Rottebekæmpelse 2009 Teknisk Forvaltning

Transkript

1 TMU-møde den , bilag til pkt Rttebekæmpelse 2009 Teknisk Frvaltning

2 Årsrapprt fr rttebekæmpelsen 2009 Sammenfatning I denne årsrapprt fr rttebekæmpelsen i Hvidvre Kmmune i 2009 resumeres erfaringerne fra det første år, hvr kmmunen selv har varetaget pgaven med egen rttebekæmper. Opgaven blev hjemtaget pr. 1. april Samtidig har det været året fr implementeringen af kmmunens nye rttestrategi. Sammenfattende kan det siges, at bekæmpelsen er blevet styrket væsentligt i det frløbende år. Hver enkelt anmeldelse af rtter er blevet håndteret grundigere g der er fulgt p på de nødvendige tiltag indtil sagerne har kunnet lukkes. En række sager har været meget ressurcekrævende, sm ftest frdi grundejeren har ventet fr længe med at anmelde rtterne, g prblemet dermed er blevet mere mfattende. Infrmatinen til brgere, bligselskaber g virksmheder er øget med udvikling af nye materialer g ved tæt dialg i de enkelte sager. Grundigheden har været ressurcekrævende g det har været nødvendigt at hyre ekstern bistand fra et skadedyrsbekæmpelsesfirma, der dg har fungeret sm medarbejder i frvaltningen med dertil hørende tæt dialg. Kmmunens strategi mfatter planer m frebyggende arbejde på egne bygninger, men dette har endnu ikke kunnet igangsættes på grund af manglende ressurcer. Der har i 2009 været tale m indkøring af persnale g nye rutiner, så det er håbet, at der i 2010 vil kunne tages fat på det frebyggende arbejde. Det vil afhænge af antallet af anmeldelser g sagernes karakter. Der har i 2009 været 1208 anmeldelser. Det er en stigning på 15 % i frhld til sidste år. På ca. 100 private ejendmme er der fretaget reparatin af defekte klakker. Antallet af anmeldelser afspejler bl.a. brgernes pmærksmhed på prblemet med rtter, g derfr kan et øget antal anmeldelser ikke alene bruges sm mål fr, hvrdan rttebelastningen i kmmunen er. Det er dg håbet g frventningen, at en længere peride med grundig rttebekæmpelse vil medføre et fald i anmeldelserne. En af de største rtter fanget i 2009: 435 gram Side 1 af 12 sider

3 Rttebekæmpelse i Hvidvre 2009 Egen rttebekæmper Hvidvre Kmmune har sm nget nyt hjemtaget rttebekæmpelsen. Gennem mange år er anmeldelser af rtter blevet håndteret af et eksternt firma, men med Budget 2009 blev der afsat midler til ansættelse af egen rttebekæmper. Den nye rttebekæmper, sm er klakmester, blev ansat pr. 1. april g fik autrisatin sm rttebekæmper fra By- g Landskabsstyrelsen pr. 1. ktber. At kmmunen har hjemtaget pgaven med rttebekæmpelsen, har medført etableringsudgifter til uddannelse, bil, tøj, diverse udstyr mv. Disse udgifter er dg så rigeligt pvejet af den langt mere effektive bekæmpelse, det er muligt at fretage, når der er tæt dialg mellem den udførende g de administrative medarbejdere samt den øgede vidensdeling, der fregår, når bekæmperen har sin daglige gang på frvaltningen. Udver den daglige dialg hldes der ugentlige møder i rtteteamet. Endeligt er håndhævelsen lettere ude hs brgerne, når det er myndigheden selv, der møder p. Rtteteamet At der er ansat én rttebekæmper, betyder, at rttebekæmpelsen er sårbar i frbindelse med ferier, rlv g sygdm. Dette er i 2009 klaret ved at hyre en ekstern skadedyrsknsulent ind. Den eksterne medarbejder har været hyret til at løse pgaven på lige fd g med daglig gang på frvaltningen. I 5 måneder har rttebekæmperen således været suppleret af en medarbejder fra et eksternt firma. De t af månederne pga. barselsrlv g de tre øvrige pga. strt arbejdspres. Det er blevet pririteret at behandle alle anmeldelser grundigt både hvad angår undersøgelse, bekæmpelse g kmmunikatin med brgeren. Denne grundighed sikrer, at årsagen til rtteprblemet findes, så der kan sættes ind med de rette tiltag. Grundighed er tidskrævende, g det har derfr været småt med tid til pfølgende tilsyn. Større sager g sager med rtter indendørs er blevet fulgt tæt, mens sager, hvr der er lavet aftaler m udbedringer, ikke har fået pfølgende tilsyn før efter p til tre måneder. Dette er ikke i verensstemmelse med instruksen fr rttebekæmpelsen eller befrdrende fr en effektiv bekæmpelse, g det er én af grundene til, at der er hyret supplerende ekstern bistand i perider. Side 2 af 12 sider

4 Øget administrativ håndhævelse Med ønsket m at fremme en effektiv rttebekæmpelse g sikring følger et stykke administrativt arbejde, der dels består i at håndhæve rttelvgivningen vha. påbud mv. g dels at infrmere bredt samt føre mere direkte dialg med brgere, bligselskaber g virksmheder. Dette arbejde er blevet pririteret højt g har ptaget mere end det afsatte halve årsværk. Når det er knstateret, hvilke tiltag, der er nødvendige på en ejendm, aftales udførelsen i langt de fleste tilfælde med grundejeren. Der er udarbejdet et tilsynsskema, hvrpå det afkrydses, hvilke tiltag, det er aftalt, at grundejeren skal udføre fr at fremme rttebekæmpelsen. Skemaet returneres til frvaltningen sm dkumentatin fr, at arbejdet er udført. Dkumentet har ingen retsvirkning g er alene et pejlemærke fr frvaltningen, så der kan følges p på de sager, hvr grundejeren ikke har gjrt sm aftalt. (Bilag påtale) Når der er tale m delt ejerskab f.eks. andelsbligfreninger, ejerfreninger eller lignende, er der givet påbud. Ligeså er der givet påbud, hvis grundejeren ikke har udtrykt vilje til at fretage de nødvendige tiltag. Der er i alt givet 42 påbud. I 2 tilfælde er påbuddet ikke blevet efterkmmet g er derfr blevet fulgt p af en indskærpelse. (Bilag Skabeln fr varsling g påbud.) Kvalitetsstyring Hvidvre Kmmune er sm alle andre kmmuner pålagt krav m kvalitetsstyring på miljø- g naturmrådet pr. 1. januar Det betyder, at der gså på rttebekæmpelsen er udarbejdet en prcedure g en instruks fr, hvrdan arbejdet håndteres. Begge dele er vedlagt (bilag KS-prcedure). Arbejdet med disse dkumenter har været en integreret del af udviklingen af arbejdsrutiner g samarbejdsrelatinerne mkring rttebekæmpelsen. Anmeldelser Der har i 2009 været 1208 anmeldelser. Det er en stigning på 15 % i frhld til 2008 g på 170 % i frhld til niveauet i årene Udvikling af anmeldelser på rttemrådet i Hvidvre Kmmune Anmeldelser Årstal Side 3 af 12 sider

5 Årsagen til stigningen er ukendt, men der er flere faktrer, der kan spille ind: Varmere klima Manglende ræve, frdi de fleste døde i vinteren 2007 af sygdmmen skab. Øget pmærksmhed fra brgernes side Aldersbetinget nedbrud af klakkerne Øget fødemængde sm følge af fuglefdring Da antallet af anmeldelser bl.a. afspejler brgernes pmærksmhed på prblemet med rtter, kan et øget antal anmeldelser ikke alene bruges sm mål fr, hvrdan rttebelastningen i kmmunen er. Det er dg håbet g frventningen, at en længere peride med grundig rttebekæmpelse vil medføre et fald i anmeldelserne. Rtte fanget i levende fangende fælde Side 4 af 12 sider

6 Evaluering af Rttestrategi 2009 Mål g indsatsmråder Hvidvre Kmmune vedtg ved årsskiftet en rttestrategi, sm definerede mål fr en effektiv rttebekæmpelse g fastlagde indsatsmråder g aktiviteter, der skal realisere målene. Behvet fr en strategi pstd, frdi der gennem de senere år er set en str stigning i antallet af anmeldelser af rtter. I strategien arbejdes både med at fretage en effektiv bekæmpelse, når rtterne knstateres, g at frebygge prblemer med rtter praktivt. Strategien er vedlagt (bilag strategi). Kmmunen har følgende mål fr rttebekæmpelsen: Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen. Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Brgerne plever tryghed i frhld til rtter, idet de ved, hvad de skal gøre, hvis de bserverer rtter, g de plever at prblemerne bliver løst. Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv. Vi reducerer rttebestanden i klakkerne med de mest effektive bekæmpelsesmetder. Udledning af rttegift til vandmiljøet er begrænset mest muligt. Vi er til stadighed rienteret m viden g erfaringer på landsplan g deltager i undersøgelser g frsøg, der kan udvikle mrådet. Strategien til pfyldelse af målene rummer en række indsatsmråder: A. Udbedring af defekte klakker. B. Infrmatin til brgere g virksmheder. C. Udvikling af brugen af Pestikm. D. Gegrafisk verblik ver sikringsrdninger. E. Bekæmpelse af rtter i klakkerne. F. Tilsyn i landzne g på landbrugsejendmme i byzne. G. Årsrapprt. H. Rttebekæmpelse på mtrvejs- g jernbaneskråningerne. I. Deltagelse i erfa-grupper i Danva-regi. J. Frebyggende arbejde på kmmunale ejendmme. K. Særlig indsats verfr fødevarevirksmheder. Nedenfr gennemgås arbejdet indenfr indsatsmråderne. Side 5 af 12 sider

7 A. Udbedring af defekte klakker Der er på baggrund af rtteanmeldelser siden den 1. april 2009 knstateret ca. 100 defekter på private stikledninger i I ca. halvdelen af tilfældene er defekterne udbedret efter aftale mellem rttebekæmperen g grundejeren. I de resterende tilfælde er der enten pga. delt ejerskab eller pga. uvilje fra ejerens side - sendt frvarsel af påbud g i ca. 25 % gså påbud. Klakbrud I henhld til rttestrategien skulle der gives påbud i alle sager med klakbrud, men det std hurtigt klart, at dette administrativt ville blive ufrhldsmæssigt tungt. Det viste sig gså, at grundejerne generelt lever p til tilliden, der udvises ved mundtlige aftaler. Årsrapprten skulle ifølge rttestrategien vedlægges en liste med de berørte ejendmme. Dette er fravalgt af hensyn til grundejerne. Listen berr i frvaltningen. Der har været tre stre sager i bligselskaberne Bredalsparken/Grenhusene, Friheden g Baunebakken. Her har der været ført en tæt dialg mellem bligselskab g frvaltning m løsning af prblemerne, sm har haft udspring i såvel klak- sm renvatinsfrhld. Der har været ca. 15 svære sager i énfamilieshuse, hvr rtterne har færdedes inde i husene g været svære at bekæmpe. De svære sager pstår, når der går fr lang tid fra rtterne får adgang til huset g til prblemet erkendes g anmeldes til frvaltningen. Ngle af de svære sager har været på ejendmme, der af den ene eller anden grund har været frladt i en peride, eller hvr ejerskabet ikke har kunnet fastslås. Rttebekæmperen har i 2009 knstateret ca. 16 defekter på det ffentlige klaknet. Disse defekter er blevet udbedret af Hvidvre Frsyning. Der er aftalt en prcedure fr samarbejdet, der sikrer gd kmmunikatin g pfølgning. Der er afhldt flere møder m rtter med frsyningen i årets løb. Der er aftalt prcedure fr samarbejdet med byggemyndigheden i sager, hvr der knstateres ulvlige installatiner. B. Infrmatin til brgere g virksmheder En vigtig del af en effektiv rttebekæmpelse er infrmatin. Dels er det vigtigt, at brgerne ved, at rtter skal anmeldes, så bekæmpelsen kan kmme i gang hurtigst muligt, g dels er der mange ting, sm brgere g virksmheder kan gøre fr at frebygge rtteangreb g tilhld. Side 6 af 12 sider

8 Der er udarbejdet en lang række skriftlige materialer i årets løb. Materialerne er vedlagt sm bilag: Generel infrmatin Der er i Hvidvre Avis blevet indrykket annncer m, at rtter skal anmeldes, g m at fuglefrdring er frbundet med risik fr at tiltrække rtter. I efteråret er der indrykket en annnce m, at der blev fretaget landznetilsyn. (Bilag Annncer) Hvidvre Avis bragte frvaltningens artikel m rtter g fuglefdring, hvr brgerne blev infrmeret m fdring af fugle g de prblemer med rtter, det kan medføre (bilag Fuglefdring). I Miljøavisen er virksmhederne gjrt pmærksm på rtteprblematikken ved artiklen Det skal være sværere at være rtte i Hvidvre (bilag Miljøavis). Hjemmeside Kmmunens hjemmeside er blevet udbygget med rttestrategien, men derudver er der ikke tilført mere materiale. Med en henvisning til gd infrmatin på By- g Landskabsstyrelsens hjemmeside g et ntat fra Skadedyrslabratriet, er brgerne dækket gdt ind. Nærværende årsrapprt vil blive lagt på hjemmesiden efter plitisk behandling. Infrmatin m rtter på kmmunens hjemmeside Infrmatin i frbindelse med anmeldelser Der er udarbejdet en skrivelse, sm alle anmeldere af rtter får med psten umiddelbart efter anmeldelsen. Skrivelsen frtæller m brgerens muligheder fr at tage aktiv del i bekæmpelsen g m, hvrdan man kan rttesikre sin ejendm. (Bilag Anmelderbrev) Infrmatin til særlige grupper Der havde gennem en længere peride været mange anmeldelser fra grundejerfreningen Baunebakken, g rttebekæmperen knstaterede ved gentagne besøg, at der mange steder i freningen manglede sikring af udluftninger. Der blev derfr udsendt en skrivelse til alle grundejere i Baunebakken med vejledning i sikring md rtter. (Bilag Baunebakken). Siden hen er der kun anmeldt rtter et par gange fra freningen. Side 7 af 12 sider

9 Der er på pfrdring fra grundejerfreningens frmand sendt en særlig skrivelse til grundejerne i Svanemsen m rttesikring g frebyggelse. (Bilag Svanemsen) I Bredalsparken/Grenhusene har der været særlig mange rtteanmeldelser i Der har været hldt møder mellem Miljøafdelingens rttemedarbejdere g Bredalsparken/Grenhusenes ejendmskntr g bestyrelse fr sammen at finde frem til en plan fr at kmme rtterne til livs. I frbindelse med bekæmpelsen af rtter i Bredalsparken/Grenhusene blev der udarbejdet materiale til beberne; hhv. et husstandsmdelt brev g pslag til pgangene. Derudver sendes der månedligt statusrapprter mellem Miljøafdelingen g Ejendmskntret. (Bilag Bredalsparken1 g 2). Det har vist sig, at særligt klaknettet har været skyld i mange rtter, g der er udarbejdet en plan fr reparatin af klakkerne. Individuel infrmatin Rttebekæmperen har haft særlig fkus på en grundig mundtlig vejledning af grundejere/bebere enten persnligt, hvis der har været ngen hjemme ved tilsynet eller pr. telefn. I de tilfælde, hvr brgeren ikke er hjemme, efterlades en besøgsseddel i pstkassen med pfrdring m at kntakte rttebekæmperen. (Bilag besøgsseddel). Planlagt kampagne Der var i strategien planer m en kampagne i 2009 rettet md bligselskaberne g deres bebere samt villaejerne med brug af hustandsmdelt materiale. Denne kampagne er endnu ikke gennemført. Materialet mtalt under infrmatin til særlige grupper har en karakter, så det egner sig til en sådan kampagne, sm frventes gennemført i C. Udvikling af brugen af Pestikm Alle anmeldelser indtastes i den internetbaserede database Pestikm via kmmunens hjemmeside eller Brger.dk. Dette sker enten ved, at brgerne indtaster direkte eller ved, at de ringer til frvaltningen, sm så indtaster i Pestikm. Frdelingen mellem disse t muligheder er ca. 50/50. Startbillede fr Pestikm Side 8 af 12 sider

10 Rttebekæmperen anvender Pestikm via en bærbar cmputer i bilen, så al infrmatin m anmeldelsen g tidligere tiltag på ejendmmen er tilgængelige ved tilsynet. Pestikm anvendes til at sikre pfølgning på sagerne, sm ikke lukkes, før der er aflagt et afsluttende tilsyn g eventuelle fælder g bekæmpelsesmidler er indsamlet på ejendmmene. Der skrives besøgsrapprter, hvr årsag, handling, evt. påtale mm. nteres. Derudver anføres det i Pestikm, når der meddeles varsler, påbud g indskærpelser. I strategien står der bl.a. at der i Pestikm skal lægges fts af klakbrud. Det er dg ikke muligt at lægge fts i Pestikm. Fts er i stedet fr lagt i Miljøafdelingens billedgalleri. Det har ikke været muligt, sm planlagt, at samkøre Pestikm med GIS, så der kan dannes et gegrafisk verblik ver anmeldelserne. Der vil I 2010 blive arbejdet med at finde løsninger, der kan integrere GIS. D. Gegrafisk verblik ver sikringsrdninger Bekæmpelsesfirmaer, der udbyder sikringsrdninger, har pligt til at anmelde nye aftaler til kmmunen. Det er kmmunens erfaring, at dette fr en del firmaers vedkmmende kun sjældent sker. Kmmunen sendte i ktber et brev til 23 skadedyrsbekæmpelsesfirmaer, hvr der blev gjrt pmærksm på plysningspligten, g firmaerne blev pfrdret til at sende lister ver, hvilke aftaler de havde i Hvidvre. Kmmunen mdtg tilbagemeldinger fra 11 firmaer g har nu en pdateret liste ver de sikringsrdninger, der er i Hvidvre. Ved pdateringen blev der registreret ca. 50 nye aftaler, kmmunen ikke havde kendskab til tidligere. Ifølge de mdtagne plysninger har 11 firmaer indgået 125 aftaler m sikringsrdninger i Hvidvre. Det er ikke muligt at lave et database med sikringsrdninger i Pestikm, men en liste pdateres hver gang nye meldinger kmmer ind. Arbejdet med at samkøre data med GIS, fr at få et gegrafisk verblik, er endnu ikke gennemført. Brevet mindede gså bekæmpelsesfirmaerne m, at alle tegn på rtter skal meldes til kmmunen, gså selv m der er indgået sikringsrdninger. Det har betydet, at firmaerne nu melder til kmmunen, når der bserveres tegn eller spr på rtter jf. lvgivningen. Giftstatin til sikringsrdning Side 9 af 12 sider

11 Kmmunen er i henhld til lvgivningen frpligtet til at varetage rttebekæmpelsen, men i henhld til Vejledning fra Miljøstyrelsen N2. 1, 2005 vergår pligten til sikringsfirmaerne, når der knstateres rtter på ejendmme, hvr der er indgået aftale m sikringsrdning. Under alle mstændigheder skal anmeldelsen af rtterne tilgå kmmunen. Det er kmmunens erfaring, at der kan være prblemer i delingen af frpligtigelser g plysninger. Der er desværre set eksempler på steder, hvr der er tegnet sikringsrdninger, men hvr rttesikringen har været meget mangelfuld, g tilhld af rtter er blevet verset. Dertil kmmer, at det er udkumenteret, hvrvidt en rdning, hvr der skiftes gift fire gange m året, faktisk har en effekt på rttebelastningen. Hvidvre Kmmune har planer m at indkalde sikringsfirmaerne til et dialgmøde i 2010 med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde mkring rttebekæmpelsen. Et emne fr mødet vil gså være brugen af frskellige gifttyper. Hvidvre Kmmune ønsker at sikre, at der anvendes den mildest mulige gift, g da der ikke er knstateret immunitet i Hvidvre, vil det være tilstrækkeligt at anvende brmadiln, sm er den mildeste anvendte gift i Danmark. Kmmunen er ikke myndighed i spørgsmålet m giftanvendelsen, denne myndighed varetages af By- g Landskabsstyrelsen. E. Bekæmpelse af rtter i klakken Der er kun ngle ganske få steder blevet bekæmpet rtter i klakkerne med gift. Dette skyldes frvaltningens manglende tiltr til metden, hvrfr der ikke er pririteret ressurcer til at fretage udlægning af gift g pfølgning. I Baunebakken er der etableret bekæmpelse i klakkerne med de nye Wisetraps; fælder, der kvaser rtten, når den registreres ved hjælp af en varmecensr. Der har ikke været ressurcer til at følge tilstrækkeligt p på frsøget, men det lader til, at det har reduceret rttebelastningen i mrådet g antallet af anmeldelser. Rttefælden Wisetrap Side 10 af 12 sider

12 I et par tilfælde er der anvendt Wisetraps i skelbrønde på villaejendmme, der har været særligt belastet med rtter. De har vist sig effektive til at aflive de rtter, sm har været vant til at have adgang til ejendmmen via tidligere brud på klakken. I 2010 vil fælderne blive flyttet til andre mråder, der er særligt belastede. F. Tilsyn i landzne g på landejendmme i byzne Kmmunen er frpligtet til at føre tilsyn med vennævnte ejendmme i t årlige kampagner. I Hvidvre er der 39 ejendmme, sm denne pligt vedrører. Da det var knapt med ressurcer til reaktiner på rtteanmeldelser, ansøgte kmmunen Byg Landskabstyrelsen m at få dispensatin fr den ene af de t kampagner. Denne blev givet. Kmmunen ønskede at gennemføre tilsynene med høj kvalitet, da det var første gang kmmunen selv std fr kampagnen. Efterårets kampagne blev gennemført i ktber g viste, at 5 ejendmme havde rtter, sm herefter blev bekæmpet. Der blev lagt vægt på at grundejer/bruger var til stede ved tilsynet, hvilket ellers ikke er et krav ved den slags tilsyn. Det var særligt plag af fder, der udgjrde et prblem med tiltrækning af rtter. En del af ejendmmene er helt almindelige villaer, der er placeret i landzne, g disse var der generelt ingen prblemer med. G. Årsrapprt Denne årsrapprt skal tjene sm evaluering af g dkumentatin fr rttebekæmpelsen. Rapprten vil blive frelagt Kmmunalbestyrelsen, lagt på kmmunens hjemmeside, fremsendt til By- g Landskabsstyrelsen samt fremsendt til andre kmmuner til inspiratin. H. Jernbane g mtrvejsskråningerne Der er igen i år set prblemer med rtter på jernbane g mtrvejsskråningerne. Jernbanestrækningen mellem Åmarken g Friheden statin blev på pfrdring fra kmmunen ryddet af BaneDanmark i juli. Efter rydningen kunne den egentlige rttebekæmpelse starte, g siden da er der ikke registreret anmeldelser m rtter på g fra skråningen. Der vil være behv fr frtsat fkus g tiltag på skråningerne i samarbejde med hhv. BaneDanmark g Vejdirektratet. I. Deltagelse i erfagrupper i Danva-regi Frvaltningens medarbejdere på rttemrådet har deltaget i 2 erfamøder i Danvaregi samt en temadag m rtter arrangeret af LIVA. Hvidvre har taget initiativ til prettelse af en erfa-gruppe i Vestegnssamarbejdets Miljøfrum. Et kmmissrium er udarbejdet g gdkendt af styregruppen. Første møde blev hldt i nvember. Hvidvre Kmmune tager ansvar fr kmmende møder, aktiviteter mm. Gruppen har planlagt at mødes ca. 4 gange årligt. J. Frebyggende arbejde på kmmunale ejendmme Rttestrategien rummer planer m at fretage frebyggende besøg på kmmunens egne ejendmme i en 3-4 årig tilsynsrunde. Dette arbejde har der endnu ikke været ressurcer til at tage fat på. Der har været afhldt t møder med Bygningsafdelingen, hvr gde råd g erfaringer m frebyggelse er blevet udvekslet. Derudver er der kun blevet fretaget knkrete bekæmpelsespgaver. Side 11 af 12 sider

13 Det er frtsat et strt ønske at rttesikre kmmunens egen bygningsmasse både af hensyn til alle de mange brugere af ejendmmene g sikringen af de fysiske værdier samt den generelle reduktin af rttebelastningen, sm det vil bidrage til. K. Særlig indsats verfr fødevarevirksmheder Der har kun været ganske få anmeldelser på fødevarevirksmheder i I disse tilfælde er Fødevarereginen kntaktet. Der har været dialg med Fødevarereginen m prceduren ved knstatering af rtter samt tegn på disse. Det er blevet aftalt, at når kmmunens medarbejdere kntakter Fødevarereginen ved knstatering af rtter i en fødevarevirksmhed, tager Fødevarereginen på tilsyn på virksmheden, mens kmmunen frtsat tager sig af selve bekæmpelsen. Bilagsversigt Bilag A: Påtale Bilag B: Skabeln fr varsling af påbud Bilag C: Skabeln fr påbud Bilag D: Kvalitetsstyringsprcedure Bilag E: Kvalitetsstyringsinstruks Bilag F: Rttestrategi 2009 Bilag G: Annnce m landznetilsyn m.v. Bilag H: Artikel m fuglefdring Bilag I: Artikel fra Miljøavisen Bilag J: Skrivelse til anmeldere Bilag K: Skrivelse til alle grundejere i Baunebakken Bilag L: Skrivelse til alle grundejere i Svanemsen Bilag M: Opslag til pgangene i Bredalsparken Bilag N: Skrivelse til beberne i Bredalsparken Bilag O: Besøgsseddel Side 12 af 12 sider

14 BILAG A Rttesikring På (adresse) er det ved kmmunens rttebekæmpers besøg den (dat) vurderet, at det er nødvendigt at få fretaget følgende tiltag sm: Inspektin af klak g evt. udbedring af klakbrud af autriseret klakmester (husk stempel g underskrift) Oprydning på ejendmmen sm aftalt med rttebekæmper Stppet fuglefdring på ejendmmens arealer sm aftalt med rttebekæmper Randsikring af ejendmmen sm aftalt med rttebekæmper Andet Det er aftalt med grundejer, at tiltagene fretages hurtigst muligt, hvrefter dette brev underskrives g sendes til kmmunen. Dat, stempel g underskrift af autriseret klakmester Dat samt grundejers navn g underskrift Det underskrevne brev sendes til: Hvidvre Kmmune Teknisk Frvaltning Miljøafdelingen Høvedstensvej Hvidvre Teknisk Frvaltning frventer at mdtage brevet senest 2 uger efter rttebekæmperens besøg. Spørgsmål rettes til Teknisk Frvaltning, Miljøafdelingen på tlf. nr Få flere infrmatiner på

15 BILAG B Grundejer(e) Adresse Pstnr. + by Ejendmmens adresse - Frvarsel af påbud m sikring md rtter Hvidvre Kmmunes rttebekæmper har den dat knstateret, at der på ejendmmen er prblemer med defekter i klaksystemet. Defekterne giver anledning til rtter på ejendmmen. Hvidvre Kmmune har til hensigt dags dat + 2 uger at påbyde Dem vedlagte afgørelse i henhld til 9 i bekendtgørelse m bekæmpelse af rtter. Frinden meddelelse af denne afgørelse har De ret til aktindsigt, herunder at få rientering m sagen g til at udtale Dem m mkstninger, frdele g ulemper ved denne afgørelse. Hvidvre Kmmune skal have Deres skriftlige bemærkninger til den varslede afgørelse senest den dat + 1½ uge. Såfremt De har spørgsmål vedrørende denne sag, er De velkmmen til at kntakte sagsbehandleren på tlf [lkalnummer]. Med venlig hilsen Carsten Raad Petersen Miljøchef sagsbehandlers navn g stilling

16 BILAG C Grundejer(e) Adresse Pstnr. + by Vejnavn g nummer - Påbud m sikring md rtter Hvidvre Kmmunes rttebekæmper har den dat knstateret, at der på ejendmmen er prblemer med defekter i klaksystemet. Defekterne giver anledning til rtter på ejendmmen. Ifølge Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 skal kmmunen sørge fr, at der fretages en effektiv bekæmpelse af rtter. I henhld til 9 i bekendtgørelsen kan Kmmunalbestyrelsen meddele grundejerne påbud m undersøgelse samt udførelse af de frnødne franstaltninger. Hvidvre Kmmune frvarslede den dat nedenstående påbud g har i varslingsperiden ikke mdtaget ngle bemærkninger. Hvidvre Kmmune meddeler derfr påbudet. Såfremt der er mdtaget bemærkninger, nteres sagens frløb i dette afsnit. Påbud Hvidvre Kmmune skal i henhld til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2007 m bekæmpelse af rtter påbyde Dem følgende: At lade en autriseret klakmester undersøge g udbedre skaderne på klakken, så rtterne ikke længere har mulighed fr at frlade klakken. At fremsende skriftlig redegørelse m gennemførelsen af vennævnte franstaltninger. Evt. andet De påbudte franstaltninger skal være gennemført hurtigst muligt g senest den XX. (dat fr afsendelse af påbud + 2 uger). Klagevejledning Påbudet kan, jf. bekendtgørelsens 18, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Eventuelt søgsmål til prøvelse af denne afgørelse skal være anlagt senest 6 måneder efter mdtagelsen, jf. miljøbeskyttelseslvens 101, stk. 1, dvs. dat. Såfremt De har spørgsmål vedrørende denne sag, er De velkmmen til at kntakte sagsbehandleren på tlf. sagsbehandlers tlfnr. Med venlig hilsen Carsten Raad Petersen Miljøchef Sagsbehandlers navn g titel

17 BILAG D 12.R0.01. Skadedyr Prcedure vedr. skadedyrsbekæmpelse Versin: 2 Gdkendt / hbu Dkumentansvar: mye Frfatter: mye Erstatter: Versin 1 Prcedure Indhldsfrtegnelse 1. Frmål 2. Gyldighed 3. Ansvar 4. Fremgangsmåde 5. Lvgivning 6. Kvittering fr læsning 1. Frmål At servicere g henvise brgerne i frhld til bekæmpelse af skadedyr g dyr, der er til gene. At leve p til lvens krav m effektiv rttebekæmpelse. 2. Gyldighed * Kmmunal rttebekæmpelse samt henvisning g vejledning i tilfælde af andre skadedyr. Kmmunen har kun bekæmpelsespligt i tilfælde med rtter. I frbindelse med miljøgdkendelse af et husdyrbrug gælder der særlige regler m fluebekæmpelse. Af lv m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår det, at hensyn til naber til en husdyrprduktin varetages, g gener i frm af blandt andet fluer skal således tilstræbes frebygges g begrænses. 3. Ansvar * Mdtagelse g registrering af anmeldelse varetages af administrativ medarbejder i Teknisk Frvaltning. Håndtering af bekæmpelse varetages af rttebekæmperen. Håndhævelse af bekendtgørelsen varetages af sagsbehandler i Miljøafdelingen. 4. Fremgangsmåde * Anmeldelser af rtter behandles efter Instruks m rtter, se nedenfr. Ved henvendelser vedrørende andre skadedyr henvises til infrmatin g evt. telefnnr. til bekæmper på kmmunens side " Dyr i byen". Se desuden: 12.R1.01. Rtter (Instruks m rtter) 5. Lvgivning * Bekendtgørelse m bekæmpelse af rtter m.v. Bekendtgørelse m miljøgdkendelse m.v. af husdyrbrug. Bekendtgørelserne kan findes på

18 BILAG E Instruks fr rttebekæmpelse Indhldsfrtegnelse 1. Frmål 2. Gyldighed 3. Ansvar 4. Fremgangsmåde - Anmeldelse - Tilsyn - Undersøgelse.. - Afslutning af sagen.. 5. Lvgivning 6. Skabelner 1. Frmål At leve p til lvens krav m effektiv rttebekæmpelse. At servicere brgerne i frhld til bekæmpelse af rtter. 2. Gyldighed Prceduren gælder fr kmmunal rttebekæmpelse, jf. bekendtgørelse m bekæmpelse af rtter m.v. 3. Ansvar Mdtagelse g registrering af anmeldelse varetages af administrativ medarbejder i Teknisk Frvaltning. Håndtering af bekæmpelse varetages af rttebekæmperen. Håndhævelse af bekendtgørelsen varetages af sagsbehandler i Miljøafdelingen. 4. Fremgangsmåde * Anmeldelse Brgeren knstaterer eller har mistanke m rtter g anmelder rttetilhld til kmmunen. Dette sker enten via kmmunens hjemmeside eller ved pringning til Teknisk Frvaltning. I begge tilfælde indtastes anmeldelsen i den internetbaserede database Pestikm. En administrativ medarbejder sender kmmunens brev til anmelderen straks efter mdtagelsen af anmeldelsen. Hver dag tjekkes de internet-indtastede anmeldelser af en administrativ medarbejder, g breve sendes ud. Tilsyn Rttebekæmperen fretager besøg hurtigst muligt - pririteret efter vigtighed. Hvis det vurderes af rttebekæmperen, at en pringning til anmelderen er nødvendig, fretages denne. Rttebekæmperen viser ved tilsyn legitimatin, hvis det ønskes. Rttebekæmperen hjælper ved klar g tilstrækkelig kmmunikatin grundejer til at frstå prblemet g hvilke tiltag, der vil løse det. Rttebekæmperen udleverer kmmunens flder m rtter til grundejere/bruger samt udfylder g afleverer svarseddel til brger ifm. bekæmperens besøg til grundejer. Hvis der er prblemer på en ejendm, g brugeren ikke træffes hjemme, efterlader rttebekæmperen en udfyldt besøgseddel samt kmmunes flder i pstkassen. Hvis prblemet er udendørs, igangsættes rttebekæmpelsen g tiltag g pfølgning nteres på besøgsedlen. Hvis det viser sig, at der er tale m andre skadedyr, f.eks. mus, msegrise mm. nteres dette i Pestikm. Rttebekæmperen kan give gde råd, men kmmunens ansvar phører her.

19 BILAG E Undersøgelse Rttebekæmperen skal medmindre andet klart taler fr det mdsatte (f.eks. rtter sm følge af fuglefdring, affaldsprblemer, kmpstbunker mm.) - franstalte en røgprøve på ejendmmens klaksystem. Rttebekæmperens undersøgelse skal mfatte ejendmmens klaksystem, inspektin af ejendmmen indendørs g udendørs samt inspektin af udendørsarealerne i de mfang, det vurderes nødvendigt. Hvis rttebekæmperen ikke finder brud på klak, skal rttebekæmperen undersøge ejendmmen fr at finde årsagen til rtteangrebet. Findes årsagen til rtteangrebet, bliver grundejeren af rttebekæmperen anmdet m at udbedre den/de fejl, der er årsag til rtteangrebet. Årsagerne registreres i Pestikm, g det vurderes m, der er behv fr at sende frvarsel m påbud til grundejeren med krav m udbedring af fejl eller m en skriftlig påtale er nk. Påtalen udleveres sammen med en kuvert med Teknisk Frvaltnings adresse på. Rttebekæmperen bistår i rimeligt mfang klakmester g andre i frbindelse med fejlfindingen på klaksystemet eller i huset. Rttebekæmperen sørger i relevant mfang fr ft-dkumentatin af fejl, mangler g defekter. Klakbrud Rttebekæmperen registrerer i Pestikm, at der er tale m klakbrud. Det vurderes, m der er behv fr at sende frvarsel m påbud til grundejeren med krav m reparatin af klakbrud. Hvis rttebekæmperen knstaterer klakbrud, skal han instruere grundejeren m, at bruddet skal udbedres, g der gives en skriftlig påtale, jf. frrige afsnit. Grundejeren pfrdres til at kntakte sit frsikringsselskab (såfremt et sådant eksisterer) med henblik på at få tilladelse til at iværksætte reparatin af klak. Rttebekæmperen instruerer endvidere grundejeren m, at en autriseret klakmester skal kntaktes med henblik på aftale m inspektin g reparatin af klak. Såfremt der er tale m et brud på en ffentlig grund, er det kmmunens ansvar at udbedre skaden. Sagsbehandleren udfylder skemaet til Hvidvre Frsyning g lægger en kpi på sagen (sagsid.:59479) Administratin Et påbud udstedes, hvis grundejeren ikke har gjrt de nødvendige tiltag fr at bekæmpe rtterne ved rttebekæmperens 2. besøg, hvis der er tale m en hastesag eller kmplicerede ejerfrhld eller hvis det skønnes, at grundejer ikke sætter gang i de nødvendige tiltag. Derudver udstedes påbud gså, hvis det viser sig, at det ikke var nk med en skriftlig henstilling ved rttebelæmperens besøg. Rttebekæmperen underretter sagsbehandleren i Miljøafdelingen samt sørger fr relevant ftdkumentatin. Hvis der skal sendes frvarsel m påbud, gøres dette af en administrativ medarbejder med udgangspunkt i skabeln. Varslet er 2 uger, hvrefter påbud, m nødvendigt, meddeles med 2 ugers frist fr efterkmmelse. Derudver vedsendes svarseddel til brger ifm. påbud. Rttebekæmperen sikrer sig, at påbud m reparatin af klak eller andre udbedringer på ejendmmen efterkmmes. Bekæmpelse Er der rtter på ejendmmen, iværksætter rttebekæmperen bekæmpelse af rtterne enten med smækfælder, levendefangende fælder eller med gift. Hvis rtterne er indendørs eller rtterne eller deres gangsystemer er i umiddelbar nærhed af husets fundament/bebelse, må der ikke anvendes gift, da rtterne vil lægge sig til at dø på utilgængelige steder med en kraftig stank til følge. I sådanne tilfælde skal der udelukkende anvendes smækfælder eller levendefangende fælder. Hvis rtterne er udendørs g i tilstrækkelig afstand fra bebelse, kan der anvendes gift. Bekæmpelsen skal frtsætte indtil, der ikke længere spises af giften, g rtterne er bekæmpet, eller bestanden af rtter er nede på et efter sagkyndigt skøn passende lavt niveau. Rttebekæmperen skal sm udgangspunkt besøge grundejeren minimum t gange, idet en rttebekæmpelse aldrig kan klares med blt ét besøg. Det er kun rttebekæmperen, der kan afgøre, m bekæmpelsen har virket, jf. i øvrigt nedenfr i de t følgende punkter. Bekæmpelsen skal under hele frløbet varetages af rttebekæmperen, der ikke må verlade bekæmpelsen eller vurderingen heraf til grundejeren/brgeren. Efter endt bekæmpelse skal rttebekæmperen henvende sig på adressen g indsamle døde rtter, giftrester samt smækfælder. Fødevarevirksmheder Knstateres der rtter eller tegn på rtter på en fødevarevirksmhed, kntaktes Fødevarereginen altid. I Hvidvre Kmmune kntaktes Fødevareafdeling Rødvre på tlf

20 BILAG E Bekæmpelsen varetages stadig af kmmunens rttebekæmper, men i samarbejde med Fødevarereginen. Afslutning af sagen Rttebekæmperen registrerer i Pestikm, at rttebekæmpelsen på den anmeldte lkalitet er afsluttet. I sager med varsling, påbud g efterkmmelse samt sikring g gdkendelse af rttebekæmperen, afslutter en administrativ medarbejder sagen i Pestikm. Indberetning til Miljøstyrelsen En gang årligt (inden 1. april) skal anmeldte rtter g frbrug af bekæmpelsesmidler indberettes til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens rtteknsulent fremsender besked herm. Årlige kampagner T gange årligt (frår g efterår) køres der rttekampagne i kmmunen. Der skal fretages rttetilsyn i landzne samt på landejendmme i byzne. 5. Lvgivning Bekendtgørelse m bekæmpelse af rtter m.v. Se fr bekendtgørelse. 6. Skabelner Skabeln til frvarsel af påbud Skabeln til udkast til påbud Skabeln til påbud

21 BILAG F Rttestrategi 2009 NOTATARK Hvidvre Kmmune Lvgrundlag I henhld til Bekendtgørelse m bekæmpelse af rtter m.v. nr af 13. december i det følgende kaldet Rttebekendtgørelsen, skal kmmunerne fretage en effektiv rttebekæmpelse. Med en effektiv bekæmpelse frstås en bekæmpelse, der udøves af autriseret persnale g enten udrydder rtterne eller pnår et efter sagkyndigt skøn lavt niveau i rttebestanden. Kmmunalbestyrelsen kan lade bekæmpelsen udføre enten ved kmmunens eget autriserede persnale eller indgå kntrakt m bekæmpelsen med en hertil autriseret persn. I henhld til bekendtgørelsen er enhver, der knstaterer frekmst af rtter, ansvarlig fr, at dette straks anmeldes til kmmunalbestyrelsen. Grundejere skal sikre g renhlde deres ejendmme således, at rtters levemuligheder på ejendmmene begrænses mest muligt. Kmmunalbestyrelsen kan meddele grundejerne påbud m undersøgelse samt udførelse af de frnødne franstaltninger. Status I Hvidvre Kmmune har rttebekæmpelsen gennem mange år været fretaget af et autriseret rttebekæmpelsesfirma. Bekæmpelsen har været velfungerende med t ugentlige besøgsrunder, hvr alle ejendmme, der har anmeldt rtter, er blevet besøgt. Der har i årene været gennemsnitligt cirka 400 anmeldelser m året. Anmeldelserne indtastes via kmmunens hjemmeside eller via brger.dk eller indtelefneres til Teknisk Frvaltning. Hvidvre har de seneste 2 år plevet en markant stigning i rtteanmeldelserne. Fra 2006 til 2007 var der en 70 % stigning til 721 anmeldelser g i 2008 har der allerede pr. 1. nvember været knapt anmeldelser. De mange anmeldelser betyder, at rttebekæmperen i 2008 har fretaget tilsyn i Hvidvre p til 5 dage m ugen. Stigningen i rtteanmeldelserne ses ifølge By- g Landskabsstyrelsen i hele landet. Antallet af anmeldelser kan ikke entydigt bruges sm mål fr rttebestandens størrelse. Når der anmeldes flere rtter kan det skyldes: Teknisk Frvaltning Miljøafdelingen Nina Thune Sagsid.: Dk.id.: Side 1 af 16 sider

22 BILAG F - at flere mennesker er pmærksm på at anmelde rtterne, når de ser dem. - at der er flere defekte klakker, så flere rtter søger ud. - at der er mere føde tilgængeligt fr rtterne i mgivelserne. - at rttebestanden faktisk er steget - måske sm følge af de milde vintre. Måske er der tale m en kmbinatin af de fire faktrer, det vides ikke. Skadedyrlabratriet ved Aarhus Universitet er i gang med frskningsprjekter, der skal belyse rtternes levevis nærmere. Organisering af rttemrådet Med den væsentlige stigning i antallet af anmeldelser er der brug fr at styrke indsatsen på rttemrådet. Kmmunalbestyrelsen besluttede derfr med Budget 2009 at ansætte en medarbejder til skadedyrsbekæmpelse finansieret af en takstfrhøjelse. De mange anmeldelser gør det nødvendigt at gennemføre daglige tilsynsrunder alle ugens dage. Der er gså behv fr at udbygge det frebyggende g psøgende arbejde, g der er behv fr en øget indsats på det administrative mråde, herunder til krtlægning g databearbejdning g til meddelelse af påbud mv. Samtidigt er kntrakten med rttebekæmpelsesfirmaet udløbet, så der skal laves udbud på pgaven. Det vil styrke rttebekæmpelsen at mrganisere arbejdet, så det er en ansat i Hvidvre Kmmune, der fretager de daglige tilsyn både dem, der skyldes anmeldelser g dem, der fretages frebyggende. Derved kan krdineringen med den administrative medarbejder styrkes, g det kan sikres, at al tilgængelig viden psamles g anvendes. Service verfr brgere g virksmheder kan gså øges, idet der med kmmunale medarbejdere sm rttebekæmpere, kan reageres hurtigere g mere smidigt, når anmeldelserne mdtages. I akutte tilfælde kan rttebekæmperen møde p på f.eks. børneinstitutiner indenfr minutter. Fakta m rtter 1 Adfærd Den brune rtte, sm er den mest udbredte race i Danmark, stammer fra den Kaukasiske steppe. Rttens frtid, sm slettedyr, der levede i huler under jrden, er årsagen til, at den i dag primært lever i vres klaksystem. I takt med, at man fik lukket klakkerne, gemte rtterne sig fra mennesker g andre fjender i disse færdiglavede gange, sm appellerede til rttens instinkt. Rtten udnytter de huller g sprækker, der er i klaksystemet, til at finde nye redepladser, g i denne søgen finder rtten gså p til verfladen g ind i haver g huse. Rtten er meget adræt g kan klatre ldret p i en faldstamme, g det er derfr meget almindeligt, at der er rtter på den øverste etage, i en etageejendm. 1 : afsnittet rummer tekst fra Københavns Kmmunes hjemmeside Side 2 af 16 sider

23 BILAG F Den har en fantastisk tilpasningsevne g kan gnave i alt, undtagen jern g det der er hårdere. Den frmår at springe 75 cm ldret p i luften g kan sagtens svømme. Rtten er et impnerende dyr g skal bekæmpes med respekt fr dens evner. Bekæmpelse Hvr mange rtter, der findes i Hvidvre eller fr den sag skyld i Danmark, vides ikke med sikkerhed. Så længe de bliver i klakken, udgør de sm sådan ingen risik. Prblemerne pstår, når de finder vej ud gennem defekte klakker g laver skade g spreder smitte i mgivelserne. Udendørs bekæmper vi rtter med antikagulerende bekæmpelsesmidler. Rtten dør derfr af indre blødninger. Det kan virke både ndskabs- g smertefuldt, men er det bedste alternativ i frhld til rttens adfærd. Rtter er meget frsigtige dyr, g derfr smager de blt på maden, første gang de møder den. Bliver de syge af maden, vil de ikke røre den igen. Dette giver s t muligheder - enten bekæmper vi med et bekæmpelsesmiddel, der er meget kraftigt g hurtigtvirkende, men sm gså medføre fare fr mgivelserne, eller gså anvender vi, sm nu, et langsmt virkende bekæmpelsesmiddel, der kun er til fare fr rtter g mus. Skulle der ske uhensigtsmæssige frgiftninger, fx af hunde g katte, er der tid til at henvende sig til dyrlægen g få den rette mdgift. Erhvervsmæssig rttebekæmpelse g bekæmpelse af rtter med kemiske midler må kun fretages af persner, der er autriserede af By- g Landskabsstyrelsen, eller af persner, der er undergivet en autriseret persns instruktin g arbejder på dennes ansvar. Indendørs bekæmpes rtter, sm udgangspunkt, altid med fælder g kun i sjældne tilfælde anvendes der et bekæmpelsesmiddel. I særlige tilfælde kan rttebekæmperen skyde rtter. Der kan frekmme resistens verfr de gænse bekæmpelsesmidler. Resistensen skyldes en genfejl hs rtten. Der er endnu ikke knstateret resistens hs rtter i Hvidvre, selvm ngle af de nærtliggende kmmuner har resistente rtter. Side 3 af 16 sider

24 BILAG F Visin: Rtter udgør ikke nget prblem i Hvidvre. Mål: Hvidvre kmmune har frmuleret følgende mål fr rttebekæmpelsen: Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen. Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Brgerne plever tryghed i frhld til rtter, idet de ved, hvad de skal gøre, hvis de bserverer rtter, g de plever at prblemerne bliver løst. Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv. Vi reducerer rttebestanden i klakkerne med de nyeste bekæmpelsesmetder. Udledning af rttegift til vandmiljøet er begrænset mest muligt. Vi er til stadighed rienteret m viden g erfaringer på landsplan g deltager i undersøgelser g frsøg, der kan udvikle mrådet. Side 4 af 16 sider

25 BILAG F Indsatsmråder Fr at arbejde i retning af de langsigtede målsætninger er der fr 2009 udpeget en række indsatsmråder, hvrunder der er defineret knkrete målbare mål. I nedenstående skema er det vist, hvilke af de langsigtede målsætninger hver enkelt af indsatsmråderne arbejder i retning af. Mål Indsatsmråde Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Brgerne plever tryghed i frhld til rtter, idet de ved, hvad de skal gøre, hvis de bserverer rtter, g de plever at prblemerne bliver løst. Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv. Vi reducerer rttebestanden i klakkerne med de nyeste bekæmpelsesmetder Udledning af rttegift til vandmiljøet er begrænset mest muligt. Vi er til stadighed rienteret m viden g erfaringer på landsplan g deltager i undersøgelser g frsøg, der kan udvikle mrådet. Udbedring af defekte klakker X Infrmatin til brgere g virksmheder X X X Udvikling af brugen af Pestikm X Gegrafisk verblik ver sikringsrdninger X Bekæmpelse af rtter i klakkerne X X X Tilsyn i landzne g på landbrugsejendmme i byzne X Årsrapprt X Rttebekæmpelse på mtrvejs- g jernbaneskråningerne X Deltagelse i erfa-grupper i Danva-regi Frebyggende arbejde på kmmunale ejendmme X X Særlig indsats verfr fødevarevirksmheder X X X I det følgende beskrives de 11 indsatsmråder samt de knkrete mål g indikatrerne, der skal vise m målene nås. Side 5 af 16 sider

26 BILAG F Udbedring af defekte klakker Rtternes vej p i lyset fregår gennem defekte klakker. Fejl, mangler g skader på klakken kan dels frekmme på det ffentlige klaknet g dels på det private. Hvedklakkerne Det ffentlige klaksystem hvedklakkerne - har i dag en gennemsnitsalder på ca. 50 år. Ifølge Klakfrsyningens Strategiplan 2007 har frnyelsesplanen fra 1996 g senere revisin i 2001 medført, at hvedparten af væsentlige fejl g mangler på klaksystemet er udbedret. Der frekmmer dg frtsat brud, g Hvidvre Frsyning fretager i størrelsesrden 30 reparatiner m året. De private stikledninger Der frekmmer mange fejl, mangler g skader på de private stikledninger. Det kan f.eks. være brud sm følge af sætninger i jrden eller ukrrekte tilslutninger eller samlinger, løse riste på gulvafløb, manglende afprpning af klakrør, der ikke længere er i brug eller manglende metalnet ver faldstammeudluftninger. Dette er blt eksempler. Ofte frekmmer fejl g mangler, frdi der anvendes uautriserede håndværkere til etablering g renvering af stikledningerne. I henhld til Bekendtgørelse nr. 988 af 8. december 2003 m gasinstallatiner g installatiner i frbindelse med vand- g afløbsledninger, skal etablering g renvering af klakledninger fretages af en autriseret klakmester. Når der knstateres rtter på en ejendm, vil det fte skyldes fejl på klakken på den pågældende ejendm. Rttebekæmperen vil ved tilsynet undersøge klakfrhldene. Fejl på klakken kan fte findes ved hjælp af en røgpatrn. Ved mere kmplicerede sager må ejeren lade en klakmester anvende TV-inspektin fr at finden fejlen. Hvis der er tvivl m, hvrvidt der er fejl er på den ffentlige del af klakken eller på den private stikledning, undersøger Hvidvre Frsyning klakken med TV-inspektin. Hvis der findes en klakfejl, skal denne udbedres hurtigst muligt. Før fejlen er rettet, kan rtteprblemet ikke fr alvr løses. Selvm der udlægges gift eller psættes fælder, vil der frtsat kunne kmme nye rtter på ejendmmen, så længe fejlen er der. Kmmunen kan meddele påbud til grundejerne m at udbedre klakkerne. Sm ftest er grundejerne selv interesseret i at udbedre klakkerne, så prblemerne med rtterne løses. Hvis påbuddet ikke efterkmmes, meddeles indskærpelse efterfulgt af plitianmeldelse. Kmmunen kan gennemføre selvhjælpshandlinger under skærpende mstændigheder. Side 6 af 16 sider

27 BILAG F Mål, der arbejdes md Resultat Udbedring af defekte klakker Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke kan frlade klakken g søge p på verfladen. Såvel private sm ffentlige klakker udbedres indenfr maximalt 1½ måned efter, at der er knstateret brud. Hvedaktiviteter Rttebekæmperen aflægger tilsyn på baggrund af de indkmne anmeldelser. Rttebekæmperen indgår aftaler med private grundejere m udbedring af brud på klakken. Rttebekæmperen følger p efter 2 uger. Hvis udbedring ikke er fretaget, frvarsler kmmunen påbud med 2 ugers varsel. Påbud meddeles med 2 ugers frist. Hvidvre Frsyning udbedrer knstaterede rtteskader/brud på de ffentlige klakker indenfr 1½ måned. Der hldes halvårligt møde mellem Miljøafdelingen g Hvidvre Frsyning m rtter. Indikatr Årsrapprt vedlægges: Liste ver ejendmme, hvr klak har skullet udbedres Liste ver påbud/frvarsler med angivelse af status Liste ver klakbrud udbedret af Hvidvre Frsyning Side 7 af 16 sider

28 BILAG F Infrmatin til brgere g virksmheder I henhld til Rttebekendtgørelsens 6 stk. 4. skal kmmunen t gange årligt sørge fr, at kmmunens brgere får frnøden rientering m, at knstaterede frekmster af rtter skal anmeldes til kmmunen. Brgere g virksmheders anmeldelser af rtter er essentielle fr rttebekæmpelsen. Det er derfr et vigtigt budskab at udbrede, at alle frekmster skal anmeldes. Når rttebekæmperen, der tilser ejendmmen, giver en gd g letfrståelig infrmatin til brugerne / ejerne af ejendmmen, har de gd mulighed fr at bidrage psitivt til løsning af prblemet. Brgere g virksmheder kan imidlertid gså bidrage frebyggende til rttebekæmpelsen. Ved at være pmærksm på klaksystemets tilstand g sørge fr, at der på deres ejendm ikke skabes tilhld fr rtter pga. adgang til madvarer eller madaffald. Oplysninger m muligheden fr at frebygge rtteangreb bør være lettilgængelige fr brgere g virksmheder. Mål, der arbejdes md Resultat Infrmatin til brgere g virksmheder Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen. Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Brgerne plever tryghed i frhld til rtter, idet de ved, hvad de skal gøre, hvis de bserverer rtter, g de plever at prblemerne bliver løst. Kmmunen har skabt frbedrede muligheder fr at brgere g virksmheder kan bidrage til rttebekæmpelsen. Hvedaktiviteter Hjemmeside med inf m rtter, anmeldelse g frebyggelse udbygges. Regelmæssige annncer i Hvidvre Avis. Rttebekæmperen frklarer anmeldende brgere g virksmheder, hvrfr de er blevet udsat fr rtteangreb g hvad de skal gøre fr at løse prblemet. Skriftligt infmateriale til brug ved tilsyn udarbejdes g anvendes. Kampagne 2009 Indikatr Inf til bligselskaber med pslag til pgange Inf til villa-ejere Hjemmeside, annncer i Hvidvre Avis, infmateriale, Kampagne gennemført Side 8 af 16 sider

29 BILAG F Udvikling af brugen af Pestikm Hvidvre Kmmune har været initiativtager til udviklingen af selvbetjeningsløsningen Pestikm, sm er et netbaseret IT-system, der kan mdtage brgernes rtteanmeldelser. Systemet kan psamle alle relevante data, herunder gså f.eks tilsynsntater. Ved at benytte Gegrafisk Infrmatin System, GIS, til behandling af data, kan rtteanmeldelsernes gegrafiske placering vises, g man kan arbejde mere strategisk med rttebekæmpelsen. Pestikm er en gd service fr brgerne, idet de har mulighed fr at anmelde rtter døgnet rundt. Samtidigt begrænses antallet af telefnpkald til administratinen. Det er frtsat muligt fr brgerne at anmlede rtter telefnisk til Teknisk Frvaltning i åbningstiden. Disse anmeldelser indtastes gså i Pestikm. Pestikm har ikke hidtil været benyttet sm værktøj i frbindelse med selve tilsynene. Fr at styrke dataindsamlingen g pfølgningen på tilsynene vil en bærbar cmputer med internetadgang fremver være et dagligt værktøj fr rttebekæmperen. Mål, der arbejdes md Resultat Udvikling af brugen af Pestikm Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv Pestikm udgør et velfungerende værktøj fr rttebekæmpelsen. Hvedaktiviteter Pestikm implementeres sm dagligt værktøj fr rttebekæmperen, der indtaster krte tilsynsntater Brugen af Pestikm udvikles således: Brgere g virksmheder eller en medarbejder i administratinsafdelingen indberetter alle deres anmeldelser i Pestikm. Indikatr Ved klakbrud lægges fts i Pestikm. Kmmunen indberetter frvarsel g påbud i pestikm. Vej- g Parkafdelingen indberetter anmeldelser af mistanker m klakbrud i Pestikm. Alle nye sikringsrdninger registreres i Pestikm. Der arbejdes strategisk med rttebekæmpelsen ud fra månedlige udtræk ver anmeldelsernes gegrafiske placeringer Pestikm rummer al relevant infrmatin Årsrapprt Side 9 af 16 sider

30 BILAG F Gegrafisk verblik ver sikringsrdninger Sikringsrdninger er et bekæmpelsesprgram mfattende systematisk udlægning af rttebekæmpelsesmidler i fderdepter, der tilses g suppleres med bekæmpelsesmidler med passende intervaller. Det fremgår af Rttebekendtgørelsens 2 stk 2, at såfremt en grundejer eller en lejer indgår eller frnyer en aftale med et bekæmpelsesfirma m sikringsrdning med rttebekæmpelse, skal dette af de autriserede persner anmeldes skriftligt til kmmunalbestyrelsen. Ligeledes skal en ændring g en phævelse af en aftale anmeldes skriftligt til kmmunalbestyrelsen. Det er ikke tidligere undersøgt, m der er en sammenhæng mellem private rttesikringsrdninger g frekmsten af rtter. Muligvis sker anmeldelser af rtter i bebelsesmråder med rttesikring til firmaet, der varetager sikringsrdningen, g i så fald bliver kmmunens verblik ver rttebelastningen ikke kmplet. Det er gså uvist, m alle sikringsrdninger anmeldes, sm lven freskriver. Ved at registrere alle sikringsrdninger i Pestikm g sikre, at alle anmeldelser af rtter når frem til kmmunen, kan det ved brug af GIS undersøges, m der er en sammenhæng mellem sikringsrdninger g rttebelastningen. Mål, der arbejdes md Resultat Gegrafisk verblik ver sikringsrdninger Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv Pestikm rummer database ver alle sikringsrdninger i Hvidvre g gør det muligt at lave udtræk g rapprter, sm kan klarlægge sammenhængen med rttebelastningen Hvedaktiviteter Firmaer, der udbyder sikringsrdninger, kntaktes g anmdes sm at fremsende plysninger m rdninger etableret i Hvidvre. Private g kmmunale sikringsrdninger registreres i Pestikm. I infrmatinsmateriale m rtter gøres der pmærksm på at ALLE anmeldelser skal ske til kmmunen gså selvm man har en sikringsrdning. Indikatr Database eksisterer. I årsrapprt fr 2009 gives et gegrafisk verblik ver sikringsrdningerne. Side 10 af 16 sider

31 BILAG F Bekæmpelse af rtter i klakkerne Hvidvre Kmmune indstillede i 2004 sin phængning af gift i klaksystemet, frdi der ikke var belæg fr, at den anvendte metde var effektiv i frhld til at reducere rttebestanden. I 2008 er en ny, mere strategisk metde taget i brug, hvr der arbejdes systematisk i et mråde ad gangen. Der phænges gift i udvalgte brønde i et afgrænset mråde, der er særligt belastet af rtter. Når dette afgrænsede mråde er renset fr rtter, kntrlleres adgangen til mrådet med phængning af gift i adgangsbrøndene. På denne må undersøges det, m mrådet kan sikres md invasin af nye rtter. Der er udviklet en ny rttefælde, der kan mnteres i klakken. Fælden kvaser rtten mmentant, når dens varmesensr pdager rtten under fælden. Der er indkøbt ngle eksemplarer af fælden, sm vil blive afprøvet på samme måde sm giftudlægningen. Mål, der arbejdes md Resultat Hvedaktiviteter Indikatr Bekæmpelse af rtter i klakkerne Vi reducerer rttebestanden i klakkerne med de nyeste bekæmpelsesmetder Vi er til stadighed rienteret m viden g erfaringer på landsplan g deltager i undersøgelser g frsøg, der kan udvikle mrådet. Udledning af rttegift til vandmiljøet er begrænset mest muligt. Der er gennemført undersøgelser af nye metder til at bekæmpe rtterne systematisk i klakkerne. Ophængning af gift i frsøgsmråder f.eks. rådhusgrunden g mrådet mkring Baunebakken g registrering af aktivitet med kamera. Etablering af mekaniske fælder mkring frsøgsmråder sm f.eks. Præstemsen g Risbjerggård g dermed registrering af aktivitet. I årsrapprt fr 2009 redegøres fr frsøgenes resultater. Side 11 af 16 sider

32 BILAG F Tilsyn i landzne g på landejendmme i byzne I henhld til 6 i Rttebekendtgørelsen skal Kmmunalbestyrelsen lade alle faste ejendmme i landzne samt landbrugsejendmme i byzne undersøge fr rtter t gange årligt g efter anmeldelse. Kmmunalbestyrelsen er ansvarlig fr, at der føres en kntrlbg el. lign., hvri det registreres, hvilke ejendmme, der er besøgt, dat fr besøgene, m der er rtter på ejendmmen, g m der er udlagt gift. Ejendmmens ejere eller lejere skal m muligt kvittere fr besøget. Kntrlbgen skal til enhver tid være tilgængelig fr By- g Landskabsstyrelsens knsulenter i rttebekæmpelse. Tilsynene skal særligt sikre, at der ikke ved plag af fder g krnstffer eller andre fødevarer samt ved pbevaring af dyreekskrementer skabes tilhld fr rtter. Mål, der arbejdes md Resultat Tilsyn i landzne g på landbrugsejendmme i byzne Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Rttefrekmster på ejendmme i landzne g på landbrugsejendmme i byzne er begrænset mest muligt. Hvedaktiviteter Der føres halvårlige tilsyn på alle faste ejendmme i landzne samt landbrugsejendmme i byzne. Der føres kntrlbg ver tilsynene. Indikatr Kntrlbgen. Antallet af rtteanmeldelser på ejendmme i landzne g på landbrugsejendmme i byzne Side 12 af 16 sider

33 BILAG F Årsrapprt I henhld til 10 i Rttebekendtgørelsen skal Kmmunalbestyrelsen én gang årligt rientere By- g Landskabsstyrelsen m de franstaltninger, der i det fregående år har været truffet i kmmunen til bekæmpelse af rtter. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en årsrapprt fr rttebekæmpelsen, der dels kan indsendes til By- g Landskabsstyrelsen, dels frelægges Teknik- g Miljøudvalget g endelig udgøre grundlaget fr infrmatin til brgere g virksmheder m rttebekæmpelsen. Årsrapprten kan samle, frtlke g frmidle den tilgængelige viden m rttefrhld i Hvidvre Kmmune. Mål, der arbejdes md Resultat Årsrapprt Vi har et verblik ver rttebelastningen, sm gør det muligt at iværksætte særlige tiltag efter behv Der udarbejdes en gang m året en årsrapprt, sm rummer alle relevante plysninger m rttebelastningen g de gennemførte tiltag. Rapprten frelægges Teknik- g Miljøudvalget. Hvedaktiviteter Data samles løbende i Pestikm. Relevante udtræk g rapprter laves i Pestikm ved årets udgang. Årsrapprten udarbejdes g frelægges Teknik g mmiljøudvalget i fråret Indikatr Årsrapprten er frelagt Teknik- g Miljøudvalget. Side 13 af 16 sider

34 BILAG F Jernbane- g mtrvejsskråningerne Der er flere steder på jernbane- g mtrvejsskråningerne prblemer med rtter, idet rtterne kan leve ufrstyrret i tætte frugtbærende buskadser. Langs jernbaner kan affald fra tgene fte gså udgøre føde fr rtterne. Det er vanskeligt, at kmme disse rtter til livs, da buskadserne er svære at færdes i, g rtterne let kan gemme sig. Rtterne frlader under tiden skråningerne fr at finde føde i nærtliggende haver g udgør da en risik fr mennesker g ejendm. Ved at sætte giftkasser p på udvalgte steder g følge spisningen i kasserne tæt, kan rttebestanden hldes nede. Mål, der arbejdes md Resultat Rttebekæmpelse på mtrvejs- g jernbaneskråningerne Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Bestanden af rtter på mtrvejs- g jernbaneskråningerne er begrænset mest muligt. Hvedaktiviteter Giftkasser udsættes udvalgte steder på skråningerne g registreres i Pestikm/GIS Kasserne tilses hver 3. uge g det registreres, hvrdan der spises af giften. Indikatr Registreringer af giftudlægningen. Registrering af anmeldelserne nær mtrvejs- g jernbaneskråningerne. Deltagelse i erfa-grupper i Danva-regi Hvidvre Kmmune er repræsenteret i en erfa-gruppe m rttebekæmpelse under Afløbskmitéen i Dansk Vand- g Spildevandsteknisk Frening, Danva. Denne erfagruppe er nedsat i 2008 med henblik på at sikre, at den viden g de erfaringer m rttebekæmpelse, der findes g skabes i kmmunerne psamles g nyttiggøres hurtigst muligt. Frmålet er gså at fremme, at frsøg kan krdineres g dkumenteres på et ensartet grundlag. Deltagelse i erfa-grupper i Danva-regi Mål, der arbejdes md Vi er til stadighed rienteret m viden g erfaringer på landsplan g deltager i undersøgelser g frsøg, der kan udvikle mrådet. Resultat Vi deltager i erfa-gruppen m rtter i Danva-regi Hvedaktiviteter Halvårlige erfamøder Indikatr Hvedaktiviteterne i erfa-gruppen beskrives i årsrapprten. Side 14 af 16 sider

35 BILAG F Frebyggende arbejde på kmmunale ejendmme Kmmunen er sm alle andre grundejere - i henhld til Rttebekendtgørelsens 2, frpligtet til at sikre g renhlde sine ejendmme således, at rtters levemuligheder på ejendmmene begrænses mest muligt. Brgerne har en frventning m, at når de g deres børn færdes på kmmunale ejendmme g i kmmunens institutiner, sker det uden risik fr at møde rtter. Ved at tilse de kmmunale ejendmme i en 3-4 årig tilsynsrunde, kan niveauet fr den kmmunale rttesikring hæves betydeligt. Dels kan ejendmmene klakfrhld tilses g dels kan driften, herunder affaldsfrhld g plag, drøftes med det ansvarlige persnale. På ejendmme, hvr særlige frhld taler herfr, kan der etableres kmmunale sikringsrdninger. Mål, der arbejdes md Resultat Frebyggende arbejde på kmmunale ejendmme Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen. Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. De kmmunale ejendmme sikres md rtter ved frebyggende indsats. Hvedaktiviteter Rttebekæmperen besøger alle kmmunale bygninger ver en 3-4-årig peride. Medarbejderne rådgives m frebyggende arbejde g klakdæksler g riste tilses. Rttebekæmperen frestår sikringsrdninger på kmmunale ejendmme, hvr der er særligt behv herfr. Indikatr Liste ver tilsete ejendmme g ver kmmunale sikringsrdninger. Registreringer af anmeldelser på kmmunale ejendmme. Side 15 af 16 sider

36 BILAG F Særlig indsats verfr fødevarevirksmheder I henhld til Rttebekendgørelsens 7 skal der på fødevarevirksmheder fretages eftersyn fr rtter samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den ffentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Der påhviler således ikke kmmunen et særligt ansvar fr tilsyn med fødevarevirksmheder, idet det er Fødevarereginen, der har dette ansvar. Der er imidlertid grund til at betragte det sm en skærpende mstændighed, når der frekmmer rtter på eller nær en fødevarevirksmhed, g der vil være grund til at sørge fr en hurtigere løsning af prblemerne. Ved fødevarevirksmheder frstås virksmheder, der behandler eller sælger madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler g andre varer, der er bestemt til eller må antages at skulle frtæres af mennesker. Ifølge paragraffens stk. 2. skal kmmunen g det fødevarehygiejniske tilsyn gensidigt underrette hinanden m knstaterede frekmster af rtter, iværksat rttebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksmheder. Mål, der arbejdes md Resultat Særlig indsats verfr fødevarevirksmheder Klakkerne er i gd stand, så rtter ikke frlader klakken g søger p på verfladen. Der skabes ikke tilhld fr rtter uden fr klakkerne. Kmmunens rttebekæmpelsesindsats verfr fødevarevirksmheder er skærpet. Hvedaktiviteter Ved rtteanmeldelser på fødevarevirksmheder kntaktes levnedsmiddeltilsynet med henblik på krdineret indsats. Indikatr Registrering af kntakt til Fødevareregin m rtter. Side 16 af 16 sider

37 BILAG G Annnce indrykket i Hvidvre Avis Rttebekæmpelse I september-ktber vil alle ejendmme i landzne samt landbrug i byzne få besøg af kmmunens rttebekæmper. Ejendmmene vil blive gennemgået med henblik på rttesikring. I resten af kmmunen bekæmpes rtterne efter anmeldelse fra brgere g virksmheder. Det er derfr vigtigt, at anmelde det til kmmunen, hvis man ser rtter eller tegn på rtter. Dette gælder gså selvm man har indgået en sikringsrdning. Brgere g virksmheder må ikke selv bekæmpe rtter med rttegift. Anmeldelser g infrmatin m rtter g bekæmpelse fås på Anmeldelser g spørgsmål kan rettes til: Teknisk Frvaltning, Miljøafdelingen, tlf Sådan ser du tegn på rtter: Ekskrementerne er srte/brune, cylinderfrmede, ca. 6 mm tykke g 17 mm. lange. Skarp, ubehagelig lugt der minder m en blanding af klak g svinestald. Udendørs huller f.eks. i nærheden af et dæksel, skur eller husets fundament. Bunker af grus eller jrd ved huller eller små åbninger. Gnavning g afgnavede træspåner rtterne kan gnave sig igennem paneler, vægge g gulve. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rtten har undermineret verfladen. Rttereder findes fte i et hul nær en busk, en brændestabel m.m. Lyde sm piben g kradsen i panelerne, under gulvet eller på lftet kan kmme fra rtter. Fd- g halespr. Sådan undgår du rtter: Undlad at fdre fugle g andre dyr rtterne tiltrækkes af fderet. Opbevar altid affald i lukkede behldere. Husk at sikre at pbevarede fødevarer ikke er tilgængelige fr rtter. Undgå phbning af affald i gården, på lftet g i kælderen. Brug fasthldte metalriste på gulvafløb. Tjek jævnligt at klak, afløb g tiletter er i gd stand. Sørg fr at dæksler g riste til klakken er hele g lukkede. Sørg fr at udluftninger fra klakken slutter med en rist eller et metalnet. Overlad klakarbejde til en autriseret klakmester. Lad aldrig klakrør være åbne rtterne skal ikke p af klakkerne.

38 BILAG H

39 BILAG I

40 BILAG J Tak fr din anmeldelse! Hvidvre Kmmune har mdtaget en anmeldelse af rtter på ejendmmen. Vres rttebekæmper vil kmme på besøg hurtigst muligt. Måske har han allerede været hs dig i løbet af de sidste dage. Rtter er skadedyr. De gnaver g ødelægger bygningsmaterialer g spreder smitte på deres vej. Derfr er det vigtigt at sikre, at rtterne ikke kan kmme p af klakken, g at de ikke kan finde føde på ejendmmen. Der er en række tiltag, du selv kan gøre fr at kmme prblemerne med rtterne til livs. Sådan undgår du rtter Føde Undlad at fdre fugle g andre dyr rtterne tiltrækkes af fderet. Opbevar altid affald i lukkede behldere. Husk at sikre dig, at pbevarede fødevarer ikke er tilgængelige fr rtter. Undgå phbning af affald i gården, på lftet g i kælderen. Adgang fra klak Brug fasthldte metalriste på gulvafløb. Tjek jævnligt at klak, afløb g tiletter er i gd stand. Sørg fr at dæksler g riste til klakken er hele g lukkede. Sørg fr at udluftninger fra klakken slutter med en rist eller et metalnet. Overlad klakarbejde til en autriseret klakmester. Lad aldrig klakrør være åbne rtterne skal ikke p af klakkerne. Tegn på rtter Ekskrementerne er srte/brune, cylinderfrmede, ca. 3 mm tykke g 12 mm. lange. Skarp, ubehagelig lugt der minder m en blanding af klak g svinestald. Udendørs huller f.eks. i nærheden af et dæksel, skur eller husets fundament. Bunker af grus eller jrd ved huller eller små åbninger. Gnavning g afgnavede træspåner rtterne kan gnave sig igennem paneler, vægge g gulve. Synkende fliser eller asfalt kan være tegn på, at rtten har undermineret verfladen. Rttereder findes fte i et hul nær en busk, en brændestabel m.m. Lyde sm piben g kradsen i panelerne, under gulvet eller på lftet kan kmme fra rtter. Fd- g halespr. Få mere infrmatin m rtter g andre skadedyr på kmmunens hjemmeside eller hs By- g Landskabsstyrelsen Ved spørgsmål er du gså altid velkmne til at kntakte Teknisk Frvaltning på tlf. nr Med venlig hilsen Miljøafdelingen Teknisk Frvaltning

41 BILAG K Oktber 2009 Sikring md rtter i Grundejerfreningen Baunebakken I frbindelse med gentagne prblemer med rtter i Grundejerfreningen Baunebakken, har Hvidvre Kmmunes rttebekæmper udarbejdet et frslag til udendørs sikring md rtter, sm kmmunen vil anbefale alle ejere at gennemføre. Sikringen mfatter følgende steder: Ventilatinskanalerne på husmuren Udluftningskanalerne på taget Ventilatinskanalerne på husmuren Flere af ventilatinskanalerne på husmuren er itu eller mangler helt (se ft 1). Rtterne kan bruge disse sm gangkanaler g ved hjælp af høje beplantninger langs husmuren kmme p g ned. Ft 1 Alle ventilatinskanalerne skal være lukkede fr tilgang. Det er derfr nødvendigt at fastmntere et metalgitter på hver kanaludgang sm f.eks. af typen på ft 2. Ft 2 Udluftningskanalerne på taget Mange af udluftningskanalerne på taget er itu (se ft 3). Det giver rtterne mulighed fr at færdes frit til g fra taget. Ft 2 Prblemet kan afhjælpes ved at fastmntere en slid metalkurv (se ft 4). Hønsenet fldet et par gange g fastmnteret med et spændebånd er gså en mulighed (se ft 5). På taget findes gså en anden knstruktin (se ft 6). Denne knstruktin er heller ikke rdentlig sikret md rtter. Tppen skrues let af (se ft 7). Udluftningskanalen består bl.a. af et rundt rør (se ft 8), g det er det, der skal dækkes. Prblemet kan afhjælpes ved at fastmntere en slid metalkurv (se ft 9). Hønsenet fldet g krammet sammen er gså en mulighed (se ft 10). Ft 3 Ft 3 Ft 7 Ft 4 Ft 8 Ft 6 Ft 5 Ft 9 Ft 10 Hvidvre Kmmune håber, disse franstaltninger kan hjælpe med sikringen md rtter. Såfremt I har spørgsmål, er I velkmne til at kntakte Miljøafdelingen på tlf