Årsrapport 2004 Årsrapport 2004

Transkript

1 Årsrapport

2

3 Årsrapport SBi Statens Byggeforskningsinstitut 2005

4 Titel Årsrapport Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2005 Sprog Dansk Sidetal 19 Omslag Mollerup Designlab A/S Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm E-post

5 Indhold Beretning...4 Mission...4 Vision...4 Hovedopgaver...4 Strategi Overordnede resultater...5 Forventninger...6 Målafrapportering...8 Afrapportering af alle mål i resultatkontrakten...8 Uddybende analyser og vurderinger...12 Regnskab...16 Driftsregnskab...16 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed...17 Bevillingsafregning...17 Akkumuleret resultat...17 Indtægtsdækket virksomhed...17 Personale...18 Påtegning

6 Beretning Mission SBi skaber forskningsbaseret viden, der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Vision SBi bidrager til, at Danmark har Europas bedste vilkår for øget kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren. SBi er anerkendt for uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet samt kendt i Danmark som sektorens vigtigste videncenter. Hovedopgaver SBi skal ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning bidrage til at udvikle byggeriet og det byggede miljø gennem forskningsbaseret viden. I henhold til sektorforskningsloven og instituttets vedtægt skal SBi levere uafhængig forskningsbaseret viden inden for bygge- og boligområdet. SBi s virksomhed tager udgangspunkt i helhedsorienteret og anvendelsesorienteret forskning inden for bygge- og boligområdet og omfatter: Myndighedsberedskab i forhold til at opfylde Økonomi- og Erhvervsministeriets behov for rådgivning af betydning for bygge- og boliglovgivningen. Forskning og udvikling i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig og anvendelsesorienteret, forskningsbaseret viden. Kommunikation i forhold til at opfylde bygge- og boligsektorens behov for tværfaglig og anvendelsesorienteret, forskningsbaseret viden. Uddannelse og efteruddannelse af kandidater og forskere inden for bygge- og boligområdet. Strategi Strategien beskriver, hvordan instituttet aktivt skal medvirke til udviklingen af bygge- og boligområdet i perioden Den tager udgangspunkt i instituttets nye profil, der blev besluttet af regeringen d. 3. november 2003 som afslutning på Danmarks Forskningsråds gennemgang af instituttet. Målet er at SBi skal være et nationalt og internationalt anerkendt sektorforskningsinstitut, der bidrager med forsknings- og erfaringsbaseret viden, som myndigheder og sektoren kan bruge til at øge vækst og velfærd på byggeog boligområdet. I Strategi har instituttet valgt at sætte fokus på 4 Byggeteknik og Design med fokus på øget kvalitet i byggeriet, herunder konstruktiv sikkerhed Energi og Miljø med fokus på minimering af energiforbrug og miljøbelastning, både i bygge- og driftsfasen Sundhed og Komfort med fokus på sundere bygninger forbedring af sundhed og komfort

7 Proces og Innovation med fokus på øget produktivitet i byggeriet med fokus på processer og bygherrerollen Boliger og Byfornyelse med fokus på mere velfungerende og fleksibelt boligmarked samt en effektiv byfornyelse. Fælles for strategiens mål er at de skal bidrage til at fokusere den anvendelsesorienterede forskning mod byggeriets og boligmarkedets udvikling, målrette og styrke den koordinerede formidling, intensivere samarbejdet med bygge- og boligsektoren og den internationale forskningsverden samt styrke deltagelsen i den forskningsbaserede uddannelse Strategien udmøntes gennem instituttets årlige resultatkontrakter med Økonomi- og Erhvervsministeriet og årlige handlingsplaner for instituttets arbejde. Strategiens indsatsområder er udviklet gennem dialog med instituttets interessenter samt SBi s kontaktforum. Overordnede resultater Året har været præget af instituttets arbejde med at skabe en ny profil, implementering af en ny organisation og sikring af instituttets indtjening. Overordnet set har målopfyldelsen været meget tilfredsstillende i. Efter en nedgang i 2003 er den igen på niveau med målopfyldelsen i Specielt er det tilfredsstillende at de strategiske mål vedr. ny profil og nyt forskningsprogram er opfyldt, da de har stor betydning for den langsigtede positionering af instituttet. Endvidere at det er lykkedes at realisere et resultat der er betydeligt bedre end forventet. Det er kendetegnende for flere af de mål, der kun er delvist opfyldt, at der er problemer med at opnå ekstern finansiering til aktiviteterne. Det har enten taget længere tid end forventet at opnå finansieringen eller været umuligt at skaffe den på trods af gentagne forsøg. Med afsæt i et strategiseminar for alle medarbejdere i januar måned udarbejdede instituttet en strategi for som instituttets bestyrelse godkendte i april måned. Strategien beskriver hvordan instituttet aktivt skal medvirke til udviklingen af bygge- og boligområdet i perioden. I tilknytning til strategien er der udarbejdet et forskningsprogram for der uddyber den valgte fokusering for instituttets forskning i perioden. Selvom der er lagt mange ressourcer i opfyldelsen af de strategiske mål har de faglige resultater generelt været tilfredsstillende inden for alle instituttets forskningsområder. Der har særligt været fokus på øget kvalitet i byggeriet, øget produktivitet i byggeriet, sundere bygninger, minimering af energiforbrug og miljøbelastning samt et mere velfungerende og fleksibelt boligmarked. Følgende afsluttede projekter kan særligt fremhæves på grund af deres omfang og deres strategiske betydning for instituttet: Energieffektiv skolebelysning. Forvaltning af boligbyggeri, INVESTIMMO. Svensk-dansk parallelbyggesag i Øresundsregionen. Bygningsdesign, arkitektur og brugerkrav. Ny model for naturlig ventilation i BSim2002. Fejl og mangler i byggeriet. Barrierer for energibesparelser. Potentiale for energibesparelser. På grund af omfanget af arbejdet med de strategiske mål og erhvervelse af nye projekter har det dog været nødvendigt at foretage en prioritering af forskernes tidsanvendelse. Det har vejet tungt at færdiggøre allerede påbegyndte forskningsprojekter, hvilket har medført at målene for artikler, sektorsamarbejde og indtjening ikke fuldt ud er opfyldt. 5

8 Tabel 1. Opfyldelse af resultatkontrakt for (vægtede mål). e mål Delvist opfyldte Ikke opfyldte I alt Indsatsområder mål mål Ny profil lederskab 14 % 14 % Anvendt og helhedsorienteret forskning 10 % 10 % 20 % Myndighedsberedskab 5 % 5 % Kommunikation 13 % 13 % Uddannelse 5 % 5 % Samarbejde og partnerskaber 5 % 6 % 11 % Medarbejdere 6 % 2 % 8 % Interne processer og ressourcer 14 % 10 % 24 % i alt 54 % 44 % 2 % 100 % 2003 i alt 21 % 52 % 27 % 100 % 2002 i alt 56 % 44 % % 2001 i alt 58 % 33 % 9 % 100 % 2000 i alt 51 % 41 % 8 % 100 % Instituttets økonomiske resultat er samlet set meget tilfredsstillende, idet det viser et større overskud end forventet både ift. årets budget og ved udgangen af tredje kvartal på hhv 2,9 mio kr og 3,0 mio kr. Den samlede indtjening på netto 23 mio kr 1 er lidt bedre end budgetteret korrigeret for de i til rådighed værende ressourcer. Tilsvarende er udgifterne 2,6 mio. kr. lavere end budgetteret. Dette skyldes dels et mindre forbrug 1,6 mio kr og dels en planlagt udskydelse af nogle udgifter på 1,0 mio kr fra til 2005 Instituttet har fastholdt den eksterne forskningsfinansierings procentvise andel af de samlede indtægter på 42 % som i Tabel 2. Oversigt over SBi s finansielle resultat (mio. kr.), hovedkonto Indtægter 30,0 Udgifter 59,7 Resultat, brutto - 29,7 Bevilling (nettotal) 32,8 Resultat, netto 3,1 Til videreførsel 3,1 De to finansieringsformer indtægter og finanslovsbevilling, de samlede udgifter og årets resultat. Bruttoresultatet viser underskuddet før finanslovens bevilling. Nettoresultatet inkluderer finanslovsbevillingen og overføres til næste år. Resultatet indgår i det akkumulerede resultat fra tidligere år, jf. tabel 12. Forventninger Med den nye profil har SBi fokuseret sin forskning i fem centrale hovedområder, der skal bidrage til at øge kvalitet og vækst i bygge- og boligsektoren. Ambitionen er, at instituttet skal være bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter med uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet. I forlængelse af implementeringen af den nye profil og organisation i vil det være en betydelig udfordring i 2005 at arbejde videre med at realisere den nye profil og de strategiske mål. I 2005 er hovedindsatsen centreret om Faglig positionering og styrket samarbejde, og herunder er der udpeget fem strategiske indsatsområder: Faglig positionering, Videnskabelig kvalitet, Sektor- og erhvervssamarbejde, Akkvisition og Forenkling af arbejdsrutiner. 6 1 brutto 30 mio kr incl. udlæg til refusion on interne overførelser vedrørende fællesomkostninger

9 Med de fortsatte krav til effektivisering som statslig institution i form af faldende bevillinger og den øgede konkurrence om forskningsmidlerne bliver det en betydelig udfordring at sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en prioritering af indsatsområderne, således at instituttets mål kan opfyldes. Det er desuden en central opgave for SBi som sektorforskningsinstitut i ØEM at spille en aktiv rolle i forbindelse med at realisere regeringens vækststrategi og ministeriets interne arbejdsprogram. SBi's rolle er at levere forskningsbaseret viden til at skabe de bedste vilkår for øget kvalitet og vækst på bygge- og boligområdet. På de indre linier har der i især været arbejdet med at styrke akkvisitionsevnen og forbedre kapacitetsstyringen. Begge dele forventes at resultere i at instituttet styrker sin evne til at realisere et bedre resultat for den eksterne indtjening og sikring af en effektiv ressourceudnyttelse. Instituttet har derfor hævet sit mål for ekstern finansiering fra 42 % i til 48 % i

10 Målafrapportering Afrapportering af alle mål i resultatkontrakten Tabel 3. Oversigt over samlet målopfyldelse. Strategi / Indsatsområde Resultatmål Status Budget/Regnskab Bemærkninger Ny profil - lederskab 1. Ny strategi og implementering af organisation B: 2,2 ÅV R: 2,2 ÅV a. Fastlæggelse og offentliggørelse af ny strategi senest 1. april. Strategien skal indeholde mindst fem tiltag, der skal målrette forskningen og formidlingen, som modtages positivt af centrale aktører i erhvervet. b. Fastlæggelse og implementering af organisationsdetaljer senest 1. august. c. Fastlæggelse af effektindikatorer. 2. Mission, vision og værdigrundlag a. Revision af mission og vision inden 1. juli b. Fastlæggelse af værdigrundlag inden 1. juli c. Udarbejdelse af plan for implementering af SBi s nye mission, vision og værdigrundlag inden 1. juli d. Implementering af SBi s nye mission, vision og værdigrundlag inden udgangen af. B: 0,6 ÅV R: 0,6 ÅV Anvendt og helhedsorienteret forskning 3. Nyt forskningsprogram a. Fastlæggelse af nyt forskningsprogram inden 1. april. b. Fastlæggelse af fokus i forskningsindsatsen i hver forskningsafdeling inden 1. april. B: 1,0 ÅV R: 1,0 ÅV 8

11 4. Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang Mål for Delvist opfyldt Der er forudsat 50 forskerårsværk i. Regnskabet viser 43 forskerårsværk Hele publikationer 40 (0,80) Internationale artikler 50 (1,00) og konferenceindlæg - heraf med referee 25 (0,50) 75 (1,74) 42 (0,98) 18 (0,42) Internationale artikler er lavere pga. organisationsændring og delvis omstilling af nogle forskningsområder Danske artikler og kongresindlæg m.v. 90 (1,80) 67 (1,56) Danske publiceringer er faldet pga. en generel ændring mod alene mundtlige præsentationer. Myndighedsberedskab 5. Samarbejdsaftale med EBST og ENS a. Etablering af samarbejdsaftale med EBST inden 1. maj b. Etablering af samarbejdsaftale med ENS inden 1. september Kommunikation 6. Bredere og mere koordineret kommunikation a. Udarbejdelse af revideret kommunikationspolitik. b. Koordineret formidling med en række private oplysningsråd: - gennemførelse af forprojekt for webservice og anvisningskoncept - tilvejebringelse af den nødvendige finansiering til næste fase Delvist opfyldt Ikke opfyldt B: 0,2 ÅV R: 0,3 ÅV Igangsættelsen er forsinket af bevillingsmæssige årsager. Målet forventes først nået i 2005 på grund af den sene bevilling. 7. Kommunikationsmål Indikatorer for kommunikation Publikationssalg (mio.kr) 2,9 Trafik på hjemme siden (antal sidevisninger) Artikler og indslag 350 i døgnmedier Delvist opfyldt 2, Salget er faldet grundet manglende fornyelse af instituttets anvisningsserie og senere færdiggørelse af planlagte anvisninger 9

12 Uddannelse 8. Uddannelses- og forskningssamarbejde a. Udmøntning af rammeaftaler med minimum tre institutter/centre på universiteter og højere læreanstalter b. Etablering af yderligere tre rammeaftaler med institutter/centre på universiteter og højere læreanstalter Delvist opfyldt Delvist opfyldt Der er indgået rammeaftale med Københavns Erhvervsakademi og DTU (Center for Indeklima og Energi). Der er indledt forhandlinger med AAU (Byggeteknik) c. Minimum fem ph.d.-studerende d. Deltagelse i uddannelse af minimum 15 speciale- og praktikstuderende Ikke opfyldt Ikke opfyldt Fire 13 Samarbejde og partnerskaber 9. Sektorsamarbejde nationalt og internationalt a. Økonomisk forpligtende samarbejde med branchen i forbindelse med forskningsprojekter: 60 % af samtlige forskningsprojekter b. Etablering af minimum tre strategiske partnerskaber c. 23 % internationale projekter Delvist opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt 55 % 20 % 10. Kunde- og brugertilfredshedsundersøgelse a. Gennemførelse og afrapportering af kundeundersøgelse og afgrænset brugerundersøgelse senest september b. Opstilling af kundetilfredshedsmål og benchmarking af kundetilfredshed senest oktober c. Udarbejdelse af kommunikationsregnskab senest oktober B: 0,2 ÅV R: 0,2 ÅV Medarbejdere 11. Kompetenceudvikling i projektledelse a. Konkretisering af program og fastlæggelse af indhold i modul 1 b. Gennemførelse af modul 1 for projektledelse med deltagelse af mindst 25 % af forskerne B: 0,5 ÅV R: 0,5 ÅV Det rummelige arbejdsmarked Andelen af medarbejdere inden for det rummelige arbejdsmarked, jf. Finansministeriets definitioner skal i være mindst 3,5 % Ikke opfyldt Andelen udgør 2,8 %. På trods af mange henvendelser til Arbejdsformidlingen har det ikke været muligt at få anvist medarbejdere.

13 Interne processer og ressourcer 13. Implementering af Excellencemodellen a. Udarbejdelse af strategi med udgangspunkt i Excellencemodellen inden 1. april b. Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse c. Gennemførelse af selvevaluering af instituttet med Excellence Light d. Styrker og forbedringsområder identificeres gennem udarbejdelse af feed-bach-rapport e. Der udvælges og igangsættes tre væsentlige forbedringsinitiativer 14. Økonomistyring a. Analyse af arbejdsgangene for godkendelse, økonomistyring og budgetopfølgning af projekter B: 1,0 ÅV R: 0,6 ÅV c. Evalueringen er gennemført med Kvikmodellen og der er derfor anvendt færre resssourcer end forudsat i budgettet. e. Der er udvalgt fem initiativer og igangsat tre. B: 0,5 ÅV R: 0,78 ÅV b. Fastlæggelse af procedurer og udvikling af nødvendige hjælpeværktøjer c. Implementering af de nye procedurer og de nødvendige hjælpeværktøjer c. På grund af store problemer med leverandøren af ARS har man måttet ændre målet. Der er i stedet indgået aftale med DMU om køb af deres ARS-opsætning og -rapporter med virkning fra Nye procedurer implementeres primo IT a. Fastlæggelse af ny ITorganisation inden 1. maj b. Udarbejdelse af IThandlingsplan 16. Mål for indtjening og medfinansiering Nøgletal for indtægter (%) for B: 0,1 ÅV R: 0,1 ÅV Delvist opfyldt Ekstern forsknings- 43,0 finansiering - heraf privat finan- 9,0 siering - heraf international 8,5 finansiering 41,9 13,0 6,0 Ressourceforbruget til de aktiviteter, der er beskrevet i resultatkontrakten har været som forventet. Målopfyldelsen vurderes generelt som tilfredsstillende. 11

14 Tabel 4. Publiceringer. Uddybende analyser og vurderinger Analyse af delvist opfyldte mål Mål nr. 4 Kvalitet i forskningen og publiceringsomfang SBi har i haft en mindre stigning i formidlingen via traditionelle publikationer i forhold til de foregående år til trods for det reducerede mål for denne type formidling, se tabel 4. Traditionelle publikationer er normalt nødvendige som dokumentation for de opnåede resultater og bliver som regel forventet af finansieringskilderne, uafhængigt af om det er offentlige eller private forskningsfonde, offentlige myndigheder eller private virksomheder og organisationer. Antallet af traditionelle publikationer er således mest et udtryk for antallet af projekter under færdiggørelse. Antallet af internationale artikler og kongresindlæg er på niveau med sidste år og andelen med referee er faldet, men målt pr. årsværk er der realiseret stort set det samme. Når det ikke er lykkedes at opfylde de højere mål for, skyldes det at indsatsen har været mere koncentreret om at opfylde de strategiske mål og erhvervelse af nye projekter, samt at det er meget begrænset, hvad der er af internationale fagblade og kongresser med referee på byggeområdet. Antallet af danske artikler og kongresindlæg er lavere end de foregående år. Årsagen til dette er, at det i dag er meget sjældent, at der overhovedet skrives et egentligt indlæg til en national kongres, samt at der har været en tilbagegang i antallet af lødige fagblade, hvor det har været relevant at skrive artikler til. På den baggrund vil instituttet overveje hvorvidt man skal opretholde dette mål for fremtiden. Resultat 2001 Resultat 2002 Resultat 2003 Mål Resultat Publikationer 62 (1,02) 64 (1,26) 40 (0,80) 75 (1,74) Internationale artikler og kongresindlæg 39 (0,64) 82 (1,35) 43 (0,84) 50 (1,00) 42 (0,98) - heraf med referee-system 14 (0,23) 37 (0,61) 24 (0,46) 25 (0,50) 18 (0,42) Danske artikler og kongresindlæg mv. 83 (1,37) 92 (1,80) 90 (1,80) 67 (1,56) Nogle af tallene i tabellen kan ikke umiddelbart sammenlignes med de tilsvarende tal i Årsrapport 2003, da opgørelsesmetoden ikke er helt den samme. Tallene i parantes er antal publikationer pr. forskerårsværk. Mål nr. 6 Bredere og mere koordineret kommunikation SBi har etableret et samarbejde om koordinering af informationsaktiviteterne med byggebranchens private oplysningsråd. I forlængelse af dette samarbejde blev der i foråret 2002 indleveret en ansøgning til Fonden Realdania. Instituttet havde forventet at projektet kunne iværksættes senest i begyndelse af men ansøgningen førte først i august til påbegyndelsen af et forprojekt til forberedelse af en række konkrete tiltag til forbedring af byggeriets vidensystem. Forprojektet udføres i samarbejde mellem SBi, oplysningsrådene og en række andre aktører på byggevidenområdet. Forprojeket ventes først afsluttet med en rapport ultimo marts 2005 på grund af den senere påbegyndelse. Først derefter vil det være muligt at tilvejebringe den nødvendige finansiering til næste fase. 12 Mål nr. 7 Kommunikationsmål SBi har gennem en årrække haft stadig vanskeligere ved at opnå ekstern medfinansiering til fornyelse af instituttets generelle byggetekniske anvisninger. Dette har ført til at en række af disse anvisninger ikke længere er tidssvarende, hvorfor salget af anvisningerne særligt det seneste år har været kraftigt faldende. Endvidere er en del af instituttets nye anvisninger som var planlagt udgivet i, ikke færdiggjort på grund af opprioritering af andre

15 forskningsopgaver. De vil først blive udgivet i Samlet har disse forhold medført et lavere publikationssalg end ventet. Tabel 5. Indikatorer for kommunikation Realiseret 2003 Realiseret Mål Realiseret Publikationssalg (mio. kr.) 2,8 2,7 2,9 3 2,6 Trafik på hjemmeside (antal sidevisninger) ( ) 1 Artikler og indslag i døgnmedier 407 (336) Skønsmæssigt fraregnet ekstraordinær trafik som følge af Danmarks Forskningsråds forslag om at overveje at afvikle SBi. 2 Fraregnet ekstraordinær omtale vedrørende Danmarks Forskningsråds forslag. 3 Hovedparten af publikationssalget stammer fra anvisninger og ikke fra forskningsprodukter, som det planlægges at reducere omfanget af jf. tabel 2. Mål nr. 8 Uddannelses- og forskningssamarbejde Tidligere indgåede rammeaftaler med flere universiteter og højere læreanstalter er blevet udmøntet i konkrete samarbejdsaftaler. Der er indgået nye samarbejdsaftaler med Københavns Erhvervsakademi og det Internationale Center for Indeklima og Energi ved DTU. Aftalerne lægger rammer for et udvidet samarbejde omkring forskning, udvikling, uddannelse og øvrig formidling af viden. Der forhandles endvidere med Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet, men denne aftale er ikke blevet endeligt formuleret og dermed er målet kun delvist opfyldt. SBi har i medvirket ved uddannelse af fire Ph.d. studerende og 13 speciale og praktikstuderende fra bl.a. DTU og Aalborg Universitet. SBi s muligheder for at deltage i denne uddannelsesaktivitet er afhængig af relevante projekter, og samlet set har instituttet undervurderet den tid det tager at etablere samarbejder om projekter og uddannelse. Derfor er også denne del af målet kun delvist opfyldt. Mål nr. 9 Sektorsamarbejde nationalt og internationalt SBi har i fastholdt andelen af projekter med økonomisk forpligtende samarbejde med sektoren, men har ikke opnået den ønskede stigning. Årsagen, til at der ikke er opnået den ønskede stigning, er primært, at det har været vanskeligere end oprindeligt antaget, at få branchen til at udvidde det økonomisk forpligtende samarbejde. Andelen af internationale projekter er også fastholdt i forhold til året før uden den ønskede stigning. Årsagen til dette er, at EU's 6. rammeprogram ikke indeholder konkrete indsatsområder for byggeri eller bolig, og at de projekter, der nu sættes i gang, typisk er større pr. deltager end tidligere. Hertil kommer, at EU's finansieringsandel i projekterne i praksis er reduceret til ca. 50 % mod % i andre forskningssager, således, at SBi er nødt til at være mere restriktiv med, hvilke projekter instituttet kan deltage i. Tabel 6. Sektorsamarbejde udvalgte nøgletal Realiseret 2002 Realiseret 2003 Realiseret Mål Realiseret Økonomisk forpligtende samarbejde med sektoren (andel af projekter) 40 % 52 % 55 % 60 % 55 % Internationale projekter - 23 % 20 % 23 % 20 % Mål nr. 16 Mål for indtjening og medfinansiering Instituttet har næsten opfyldt målet for den eksterne forskningsfinansierings procentvise andel af de samlede indtægter. Den udgør 41,9 % mod budgetteret 43,0 %. Den private sektors finansieringsandel heraf er væsentligt forøget mens instituttet ikke har opnået den forventede fremgang i den internationale finansiering, primært af samme årsager som anført ovenfor vedr. EU s 6. rammeprogram. 13

16 Tabel 7. Mål og resultat for økonomiske nøgletal. Regnskab 2001 Regnskab 2002 Regnskab 2003 Mål Regnskab Indtægter, nøgletal (%) Ekstern forskningsfinansiering 42,0 41,6 41,6 43,0 41,9 - heraf privat finansiering 3,1 3,9 10,0 9,0 13,0 - heraf international finansiering 3,5 6,6 6,1 8,5 6,0 Til yderligere belysning af udviklingen i den eksterne finansiering over de seneste år, er der i tabel 8 vist en opgørelse af udviklingen i forskellige finansieringskilders andel af den samlede eksterne finansiering fra 2001 til. Som det fremgår af tabellen, har der været store ændringer i instituttets eksterne finansieringskilder over årene. Udviklingen fra 2003 til viser en stor nedgang i finansieringen fra kommuner samt andre statslige kilder. Til gengæld er der en markant stigning i finansieringen fra private fonde og branchen i øvrigt incl. ELFOR (brancheforening for de danske eldistributionsselskaber). Efter en nedgang i antallet af opgaver for eget ministerområde, herunder Energistyrelsen, har det nu stabiliseret sig på et niveau på ca. 30 % af de samlede indtægter. Opgavesammensætningen har samtidig ændret sig mod flere opgaver fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Internationalt er niveauet uændret på omkring 15 % af den eksterne finansiering. Tabel 8. Udvikling i ekstern finansiering fra 2001 til. Finansieringskilde Procentvis andel i ekstern finansiering i 2001 Procentvis andel i ekstern finansiering i 2002 Procentvis andel i ekstern finansiering i 2003 Procentvis andel i ekstern finansiering i By- og Boligministeriet (kun sager bevilget før ressortomlægningen) 22,9 % 17,2 % 1,6 % 0,0 % Erhvervsfremme Styrelsen 1,1 % 0,3 % 0,0 % 0,0 % Økonomi- og Erhvervsministeriet (kun sager bevilget efter ressortomlægningen) - 3,4 % 4,3 % 0,0 % Erhvervs- og Byggestyrelsen - 3,3 % 8,4 % 19,9 % Miljøministeriet/Energistyrelsen 42,1 % 25,6 % 16,1, % 10,5 % Forskningsrådene 10,4 % 8,7 % 3,6 % 2,3 % Andre statslige kilder 2,4 % 9,6 % 17,5 % 6,4 % Kommuner 1,8 % 4,3 % 9,8 % 1,7 % ELFOR ,9 % Private fonde og branchen i øvrigt 9,1,% 12,7 % 24,0 % 33,7 % EU og andre internationale kilder 10,2 % 14,9 % 14,7 % 15,6 % Analyse af udvalgte mål Mål nr. 1 Ny strategi og implementering af organisation Regeringen besluttede den 3. november 2003, at instituttet skal fortsætte som selvstændigt sektorforskningsinstitut, men med en ny profil. I forlængelse heraf har instituttet i fastlagt en Strategi med udgangspunkt i den nye profil. Strategien er udviklet gennem dialog med SBi s interessenter og kontaktforum. Følgende tiltag fra strategien er blevet særligt positivt modtaget i erhvervet: Forskningsprogrammerne og deres prioritering, Koordineret formidling, Samarbejde og partnerskaber med sektoren, Uddannelsesbidrag, Formidling rettet mod praksis og International videnhjemtagning. 14

17 Endvidere er der med udgangspunkt i den nye organisation fastlagt og implementeret nye forretningsgange og organisationsdeltaljer. Alle med det formål at effektivisere instituttets drift til at understøtte realisering af strategien. SBi har stor opmærksomhed på at instituttets indsats skal resulterer i de effekter i samfundet, der er fastlagt gennem visionen og strategien. For løbende at vurdere om indsatsen bidrager til dette er der fastlagt en række effektindikatorer. Målet er årligt at gennemføre en vurdering af hvorvidt SBi har bidraget til den ønskede udvikling. Mål nr. 2 Mission, vision og værdigrundlag I har SBi fastlagt en ny mission og vision med udgangspunkt i instituttets nye profil og ØEM s nyformulerede organisationsgrundlag. SBi s mission og vision kan betragtes som en delmænge af ØEM s mission og vision og udtrykker, hvilke opgaver der skal løses (mission) og hvilken effekt indsatsen skal skabe (vision). Endvidere er der i formuleret og implementeret et sæt af værdier, der udtrykker hvorledes instituttet arbejder i det daglige for at realisere missionen og visionen. Værdierne er fastlagt med udgangspunkt i instituttets kultur, der er etableret over mange år, samt ØEM s værdigrundlag. I ændrede instituttet ligeledes kortnavn fra By og Byg til SBi for i højere grad at bringe instituttets kortnavn i overensstemmelse med den nye profil. For at understrege at det gamle SBI ikke kommer tilbage skrives SBi med lille i. Ud over at være anerkendt for uvildig forskning og rådgivning af højeste kvalitet, vil instituttet være kendt som bygge- og boligsektorens vigtigste videncenter. Stærk faglighed, bredt samarbejde og god kommunikation er vigtige elementer i SBi s nye profil. Til at understrege det nye navn er der ligeledes fastlagt et nyt logo. En kort beskrivelse af instituttets nye profil er samlet i en ny præsentationsfolder. Mål nr. 10 Kunde- og brugertilfredshedsundersøgelse SBi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse af rekvirenternes oplevelse af samarbejdet med instituttet. En benchmarking med Socialforskningsinstituttet, som anvender samme metode, viser at SBi s rekvirenters oplevelse af samarbejdet med instituttet ligger på et særdeles tilfredsstillende niveau. På denne baggrund er der fastsat følgende sammenfattende tilfredshedsmål for 2005: Når rekvirenterne spørges om de alt i alt har været tilfredse med samarbejdet med SBi, er gennemsnittet 5,4 på en skala fra 1 til 6, med 6 som det bedste. Undersøgelsen af rekvirenternes tilfredshed er afrapporteret sammen med de centrale resultater af instituttets kommunikationsarbejde i et kundeog kommunikationsregnskab, som fremover vil blive fremlagt en gang årligt. 15

18 Regnskab Driftsregnskab Tabel 9. Regnskab for Statens Byggeforskningsinstitut ( ). Regnskab 2003 Budget Regnskab R-B Budget 2005 Udgifter, løn 43,0 45,8 38,0-7,8 40,9 Udgifter, øvrig 23,7 25,9 21,7-4,2 22,8 Udgifter i alt 66,7 71,7 59,7-12,0 63,7 Indtægter 32,6 38,9 30,0-8,9 34,8 Resultat, brutto - 34,1-32,8-29,7 3,1-28,9 Bevilling (nettotal) 35,5 32,8 32,8-28,9 Resultat, netto 1,4-3,1 3,1 - Tabel 9 viser de vigtigste bruttotal for regnskab og budget. Det realiserede resultat er 3,1 mio. kr. Tekniske afvigelser kan henføres til følgende årsager: Der har været en mindreomsætning af udlæg i størrelsesordenen 2,6 mio. kr. Forskydningen er neutral for økonomien, idet nedgangen er lige stor for udgifter henholdsvis refusion. Interne statslige overførsler (her fordeling af fællesomkostninger) har været 1,0 mio. kr. mindre. Denne forskydning er også neutral for økonomien. Aktivitetsmæssige afvigelser er afledt af byforskningens bortfald som resultat af opgavegennemgangen for sektorforskningen. Omstillingen er gennemført i. Mindreforbrug på 8,4 mio. kr. samlet for løn og øvrig drift. Mindreindtægt på 5,3 mio. kr. vedrørende ekstern finansiering af forskningen. Budgettet, der vises i tabel 9, er finanslovens og tillægsbevillingslovens bruttotal for. Årets resultat forøger opsparingen/videreførslen til 4,7 mio. kr., jf. tabel 12. Tabel 10. Årets resultat opdelt på hovedformål (mio. kr.). Hovedformål Indtægter Udgifter Resultat Forskning, udvikling og formidling almindelig virksomhed Tilskudsfinansieret 6,1 21,7 36,5 20,9-30,4 0,8 Målinger/prøvninger m.m. 2,2 2,0 0,2 Ph.d.-ordning, andel af lønudgift - 0,3-0,3 Hjælpefunktioner - 15,5 - Generel ledelse og administration - 5,5 - Total 30,0 59,7-29,7 Bevilling (nettotal) ,8 Resultat, netto - - 3,1 16

19 Tabel 10 præsenterer hovedformål 1 (forskning, udvikling og formidling), hovedformål 2 (målinger og prøvninger m.m.) og hovedformål 3 (ph.d.-uddannelse). Herudover vises hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration. Af resultatkolonnen fremgår det, i hvilket omfang basisbevilling og opsparing skal finansiere det enkelte formål. Nettoresultatet videreføres til følgende år. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed SBi udfører tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed helt eller delvist finansieret af programbevillinger fra statslige og kommunale myndigheder, herunder tilsagn/tilskud fra ministerier, styrelser, institutioner m.v., private organisationer, danske og nordiske råd, fonde, EU og andre internationale organer m.v. Der er i høj grad tale om medfinansiering af de forskningsaktiviteter, der udføres i den almindelige virksomhed, jf. tabel 10. Årets tilsagn/tilskud var 21,7 mio. kr. Resultatet til videreførsel 0,8 mio. kr. indgår i det samlede akkumulerede resultat, jf. tabel 12. Bevillingsafregning Tabel 11 viser finanslovens nettoudgiftsbevilling (basisbevilling) og bevillingens anvendelse, herunder den akkumulerede bevilling til videreførsel til følgende år. Tabel 11. Bevillingsafregning (mio.kr.). Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Bevillingsteknisk omflytning Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo året Lønsum 24,7 22,5 2,2-2,8 Øvrig drift 8,1 7,2 0,9-1,9 I alt 32,8 29,7 3,1-4,7 Akkumuleret resultat Tabel 12. Akkumuleret resultat. Hovedkonto Ultimo 2001 Ultimo 2002 Ultimo 2003 Årets resultat Ultimo ,9 0,2 1,6 3,1 4,7 Det akkumulerede resultat i tabel 12 viser udviklingen for den samlede opsparing/videreførsel for hovedkontoen over fire år. Efter et usædvanligt stort fald i 2002 er opsparingen genetableret. Opsparingen er i forøget med 3,1 mio.kr. og udgør ultimo året 4,7 mio. kr. Der er henlagt midler som udsvingsmargin for eksterne forskningsindtægter samt fortaget henlæggelser til eventualforpligtelser vedrørende tidligere år. Der er herudover afsat midler til investeringer udskudt fra. Indtægtsdækket virksomhed SBi udfører arbejde efter rekvisition fra offentlige myndigheder og private virksomheder m.v. på områder, hvor instituttet har særlig ekspertise eller særligt udstyr, og hvor opgaverne ikke løses mere hensigtsmæssigt af andre. Instituttet udfører ikke rutineprøvninger, og de rekvirerede opgaver skal have værdi i en bredere forskningsmæssig sammenhæng. Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter sådanne opgaver, bestilt til rekvirentens eget brug. 17

20 Tabel 13. Akkumuleret resultat for ordninger for indtægtsdækket virksomhed (hovedformål 2) (1.000 kr.) Salg af varer og tjenesteydelser Tabel 13 viser det akkumulerede resultat for den indtægtsdækkede virksomhed over fire år. Det akkumulerede resultat må ikke være negativt fire år i træk, hvilket er opfyldt. Resultatet indgår i det samlede akkumulerede resultat, jf. tabel 12. Personale De tilpasninger af organisationen, der blev iværksat i slutningen af 2003 slog først fuldt igennem i på grund af lange opsigelsesvarsler. Ud over de mange fratrædelser har en del medarbejdere fået nedsat deres arbejdstid i forbindelse med de organisatoriske tilpasninger. To vakante lederstillinger er desuden i blevet varetaget af andre, der ikke er blevet erstattet i deres egen stilling. Herved opstår den relativt store difference i årsværk mellem 2003 og. Tabel 14. Personaleoplysninger Budget Årsværk ,3 101,3 83,7 85 Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere I 2001 og 2002 omfatter antallet af årsværk ikke indstationerede, jobtilbudsansatte der er månedslønnede af instituttet, samt studentermedhjælpere på kontrakt. Fra 2003 er alle medarbejdere inkluderet. 18

21 Påtegning Aflæggelse af denne årsrapport sker i henhold til aktstykke 63 af 29. november For de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen, sker ledelsens underskrivelse i henhold hertil. Ledelsens underskrift gælder også de regnskabsmæssige forklaringer, der skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for finansåret. De regnskabsmæssige forklaringer er indeholdt i årsrapporten. For den øvrige del af årsrapporten angives med underskriften, at årsrapporten er dækkende og dokumenteret. Hørsholm, den 31. marts 2005 Statens Byggeforskningsinstitut Kurt Hockerup Bestyrelsesformand Lone Møller Sørensen Direktør København, den 5. april 2005 Økonomi- og Erhvervsministeriets departement Michael Dithmer Departementschef 19

22 20

23

24 Årsrapport