ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015"

Transkript

1 ENERGILØSNINGER til etageejendomme Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

2 Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, gør det nemmere at komme i gang med energirenovering. De er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger og giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. I dette katalog finder du energiløsninger specifikt udviklet til etageejendomme. Nogle vedrører klimaskærmen, andre de tekniske installationer. Energiløsninger giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt Med energiløsningerne i hånden kan det være lettere at få bygningsansvarlige interesseret i energiforbedringer, og du kan nemmere finde ud af, hvad der kan gøres for at forbedre energitilstanden i en konkret bygning. Der findes også kataloger med samlede energiløsninger til henholdsvis klimaskærm og installationer primært udarbejdet til enfamiliehuse. Men da konstruktionerne og installationerne i nogle tilfælde ikke varierer markant, er en del af energiløsningerne i disse to andre kataloger også relevante for etageejendomme. Derfor opfordres du til også at benytte disse to kataloger til etageejendomme. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er Videncentrets telefoner og mailservice åbne dagligt. Ring til os på telefon Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag Du kan også skrive til Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog til etageejendomme FACADE Indvendig efterisolering af massive murede vægge... 5 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udvendig efterisolering af letbetonvægge ETAGEADSKILLELSER Efterisolering af hulrum i etageadskillelser TAG OG LOFT Efterisolering af mansardtag - indefra VARMEINSTALLATIONER Solvarmeanlæg til store bygninger Udskiftning af større cirkulationspumper Automatik i varmecentraler Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Renovering af naturgasfyret varmecentral Udskiftning af varmtvandsbeholder VENTILATION Central ventilation med varmegenvinding Decentral ventilation med varmegenvinding

4 FACADE Mange ældre etageejendomme er opført, før der fandtes et bygningsreglement og dermed også bygget uden særlige hensyn til varmetab gennem ydervægge og hulrum i etageadskillelser. Det betyder, at der ofte er store besparelser at hente, hvis man efterisolerer ejendommens klimaskærm naturligvis under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktionsmæssige forhold. Med udvendig efterisolering er det muligt at opnå store besparelser på varmeregningen, bedre komfort for bygningens beboere samt et opdateret, tidssvarende udtryk på bygningens facade. Er der af arkitektoniske årsager ikke mulighed for udvendig efterisolering af ydervægge, kan det være muligt at efterisolere indvendigt. Se besparelsespotentialet ved efterisolering af ydermure og hulrum i etageadskillelsen, og læs mere om, hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning til etageejendomme UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca er ydervæggene fuldmurede (massive). Dette kan også være gældende for senere etageejendomme, samt en del enfamiliehuse indtil ca Disse bygninger har ofte en så stor arkitektonisk værdi, at en udvendig efterisolering ikke vil komme på tale, måske lige bortset fra frilagte gavle eller facader ind mod baggårde. Hvis disse ejendomme ikke kan efterisoleres udefra, kan en indvendig efterisolering være en mulighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indvendig efterisolering af massive murede vægge kun er den næstbedste løsning i forhold til en udvendig efterisolering, og at det af pladshensyn og fugttekniske årsager oftest ikke vil være hensigtsmæssigt at efterisolere op til nugældende standarder eller lavenerginiveau. Hvor udvendig efterisolering er mulig, henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af tung ydervæg. Efterisoleringen indefra kan udføres med en isoleret skeletkonstruktion som forsatsvæg, og skal så udføres som beskrevet i denne energiløsning for at undgå problemer med fugt og deraf følgende svamp og skimmel. Det er særdeles vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen. Indvendig efterisolering af vægge under terræn (kældervægge) kan ikke anbefales og bør ikke udføres. For efterisolering af vægge under terræn henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af kældervæg. En meget vigtig forudsætning for at udføre indvendig efterisolering er, at murværket er tæt over for slagregn. Derfor skal murværk og fuger eftergås og eventuelt repareres inden en indvendig efterisolering udføres. Hvis der er tegn på frostskader i murværket, må det forventes at disse tager til efter en indvendig efterisolering, da muren på den udvendige side af isoleringen vil blive koldere og få et generelt højere fugtniveau med øget risiko for at murværket nedbrydes hurtigere. Hvor kuldebroer, f.eks. ved skillevægge og etageadskillelser, er i kontakt med det koldere murværk, vil temperaturen også blive lavere der, og den relative fugtighed i området vil stige. Det medfører øget risiko for fugtrelaterede skader, og særligt bjælkeenderne i træbjælkelag kan være udsatte, hvis de i forvejen er påvirket af lave temperaturer og fugt udefra. Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 1: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af træbjælkelag. Figur 2: Indvendig isolering af massiv muret gavl. 5

6 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Af fugttekniske årsager kan det som udgangspunkt kun anbefales at efterisolere massive murede vægge indvendigt med op til 100 mm. Med den isoleringstykkelse vil væggen ikke opfylde kravene i BR10, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbrug og modvirke kuldestråling og kuldenedfald fra kolde vægoverflader. Evt. isolering med større tykkelser end 100 mm kræver en nærmere undersøgelse af murværkets beskaffenhed og fugt- og temperaturforhold omkring bjælkeender i træbjælkelag. Ved indvendig efterisolering vil det være nødvendigt at anvende forskellige isoleringstykkelser, alt efter om det er vægge, brystningspartier under vinduer eller vinduesfalse omkring vinduer, der skal isoleres. Valg af isoleringstykkelser vil i praksis ofte afhænge af, om den indvendige efterisolering udføres som en selvstændig energiforbedring af ydervæggen eller som en del af en større renovering af ejendommen, hvor også vinduerne og evt. radiatoranlæg udskiftes. Hvor den indvendige efterisolering står alene, kan det være nødvendigt at tilpasse valg af isoleringstykkelse til de eksisterende forhold i brystningspartier og ved vinduets karme i vinduesfalsen. Hvor den indvendige efterisolering udføres samtidig med udskiftning af radiatoranlæg med radiatorer placeret i brystningspartierne, kan isoleringstykkelserne lettere øges, hvilket kan ske ved flytning af radiatorer og fordelingsrør længere ind i rummet. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere Mindre risiko for skimmelangreb bag møbler placeret op ad ydervægge Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 3: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af beton. Energibesparelse Eksisterende forhold og isoleringstykkelse Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 20 mm 45 mm 70 mm 95 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 3 stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af massive murede vægge, brystningspartier og vinduesfalse. 6

7 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I etageejendom på 5 etager uden fritliggende gavle isoleres facaderne indvendigt i alle rum. Det samlede areal på de to facader er 500 m 2. Heraf udgør arealet af vinduer og facade ud for etageadskillelser og indvendige skillevægge i alt 200 m 2, som skal fratrækkes det samlede areal. Herefter er det samlede areal til indvendig isolering 300 m 2. Facader er i eksemplet valgt som 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer valgt som 1½ stens mur. Typisk vil vægtykkelser dog kunne variere fra etage til etage. Facader isoleres indvendigt med 95 mm isolering. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 220 m 2 med 2½ stens mur og 80 m 2 med 1½ stens mur. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 2½ stens mur: 40 kwh/m 2 1½ stens mur: 71 kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 2½ stens mur: 40 kwh/m2 x 220 m 2 = kwh 1½ stens mur: 71 kwh/m2 x 80 m 2 = kwh I alt kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Diffusionstæt fuge Panel Afstandsliste Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 4: Tilslutning af indvendig isolering mod skillevæg. Figur 5: Indvendig isolering ved vinduesfals. 7

8 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelse, og den plads den indvendige isolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Fodpaneler, evt. stuk og afslutningsmateriel til elinstallationer nedtages. For at undgå senere gennembrydning af dampspærren kan det være en god ide at flytte placeringen af stikkontakter og lampeudtag til boligens skillevægge. Dette skal i givet fald forberedes, inden efterisolering påbegyndes. Indersiden af ydervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen står rå i enten mursten eller puds. Dette gøres for at fjerne: Organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt. Damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel. Der opsættes skelet i form af slidsede stålrigler eller evt. træstolper på indersiden af den afrensede væg. Stålrigler eller træstolper skal holdes fri af væggen, f. eks. med underliggende mm isolering for at slippe for kuldebro og tilhørende sortsværtning af væggen ind mod rummet. Det inderste lag isolering på mm isolering skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensede væg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Der isoleres mellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. mod rummet for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis stikdåserne indbygges, skal de være lufttætte og være samlet lufttæt med dampspærren. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Eventuel kanal for udeluftventil skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der opsættes dampspærrer med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Alle samlinger skal ske over fast underlag. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel. Væggen beklædes f.eks. med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Andre løsninger til indvendig efterisolering kan være at anvende præfabrikerede forsatsvægge eller kapillarsugende plader. Præfabrikerede forsatsvægge er f.eks. gipsplader med hård isolering klæbet på bagsiden. Her skal der etableres dampspærre uden på de præfabrikerede plader og afsluttes med endnu et lag gips. Det er meget vigtigt, at dampspærren slutter tæt mod alle tilstødende bygningsdele og i samlinger på samme måde, som hvis forsatsvæggen blev opbygget med et skelet af stålrigler eller træstolper. Kapillarsugende plader er en løsning, der kan optage og afgive fugt, og hvor dampspærre udgår. Løsningen er ikke gennemprøvet i Danmark, hvorfor den ikke er nærmere beskrevet her. Hvis der er stikkontakter i den væg der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på den nye vægbeklædning længst ind 8

9 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Særligt om vinduesfalse I forbindelse med indvendig efterisolering af ydervægge skal vinduesfalsene også isoleres. Oftest vil der kun være plads til et ganske tyndt lag isolering (20-30 mm), når isoleringen skal tilpasses til karmen på et eksisterende vindue, eller hvis lysindfald ikke skal mindskes for meget ved udskiftning til nye vinduer. Ved pudsede false kan pudsen fjernes for at skabe mere plads til isolering. Hvor der i stedet er lysningspaneler, kan disse nedtages for efterfølgende genmontage og tilpasning efter at isolering af falsen er udført. I begge tilfælde skal det sikres, at dampspærren i fasen udføres med tæt dampspærre, der samles tæt og klemmes mod vægisoleringens hjørnestolpe og mod diffusionstæt fuge ved vinduets karm. På væggen i falsen monteres der tæt ved vinduets karm en liste som underlag for den klemte og klæbede dampspærre. Mellem listen og vinduets karm udføres diffusionstæt fuge. Inden efterisolering af falsen skal det sikres, at fuge mellem vinduets karm og murværk er intakt og korrekt udført. Særligt om brystningspartier Isolering af brystningspartier under vinduer kan udføres som beskrevet i løsning til indvendig isolering af facader. Mange brystningspartier er imidlertid udført med et bagpanel af træ, hvor på radiatoren er monteret. Hvis det er tilfældet, kan isolering udføres ved indblæsning af egnet isoleringsgranulat i mellemrum mellem murværk og bagpanel. Indblæsning kan ske udefra som ved almindelig hulmursisolering eller indefra gennem borede huller i panelet. Indblæsning af isolering i hulrum foretages af specialiserede firmaer. Vælg et firma, der er tilknyttet en garantiordning. Det skal sikres, at murværket er intakt, inden indblæsning af isolering udføres, samt at det indvendige panel slutter helt tæt mod vinduesfalsene. Inden indblæsning skal hulrummet inspiceres for fugt gennem de borede huller, enten udefra eller indefra. Løsningen med indblæsning i brystningspartier, hvor radiatorer er placeret, kan erfaringsmæssigt udføres uden indbygning af tæt dampspærre ved isoleringstykkelser op til 100 mm og vægtykkelser på minimum 1 sten, da varmen fra radiatoren medvirker til at holde murværket tørt. Hvis isolering af brystninger finder sted samtidig med en vinduesudskiftning, skal det sikres, at isoleringen forbindes tæt til isolering under vinduet, så man undgår en kuldebro. Bagpanel Isolering Isolering Dampspærre Gipsplade Afstandsliste Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 6: Indvendig isolering i brystningsparti under vindue. Figur 7: Indvendig isolering af brystning under vindue ved indblæsning af isolering. 9

10 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Eksisterende ydervæg og fundament Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Mursten, fuger og facadepuds Er der revnede eller smuldrede mursten, og/eller mangler der fuger i udvendigt murværk? Hvis ja: se 2 Fugt i ydervæggen Er ydervæggen fugtig? Hvis ja: se 3 Fugtspærrer mod fundament Er der fugtspærrer mellem ydervæg i stueetagen og fundament? Hvis nej: se 4 Etageadskillelse Er etageadskillelse udført som bjælkelag? Hvis ja: se 5 Brystningspartier eller blændinger Er den eksisterende væg en halvstensvæg? Hvis ja: se 6 Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Er indvendig overflade af ydervæggen total fri for maling, tapet eller andet organisk materiale? Hvis nej: se 7 El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen? Hvis ja: se 8 Udeluftventiler Er der udeluftventiler i ydervæggen? Hvis ja: se 9 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på væggen? Hvis ja: se 10 Ventilation Lufter beboerne/brugerne tilstrækkeligt ud? Hvis nej: se 11 Ophængning på den nye forsatsvæg Ønsker brugerne at hænge reoler, malerier eller andet op? Hvis ja: se Eksisterende ydervæg og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Mursten, fuger og facadepuds Murværket skal være intakt for at være egnet til indvendig efterisolering. Revnede, forvitrede eller frostsprængte sten skal udtages og erstattes med frostfaste sten. Forvitrede, revnede eller bløde fuger skal udkradses og efterfuges, så de er hele, fyldte og tætte. Pudsede facader skal udbedres, hvis pudsen er løs eller skaller af. 3. Fugt i ydervæggen Hvis den eksisterende ydervæg er fugtig, må den ikke efterisoleres indefra. 4. Fugtspærrer mod fundament Der skal være fugtspærrer i form af murpap eller lignende mellem muret væg i stueetage og fundament for at undgå, at fugt nedefra trænger op i muren. Hvis der ikke er fugtspærre, skal det etableres, inden væggen kan efterisoleres indefra. Ny fugtspærre kan etableres ved indlægning af murpap eller bølgeformede stålplader i lejefuger eller ved injektion af vandafvisende væske i murværket. 5. Etageadskillelse Træbjælker i etageadskillelser skal være i god stand og ikke påvirket af fugt. Hvis fugtindhold i træbjælker er kritisk i forhold til et niveau, hvor sænkning af temperaturen kan medføre angreb af trænedbrydende svampe, må der ikke efterisoleres indvendigt. Fugtindhold skal måles inden beslutning om indvendig efterisolering, og i tvivlstilfælde skal særlig fagkyndig tilkaldes. 6. Brystningspartier/ blændinger Ved halvstensvægge skal fugtforholdene vurderes konkret i det enkelte tilfælde, da murværket i større grad kan være opfugtet indvendigt pga. påvirkning fra slagregn. Hvis ydervæggen er en halvstensvæg skal den indvendige efterisolering udføres med et udeluft-ventileret hulrum mellem halvstensvæg og isolering. Det ventilerede hulrum medfører, at murværket ikke indgår som en isolerende del i brystningen. Hvor der er radiatorer i brystningspartier medvirker en opvarmet radiator til at udtørre murværket. 10

11 Indvendig efterisolering af massive murede vægge 7. Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Den eksisterende overflade på indvendig side af ydervæggen skal være afrenset ind til rå væg inden efterisoleringen udføres. 8. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 9. Udeluftventiler Kanal for udeluftventil skal forlænges til indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og dampspærre skal være lufttæt. 10. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 11. Ventilation Beboere/brugere skal informeres om vigtigheden af at lufte ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding. 12. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med bygningsejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette løsholter mellem stolperne placeret i bestemte højder over gulv, så beboerne/brugerne kan hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren. Virksomhedens stempel og logo: Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for indvendig kondens og giver mindre træk. Men når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen samtidig koldere, hvilket medfører risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor vigtigt at have fokus på, at dampspærren skal være tæt både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge billeder på væggen. Vær opmærksom på at det indvendige gulvareal bliver formindsket, da isoleringen monteres indvendigt. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. Uden et åbent vindue kan det fx være svært at holde soveværelset koldt, hvis stuen er varm. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBI-anvisning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA (37) : Indvendig efterisolering af ældre ydermure (29) : Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 11

12 Energiløsning til etageejendomme Udvendig efterisolering af massive murede vægge UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering. Fra ca og frem til 1920 erne er de fleste ejendomme opført med ydervægge i massivt murværk af mursten. Murværket er tykkest nederst i bygningen, og vægtykkelsen aftrappes så gradvist højere oppe i bygningen. Tyndest er murværket i ikke-bærende brystninger under vinduer og i blændinger i gavlene samt ud for etagedækkene, hvor etagedækkets bjælkeender hviler af på murværket. Tilsvarende kan gøre sig gældende for etageejendomme fra ca og frem til 1970 erne. I de øverste 1-2 etager kan murværket være udført med hulrum og faste bindere. Fra 1961 blev det muligt at anvende trådbindere i de hule mure. De fleste af bygningerne er opført på et tidspunkt, hvor der ikke var et bygningsreglement, der stillede krav til varmeisolering, og de har et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Over- og underfals efterisoleret med pudset facade Sidefals efterisoleret med pudset facade 12

13 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energibesparelse Ny udvendig isoleringstykkelse Eksisterende forhold (mursten) 100 mm Min.125 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 225 mm 710 mm mursten (3 sten væg) * mm mursten (2½ sten væg) * mm mursten (2 sten væg) * mm mursten (1½ sten væg) * mm mursten (1 sten væg) * mm mursten (½ sten væg) * Kanalmure med faste bindere: Formur af mursten Hulmur med ca. 70 mm isolering Bagmur af mursten * Kanalmurer med faste bindere: Formur af mursten Hulmur med ca. 130 mm isolering Bagmur af mursten * * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af mursten får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Det samlede areal af facader og gavle er 500 m 2, når vinduer og yderdøre er fratrukket. Facader består af en 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer og ikke-bærende udfyldninger i gavlene 1½ stens mur.. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 225 mm. isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 300 m 2 med 2½ stens mur og 200 m 2 med 1½ stens mur. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 2½ stens mur: 89 kwh/m 2 1½ stens mur: 113 kwh/m 2 2½ stens mur: 89 kwh/m2 x 300 m 2 = kwh 1½ stens mur: 113 kwh/m2 x 200 m 2 = kwh I alt kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 13

14 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler. CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds. Skeletkonstruktion med facadebeklædning På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ny let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg med både massive og hulmursisolerede vægge på ejendom fra

15 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Generelt I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. De indbyggede kuldebroer ved faste bindere, indervægge og etageadskillelsers elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linietab i samling mellem ydervæg og sokkel. Se energiløsningen Efterisolering af sokkel. Det samme gælder hvis kældervæggen også isoleres udefra. Nyt vindue på nordfacaden af ejendom fra Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis nej: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis ja: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis ja: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis nej: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis nej: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 15

16 Udvendig efterisolering af massive murede vægge 1.Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2.Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro. 3.Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen. 4.Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og indervæggen skal være helt lufttæt. 5.Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres. 6.Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7.Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. Uden et åbent vindue, kan det fx være svært at holde soveværelset koldt, hvis stuen er varm. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsleverandører. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 16

17 Energiløsning til etageejendomme UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer med isolering placeret som fyldet i en sandwich mellem to lag beton såkaldte betonsandwichelementer. Ofte er det kun midt på elementet, at isoleringstykkelsen faktisk svarer til de U-værdikrav, der var Bygningsreglementet på daværende tidspunkt. Sandwichelementerne har derfor en række konstruktionsbestemte kuldebroer. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering som oftest udføres i forbindelse med en facaderenovering. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse Eksisterende isolering i betonsandwichelement Ny udvendig isoleringsstykkelse Minimum 125 mm isolering Lavenergi 225 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Fordele 50 mm isolering 47 * 54 Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på betonelementerne Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk 70 mm isolering mm isolering 21 * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 26 Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Sidefals efterisoleret med pudset facade 17

18 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m 2 På m 2 ydervæg af opsættes 225 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke i denne beregning. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh 54 kwh/m² Årlig energibesparelse kwh 54 kwh/m² x m² = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./ kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Over- og underfals efterisoleret med pudset facade 18

19 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på facadebeklædningen uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal facadebeklædningen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af sandwichbetonelementer: Facadebeklædning ophængt i skelet eller pudset facade. I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. Facadebeklædning ophængt i skelet På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering med en let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der ophænges i et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Udvendig facadeisolering med skærmtegl/fibercementplader 19

20 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udførelse fortsat Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. De indbyggede kuldebroer ved vandrette og lodrette elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Generelt Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til betonsandwichelementerne. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Udvendig facadeisolering med puds Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis nej: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis nej: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis ja: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis ja: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 20

21 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer 1. Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2. Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Det nye fundament bør ikke være i forbindelse med det eksisterende fundament, dvs. der skal isolering imellem. 3. Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge dette i det konkrete tilfælde. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. 4. Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventilen og indervæggen skal være helt lufttæt. 5. Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget. 6. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7. Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejder skal udføres af en autoriseret elektrikker. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 21

22 Energiløsning til etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført med massive ydervægge af letbeton. Da bygningerne blev opført, stillede bygningsreglementet ikke særligt høje krav til varmeisolering. Etageejendommene har derfor et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Der kom en stramning af Bygningsreglementet i 1979, der gjorde, at massive letbetonvægge ikke længere var en mulighed som ydervæg. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 220 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 300 mm isolering + sokkelisolering Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet 22

23 Energibesparelse Udvendig efterisolering af letbetonvægge Ny udvendig isoleringstykkelse Eksisterende forhold (letbeton) 100 mm Min. 220 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 300 mm 200 mm letbeton letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af letbeton får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Det samlede areal af facader og gavle er 500 m 2. Letbetonblokkene er 240 mm tykke. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 220 mm isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke. Ejendommen opvarmes med fjernvarme Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 84 kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 84 kwh/m 2 x 500 m 2 = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler. Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh 23

24 Udvendig efterisolering af letbetonvægge Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds. Skeletkonstruktion med facadebeklædning På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ny let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Konturerne af letklinkerblokkene anes på de beskidte facader på ejendom fra 1953 Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg af massive letklinkerblokke på ejendom fra

25 Generelt Udvendig efterisolering af letbetonvægge I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. De indbyggede kuldebroer ved indervægge og etageadskillelser vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linietab i samling mellem ydervæg og sokkel. Se energiløsningen Efterisolering af sokkel. Det samme gælder, hvis kældervæggen også isoleres udefra. Kuldebro ved vindue er ikke brudt ejendom fra 1953 Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis nej: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis ja: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis ja: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis nej: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis nej: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 25

26 1.Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2.Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro. 3.Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen. 4.Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og indervæggen skal være helt lufttæt. 5.Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres. 6.Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7.Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og mellem lejligheder. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsleverandører. Udvendig efterisolering af letbetonvægge VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 26

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Efterisolering af fladt tag

Efterisolering af fladt tag Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af fladt tag Flade tage med tagpap er typiske for etagebyggeri opført fra 1960 til 2000, især for betonelementbyggeri. Tagene er udført

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Efterisolering af kviste

Efterisolering af kviste Energiløsning Efterisolering af kviste store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af kviste Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning bør udskiftes til nye koblede vinduer med en 2-lags energirude i den

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals. Energiløsning UDGIVET JUNI 2009 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af termoruder Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden, eller om hele vinduet bør skiftes. Hvis de

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Efterisolering af skråvæg

Efterisolering af skråvæg Energiløsning Efterisolering af skråvæg - udefra - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skråvæg - udefra Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele. Energiløsning Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af loft Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær

Læs mere

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR

INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR INTRODUKTION TIL EFTERISOLERING SBI-ANVISNINGER HVAD STÅR HVOR Introduktion til de tre anvisninger om efterisolering SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 239: Efterisolering

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer Varmeforbruget til rumopvarmning kan reduceres væsentligt ved anvendelse af termostatstyrede

Læs mere

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste Energiløsning UDGIVET JANUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med termoruder Vinduer med termoruder, som er begyndt at rådne eller viser andre tegn på nedbrydning, bør udskiftes til

Læs mere

Tømrerfagets Kursusdage - Uge v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Tømrerfagets Kursusdage - Uge v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger Tømrerfagets Kursusdage - Uge 27 2015 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop C1: Præsentation af værktøj og materialer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger 10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger På grafen nedenfor ses energiforbruget pr. kvadratmeter for energimærkede bygninger fra 1900 og så til nu. Der er et kæmpe potentiale

Læs mere

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udskiftning af vinduer med ét lag glas Vinduer med ét lag glas med begyndende tegn på råd eller andet tegn på nedbrydning kan, såfremt de oprindelige

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016

Klimaskærm ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret marts 2016 Klimaskærm Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering.

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk Energiløsning UDGIVET AUGUST 2017 Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk Terrændæk i småhuse opført frem til 17 er relativt dårligt isolerede. Især i huse opført før 172 er varmeisoleringen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Tømrerfagets Kursusdage - Uge 27 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Tømrerfagets Kursusdage - Uge 27 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger Tømrerfagets Kursusdage - Uge 27 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm

BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken Hørsholm BOLIGTERMOGRAFI Kirstineparken 7 2970 Hørsholm 21/02-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kirstineparken

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

energirenovering af klimaskærm

energirenovering af klimaskærm Guide energirenovering af klimaskærm - større bygninger scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 IndHOld IndlednIng...

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Hvis du overvejer

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kirkevej 6 8544 Mørke Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. november 2014 Til den 3. november 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter Energiløsning UDGIVET JUNI 2011 Udskiftning af varmtvandsbeholder Der kan opnås en energibesparelse ved at udskifte en ældre varmtvandsbeholder til en ny. Hvis varmtvandsbeholderen er isoleret med mindre

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport AFD 9 BOGÅVEJ Bogøvej 1 6430 Nordborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juli 2012 Til den 13. juli 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Østergårdsvej 283 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. marts 2015 Til den 18. marts 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Efterisolering af skunk

Efterisolering af skunk Energiløsning Efterisolering af skunk - etageejendomme store bygninger UDGIVET DECEMBER 2016 Efterisolering af skunk Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner

Læs mere

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand

Boligventilationsvarmepumpe. Afkast fra emhætte. Primær varmekilde VVB Koldt vand Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2015 Boligventilationsvarmepumpe Det anbefales at installere boligventilationsvarmepumper i energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde

Læs mere

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: SIDE 1 AF 30 Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013205-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport 4129 Kroggårdsskolen - Bolig Smedebakken 26 5270 Odense N Bygningens energimærke: Gyldig fra 7. august 2013 Til den 7. august

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere