en avis om AVISEN Bestil En avis om AVISEN på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "en avis om AVISEN Bestil En avis om AVISEN på www.aiu.dk/enavisomavisen"

Transkript

1 en avis om AVISEN Hvor mange aviser læser statsministeren? Læser rapperen Jøden overhovedet aviser? Hvor gammel er den ældste danske avis? Hvor mange tons papir bruger de danske aviser om året? Find svarene og meget mere om aviser i En avis om AVISEN. Læs også om avisens historie og fremtid. Om hvordan en avis bliver til. Om journalistens kilder og de journalistiske genrer. Om avisens billeder og annoncer. n Bestil En avis om AVISEN på

2 en avis om avisen n En avis er en samling trykte sider i større format, som indeholder artikler, annoncer m.m., og som udkommer hver dag som dagblad eller en gang om ugen som ugeavis. Fra: Nu Dansk Ordbog } Selvfølgelig læser DEADLINE Ordet vibrerer altid i luften på en avisredaktion, som skal producere og sammensætte det stof, der skal i avisen. Hver dag. Journalistiske historier, billeder, grafik, tegneserier, annoncer. Alle brikker skal flettes sammen som i et puslespil. Resultatet skal udgøre en helhed, som læseren får lyst til at bruge sin tid på. Og det, der står i avisen, skal være sandt. For journalistik handler om virkeligheden. Hverken mere eller mindre. Derfor skal journalisten tjekke sine kilder og helst tale med flere af slagsen, og derfor må fotografen ikke manipulere med sine billeder. En avis om AVISEN fortæller om, hvad en avis er. Læs den og gå derefter om bord i dagens aviser. Kirsten Holck Rantorp Redaktør Foto: Jacques Demarthon/scanpix Caroline Wozniacki, 17 år. Tennisspiller - Jeg læser avis et par gange om ugen, både de trykte aviser og netaviser: Men mest de trykte. Jeg kan godt lide at have avisen i hånden på den gammeldags måde. Det er rart at kunne læse artiklen i sit eget tempo og virkelig leve sig ind i den. Jeg interesserer mig mest for nyheder fra Danmark og udland, samt sporten. Jeg synes, at det er vigtig at vide, hvad der sker rundt omkring i verden, og jeg kan godt lide sporten, fordi jeg selv dyrker sport og interesserer mig for sport generelt. Hvis jeg ser en artikel med en spændende overskrift eller et godt billede, kan jeg godt finde på at læse den, selv om emnet ikke umiddelbart interesserer mig. Nanna Schultz, 25 år. Vært på Boogie og studerende ved Handelshøjskolen Jeg læser avisen på nettet foto: Emil Jupin hver dag. Jeg kan godt lide at sidde med en trykt avis i hånden over min morgenkaffe, men lige nu har jeg for travlt med eksamen, så jeg holder ikke avis for tiden. Jeg kan godt lide at læse musik- og filmanmeldelser, men efter jeg er begyndt på Handelshøjskolen, læser jeg også erhvervsstoffet. Fordelen ved at læse en trykt avis er, at man kan fordybe sig i den i sit eget tempo. På nettet skimmer man mere. Jeg læser også gratisaviser, men der er sjældent den dybde i artiklerne, som jeg godt kan lide. Det eneste, jeg savner ved aviserne, er at kunne vælge de sektioner fra, som jeg ikke har brug for, så jeg fx ikke hver søndag ender med en hel regnskov af boligsektioner. Kanonkongen, 29 år. Vært på Go Morgen P3 - Jeg læser avis hver dag. Først på nettet, når jeg møder ind på mit arbejde. Derefter de trykte aviser, som findes i studiet. Aviser på nettet er tit ret hurtigt opdaterede med dagens nyheder, men desværre er de meget korte. De trykte aviser giver dig baggrundsstoffet og hele historier. Jeg bruger meget tid på nyheder fra Danmark, fordi jeg laver radio til lyttere i hele Foto: Agnete Schlichtkrull landet. Nyheder fra udlandet læser jeg, fordi det er vigtigt at følge med i, hvad der sker uden for landets grænser, og politik læser jeg, fordi vi lever i et demokratisk samfund, hvor jeg mener, det er en borgerpligt at tage stilling. Aviser giver mig tid og ro til at læse, hvad jeg vil. Det gode ved aviser er, at de tit er forskellige og på den måde giver forskellige sider af historien. Radio og tv er ofte ens i deres valg af vinkler og kilder. Når jeg har fri, elsker jeg at få gratisaviser, mens jeg transporterer mig gennem byen. Gratisaviser er i lightgruppen. De er nærmest placeret mellem internetaviser og de store købeaviser. Jøden, 32 år. Rapper - Jeg læser avis hver dag. Hver morgen sætter jeg mig ned på en café og spiser morgenmad og læser avis. Jeg læser aldrig avis på nettet, for jeg kan godt lide at sidde med avisen i hånden. Somme tider læser jeg gratisaviser, men det er lidt ligesom at se tv-avis: det er kun nyheder. Artiklerne i købeaviserne er tungere og mere dybdegående, og det er ikke kun nyheder. Man kan læse artikler, der lige så godt kunne have stået der i går eller om en uge. Det kan jeg godt lide. Jeg læser det meste i avisen, men især vil jeg gerne holde mig ajour med, hvad der sker inden for kulturen. Jeg vil rigtig gerne læse en anmeldelse af en koncert, jeg ikke selv har været til. Foto: ArtPeople Anne Gadegaard, 15 år. Sanger og elev i 9. klasse på Risskov Skole - Jeg læser ikke så tit avis. Det er mest, når min mor og jeg skal til København med toget, så tager vi altid et par gratisaviser med. Der står ikke så meget i avisen, som interesserer mig, men jeg tror da helt sikkert, jeg vil begynde at læse mere avis, efterhånden Foto: Nils Krogh

3 n Danmarks mindste dagblad, Kjerteminde Avis, udkommer i et oplag på små Til gengæld har oplaget været stabilt i mange år på det ustabile avismarked. } en avis om avisen vi aviser Statsminister Anders Fogh Rasmussen er pressens minister Aviser er vigtige. Derfor læser jeg dem hver dag. Jeg starter morgenen med at læse aviser og får som regel læst op til fem til seks forskellige, inden jeg ankommer til mit kontor i Statsministeriet. Det bliver man nødt til som statsminister. Og i øvrigt som politiker i det hele taget. Aviser er nemlig en vigtig kilde til information. Her kan man læse vigtige historier om, hvad der foregår i Danmark og andre steder. Jeg prøver altid at nå at læse det vigtigste. Det er en god start på dagen. Ved at læse avisen bliver man rustet til at forstå det samfund, man lever i og den verden, Danmark er en del af. Avisen giver os mulighed for at få viden om begivenheder, der foregår langt væk. Det giver indsigt og forståelse. Og skaber nysgerrighed og interesse. Og alle disse ting er vigtige, hvad enten man går i skole eller er direktør. Aviserne kan gøre os klogere, men er også meget mere end det. Aviser udgør en vigtig del af vores danske folkestyre. Det er nemlig gennem aviserne, at mennesker kan komme til orde. Er der noget, man er utilfreds med, har man mulighed for at fortælle det til hele landet gennem avisen. Man kan blive hørt og måske vinde andres forståelse for sin mening. På den måde er aviserne med til at skabe debat og dialog. Og netop fri debat og dialog er nogle af de vigtigste dele af vores demokratiske samfund. Det Foto: Uffe Kongsted/POLFOTO kan virke som en selvfølge, at man kan sige, hvad man mener, men sådan er det desværre ikke i alle lande. Der findes stadig mange lande, hvor man risikerer at komme i fængsel, hvis man siger sin mening i avisen. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Her giver avisen i stedet tilbud og muligheder. Tilbud om viden og mulighed for at komme til orde. Det skal vi være glade for. Det kan man nemlig kun blive klogere, mere nysgerrig og mere engageret af. Derfor skal vi værne om avisen, dels fordi den er vigtig som informationskilde, men også fordi den er symbolet på noget, som er meget værd, nemlig fri debat og dialog. som jeg bliver ældre. Når jeg flytter hjemmefra, vil jeg helt sikkert holde avis, men lige nu kan jeg bedre lide at læse blade. Jeg læser somme tider Ekstra Bladet på nettet, for det er nemmere end at skulle ned og købe avisen. De skriver også om de sangere, jeg godt kan lide. Da rapperen Natasja døde, læste jeg rigtig meget på Ekstra Bladets hjemmeside, for de skrev hele tiden noget nyt, og jeg ville gerne følge med i, hvad der var sket med hende. har en naturlig interesse for sport, og jeg følger rimelig meget med, især omkring fodbold. Foto: Brøndby IF/Alø Kasper Lorentzen, 21 år. Fodboldspiller i superligaklubben Brøndby IF - Mit avisforbrug svinger alt efter, hvor travlt jeg har, så det er ikke hver dag, jeg læser avis. Jeg læser alle slags aviser, både købe-, gratis- og netaviser. På nettet får man et hurtigt overblik og tjekker de nyheder, der lige fanger én. Det er mere overskueligt at læse lange artikler i en avis, som man har i hånden. Købeaviser er større og har mere plads til dybde og store artikler, mens gratisaviserne er tyndere og har kortere historier. De har hver sine fordele, alt efter af hvem og hvornår avisen skal læses. Jeg læser mest sport. Ikke at det andet ikke interesserer mig, men jeg er fodboldspiller og Foto: Morten Flarup/POLFOTO Anders Lund Madsen, journalist, entertainer, studievært - Selvfølgelig læser jeg aviser. Hvis man ikke læser avis, er man jo i fjernsynets vold. I avisen har man længere tid til at gennemskue, hvad der er fup og svindel, for i fjernsynet går det simpelthen for stærkt. Nej, jeg skal have det på tryk. I en avis er man nødt til at være dygtig, når man beskriver. Derfor er det altid sjovere at læse en godt skrevet artikel end at se et godt program i fjernsynet. De billeder, du danner inde i hovedet, er altid større end de virkelige billeder. Der er jo heller ikke nogen film, som er bedre end bogen. tekst: Andrea Bak

4 en avis om avisen n Jyllands-Posten er Danmarks største, betalte morgenavis. I 2006 var oplagstallet , mens læsertallet var Et puslespil med mange spillere Avisens forskellige medarbejdere må samarbejde, hvis der skal en avis på gaden hver dag. REDAKTØRER er ofte ledere af et stofområde. Det kan for eksempel være Udannelse, Udland, Indland, Kultur, Navne eller Sport. En redaktør har ansvar for at udvikle sit område og for de journalister, som skriver på området. Redaktører leverer også selv artikler til avisen. Det overordnede ansvar for avisens indhold ligger hos chefredaktøren, som også er juridisk ansvarlig. REDAKTIONS- SEKRETÆRER er de praktiske redaktører af den enkelte side. De modtager historien fra journalisten, retter eventuelle stavefejl, skriver rubrikken og beskærer historien, hvis den er for lang. Man kan sige, at redaktionssekretæren er bindeled mellem journalist, fotograf og grafiker. JOURNALISTER skriver oftest inden for et bestemt stofområde. Opgaverne fordeles på et redaktionsmøde, og journalisten researcher sit emne ved hjælp af forskellige kilder. Journalister skriver enten om begivenheder i samfundet eller om emner, som den enkelte journalist selv finder. Journalistens egne ideer opstår som regel, hvis noget virker mærkeligt eller noget ikke fungerer i samfundet. FOTOGRAFER også kaldet fotojournalister, får ofte som bunden opgave at tage billeder til journalistens artikel. Journalister og fotografer arbejder helst tæt sammen på en opgave, hvor begge parter er til stede hos kilden på samme tid. På den måde kan de aftale, hvilket billede der passer bedst til historien. I nogle tilfælde udgør fotografens billede sin egen historie. Aviser køber også billeder fra danske og udenlandske fotobureauer, som sender billeder elektronisk direkte til redaktionerne. GRAFIKERE udarbejder grafik og faktabokse for at gøre indviklede ting lettere at forstå. Sammen med journalisten og redaktionssekretæren finder de frem til de dele af historierne, der formidles bedst i grafikker. LAYOUT er den måde, tekst og illustrationer er sat op på i en avis. Målsætningen for de fleste aviser er at formidle den journalistiske historie i en ren og klar præsentation. Men især i avisers weekendtillæg bliver der også leget en del med layoutet, så siderne ser mere indbydende ud. Alle aviser har et overordnet design, som ligger fast. Inden for disse rammer kan redaktionssekretæren eller layouteren sætte artikler og billeder op. TEGNERE Mange aviser har fast dagens eller ugens tegning, fx i karikatur. Nogle aviser bruger tegninger både på forside, bagside og i de forskellige sektioner. Nogle artikler kan være bedre og lettere at illustrere med en tegning end med et fotografi, fordi tegningen kan være mere præcis. TRYKKERI OG DISTRIBUTION Før i tiden havde de fleste større aviser deres eget et trykkeri i bladhuset. Sådan er det ikke mere. De fleste aviser bliver i dag trykt på store, fælles trykpressere, der er så høje som to-etagers huse, og som kan trykke aviser i timen. Aviserne bringes ud af lokale bude og ofte sker det om natten. Avisen i fremtiden Aviser på E-papir Med udviklingen af det såkaldte elektroniske papir kan der leveres opdaterede nyheder og informationer alle steder til alle tider. Det elektroniske papir er tyndt, let og læsevenligt som almindeligt papir. Allerede i dag er de første elektroniske aviser på prøvestadiet. E-papiret er stadigvæk stift i sin form, men inden for de næste par år kommer der en udgave af elektronisk papir, der kan rulles sammen og puttes i lommen. Foto: Maria Fonfara/POLFOTO

5 n De europæiske lande har tilsammen betalte hverdagsaviser. Tyskland har flest med knap 400. en avis om avisen Ideer og valg Redaktionsmødet er nærmest en markedsplads Annoncer optager i nogle aviser lige så meget plads som den redaktionelle tekst. Og det er ikke noget nyt, for allerede for 250 år siden, da de første aviser kom på gaden, kunne alle mod betaling få annoncer i avisen. Denne tradition med at blande redaktionelle historier og kommercielle budskaber har nogle indlysende fordele. For det første er det en god indtægtskilde for avisen, for det andet giver det forretningslivet mulighed for at nå sine kunder og for det tredje og det er måske det vigtigste kan læserne lide denne blanding af artikler og annoncer. Dog skal der være en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. For de fleste betalte aviser udgør annonceindtægten omkring halvdelen af de samlede indtægter den anden halvdel er det, læserne betaler for avisen. Men for de mange gratisaviser, både trafikaviserne og de husstandsomdelte, er annonceindtægten hele bla- n Redaktionsmøde på Nordjyske Medier. Alle medarbejdere er velkomne til at deltage. Foto: Henrik Bo/ Nordjyske Medier dets indtægt. Den skal dække både lønninger, tryk og distribution. Efterkritik af dagens avis er første punkt på dagsordenen, når det første daglige redaktionsmøde bliver holdt. Mødet er åbent for alle. Redaktionsmødet er nærmest en slags markedsplads, hvor redaktionschefer, redaktører og journalister spiller ud med deres bedste bud til morgendagens avis. Hvad skal med? Hvilke historier skal der følges op på? Nye historier? Oplagte forsidehistorier? Den jourhavende, nemlig den journalist, som er ansvarlig for morgendagens avis, spiller en central rolle i mødet sammen med nyhedsredaktøren (A-vagten), som er næstkommanderende og har ansvaret for forsiden. Til tider deltager også en fotograf, en tegner og/eller en nyhedsgrafiker i mødet. På dagens 2. redaktionsmøde, som holdes senere på dagen, justeres avisens indhold, og forsiden kommer på plads. Men en vigtig nyhed kan rydde forsiden helt frem til deadline. Forsiden kan også være forskellig fra avisens 1. udgave til 2. udgaven, hvis der er sket noget meget vigtigt efter det tidspunkt, hvor 1. udgaven blev trykt. En avis i Korea Borgerne skriver avisen Borgerjournalistik hedder den nye trend. Som ordet fortæller, er det borgerne, der skriver journalistik. Det mest gennemførte eksempel er den koreanske avis, OhmyNews, som udelukkende skrives af borgere. Alle og enhver kan skrive artikler og fotografere til, hvorefter de kan sende deres materiale til OhmyNews redaktion, hvor 54 journalister redigerer historierne. I dag har OhmyNews ca borger-reportere.

6 en avis om avisen n Hvis man stabler bladhusenes samlede forbrug af papirruller på et år oven på hinanden på hele Rådhuspladsen i København, fylder de op til taget af Politikens hus, dvs. fem etager.. Avisens annoncer Rubrikannoncer kan handle om alt fra køb/salg/bytte til efterlysning af en savnet person. Tekstsideannoncer skal oftest sælge et produkt. Kom frit frem Anders. Du er rødhåret, og vi dansede tæt hele aftenen på Gimle torsdag den 28. marts. Det kan være svært at finde den, man søger, men så kan man jo indrykke en annonce i Kom frit frem. Den slags annonce kaldes en rubrikannonce, og man kan indrykke den for omkring 100 kroner for 20 ord. Rubrikannoncerne er placeret bagerst i avisen og er samlet efter emner som for eksempel biler, huse, rejser osv. Og så er der tekstsideannoncerne. De bliver oftest indrykket af større virksomheder, men det er frit for alle at indrykke tekstsideannoncer, bare pengepungen er stor nok. Prisen på tekstsideannoncer sættes efter, hvor mange millimeter spalteplads, annoncerne fylder. Hvis man virkelig har noget på hjerte og gerne vil ses af mange, kan man købe en annonce, der fylder et opslag i en avis til den nette sum af mellem kroner. Men så er annoncen også i farver! Hvem laver annoncen Annoncøren udarbejder sjældent sin annonce selv. Oftest går han til et reklamebureau, som er specialist i at udforme annoncen, så den både kan fange læsernes opmærksomhed og skabe lyst til at købe varen. Når annoncen er klar, tager de specialiserede mediebureauer over. Deres opgave er at tilrettelægge en indrykningsplan over, hvor og hvornår annoncen skal på i de forskellige aviser, og om der skal annonceres i andre medier. Regler og love for annoncer Generelt skal budskaberne i annoncerne være ærlige og gennemskuelige. Læserne skal kunne forstå tilbudet, og det er forbudt at lokke især børn og unge med tilbud, som er svære at gennemskue. Det fremgår af markedsføringsloven. Det er ikke alt, der er tilladt for annoncøren. F.eks. må der slet ikke reklameres for tobak, og der gælder også særlige regler for placering af annoncer for alkohol. Det er forbrugerombudsmanden, der overvåger, om reglerne overholdes. n Man kommer langt med humor, siger kreativ direktør Mikkel Jangaard fra reklamebureauet WinWin-Agency, som står bag metro-annoncen. Teknisk set er flere billeder sat sammen: Ét billede, hvor manden løfter benet højt op foran sig. Ét hvor han sparker bagud. Ét hvor han hvor han står helt afslappet med høretelefoner på. Og ét billede kun af baggrunden. Seks gode råd fra Forbrugerstyrelsen Annoncer på nettet n Hold dig orienteret om hvilke børneprodukter eller usunde madvarer/slik, der markedsføres fx på dit barns yndlings-webside eller favoritblad. n Snak med barnet om, hvor han/ hun møder reklamer på mobilen, på internettet, på tv etc. n Se tv eller surf på nettet sammen med dit barn og snak om reklamer, og hvad de vil sælge. n Tal med dit barn om hvor det støder på skjulte reklamer (som fx placering af produkter), eksempelvis i spil, på film og i børne-tv. Prøv at finde nogle eksempler fra barnets hverdag. n Tal med barnet om, hvad han/ hun bruger sine lommepenge på, og om han/hun lader sig påvirke af reklamer. n Vær opmærksom på, at dit barn kan møde reklamer steder, du måske ikke regner med, fx på Messenger eller på chatsider for børn. Langt de fleste aviser har en hjemmeside, hvor hele avisen kan læses også annoncerne. Men aviserne har også opbygget helt specielle hjemmesider, hvor alle kan gå ind og lede efter job, hus, bil eller rejser. Ofte er flere aviser gået sammen om sådanne hjemmesider, så læserne får et stort udbud af vælge i. Den slags hjemmesider er meget besøgte, og derfor vælger de fleste annoncører at betale en mindre ekstrapris for også at få deres annonce lagt på nettet.

7 n En papirrulle er 159 cm. høj og har en diameter på 125 cm. Der går 15 af de rigtig høje grantræer til en papirrulle. en avis om avisen Avisens papir De danske aviser bruger mere end tons papir om året. Så meget papir skal der til for at dække danskernes behov for at få de dugfriske nyheder leveret til døren hver eneste dag året rundt. PAPIR OG MILJØ Det meste papir kommer fra granskove i Sverige, Finland og Norge. Nogle mennesker påstår, at der ryger en halv regnskov, når danskerne vil have en søndagsavis. Det er ikke rigtigt. Der er helt faste regler for, hvor og hvordan der må fældes af hensyn til natur og miljø. Til avispapir bruges udelukkende grantræ. Hver gang der fældes et til to træer til produktion af avispapir, plantes der tre nye. Dette er ved at blive et problem i Finland, hvor mere end 95 procent af landet er dækket af skov. En stor del af den energi, der er nødvendig til at producere papiret, kommer fra floder og elve. Og det er store energimængder, der er brug for. Den energi, der bruges, udsender CO2. Men træer lever af sol og vand, og de spiser dermed selv CO2-udslippet. På den måde er der balance i naturen. PAPIRGENBRUG En stor del af pulpen (råvaren) til avispapir er genbrug. Gamle aviser leveres tilbage til papirværket, hvor de trævles og renvaskes uden klor og koges til en masse. Den afvaskede trykfarve bliver genbrugt som brændsel til energi. Hefteklammerne bliver til nyt jern. Slammet fra vaskevandet afbrændes til energi. Alt genbruges. Det er dog nødvendigt at forstærke genbrugspapiret med ca. 30 procent nye fibre fra grantræer. Danmark sender ca tons papir til genbrug, og det tal kunne sagtens blive højere. PAPIRFREMSTILLING På papirværket flises stammerne til store spåner, som koges til en pulpmasse. Pulpen blandes op med ca. 99 procent vand, før den kommer ind i papirmaskinen. I ovne, der er ca. 100 meter lange, tørres massen i løbet af kort tid til det faste og stærke papir. Papiret kommer ud i kæmpe ruller, som skæres til, så de passer til avisproduktion. Nogle ruller er op til 9 meter brede og vejer cirka 25 ton. TRÆFÆLDNING Træerne fældes med store og tunge maskiner eller på gammeldags maner, hvor skovarbejderen i de tæt bevoksede områder bruger saven. De sår, der kommer i skovbunden, bliver gødet med bark, blade og grene fra de fældede træer, og efter fem år er skovbunden klar til nye planter. Man lader altid enkelte ældre eller syge træer stå som føde til insekter. Træstammerne bliver allerede i skoven hugget op til stykker på ca. 2 meter. Papirtransport FOTO: ERLING PETERSEN Den Danske Presses Fællesindkøbs-Forening køber det avispapir, som de danske dagblade har brug for. Transporten af de store papirruller foregår på dagbladenes eget specialbyggede skib, Trans Dania. Trans Dania er konstrueret, så der kun er behov for en besætning på fem mand ombord. Når de tunge papirruller skal lastes eller losses, løftes de til øverste og nederste dæk med skibets specielle elevator. Papirrullerne bliver leveret til et hovedlager i København på Christiansholm og til lagre i Kolding og Århus. Derfra kan aviserne selv hente eller bestille de ruller, som de skal bruge.

8 en avis om avisen Journalistens kilder Både for journalisten og for læseren er det meget vigtigt at vide, hvilken rolle en bestemt kilde har i en artikel. Udtaler han sig som ekspert på sit fagområde? Udtaler han sig som en, der har erfaring med noget, og hvor det primært er følelser, der kommer til udtryk? Eller er han part i en sag, hvor han udtrykker sine meninger? Journalisten får sine historier fra sine kilder. Et kildenet virker begge veje: Journalisten kan henvende sig til sine kilder for at få svar på sine spørgsmål, men kilderne kan også henvende sig til journalisten, når de har en historie, som de gerne vil have ud. Nogle kilder præsenterer sig selv ved arrangerede pressemøder. Læserne skal kunne tro på det, der står i avisen. Derfor skal journalisten være kritisk over for sine kilder, og især være på vagt over for kilder, han ikke kan tjekke, fx internettet - kilder, han har fælles interesser med - kilder, han er personligt engageret i. Journalisten behøver ikke at fortælle offentligheden, hvem hans kilder er. Dog må han ikke dække over viden om forbrydelser, der kan give mindst 4 års fængsel efter straffeloven, hvis den viden er afgørende for, at sagen kan opklares. KILDER Ud over de kilder, som journalisten selv skaffer sig, er der telegrambureauer, de andre medier, biblioteker, arkiver, registre, internettet og andre offentlige vidensbaser. Ritzaus Bureau leverer indenlandske nyheder fra hele Danmark, og de fleste danske dagblade abonnerer desuden på udenlandske bureauers nyheder. De store dagblade har faste korrespondenter i flere af verdens hovedstæder, og/eller de sender journalister ud for at dække aktuelle begivenheder i verden. Tre forskellige kildetyper Herunder kan du se, hvad der kendetegner de tre kilde-typer, og hvad journalist og læser skal være opmærksom på. ERFARINGSKILDER er blevet berørt af beslutninger eller oplevelser og har i den forbindelse erfaret noget. Det kan for eksempel være den unge studerende, der erfarer, hvordan det er at leve af SU, det kan være en indsat i et fængsel, der erfarer, hvordan det er at sidde i et overfyldt fængsel, eller det kan være en fodboldtilhænger, der erfarede, hvordan hooligans smed med flasker under en fodboldkamp. Erfaringskilden fortæller om en given situation ud fra sit eget synspunkt med egne holdninger. Han er farvet af situationen og leverer sin sandhed. Ikke sandheden. EKSPERTKILDER kan være forskere, embedsmænd og sagsbehandlere. Netop disse grupper bliver ofte brugt som eksperter i avisartikler. Eksperten ser på en sag med en vis distance og professionalisme. For læseren er det imidlertid vigtigt at huske på, at eksperten også er et menneske med sine egne værdier og meninger og derfor ofte kan komme til at farve det, som han skal udtale sig om. Eksperten leverer også sin sandhed. Men altså ikke sandheden. PARTSKILDER kan være lobbyister, politikere, foreningsfolk og enkeltpersoner, der er part i en sag. Partskilder har deres meninger, som journalisterne skal gøre tydelige i en artikel. Partskilder kan være saglige, men de er ikke uvildige. De taler deres egen sag og ønsker at få sympati for den. Partskilder leverer deres sandhed. Ikke sandheden.

9 en avis om avisen Medierne må ikke misbruge deres magt Aviserne skal overholde god presseskik. Det gælder den måde, de arbejder på, når de fremskaffer oplysninger og billedmateriale - og det gælder indholdet af de historier, de bringer. Kort fortalt er god presseskik nogle spilleregler, der sikrer, at medierne ikke misbruger deres magt. God presseskik er beskrevet i medieansvarsloven, som er den lov, redaktører arbejder under. 1. Massemedierne skal bringe korrekt og hurtig information. Så vidt muligt skal det kontrolleres, at de oplysninger der gives er rigtige. 2. Kontrollen af oplysningerne skal være særlig grundig, når de mennesker, der omtales, kan blive skadet eller krænket. Først og fremmest skal oplysningerne forelægges dem, det handler om. 3. Læseren skal have mulighed for at se forskel på faktiske oplysninger og journalistens eller andres kommentarer. 4. Artiklernes indhold skal kunne genkendes i både overskrifter og på avisernes spisesedler. 7. Reportager fra retssager skal være objektive. Det betyder, at journalisten skal gengive både anklagerens og forsvarets synspunkter med lige stor vægt. Og når en sag er afsluttet, skal det refereres i avisen - uanset om der bliver tale om tiltalefrafald, frifindelse eller den anklagede bliver dømt. 8. Personers stilling, race, nationalitet, religion og tilhørsforhold til organisationer bør kun omtales, når det har direkte med sagen at gøre. 9. En sigtet må ikke udråbes som skyldig eller ikke skyldig. Der må heller ikke skrives om forhold, der kan gøre sagens opklaring vanskeligere. Det skal klart fremgå, om en tiltalt har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig. 5. Der skal tages store hensyn til ofrene for forbrydelser eller ulykker. Det samme gælder for vidner og pårørende. Særligt når der anvendes fotografier, skal det gøres med hensynsfuldhed og takt. 6. Menneskers følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft bør ikke misbruges. 10. En tiltalt bør kun kunne genkendes, når det vurderes som vigtigt for offentligheden. Selvom vedkommende er straffet tidligere, bør det kun nævnes, når det har direkte sammenhæng med og betydning for opklaringen af den nuværende sag. Konkrete klagesager behandles af Pressenævnet. Kildetjek Tegning: Philip Ytournel En kilde bør især tjekkes mod andre kilder, hvis kilden er part i en sag kilden har sin viden på andenhånd kilden siger noget meget opsigtsvækkende kilden er en, man selv godt kan lide eller kender kilden plejer sine egne interesser

10 ine blot 26 å visitkortet r, slår forfatteren fast. Jeg var meget spændt, i det kan være farligt, tingene bliver en virkelig- avis om avisen. Jeg turde 10 ikke sige det for højt til alt for mange, i jeg tænkte, at der kunå at gå noget galt, og jeg de til mig selv, at jeg skulkrue mine forventninger po og rå liberalisme, der lægger ansvaret over på det en-,«siger hun. kelte individ. t modtaget Som forfatter føler Katrine FORFØLG DIN DRØM Drømmen om at blive forfatter er gået i opfyldelse for Katrine Buchhave Andersen. Foto: Benjamin Kürstein Layout Da hun begyndte og på Forfatterskolen i 2005, indså komme videre. Derfor flytter skolen,«forklarer begreber hun. vers, at det kan være svært at hun, at hendes lidenskab for Mod nye ideer jeg mig geografisk for på den skrivekunsten kunne udvikle Katrine Buchhave Andersen måde at flytte mig mentalt anmelderne tog godt Buchhave Andersen sig meget sig til en karriere. er netop på vej til Mexico, og få nye ideer og nye indtryk d Katrine Buchhave Ansens debut, der betegner som en zapperroman, privilegeret, fordi hun får lov til at lave det, hun allerbedst kan lide. Men også fordi»før jeg begyndte på Forfatterskolen, var jeg slet ikke sikker på, at jeg havde talent hvor hun har planer om at bosætte sig i et år.»når jeg har arbejdet læn- til min næste bog.«lena Masri hun får muligheden for at nok til at leve af at skrive. gere tid på en bog, kommer Rosa Bagge afspejler virkeligheden dens hæsblæsende tem- dele det med andre. Den tro på mig selv fik jeg på jeg så langt ind i dens uni- stand-by e, at den store drømkort drev form præsenterer gere og længere væk,«historiens indhold. r Kasper Lorentzen. Rubrikken er oftest trykt kologen hjalp i fed og i en større depunktet kom først i s tredje skadesperiode, punktstørrelse. an blev anbefalet at gå portspsykolog. Psykologen kunne vende PÅ DEN IGEN Brøndbys Kasper Lorentzen er efter en skidt e mange negative tanker UNDERRUBRIK: ositive og lærte mig, at periode begyndt at tro på sin skade har gjort mig en tekstlinje under fodbolddrøm igen. kisk stærkere. Det gav rubrikken, Foto: Henrik der udbygger indholdet. Kastenskov hår på brystet, og jeg t ud af, hvor glad jeg er mediernes søgelys allerede at spille fodbold, og at Underrubrikken som 15-årig. står vil kæmpe for det«. som regel Deti var fed. dengang, han blev u er Kasper Lorentzen landskendt i TV 2 dokumentaren Talenterne, der fulgte igen, men selv om mmen om landshold og de mest talentfulde ungdomsspillere i Danmark. opæisk storklub stadig r, ved han, at skal tage BRØDTEKST:»Det var et kæmpepres, ag ad gangen. selve teksten. som både var Alt positivt det, og negativt. Men det lærte mig, Jeg har lært, at jeg ikke l tænke for langt frem. der står hvordan med det små var almindelige pres bogstaver på sig,«sigeri avi- at have et imod skal jeg sætte mig han. le realistiske mål, og når sen. r opfyldt, kan jeg sætte nogle nye mål,«siger boldspilleren, der kom i RUBRIK (overskrift): en tekst, der i forholdsvis Tilde Jacobsen Tobias Matthiesen Et stort spring ud i rap-musik»man skal kun gøre det, hvis man ikke kan lade være.«tøjet sidder løst på den 23- årige rapper Taur, der fortæller om, hvordan han tog tilløb til at tage springet, sige farvel til fast job som trykker for at forsøge at leve af sin drøm om at spille rapmusik.»jeg synes ikke, det har været et dramatisk valg som sådan. Det dramatiske ved det er, at jeg ikke er sikret økonomisk i musikbranchen, og jeg aner ikke, hvornår jeg slår igennem«, siger Taur, som i dagligdagen hedder Johann Tau Gundersen.»Musikbranchen er hård, og der er rigtigt mange, der vil prøve lykken, så jeg bliver virkelig nødt til at tro på, at jeg bliver en af dem, som det lykkes for,«siger Taur, som inden for rapmusikkens genre mest beundrer manden, der fik hip hoppen fra USA til England, Mike Skinner fra bandet The Streets. Støtte fra forældrene Allerede som lille og uerfaren teenage-dreng stod Taur sammen med en kammerat på scenen i Vega til DM i rapmusik. Og på trods af, at de glemte det meste af de sangtekster, som de havde skrevet to dage forinden, følte Taur sig for første gang i sit liv som en rigtig rapper. Siden har han vidst, at det var den vej, han måtte gå. Taur klarer sig dog ikke kun ved egen hjælp. Den DEDIKATION 23-årige Taur har sagt sit job op og lever og ånder nu for sin musik. Foto: Henrik Kastenskov største støtte har han altid fået fra sine forældre.»mine forældre er mine største idoler. De har lært mig at træffe mine egne valg og gøre, hvad der er det rigtige for mig.«i dag arbejder Taur som producer i produktionsselskabet Spamina Productions. Her håber han, at han sideløbende med jobbet som producer kan lære mere og dermed udvikle sit talent, så han en dag er klar til udgivelse.»min drøm er, at jeg en dag udkommer med et soloalbum, hvor jeg får lov til at bestemme, hvordan det hele skal være, uden at gå for meget på kompromis«. Stine Nøjsen Damgaard Helle Stigel Hansen ar gået på sommerskolen Mediacamp på 24timer. Her har de researchet, interviewet og skrevet artikler om drømme, som du kan læse i de kommende dage. n I bog- og avisverdenen betyder en horeunge, at slutningslinien i et afsnit står som øverste linie på næste side. Fra: Nu Dansk Ordbog Hvert år arrangerer Avisen i Undervisningen en Mediacamp, hvor gymnasieelever lærer om aviser og journalistik. De skriver artikler, som bliver trykt i avisen. I 2007 skrev Stine og Helle artiklen Et stort spring ud i rap-musik til avisen 24timer. BILLEDTEKST: en kort tekst der forklarer, hvad og hvem der er på billedet. MELLEMRUBRIK: en overskrift til de enkelte afsnit i brødteksten, som fortæller, hvad der står i afsnittet. BYLINE: den linje der fortæller, hvem der har skrevet artiklen eller taget billedet, fx Af Hans Hansen. Fem hurtige regler om layout n Blokombrydning. Blokken skal rumme alt, hvad der hører til historien: rubrik, underrubrik, brødtekst, billede(r), billedtekst, faktaboks m.m. n Prioritering. Vigtigste historie på siden har den største rubrik. n Ikke for mange billeder. Hvis der er flere billeder på siden, skal der være stor forskel på billedernes størrelse. n Rubrikknald sker, når to rubrikker står lige ved siden af hinanden, så læseren kan blande dem sammen. Se det tænkte eksempel til højre. Layoutet skal hjælpe læseren med n at se hvad der hører sammen n at se hvad der er adskilt n at se hvad der er ens n at se hvad der er vigtigt n at se hvad der er mindre vigtigt Unge, der læser aviser flere gange om ugen, bliver ikke alene bedre læsere. De bliver også bedre til matematik, naturfag og problemløsning, som netop forudsætter, at de forstår, hvad de læser. Undersøgelse af Pirjo Linnakylä 2006

11 n Der er 260 danske ugeaviser. De er gratis, fordi de er finansieret af annonceindtægter. Godt halvdelen af ugeaviserne er ejet af danske dagblade. en avis om avisen 11 Det gælder avisernes troværdighed Information og opinion Informationsgenrerne handler mest om virkeligheden. Journalisten skal ikke blande sin egen mening ind i historien, derfor bruger han sjældent jeg eller vi. Opinionsgenrerne handler mest om afsenderen. Opinion betyder mening, og skribenten udtrykker sin mening i opinionsgenrerne og bruger derfor jeg eller vi. NYHEDSREFERATET fortæller om noget, der har fundet sted. Journalisten fortæller så objektivt som muligt om en sag. Journalistens opgave er at få alle oplysninger korrekt med og referere dem til læserne. Historiens indhold og vinkling bestemmes stort set af kilderne. NYHEDSREPORTAGEN adskiller sig fra nyhedsreferatet ved, at journalisten er til stede på åstedet. Journalisten beskriver begivenheden og dens omgivelser og citerer direkte de kilder, som typisk er med i en nyhedsreportage. I de seneste år har kravene til nyhedshistorier været diskuteret. Mange mener, at der har været for få positive historier i aviser, radio og tv, og at journalisterne glemmer problemer, som ikke er nye. For eksempel bliver der ikke skrevet meget om fattigdommen i Afrika - det er jo ikke en nyhed. Derfor vil kravene til en god nyhedshistorie måske ændre sig i fremtiden. Baggrundsartiklen er ikke en nyhed i sig selv, men har altid sit udgangspunkt i døgnets nyhedsdækning. Baggrunden skal give læseren de oplysninger, som er nødvendige, for at han kan forstå, hvad nyhedshistorierne, også dem i tv, går ud på. Journalistens egen mening er her fuldstændig uvedkommende. FEATUREN bygger først og fremmest på sansninger og oplevelser. Den kan være aktuel, men behøver ikke at være det. Den forsøger typisk at tage temperaturen på et eller andet område, for eksempel: Hvordan er det at vokse op på Vesterbro i København? eller Hvordan er det at være patient på et hospital i provinsen? Journalistens opgave er at give læseren den samme oplevelse, som han selv eller hovedpersonen har haft. INTERVIEW er en selvstændig genre, men interviews kan også indgå i alle andre genrer. Interviewet er en samtale om et emne, ikke fem nedskrevne spørgsmål, som skal besvares i et slags forhør. Man kan skelne mellem minimum to slags interviews: personinterviewet, som skal give et portræt af en personlighed, og sagsinterviewet, som skal belyse et emne. KOMMENTAREN er skribentens mening om et aktuelt emne med betydning for avisens læsere. Den kan være skrevet af en af avisens journalister, men også af en læser. Kommentaren skal vide, hvad den taler om, indeholde gode argumenter og have en stærk mening. LEDEREN eller den ledende artikel står altid på samme plads i avisen og udtrykker avisens mening om et samfundsproblem. Derfor er den på nogle aviser uden personligt forfatternavn, men ofte anbragt under en formindsket version af avisens hoved. ANMELDELSEN er journalistens mening om en bog eller en film eller et andet kulturprodukt. Den bør indeholde et klart referat, så læseren kan bedømme indholdet, og derefter en vurdering, underbygget af gode argumenter. I virkeligheden er de fleste artikler om sportskampe også anmeldelser, selv om man kalder dem noget andet. LÆSERBREVET skrives ikke af journalister, men af avisens læsere. Det kan handle om alt muligt, lige fra vigtige samfundsproblemer til personlige kæpheste. Nogle læserbreve er både oplysende og fulde af gode argumenter, andre først og fremmest udtryk for helt personlige følelser (hvæserbreve). De store aviser får hver dag så mange læserbreve, at der kun er plads til cirka 10 procent af dem. KRONIKKEN har som regel en fast plads og et bestemt omfang i den enkelte avis. Den er ikke skrevet af avisens faste medarbejdere, men ofte af en person der er specialist på det område, han/hun skriver om. I modsætning til kommentaren behøver kronikken ikke at handle om noget aktuelt, og den behøver heller ikke at slutte med en bestemt mening. Kronikken undersøger sit emne fra forskellige sider og inviterer læseren til at tænke med. Avisernes nyhedskriterier I et nyhedsreferat eller en nyhedsreportage skal et eller flere kriterier være opfyldt, hvis historien skal med i avisen: n Identifikation Læseren skal kunne finde sig selv i historien og måske tænke bare det var mig eller godt det ikke er mig. n Væsentlighed Historien skal have betydning for mange mennesker. n Aktualitet Historien skal være oppe i tiden. Noget, der lige er sket eller skal ske. n Konflikt En konflikt har modsætninger. Noget passer ikke sammen. n Sensation Der sker noget uventet. Tingene er ikke, som de plejer at være. TEGNING: CLAUS SEIDEL

12 en avis om avisen 12 n 37 procent af de årige ser dagligt i en betalt avis, mens 14 procent ser i en gratisavis. For de årige er tallene 47 procent og 36 procent. Fra Index Danmark/Gallup læsertal 1. halvår 2007 Avisens billeder Historien bag portrættet Ejsa kigger os lige direkte ind i øjnene. Intenst. Insisterende. Næsten så intenst, at man som læser bliver nødt til at tage øjnene væk i et kort øjeblik. Miriam Dalsgaard har taget billedet på asylcentret Kongelunden en dag i maj Miriam Dalsgaard er fotojournalist på Politiken, og i januar 2007 fik hun Cavlingprisen for artikelserien, som hun lavede sammen med journalisterne på Politiken, Olav Hergel og Lea Korsgaard. En artikelserie, hvor 32 børn blev spurgt om deres drømme, deres livret, deres håb, deres frygt og om, hvad der kan gøre dem allergladest i hele verden. Miriam Dalsgaard kan selv bedst lide billedet af Ejsa, som fyldte forsiden af Politiken den 5. maj Hun var 11 år, da jeg fotograferede hende. Hun var et barn, men hun havde alligevel det voksne, melankolske over sig, som hun i virkeligheden var alt for ung til at bære, siger Miriam Dalsgaard. Da Miriam Dalsgaard kom til Kongelunden, bad hun om et lokale, hvor hun kunne være alene med hvert barn, der skulle fotograferes. Først når hun er alene med dem, kan hun opbygge den tillid og ro, der skal til for at tage et godt portræt. - Det er små ting, der skal til for at opbygge den tillid, der gør, at en person føler sig godt tilpas. Det første, jeg gør, er at kigge personen i øjnene. Jeg præsenterer mig selv og fortæller, hvad billederne skal bruges til, siger Miriam Dalsgaard, der er uddannet fotojournalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Hos børnene i Kongelunden mødte Miriam Dalsgaard en ærlighed, som hun ikke har mødt hos andre, hun har fotograferet. - Jeg var virkelig overrasket over, hvor ærlige børnene var, da de stillede sig op foran kameraet. De fleste mennesker begynder at smile eller fjolle rundt, når de skal fotograferes. Men de her børn stirrede bare så hudløst ind i kameraet. Ingen grimasser. Ingenting. Læs mere på: Foto: Miriam Dalsgaard/ politiken Fotografier fanger øjet bedre end ord Når læseren åbner avisen, kigger han først på fotografierne og de andre illustrationer. Derfor gør aviserne sig umage med at finde de bedste billeder. Så er chancen for, at læseren også dykker ned i teksten nemlig større. Også billederne til avisernes spisesedler vælges omhyggeligt ud. Spisesedler er plakatlignende avissider, der sættes op i standere ved butikker og kiosker, og det gælder om at vælge det helt rigtige billede, der får læserne til at standse op og giver dem lyst til at købe avisen for at læse mere. Men gode billeder skal ikke bare sælge aviser, de skal også fortælle en historie i sig selv. Når man vælger et billede til en artikel, er det vigtigt, at man ved, hvad teksten handler om. Billedet og teksten skal nemlig forstærke hinanden. Derfor er det også vigtigt, at fotografen kender historien, inden han tager ud for at fotografere. På den måde kan han tage billeder, der passer til teksten. Dygtige nyhedsfotografer er gode til at forudse, hvad der vil ske. Det skal de være, for ofte har de kun ganske få sekunder til at trykke på udløseren. Hvis de tøver, er det allerede for sent. Bolden er i nettet, dronningen har vinket, og bankrøveren er forduftet. Men nogle gange har fotografen tid til at planlægge, hvad han vil fotografere. Hvis artiklen handler om forurening, tager han måske et billede af en vej med mange biler eller af en osende skorsten. Aviserne bringer også mange portrætter. Nogle af dem er taget som nyhedsbilleder, mens andre er planlagte. De fleste billeder kommer i avisen, fordi de fortæller noget vigtigt om historien. Men det betyder også meget, at de er flotte at se på.

13 n En avisand er en nyhed, der offentliggøres i en avis, men som ikke er sand. Fra Nu Dansk Ordbog en avis om avisen 13 FOTO: Brian Berg/SCANPIX Jeg skal ikke blande mig Af fotograf Brian Berg/ Berlingske Tidende Der er ikke to fotoopgaver, der er ens. Hver opgave kræver sine særlige overvejelser og tanker. Allerførst taler jeg med journalisten om historien. I bilen på vej ud til opgaven tænker jeg så over, om jeg som fotograf kan bidrage med noget ekstra til historien. Ofte er det svært at planlægge, da jeg ikke helt ved, hvad der venter mig ude på stedet. Når jeg tager portrætter, kan jeg flytte rundt på mit motiv, personen som jeg skal fotografere. Men i reportagefotoet vil jeg ikke gøre det. Der skal jeg stå i baggrunden og fotograferer, hvad der sker, uden at blande mig. Ved rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København og urolighederne i dagene efter tager jeg reportagebilleder. Jeg beder altså ikke aktivisterne om at kaste med sten, for at jeg kan få et godt billede. Selvom jeg vidste, at konflikten ville udvikle sig, når politiet ryddede Ungdomshuset, var jeg ikke forberedt på anden måde, end at jeg havde fået en gasmaske og en hjelm af min redaktion. Jeg blev ringet op klokken 7 om morgenen af en kollega, der fortalte, at de var i gang med helikopter og gravko. Vi to mødtes på Jagtvej. Til den slags opgaver er det vigtigt for mig at være sammen med en fotograf, jeg kender, så vi kan holde øje med hinanden, hvis der skulle ske noget med en af os. En fotograf kan ikke lukke øjnene for, hvad der sker foran kameraet. Jeg går ud fra, at de mennesker, der foretager en handling, har tænkt den igennem inden. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, om handlingen er rigtig eller forkert. Jeg fotograferer bare løs. Dog har jeg mine grænser. Fx ville jeg nok ikke bare fotografere en mand, der slog en ældre dame på gaden, men bryde ind og stoppe det. At Ungdomshuset efter min mening ikke skulle have været ryddet er en helt anden sag. Da uroligheder blev voldelige, måtte jeg være meget forsigtig. Både med ikke at få sten i hovedet og med, hvordan aktivisterne havde det med at blive fotograferet. Mennesker reagerer forskelligt på at blive fotograferet, især når de foretager sig noget ulovligt. Men ofte er det sådan, at når fotografen bare tager billeder, bliver der skabt en accept af, at det er ok. Og det var situationen på Nørrebrogade. Jeg kunne fotografere frit. Mine billeder fra urolighederne er meget enkle, og det er både godt og skidt. På den ene side får jeg en klar historie igennem og gør det let for læseren at forstå billedet. På den anden side skal det jo også være et interessant billede, som læseren kan gå på opdagelse i og gøre sig tanker om. Det enkle billede viser ikke det store kaos og de mange aktivister, der stod bag mig. Det er en ulempe. Men jeg satser på, at læserne bruger flere medier til at danne sig et indtryk af begivenheden. Jeg får jo kun ét billede i avisen, og hvordan kan jeg vise alt i bare ét billede? Fotografiet her på siden er taget et par timer efter rydningens start. Aktivister byggede barrikader på Nørrebrogade, og tilskuere var begyndt at snige sig ud på gaden for at opleve det hele fra sidelinjen. Politiet var klar til at rykke ind mod aktivisterne, som til gengæld samlede sten. Der er en stilhed før stormen over det. Berlingske Tidende bragte billeder af anholdelser og stenkastning. Nogen vil måske synes, at der er lidt for meget ro over dette billede. Men for mig er det et vigtigt billede, for i de rolige øjeblikke sker der bestemt også noget. Der bygges hele stemningen op. Jeg ville gerne have fotograferet stemningen inde i en af politibilerne, inden betjentene skulle ud til stenkast og mange hundrede vrede aktivister. Men politiet vil ikke forstyrres i højspændte situationer. Måske har der også dér været stilhed før stormen.

14 n I 1919 var der 158 forskellige dagblade i Danmark. I dag er der 36. en avis om avisen 14 Avisens historie Pressen udvikler sig, når samfundet ændrer sig. Det begyndte med bogtrykkerkunsten, og i mange år var aviserne alene om at tilbyde danskerne information og underholdning. Den elektroniske udvikling med tv, internet og mobiltelefoner ændrer danskernes medievaner og dermed også deres brug af aviser. I midten af 1400-tallet opfandt tyskeren, Johann Gutenberg, bogtrykkerkunsten. Dermed var vejen banet for, at almindelige mennesker i Europa lærte at læse. Men først næsten 200 år efter udkom de første rigtige aviser. Mest berømt er Den Danske Mercurius, der blev udgivet første gang i 1666 af bogtrykkeren og journalisten, eller måske snarere digteren, Anders Bording. Avisen var et månedsblad, der bragte nyt fra ind- og udland og var skrevet på vers. De fleste aviser blev indtil midten af 1800-tallet skrevet af den lokale bogtrykker eller af de læsere, der tilhørte den kulturelle og politiske elite i samfundet. Den ældste danske avis, der eksisterer i dag, er Berlingske Tidende, der begyndte at udkomme i Dengang var den en lille forretningsavis, der var underlagt censur, ligesom alle andre aviser i Europa var på den tid. I løbet af de næste 50 år blev de store regionalaviser, Århus, Aalborg og Fyens Stiftstidende grundlagt. Morgenavisen Jyllands- Posten blev grundlagt i 1878, Dagbladet Politiken i 1884, Ekstra Bladet i 1904 og B.T. i DEN FRIE PRESSE Grundloven og den frie forfatning i 1849 ændrede helt forudsætningerne for at skrive, trykke og distribuere aviser i Danmark. I den første grundlov hedder det: Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Nu kunne enhver lave sin egen avis. HVERT PARTI SIN AVIS Frem til 1. verdenskrig eksisterede der i stort set alle provinsbyer op til fire forskellige dagblade. De udsprang af de fire store samfundsgrupper og deres organisationer. Arbejdere stemte på Socialdemokratiet og læste en socialdemokratisk avis. Husmænd, funktionærer og skolelærere stemte på Det Radikale Venstre og læste en radikal avis. Bønder og gårdejere stemte på Venstre og læste en venstre avis. Og endelig stemte borgerskabet på De Konservative og læste en konservativ avis. Aviserne bestod mest af politiske referater og den politiske leder. I hovedstaden var der mange aviser med forskellige politiske udgangspunkter og med forskellige målgrupper. Gratisaviserne er kommet på gaden I 2001 fik København og senere andre større byer i Danmark to gratisaviser, nemlig Urban og MetroXpress. Ideen med at omdele små, letlæste aviser i tog og busser opstod i Stockholm i 1995, hvor Metro-koncernen søsatte den første Metro-avis. Siden fik de fleste storbyer i Europa deres egen gratisavis. Der er forskellige holdninger til, om gratisaviserne er gavnlige for de betalte dagblade eller ej. På den ene side trækker gratisaviserne annoncer og måske læsere væk fra betalingsaviserne. Men på den anden side har gratisaviser mange unge læsere, som måske senere får lyst til at abonnere på en betalt avis. I 2006 kom den islandske koncern, Baugur, med en ny husstandsomdelt gratisavis i Danmark, nemlig Nyhedsavisen, som blev en realitet i oktober måned. Som modtræk lancerede koncernen JP/Politikens Hus den husstandsomdelte gratisavis, 24timer. Også Berlingske Tidende kom på gaden med en ny gratisavis, Dato, som dog lukkede igen i april Senere samme år blev Nyhedsavisen og 24timer omdelt nogle steder, men også uddelt i trafikken. n Avisbud deler gratisaviser ud på Rådhuspladsen i København. Foto: Jens Dresling /POLFOTO

15 n I 1994 udkom Børneavisen første gang. Børneavisen udkommer en gang om måneden og er Danmarks eneste avis for de 9-14 årige. en avis om avisen 15 I dag er aviserne ikke så toneangivende i debatten, som for bare 30 år siden. Dog kan man af og til tydeligt se, hvordan to aviser behandler samme emne på helt forskellig måde. Medie-år 1440 Gutenberg trykker den første bog 1605 Verdens første avis 1749 Første udgave af Berlingske Tidende 1912 De første radiostationer 1925 Danmarks Radio starter 1939 De første tv-udsendelser OMNIBUSAVISEN Efter 2. verdenskrig bredte den såkaldte omnibusavis sig fra de store københavneraviser til resten af landet. Omnibusavisen er for alle og dækker alle stofområder. (Omnibus = for alle). I dag er der tre landsdækkende omnibusaviser tilbage: Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten. Den hårde konkurrence på dagbladsmarkedet betyder imidlertid, at også disse tre aviser i stigende grad markerer deres forskellighed for at få fat på hver sin gruppe af læsere. LANDSDÆKKENDE FORMIDDAGSAVISER Ekstra Bladet og B.T. er de to såkaldte formiddagsaviser, der findes i Danmark. I dag udkommer de dog ikke om formiddagen, men om morgenen. De kaldes også tabloid-aviser, fordi de udkommer i formatet tabloid. I dag ændrer stadig flere aviser deres format til tabloid, men da begrebet tabloidaviser ofte forbindes med en letlæst, kampagnepræget journalistik, bruger de seriøse aviser ofte betegnelsen kompaktformat. LOKALE OG REGIONALE AVISER I mange byer og regioner i Danmark findes der lokale og regionale aviser, der tilbyder hver deres dækning af den lokale nyhedsstrøm. UGEAVISER Danmark har ved siden af dagbladene et stort antal annoncefinansierede ugeaviser. De husstandsomdeles i bestemte områder ligesom andre reklamemedier, men indeholder ud over annoncer også journalistiske artikler om, hvad der sker i lokalområdet. Nogle af ugeaviserne er dygtige til at fastholde en kritisk linje i journalistikken, andre er så stærkt afhængige af de lokale annoncører, at journalistikken bliver mindre kritisk. Ugeaviserne giver mange mennesker tilstrækkelig viden om lokalt nyt, og de konkurrerer derfor med de lokale og regionale aviser, som man skal betale for. SPECIALAVISER henvender sig til en afgrænset målgruppe, som de deler værdier eller interesser med. Den største specialavis er Børsen, som henvender sig til erhvervslivet. Kristeligt Dagblad, Information og Arbejderen er andre eksempler på specialaviser. Nogle medieforskere spår, at specialaviserne får lettere ved at overleve i kampen om læserne i fremtiden De første danske tv-udsendelser 1988 TV2 starter. Indtil da havde DR monopol i Danmark 1995 De første internet-aviser 2000 Nyheder på mobiltelefonen samt blogs 2001 De første gratis/trafikaviser i Danmark 2006 De første aviser på elektronisk papir (E-Paper)

16 AVISEN I UNDERVISNINGEN en avis om avisen 16 Foto: Mads Hansen/Vejle Amts Folkeblad Danmarksmestre i avisgruppen klasse, 9.a fra Søndermarksskolen Avisproduktion gav godt kammeratskab 9.a fra Søndermarksskolen i Vejle er en af de klasser, der har vundet i aviskonkurrencen Skriv til Avisen, som Avisen i Undervisningen står bag. Præmien er kr. til en fælles skolerejse. Men præmien for 9.a er også et bedre sammenhold i klassen. - Nej. Det er ikke rigtigt! Har vi virkelig vundet? Nej. Nu kniber jeg altså en tåre. Det er Grethe Bech Andersen, der er klasselærer for 9.a på Søndermarksskolen i Vejle, der har svært ved at fatte, at det virkelig er hendes klasse, der netop har fået den glade nyhed, at de har skrevet den bedste avis i klasse gruppen i årets aviskonkurrence. I baggrunden lyder der en hujen fra de 24 elever i 9.a. - Jeg er helt oppe at køre! For selvom jeg synes, at vi har lavet en vildt god avis, så havde jeg aldrig regnet med, at vi ville vinde, siger Wisam Al Abed, som sammen med Trine Sørensen er chefredaktør for Klöverbladet, som vinderavisen hedder. Årets tema var Hvem bestemmer over naturen?, og det var der 1267 klasser med i alt elever, der kastede sig over. Konkurrencens bedømmelseskomite var imponeret over, at 9.a s journalister på Klöverbladet har været omkring forskellige journalistiske genrer, blandt andet ved at lave en rundspørge med børn, at skrive en god leder og at Lav jeres egen avis n Skriv til avisen er en aviskonkurrence for klasser. n Konkurrencen finder sted hvert år i uge 44. n Hver klasse skal lave deres egen avis på fire A3 sider om et givet emne. Snak med jeres lærer om aviskonkurrencen. Måske kan I være med? Læs mere på www. aiu.dk under Skriv til avisen. tegne en tegneserie. Og så har eleverne været meget ude hos kilderne. Blandt andet har de interviewet miljøminister Connie Hedegaard (K) og heksen Dannie Druehyld fra Rold Skov. Alle fra klassen har været med enten som skrivere, redigerende, fotografer, layoutere eller redaktører. Ud over at klassen er blevet dygtigere til disciplinen at skrive journalistisk, er de blevet rystet grundigt sammen. Og det var der et stort behov for. AVISRAPVER1 MADE IN THE EU, PLACE OF MANUFACTURE AS STATED ON LABEL MARKETED AND DISTRIBUTED BY AVISEN I UNDERVISNINGEN, DENMARK PROMOTIONAL COPY ONLY, NOT FOR RESALE P & C AVISEN I UNDERVISNINGEN, DENMARK AVISEN I UNDERVISNINGEN Taur Gør det for dig selv Hvor f er udland? Casper går i 10. klasse på Sankt Annæ Gymnasium. Hver dag producerer han en 4-siders avis sammen med sine klassekammerater. Og i parallelklassen gør de det samme. Se filmen om de to klassers kamp for at blive færdige inden deadline. DVD en varer i 28 min. Pris 70 kr. Kan bestilles på Avisen i Undervisningen præsenterer Taur Gør det for dig selv Rap om avisens fordele Gør det for dig selv handler om avisen som medie og opfordrer de unge til at tage den til sig. For at holde sig orienteret. For at fordybe sig. For at deltage i debatten. Gør det for dig selv henvender sig til elever i klasse og i ungdomsuddannelserne. Gør det for dig selv kan kickstarte et avisprojekt eller indgå som tekst i undervisningen. Rappen kan downloades eller streames fra Samme sted er der adgang til selve teksten, opgaver og en instrumentalversion til elevernes egen avis-rap. Aviser kan bruges til mange ting. Her bruger rapperen Taur den som tørklæde. Foto: Cecilie Abildgaard. Fakta om AiU Avisen i Undervisningen (AiU), som er en afdeling under Danske Dagblades Forening, er navnet på alle danske avisers fælles tilbud til undervisningsverdenen. AiU arbejder med at placere avisen som et centralt medium i børns og unges bevidsthed og understrege pressens betydning for demokratiet. AiU arbejder med at fremhæve avisen som en uundværlig informationskilde, meningsdanner og et væsentligt debatforum og dermed gøre den til en naturlig del af undervisningen. Se mere på aiu.dk. Find inspiration og gratis undervisningsmaterialer på avisnet.dk. Cd en er produceret af Rap om aviser - Du ka lære så meget, for der sker så meget, rapper Taur på avis-rappen Gør det for dig selv. Rappen kan downloades fra dk/rap, hvor der også er adgang til selve teksten og en instrumentalversion, så I kan lave jeres egen avis-rap. 01 Gør det for d 02 Gør det for d Gør det for dig se T. Gundersen, S. Axelgaard Intro Uanset hvem du er, og hvord rundt om // En avis sørger for du kommer Er du sportsmand, Guds mand ind- og udland // En avis sørger for du kommer Vers 1 Der nog n, der lever på n sky Ligegyldigheden findes i din b Der da måder o brug tid på diskutér // Men der intet der er værr e vide mer // Isolér sig på caféer, eller hje PC ern // Ligeglad mæ hva der sker ru Og det akkumulér så der bli Der ikk filtrér o derfor ikk At der bli r lagt op til flygtigh O det surt, når man ku tjekk dybde i sted t // For der så meget ignorance, Det ku være fedt o gi nuanc Men det svært o nå o blive Hvis du skal se 10 reklamer i k Bestil aviser til klassen og bøger om journalistik og aviser på - Læs om de journalistiske genrer, billeder og meget mere på n en avis om Avisen er produceret af Avisen i Undervisningen og Ugeaviserne, Pressens Hus, Skindergade 7, 1159 København K, tel: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Holck Rantorp Redaktion: Aslak Gottlieb, Christina Ove Holm, Sven Aage Linde Layout: Lotte Kirkeby Fotos: Anita Corpas Download af PDF-format:

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk

Medieinformation KONTAKT. Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk Medieinformation 2016 KONTAKT Peder van der Schaft Tlf. 30 22 33 44 ps@aarhuspanorama.dk aarhuspanorama.dk OM AARHUS PANORAMA Aarhus Panorama er et lokalt gratismagasin, der med nysgerrighedens lygte søger

Læs mere

Sagprosa. En introduktion.

Sagprosa. En introduktion. Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman

Afsluttende opgave Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Afsluttende opgave Kommunikation/it 16-05-2008 Roskilde Tekniske Gymnasium Emad Osman Indledning I denne afsluttende opgave har fået vi et emne for og nogle under emner vi kan vælge imellem fx markedsføring,

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner?

Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvornår tilbyder Det Kongelige Teater billetter til 100 kroner? For unge under 25 Om tirsdagen For grupper Om fredagen X 1. Hvad koster telefon + fri sms om måneden?

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Avisens Genrer. Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund

Avisens Genrer. Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund Avisens genrer Avisens Genrer Man skelner mellem informationsgenrer og opinionsgenrer: Information: Informative artikler Nyhedshistorie Reportage Interview Baggrund Opinion (betyder mening): Debatskabende

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Politikens journalistik og etik Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners

Politikens journalistik og etik Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners Politikens journalistik og etik Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners indflydelse. Denne uafhængighed er en forudsætning for

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Medieguide til lokalgrupper

Medieguide til lokalgrupper Medieguide til lokalgrupper Fortællingen om SOS Børnebyerne lever stærkest blandt jer frivillige. På de næste sider finder I tips og tricks til, hvordan I kan få lokalgruppens historier i de lokale medier.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Planchestatistik. Antal plancher: 59. Fordelt på 27/M og 30/K. Aldersgrupper (12-15 og 16-19 år) Fordeling på K:

Planchestatistik. Antal plancher: 59. Fordelt på 27/M og 30/K. Aldersgrupper (12-15 og 16-19 år) Fordeling på K: Planchestatistik Antal plancher: 59 Fordelt på 27/M og 30/K Aldersgrupper (12-15 og 16-19 år) Fordeling på K: 12-15 år antal plancher: 17 = 30% 16-19 år antal plancher: 13 = 2 Fordeling på M: 12-15 år

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Høring om medieansvar

Høring om medieansvar Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Side 1 af 7 Høring om medieansvar Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby Thomas Jefferson var i 1776

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. Store klager over bankens korte åbningstider, læs mere side 8 Onsdag 1. feb. 2012 BELLASUND AVIS Byrådet Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. MGP Vinderen af dette års MGP var Energy

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere