ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side Hvad er palliativ indsats? , : Værdigrundlag Formål Hospicefilosofien Visitationskriterier for på... 7 Personale s aktiviteter: Patientdata Frivillige tilknyttet Børn og sorg Temadage Psykologfunktionen Sekretærfunktionen Uddannelses- og undervisningsaktiviteter Samarbejde mellem i Århus, Randers og Silkeborg Visioner

3 Indledning blev etableret i september Dette er teamets første årsrapport og vil derfor også være en introduktion til palliativ indsats for og dets optageområde. Siden midten af 1990`erne har der været fokus på den palliative indsats i Danmark og således også i Århus Amt. På baggrund af udredningsrapporten Terminal pleje blev Smerteteamet ved en realitet i Dette bestod af smertesygeplejersker og anæstesioverlæge. I 2001 blev der ansat palliationssygeplejerske på Parenkymkirurgisk Afdeling. I 2003 fusionerede Smerteteam og palliationssygeplejerske, og blev dannet. Teamet blev i 2004 udvidet med en fysioterapeut og en psykolog, og desuden er sygehusets sygehuspræst og socialrådgivere tilknyttet. I 2005 blev en sekretær ansat. Teamet flyttede samtidigt til eget hus på Falkevej 9, hvilket har givet teamet gode fysiske rammer at arbejde i. I Århus Amt har den palliative indsats været et prioriteret område gennem de seneste år, og der er nu etableret 3 palliative team i Århus Amt, et på Århus Sygehus (1999), et på Randers Centralsygehus (2004) og et på (2003). Dette har givet mulighed for en ensartet palliativ indsats i hele amtet. De tre team har i 2004 etableret et formaliseret samarbejde såvel organisatorisk som fagligt. Grundet mange arbejdsopgaver er årsrapporten for 2005 og 2006 slået sammen i en rapport. Det giver til gengæld læseren mulighed for en direkte sammenligning af aktiviteten i årene. I forbindelse med regionsdannelsen og amternes nedlæggelse har pr ændret navn til Regionshospitalet Silkeborg. 2

4 Hvad er palliativ indsats? Den palliative indsats blev defineret af WHO for første gang i 1990 og redefineret i 2002: Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med alvorlig, livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering samt behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykologisk, social og åndelig art. Den palliative indsats: Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer. Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces. Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden. Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter. Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden. Anvender en tværfaglig, teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier inklusiv støtte i sorgen om nødvendigt. Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Indenfor palliationen er teamets indsats rettet mod: At lindre smerter og andre symptomer og integrere psykiske, psykosociale og sjælelige aspekter af patients pleje. Et støttesystem som hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Et støttesystem som hjælper familien til at mestre situationen under patientens sygdom og igennem sorgforløbet. For at kunne indfri disse opgaver er det af stor betydning, at der eksisterer et tværfagligt samarbejde, også tværsektorielt. Dette er en forudsætning for, at vi sam- 3

5 men kan løfte opgaverne på et højt fagligt niveau til gavn for patienten og dennes pårørende. Kvaliteten af den palliative indsats sikres gennem et veludbygget og formaliseret, tværfagligt samarbejde mellem egen læge, hjemmeplejen, plejehjem, sygehus og den palliative ekspertfunktion. 4

6 på er et selvstændigt afsnit i Anæstesiologisk Afdeling,, og er placeret i eget hus på Falkevej 9 i Silkeborg. har funktion såvel på sygehuset som i hele sygehusets optageområde. Værdigrundlag: arbejder ud fra de fælles værdier, der er for : Høj faglig kvalitet: Vi tilbyder høj faglig kvalitet. Vi tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og vilkår, så patienten får viden og grundlag for at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Vi deltager i den optimale problemløsning for den terminalt syge patient/pårørende på sygehuset eller i patientens hjem. Respekt: Vi respekterer patientens behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer de pårørendes behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer hinanden og hinandens kompetencer på tværs af faggrupper. Vi respekterer samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Ansvarlighed: Vi udviser den største grad af ansvarlighed, når det gælder patientens liv og helbred. Ansvarligheden gælder også i forhold til kolleger og mellemledere og medarbejdere. Engagement: Vi er engagerede i vores arbejde. Vores engagement er en forudsætning for, at det kan lykkes at skabe et godt og sammenhængende patientforløb. 5

7 Tryghed: Vi ønsker, at patienter, pårørende og ansatte er trygge, når de er på sygehuset. Vi fremtræder imødekommende ved alle henvendelser til teamet. Vi møder patienter, pårørende og hinanden med omsorg og empati. Vi udviser social ansvarlighed og har en rar omgangstone. har en stor berøringsflade med såvel patienter, pårørende som sundhedspersonale i primær- og sekundærsektor, og derfor er det af stor betydning at kunne arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag. Formål Teamets overordnede formål er at sikre den bedst mulige livskvalitet for mennesker med alvorlig, uhelbredelig, livstruende sygdom og deres nærmeste pårørende. på arbejder ud fra WHO s definition af palliativ indsats (se side 3). Vi tager udgangspunkt i Total smertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien, hvor der tages hånd om patientens fysiske, sociale, psykiske og eksistentielle smerter. Det er naturligt at arbejde ud fra såvel denne som WHO s definition på palliativ indsats. Hospicefilosofien Hospice-filosofien tager udgangspunkt i, at syge og døende skal have den bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende levetid og en værdig livsafslutning. Plejen af patienten er helhedspræget og omfatter de samlede fysiske, psykologiske, sociale og åndelige behov. Hensigten er hverken at afkorte eller forlænge liv, men at hjælpe patienten og pårørende med et støtte-system til at leve så aktivt som muligt med visheden om, at døden er nært forestående. Det er en grundlæggende holdning, at omsorgen omhandler både patientens og dennes pårørende og efterladte. Patientens skal oppebære sin fulde selvbestem- 6

8 melsesret og valgfrihed til, hvilket sted og på hvilken måde den sidste tid skal være. Teamet varetager behandling, rådgivning og støtte til lindring af fysiske symptomer og psyko sociale problemstillinger. Funktionen finder sted i hjemmet, ved ambulante besøg, på sengeafdelingen og ved telefonkontakter. Opgaven løses i et tæt samarbejde med egen læge og hjemmesygeplejersken samt sygehusafdelingens læge og sygeplejerske. Visitationskriterier for på Målgruppen er: Patienter med livstruende, uhelbredelig sygdom og en kompleks problemstilling. Visitationskriterier: Patienten skal have en uhelbredelig sygdom, der involverer en kompliceret palliativ problemstilling. Patienten skal være informeret om sygdommens karakter, og at helbredende behandling ikke er mulig samt vide, at teamet yder lindrende pleje og behandling. Patienten skal bo indenfor optageområde. Indsatsen fra teamet bliver koordineret i tæt samarbejde med praktiserende læge, hjemmeplejen og stamafdelingen. Henvisningen skal indeholde: Patientdata, adresse og telefonnummer. Henvisningsdiagnose. Kort beskrivelse af sygehistorie og almentilstand. Formulering af patientens aktuelle problemstilling og formålet med henvisningen. Social anamnese. Oplysning om specielle sociale ydelser (terminalerklæring, medicintilskud, plejeorlov, m.v.). Patienten henvises af sygehus- eller praktiserende læge via skriftlig henvisning til Det Palliative Team. I forbindelse med udskrivelse, hvor en afdeling har henvist til, skal egen læge informeres og være enig i henvisningen. 7

9 Alle henvisninger vurderes hurtigst muligt, og 1. visitationssamtale kan som regel finde sted indenfor få dage. Ved 1. patientkontakt tilstræbes, at både læge og sygeplejerske er til stede. Efter visitationssamtalen vurderes, hvilke af teamets faggrupper, der er relevante at inddrage i forløbet. Efter patientens død tilbydes den/de efterladte 2 opfølgende samtaler, som vil være ca. 3-4 uger og 3-4 måneder efter dødsfaldet. Samtalen har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalen vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte, som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. Det er altid kontaktsygeplejersken, der har den opfølgende kontakt, i specielle tilfælde er lægen tilstede. Personale Overlæge: Overlæge: Poul Lenler-Petersen Nils Tjelldén Sygeplejerske: Sygeplejerske: Sygeplejerske: Connie Mørk Dorte Nielsen Karin Stengaard Fysioterapeut: Jacob Buchreitz indtil 1. februar 2006, Karen Thøgersen fra 1. april 2006 Psykolog: Helga Schrader indtil 1. marts 2006 Janne Høgh fra 1. juni 2006 Sekretær: Anne Marie Lolck Sygehuspræst: Christian Højlund Sygehus socialrådgiver: Birte Mønsted Susanne Skovager 8

10 Aktuelt består medarbejderstaben således af 2 overlæger med i alt 3 dage ugentligt, 3 sygeplejersker på 34 timer ugentligt, 1 psykolog 20 timer ugentligt, 1 fysioterapeut 18 timer ugentligt, 1 sekretær 20 timer ugentligt. Præsten og socialrådgiverne er ansat på sygehuset. I 2005 flyttede til huset på Falkevej 9, hvor teamet blev samlet, og der blev indrettet behandler-/undersøgelsesrum til fysioterapeut og læge. 9

11 s aktiviteter Patientdata Patienter, der er behandlet/vurderet Kontakter i alt: Heraf: Telefonkontakter m. pt Tilsyn/ydelser til indlagte Besøg/hjemmebesøg Professionelle m.v Kontakter vedr. mors ptt Patienter, der døde Antallet af patienter, der er vurderet og behandlet, er i det væsentlige konstant i 2005 og Der er et let fald i det samlede antal kontakter. Årsagen til dette er formentligt, at 2006 har været under indflydelse af skift i terapeutgruppen og dermed vakancer samt af fravær i sygeplejegruppen på grund af orlov. Frivillige tilknyttet I marts 2005 startede et 1-årigt pilotprojekt vedrørende tilbud til patienter/pårørende om en frivillig støtteperson i hjemmet. Forud var truffet en aftale mellem ved, Kræftrådgivningen i Århus og Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Silkeborg. Formålet var at få erfaringer i form af muligheder og begrænsninger i de frivilliges indsats i samt at afdække behov for ressourcer til ledelse, koordinering, økonomi m.v. Frivilligkoordinator i Kræftrådgivningen i Århus har haft til opgave at rekruttere og kvalificere frivillige samt i samarbejde med s kontaktperson at yde supervision til gruppen ca. hver anden måned. s opgaver har været at stille en kontaktperson blandt personalet til rådighed. Samme kontaktperson deltager i møder med de frivillige ca. hver anden måned. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling har til opgave at varetage de administrative opgaver i form af rejsning af økonomiske midler samt diverse administrative opgaver. 10

12 Der er kvalificeret 4 frivillige til teamet; den ene rekrutteres til patienter i Skanderborg. Alle har selv været opsøgende i forhold til at henvende sig med ønske om at være frivillig. De frivilliges opgaver er konkret aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. I perioden marts marts 2006 har 11 patienter og deres pårørende haft glæde af tilknytning af en frivillig til hjemmet. I 7 tilfælde drejede det sig om aflastning af en pårørende, således at en f.eks. kunne bevare en fast ugedag med engelsk undervisning, og en anden kunne mødes med venner m.m. I 2 tilfælde har en frivillig været til stede om natten, således at den pårørende har kunnet få en god nats søvn en vågekonelignende funktion. 4 patienter har haft en frivillig som besøgsven en at tale med og med mulighed for eksempelvis en tur i kørestol i det fri. I forbindelse med evaluering af pilotprojektet primo 2006 er vi i teamet blevet enige om at gøre Frivillige tilknyttet til et permanent tilbud for patienter i eget hjem. De frivillige har tydeligvis været til stor glæde og støtte i de familier, som de har været tilknyttet. For de frivilliges kontaktpersonen i teamet har det ressourcemæssigt været overkommeligt. I 2006 har 12 patienter og deres familier haft glæde af ordningen. For 8 patienter drejede det sig om en frivillig som besøgsven og for 4 patienters vedkommende havde den pårørende behov for aflastning i forhold til at kunne være væk fra hjemmet nogle timer. Børn og sorg I november 2004 afholdtes en temadag om børn og sorg arrangeret af Palliativt Team i samarbejde med en praktiserende læge og en områdeleder fra hjemmeplejen. Arrangementet henvendte sig til sygehusets medarbejdere, hjemmeplejen, praktiserende læger, skoler og daginstitutioner samt præster i sygehusets optageområde. Temadagens formål var at formidle viden og indsigt om børn og sorg, om hvor man kan hente hjælp samt, hvordan man kan samarbejde tværsektorielt. 11

13 I foråret 2005 blev på initiativ fra nedsat en tværfaglig gruppe bestående af en ledende sundhedsplejerske, en praktiserende læge, en præst og en sygeplejerske fra. Formålet med gruppen var at medvirke til en tydeliggørelse af hvilke tilbud, der var i optageområdet for til børn og unge, som har mistet en forælder i forbindelse med pludselig død eller i forbindelse med alvorlig sygdom. På møderne har været drøftet hvilke støttetilbud, der er til børn og unge i Silkeborg. Der har været kontakt til Marie Munch, den ene af foredragsholderne på temadagen vedrørende børn og sorg, med henblik på at høre nærmere om hendes funktion som sorg-krisekonsulent for børn og unge i Karlebo kommune. Den ledende sundhedsplejerske har givet udtryk for, at der er mulighed for at afse 4 timer ugtl. til en af sundhedsplejerskerne til at varetage en støttefunktion i forhold til børn og unge, der enten har en alvorligt syg forælder eller en forælder, der er død pludseligt eller pga. alvorlig sygdom. Desuden er det tanken, at der skal være 2 kontaktpersoner, som familier og professionelle kan kontakte med henblik på råd og vejledning om støttetilbud til børn og unge i ovennævnte situationer. Disse 2 kontaktpersoner tænkes at skulle være en sygeplejerske fra og sundhedsplejersken, som har funktion som sorg-krisekonsulent. Der er udarbejdet en skrivelse med oversigt over forskellige støttetilbud i Silkeborg, og det var tanken at tilføje dette som link på kommunens pjece SORG. Møderne er holdt i sidste halvdel af 2005 og indtil efterår 2006, hvor projektet af forskellige årsager stilles i bero, indtil den nye Silkeborg Kommune er kommet i gang fra år Temadage Siden 2002 har en tværfaglig gruppe arrangeret temaeftermiddage/aftener 1 2 gange årligt for såvel primær- som sekundærsektoren. Arbejdsgruppen består p.t. af: Fra Connie Mørk og Christian Højlund. Praktiserende læge Inga Lunde. Repræsentant fra primærsektoren områdeleder Tove Bendixen. Sognepræst Leif Kristiansen. 12

14 I foråret 2005 var emnet: De gamle og døden slipper omsorgen op?. Foredragsholder var Marianne Metz Mørk, overlæge i palliation og geriatri, i dialog med Inga Marie Lunde, praktiserende læge. Det blev en spændende aften, hvor forskellige temaer blev diskuteret: Værdien af, at der ydes omsorg, så den gamle kan bevare værdigheden. Hvad giver livskvalitet til den syge, svage og gamle? Får gamle, palliative patienter samme omsorg som yngre, palliative patienter? Marianne Metz Mørk havde en smuk samling af kunst med på dias, som illustrerede ovenstående problematikker. I foråret 2006 var emnet: Afmagtens styrke at reflektere håbet ind i afmagtens landskab. Foredragsholder var Preben Kok, sygehuspræst på Vejle sygehus. Et sigende og fængslende foredrag, hvor håbløsheden og magtesløsheden var omdrejningspunktet. I efteråret 2006 var emnet: Møde med den ubærligt lidende oplæg ved Kirsten Dalager Buur, sygehuspræst i Det Palliative Team, Århus og Hospice Søholm, samt Lidelsesbiller lidelsen spejlet i kunsten ved Christian Højlund sygehuspræst Silkeborg Centralsygehus. Dette arrangement blev aflyst pga. manglende tilmelding. Psykologfunktionen Som led i udvidelsen af s tværfaglighed blev der den besat en nyoprettet funktion som klinisk psykolog i på Randers Centralsygehus. Funktionen blev delt mellem Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus med hhv. 22 og 15 t./uge. Psykologen varetager såvel opgaver i forhold til den direkte og den indirekte patientkontakt og er et aktivt medlem i det tværfaglige samarbejde. Der har været følgende arbejdsområder: Direkte patient- og pårørendekontakt: Afklaring af behov for og psykologisk støtte af patienter henvist til Palliativt Team. Afklaring af behov for og psykologisk behandling/støtte af pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. Støtte med meget kort varsel i kritiske situationer. 13

15 Indirekte patientstøtte: Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på sygehusets afdelinger i vanskelige sager. Undervisning af personale i psykologisk relevante emner udbrændthed, stress, afmagt, kommunikation, den vanskelige samtale m.v. Hurtig indsats overfor personale i særligt belastende forløb eller efter særligt dramatiske hændelser/dødsfald. Psykologfunktionen blev den 1. juni 2006 overtaget af psykolog Janne Høgh, som fortsatte i den kombinerede stilling med Randers Centralsygehus. Med virkning fra 1. december 2006 er Janne Høgh udelukkende ansat ved, Silkeborg Centralsygehus, i en 20 timers stilling. Sekretærfunktionen 1. juni 2005 blev Anne Marie Lolck ansat som sekretær i teamet 20 timer ugentligt. Den primære arbejdsopgave var at få struktureret journalsystemet, udarbejdet diverse skabeloner og pjecer samt opbygget arbejdsplaner og breve i Grønt System. Registreringsprocedurer blev revideret, og sekretæren var med i en arbejdsgruppe nedsat af de palliative team i Århus Amt mhp. at opnå en ensartet registrering i disse. Desuden deltog sekretæren i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen angående udarbejdelse af nye DRG-grupper for palliative team overtog sekretæren skrivearbejdet i journalen for teamet. Øvrige arbejdsopgaver er: Opretter/afslutter patientforløb og journaler. Indhenter journaloplysninger. Registrerer i Grønt System. Trækker statistikker. Redigerer/renskriver forskelligt materiale omkring retningslinjer og undervisningsmateriale. Varetager telefonpasning. Bestiller depotvarer. Vedligeholder printer og fax. Er kontaktperson til sygehusets IT-afdeling og Teknisk Afdeling. Har en koordinerende/adviserende funktion i teamet. Deltager med de øvrige i teamet i møder/konferencer. 14

16 Uddannelses- og undervisningsaktiviteter 2005 Uddannelsesforløb: Diplomuddannelse: Modul: Rehabilitering og habilitering i forhold til smerteproblematikker. Mennesker med smerter. Modul: Palliativ indsats. Afslutning af 2-årig terapeutisk uddannelse med fokus på: Tab Sorg Forandring, Sociale højskole. Afslutning af 2-årig grunduddannelse i sjælesorg og gestaltterapi, Bent Falk. Opstart af 2-årig uddannelse: Nordisk specialist kursus for palliativ medicin for læger. Kurser og kongresdeltagelse: 1 medarbejder deltog i den 7. Nordiske kongres for Palliativ Vård, Århus. 3 medarbejdere deltog i akupunktur-kursus af 2 timers varighed. 1 medarbejder deltog i akupunktur-kursus af 8 timers varighed. 2 medarbejdere deltog i den Nationale Kongres, Foreningen for Palliativ Indsats. 1 medarbejder deltog i temadag Når verden bryder sammen om børns sorg i forbindelse med død, sygdom eller andre tab v./ seminarer.dk. 1 medarbejder 3 dages studiebesøg i Sct. Lukasstiftelsens Hjemmehospice. Undervisningsopgaver: Smerter og smertebehandling, Sygeplejeskolen, forår og efterår. Smerter og smertebehandling, Social- og Sundhedsskolen. Afholdelse af temaeftermiddag/aften i samarbejde med primærsektor. Der afholdes normalt et forårs- og efterårsarrangement i samarbejde med repræsentanter fra primærsektor. Gruppen er etableret i 2002 og arrangementerne afholdt siden da med forskellige, aktuelle emner. Forårsarrangement 2005: De gamle og døden slipper omsorgen op? med Marianne Metz Mørk og Inga Marie Lunde Uddannelses- og undervisningsaktiviteter: Uddannelsesforløb: Opstart af 4 årig familieterapeutisk uddannelse, SIF. Fortsættelse af 2-årig uddannelse: Nordisk specialistkursus for palliativ medicin for læger. 15

17 Opstart af 1-årigt kursus i gruppeanalyse, Institut for Gruppeanalyse. Kurser og kongresdeltagelse: 4 medarbejdere deltog i symposiet: Supportive Care in Cancer. 2 medarbejdere deltog i 2 dages kursus i Etik og kommunikation. 2 medarbejdere deltog i temadag om Børn som pårørende til alvorligt syge. 6 medarbejdere deltog i temadag om: Humor som stressforebyggelse på hospitalet. 2 medarbejdere deltog i 2-dages kursus for smertesygeplejersker. 1 medarbejder deltog 2 gange i kurser for sygeplejersker med palliativ ekspertise. 1 medarbejder deltog 2 gange i temadag, Nationalt forum for onkologiske og palliative psykologer. 2 medarbejdere deltog i palliationstræf. Undervisningsopgaver: Smerte og smertebehandling, Social og sundhedsskolen Århus. Smerte og smertebehandling, Sygeplejeskolen, forår og efterår. Temaeftermiddag om kommunikation, sundhedspersonale. Afholdelse af temaaften i samarbejde med primærsektoren: Forårsarrangement: Afmagtens styrke at reflektere håbet ind i afmagtens landskab ved sygehuspræst Preben Kok. 16

18 Samarbejde mellem i Århus, Randers og Silkeborg Der er nu tre palliative team i Århus Amt, hvilket indebærer, at der er et specialiseret tilbud i hele amtet, og borgerne har mulighed for at gøre brug af dette tilbud uanset bopæl. De tre team mødtes ca. tre gange årligt med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. Der er således udarbejdet næsten enslydende visitationskriterier, samarbejdet med de praktiserende læger varetages på samme måde, og der er etableret smidige samarbejdsaftaler imellem de enkelte team. Aktuelt arbejdes der på at udarbejde fælles kliniske retningslinier for den palliative indsats. I efteråret blev der afholdt 2 møder, hvor de Palliative Team og repræsentanter fra Hospicer i den kommende Region Midt deltog med henblik på optimering af det fremtidige samarbejde. I 2006 er samarbejdet yderligere blevet formaliseret. I januar blev der oprettet en styregruppe bestående af repræsentanter fra hvert og Hospicer i Region Midt. Samtidig blev der nedsat et eksternt og internt uddannelsesudvalg, som er bredt repræsenteret, såvel fagligt som geografisk. Emner, som har været behandlet på møder: DRG registrering Fælles Forum for Palliative Team og Hospicer på landsplan Fælles ansøgning til hospicepuljen Udbredning af nøglepersonuddannelsen for sygeplejersker til den øvrige region Landsdækkende klinisk database (Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital). Det tætte samarbejde mellem de Palliative Team i Århus Amt er således udvidet til hele Region Midt med fælles undervisning og fælles udviklingsmøder. 17

19 Visioner varetager det palliative område på det højeste faglige niveau. Palliativt Team deltager i behandlingen og fremstår som konsulenter med særlig ekspertise overfor patienter og plejepersonale på såvel hospice som på regionens sygehuse. Patientgrundlaget er udvidet til at omfatte palliativ terapi af patienter med benigne sygdomme som f.eks. kronisk lungeinsufficiens og kroniske hjertepatienter, hvor yderligere behandling kun er lindrende. har mulighed for at råde over palliative senge på sygehusene, således at der altid sikres den størst mulige tryghed for patienterne. er fortsat udgående fra sygehuset med hovedsigtet at behandle så mange patienter som muligt i eget hjem. Hospice defineres i denne sammenhæng som et hus, der rummer omsorg og livskvalitet til mennesker ved livets afslutning samt til pårørende. En kvalitet som kan være vanskelig for det øvrige behandlingssystem at opnå. Varigheden af opholdet er derfor behovsbestemt og ikke tidsbestemt. Alle personalegrupper opnår ved hjælp af regelmæssig efteruddannelse og individuel såvel som gruppe supervision at sikre den faglige kvalitet og den individuelle robusthed, som er nødvendig for at kunne favne området. Personalegruppen består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster, diætister og musikterapeuter. Alle personalegrupper planlægger og udvikler dels eget fagområde samt teamfunktionen kontinuerligt. Alle personalegrupper deltager regelmæssigt i uddannelse af andre personalegrupper Efterskrift på videreføres fra 1. januar 2007 som Palliativt Team, Regionshospitalet Silkeborg, og indgår herefter i den nye Region Midt. ser, som et veletableret team, frem mod de nye udfordringer, som forventes i forbindelse med regionsdannelsen og de nye organisationsforandringer, denne vil medføre. 18

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser...4 Overlægen...4 Sygeplejerskerne...5 Psykologfunktionen...6 Fysioterapeuten...6

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe

Uddannelse. 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010. Interesse-tilkendegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Koordinerende gruppe Uddannelse 15. april 2010, opdateret d. 16. juni 2010 Interesse-tilkdegivelser ift. DMCG-PAL Uddannelse d.d. Jorit Tellervo jt@pavi.dk Marianne Mose Btz mabe@san ktlukas.dk Eva Kaaberbøl evk@arres oedalhospice.dk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM

Årsmøde DMCG-PAL 2015. Netværk for palliative sygeplejersker i RM Årsmøde DMCG-PAL 2015 Netværk for palliative sygeplejersker i RM Helle N. Matthiesen Det Palliative Team Aarhus Universitetshospital Hvad er en palliativ sygeplejerske på basisniveau? En sygeplejerske

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Høringsudkast 11. august 2011

Høringsudkast 11. august 2011 Høringsudkast 11. august 2011 Flere og flere danskere får diagnosticeret en livstruende sygdom og lever længere tid med en livstruende sygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle

DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle DMCG-PAL, årsdag 2015 11. marts, Vejle Udfordringer i kvalificeringen på det basale sygehusniveau - erfaringer fra forskningsbaseret udviklingsarbejde 16-03-2015 Karen Marie Dalgaard Forsker v. PAVI, Videncenter

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om

Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring har været det gennemgående ord på Arresødal Hospice i 2013 Det vil denne korte årsrapport handle om Forandring blev det først og fremmest for de mennesker, der har været tilknyttet hospice eller

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver

Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H. Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Ny hjemmeside for den palliative indsats i Region H Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver Orientering til Sundhedsfagligt Råd 12. december 2014 Målgruppen Basispersonale: Læger, sygeplejersker og

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Revideret oktober 2010.

Revideret oktober 2010. Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år.

Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. Jeg dør en lille smule For hvert sekund der går. Jeg bærer døden med mig igennem livets år. En nat måske en martsnat Så mild af regn og tø. Skal jeg gå bort i mørket og holde op at dø. Digt af Grethe Risbjerg

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2002 Palliativ og terminal indsats i Københavns Amt - anbefalinger til en forbedret indsats

Læs mere

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK

PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK PAVI, VIDENCENTER FOR REHABILITERING OG PALLIATION KORTLÆGNING AF DEN SPECIALISEREDE PALLIATIVE INDSATS I DANMARK OPFØLGNING NOVEMBER-DECEMBER 2013 Jorit Tellervo, projektleder Marie Krogh Jessen, studentermedhjælper

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE

Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Årsberetning 2009 ARRESØDAL HOSPICE Forord 2009 har været et spændende og travlt år på Arresødal Hospice. Vi har fået mulighed for at lære mange patienter og deres familier at kende og vi oplever, at

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Vi bygger bro over sektorgrænsen

Vi bygger bro over sektorgrænsen Vi bygger bro over sektorgrænsen Foto: Philip Lindgreen Rosted Fælles Landskonference for Sygeplejersker i Primærsektor og Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker 25. og 26. Marts 2009 Hotel Nyborg

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder.

Normering: 9 fysioterapeuter, 2 ergoterapeuter, 1 adm. medarbejder og 1 leder. Sundhedscenter Vejle afd. DGI-huset Willy Sørensens Plads 5 7100 Vejle Tlf: 7681 8300/ 76818315 E-mail: sundhedscentervejle@vejle.dk Institutionens webadresse: http://www.vejle.dk/borger/sundhed-ogsygdom/genoptraening/efter-sygehusophold.aspx

Læs mere

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets Til adressaterne på den vedlagte liste over høringsparter j.nr. 7-203-02-516/6/CIU Høring vedrørende s Anbefalinger for sundhedspersonalets møde med pårørende til alvorligt syge Hermed udsender Anbefalinger

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Direktionen Herlev Hospital 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Helle Christiansen Adresse:

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Socialrådgivere og palliation

Socialrådgivere og palliation Lisbeth Langkilde, Marianne Marie Vinther, Mette Maria Jørgensen, Jannie Kristoffersen og Anne Nissen Socialrådgivere og palliation social palliation, socialrådgiver, familie, sociale vilkår, social sektor

Læs mere