitetsoplysninger for KADK i årene 2009 til 2012: Tabel 2A: Centrale aktivitetsoplysninger Aktive Finansårsstuderende indenfor normeret studietid Finansårsstuderende (FL) Antal aktive finansårsstuderende indenfor normeret studietid i alt heraf arkitektstuderende heraf designstuderende heraf konservatorstuderende 59, Betalingsstuderende ( er ikke medregnet i antallet af F-årsstud. ) 7 16 Aktive F-årsstud. forudsat i forbindelse med rammeaftalen i alt heraf arkitektstuderende heraf designstuderende heraf konservatorstuderende Afvigelse i alt Antal ansøgere, optagne og færdiguddannede DESIGN Antal ansøgere til bacheloruddannelsen i design Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 9% 9% 6% 6% Færdiguddannede bachelorer Antal studerende med en BA fra KADK som påbegynder kandi- datuddannelsen Antal eksterne ansøgere til kandidatuddannelsen Antal eksterne optagne pr. 1. oktober Optagne i % af eksterne ansøgere 39% 19% 7% 9% Færdiguddannede kandidater ARKITEKTUR
14 Side 14 Antal ansøgere til bacheloruddannelsen Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 19% 23% 18% 16% Færdiguddannede bachelorer Antal studerende med en BA fra KADK som påbegynder kandidatuddannelsen Antal eksterne ansøgere til kandidatuddannelsen Antal optagne pr. 1. oktober eksterne Optagne i % af eksterne ansøgere* 13% 12% Færdiguddannede kandidater *Opdeling af data er ny og der findes ikke konsoliderede tal for Arkitektuddannelse før KONSERVERING Antal ansøgere til bacheloruddannelsen i konservering Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 0% 74% 0% 0% Færdiguddannede bachelorer Antal ansøgere til kandidatuddannelsen interne + eksterne* Antal optagne pr. 1. oktober eksterne Optagne i % af ansøgere 100% 96% 88% 100% Færdiguddannede kandidater * På konservatoruddannelsen skal studerende med en Bsc. fra Konservatorskolen søge om optagelse på lige fod m ed eksterne ansøgere KUNSTHÅNDVÆRK Antal ansøgere til kunsthåndværkeruddannelsen Antal optagne pr. 1. oktober Optagne i % af ansøgere 42% 41% 41% 37% Færdiguddannede kunsthåndværkere Efteruddannelsesaktiviteter Kurser Antal udbudte kurser Antal gennemførte kurser Antal gennemførte kurser i pct. af udbudte 100% 85,7% 80% 100% Deltagere Deltagerbetaling (IV, 1000 kroner, årets priser) Antal kursister Antal gennemførte kursustimer (totaltimer)*
15 Side 15 Antal årskursister 0,63 9,81 97,32 0,50 *Gammel og udefineret opgørelsesmetode for KA Ny fælles KADK opgørelsesmetode indført Videreuddannelse (master- og diplomuddannelser) Antal ansøgere Antal optagne Optagne i % af antal ansøgere 94% 91% 91% 91% Antal færdiguddannede Nøgletal for KADK 2012 Nedenfor er en oversigt over de vigtigste nøgletal for henholdsvis uddannelserne og forskningen ved KADK.
16 Side 16 Tabel 2B - Nøgletal for uddannelserne 2012 Arkitektur Design Konservator Kunsthåndværk Aktive studerende pr Heraf på bacheloruddannelsen og på kandidatuddannelsen Aktive finansårsstuderende inden for norme ,5 44,5 52 ret studietid på bacheloruddannelsen Aktive finansårsstuderende inden for normeret studietid på kandidatuddannelsen 400,5 211,5 23,5 Aktive finansårsstuderende i alt 937, Antal studerende som har gennemført bache loruddannelsen i Gennemsnitlig studietid for bachelorer i ,2 3,4 3,3 Antal studerende som har gennemført kandi datuddannelsen i 2012 Gennemsnitlig studietid kandidater i ,9 2,8 2,2 Antal ansøgere bacheloruddannelsen Ingen optag i 2012 Antal optagne på bacheloruddannelsen Optagne i procent 15,67% 6,4% 36,8% 57 Antal ansøgere kandidatuddannelsen * Antal optagne 19 27** 3 Optagne i procent 22,6% 10,1% 100% Antal ansøgere til engelsksproget kandidatud- 369 dannelse Antal optagne 35 Optagne i procent 9,49% Antal studerende fra KADK som påbegynder kandidatuddannelsen i 2012 * * Antal studerende i praktik Antal studerende i praktik i udlandet Antal studerende på udveksling i udlandet Antal studerende i praktik og på udveksling i udlandet Antal betalingsstuderende
17 Side 17 * Da konservatoruddannelsen ikke har optag på bachelor-delen hvert år varierer rekrutteringsgrundlaget til kandidatde- bacheloruddannelsen i 2013, og har pt. modtaget 189 ansøger mod sidst 69. len meget. Konservatorskolen har optag på Ansøgerne vil blive kaldt til optagelsessamtale. ** betalingsstuderende Tabel 2C: Nøgletal for forskningen Antal færdiguddannede ph.d.ere Konservator- Arkitekt- skolen skolen KADK 2011 KADK Designskolen Forskningsbibliometri i alt Videnskabelige monografier Videnskabelige artikler i tidsskrif- i antologier ter* Videnskabelige artikler Patenter Ph.d.-afhandlinger Doktorafhandlinger Ekstern finansiering (regnskabsførte omkostninger i mio. danske kr.) * Periodika eller serier, herunder en videnskabelig artikel i en antologiserie med ISSN-nummer Tabel 2C viser, at fra 2010 til 2011 er den samlede forskningsbibliometri steget en anelse og med i alt to videnskabelige publikationer, det samlede antal færdiguddannede ph.d.er er steget fra to til ni, og omsætningen i den eksterne forskningsfinansiering er steget med i alt ca. 2.2 mio. kr Redegørelse for reservation Tabel 3: Reservation, hovedkonto kr., løbende priser Reserver et år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Opgave 1 400,0 0,0 400,0 STADS ,0 0,0 400,0 Opgave 2 712,8 0,0 712,8 Styrkelse af forskning ,8 0,0 712,8 KADK har foretaget en reservation på i alt ca. 1,1 mio. kr. til anvendelse i Det drejer sig om midler til STADS (0,4 mio. kr.) samt uforbrugte reserverede midler til medfinansiering af ph.d.-stipendier fra Konservatorskolen (0,7 mio. kr.). Der er således foretaget en reservation på 1.1 mio. kr. til anvendelse i 2013, dog under forbehold for den gældende budgetlov.
18 Side Forventninger til kommende år KADK har store forventninger til Året vil være præget af et fortsat omfattende arbejde med fusionen og de mange fusionsaktiviteter, hvor implementering vil trække ressourcer på hele KADK. Blandt disse fusionsaktiviteter kan nævnes: Det afsluttende arbejde med den nye fælles vision og strategi for KADK. Processen for den fælles vision for KADK føres videre ud på de tre skoler, hvor visionen skal udfoldes, og der skal lokalt udarbejdes visioner for hver skole, for de enkelte institutters programindhold og for de faglige satsninger frem mod Forberedelsen og implementeringen af KADK s nye faglige struktur forventes at udgøre et alt- og overvejende indsatsområde for Det faglige indhold skal fastsættes, ledere rekrutteres medarbejdere og studerende skal indpasses i den nye struktur, inden en ny faglig struktur im- side plementeres endeligt omkring studiestart sommeren Samtidig vil der fra administrativ blive arbejdet med supporterende projekter som f.eks. ny visuel identitet, ny fælles hjemmeside og intranet, journalsystem, studieadministrativt system (STADS) mv., som skal være med til at muliggøre de nye faglige mål for KADK.
19 Side Målrapportering 2.1. Målrapporteringens første del: skematisk oversigt Tabel 5A Rammeaftale 2012 målrapportering Overordnet mål Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse Mål 1: Høj faglig kvalitet i uddannelserne 1a Etablering af et fælles system for kvalitetssikring ved KADK s uddannelser Udarbejdelse af kvali- for tetspolitik og plan kvalitetsarbejdet igangsat med forventet implementeret fra studieåret Arbejdet med udarbejdelse af en kvalitetspolitik og plan kvalitetsarbejdet er igangsat og faseplan foreligger Helt opfyldt 1b KADK etablerer aftagerpaneler for hhv. arkitekt-, design- og konservatoruddannelsen 1c Styrket dialog med aftagerfeltet om uddannelsernes kvalitet og relevans 1d Evaluering af designuddannel- sens modulsystem mhp. at Aftagerpaneler er etab- Formænd for aftagerpanelerne er godkendt på besty- leret ved udgangen af 2012 relsens møde den 18. december 2012 Der er på arkitek- Udbudsmateriale udarbejog tuddannelsen i sam- det. Kandidat- aftager- arbejde med AAA, AA, undersøgelse forventes Danske Ark og AF offentliggjort forår 2013 gennemført en kandi- (se i øvrigt afsnit 2.2.) dat- og aftagerundersø- og arkitekterhvervet Gennemførelse af un- gelse om dimittenderne dersøgelse, udarbejd- kvalificere en ny uddannelses- else af rapport, udarbejdelse 2.2.) strategi samt reformere studieordningeger af anbefalin- Evalueringsrapport udarbejdet. (se i øvrigt afsnit Delvist opfyldt Delvist opfyldt Helt opfyldt Overordnet mål Mål 2: Bedre sammenhæng i de videregående ud- Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 2a KADK igangsætter en undersøgelse Kortlægning af KADK's Kortlægning udarbejdet. Helt opfyldt om mulighederne for interne uddannelsestil- (se i øvrigt afsnit 2.2.) mobilitet mellem KADK s uddannelser bud med henblik på at samt indgåelse af opnå øget mobilitet og
20 Side 20 dannelser forpligtende samarbejde med andre lange videregående ud- dannelser omkring fælles ud- bud af undervisningsaktivite- ter indgå eksterne forpligtende samarbejder Overordnet mål Mål 3: Hurtigere igennem (lavere dimittendalder) 3b KADK vil som minimum fast- Minimum 90 % gen- ret tid + 1 holde niveauet for gennemførelsestiden for kandidatududdannelsen på norme- nemfører kandidat- dannelserne år Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 3a KADK vil fastholde det lave frafald på bachelor- og kandi- datuddannelserne Maks. 20 % frafald på bacheloruddannelserne og maks. 10 % frafald på kandidatuddannelserne For studerende påbegyndt en bacheloruddannelse i 2007 er der et samlet fra- fald på 17,7 % Delvist opfyldt For studerende påbegyndt en kandidatuddannelse i 2008 er der et samlet fra- fald på 11,1 % I 2012 gennemførte 95 % kandidatuddannelsen inden for normeret tid + ét år Helt opfyldt Overordnet mål Mål 4: Øget innovationskapacitet Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 4a KADK indgår samarbejderom erhvervsph.d.-forløb og inno- vationsnetværk KADK indsender minimum fire erhvervsph.d.-ansøgninger og indgår aktivt i mini- mum ét innovationsnet- værk innovationsnetværk KADK har indsendt fem erhvervsph.d.-ansøgninger og indgår aktivt i et Helt opfyldt 4b Kortlægning af initiativer for Udarbejdelse af plan Kortlægning af initiativer Helt opfyldt styrkelse af design- og arkitekturkandidaters herfor med henblik på for styrkelse af design- og entreprenan- at justere uddannelses- arkitekturkandidaters en- te/innovative kompetencer indholdet i studieåret treprenante/innovative kompetencer er udarbejdet (se i øvrigt afsnit 2.2.)
21 Side 21 Overordnet mål Mål 5: Forskning og kunstnerisk udvikling Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 5a Ekstern evaluering af Arkitekt- skolens forskning og kunstne- riske udviklingsvirksomhed KA har udarbejdet selv- evaluering samt tilveje- bragt relevante nøgletal KA har udarbejdet en selv- samt Helt opfyldt evalueringsrapport tilvejebragt relevante nøg- til brug for et eksternt letal til brug for det eksterne evalueringspanel evalueringspanel. Panelet har besøgt KA 5b Faglig synergi mellem KADK s eksisterende forskningsmiljøer Der er oprettet mini- mum otte tværfaglige forskningsnetværk eller forskningsprojekter Der er i alt oprettet 9 tværfaglige forskningsnetværk eller forskningsprojekter Helt opfyldt Overordnet mål Mål 6: Arbejdsmarked og beskæftigelse Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 6a KADK vil understøtte, at de Minimum 250 studerende KADK har i 2012 i alt haft Delvist opfyldt studerende i videst muligt omfang gennemfører et praktik- ophold under uddannelsen i praktik i studerende i praktik (se i øvrigt afsnit 2.2) 6b Dybere indsigt i dimittendernes overgange til arbejdsmarkedet KADK udarbejder en dimittendundersøgelse i 2012 Beskæftigelsesrapport udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik. (se uddybning afsnit 2.2.) Helt opfyldt
22 Side 22 Overordnet mål Mål 7: Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 7a Fastlæggelse og imple- mentering af den øver- ste ledelsesstruktur Beskrivelse af øverste ledelses- struktur og stillinger Ny ledelsesstruktur er etableret, og ledelsen er i gang.. (se uddybende beretning i afsnit 1.2.1) Helt opfyldt 7b Fusionsostrategiar- bejde ved KADK Fastlægge lse af vision og strategi samt faglig organisering Udarbejdelse af omverdensanalyse, afholdelse work- rende og medar- bejdere, afholdelse af bestyrelsesse- minar samt udar- shops for stude- bejdelse af procesplan for imple- KADK har udarbejdet en omverdensanalyse, afholdt workshops for medarbejdere og stude- bestyrel- rende, afholdt sesseminar og udarbejdet procesplan for implementering af strategien Helt opfyldt mentering Overordnet mål Mål 8 National Biblioteksservice Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 8a Etablering af én samlet Samling af KADK s KADK s biblioteksbaser Helt opfyldt adgang for interne og biblioteksbaser i et er samlet i et fælles bibliotekssystem eksterne brugerne af fælles KADK bibliotekssystem (FIND) KADK s bibliotek (FIND)
23 Side 23 Overordnet mål Mål 9: Internationa- lisering Delmål Milepæle 2012 Resultat Målopfyldelse 9a Arkitektuddannelsen ved KADK vil øge til- gangen til den engelsk- sprogede kandidatuddannelse 65 danske og I 2012 er der 57 danske Delvist opfyldt og udenlandske stude- rende på den engelsk- sprogede kandidatuddannelse KADK har i alt 16 betalingsstuderende - heraf 12 på KA 2.2. Målrapporteringens anden del: uddybende analyser og vurderinger I følgende afsnit redegøres og analyseres de vigtigste mål i Rammeaftale 2012 med et særligt fokus på de mål i aftalen, som kun er delvist opfyldt. udenlandske stu- derende (herunder 5 betalings- studerende) på uddannelsen Mål 1B: KADK etablerer aftagerpaneler for hhv. arkitekt-, design- og konservatoruddannel- sen Genetableringen af aftagerpaneler har afventet ny bekendtgørelse på området. En ny bekendtgø- relse forventes dog først at foreligge i 2013, og KADK har som følge heraf søgt ministeriet om dispensation fra gældende bekendtgørelse om aftagerpaneler. Dispensationsansøgningen er imødeaf bestyrelsesfor- kommet, og KADK s bestyrelse har den 18. december godkendt udnævnelse mænd for KA og KK aftagerpaneler (KD s aftagerpanel er i funktion). Aftagerpanelerne forventes at være nedsat og i funktion primo Mål 1c: Styrket dialog med aftagerfeltet om uddannelsernes kvalitet og relevans Arkitektskolen har i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus, Arkitektforeningen, Arkitektforbundet og Danske Ark indgået aftale om udarbejdelse af en kandidat- og aftagerundersøgelse vedrø- rende dimittenderne og arkitekterhvervet. De fem parter har udarbejdet et fælles udbudsmateria- i ro grundet afklaring af juridiske forhold omkring le. Projektet har i en kort periode været sat udbudsmaterialet. Projektet forventes igangsat primo Udskydelsen forventes ikke at have konsekvenser for KADK's videre arbejde på området. Mål 1d: Evaluering af designuddannelsens modulsystem mhp. at kvalificere en ny uddannelsesstrategi samt reformere studieordninger Kunstakademiets Designskole har gennemført en intern evaluering af uddannelsens modulsystem, og resultatet er bl.a. følgende anbefalinger: at koordinering af moduludbuddet styrkes, at
24 Side 24 der indføres flere obligatoriske forløb især på bachelordelen, at der indføres semestre med under- paral- visningsfri eksamensperioder, at der bliver færre men længere modulforløb, at der indføres lelle undervisningsforløb (frem for nuværende blokforløb), at spredningskravet uddybes og at der sker en styrkelse af kvalitetsudvikling gennem etablering af kvalitetshjul. Evalueringen af modul- vil indgå som en vigtig del af KADK s videre arbejde strukturen og evalueringens anbefalinger med etableringen af en ny faglig struktur. Mål 2a: KADK igangsætter en undersøgelse om mulighederne for mobilitet mellem KADK s uddannelser samt indgåelse af forpligtende samarbejde med andre lange videregående ud- desu- dannelser omkring fælles udbud af undervisningsaktiviteter. KADK har udarbejdet en kortlægning af KADK's interne uddannelsestilbud med henblik på at opnå øget mobilitet og indgå eksterne forpligtende samarbejder. Kortlægningen indeholder den en række anbefalinger herunder, at der udarbejdes nye retningslinjer for godkendelse af stu- Det anbefales desuden at nedsætte et udvalg, der får til opgave at udpege fag og uddannelsesele- menter, der kan være fælles på tværs af de to uddannelser fra studieåret KADK har dier på tværs af arkitekt- og designuddannelsen inden for industriel-, grafisk- og møbeldesign. igangsat de første tiltag i forhold til at indgå forpligtende samarbejde med andre lange videregå- ende uddannelsesinstitutioner. Mål 3a: KADK vil fastholde det lave frafald på bachelor- og kandidatuddannelserne Frafaldet på bacheloruddannelserne ligger med 17,7 % under måltallet på maksimalt 20 % frafald. På kandidatuddannelserne er det samlede frafald for kandidatårgang 2008 på 11,1 %, hvilket er 1,1 procentpoint højere end målsætningen. Sidstnævnte skyldes som tidligere beskrevet bl.a., at frafaldet på kandidatuddannelsen i design for årgang 2008 er højere end normalt. En af årsagerne er, at der for denne årgang har været en større mobilitet og flere studerende, som har søgt og blevet optaget på en kandidatuddannelse på f.eks. en anden udenlandsk uddannelsesinstitution, efter de er påbegyndt kandidatuddannelsen i design. Mål 4b Kortlægning af initiativer for styrkelse af design- og arkitekturkandidaters entrepre- entreprenante og innovative kompetence med henblik på at justere uddannelsen i Der er nante/innovative kompetencer KADK har udarbejdet en kortlægning af initiativer for styrkelse af design- og arkitektkandidaters i forbindelse med det videre arbejde med målet blevet tilknyttet en projektkonsulent, der har fået til opgave at evaluere hidtidige praksisser på skolerne med henblik på udvikling af fremadrettede initiativer, der skal styrke de entreprenante og innovative kompetencer i uddannelserne. Dette arbejde planlægges indarbejdet som en del af en skærpet indsats ifht praksis- og karrierefrem- mende aktiviteter i den nye faglige struktur med ikrafttræden ved studiestart Mål 5b: Faglig synergi mellem KADK s eksisterende forskningsmiljøer Udmøntningen af UMTS-midlerne til tværfaglige fælles forskningsprojekter og netværksaktiviteter har været en succes, og i alt 9 netværksaktiviteter og forskningsprojekter er blevet støttet. I første uddelingsrunde blev der tildelt støtte til seks ansøgninger (heraf tre netværksaktiviteter og tre forskningsprojekter). I anden uddelingsrunde blev der tildelt støtte til tre ansøgninger (heraf en netværksaktivitet og to forskningsprojekter).
25 Side 25 Mål 6a: KADK vil understøtte, at de studerende i videst muligt omfang gennemfører et prak- i tikophold under uddannelsen Med 207 studerende i praktik i 2012 er antallet lavere end i 2011, hvor tallet var 250 studerende praktik. Der er dog fortsat en stor andel af de studerende, som er i praktik i løbet af deres uddan- uddan- nelse. Billedet med færre studerende i praktik i 2012 i forhold til 2011 gælder for alle fire nelser. Faldet har især været stort på designuddannelsen, men her har der til gengæld været en stigning i antallet af studerende, der tager i praktik og på udveksling i udlandet. Der opleves en stigende interesse for udveksling fra de studerende på designuddannelsen, hvilket kan betyde at færre studerende tager i praktik. På Arkitektskolen er arkitektuddannelsens praktikordning reor- læringsmål, skolens kontakt til praktikstederne ganiseret i Ordningen har fået selvstændige er intensiveret, der afholdes praktikdag hvert semester, og der er etableret et netværk af praktik- lærere samt et permanent praktikudvalg. Mål 6b: Dybere indsigt i dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet KADK har i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet en beskæftigelsesrapport som led i KADK's bestræbelser på løbende at forbedre dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. Rap- område, og mange af Konservatorskolens bachelorer går direkte ud og får arbejde. Der er samti- porten viste i kort gengivelse, at beskæftigelsen fortsat er høj inden for det konserveringsfaglige dig sket en lille forbedring i beskæftigelsesfrekvensen for dimittender fra Designskolen og Arki- blandt de seneste fem års dimittender. Dimittender fra Arkitektskolen er ikke med i undersøgel- sen, da de allerede indgår i kandidat- og aftagerundersøgelsen, som foretages i samarbejde med tektskolen. Udover beskæftigelsesrapporten igangsatte KADK i efteråret 2012 en dimittendundersøgelse Arkitektskolen i Aarhus, Danske Ark, Arkitektforeningen og Arkitektforbundet. Data til dimit- færdig tendundersøgelsen blev indsamlet i december og derefter analyseret. Rapporten forventes primo Ovennævnte tiltag supplerer KADK s generelle og løbende beskæftigelsesindsats herunder f.eks. afholdelse af brancheevents, matchmaking-arrangementer, aftaler om mentorordninger og undervisningssamarbejder etc. Arrangementerne er af stor glæde for såvel studerende som afta- institutio- gere. KADK drøfter desuden løbende behovet for yderligere beskæftigelsestiltag med nens aftagerpaneler, jf. bilag 8. Mål 8a: Etablering af én samlet adgang for interne og eksterne brugere af KADK s bibliotek Målet om en fælles KADK biblioteksdatabase er opfyldt. Konservatorskolens biblioteksbase KONK er konverteret og integreret i den nye fælles biblioteksbase, FIND, basen.dk. Mål 9a: Arkitektuddannelsen ved KADK vil øge tilgangen til den engelsksprogede kandidatuddannelse I 2012 etablerede KA et tredje engelsksproget kandidatprogram inden for temaet Arkitektur, Pro- Pro- ces og Projektudvikling, efter samme koncept som skolens to eksisterende programmer. grammet havde 12 udenlandske og 10 danske studerende fra starten, og det nye program medvirkede således til at øge antallet af betalingsstuderende på arkitektuddannelsen fra 2 til 12. Det samlede antal danske og udenlandske studerende på de engelsksprogede kandidatuddannelser er således pr. 1. oktober 2012 i alt 57 studerende. Det er lidt færre en forventet. Uddannelser-
Referat fra møde i bestyrelsen d. 18. december 2012 på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, kl
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002401 Ledelsessekretariatet
Læs mereVISION & STRATEGI 2013-2015
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR
Læs mereFinansiel årsrapport 2014
Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3
Læs mereRIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning
Læs mereSTATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement
STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede
Læs mereÅrsrapport 2013. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Årsrapport 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Årsrapporten omfatter følgende hovedkonto på finansloven: Hovedkonto: 19.38.08, Det Kongelige Danske Kunstakademis
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
PROFIL for Arkitektur, Design og Konservering Historie, hjemsted og nøgletal (KADK) blev i 2011 dannet på baggrund af en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, s Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole.
Læs mereFinansiel årsrapport 2015
Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...
Læs mereRIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland
Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning
Læs mereTil Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010
NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 0 7. F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e
Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 F o r M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1. Præsentation af virksomheden 4 1.2. Årets faglige resultater
Læs mereArkitektskolen Aarhus
ÅRSRAPPORT 2013 Arkitektskolen Aarhus -2- Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 Påtegning af årsrapporten 4 1. Beretning 5 1.1. Præsentation af Arkitektskolen Aarhus 5 1.2. Årets
Læs mereFinansiel årsrapport 2012
Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereIndsatsområde: Frafald Resultatkrav Indikatorer Milepæle Vægt Afrapportering Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne
Afrapportering for rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2011 til 31. december 2011 Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Udvikling af
Læs mereDagsorden for møde den 26. september 2011
Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002401 Ledelsessekretariatet MM 15. september 2011 Dagsorden for møde den 26. september 2011 Efter
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2014
Årsrapport for regnskabsåret 2014 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mønt 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk
Læs mereÅrsrapport 2007. Christian 3., detalje, tilhører Frederiksborgmuseet, A 4630. Det Kongelige Danske Kunstakademi Konservatorskolen
Årsrapport 2007 Christian 3., detalje, tilhører Frederiksborgmuseet, A 4630 Det Kongelige Danske Kunstakademi Konservatorskolen -2- Oversigt over figurer, tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4
Læs mere1. Påtegning 3 2. Beretning 4
Årsrapport 2013 Årsrapport 2013 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af virksomheden 4 2.2 Årets faglige resultater 5 2.3 Årets Økonomiske resultat 6 2.4 Målrapportering 7 2.5 Reservationer 7
Læs mereOpfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010
Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereFinansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement
Læs mereÅ r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r. G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m
Å r s r a p p o r t 2 0 0 7 f o r G l a s o g K e r a m i k s k o l e n p å B o r n h o l m -2- Oversigt over tabeller, noter og bilag...3 1. Beretning...4 1.1. Præsentation af virksomheden...4 1.2. Årets
Læs mereAftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014
Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende
Læs mereÅrsrapport for regnskabsåret 2013
Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk
Læs mereÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016
ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 Side 1 af 6 Årsberetning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser med senere ændringer
Læs mereDagsorden for møde den 9. marts 2015
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500 1435 København K Fax 4170 1515 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 10472 Ledelsessekretariatet
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 85 pct. af de. fortsat være
Uddannelsesdirektør Hanne Dorthe Fischer: Resultatlønskontrakt 1. januar - 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereÅrsrapport 2018 for Kirkeministeriet
Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Marts 2019 Indholdsfortegnelse Side 2 Årsrapport 2018 for... 1 Kirkeministeriet... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 1.1 Fremlæggelse...
Læs mereAfrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008
Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt 2008-2010 1. halvår 2008 Bestyrelsesmøde nr. 34, 9. september 2008 Pkt. 6 Bilag 1. Forskning Nr. Resultatkrav Udgangspunkt Mål i 2008 Status
Læs mereMarts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012
Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereÅrsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet
Årsrapport 2016 Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Marts 2017 Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet Tekst: Koncern Økonomi 2 Miljø- og Fødevareministeriet departement / Årsrapport 2015 - Miljøministeriets
Læs mereAfrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET UDDANNELSESEVALUERING KANDIDATUDDANNELSEN I AFRIKASTUDIER (revideret udgave) Uddannelsens navn Studieleder/Institutleder Fakultet Afrikastudier - KAN Carsten
Læs mereResultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.
NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereBeretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6
Forsvarsministeriets finansielle regnskab 29 Indholdsfortegnelse 1. 2. 3. 4. Beretning 1.1 Generelt 2 1.2 Årets økonomiske resultat 3 1.3 Opgaver og ressourcer 6 Regnskab 2.1 Anvendt regnskabspraksis 6
Læs mereDagsorden for møde den 6. juni 2012
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk 23.maj 2012 Journalnr.: 002401
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Dekan Johny Lauritsens resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereGennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være
Rektor Ulla Kochs resultatlønskontrakt 1. januar 2010 til 31. december 2010 Obligatorisk Indsatsområde: Frafald Lavt frafald blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne Andel nyoptagne studerende,
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereÅrsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016
Årsrapport 2015 Energiklagenævnet Marts 2016 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2015 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereHandlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse.
4. juli 2014. Handlingsplan 2021 for design- og arkitekturuddannelser med henblik på øget efterspørgsel og øget beskæftigelse. Fremtidens design- og arkitektuddannelser skal have øget relevans og sikre
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereKVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab
KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2007 KU s statistikberedskab 2007 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereDer er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:
Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets
Læs mereNota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016
Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger
Læs mereKvartalsregnskab efter 2. kvartal 2008 og prognose for 2008 efter 2. kvartal er opstillet i appendix 1.
Bilag 3 IT-Universitetets regnskab pr. 30/6 2008 Kvartalsregnskab efter 2. kvartal 2008 og prognose for 2008 efter 2. kvartal er opstillet i appendix 1. Resultatet efter 2. kvartal af 2008 udviser et overskud
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet gennemfører årlige
Læs mereRegnskab konsekvenser for budget 2011
Bilag 6a Dato 23. marts 2011 Initialer Regnskab 2010 - konsekvenser for budget 2011 1.0 Indledning Regnskabsresultatet for 2011 udviser et underskud på 34,4 mio. kr. Underskuddet skyldes dels en række
Læs mereVedr.: Evalueringsrapport for 2013
D E T I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B E L I G E A K A D E M I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET S A G S N O T A T 28. MAJ 2014 Vedr.: Evalueringsrapport for 2013 Evalueringsprocedure Evalueringspolitik
Læs mereFinansielt regnskab 2014. for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015
Finansielt regnskab 2014 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning 3 2. Beretning 4 2.1 Præsentation af Klima- Energi-, og 4 Bygningsministeriets
Læs mereIndholdsfortegnelse: Oversigt over tabeller, noter og bilag 3
ÅRSRAPPORT 2007 Indholdsfortegnelse: Oversigt over tabeller, noter og bilag 3 1. Beretning 4 1.1 Præsentation af virksomheden 4 1.2 Årets faglige resultater 4 1.3 Årets økonomiske resultater 5 1.4 Forventninger
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBilag trimester opfølgning på Budget 2017
Bilag 5.2 20170619 1. trimester 2017 - opfølgning på Budget 2017 9. juni 2017 Kolofon Dato 9. juni 2017 Bestyrelsesforelæggelse af 1. trimesteropfølgning 2017 Koncernadministrationen Økonomi Oversigt over
Læs mereFinansielt regnskab 2015 for Klimarådet
Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet marts 2016 Side 1 Indhold Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet... 1 1. Påtegning... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Klimarådet... 4 2.2 Ledelsesberetning...
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier Studienævn: Kommunikation og digitale medier Periode: 2015-2018 Dato: 25/01 2016. Version: 3 Nuværende situation:
Læs mereRETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019
1 RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 Retningslinjer for ansøgninger til Udvalget for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk
Læs mereÅrsrapport Energiklagenævnet
Årsrapport 2016 Energiklagenævnet 2 Energiklagenævnet/ Årsrapport 2016 Indhold 1. Påtegning af det samlede regnskab 4 2. Beretning 5 2.1 Præsentation af virksomheden 5 2.2 Ledelsesberetning 5 2.3 Kerneopgaver
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2015 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Formål Københavns Universitet
Læs mereMEDARBEJDERMØDE AUGUST 2014
MEDARBEJDERMØDE AUGUST 2014 LONE DIRCKINCK -HOLMFELD & JØRGEN STIGEL Det Humanistiske Fakultet: Udvikling i indtægter 2010-2014 Engagerede medarbejdere & ledere Stor tak til alle samarbejde og deltagelse
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereINDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20
Årsrapport 2011 INDHOLD 1. Beretning... 3 1.1 Præsentation af virksomheden... 3 1.2 Årets faglige resultater... 4 1.3 Årets økonomiske resultat... 5 1.4 Opgaver og ressourcer... 6 1.5 Administrerede udgifter
Læs mereGennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle
Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereFinansielt regnskab for de centralt styrede konti
1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag
Læs mereKravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen
Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 25. februar 2013 1
Læs mereI henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:
Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets
Læs mere- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede
Kravspecifikation til regnskabsrapporter til årsrapporten 2014 - til institutioner, der modtager omkostningsbaserede bevillinger Moderniseringsstyrelsen 16. januar 2015 Version 1.03 25. februar 2015. (I
Læs mereRetningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører årlige uddannelsesredegørelser
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereReferat fra møde i bestyrelsen d. 21. marts 2013 på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, kl. 10.00-14.00
Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500 1435 København K Fax 4170 1515 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002742 Ledelsessekretariatet UH 22. marts 2013 Referat fra møde i bestyrelsen d. 21. marts 2013 på
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mere2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen
Læs mereSyddansk Musikkonservatorium søger vicerektor
Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske
Læs mereStrategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin
Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin 2019 2022 Indledning Institut for Klinisk Medicin (IKM) er det største institut ved Health og har i kraft af sin størrelse en meget markant position
Læs mere