ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2005/2006 PALLIATIVT TEAM SILKEBORG CENTRALSYGEHUS

2 Indholdsfortegnelse Indledning Side Hvad er palliativ indsats? , : Værdigrundlag Formål Hospicefilosofien Visitationskriterier for på... 7 Personale s aktiviteter: Patientdata Frivillige tilknyttet Børn og sorg Temadage Psykologfunktionen Sekretærfunktionen Uddannelses- og undervisningsaktiviteter Samarbejde mellem i Århus, Randers og Silkeborg Visioner

3 Indledning blev etableret i september Dette er teamets første årsrapport og vil derfor også være en introduktion til palliativ indsats for og dets optageområde. Siden midten af 1990`erne har der været fokus på den palliative indsats i Danmark og således også i Århus Amt. På baggrund af udredningsrapporten Terminal pleje blev Smerteteamet ved en realitet i Dette bestod af smertesygeplejersker og anæstesioverlæge. I 2001 blev der ansat palliationssygeplejerske på Parenkymkirurgisk Afdeling. I 2003 fusionerede Smerteteam og palliationssygeplejerske, og blev dannet. Teamet blev i 2004 udvidet med en fysioterapeut og en psykolog, og desuden er sygehusets sygehuspræst og socialrådgivere tilknyttet. I 2005 blev en sekretær ansat. Teamet flyttede samtidigt til eget hus på Falkevej 9, hvilket har givet teamet gode fysiske rammer at arbejde i. I Århus Amt har den palliative indsats været et prioriteret område gennem de seneste år, og der er nu etableret 3 palliative team i Århus Amt, et på Århus Sygehus (1999), et på Randers Centralsygehus (2004) og et på (2003). Dette har givet mulighed for en ensartet palliativ indsats i hele amtet. De tre team har i 2004 etableret et formaliseret samarbejde såvel organisatorisk som fagligt. Grundet mange arbejdsopgaver er årsrapporten for 2005 og 2006 slået sammen i en rapport. Det giver til gengæld læseren mulighed for en direkte sammenligning af aktiviteten i årene. I forbindelse med regionsdannelsen og amternes nedlæggelse har pr ændret navn til Regionshospitalet Silkeborg. 2

4 Hvad er palliativ indsats? Den palliative indsats blev defineret af WHO for første gang i 1990 og redefineret i 2002: Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med alvorlig, livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering samt behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykologisk, social og åndelig art. Den palliative indsats: Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer. Bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces. Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden. Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter. Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden. Anvender en tværfaglig, teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier inklusiv støtte i sorgen om nødvendigt. Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer. Indenfor palliationen er teamets indsats rettet mod: At lindre smerter og andre symptomer og integrere psykiske, psykosociale og sjælelige aspekter af patients pleje. Et støttesystem som hjælper patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Et støttesystem som hjælper familien til at mestre situationen under patientens sygdom og igennem sorgforløbet. For at kunne indfri disse opgaver er det af stor betydning, at der eksisterer et tværfagligt samarbejde, også tværsektorielt. Dette er en forudsætning for, at vi sam- 3

5 men kan løfte opgaverne på et højt fagligt niveau til gavn for patienten og dennes pårørende. Kvaliteten af den palliative indsats sikres gennem et veludbygget og formaliseret, tværfagligt samarbejde mellem egen læge, hjemmeplejen, plejehjem, sygehus og den palliative ekspertfunktion. 4

6 på er et selvstændigt afsnit i Anæstesiologisk Afdeling,, og er placeret i eget hus på Falkevej 9 i Silkeborg. har funktion såvel på sygehuset som i hele sygehusets optageområde. Værdigrundlag: arbejder ud fra de fælles værdier, der er for : Høj faglig kvalitet: Vi tilbyder høj faglig kvalitet. Vi tager udgangspunkt i patientens ønsker, behov og vilkår, så patienten får viden og grundlag for at træffe hensigtsmæssige beslutninger. Vi deltager i den optimale problemløsning for den terminalt syge patient/pårørende på sygehuset eller i patientens hjem. Respekt: Vi respekterer patientens behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer de pårørendes behov, ønsker og vilkår. Vi respekterer hinanden og hinandens kompetencer på tværs af faggrupper. Vi respekterer samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Ansvarlighed: Vi udviser den største grad af ansvarlighed, når det gælder patientens liv og helbred. Ansvarligheden gælder også i forhold til kolleger og mellemledere og medarbejdere. Engagement: Vi er engagerede i vores arbejde. Vores engagement er en forudsætning for, at det kan lykkes at skabe et godt og sammenhængende patientforløb. 5

7 Tryghed: Vi ønsker, at patienter, pårørende og ansatte er trygge, når de er på sygehuset. Vi fremtræder imødekommende ved alle henvendelser til teamet. Vi møder patienter, pårørende og hinanden med omsorg og empati. Vi udviser social ansvarlighed og har en rar omgangstone. har en stor berøringsflade med såvel patienter, pårørende som sundhedspersonale i primær- og sekundærsektor, og derfor er det af stor betydning at kunne arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag. Formål Teamets overordnede formål er at sikre den bedst mulige livskvalitet for mennesker med alvorlig, uhelbredelig, livstruende sygdom og deres nærmeste pårørende. på arbejder ud fra WHO s definition af palliativ indsats (se side 3). Vi tager udgangspunkt i Total smertebegrebet, som kendes fra hospicefilosofien, hvor der tages hånd om patientens fysiske, sociale, psykiske og eksistentielle smerter. Det er naturligt at arbejde ud fra såvel denne som WHO s definition på palliativ indsats. Hospicefilosofien Hospice-filosofien tager udgangspunkt i, at syge og døende skal have den bedst mulige livskvalitet i den tilbageværende levetid og en værdig livsafslutning. Plejen af patienten er helhedspræget og omfatter de samlede fysiske, psykologiske, sociale og åndelige behov. Hensigten er hverken at afkorte eller forlænge liv, men at hjælpe patienten og pårørende med et støtte-system til at leve så aktivt som muligt med visheden om, at døden er nært forestående. Det er en grundlæggende holdning, at omsorgen omhandler både patientens og dennes pårørende og efterladte. Patientens skal oppebære sin fulde selvbestem- 6

8 melsesret og valgfrihed til, hvilket sted og på hvilken måde den sidste tid skal være. Teamet varetager behandling, rådgivning og støtte til lindring af fysiske symptomer og psyko sociale problemstillinger. Funktionen finder sted i hjemmet, ved ambulante besøg, på sengeafdelingen og ved telefonkontakter. Opgaven løses i et tæt samarbejde med egen læge og hjemmesygeplejersken samt sygehusafdelingens læge og sygeplejerske. Visitationskriterier for på Målgruppen er: Patienter med livstruende, uhelbredelig sygdom og en kompleks problemstilling. Visitationskriterier: Patienten skal have en uhelbredelig sygdom, der involverer en kompliceret palliativ problemstilling. Patienten skal være informeret om sygdommens karakter, og at helbredende behandling ikke er mulig samt vide, at teamet yder lindrende pleje og behandling. Patienten skal bo indenfor optageområde. Indsatsen fra teamet bliver koordineret i tæt samarbejde med praktiserende læge, hjemmeplejen og stamafdelingen. Henvisningen skal indeholde: Patientdata, adresse og telefonnummer. Henvisningsdiagnose. Kort beskrivelse af sygehistorie og almentilstand. Formulering af patientens aktuelle problemstilling og formålet med henvisningen. Social anamnese. Oplysning om specielle sociale ydelser (terminalerklæring, medicintilskud, plejeorlov, m.v.). Patienten henvises af sygehus- eller praktiserende læge via skriftlig henvisning til Det Palliative Team. I forbindelse med udskrivelse, hvor en afdeling har henvist til, skal egen læge informeres og være enig i henvisningen. 7

9 Alle henvisninger vurderes hurtigst muligt, og 1. visitationssamtale kan som regel finde sted indenfor få dage. Ved 1. patientkontakt tilstræbes, at både læge og sygeplejerske er til stede. Efter visitationssamtalen vurderes, hvilke af teamets faggrupper, der er relevante at inddrage i forløbet. Efter patientens død tilbydes den/de efterladte 2 opfølgende samtaler, som vil være ca. 3-4 uger og 3-4 måneder efter dødsfaldet. Samtalen har til formål at give den efterladte mulighed for at dele sine tanker med en anden, at støtte den efterladte og informere om den naturlige sorgreaktion. Gennem samtalen vil der ligeledes være mulighed for at vurdere, om den efterladte har behov for yderligere støtte, som f.eks. psykologhjælp til at bearbejde tabet af den døde. Det er altid kontaktsygeplejersken, der har den opfølgende kontakt, i specielle tilfælde er lægen tilstede. Personale Overlæge: Overlæge: Poul Lenler-Petersen Nils Tjelldén Sygeplejerske: Sygeplejerske: Sygeplejerske: Connie Mørk Dorte Nielsen Karin Stengaard Fysioterapeut: Jacob Buchreitz indtil 1. februar 2006, Karen Thøgersen fra 1. april 2006 Psykolog: Helga Schrader indtil 1. marts 2006 Janne Høgh fra 1. juni 2006 Sekretær: Anne Marie Lolck Sygehuspræst: Christian Højlund Sygehus socialrådgiver: Birte Mønsted Susanne Skovager 8

10 Aktuelt består medarbejderstaben således af 2 overlæger med i alt 3 dage ugentligt, 3 sygeplejersker på 34 timer ugentligt, 1 psykolog 20 timer ugentligt, 1 fysioterapeut 18 timer ugentligt, 1 sekretær 20 timer ugentligt. Præsten og socialrådgiverne er ansat på sygehuset. I 2005 flyttede til huset på Falkevej 9, hvor teamet blev samlet, og der blev indrettet behandler-/undersøgelsesrum til fysioterapeut og læge. 9

11 s aktiviteter Patientdata Patienter, der er behandlet/vurderet Kontakter i alt: Heraf: Telefonkontakter m. pt Tilsyn/ydelser til indlagte Besøg/hjemmebesøg Professionelle m.v Kontakter vedr. mors ptt Patienter, der døde Antallet af patienter, der er vurderet og behandlet, er i det væsentlige konstant i 2005 og Der er et let fald i det samlede antal kontakter. Årsagen til dette er formentligt, at 2006 har været under indflydelse af skift i terapeutgruppen og dermed vakancer samt af fravær i sygeplejegruppen på grund af orlov. Frivillige tilknyttet I marts 2005 startede et 1-årigt pilotprojekt vedrørende tilbud til patienter/pårørende om en frivillig støtteperson i hjemmet. Forud var truffet en aftale mellem ved, Kræftrådgivningen i Århus og Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Silkeborg. Formålet var at få erfaringer i form af muligheder og begrænsninger i de frivilliges indsats i samt at afdække behov for ressourcer til ledelse, koordinering, økonomi m.v. Frivilligkoordinator i Kræftrådgivningen i Århus har haft til opgave at rekruttere og kvalificere frivillige samt i samarbejde med s kontaktperson at yde supervision til gruppen ca. hver anden måned. s opgaver har været at stille en kontaktperson blandt personalet til rådighed. Samme kontaktperson deltager i møder med de frivillige ca. hver anden måned. Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling har til opgave at varetage de administrative opgaver i form af rejsning af økonomiske midler samt diverse administrative opgaver. 10

12 Der er kvalificeret 4 frivillige til teamet; den ene rekrutteres til patienter i Skanderborg. Alle har selv været opsøgende i forhold til at henvende sig med ønske om at være frivillig. De frivilliges opgaver er konkret aflastning af pårørende samt medmenneskelig støtte og kontakt til patienten og de pårørende. Patientens kontaktsygeplejerske finder den rette frivillige til opgaven og introducerer derefter den frivillige til patienten/familien ved et hjemmebesøg. Herefter aftaler patient/pårørende og den frivillige selv fremtidige besøg med ca. en uges interval. I perioden marts marts 2006 har 11 patienter og deres pårørende haft glæde af tilknytning af en frivillig til hjemmet. I 7 tilfælde drejede det sig om aflastning af en pårørende, således at en f.eks. kunne bevare en fast ugedag med engelsk undervisning, og en anden kunne mødes med venner m.m. I 2 tilfælde har en frivillig været til stede om natten, således at den pårørende har kunnet få en god nats søvn en vågekonelignende funktion. 4 patienter har haft en frivillig som besøgsven en at tale med og med mulighed for eksempelvis en tur i kørestol i det fri. I forbindelse med evaluering af pilotprojektet primo 2006 er vi i teamet blevet enige om at gøre Frivillige tilknyttet til et permanent tilbud for patienter i eget hjem. De frivillige har tydeligvis været til stor glæde og støtte i de familier, som de har været tilknyttet. For de frivilliges kontaktpersonen i teamet har det ressourcemæssigt været overkommeligt. I 2006 har 12 patienter og deres familier haft glæde af ordningen. For 8 patienter drejede det sig om en frivillig som besøgsven og for 4 patienters vedkommende havde den pårørende behov for aflastning i forhold til at kunne være væk fra hjemmet nogle timer. Børn og sorg I november 2004 afholdtes en temadag om børn og sorg arrangeret af Palliativt Team i samarbejde med en praktiserende læge og en områdeleder fra hjemmeplejen. Arrangementet henvendte sig til sygehusets medarbejdere, hjemmeplejen, praktiserende læger, skoler og daginstitutioner samt præster i sygehusets optageområde. Temadagens formål var at formidle viden og indsigt om børn og sorg, om hvor man kan hente hjælp samt, hvordan man kan samarbejde tværsektorielt. 11

13 I foråret 2005 blev på initiativ fra nedsat en tværfaglig gruppe bestående af en ledende sundhedsplejerske, en praktiserende læge, en præst og en sygeplejerske fra. Formålet med gruppen var at medvirke til en tydeliggørelse af hvilke tilbud, der var i optageområdet for til børn og unge, som har mistet en forælder i forbindelse med pludselig død eller i forbindelse med alvorlig sygdom. På møderne har været drøftet hvilke støttetilbud, der er til børn og unge i Silkeborg. Der har været kontakt til Marie Munch, den ene af foredragsholderne på temadagen vedrørende børn og sorg, med henblik på at høre nærmere om hendes funktion som sorg-krisekonsulent for børn og unge i Karlebo kommune. Den ledende sundhedsplejerske har givet udtryk for, at der er mulighed for at afse 4 timer ugtl. til en af sundhedsplejerskerne til at varetage en støttefunktion i forhold til børn og unge, der enten har en alvorligt syg forælder eller en forælder, der er død pludseligt eller pga. alvorlig sygdom. Desuden er det tanken, at der skal være 2 kontaktpersoner, som familier og professionelle kan kontakte med henblik på råd og vejledning om støttetilbud til børn og unge i ovennævnte situationer. Disse 2 kontaktpersoner tænkes at skulle være en sygeplejerske fra og sundhedsplejersken, som har funktion som sorg-krisekonsulent. Der er udarbejdet en skrivelse med oversigt over forskellige støttetilbud i Silkeborg, og det var tanken at tilføje dette som link på kommunens pjece SORG. Møderne er holdt i sidste halvdel af 2005 og indtil efterår 2006, hvor projektet af forskellige årsager stilles i bero, indtil den nye Silkeborg Kommune er kommet i gang fra år Temadage Siden 2002 har en tværfaglig gruppe arrangeret temaeftermiddage/aftener 1 2 gange årligt for såvel primær- som sekundærsektoren. Arbejdsgruppen består p.t. af: Fra Connie Mørk og Christian Højlund. Praktiserende læge Inga Lunde. Repræsentant fra primærsektoren områdeleder Tove Bendixen. Sognepræst Leif Kristiansen. 12

14 I foråret 2005 var emnet: De gamle og døden slipper omsorgen op?. Foredragsholder var Marianne Metz Mørk, overlæge i palliation og geriatri, i dialog med Inga Marie Lunde, praktiserende læge. Det blev en spændende aften, hvor forskellige temaer blev diskuteret: Værdien af, at der ydes omsorg, så den gamle kan bevare værdigheden. Hvad giver livskvalitet til den syge, svage og gamle? Får gamle, palliative patienter samme omsorg som yngre, palliative patienter? Marianne Metz Mørk havde en smuk samling af kunst med på dias, som illustrerede ovenstående problematikker. I foråret 2006 var emnet: Afmagtens styrke at reflektere håbet ind i afmagtens landskab. Foredragsholder var Preben Kok, sygehuspræst på Vejle sygehus. Et sigende og fængslende foredrag, hvor håbløsheden og magtesløsheden var omdrejningspunktet. I efteråret 2006 var emnet: Møde med den ubærligt lidende oplæg ved Kirsten Dalager Buur, sygehuspræst i Det Palliative Team, Århus og Hospice Søholm, samt Lidelsesbiller lidelsen spejlet i kunsten ved Christian Højlund sygehuspræst Silkeborg Centralsygehus. Dette arrangement blev aflyst pga. manglende tilmelding. Psykologfunktionen Som led i udvidelsen af s tværfaglighed blev der den besat en nyoprettet funktion som klinisk psykolog i på Randers Centralsygehus. Funktionen blev delt mellem Randers Centralsygehus og Silkeborg Centralsygehus med hhv. 22 og 15 t./uge. Psykologen varetager såvel opgaver i forhold til den direkte og den indirekte patientkontakt og er et aktivt medlem i det tværfaglige samarbejde. Der har været følgende arbejdsområder: Direkte patient- og pårørendekontakt: Afklaring af behov for og psykologisk støtte af patienter henvist til Palliativt Team. Afklaring af behov for og psykologisk behandling/støtte af pårørende under sygdomsforløbet og af efterlevende til patienter, som har haft kontakt med. Støtte med meget kort varsel i kritiske situationer. 13

15 Indirekte patientstøtte: Supervision, vejledning og ad hoc opfølgning med personale på sygehusets afdelinger i vanskelige sager. Undervisning af personale i psykologisk relevante emner udbrændthed, stress, afmagt, kommunikation, den vanskelige samtale m.v. Hurtig indsats overfor personale i særligt belastende forløb eller efter særligt dramatiske hændelser/dødsfald. Psykologfunktionen blev den 1. juni 2006 overtaget af psykolog Janne Høgh, som fortsatte i den kombinerede stilling med Randers Centralsygehus. Med virkning fra 1. december 2006 er Janne Høgh udelukkende ansat ved, Silkeborg Centralsygehus, i en 20 timers stilling. Sekretærfunktionen 1. juni 2005 blev Anne Marie Lolck ansat som sekretær i teamet 20 timer ugentligt. Den primære arbejdsopgave var at få struktureret journalsystemet, udarbejdet diverse skabeloner og pjecer samt opbygget arbejdsplaner og breve i Grønt System. Registreringsprocedurer blev revideret, og sekretæren var med i en arbejdsgruppe nedsat af de palliative team i Århus Amt mhp. at opnå en ensartet registrering i disse. Desuden deltog sekretæren i en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen angående udarbejdelse af nye DRG-grupper for palliative team overtog sekretæren skrivearbejdet i journalen for teamet. Øvrige arbejdsopgaver er: Opretter/afslutter patientforløb og journaler. Indhenter journaloplysninger. Registrerer i Grønt System. Trækker statistikker. Redigerer/renskriver forskelligt materiale omkring retningslinjer og undervisningsmateriale. Varetager telefonpasning. Bestiller depotvarer. Vedligeholder printer og fax. Er kontaktperson til sygehusets IT-afdeling og Teknisk Afdeling. Har en koordinerende/adviserende funktion i teamet. Deltager med de øvrige i teamet i møder/konferencer. 14

16 Uddannelses- og undervisningsaktiviteter 2005 Uddannelsesforløb: Diplomuddannelse: Modul: Rehabilitering og habilitering i forhold til smerteproblematikker. Mennesker med smerter. Modul: Palliativ indsats. Afslutning af 2-årig terapeutisk uddannelse med fokus på: Tab Sorg Forandring, Sociale højskole. Afslutning af 2-årig grunduddannelse i sjælesorg og gestaltterapi, Bent Falk. Opstart af 2-årig uddannelse: Nordisk specialist kursus for palliativ medicin for læger. Kurser og kongresdeltagelse: 1 medarbejder deltog i den 7. Nordiske kongres for Palliativ Vård, Århus. 3 medarbejdere deltog i akupunktur-kursus af 2 timers varighed. 1 medarbejder deltog i akupunktur-kursus af 8 timers varighed. 2 medarbejdere deltog i den Nationale Kongres, Foreningen for Palliativ Indsats. 1 medarbejder deltog i temadag Når verden bryder sammen om børns sorg i forbindelse med død, sygdom eller andre tab v./ seminarer.dk. 1 medarbejder 3 dages studiebesøg i Sct. Lukasstiftelsens Hjemmehospice. Undervisningsopgaver: Smerter og smertebehandling, Sygeplejeskolen, forår og efterår. Smerter og smertebehandling, Social- og Sundhedsskolen. Afholdelse af temaeftermiddag/aften i samarbejde med primærsektor. Der afholdes normalt et forårs- og efterårsarrangement i samarbejde med repræsentanter fra primærsektor. Gruppen er etableret i 2002 og arrangementerne afholdt siden da med forskellige, aktuelle emner. Forårsarrangement 2005: De gamle og døden slipper omsorgen op? med Marianne Metz Mørk og Inga Marie Lunde Uddannelses- og undervisningsaktiviteter: Uddannelsesforløb: Opstart af 4 årig familieterapeutisk uddannelse, SIF. Fortsættelse af 2-årig uddannelse: Nordisk specialistkursus for palliativ medicin for læger. 15

17 Opstart af 1-årigt kursus i gruppeanalyse, Institut for Gruppeanalyse. Kurser og kongresdeltagelse: 4 medarbejdere deltog i symposiet: Supportive Care in Cancer. 2 medarbejdere deltog i 2 dages kursus i Etik og kommunikation. 2 medarbejdere deltog i temadag om Børn som pårørende til alvorligt syge. 6 medarbejdere deltog i temadag om: Humor som stressforebyggelse på hospitalet. 2 medarbejdere deltog i 2-dages kursus for smertesygeplejersker. 1 medarbejder deltog 2 gange i kurser for sygeplejersker med palliativ ekspertise. 1 medarbejder deltog 2 gange i temadag, Nationalt forum for onkologiske og palliative psykologer. 2 medarbejdere deltog i palliationstræf. Undervisningsopgaver: Smerte og smertebehandling, Social og sundhedsskolen Århus. Smerte og smertebehandling, Sygeplejeskolen, forår og efterår. Temaeftermiddag om kommunikation, sundhedspersonale. Afholdelse af temaaften i samarbejde med primærsektoren: Forårsarrangement: Afmagtens styrke at reflektere håbet ind i afmagtens landskab ved sygehuspræst Preben Kok. 16

18 Samarbejde mellem i Århus, Randers og Silkeborg Der er nu tre palliative team i Århus Amt, hvilket indebærer, at der er et specialiseret tilbud i hele amtet, og borgerne har mulighed for at gøre brug af dette tilbud uanset bopæl. De tre team mødtes ca. tre gange årligt med henblik på at styrke og udbygge samarbejdet. Der er således udarbejdet næsten enslydende visitationskriterier, samarbejdet med de praktiserende læger varetages på samme måde, og der er etableret smidige samarbejdsaftaler imellem de enkelte team. Aktuelt arbejdes der på at udarbejde fælles kliniske retningslinier for den palliative indsats. I efteråret blev der afholdt 2 møder, hvor de Palliative Team og repræsentanter fra Hospicer i den kommende Region Midt deltog med henblik på optimering af det fremtidige samarbejde. I 2006 er samarbejdet yderligere blevet formaliseret. I januar blev der oprettet en styregruppe bestående af repræsentanter fra hvert og Hospicer i Region Midt. Samtidig blev der nedsat et eksternt og internt uddannelsesudvalg, som er bredt repræsenteret, såvel fagligt som geografisk. Emner, som har været behandlet på møder: DRG registrering Fælles Forum for Palliative Team og Hospicer på landsplan Fælles ansøgning til hospicepuljen Udbredning af nøglepersonuddannelsen for sygeplejersker til den øvrige region Landsdækkende klinisk database (Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital). Det tætte samarbejde mellem de Palliative Team i Århus Amt er således udvidet til hele Region Midt med fælles undervisning og fælles udviklingsmøder. 17

19 Visioner varetager det palliative område på det højeste faglige niveau. Palliativt Team deltager i behandlingen og fremstår som konsulenter med særlig ekspertise overfor patienter og plejepersonale på såvel hospice som på regionens sygehuse. Patientgrundlaget er udvidet til at omfatte palliativ terapi af patienter med benigne sygdomme som f.eks. kronisk lungeinsufficiens og kroniske hjertepatienter, hvor yderligere behandling kun er lindrende. har mulighed for at råde over palliative senge på sygehusene, således at der altid sikres den størst mulige tryghed for patienterne. er fortsat udgående fra sygehuset med hovedsigtet at behandle så mange patienter som muligt i eget hjem. Hospice defineres i denne sammenhæng som et hus, der rummer omsorg og livskvalitet til mennesker ved livets afslutning samt til pårørende. En kvalitet som kan være vanskelig for det øvrige behandlingssystem at opnå. Varigheden af opholdet er derfor behovsbestemt og ikke tidsbestemt. Alle personalegrupper opnår ved hjælp af regelmæssig efteruddannelse og individuel såvel som gruppe supervision at sikre den faglige kvalitet og den individuelle robusthed, som er nødvendig for at kunne favne området. Personalegruppen består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere, præster, diætister og musikterapeuter. Alle personalegrupper planlægger og udvikler dels eget fagområde samt teamfunktionen kontinuerligt. Alle personalegrupper deltager regelmæssigt i uddannelse af andre personalegrupper Efterskrift på videreføres fra 1. januar 2007 som Palliativt Team, Regionshospitalet Silkeborg, og indgår herefter i den nye Region Midt. ser, som et veletableret team, frem mod de nye udfordringer, som forventes i forbindelse med regionsdannelsen og de nye organisationsforandringer, denne vil medføre. 18

ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2007 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 Hvad er palliativ indsats?... 4, : Værdigrundlag... 6 Formål... 7 Visitationskriterier... 7 Personale...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Årsrapport 20 0. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive Årsrapport 20 0 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team Det palliative team har i 2010 fortsat arbejdet med lindring til alvorligt syge og deres pårørende, i tråd

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2009 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2008 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2008 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægerne... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Palliativt Indsats i Region Syddanmark Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Forskerdag 10 november 2010

Forskerdag 10 november 2010 Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2012 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2012 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2012 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 6 Fysioterapeuten...

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats

Notat. Udmøntning af midler til styrkelse af den palliative indsats Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Morten Jakobsen Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/14646 Telefon: 76631365 Dato: 26. maj 2010 Notat Udmøntning

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2010 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2011 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2011 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2011 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 3 Overlægen... 4 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 5 Fysioterapeuten...

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende

Læs mere

Kortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark

Kortlægning af frivilligindsatser på det somatiske område i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/11531 Dato: 6. juni 2013 Udarbejdet af: Christine Lund Momme E mail: Christine.Lund.Momme@rsyd.dk Telefon: 76631679 Notat Kortlægning

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

invitation til Palliationskurset 2015.

invitation til Palliationskurset 2015. Thisted den 20. maj 2015 invitation til Palliationskurset 2015. Kære samarbejdspartner Det Palliative Team i Thisted fremsender hermed invitation med program og tilmeldingsblanket for Palliationskurset

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Dansk Selskab for Palliativ medicin DSPaM Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH Uddannelse, organisation og kvalitetsudvikling Den nordiske specialistuddannelse

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering blev oprettet i 1999 som et amtskommunalt tilbud til uhelbredeligt syge i det daværende Århus Amt. Fra januar 2009 er

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland. Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.dk Tror du, at jeg er blevet syg, fordi jeg forlod min kone og mit

Læs mere

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten

2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 2 aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter, der ikke er omfattet af landsoverenskomsten 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark

Læs mere

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant

Læs mere

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT

Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem Praksisudvalget i Region Syddanmark og Region Syddanmark i henhold til reglerne

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2014 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2014 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser... 4 Overlægen... 5 Sygeplejerskerne... 5 Psykologfunktionen... 6 Fysioterapeuten...

Læs mere

Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter.

Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter. Forord Årsberetningen vil for 2006 bestå af patientdata og opgørelse over teamets uddannelsesog undervisningsaktiviteter. 1 Patientdata I 2006 modtog teamet 296 nyhenviste patienter svarende til antallet

Læs mere

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015

Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker 9.Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Hvad kan stamafdelinger tilbyde livstruende syge patienter? Speciale ansvarlig i palliation Sygeplejerske Anette Stoklund

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?

Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt Palliativ indsats på danske sygehuse National konference 6. november 2012 Karen Marie Dalgaard, forsker

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

palliation lindrende pleje servicedeklaration

palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG

ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG ÅRSRAPPORT 2013 PALLIATIVT TEAM REGIONSHOSPITALET SILKEBORG Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 s aktiviteter: Nøgletal/ydelser...4 Overlægen...4 Sygeplejerskerne...5 Psykologfunktionen...6 Fysioterapeuten...6

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik INDSATSER PRINCIPPER OVERORDNET POLITIK Godkendt af Samsø Kommunes kommunalbestyrelse 26.4.2016 Værdighedspolitik I Samsø Kommune ønsker vi, at alle borgere skal have mulighed for en værdig alderdom. For

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag

Center for Lindrende Indsats. - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Center for Lindrende Indsats - anbefalinger og forslag til den videre proces Maj 2007-2. oplag Pjecen er udgivet i samarbejde mellem: Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Hospice Forum

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering blev oprettet i 1999 som et amtskommunalt tilbud til uhelbredeligt syge i det daværende Århus Amt. Fra januar 2009 er

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere