ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

Transkript

1 ENERGILØSNINGER til etageejendomme Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

2 Kom godt i gang med energirenovering Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, gør det nemmere at komme i gang med energirenovering. De er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger og giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. I dette katalog finder du energiløsninger specifikt udviklet til etageejendomme. Nogle vedrører klimaskærmen, andre de tekniske installationer. Energiløsninger giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt Med energiløsningerne i hånden kan det være lettere at få bygningsansvarlige interesseret i energiforbedringer, og du kan nemmere finde ud af, hvad der kan gøres for at forbedre energitilstanden i en konkret bygning. Der findes også kataloger med samlede energiløsninger til henholdsvis klimaskærm og installationer primært udarbejdet til enfamiliehuse. Men da konstruktionerne og installationerne i nogle tilfælde ikke varierer markant, er en del af energiløsningerne i disse to andre kataloger også relevante for etageejendomme. Derfor opfordres du til også at benytte disse to kataloger til etageejendomme. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er Videncentrets telefoner og mailservice åbne dagligt. Ring til os på telefon Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag Du kan også skrive til info@byggeriogenergi.dk Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog til etageejendomme FACADE Indvendig efterisolering af massive murede vægge... 5 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udvendig efterisolering af letbetonvægge ETAGEADSKILLELSER Efterisolering af hulrum i etageadskillelser TAG OG LOFT Efterisolering af mansardtag - indefra VARMEINSTALLATIONER Solvarmeanlæg til store bygninger Udskiftning af større cirkulationspumper Automatik i varmecentraler Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Konvertering af oliefyret varmecentral til fjernvarme Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Renovering af naturgasfyret varmecentral Udskiftning af varmtvandsbeholder VENTILATION Central ventilation med varmegenvinding Decentral ventilation med varmegenvinding

4 FACADE Mange ældre etageejendomme er opført, før der fandtes et bygningsreglement og dermed også bygget uden særlige hensyn til varmetab gennem ydervægge og hulrum i etageadskillelser. Det betyder, at der ofte er store besparelser at hente, hvis man efterisolerer ejendommens klimaskærm naturligvis under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktionsmæssige forhold. Med udvendig efterisolering er det muligt at opnå store besparelser på varmeregningen, bedre komfort for bygningens beboere samt et opdateret, tidssvarende udtryk på bygningens facade. Er der af arkitektoniske årsager ikke mulighed for udvendig efterisolering af ydervægge, kan det være muligt at efterisolere indvendigt. Se besparelsespotentialet ved efterisolering af ydermure og hulrum i etageadskillelsen, og læs mere om, hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning til etageejendomme UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca er ydervæggene fuldmurede (massive). Dette kan også være gældende for senere etageejendomme, samt en del enfamiliehuse indtil ca Disse bygninger har ofte en så stor arkitektonisk værdi, at en udvendig efterisolering ikke vil komme på tale, måske lige bortset fra frilagte gavle eller facader ind mod baggårde. Hvis disse ejendomme ikke kan efterisoleres udefra, kan en indvendig efterisolering være en mulighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indvendig efterisolering af massive murede vægge kun er den næstbedste løsning i forhold til en udvendig efterisolering, og at det af pladshensyn og fugttekniske årsager oftest ikke vil være hensigtsmæssigt at efterisolere op til nugældende standarder eller lavenerginiveau. Hvor udvendig efterisolering er mulig, henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af tung ydervæg. Efterisoleringen indefra kan udføres med en isoleret skeletkonstruktion som forsatsvæg, og skal så udføres som beskrevet i denne energiløsning for at undgå problemer med fugt og deraf følgende svamp og skimmel. Det er særdeles vigtigt, at konstruktionen udføres damp- og lufttæt på den varme side af isoleringen. Indvendig efterisolering af vægge under terræn (kældervægge) kan ikke anbefales og bør ikke udføres. For efterisolering af vægge under terræn henvises til energiløsningen Udvendig efterisolering af kældervæg. En meget vigtig forudsætning for at udføre indvendig efterisolering er, at murværket er tæt over for slagregn. Derfor skal murværk og fuger eftergås og eventuelt repareres inden en indvendig efterisolering udføres. Hvis der er tegn på frostskader i murværket, må det forventes at disse tager til efter en indvendig efterisolering, da muren på den udvendige side af isoleringen vil blive koldere og få et generelt højere fugtniveau med øget risiko for at murværket nedbrydes hurtigere. Hvor kuldebroer, f.eks. ved skillevægge og etageadskillelser, er i kontakt med det koldere murværk, vil temperaturen også blive lavere der, og den relative fugtighed i området vil stige. Det medfører øget risiko for fugtrelaterede skader, og særligt bjælkeenderne i træbjælkelag kan være udsatte, hvis de i forvejen er påvirket af lave temperaturer og fugt udefra. Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 1: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af træbjælkelag. Figur 2: Indvendig isolering af massiv muret gavl. 5

6 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Af fugttekniske årsager kan det som udgangspunkt kun anbefales at efterisolere massive murede vægge indvendigt med op til 100 mm. Med den isoleringstykkelse vil væggen ikke opfylde kravene i BR10, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbrug og modvirke kuldestråling og kuldenedfald fra kolde vægoverflader. Evt. isolering med større tykkelser end 100 mm kræver en nærmere undersøgelse af murværkets beskaffenhed og fugt- og temperaturforhold omkring bjælkeender i træbjælkelag. Ved indvendig efterisolering vil det være nødvendigt at anvende forskellige isoleringstykkelser, alt efter om det er vægge, brystningspartier under vinduer eller vinduesfalse omkring vinduer, der skal isoleres. Valg af isoleringstykkelser vil i praksis ofte afhænge af, om den indvendige efterisolering udføres som en selvstændig energiforbedring af ydervæggen eller som en del af en større renovering af ejendommen, hvor også vinduerne og evt. radiatoranlæg udskiftes. Hvor den indvendige efterisolering står alene, kan det være nødvendigt at tilpasse valg af isoleringstykkelse til de eksisterende forhold i brystningspartier og ved vinduets karme i vinduesfalsen. Hvor den indvendige efterisolering udføres samtidig med udskiftning af radiatoranlæg med radiatorer placeret i brystningspartierne, kan isoleringstykkelserne lettere øges, hvilket kan ske ved flytning af radiatorer og fordelingsrør længere ind i rummet. Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Husets værdi forøges Mulighed for at opholde sig i en større del af rummet, idet ydervæggene er varmere Mindre risiko for skimmelangreb bag møbler placeret op ad ydervægge Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Klemliste med butylbånd Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 3: Indvendig isolering af massiv muret facade. Etageadskillelse af beton. Energibesparelse Eksisterende forhold og isoleringstykkelse Tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 20 mm 45 mm 70 mm 95 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 3 stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering stens væg uden isolering ½ stens væg uden isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af massive murede vægge, brystningspartier og vinduesfalse. 6

7 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I etageejendom på 5 etager uden fritliggende gavle isoleres facaderne indvendigt i alle rum. Det samlede areal på de to facader er 500 m 2. Heraf udgør arealet af vinduer og facade ud for etageadskillelser og indvendige skillevægge i alt 200 m 2, som skal fratrækkes det samlede areal. Herefter er det samlede areal til indvendig isolering 300 m 2. Facader er i eksemplet valgt som 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer valgt som 1½ stens mur. Typisk vil vægtykkelser dog kunne variere fra etage til etage. Facader isoleres indvendigt med 95 mm isolering. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 220 m 2 med 2½ stens mur og 80 m 2 med 1½ stens mur. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 2½ stens mur: 40 kwh/m 2 1½ stens mur: 71 kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 2½ stens mur: 40 kwh/m2 x 220 m 2 = kwh 1½ stens mur: 71 kwh/m2 x 80 m 2 = kwh I alt kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Gipsplade Dampspærre Isolering Klemliste med butylbånd Fuge Diffusionstæt fuge Panel Afstandsliste Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 4: Tilslutning af indvendig isolering mod skillevæg. Figur 5: Indvendig isolering ved vinduesfals. 7

8 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Udførelse Efterisolering af ydervæggen indvendig bør foretages under hensyntagen til fornuftig isoleringstykkelse i forhold til energibesparelse, og den plads den indvendige isolering tager i rummet. Radiatorer nedtages, og evt. nødvendig ændring af rørføring udføres før opsætning af væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. Fodpaneler, evt. stuk og afslutningsmateriel til elinstallationer nedtages. For at undgå senere gennembrydning af dampspærren kan det være en god ide at flytte placeringen af stikkontakter og lampeudtag til boligens skillevægge. Dette skal i givet fald forberedes, inden efterisolering påbegyndes. Indersiden af ydervæggen afrenses for maling, tapet og andet organisk materiale, så væggen står rå i enten mursten eller puds. Dette gøres for at fjerne: Organisk materiale, som kan danne grobund for svamp og skimmel, hvis der er tilstrækkeligt fugtigt. Damptætte lag, der kan medføre kondensdannelse og dermed skabe gode levevilkår for svamp og skimmel. Der opsættes skelet i form af slidsede stålrigler eller evt. træstolper på indersiden af den afrensede væg. Stålrigler eller træstolper skal holdes fri af væggen, f. eks. med underliggende mm isolering for at slippe for kuldebro og tilhørende sortsværtning af væggen ind mod rummet. Det inderste lag isolering på mm isolering skal enten fuldklæbes eller på anden måde tilpasses, så den slutter helt tæt til den afrensede væg, for at der ikke kan ske luftcirkulation mellem væg og isolering. Der isoleres mellem skelettet, således at isoleringen sidder stramt imellem træstolper/stålrigler. mod rummet for ikke at ødelægge dampspærren. Hvis stikdåserne indbygges, skal de være lufttætte og være samlet lufttæt med dampspærren. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. Der, hvor kablet trækkes gennem dampspærren, skal også tætnes med en såkaldt kabelkrave. Eventuel kanal for udeluftventil skal føres ind til den nye indvendige beklædning. Dampspærren skal være tæt omkring røret. Det kan gøres med en såkaldt rørkrave. Der opsættes dampspærrer med tape i alle samlinger og med tæt tilslutning mod tilstødende konstruktioner som vinduer, loft, gulv og tilstødende vægge samt gennembrydende installationer. Alle samlinger skal ske over fast underlag. Den tætte tilslutning er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer, hvilket giver risiko for svamp og skimmel. Væggen beklædes f.eks. med gipsplade. Eventuelle stikkontakter, radiatorer og udeluftventiler monteres. Andre løsninger til indvendig efterisolering kan være at anvende præfabrikerede forsatsvægge eller kapillarsugende plader. Præfabrikerede forsatsvægge er f.eks. gipsplader med hård isolering klæbet på bagsiden. Her skal der etableres dampspærre uden på de præfabrikerede plader og afsluttes med endnu et lag gips. Det er meget vigtigt, at dampspærren slutter tæt mod alle tilstødende bygningsdele og i samlinger på samme måde, som hvis forsatsvæggen blev opbygget med et skelet af stålrigler eller træstolper. Kapillarsugende plader er en løsning, der kan optage og afgive fugt, og hvor dampspærre udgår. Løsningen er ikke gennemprøvet i Danmark, hvorfor den ikke er nærmere beskrevet her. Hvis der er stikkontakter i den væg der efterisoleres, skal disse flyttes med indad i rummet. Stikkontakter bør placeres på den nye vægbeklædning længst ind 8

9 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Særligt om vinduesfalse I forbindelse med indvendig efterisolering af ydervægge skal vinduesfalsene også isoleres. Oftest vil der kun være plads til et ganske tyndt lag isolering (20-30 mm), når isoleringen skal tilpasses til karmen på et eksisterende vindue, eller hvis lysindfald ikke skal mindskes for meget ved udskiftning til nye vinduer. Ved pudsede false kan pudsen fjernes for at skabe mere plads til isolering. Hvor der i stedet er lysningspaneler, kan disse nedtages for efterfølgende genmontage og tilpasning efter at isolering af falsen er udført. I begge tilfælde skal det sikres, at dampspærren i fasen udføres med tæt dampspærre, der samles tæt og klemmes mod vægisoleringens hjørnestolpe og mod diffusionstæt fuge ved vinduets karm. På væggen i falsen monteres der tæt ved vinduets karm en liste som underlag for den klemte og klæbede dampspærre. Mellem listen og vinduets karm udføres diffusionstæt fuge. Inden efterisolering af falsen skal det sikres, at fuge mellem vinduets karm og murværk er intakt og korrekt udført. Særligt om brystningspartier Isolering af brystningspartier under vinduer kan udføres som beskrevet i løsning til indvendig isolering af facader. Mange brystningspartier er imidlertid udført med et bagpanel af træ, hvor på radiatoren er monteret. Hvis det er tilfældet, kan isolering udføres ved indblæsning af egnet isoleringsgranulat i mellemrum mellem murværk og bagpanel. Indblæsning kan ske udefra som ved almindelig hulmursisolering eller indefra gennem borede huller i panelet. Indblæsning af isolering i hulrum foretages af specialiserede firmaer. Vælg et firma, der er tilknyttet en garantiordning. Det skal sikres, at murværket er intakt, inden indblæsning af isolering udføres, samt at det indvendige panel slutter helt tæt mod vinduesfalsene. Inden indblæsning skal hulrummet inspiceres for fugt gennem de borede huller, enten udefra eller indefra. Løsningen med indblæsning i brystningspartier, hvor radiatorer er placeret, kan erfaringsmæssigt udføres uden indbygning af tæt dampspærre ved isoleringstykkelser op til 100 mm og vægtykkelser på minimum 1 sten, da varmen fra radiatoren medvirker til at holde murværket tørt. Hvis isolering af brystninger finder sted samtidig med en vinduesudskiftning, skal det sikres, at isoleringen forbindes tæt til isolering under vinduet, så man undgår en kuldebro. Bagpanel Isolering Isolering Dampspærre Gipsplade Afstandsliste Isolering Dampspærre Gipsplade Figur 6: Indvendig isolering i brystningsparti under vindue. Figur 7: Indvendig isolering af brystning under vindue ved indblæsning af isolering. 9

10 Indvendig efterisolering af massive murede vægge Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Eksisterende ydervæg og fundament Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Mursten, fuger og facadepuds Er der revnede eller smuldrede mursten, og/eller mangler der fuger i udvendigt murværk? Hvis ja: se 2 Fugt i ydervæggen Er ydervæggen fugtig? Hvis ja: se 3 Fugtspærrer mod fundament Er der fugtspærrer mellem ydervæg i stueetagen og fundament? Hvis nej: se 4 Etageadskillelse Er etageadskillelse udført som bjælkelag? Hvis ja: se 5 Brystningspartier eller blændinger Er den eksisterende væg en halvstensvæg? Hvis ja: se 6 Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Er indvendig overflade af ydervæggen total fri for maling, tapet eller andet organisk materiale? Hvis nej: se 7 El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen? Hvis ja: se 8 Udeluftventiler Er der udeluftventiler i ydervæggen? Hvis ja: se 9 Varmeinstallationer Er der radiatorer og rør for disse på væggen? Hvis ja: se 10 Ventilation Lufter beboerne/brugerne tilstrækkeligt ud? Hvis nej: se 11 Ophængning på den nye forsatsvæg Ønsker brugerne at hænge reoler, malerier eller andet op? Hvis ja: se Eksisterende ydervæg og fundament Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Mursten, fuger og facadepuds Murværket skal være intakt for at være egnet til indvendig efterisolering. Revnede, forvitrede eller frostsprængte sten skal udtages og erstattes med frostfaste sten. Forvitrede, revnede eller bløde fuger skal udkradses og efterfuges, så de er hele, fyldte og tætte. Pudsede facader skal udbedres, hvis pudsen er løs eller skaller af. 3. Fugt i ydervæggen Hvis den eksisterende ydervæg er fugtig, må den ikke efterisoleres indefra. 4. Fugtspærrer mod fundament Der skal være fugtspærrer i form af murpap eller lignende mellem muret væg i stueetage og fundament for at undgå, at fugt nedefra trænger op i muren. Hvis der ikke er fugtspærre, skal det etableres, inden væggen kan efterisoleres indefra. Ny fugtspærre kan etableres ved indlægning af murpap eller bølgeformede stålplader i lejefuger eller ved injektion af vandafvisende væske i murværket. 5. Etageadskillelse Træbjælker i etageadskillelser skal være i god stand og ikke påvirket af fugt. Hvis fugtindhold i træbjælker er kritisk i forhold til et niveau, hvor sænkning af temperaturen kan medføre angreb af trænedbrydende svampe, må der ikke efterisoleres indvendigt. Fugtindhold skal måles inden beslutning om indvendig efterisolering, og i tvivlstilfælde skal særlig fagkyndig tilkaldes. 6. Brystningspartier/ blændinger Ved halvstensvægge skal fugtforholdene vurderes konkret i det enkelte tilfælde, da murværket i større grad kan være opfugtet indvendigt pga. påvirkning fra slagregn. Hvis ydervæggen er en halvstensvæg skal den indvendige efterisolering udføres med et udeluft-ventileret hulrum mellem halvstensvæg og isolering. Det ventilerede hulrum medfører, at murværket ikke indgår som en isolerende del i brystningen. Hvor der er radiatorer i brystningspartier medvirker en opvarmet radiator til at udtørre murværket. 10

11 Indvendig efterisolering af massive murede vægge 7. Indvendig overflade af eksisterende ydervæg Den eksisterende overflade på indvendig side af ydervæggen skal være afrenset ind til rå væg inden efterisoleringen udføres. 8. El-installationer Er der el-installationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem el-installationer og dampspærre skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne. 9. Udeluftventiler Kanal for udeluftventil skal forlænges til indvendig side af ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og dampspærre skal være lufttæt. 10. Varmeinstallationer Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 11. Ventilation Beboere/brugere skal informeres om vigtigheden af at lufte ud 2-3 gange om dagen i 5-10 minutter samt efter bad og madlavning. En anden mulighed er at få monteret mekanisk ventilation med varmegenvinding. 12. Ophængning på den nye forsatsvæg I samarbejde med bygningsejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette løsholter mellem stolperne placeret i bestemte højder over gulv, så beboerne/brugerne kan hænge malerier og reoler op uden at perforere dampspærren. Virksomhedens stempel og logo: Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for indvendig kondens og giver mindre træk. Men når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen samtidig koldere, hvilket medfører risiko for fugtproblemer, hvis dampspærren ikke er tæt. Det er derfor vigtigt at have fokus på, at dampspærren skal være tæt både under udførelsen og senere, når man fx skal hænge billeder på væggen. Vær opmærksom på at det indvendige gulvareal bliver formindsket, da isoleringen monteres indvendigt. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. Uden et åbent vindue kan det fx være svært at holde soveværelset koldt, hvis stuen er varm. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBI-anvisning 240: Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger BYG-ERFA (37) : Indvendig efterisolering af ældre ydermure (29) : Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 11

12 Energiløsning til etageejendomme Udvendig efterisolering af massive murede vægge UDGIVET NOVEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering. Fra ca og frem til 1920 erne er de fleste ejendomme opført med ydervægge i massivt murværk af mursten. Murværket er tykkest nederst i bygningen, og vægtykkelsen aftrappes så gradvist højere oppe i bygningen. Tyndest er murværket i ikke-bærende brystninger under vinduer og i blændinger i gavlene samt ud for etagedækkene, hvor etagedækkets bjælkeender hviler af på murværket. Tilsvarende kan gøre sig gældende for etageejendomme fra ca og frem til 1970 erne. I de øverste 1-2 etager kan murværket være udført med hulrum og faste bindere. Fra 1961 blev det muligt at anvende trådbindere i de hule mure. De fleste af bygningerne er opført på et tidspunkt, hvor der ikke var et bygningsreglement, der stillede krav til varmeisolering, og de har et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Over- og underfals efterisoleret med pudset facade Sidefals efterisoleret med pudset facade 12

13 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energibesparelse Ny udvendig isoleringstykkelse Eksisterende forhold (mursten) 100 mm Min.125 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 225 mm 710 mm mursten (3 sten væg) * mm mursten (2½ sten væg) * mm mursten (2 sten væg) * mm mursten (1½ sten væg) * mm mursten (1 sten væg) * mm mursten (½ sten væg) * Kanalmure med faste bindere: Formur af mursten Hulmur med ca. 70 mm isolering Bagmur af mursten * Kanalmurer med faste bindere: Formur af mursten Hulmur med ca. 130 mm isolering Bagmur af mursten * * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af mursten får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Det samlede areal af facader og gavle er 500 m 2, når vinduer og yderdøre er fratrukket. Facader består af en 2½ stens mur på alle etager, dog er brystningspartier under vinduer og ikke-bærende udfyldninger i gavlene 1½ stens mur.. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 225 mm. isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke. Fordeling af vægtykkelser er flg.: 300 m 2 med 2½ stens mur og 200 m 2 med 1½ stens mur. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 2½ stens mur: 89 kwh/m 2 1½ stens mur: 113 kwh/m 2 2½ stens mur: 89 kwh/m2 x 300 m 2 = kwh 1½ stens mur: 113 kwh/m2 x 200 m 2 = kwh I alt kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 13

14 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler. CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds. Skeletkonstruktion med facadebeklædning På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ny let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg med både massive og hulmursisolerede vægge på ejendom fra

15 Udvendig efterisolering af massive murede vægge Generelt I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. De indbyggede kuldebroer ved faste bindere, indervægge og etageadskillelsers elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linietab i samling mellem ydervæg og sokkel. Se energiløsningen Efterisolering af sokkel. Det samme gælder hvis kældervæggen også isoleres udefra. Nyt vindue på nordfacaden af ejendom fra Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis nej: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis ja: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis ja: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis nej: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis nej: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 15

16 Udvendig efterisolering af massive murede vægge 1.Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2.Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro. 3.Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen. 4.Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og indervæggen skal være helt lufttæt. 5.Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres. 6.Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7.Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. Uden et åbent vindue, kan det fx være svært at holde soveværelset koldt, hvis stuen er varm. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsleverandører. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 16

17 Energiløsning til etageejendomme UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer med isolering placeret som fyldet i en sandwich mellem to lag beton såkaldte betonsandwichelementer. Ofte er det kun midt på elementet, at isoleringstykkelsen faktisk svarer til de U-værdikrav, der var Bygningsreglementet på daværende tidspunkt. Sandwichelementerne har derfor en række konstruktionsbestemte kuldebroer. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering som oftest udføres i forbindelse med en facaderenovering. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 125 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 225 mm isolering + sokkelisolering Energibesparelse Eksisterende isolering i betonsandwichelement Ny udvendig isoleringsstykkelse Minimum 125 mm isolering Lavenergi 225 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Fordele 50 mm isolering 47 * 54 Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på betonelementerne Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk 70 mm isolering mm isolering 21 * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. 26 Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Sidefals efterisoleret med pudset facade 17

18 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Årlig energibesparelse pr. m 2 På m 2 ydervæg af opsættes 225 mm facadeisolering, som pudses. Soklen isoleres ikke i denne beregning. Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh 54 kwh/m² Årlig energibesparelse kwh 54 kwh/m² x m² = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./ kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Over- og underfals efterisoleret med pudset facade 18

19 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på facadebeklædningen uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal facadebeklædningen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af sandwichbetonelementer: Facadebeklædning ophængt i skelet eller pudset facade. I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. Facadebeklædning ophængt i skelet På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering med en let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der ophænges i et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Udvendig facadeisolering med skærmtegl/fibercementplader 19

20 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Udførelse fortsat Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. De indbyggede kuldebroer ved vandrette og lodrette elementsamlinger vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Generelt Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til betonsandwichelementerne. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Udvendig facadeisolering med puds Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis ja: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis nej: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis nej: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis ja: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis ja: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 20

21 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer 1. Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2. Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Det nye fundament bør ikke være i forbindelse med det eksisterende fundament, dvs. der skal isolering imellem. 3. Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge dette i det konkrete tilfælde. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og lejligheder. 4. Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventilen og indervæggen skal være helt lufttæt. 5. Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre, der bibeholdes, skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, såfremt vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget. 6. Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7. Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejder skal udføres af en autoriseret elektrikker. Virksomhedens stempel og logo: Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 21

22 Energiløsning til etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført med massive ydervægge af letbeton. Da bygningerne blev opført, stillede bygningsreglementet ikke særligt høje krav til varmeisolering. Etageejendommene har derfor et stort varmetab ud gennem ydervæggene. Der kom en stramning af Bygningsreglementet i 1979, der gjorde, at massive letbetonvægge ikke længere var en mulighed som ydervæg. Disse ejendomme anbefales en udvendig efterisolering under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold. Efterisoleringen bør ske til nedenstående minimumanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse ved efterisolering Minimum: 220 mm isolering + sokkelisolering Lavenergi: 300 mm isolering + sokkelisolering Fordele Mindre varmetab gennem ydervæggene Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udvendig efterisolering forøger etageejendommens værdi Udvendig efterisolering skjuler og beskytter eventuelle skader på facaden Udvendig efterisolering giver mulighed for at ændre facadens udtryk Over- og underfals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet Sidefals efterisoleret med facadebeklædning ophængt i skelet 22

23 Energibesparelse Udvendig efterisolering af letbetonvægge Ny udvendig isoleringstykkelse Eksisterende forhold (letbeton) 100 mm Min. 220 mm Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Lavenergi 300 mm 200 mm letbeton letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * mm letbeton (porebeton/letklinkerbeton) * * Isoleringstykkelsen vil ikke kunne opfylde kravene i BR10, men arkitektoniske eller bygningsfysiske forhold kan gøre, at denne tykkelse er rentabel. Eksempel på energibesparelse Forudsætninger En fritliggende etageejendom med massive ydervægge af letbeton får efterisoleret facader og gavle udvendigt. Det samlede areal af facader og gavle er 500 m 2. Letbetonblokkene er 240 mm tykke. Ydervægge efterisoleres udvendigt med 220 mm isolering, der afsluttes med pudsløsning. Soklen isoleres ikke. Ejendommen opvarmes med fjernvarme Fjernvarmepris: 0,65 kr. pr. kwh Årlig energibesparelse kwh pr. m 2 84 kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh fjernvarme 84 kwh/m 2 x 500 m 2 = kwh Årlig økonomisk besparelse kr. 0,65 kr./kwh x kwh = kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 0,122 kg/kwh x kwh = kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m 3 naturgas = 9-11 kwh. Spændet viser forskellen på nye og ældre kedler. Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K. CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,122 kg CO 2 pr. KWh El: 0,478 kg CO 2 pr. kwh 23

24 Udvendig efterisolering af letbetonvægge Udførelse Efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til etageejendommens arkitektur. Her tænkes der især på beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet. Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen skal ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering. Der er to muligheder for udvendig efterisolering af tunge ydervægge; enten ved påbygning af en isoleret skeletkonstruktion, der afsluttes udvendigt med facadebeklædning eller ved montering af isoleringsmateriale direkte på ydervæggen og afsluttet udvendigt med facadepuds. Skeletkonstruktion med facadebeklædning På den eksisterende ydervæg opbygges en bærende konstruktion til den nye isolering og ny let facadebeklædning. Beklædningen kan f.eks. bestå af skærmtegl, der ophænges i et specialfremstillet stålskelet. Beklædningen kan også bestå af træ, fibercementplader eller andre materialer, der skrues fast på et skelet af slidset stål eller træ. Endelig findes der også skeletkonstruktioner fremstillet i isoleringsmateriale, så kuldebroer minimeres. Isoleringen bør bestå af mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Hvis facadebeklædningen er diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem isoleringslaget og beklædningen. Er facadebeklædningen diffusionsåben, kan den opsættes direkte på isoleringslaget. Pudset facade Den anden mulighed er at anvende et efterisoleringssystem med stiv isolering fastholdt med dyvler og afsluttet med puds. Konturerne af letklinkerblokkene anes på de beskidte facader på ejendom fra 1953 Udvendig facadeisolering med puds på ydervæg af massive letklinkerblokke på ejendom fra

25 Generelt Udvendig efterisolering af letbetonvægge I begge tilfælde bør montagevejledningen fra leverandøren følges. De indbyggede kuldebroer ved indervægge og etageadskillelser vil blive brudt ved den udvendige efterisolering. Den mest optimale løsning omkring vinduerne fås ved at flytte vinduerne med ud i isoleringslaget og udvide dem en smule. På den måde kan kuldebroen omkring dem helt elimineres. Det kræver en isoleringstykkelse, der er større end vinduets karmdybde. Hvis den udvendige efterisolering er opsat i en skeletkonstruktion, er der typisk et skelet omkring vinduerne, som vinduerne kan gøres fast i. Hvis det er løsningen med isolering og puds, vil vinduerne kunne gøres fast med beslag til murværket. Hvis vinduerne er i så god stand, at de ønskes bevaret, vil det være en fordel at flytte dem med ud i isoleringslaget. Herved elimineres en kuldebro i samlingen omkring vinduet. Ved samtidig efterisolering af sokkel opnås yderligere besparelser for reduktion af linietab i samling mellem ydervæg og sokkel. Se energiløsningen Efterisolering af sokkel. Det samme gælder, hvis kældervæggen også isoleres udefra. Kuldebro ved vindue er ikke brudt ejendom fra 1953 Tjekliste Undersøg Eksisterende ydervæg og fundament Spørgsmål Svar Løsning Er der nyere sætningsskader eller revnedannelser? Hvis nej: se 1 Eksisterende ydervægs styrke Kan den eksisterende ydervæg optage belastningerne fra et nyt efterisoleringssystem? Hvis ja: se 2 Tagudhæng Er der plads til den nye efterisolering og beklædning indenfor tagudhænget? Hvis ja: se 3 Ventilation Er der udeluftventiler? Hvis nej: se 4 Vinduer og døre Er der vinduer eller døre i væggen? Hvis nej: se 5 Tagnedløbsrør Er der tagnedløbsrør tæt ved fundamentet? Hvis ja: se 6 Belysning Er der monteret udendørs belysning på ydervæggen? Hvis ja: se 7 25

26 1.Eksisterende ydervæg og fundament En rådgiver bør vurdere, om skaderne er kosmetiske eller har kritisk karakter, inden efterisoleringen udføres. 2.Styrke En rådgiver bør vurdere, om den eksisterende ydervægskonstruktion har styrke nok til at optage belastningen fra den nye isolering og facadebeklædning. Hvis den nye facade er tung - f.eks. består af en skalmur, skal der etableres et nyt randfundament. Der skal isoleres mellem det nye og det gamle fundament for at undgå en kuldebro. 3.Tagudhæng Hvis tagudhænget ikke kan dække over den nye efterisoleringstykkelse inkl. facadebeklædning, kan der udføres en løsning med en reduceret isoleringstykkelse. Alternativt kan tagudhænget forøges for at sikre tilstrækkelig dækning over efterisoleringsløsningen. 4.Ventilation Er der udeluftventiler i ydervæggen, skal disse forlænges til udvendig side af den nye beklædning. Samlingen mellem udeluftventiler og indervæggen skal være helt lufttæt. 5.Vinduer eller døre Hvis der i ydervæggen er udtjente vinduer eller døre, bør disse udskiftes samtidigt. Eksisterende vinduer og døre der bibeholdes skal integreres i den nye ydervæg med regn- og lufttæt samling mellem karm og vindueshul. Det bedste resultat opnås, hvis vinduerne/dørene kan forskydes ud i isoleringslaget, så kuldebroer mod den eksisterende mur elimineres. 6.Tagnedløbsrør og brønde Nedløbsbrøndene skal flyttes ud til en passende afstand og placering i forhold til ydervægskonstruktionen, og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion. 7.Udendørsbelysning Udendørsbelysning skal demonteres og flyttes med ud på den nye facadebeklædning. Arbejdet skal udføres af en autoriseret el-installatør. OBS Der kan være krav til f.eks. brand og lyd, som ikke er nævnt i denne energiløsning. Det påhviler brugeren at undersøge i det konkrete tilfælde. Det samme gælder forhold vedr. facadeudtryk, afstandskrav mv. Indeklima Når ydervæggen isoleres, bliver væggens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens og giver mindre træk. På grund af det lavere varmetab gennem ydervæggene kan det blive sværere at opretholde store temperaturforskelle mellem bygningens enkelte rum og mellem lejligheder. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsleverandører. Udvendig efterisolering af letbetonvægge VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger Virksomhedens stempel og logo: BYG-ERFA Erfaringsblade (41) Udvendig facadeisolering med puds på mineraluld (29) Revner i bygninger - udbedring i beton og murværk Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: VEB påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl og mangler i hverken trykt eller digitalt informationsmateriale eller for tab, der måtte opstå som følge af dispositioner på baggrund af materialet. VEB forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i materialet. 26