Årsrapport Udvikling af sygeplejen og de øvrige områder inden for de mellemlange videregående uddannelser ved Sygehus Nord

Transkript

1 Årsrapport 2011 Udvikling af sygeplejen og de øvrige områder inden for de mellemlange videregående uddannelser ved Sygehus Nord

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Rapportering fra forsknings- og udviklingsindsatsen Sygeplejens Forsknings- og Udviklingsråd... 8 Netværk for Udviklingssygeplejersker... 9 Sygeplejefaglig dokumentation, fagligt indhold og udvikling Kompetence- og professionsudviklingsgruppen Implementering, spredning og anvendelse af ny viden Tværfagligt MVU-symposium Nordstjernen Klinisk sygeplejespecialist post.doc. Efaringer fra det første år Diplomdag Forskningsmetodikkursus Praktisk anvendelse af andres forskning Artikelskrivningskursus Etablering af Journal Club i egen afdeling Forskning og udvikling: Temadag for afdelingssygeplejersker Temadage for AKU er Igangværende og afsluttede MVU-projekter

3 Forord Vicedirektør Susanne Lønborg Friis & Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Det er med glæde, at vi hermed præsenterer årsrapporten for udvikling i sygeplejen og inden for de øvrige mellemlange videregående uddannede (MVU) for De mellemlange videregående uddannede omfatter i Sygehus Nord: sygeplejersker, bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, jordemødre, kliniske diætister, radiografer og socialrådgivere. Årsrapporten indeholder en beskrivelse af de udviklings- og forskningsinitiativer, der er forløbet i Årsrapportens første del indledes af forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton og beskriver overordnede udviklings- og forskningsaktiviteter samt en status på området. Herefter gives indlæg fra medarbejdere, som beskriver særlige indsatser, som har præget Året har i vid udstrækning været præget af akkrediteringsprocessen, der som bekendt endte med en flot bedømmelse. Årsrapporten viser, at sygehuset, på trods af de mange kræfter, der har været lagt i dette kvalitetsarbejde, herudover også er inde i en meget positiv udvikling i forhold til udvikling - og forskning. Det syder og bobler med mono- og tværfaglige projekter på kryds og tværs af matriklerne, og der er i årets løb etableret flere lokale og regionale nye tilbud for at styrke kompetencerne hos de medarbejdere, der arbejder med forskning og udvikling, herunder det 1.årige forskningsmetodikkursus og kurset i facilitering af Journal Clubs, begge kurser som vi venter os meget positivt afsmitning fra. I modsætning til tidligere kan vi ved indgangen til det nye år 2012 konstatere, at vi nu er godt på vej i opbygningen af en forskningskultur. Vi har fået ansat to forskningsuddannede kliniske sygeplejespecialister post.doc., vi har fået det første sygepleje ph.d. projekt beskrevet og finansieret med henblik på at begynde i starten af 2012, vi har opslået samfinansierede ph.d. stipendier for forskere med MVU-baggrund, som skal udmøntes i 2012, 2013 og 2014, og endelig har vi modtaget eksterne fondsmidler til forskning i sygepleje. Vi er med andre ord rigtig godt på vej, og vi ser frem til de kommende års udvikling med store forventninger. 3

4 Rapportering fra forsknings- og udviklingsindsatsen Rapportering fra forsknings og udviklingsindsatsen 2011 Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton skningsleder Bibi Hølge-Hazelton Forskning og udvikling kan ses som et kontinuum, hvor forskning ofte producerer den viden, der anvendes og implementeres i udviklingsprojekter. Udviklingsprojekter kan dog også afdække manglende viden og udvikle sig til forskning. Der har i de sidste ca. 15 år i Danmark været en stor vækst i uddannelser på kandidatniveau, som henvender sig til MVU-gruppen. Kandidatgrad i sygepleje (cand.cur.) har eksisteret siden 1993, kandidatgraden i Folkesundhed (cand.scient.san.) siden starten af 2000 og senest kandidatgrad i fysioterapi i Til disse uddannelser er der tilknyttet forskeruddannelsesprogrammer (ph.d.-skoler). Som udgangspunkt bør man tilstræbe, at forskere forskeruddannes på ph.d. niveau. Adgang til ph.d. uddannelser kræver uddannelse svarende til kandidatniveau eller 120 ECST points. Forskellen på master- og kandidatuddannelser er generelt, at kandidatuddannelser lægger højere vægt på den videnskabsteoretiske og metodiske del af uddannelsen højere. Det generelle uddannelsesniveau inden for MVU-området på Sygehus Nord svarer til grunduddannelse/bachelorniveau, ca. 2% har eller er i gang med videreuddannelse på master- eller kandidatniveau. Der er ikke aktuelt nogen ph.d. studerende med MVU-baggrund blandt sygehusets godt 30 indskrevne studerende. Dette antages at skyldtes det manglende kompetenceniveau, men også en manglende tradition for ansættelse af kandidater i uddannelsesstillinger, manglende karrieremuligheder for kandidater samt traditionel tænkning i sammensætning af forskergrupper i de etablerede miljøer. Der er aktuelt planlagt et enkelt ph.d. projekt i sygepleje med henblik på opstart primo Pr. 1. februar 2011 blev der i Kirurgisk Afdeling, Køge/Roskilde, ansat en post.doc. uddannet sygeplejerske (sygeplejerske med kandidat- og ph.d. grad) på ½ tid. Denne sygeplejerske er ansat fuld tid pr 1. januar Hæmatologisk Afdeling Roskilde har pr 1. december 2011 ansat en fuld tids post.doc. uddannet sygeplejerske. Sygehus Nord har et udtalt ønske om at etablere en forskningskultur inden for MVU-området. Kulturelle forandringer sker kun, hvis alle niveauer i organisationen er involveret og oplever ejerskab/relevans til de pågældende ændringer. I erkendelse af kulturændringers kompleksitet er der derfor i de sidste par år iværksat en række afdækninger og initiativer i Sygehus Nord på forskellige organisatoriske niveauer med henblik på at inkludere så mange niveauer som muligt. Disse beskrives herunder som basis-, udviklings-, forsknings- og ledelsesniveau: 4

5 Basisniveau Der er i 2011 gennemført en survey blandt sygehusets sygeplejersker med fokus på barrierer og potentialer for videreuddannelse på master/kandidatniveau. Ca. 600 deltog. Der er efterfølgende udarbejdet en intern rapport, og der er planlagt en kvalitativ opfølgning med henblik på publicering af artikel om emnet. Undersøgelsen gav indsigt i, at der er ganske få sygeplejersker (2,2%) på Sygehus Nord, som er i gang med en videregående uddannelse, men at der er relativt mange, som påtænker at begynde en sådan. Resultaterne viste, at der eksisterer en række barrierer for sygeplejersker, som vil blive nærmere undersøgt i Der har gennem en årrække været et udtalt ønske om et tilbud om at give professionsbachelorer indblik i de centrale problemer og overvejelser, der knytter sig til gennemførelse af et forskningsprojekt med det formål at sætte deltagerne i stand til at planlægge og gennemføre et klinisk projekt herunder at udarbejde projektbeskrivelse. Derfor er der oprettet et 1-årigt regionalt forskningstræningskursus på bachelorniveau, som startede i september medarbejdere er fra Sygehus Nord ud af kursets 25 deltagere (36 ansøgere i alt regionalt). Disse kursister vil ved kursets afslutning i juni 2012 forventes at iværksætte en række overvejende udviklings/implementeringsprojekter på sygehuse. Nogle af disse vil kunne vejledes i egen afdeling, og andre vil have behov for yderligere vejledning (læs mere om kurset på side 17). Det er uvist, hvad medarbejdere og afdelinger får ud af at deltage i fx forskningstræningskurser. Derfor er sygeplejerske, ph.d. studerende Sanne Andersen fra Sygehus Syd, indskrevet på DPU ved Århus Universitet den 1. april 2011, blandt andet med det formål at undersøge effekten af forskningstræningskurser. Sygehus Nords sygeplejefaglige forskningsleder er medvejleder. Sanne Andersen følger det regionale forskningstræningskursus. På baggrund af en del henvendelser til Forskningsenheden vedrørende projektsparring på både udviklingsprojekter og forskningsprojekter, blev det besluttet at Kvalitetsenheden i samarbejde med Forskningsenheden tilbyder faglig sparring til udviklingsprojektet ved Nete Villebro. Retningslinjen har helt tydeligt forbedret kvaliteten i henvendelserne. Der har i 2011 udelukkende været henvendelser vedrørende udviklingsprojekter. Udviklingsniveau Flere kliniske udviklingsprojekter og enkelte forskningsprojekter er gennemført, men ikke dokumenteret eksternt, da publiceringsprocessen syntes uoverkommelig for mange. 5

6 Derfor blev der etableret et regionalt skrivekursus i et samarbejde med Center for Uddannelse og Kompetenceudvikling (CUK). Der er ved udgangen af 2011 afviklet to kurser, publiceret/antaget fire faglige artikler og fremsendt en videnskabelig artikel. Der forventes herudover publiceret en artikel om processen vedrørende udviklingen af kurset. Nogle få afdelinger har oprettet Journal Clubs, men der mangler viden om, hvordan man faciliterer disse. Derfor er der startet kurser i oprettelse af Journal Clubs i samarbejde med fagbibliotekarerne i Køge, Roskilde og Holbæk (læs mere om kurserne på side 19). Det må forventes, at der som resultat af oprettelsen af mellem 20 og 30 Journal Clubs i Sygehus Nord vil opstå ønske om gennemførsel af egne udviklings- og forskningsprojekter, hvorfor vejlednings/sparringsbehovet må forventes at stige. Kursisterne følges med spørgeskemaer før, under og efter kurserne. Forskningsniveau Der er ved årets udgang etableret et forskningsprojekt, der skal gennemføres af en sygeplejerske i ved Københavns Universitet. Herudover er der med udarbejdelse af stillingsbeskrivelse på post.doc. niveau i samarbejde med oversygeplejerskegruppen sat fokus på karrieremuligheder for forskeruddannede sygeplejersker, og sygehuset har nu to ansatte i sådanne stillinger. Det er håbet, at andre afdelinger vil lade sig inspirere og opslå sådanne stillinger, når det bliver muligt. Post. doc. uddannede sygeplejersker vil generere yderligere udviklingskultur i de enkelte afdelinger og bidrage til sygehusets samlede forskningskultur. RUC er regionens universitet, og man ønsker at øge samarbejdet. Derfor er der igangsat et samarbejde med RUC med henblik på at udbygge mulighederne, fx ved at arbejde for oprettelse af fælles forskningsworkshops, projekter og stillinger. Der søges herudover samarbejde med landets øvrige universiteter. Ledelsesniveau Oversygeplejerskeniveauet arbejder målrettet via Sygeplejens Vision på at få etableret en forskningskultur. På oversygeplejerskemøderne drøftes og iværksættes tiltag som understøtter en forskningskultur blandt medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse. For at bakke op om den vigtige opgave lederne har med at etablere forskningskultur, er der etableret uddannelsestilbud med fokus på dette, ligesom der tilbydes sparring med oversygeplejerskerne af forskningslederen. Læs mere om kurserne på side 17. Status og kommende opgaver Der er etableret en række initiativer, som forventes at påvirke udviklings- og forskningskulturen på Sygehus Nord i yderligere positiv retning. Skal denne positive udvikling fastholdes, er det vigtigt, at princippet om at inkludere alle de omtalte niveauer (basis, udvikling, forskning og ledelse), fastholdes, så hele organisationen udvikler forskningskultur. Aktuelt er der ikke etableret det nødvendige system til at støtte denne proces tilstrækkeligt. Oprettelsen af et regionalt sygeplejefagligt råd, der kan sidestilles med de øvrige specialeråd, er netop besluttet, og rådet starter arbejdet primo Aktuelt foreligger en specifik opgave for rådet; at få etableret en struktureret proces for behandling og beskrivelse af, hvordan de nationale evidensbaserede kliniske retningslinjer inden for sygeplejen skal udmøntes i Region Sjælland. 6

7 Rådet vil desuden skulle arbejde med tværgående områder inden for sygeplejen for at sikre ensartethed og kvaliteten på det sygeplejefaglige område. Dette er yderligere en central udviklingsopgave med tætte bånd til forskning. Vi er godt på vej, og for at fortsætte det iværksatte arbejde med udviklings- og forskningskultur samt bevare og styrke vores potentialer, skal den eksisterende kapacitet inden for udvikling og forskning på MVU-området styrkes, koordineres og anvendes yderligere hensigtsmæssigt. Dette vil imødekomme de voksende opgaver, fastholde det eksisterende fagligt stærke miljø og endelig danne grundlag for rekruttering af de bedst mulige medarbejdere fremover. 7

8 Sygeplejens Forsknings- og Udviklingsråd Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Sygeplejens forsknings- og udviklingsråd har i 2011 haft følgende medlemmer: Sygeplejefaglig forskningsleder (formand) Bibi Hølge-Hazelton, vicedirektør Susanne Friis, ledende oversygeplejerske Jytte Jensen, Roskilde, ledende oversygeplejerske Gitte Topp Hansen, Roskilde, ledende oversygeplejerske Karin Johansen, Roskilde (tidligere Holbæk), klinisk udviklingssygeplejerske Dorthe D. Poulsen Køge/Roskilde, klinisk udviklingssygeplejerske Jeanette Borchersen, Roskilde, afdelingssygeplejerske Trine Nordstrøm Alstrup, Roskilde, klinisk udviklings- og uddannelsessygeplejerske Merethe Rasmussen, Holbæk (udgår 31/ ), klinisk udviklingssygeplejerske Åse Mikkelsen, Holbæk, og afdelingssygeplejerske Annette Meinertz, Holbæk. Referent for rådet i 2011: Lisbeth Brandt Thomsen lbth@regionsjaelland.dk Rådets arbejde har i 2011 overvejende omhandlet tre hovedpunkter: 1. Udarbejdelsen af stillingsprofiler for funktionerne: klinisk udviklingssygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist post. doc. Disse kan ses på rådets hjemmeside. 2. Oprettelse af ph.d. stilling i sygepleje. En stor gruppe oversygeplejersker har økonomisk støttet oprettelsen af et ph.d.-projekt i sygepleje. Projektet, som starter primo 2012, bliver udført af sygeplejerske can.scient.san. Heidi Bergenholtz fra Forskningsenheden, (tidligere Medicinsk Afdeling, Roskilde) og fokus er basal palliativ indsats. 3. Fokus på afdelingssygeplejerskernes rolle i arbejdet med forskning og udvikling. I erkendelse af mellemledernes helt centrale rolle i skabelsen af en forsknings- og udviklingskultur i en travl klinisk hverdag, har rådet tilbudt møder mellem afdelingssygeplejerskerne og den sygepleje faglige forskningsleder og har herudover tilrettelagt en succesfuld temaeftermiddag med dette emne (se artiklen side 20). Læs mere om Sygeplejens Forsknings & udviklingsråd på Intranettet: 8

9 Netværk for Udviklingssygeplejersker Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Netværk for Udviklingssygeplejersker (NUS) blev reorganiseret i 2010 med henblik på at være et mere projektorienteret og arbejdende netværk. Netværket mødes tre gange årligt på matriklerne i Køge, Roskilde og Holbæk og har herudover et årligt 2-dages internat. På internatet i 2011 var fokus på palliativ sygepleje og på feed-back på arbejdsgrupperne. I 2011 er der herudover afholdt et fællesmøde med udviklingssygeplejerskegruppen fra Sygehus Syd. Der eksisterer tre specielle interessegrupper under netværket: sygeplejefaglig dokumentationsgruppen, kompetence- og professionsudviklingsgruppen og implementeringsgruppen (se side 9-11) der arbejder med væsentlige faglige emner, der går på tværs af sygehusene og deltagernes funktioner. I 2011 er der gennemført en mindre undersøgelse blandt netværkets medlemmer med henblik på at afdække udviklingssygeplejerskernes kompetencer og funktioner. Undersøgelsen viste, at der er tale om meget forskelligartede arbejdsopgaver og kompetencer bag titlen som udviklingssygeplejerske. Der er efterfølgende skrevet en faglig artikel om undersøgelsen. Den er indsendt, men endnu ikke publiceret. NUS står bag ved og deltager i en række faglige arrangementer på Sygehus Nord, herunder Diplom- og VIP-dagen, hvor diplom- og master/kandidatuddannede har mulighed for at fremlægge deres projekter, temaeftermiddagen i foråret, der i 2011 havde palliation som tema samt symposiet på Køge Sygehus i november. På det sidste netværksmøde i november blev det besluttet at arbejde frem mod et tværfagligt netværk, der kan inkludere andre udviklingsansvarlige medarbejdere fra MVU-gruppen end sygeplejersker. Ændring af kommissoriet m.m. vil finde sted i foråret Læs mere om NUS aktiviteter på de følgende sider og på: gligt/sygepleje/udviklingssygeplejersker/sider/ default.aspx 9

10 Sygeplejefaglig dokumentation, fagligt indhold og udvikling Klinisk udviklingssygeplejerske Gitte Ingwersen, Roskilde Sygehus Gruppen beskæftiger sig med sygeplejefaglig dokumentation med det formål at sikre bedst mulig kvalitet i sygeplejen til alle patienter på Sygehus Nord. Gruppen kombinerer faglige interesser som kvalitetsarbejde, udviklingsmiljø for sygeplejen, viden og uddannelse samt professionsforståelse i et projektarbejde om den sygeplejefaglige dokumentation på Sygehus Nord. Projektets omdrejningspunkter er - sygeplejefaglig dokumentation og systematik - sygeplejefaglig dokumentation og patientens perspektiv - viden og kultur for den sygeplejefaglige dokumentation Det er områder, der også er væsentlige at afdække og forholde sig til i sammenhæng med implementering af elektronisk sygeplejedokumentation i Sygehus Nord. Projektet er delt op i 5 faser og status er: Fase 1, journalaudit på Sygehus Nord, er gennemført. Undersøgelsen giver indtryk af: - der er diskrepans mellem retningslinjer og den aktuelle dokumentation - at der kun i mindre omfang anvendes sygeplejefaglige problemområder som fx respiration, cirkulation, ernæring, hud og slimhinder etc. - at dokumentationen fremstår nærmest usystematisk og inkonsistent - at der findes eksempler på patientens udsagn, der fremstilles i citater og ufortolket. Med udgangspunkt i resultaterne forbereder gruppen fase 2 og 3, der består i fokusgruppeinterviews af plejepersonale på Sygehus Nord. De afvikles i løbet af Gruppen søger sygeplejepersonalets mening om faktorer, relationer eller interaktioner, der kan forandre, forbedre og forny den sygeplejefaglige dokumentation. De afsluttende faser, 4 og 5, påbegyndes ultimo primo 2013, hvor gruppen håber at kunne dele viden og resultater. Gruppen består af: Mariane Bové, klinisk udviklingssygeplejerske, Pædiatrisk Afdeling, Roskilde Sygehus, Jeannette Boholt Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, Gitte Ingwersen, klinisk udviklingssygeplejerske, Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, og Åse Mikkelsen, kvalitetsudviklings- og kvalitetssygeplejerske, Anæstesiologisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Projektleder: Jeannette Boholt Borchersen jbor@regionsjaelland.dk 10

11 Kompetence- og professionsudviklingsgruppen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Scheuer Larsen, Roskilde og Køge sygehuse Gruppens overordnede interessefelt handler om, hvordan den sygeplejefaglige professionsidentitet og virksomhedsområde udvikles i en organisation. Dette har resulteret i et fælles projekt med arbejdstitlen Sygepleje i top. Vision mål og strategier for sygeplejen i Sygehus Nord. Fra formuleret visioner til anvendelse i klinisk praksis hvordan og hvorfor? Projektet har rejst en række forskningsspørgsmål: Hvilken diskurs for sygeplejeprofessionen afspejles i Sygepleje i top. Vision mål og strategier for sygeplejen i Sygehus Nord? I hvor høj grad er der en fælles diskurs for sygeplejeprofessionen på alle niveauer af sygeplejeorganisationen i Sygehus Nord? Hvordan påvirker en fælles diskurs organisationsudvikling? Hvordan kan Vision mål og strategier for sygeplejen i Sygehus Nord være et redskab til at skabe en fælles diskurs for sygeplejen? Projektets status Der er i 2011 gennemført interviews med vicedirektør i Sygehus Nord og repræsentanter for de ledende oversygeplejersker i Sygehus Nord. For 2012 planlægges fokusgruppeinterview med repræsentanter for afdelingssygeplejerskegruppen i Sygehus Nord samt repræsentanter for de klinisk udøvende sygeplejersker i Sygehus Nord. Gruppen Gruppen består af: Udviklingssygeplejerske Charlotte Dyhrberg Breinbjerg, Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge, uddannelseskonsulent Janne Ottosen Askholm, CUK, og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Scheuer, Kirurgisk Afdeling, Roskilde/Køge. Projektet forventes tidligst afsluttet ultimo december

12 Implementering, spredning og anvendelse af ny viden Konsulent Nete Munk Villebro, Sygehus Nord 2011 har været et meget intenst år med en veloverstået akkreditering, hvor der blev givet stor ros fra de eksterne surveyere for sygehusets evne til at implementere og samarbejde. Implementeringsgruppen under NUS har alle været aktive i disse processer både lokalt og overordnet og vil i 2012 anvende de nyhøstede erfaringer i sit arbejde. Kvalitetsprojekter fylder en del på sygehuset, hvilket var tydeligt på årets tværfaglige MVUsymposium i Køge. Her sås tydeligt, at der er en spirende systematik i implementeringsarbejdet i afdelingerne. Spredning af ny viden var også tydeligt på symposiet, hvor flere afdelinger viste høj grad af opmærksomhed på, hvor vigtigt det tværgående samarbejde er for implementering og sikkerhed, særligt i overgange i patientforløb. Det samme gør sig gældende for de regionale retningslinjer. Der er virkelig kræfter at spare ved at samarbejde og genbruge hinandens viden. På Sygehus Nord deler vi gerne ud af vores viden. I 2011 har det været muligt at bede om sparring til lokale projekter, hvad enten de handler om forskning eller udvikling. Det er sparring, der gives i fællesskab af Forskningsenheden og Kvalitetsenheden. Der er udarbejdet en skabelon som anvendes ved anmodning om sparring. Skabelonen har til formål at få strutureret, hvad det er, de har brug for sparring på. Retningslinjen ligger i D4 ID Det er et frugtbart samarbejde med hele Sygehus Nord, som sikrer, at fingeren holdes på pulsen, og at der er mulighed for at sprede viden om, hvad der rører sig i Sygehus Nord. Det giver også mulighed for at samle fælles interesser, når vi har dette overblik. Anvendelse af ny viden fylder stadigt mere, idet den evidens, der udgår fra Center for Kliniske Retningslinjer, skal implementeres. Men der er behov for udvikling af den proces, der skal sikre en systematisk regional bearbejdning af de nationale kliniske retningslinjer, før de kan indføres i praksis i Region Sjælland. Derfor er der igangsat et arbejde med henblik på at nedsætte et sygeplejefagligt råd, der kan sikre og tage stilling til, hvordan de nationale retningslinjer skal udmøntes i Region Sjælland. Dette vil styrke sygeplejen i retning af et samarbejde, der går på tværs af alle specialer. Jo mere gennemtænkt implementeringen er, jo nemmere er det for sygehuset at tage ny praksis til sig. 12

13 Tværfagligt MVU-symposium Klinisk udviklingssygeplejerske Birgitte Mortensen, Roskilde Sygehus For fjerde gang blev Tværfagligt Symposium for MVU gruppen afholdt på Køge Sygehus i auditoriet den 4. november. Der var godt 100 deltagere til stede i auditoriet. Formålet var som hidtil at synliggøre monofaglige såvel som tværfaglige udviklings- og forskningsprojekter i MVU gruppen på Sygehus Nord. Dette skete enten ved oplæg af cirka 15 minutters varighed eller ved posterfremvisning. Der var 12 mundtlige fremlæggelser i år fra henholdsvis Roskilde og Holbæk; de to af fremlæggelserne var tværfaglige og resten monofaglige. Men stort set alle MVU uddannelserne var repræsenteret. Udover de mundtlige fremlæggelser blev 9 postere præsenteret på de indlagte posterwalks. Prisen for bedste poster, valgt af alle deltagere, blev Tina Hedegaard Pedersen og Vibeke Fjordskov fra Medicinsk Afdeling i Køge, der vandt med posteren: Computeren med rundt ved medicingivning, forandringsprocesser i en travl hverdag. Prisen Nordstjernen er indstiftet af Sygehusledelsen på Sygehus Nord. Prisen hædrer en medarbejder, som har gjort en særlig indsats for at fremme et professionelt miljø, hvor faglighed og engagement har medvirket til et særligt godt patientforløb. Vinderen af Nordstjernen 2011 blev klinisk udviklingssygeplejerske Mariane Bové, der blandt andet fik prisen for at have været med til at opnå ny viden om vejledning og rådgivning til familier med børn, der lider af epilepsi. Vicedirektør Susanne Friis overrækker Nordstjernen til klinisk udviklingssygeplejerske Mariane Bové) Om eftermiddagen præsenterede ph.d. og sygeplejerske Jette Primdahl fra Kong Christian X s Gigthospital i Gråsten, resultaterne af sin ph.d. afhandling: "Selfefficacy in outpatients with rheumatoid arthritis". Jette Primdahls forskning viser, at konsultationer hos en sygeplejerske ruster patienten bedre til selv at tackle sin sygdom end konsultationer hos en læge. Kl kunne planlægningsgruppen fra dette års symposium sige farvel og på gensyn næste år fredag den 2. november Læs mere om symposiet 2011 på intranettet. 13

14 Nordstjernen Prismodtager 2010 klinisk, udviklingssygeplejerske Jeanette Borchersen, Roskilde Sygehus Da jeg sidste år modtog den fine pris Nordstjernen for mit arbejde med sygeplejefaglige retningslinjer, havde jeg slet ikke forestillet mig, at så mange ville være interesseret i at høre om dette arbejde og i særdeleshed drøftelse af den nationale retningslinje om mundpleje. Mundpleje er jo ikke bare en lille niche af den grundlæggende sygepleje, men handler om langt mere end at hjælpe et andet menneske med tandbørstning. Tandbørstning og mundpleje er en sygeplejeopgave, der ikke prioriteres særligt højt, og det sundhedsfaglige personale mangler generelt viden inden for midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand. Det er således tilfældigt, hvordan det bliver gjort, hvor ofte, og hvilke remedier, som bliver anvendt. Det er en problemstilling, der derfor også kommer til at handle om arbejdsgange, prioritering af ressourcer, menneskesyn, kultur, værdier og sidst men ikke mindst: ledelse af sygeplejen. Hvad er det, vi kan og vil med de kliniske retningslinjer? De kliniske retningslinjer er med til at sikre, at patienter får en kvalitetsmæssig ensartet behandling og pleje. Der er så mange (relevante) krav til plejepersonalet, ikke mindst fra Den Danske Kvalitetsmodel, så nogle mener, at der slet ikke er tid til også at vurdere mundstatus hos særligt udsatte patienter. Men vi skal hilse de sygeplejefaglige retningslinjer velkomne, for de er som navnet antyder retningslinjer eller anbefalinger, der kan hjælpe os med at sortere i den helt ufattelige mængde informationer, undersøgelsesresultater mv., der kommer til os i en stadig strøm. Når der er ønske om sygeplejefaglig udvikling til fordel for patienter og sundhedsfagligt personale, er en drøftelse af en eller flere kliniske retningslinjer et godt sted at starte. Det kunne være afdelingens udviklingssygeplejerske eller/og den uddannelsesansvarlige, eller særligt interesserede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der tog initiativet til at gennemgå den kliniske retningslinje. Jeg håber at de sygeplejefaglige retningslinjer fremover kan give anledning til nysgerrighed og refleksion, så sygeplejens kerne udvikles og opleves dynamisk. 14

15 Klinisk sygeplejespecialist post. doc. Erfaringer fra det første år Thora Grothe Thomsen, Køge og Roskilde sygehuse Den 1. februar 2011 tiltrådte jeg stillingen som klinisk sygeplejespecialist, post doc. på Kirurgisk Afdeling på Roskilde og Køge sygehuse, den første af slagsen i Sygehus Nord. Det var på forhånd aftalt, at stillingen i første omgang var tidsbegrænset (15 måneder) og på halv tid. Aftalen var, at afdelingsledelsen og jeg over tid skulle vurdere, hvad fremtiden bød på. Det har vi gjort, og pr. 1. januar 2012 er stillingen opnormeret til en 3-års fuldtidsstilling. Lige fra den første dag var ambitionerne store. Min primære opgave har været at udarbejde en projektbeskrivelse, som har fokus på at nytænke og reorganisere kontrolforløb for kolorektale kræftpatienter, så ambulatoriesygeplejerskerne i højere grad kan være med til at skabe tryghed, kontinuitet og helhedsorientering i forløbet efter en kræftsygdom. Det har været en utrolig spændende og inspirerende proces, hvor jeg har haft mulighed for at samarbejde med både sygeplejersker og læger fra afdelingen. Det motiverende samarbejde gør, at jeg oplever mig som en integreret del af afdelingen til trods for, at mit primære arbejdssted indtil 1. januar 2012 har været i Forskningsenheden. Til alles store glæde er det lykkedes at skaffe en del af finansieringen til projektet fra fondsmidler fra Novo Nordisk Fond, hvilket betyder, at vi har opstart på projektets første del i januar Udover at udarbejde projektbeskrivelse og søge om fondsmidler er min tid også gået med at holde oplæg, deltage i konferencer, være facilitator på et artikelskrivningskursus, deltage i ansættelsesudvalg til endnu en post doc. stilling, fungere som inspirator for afdelingens læger, sygeplejersker og studerende i forbindelse med opgaver, artikler og mundtlige oplæg og meget mere. De mange opgaver kan synes helt forskellige, men de har det til fælles, at de på hver deres måde er med til at fremme udviklings- og forskningskulturen både i afdelingen og ind i hele organisationen. Dermed er den drøm gået i opfyldelse, som begyndte at tage form, da jeg første gang talte med afdelingen om muligheden for at blive ansat. Jeg glæder mig rigtig meget til mit fremtidige samarbejde med såvel afdelingen som Forskningsenheden. 15

16 Diplomdag Klinisk uddannelses- og udviklingssygeplejerske Janne Ottosen Askholm, Holbæk Sygehus I Sygehus Nord har mange MVU ere valgt at videreuddanne sig inden for egen profession og praksis. Denne udvikling ville vi gerne understøtte, anerkende og synliggøre, og derfor tog vi i 2010 initiativ til at lave en temadag med fremlæggelse af afsluttende opgaver indenfor Sundhedsfaglig Diplom uddannelsen (SD). Initiativet fik heldigvis stor opbakning fra både vicedirektør Susanne Friis og Oversygeplejerskegruppen, og vi etablerede en arbejdsgruppe bestående af ledende oversygeplejerske Jytte Jensen, Neurologisk Afdeling, Roskilde, ledende oversygeplejerske Lone Glistrup, Urologisk Afdeling, Holbæk (i 2011 erstattet af ledende oversygeplejerske Tove Fuglevig, Akutafdelingen, Holbæk), uddannelsesansvarlig sygeplejerske Pia Scheuer, Kirurgisk Afdeling Roskilde/Køge og uddannelses- og udviklingssygeplejerske Janne Ottosen Askholm, Medicinsk Afdeling, dialyseafsnittet, Holbæk/Slagelse. Første Diplomdag blev afviklet den 25. januar 2011 i Auditoriet på Holbæk Sygehus. Oplægsholderne blev opfordret til at lægge vægt på opgavens resultater og konklusioner samt, hvordan dette kan anvendes og implementeres i praksis. Oplægsholderne blev inden temadagen, i samarbejde med Center for Uddannelse- og kompetenceudvikling, tilbudt et formidlingskursus med Ruth Mach-Zagal. Dagens oplægsholdere var: Jytte Mortensen, AKU, Akutafdelingen, Holbæk, SD i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse; Anita Kalf Klavsen, AKU, kirurgisk afsnit A13, Roskilde, SD i Sundhedsformidling og klinisk uddannelse; Pia Munk- Madsen, specialistsygeplejerske, kirurgisk afsnit A13, Roskilde, SD i Klinisk Sygepleje; Sussie Kirk Andersen, AKU, kirurgisk Sygeplejerske Jytte Mortensen fra Akutafdelingen i Holbæk får stillet uddybende spørgsmål af ordstyrer Jytte afsnit A1, Køge/SD i Sundhedsformidling Jensen og klinisk uddannelse; Dorte Müller, Afdelingssygeplejerske, medicinsk afsnit AVA/M4, Køge/SD, i Klinisk profession, med fokus på kvalitetsudvikling og ledelse. Der var stor tilfredshed med arrangementet blandt både oplægsholdere, tilhørere og sygeplejefaglige ledere i Sygehus Nord, fordi diplomopgavernes fokusområder er relevante, praksisnære og lige til at implementere. Der afholdes Diplomdag igen den 25. januar 2012 i Auditoriet på Holbæk Sygehus. Der kan læses mere om diplomdagen 2011 på intranettet. 16

17 Forskningsmetodikkursus Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Efter at have taget tilløb i nogle år blev det et-årige forskningsmetodikkurset for ansatte med MVU-baggrund en realitet i Takket være et godt forarbejde med opbakning fra de tre sygeplejefaglige vicedirektører i Region Sjælland, kunne næsten 30 kursister fra hele regionen bydes velkomne i CUK's lokaler i september måned. Formålet med kurset er at understøtte forsknings- og udviklingsaktive medarbejdere fra det kliniske område - uanset speciale - ved at give indblik i de centrale problemer og overvejelser, der knytter sig til gennemførelse af et forsknings- og udviklingsprojekt. Kursets formål er ligeledes at give deltagerne redskaber til udvikling af deres kliniske praksis. Indholdet i kurset varierer fra undervisning i forskningsprocesser, evidensbegrebet, videnskabsteori, kvalitativ-, kvantitativ- og mixed methods, forskningsetik, statistik, litteratursøgning, kritisk læsning af videnskabelige artikler, publicering, finansiering, fundraising samt udarbejdelse af projektbeskrivelser. Der er knyttet et forskningsprojekt til kurset, blandt andet med henblik på at undersøge implementering af udbyttet i praksis. Forløbet skal afsluttes med fremlæggelser i Køge i juni

18 Praktisk anvendelse af andres forskning Forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton Kurset Praktisk anvendelse af andres forskning er et tilbud overvejende til ledere med henblik på at understøtte deres opgaver i forhold til at etablere og vedligeholde udviklings- og forskningsmiljøer i egen afdeling. Undervisere er overlæge Thomas Schmidt Andersen, Holbæk Sygehus, og forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton, Sygehus Nord. Kurset består af fire eftermiddage i Roskilde, der introducerer deltagerne til forskningens betydning, de sundhedsvidenskabelige forskningskategorier, og hvorledes man nemt og effektivt bringer sig up to date ved hjælp af andres forskning. Der sættes fokus på talentudpegning, og hvordan yngre forskningsinteresserede medarbejdere kan bringes videre samt, hvordan man skaber rum for udvikling og forskning i egen afdeling. Kurset er udbudt igen i 2012 i Slagelse. Denne gang med en ny og mere indholdsbeskrivende titel: Forskning - hvordan får jeg det etableret på min afdeling?. Der kan læses mere om kurserne/opslag på CUK's hjemmeside: 18

19 Artikelskrivningskursus Klinisk udviklingssygeplejerske Hedvig Møller Larsen, Roskilde Sygehus Fra efteråret 2010 til foråret 2011 fik jeg sammen med 7 andre sygeplejersker mulighed for at deltage i det første artikelskrivningskursus, planlagt af forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton. Vi havde kort forinden i afdelingen afsluttet et projekt, hvor der fremkom resultater, der burde deles med andre end os i afdelingen. Men hvordan fik jeg det bedst formidlet og samtidig profileret afdelingen for det flotte tværfaglige resultat? En opfordring fra forskningslederen og en hurtig ansøgning (hvor intet vover, intet vinder) gav mig en fantastisk mulighed og en spændende faglig oplevelse. Det var ikke titlen på kurset, der inspirerede mig i første omgang, men underviseren, der var i stand til at ændre ens fokus fra produktet til formidling af projektet, og det er en kunst. Underviseren, Thora Grothe Thomsen, var unik til at formidle emnet med afsæt i bøgerne: Skriv en artikel af blandt andet Lotte Rienecker og Fra Patos til Logos af Leif Becker Jensen. Underviseren anvendte blandt andet Feedback-grupper, som jeg oplevede var en meget fin pædagogisk måde at afprøve formidlingens kunst over for en af de øvrige deltagere, der ikke var kendt med emnet, man ønskede at lave en artikel om. En anden feedback form var fra underviseren og tilbage til forfatteren efter konkrete oplæg. Det rykkede, idet det var enormt konstruktivt at arbejde videre ud fra. Den store artikeldag kom, da ens faglige artikel var optaget og blevet udgivet i et tidsskrift, for mit vedkommende i Sygeplejersken. Det er stort, når der kommer feedback på artiklen, og der har været mange henvendelser fra det ganske land. Så det har mening fagligt at formidle via en artikel om de udviklingstiltag, der har bred faglig interesse. Artikelskrivningskursus = læring i formidling. Artiklen Fra Holdning til evidens-sygepleje til den smerte- og kvalmeramte patient, kan læses på: Herudover er der publiceret yderligere to artikler i Sygeplejersken 2011 efter deltagelse i kurset. Det drejer sig om artikler af Birgitte Mortensen (19/2011) og Anne Grethe Olsen (21/2011). 19

20 Etablering af Journal Club i egen afdeling Klinisk udviklingsterapeut Rikke Faebo Larsen, Roskilde og Køge Sygehus Formålet med at oprette Journal Clubs er at fremme anvendelsen af forskningsbaseret viden i klinisk praksis. Deltagelse i en Journal Club giver mulighed for at øve sig i at analysere og forholde sig kritisk til faglige forskningsresultater samt at vurdere anvendeligheden af disse resultater i relation til egen praksis. I 2011 er der på denne baggrund oprettet tilbud om faciliteringskurser til dannelsen af Journal Clubs. Kurserne er udbudt i efteråret på Holbæk, Køge og Roskilde sygehuse. Kurserne faciliteres af klinisk udviklingsterapeut Rikke Faebo Larsen i samarbejde med forskningsleder Bibi Hølge-Hazelton. Det konkrete mål med etablering af Journal Clubs er at fremme anvendelsen af forskningsbaseret viden i klinisk praksis. Kursusdeltagerne får indsigt i, hvilke forhold der bør tages i betragtning, når en Journal Club skal etableres, og deltagerne bliver ligeledes præsenteret for anvendelige redskaber til afholdelse af Journal Club. Fagbibliotekarerne bidrager også på kurset i form af en præsentation af Fagbibliotekets tilbud i forhold til litteratursøgning. Kurset sigter endvidere mod netværksdannelse internt i Sygehus Nord, således at deltagerne kan gøre brug af hinandens viden samt erfaringer med at få etableret Journal Clubs. Kurset forløber over 2 gange tre timer med 1½ måneds mellemrum. Kursuskonceptet evalueres undervejs i forløbet samt tre måneder efter sidste kursusgang, med henblik på at afdække om sådanne kurser er en anvendelig metode til at få etableret Journal Club i egen afdeling. Der er oprettet en side på Fagbibliotekets hjemmeside med information om kurset, links til litteratur med mere. Denne kan ses på: 20

21 Forskning og udvikling: Temadag for afdelingssygeplejersker Afdelingssygeplejersker Trine Nordstrøm Alstrup og Anette Meinertz, Holbæk Sygehus I Sygehus Nords forsknings- og udviklingsråd (se side 8) har vi haft fokus på afdelingssygeplejerskernes rolle i forbindelse med udvikling og forskning. Vi blev derfor enige om at arrangere en eftermiddag for afdelingssygeplejerskerne i Sygehus Nord. Dette bevirkede, at vi den 14. oktober 2011 inviterede til temaeftermiddag med titlen Temaeftermiddag for afdelingssygeplejersker. Udvikling og forskning. Afdelingssygeplejerskens muligheder og roller. Der var flere formål med dagen. Fælles for disse mål var at have fokus på afdelingssygeplejerskens rolle i forhold til sygeplejefaglig forskning og udvikling. For det første ønskede vi at belyse og gå i dialog omkring fordele ved at have ansat personer med master, kandidat og ph.d. i de kliniske afdelinger. Dette blev belyst ved oplæg fra udvalgte oplægsholdere, ledende oversygeplejerske Lis Dueholm, afdelingssygeplejerske Annette Svensson og kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssygeplejerske Aase Mikkelsen som gav et rigtig godt billede af deres erfaringer med master, kandidat og ph.d. uddannede i deres afdelinger. Der er ingen tvivl om, at tilhørerne hørte mange positive tilkendegivelser og fik inspiration til videre udvikling og tiltag i de enkelte afdelinger. Det andet mål for dagen var at få belyst, hvordan afdelingssygeplejerskerne kan få rum til at skabe sygeplejefaglig forsknings- og udviklingskultur i de enkelte afdelinger. Mange afdelingssygeplejersker oplever, når de skal søge om en efteruddannelse, at uddannelsesmulighederne kan være en jungle. Derfor blev der også et oplæg om efteruddannelsesjunglen, hvilket gav stor inspiration til egen videreuddannelse og udvikling. Dagen blev sluttet af med et oplæg med efterfølgende debat fra sygeplejefaglig vicedirektør Susanne Friis, som introducerede sygehusets udviklings- og forskningsstrategi for afdelingssygeplejerskerne for herefter at diskutere afdelingssygeplejerskernes videreuddannelsesmuligheder. Der var stor tilslutning til dagen, og vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Derfor overvejer vi at holde endnu en dag i Specielt i erkendelse af, at afdelingssygeplejerskerne er en meget vigtig gruppe i forhold til udvikling og forskning. Når de samtidig er en gruppe, der møder velvilligt op til arrangementer målrettet dem, er det for os meget vigtig, at der bliver fulgt op, inddraget og udviklet på området. 21

22 Temadage for AKU er Uddannelseskonsulenter Gitte Henriksen, Køge/Roskilde og Heidi Lemb, Holbæk De kliniske uddannelseskonsulenter på Sygehus Nord afholder to gange årligt temadag for de ansvarlige kliniske undervisere (AKU). Temadagene skal sammen med de regelmæssigt afholdte ERFA-møder mellem uddannelseskonsulenterne og AKU på de tre matrikler ses som en mulighed for at udvikle det kliniske læringsmiljø for de uddannelsessøgende inden for sygeplejen. Forårets temadag blev holdt den 30. marts i auditoriet i Køge. Temaet var Forskning og udvikling i den kliniske uddannelse muligheder eller begrænsninger. Forskningsleder på Sygehus Nord, Bibi Hølge-Hazelton, holdt oplæg med titlen: Forskning og udvikling hvorfor er det relevant, og hvorfor er det i fokus. Herefter var der oplæg fra uddannelseskonsulent, ph.d. Lars Thrysøe. Oplægget tog udgangspunkt i Lars Thrysøes ph.d.-afhandling om At blive og at være sygeplejerske, og der var særligt fokus på, hvordan sygehusvæsenet kan få glæde af de studerendes/nyuddannedes særlige viden og kompetencer. Temadagen blev afsluttet med et indlæg fra udviklingsfysioterapeut Rikke Faebo Larsen, der fortalte om etableringen af Journal Clubs. Efterårets temadag blev holdt den 6. oktober i auditoriet i Holbæk, og her var der fokus på dels den konkrete vejledning af de sygeplejestuderende ved brug af kompetencekort, dels på, hvordan man kan arbejde med sygeplejeteori som referenceramme. Sygehus Nord er med i et udviklingsprojekt finansieret af trepartsmidler, som omhandler brugen af kompetencekort i vejledningen af de studerende. Kompetencekortene er allerede taget i brug i Sygehus Syd, og uddannelseskonsulent Lisbeth Trebbien fortalte om de erfaringer, man har gjort sig samt introducerede til, hvordan kortene kan tages i anvendelse i Sygehus Nord. Herefter var der oplæg ved forlagsredaktør cand. cur. Birgit Bidstrup Jørgensen med udgangspunkt i bogen Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling, som Birgit Bidstrup Jørgensen er medforfatter og medredaktør af. Birgit Bidstrup Jørgensen kom undervejs også ind på Patricia Benners nye bog om at uddanne sygeplejersker, og da denne bog også har givet inspiration til arbejdet med kompetencekortene, blev dagens to oplæg bundet fint sammen. Der deltog ca. 100 ansvarlige kliniske undervisere og kliniske vejledere på temadagene. 22

23 Igangværende og afsluttede MVUprojekter i 2011 Udviklingsprojekter Dokumentation af udleveret medicin i ambulatorierne: På hvilken måde kan udlevering af medicin til ambulante patienter dokumenteres på en patientsikker måde, Tina Bjerre, akkrediteringsnøgleperson/uddannelsesansvarlig og Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Sygeplejefaglig dokumentation til nefrologiske patienter i nefrologisk ambulatorium, Helle Pedersen, konstitueret afdelingssygeplejerske og Helen Hartmann Christensen, sygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus Anvendelse af arbejdsark i samtalen med hæmodialysepatienten. Arkene udarbejdes ud fra teorien om guidet egenbeslutning, Tina Bjerre, uddannelsesansvarlig sygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Journal Club inden for Medicinsk Sygepleje, Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Sygeplejefaglig dokumentation afsnit B 72: fortrykte plejeplaner forbedrer kvaliteten af sygeplejen, Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Udvikling af kliniske kompetencer hos nyansatte sygeplejersker (i samarbejde med Klinisk Onkologisk Afdeling), Jeannette Borchersen, klinisk udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus. Den terminale hjertepatient, Birthe Holmegaard, sygeplejerske; Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus. Kostprojekt. Kost som en integreret del af behandlingen, Ann Dorthe Zwisler, læge, sygeplejersker i afdelingen; Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Osvaren-projekt, Iben Bonde, afdelingssygeplejerske; Dialysen, Nykøbing Falster Sygehus. Tværfagligt projekt mellem fysioterapeuter/sygeplejersker: Sammenhæng i pleje og træning, Charlotte Dyhrberg Breinbjerg, klinisk udviklingssygeplejerske og Rikke Sigvardt, fysioterapeut; Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus. 23

24 I samarbejde med Enhed for Perioperativ Sygepleje, udarbejdelse af klinisk vejledning for spondylidese opererede patienter (rygkirurgi), Erling Carlsen, afdelingssygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus. Ernæring, en sygeplejefaglig optimering. Fokus på sygeplejen bag dokumentationen af ernæringsscreening og plan, Charlotte Dyhrberg Breinbjerg, klinisk udviklingssygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus. Journal Club som metode til at udvikle sygeplejen, Charlotte Dyhrberg Breinbjerg, klinisk udviklingssygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus. Indledende fase vedr. projekt: Moderens mestring, af uventet forløb efter at have født præmaturt barn i uge 35/36, Hedvig M. Larsen, udviklingssygeplejerske; Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling, Roskilde. Nyt oplæringskoncept fokuseret oplæring af dialysesygeplejersker via kompetencekort, mentorteams og evalueringssamtaler, Stella Dresler, afdelingssygeplejerske, Janne Ottosen Askholm, uddannelses- og udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Fokus på karadgangsveje 1: Implementering af systematisk fistelflowmåling til forebyggelse af karadgangsproblemer, Stella Dresler, afdelingssygeplejerske Janne Ottosen Askholm, uddannelses- og udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Fokus på karadgangsveje 2: Dialysesygeplejerskerne optrænes med henblik på selvstændigt at anvende scanning til kanylering og overvågning af dysfungerende A/Vfistler, Stella Dresler, afdelingssygeplejerske Janne Ottosen Askholm, uddannelses- og udviklingssygeplejerske; Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus. Hvad med mundpleje? - Vejen fra national retningslinje til patienten, Brita Lindeberg, udviklingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Køge. Projekt BAD, Lis Nøddeskou, oversygeplejerske, Brita Lindeberg, udviklingssygeplejerske, Kristine Kjærgaard, specialesygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Køge. PC med ved medicingivning, Vibeke Fjorskov, afdelingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Køge. Sygefravær, Vibeke Fjordskov, afdelingssygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Køge. Stuegangsfunktion for SSA: afsluttet og implementeret, Lotte Christensen, sygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Stuegangsprojekt, ny organisering med fokus på tværfagligt og effektivt samarbejde: i processen, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske, Lotte Christensen, sygeplejerske, Marianne Pedersen, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. LEAN i samarbejde med COP; i implementeringsprocessen, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. 24

25 Journal club; forventes opstartet primo december, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Sygeplejerskeambulatorium; afsluttet og implementeret, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Sårambulatorium: afsluttet og implementeret, Lotte Christensen, sygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Udskrivelsesforløbs-projekt, optimering i samarbejde med primær sektor; i processen, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Patientforløbsbeskrivelser inden for udvalgte speciale-relevante patient-kategorier; i processen, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. BOS: afsluttet og fuldt implementeret, Heidi Reinhold, sygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk, Sygehus. VAS: evaluering har vist behov for revidering, hvorfor der ikke er tale om fuld implementering, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Talegenkendelse; i processen, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Patienttilfredshedsundersøgelser, lokale målinger af tiltag med fokus på at skabe værdi for borgeren; i udviklingsprocessen, Lotte Christensen, sygeplejerske, Inge Paamejer, ledende oversygeplejerske; Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus. Sygeplejedokumentation den indledende sygeplejevurdering, Stine D. Sørensen, sygeplejerske, Gitte E. Ingwersen, udviklingssygeplejerske; Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Sygepleje og udvikling af sygeplejen i et Paceambulatorie, Puk Hansen, souschef, Gitte E. Ingwersen, udviklingssygeplejerske; Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Vedligeholdelseskost og fagligt skøn, Gitte E. Ingwersen, udviklingssygeplejerske; Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Udvikling af et EKG kørekort, Janne Siclau, klinisk specialistsygeplejerske, Christina Fisker, stud. Master IKT. sygeplejerske, Puk Hansen, souschef, Gitte E. Ingwersen, udviklingssygeplejerske; Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. Angst og depressionsscore af patienter, der deltager i rehabilitering i Roskilde, Kirsten Charlotte Helmark, forløbskoordinator og souschef, Gitte E. Ingwersen, udviklingssygeplejerske; Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus. 25