Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet 2010-2012"

Transkript

1 Dansk resumé: Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet TØI rapport 1301/2014 Forfattere: Beate Elvebakk, Michael W. J. Sørensen, Terje Assum Oslo sider DUS er et billigt tiltag, som var godt planlagt og gennemført på en professionel måde på et tidligt tidspunkt. Projektet har bidraget med nyttig viden for trafiksikkerhedsarbejdet. Værdien af projektet kan øges med tiden i takt med, at man får flere data. Baggrund og formål med evaluering Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev i 2009 etableret som et treårigt pilotprojekt ( ) gennem en bevilling fra Transportministeriet på 16 mio. kr. Det er besluttet at videreføre projektet, foreløbig i 2013 og 2014, men med færre midler (5 mio. kr.). I forbindelse med etableringen af DUS blev det bestemt, at projektet skulle evalueres efter den treårige pilotprojektperiode. Vejdirektoratet har bedt det norske Transportøkonomisk institutt (TØI) foretage denne evaluering. Denne rapport dokumenterer resultatet af evalueringen. Det overordnede formål med evalueringen er at vurdere ressourceforbruget i forhold til den forøgede viden om omstændigheder ved dødsulykker. Evalueringen forsøger at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad er produceret, og hvordan fungerer vidensdelingen? 2. Hvad har DUS bidraget med af ny viden om dødsulykker, og hvad er nytteværdien af DUS i forhold til normal ulykkesstatistik og data fra HVU? 3. Hvad kan man lære af de tre første år; hvad fungerer godt, og hvad kan gøres bedre fremover m.h.t. arbejdsrutiner, samarbejde, analyser og rapportering? 4. Af hvem og hvordan er data blevet benyttet internt og eksternt? Evalueringen er baseret på tre forskellige metodetilgange: 1. Dokumentstudier af interne procedurer og hjælpeskemaer samt offentlige dokumenter. Dette omfatter primært fire årsrapporter (inklusiv en regional årsrapport) og fire temarapporter, men også DUS-artikler og præsentationer samt brug af materialet i dokumenter fra andre instanser. 2. Databaseanalyse af DUS-databasen og gennemgang af 18 tilfældigt udvalgte (ikke offentlige) DUS-rapporter om dødsulykker. 3. Interview med 12 nøglepersoner. Dette er personer, som er mere eller mindre direkte involveret i arbejdet med DUS samt personer fra andre fag- eller forskningsmiljøer. Telefon: E-post: Rapporten kan downloades fra I

2 Formål og organisering af DUS DUS foretager besigtigelse og udvidet analyse af alle dødsulykker i trafikken, og der udarbejdes en ikke offentlig DUS-ulykkesrapport for hver enkelt dødsulykke. Dataene tilføjes også en dødsulykkesdatabase, som tilknyttes eksisterende ulykkesstatistik i En gang årligt udarbejdes en samlet offentlig årsrapport, og det udarbejdes også tværgående temaanalyser med udgangspunkt i dødsulykker fra flere år. Formålet med DUS er at forbedre viden om, hvorfor ulykkerne sker og får dødelig udgang for bedre at kunne målrette det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde både, når det gælder kampagner og vejtekniske tiltag. DUS er styret af en projektgruppe i Vejdirektoratet, som er ansvarlig for procedurer, samarbejde og kommunikation blandt dem, som arbejder med DUS. De er desuden ansvarlige for udarbejdelse af årsrapporter og temaanalyser samt for at samle erfaringer og lignende. Selve ulykkesanalyserne foretages af trafiksikkerhedsmedarbejdere ved Vejdirektoratets regionale tjenestesteder sammen med politi og eventuelt en kommunal trafiksikkerhedsmedarbejder. Interne procedurer DUS har mange detaljerede og tidligt udviklede procedurebeskrivelser, hjælpeskemaer og skabeloner, hvilket har betydet, at DUS-arbejdet hurtigt er blevet relativt effektivt og har fået en relativ ensartet karakter med hensyn til både arbejdsrutiner og rapportering. Samtidig arbejdes der løbende for at forbedre dette gennem supplerende vejledninger og samlinger. Interne DUS-rapporter og databasen DUS har i de første tre år foretaget analyse af 595 dødsulykker. For hver af disse ulykker er der skrevet en gennemsnitlig ca. 10 siders lang rapport. Information fra disse rapporter er lagt ind i DUS-databasen. Som følge af de forskellige brugervejledninger og rapportskabeloner er DUSrapporterne forholdsvis ensartede. DUS-rapporterne bidrager med supplerende information om ulykkerne. Informationen bliver lettilgængelig og analyserbar i DUSdatabasen. Styrken ved at inkludere fundene i DUS-databasen er: Mindre ressourcebrug ved dataudtræk og -analyser Mulighed for at foretage forskellige krydsanalyser Mulighed for sammenligning af udvalgte ulykker med andre ulykker DUS-databasen omfatter store mængder data (dybde) om mange ulykker (bredde). DUS-materialet er allerede nu så omfattende, at det kan bidrage med nyttige data i forskellige både interne og eksterne udrednings- og forskningsprojekter. Denne styrke ved materialet vil øge over tid efterhånden, som man får data om flere og flere dødsulykker. For at styrke DUS-databasen endnu mere bør følgende overvejes: At knyttet risikofaktorer til aktuelt køretøj/trafikant frem for ulykke At nuancere vigtigheden af de forskellige risikofaktorer At inkludere flere forskellige/detaljerede risikofaktorer At tilføje forslag til tiltag. II Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

3 Ekstern formidling og produktion Resultaterne af analyserne er sammenfattet og beskrevet i tre årsrapporter, en regional rapport, fire temaanalyser, fire artikler og 16 præsentationer, hvoraf tre præsentationer er foretaget uden for Danmark. Det vil sige 28 offentlige publikationer eller præsentationer. DUS har en internetside, men oplysningerne her er sparsomme, og internetsiden kan forbedres. Ud over denne egenproduktion kommer eventuelle omtaler i andre ikke DUS-publikationer og i medier. Arbejdet med DUS resulterer dermed i en omfattende produktions-, publikations- og formidlingsmængde, særlig set på baggrund af de begrænsede ressourcer, som står til rådighed. Et kritikpunkt er imidlertid, at det går lang tid, før årsrapporterne bliver publiceret. Dette kan måske være et resultat af de begrænsede ressourcer. Som følge af den omfattende formidling er der grund til at tro, at både DUS selv og hovedresultaterne fra DUS er kendt for dem, som arbejder med trafiksikkerhed. Det fremkom da også i interviewene, hvor informanterne vurderede, at alle relevante aktører kender til DUS og DUS-resultaterne. En del af informanterne skelner godt nok i begrænset omfang mellem resultater fra DUS og anden statistik, men dette vurderes ikke at være til hinder for brug af materialet. Årsrapporterne Der er fremkommet nogle kritiske bemærkninger til især de første årsrapporter, som manglende eksponeringstal og sammenligning med forskningsresultater. Et nyt system som DUS må imidlertid tillades at have et vist omfang af «børnesygdomme» og forbedringsmuligheder. I sammenligning med arbejdet i de norske ulykkesanalysegrupper (UAG) var DUS markant bedre forberedt ved igangsættelse. Årsrapporterne vurderes at give nyttig ny information om dødsulykkerne, men denne ville have været mere direkte anvendelig, hvis den i større grad blev knyttet op mod eksponeringsdata i form af transportarbejde, udbredelse af udformning og lignende, således at man skelner mellem faktorer, som skyldes eksponering og faktorer, som skyldes højere risiko. Dette er sandsynligvis planlagt udført på et senere tidspunkt, når statistikken kan bygge på et større datasæt. Hvis man sammenligner med situationen i Norge, har UAG en bredere sammensætning end DUS, og de skal dække kompetenceområderne køretøj, trafikant og vej samt have tilgang til medicinsk kompetence. UAG begrundes ud fra nulvisionen, hvilket også i nogen grad påvirker de analyser, som gennemføres. Det er også, i modsætning til, hvad der er tilfældet i Danmark, et erklæret mål, at UAG skal foreslå trafiksikkerhedstiltag baseret på fundene i analyserne. De nationale årsrapporter i Norge er baseret på de regionale rapporter, som også udgives årligt i vejvæsenets fem regioner. Disse rapporter indeholder også forslag til tiltag og har ofte et klart systemperspektiv. De danske og norske årsrapporter har imidlertid et relativt ensartet format ved, at de opsummerer hovedtrækkene i ulykkesbilledet og medvirkende faktorer til ulykker og skadeomfang, uden at foreslå mulige løsninger. Heller ikke de norske årsrapporter indeholder eksponeringstal eller referencer til forskningslitteratur. Temaanalyserne Når det gælder temaanalyserne, konkluderer samtlige rapporter, at adfærdsmæssige forhold er væsentlige ulykkesfaktorer. Som ved årsrapporterne er også disse præget Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 III

4 af, at man i begrænset grad vurderer fundene ud fra eksponeringstal. Sammenligning sker typisk kun med andre dødsulykker og heller ikke med fund fra andre lande. Alle rapporter baserer sig selvfølgelig på et begrænset talmateriale, og det er derfor ikke muligt med alt for bastante konklusioner eller anbefaling af tiltag. En del af fundene kan alligevel forventes at have en direkte nytteeffekt. For eksempel kan fundet om, at beplantning ofte er ulykkesfaktor i vigepligtsulykker, øge opmærksomheden omkring dette problem, mens fundet om at mange bløde trafikanter dræbes af trafik, som kører med lovlig hastighed, kan fremme gennemgang af fartgrænser i områder med meget gang- og cykeltrafik. På samme måde kan udpegning af visse problematiske trafikantgrupper over tid danne grundlag for tiltag specielt rettet mod disse. Til sammenligning bruger de norske temaanalyser bevidst et systembaseret sikkerhedssyn og fokuserer i langt større grad på mulige løsninger, givet hvilken type fejl, som faktisk gøres i trafikken. De norske temarapporter benytter også flere referencer til forskning og udenlandske studier, end det er tilfældet i Danmark. De norske analyser forholder sig også mere aktivt til, hvad der er gældende praksis på feltet, og hvordan den kan eller bør ændres for at forebygge ulykkerne. Datakvalitet, organisation og forbedringspotentiale Blandt de interviewede informanter var det problem, som hyppigst blev trukket frem, datakvaliteten, og hvorvidt dataindsamlingen var tilstrækkelig kompetent og ensartet. Det har også været et problem, at ikke alle data bliver registreret. Vejdirektoratet ser imidlertid på dette som en kontinuerlig forbedringsproces, og der har været gennemført kurser og diskussioner om forskellig brug af faktorer mellem regionerne. Brug af tablet for at effektivisere registreringen er også noget, som overvejes. Problemet med registreringen er i nogen grad et ressource- og organisationsspørgsmål. Det er ikke altid muligt at gennemføre inspektionen så hurtigt som ønskeligt, og det er ikke alle i politiet, som har fuldstændig forståelse for den statistiske nytte af dataene. Det er ikke altid at der har været en bilinspektør på ulykkesstedet for at udarbejde en åstedsundersøgelse. Repræsentanten for kommunerne ønskede at have mulighed for at deltage mere i opfølgningsprocessen for dermed at få mulighed til at lære mere af hver ulykke. Ny viden og nytteværdi DUS bidrager med information om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Dette udfylder dermed et hul, som den normale ulykkesstatistik og HVU ikke udfylder. I sammenligning med den normale ulykkesstatistik supplerer DUS blandt andet med information om ulykkes- og skadesfaktorer, og i sammenligning med HVU supplerer DUS med information om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker og ikke kun for et udvalg af døds- og andre alvorlige ulykker inden for et valgt tema. DUS muliggør i større grad end HVU generalisering. Sagt med andre ord omfatter den normale ulykkesstatistik bredden, HVU dybden og DUS i nogen grad både bredden og dybden. IV Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

5 DUS har bidraget til: Flere og mere pålidelig information om forskellige ulykkes- og skadesfaktorer. Adfærdsmæssige forhold som opmærksomhed, brug af sikkerhedsudstyr samt hastighed før og i ulykken trækkes frem som vigtige faktorer, som er blevet belyst bedre Detailkendskab om nogle konkrete og mere snævre temaer, som ikke fanges af normal statistik, for eksempel oversigtsforhold, vejens beskaffenhed og fejlindstilling af spejl At identificere og øge viden om nye og ukendte problemområder. Ved siden af selve dataindsamlingen og øget viden bidrager DUS også til: Mere bevidsthed om og fokus på trafiksikkerhedsarbejdet Mere samarbejde og vidensdeling Lokal information om konkret ulykke. Intern brug af data Opsummerende kan vi sige, at internt i Vejdirektoratet anvendes DUS-materialet til: At udarbejde årsrapporter og temaanalyser Egen oplæring og bedre forståelse af ulykkerne Kvalitetssikring af andet statistisk materiale Kursus for og oplæring af trafiksikkerhedsmedarbejderne Udvælgelse af trafiksikkerhedstiltag og vejstrækninger eller områder, hvor tiltag skal sættes i værk Grundlag for forslag om trafiksikkerhedstiltag internt i Vejdirektoratet Grundlag for forslag om trafiksikkerhedstiltag over for Transportministeriet At pege på områder, som bør analyseres af HVU Undtagelsesvist som grundlag for mere konkrete trafiksikkerhedstiltag At besvare spørgsmål om trafiksikkerhed fra medier, Transportministeriet, Folketinget og brancheorganisationer. Derudover blev det også trukket frem, at den mere kvalitative tilgang i DUS, sammenlignet med den normale ulykkesstatistik, kan give mulighed for at se tendenser, som når man ser, at den samme type situation har gentaget sig i flere ulykker efter hinanden og dermed også til at opdage nye risikofaktorer, som ikke vil bliver fanget op af standardiserede statistikker. DUS anses også for at skabe en højere bevidsthed omkring de mest alvorlige ulykker og en bevidsthed om trafiksikkerhedsarbejdet blandt medarbejdere i organisationen, som ikke har dette som sit daglige virkefelt. Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 V

6 Ekstern brug af data Nogle af de vigtigste eksterne brugere af DUS er politiet, Transportministeriet, Justitsministeriet, medier, Rådet for Sikker Trafik, Færdselssikkerhedskommissionen, DTL og Trafikstyrelsen. Disse brugere ligger vægt på, at de anvender netop data, som ikke er dækket af den normale ulykkesstatistik, som viden om faste genstande langs vejene, og om trafikantenes adfærd, for eksempel uopmærksomhed og hastighed. Opsummerende kan vi sige, at eksterne brugere har brugt DUS-materialet til: Dokumentation og vidensopbygning Argumentation og begrundelse Grundlag for prioritering af trafiksikkerhedstiltag Grundlag for kampagner Grundlag for forskning. Der findes også nogle få eksempler på helt konkrete anvendelser af DUS-materialet for ulykkesforebyggende arbejde: Politiet anvender DUS-data ved udpegning af områder for ATK (automatisk trafikkontrol) hvert år. Politikredsene anvender DUS-materiale, for eksempel ved ændring af fartgrænser Kommuner kan ændre vejtekniske forhold lokalt efter konkrete ulykkesbefaringer. Erfaringer fra Norge er, at materialet som følge af begrænset omfang i de første år kan være vanskeligt at benytte i forbindelse med forskningsprojekter, men at datamaterialet bliver mere og mere relevant, jo flere år der går og jo flere dødsulykker, det omfatter, idet det medfører, at man kan foretage bedre og bedre analyse og analyser af mere og mere snævre temaer. I Norge fik forskningsmiljøerne for alvor øjerne op for UAG-materialets potentiale efter ca. fire år med dataindsamling. Det er ønskeligt, at eksterne danske fagmiljøer i større grad kan få tilgang til dataene på en enkel måde, og at DUS-arbejdet får en endnu mere «ekstern» orientering ud over den «interne». Konklusion DUS er et billigt tiltag, som er blevet gennemført uden store organisatoriske ændringer. Gennemføringen var godt planlagt, således at dataregistreringen var professionaliseret fra et tidligt tidspunkt. Det lader ikke til, at der findes store samarbejdsproblemer i projektet. De problemer, projektet har mødt, hænger i hovedsagen sammen med forskelle i prioritering og interesse fra de forskellige deltagende organisationer og den begrænsede ressourcesituation. Projektet er godt kendt blandt relevante aktører i Danmark, og det hersker stort set enighed om, at informationen, som er fremkommet, er solid og nyttig for trafiksikkerhedsarbejdet. Blandt de fordelene, som fremhæves, er specielt den bedre viden om ulykkes- og skadesfaktorer, større fokus på adfærdsmæssige forhold og bedre information om hastighed ved dødsulykker. Derudover har projektet bidraget med at kvalitetssikre data inden for området generelt, og med en del konkret detaljeret viden, som kan benyttes i det ulykkesforebyggende arbejde. VI Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

7 De behandlede rapporter har god kvalitet, når det gælder præsentation af de faktiske tal, men knytter i begrænset omfang disse op mod eksponering, forskningsresultater eller studier fra andre lande. DUS har foreløbigt haft størst rolle på et overordnet niveau som for eksempel som baggrund for Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Dette er også et udslag af en bevidst politik, idet Vejdirektoratet ikke ønsker at gennemføre tiltag på grundlag af et indtil videre begrænset statistisk materiale. På nuværende tidspunkt i DUS historie er det stadigvæk lidt uklart, hvordan man i fremtiden forestiller sig at bruge det fremskaffede materiale. Det betyder, at rapporter og andet materiale kan fremstå mindre fokuseret end ønskeligt. Det er uklart, hvorvidt målet er en hævning af vidensniveauet generelt eller at udvikle konkrete ulykkesforebyggende tiltag. En del af DUS-rapporterne har således resultater, som kan benyttes som grundlag for konkret ulykkesforebyggende arbejde. Andre har få sådanne resultater, selv om de teoretisk set kunne have været udviklet, hvis man for eksempel havde registreret eller foreslået mulige tiltag, som ville afværge de aktuelle ulykker. En generel kritik mod dybdestudier eller udvidet statistik er, at det koster meget, og at det ikke giver «mest trafiksikkerhed for pengene». DUS-projektet beløber sig til i alt 21 mio. kr. for fem år, hvilket omtrent svarer til værdien af én trafikdræbt. Det er ikke muligt at sige, hvor mange trafikdræbte den forøgede viden fra fem års DUSdataindsamling og -analyse kan medvirke til at forhindre, men hvis man har forhindret mindst én trafikdræbt på fem år, kan projektet siges at have været «økonomisk lønsomt». Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 VII

8 Norsk sammendrag: Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark - Evaluering av pilotprosjektet TØI rapport 1301/2014 Forfattere: Beate Elvebakk, Michael W. J. Sørensen, Terje Assum Oslo sider DUS er et rimelig tiltak, som var godt planlagt og gjennomført på en profesjonell måte fra et tidlig tidspunkt. Prosjektet har bidratt med nyttig viten for trafikksikkerhetsarbeidet. Verdien av prosjektet kan øke over tid i takt med at man får flere data. Bakgrunn og formål med evaluering «Den udvidede dødsulykkesstatistik» (DUS) ble i 2009 etablert i Danmark som et treårig pilotprosjekt ( ) gjennom en bevilgning fra det danske Transportministeriet på 16 mill. danske kr. Det er besluttet å videreføre prosjektet, foreløpig i 2013 og 2014, men med færre midler (5 mill. danske kr). Vejdirektoratet har bedt TØI evaluere pilotprosjektet. Formål med evalueringen er å vurdere ressursforbruket i forhold til den økte kunnskapen om dødsulykker. Evalueringen har forsøkt å svare på følgende spørsmål: 1. Hva er produsert og hvordan fungerer kunnskapsdelingen? 2. Hva har DUS bidratt med av ny kunnskap om dødsulykker, og hva er nytteverdien av DUS i forhold til vanlig ulykkesstatistikk og data fra HVU? 3. Hva kan man lære av de tre første årene, hva fungerer godt og hva kan gjøres bedre fremover mht. arbeidsrutiner, samarbeid, analyser og rapportering? 4. Av hvem og hvordan er data blitt brukt internt og eksternt? Evalueringen er basert på tre forskjellige metodetilnærminger: 1. Dokumentstudier av interne prosedyrer og hjelpeskjemaer samt offentlige dokumenter som årsrapporter, temarapporter og artikler. 2. Databaseanalyse av DUS-databasen og analyse av 18 tilfeldig utvalgte (ikke offentlige) DUS-rapporter om dødsulykker. 3. Intervjuer med 12 nøkkelpersoner. Dette er personer som er mer eller mindre direkte involvert i arbeidet med DUS, samt personer fra andre fagmiljøer. Formål og organisering av DUS Formålet med DUS er å forbedre kunnskapen om hvorfor ulykkene skjer og får dødelig utgang for bedre å kunne målrette trafikksikkerhetsarbeidet. DUS foretar besiktigelse og utvidet analyse av alle dødsulykker i trafikken i Danmark, og der utarbeides en ulykkesrapport for hver dødsulykke. Dataene tilføyes en ulykkesdatabase. Det utarbeides offentlige årsrapport og tverrgående temaanalyser. DUS er styrt av en prosjektgruppe i Vejdirektoratet, som er ansvarlige for prosedyrer, samarbeid, kommunikasjon samt utarbeidelse av offentlige rapporter. Selve analysene Telefon: E-post: Rapporten kan lastes ned fra I

9 Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark foretas av trafikksikkerhetsmedarbeidere ved Vejdirektoratets regionale tjenestesteder sammen med politi og eventuelt kommunal trafikksikkerhetsmedarbeider. DUS har mange, detaljerte og tidlig utviklete prosedyrebeskrivelser, hjelpeskjemaer og maler, noe som har betydd at DUS-arbeidet fort er blitt relativt effektivt og har fått en relativt ensartet karakter med hensyn til både arbeidsrutiner og rapportering. 595 dødsulykker er analysert de første tre årene. For hver av disse er det skrevet en ca. 10 sider lang rapport, og informasjon er tilføyd DUS-databasen. Som følge av de ulike brukerveiledninger og rapportmaler er de ulike DUSrapportene forholdsvis ensartet. DUS-rapportene bidrar med mye supplerende informasjon om ulykkene. Dette blir lett tilgjengelig og analyserbart i DUS-databasen. DUS-materialet er allerede nå så omfattende at det kan bidra med nyttig data i ulike prosjekter. Denne styrken vil øke over tid når man får data om enda flere ulykker. Formidling og produksjon Resultatene av analysene er beskrevet i tre årsrapporter, en regional rapport, fire temaanalyser, fire artikler og 16 presentasjoner. DUS har eget nettsted, men opplysningene her er sparsomme og nettstedet kan forbedres. Arbeidet med DUS resulterer dermed i en omfattende produksjons-, publikasjon- og formidlingsmengde, særlig sett på bakgrunn av de begrensede ressursene som står til rådighet. Et kritikkpunkt er at det går lang tid før årsrapportene blir publisert. Som følge av den omfattende formidling er det grunn til å tro at DUS og hovedresultatene fra DUS er blitt gjort kjent for dem som arbeider med trafikksikkerhet. Det ble bekreftet i intervjuene. Rapportene vurderes å gi nyttig ny informasjon om dødsulykkene. Det er fremkommet noen kritiske bemerkninger til især de første rapportene, som manglende eksponeringstall og sammenligning med forskningsresultater. Et slikt nytt system som DUS må imidlertid tillates å ha et visst omfang av «barnesykdommer» og forbedringsmuligheter. I sammenligning med arbeidet i de norske ulykkesanalysegrupper (UAG) var DUS markant mer forberedt ved igangsettelse. Blant de intervjuede informantene var det problemet som hyppigst ble trukket frem, datakvaliteten, og hvorvidt datainnsamlingen var tilstrekkelig kompetent og ensartet. Det har også vært et problem at ikke alle data blir registrert. Vejdirektoratet ser imidlertid på dette som en kontinuerlig forbedringsprosess. Problemet med registreringen er i noen grad et ressurs- og organisasjonsspørsmål. Ny viten og nytteverdi DUS bidrar med informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Dette utfyller et hull som den vanlige ulykkesstatistikken og HVU ikke fyller. I sammenligning med den vanlige ulykkesstatistikken supplerer DUS blant annet med ytterligere informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer og i sammenligning med HVU supplerer DUS med informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Intern og ekstern bruk av data Vejdirektoratet anvender bla. DUS-materialet til å utarbeide årsrapporter og temaanalyser, egen opplæring og bedre forståelse av ulykkene, kvalitetssikring av annet statistisk materiale, grunnlag for forslag og utvelgelse av trafikksikkerhetstiltak II Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

10 Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark og til å besvare spørsmål fra media, ministerier, Folketinget og bransjeorganisasjoner. DUS anses også å skape en generell høyere bevissthet rundt de alvorligste ulykkene. Viktige eksterne brukere av DUS er politiet, Transportministeriet, Justisministeriet, media, Rådet for Sikker Trafik, Færdselssikkerhedskommissionen, DTL og Trafikstyrelsen. Disse brukerne legger vekt på at de anvender nettopp data som ikke er dekket av den normale ulykkesstatistikken. Erfaringer fra Norge er at datamaterialet blir mer og mer relevant for forskningsprosjekter jo flere år som går. Det er derfor ønskelig at eksterne danske fagmiljøer i større grad kan få tilgang til dataene. Konklusjon DUS er et rimelig tiltak, som har blitt gjennomført uten store organisatoriske endringer. Prosjektet er godt planlagt og gjennomført. Det finnes ikke store samarbeidsproblemer i prosjektet. De problemer prosjektet har møtt, henger sammen med ulik prioritering og interesse fra ulike deltakere og begrensede ressurser. Prosjektet er godt kjent blant relevante aktører i Danmark, og det hersker stort sett enighet om at informasjonen som har kommet frem er solid og nyttig. Blant de fordelene som fremheves er spesielt den bedrede kunnskapen om ulykkes- og skadesfaktorer, økt fokus på atferdsmessige forhold og bedre informasjon om hastighet ved dødsulykker. I tillegg har prosjektet bidratt med å kvalitetssikre data innenfor området generelt, og med en del konkret detaljert kunnskap som kan benyttes i ulykkesforebyggende arbeid. De behandlede rapportene holder god kvalitet når det gjelder presentasjon av de faktiske tallene, men knytter i liten grad disse opp mot eksponering, forskningsresultater eller funn fra andre land. DUS har foreløpig spilt størst rolle på et overordnet nivå. Det vil si som bakgrunn for prioritering og politikk snarere enn tiltak, som for eksempel Færdselssikkerhedskommissionens nasjonale handlingsplan. Dette er også utslag av en bevisst policy, ettersom Vejdirektoratet verken ønsker å gjennomføre tiltak på grunnlag av et inntil videre begrenset statistisk materiale, eller ønsker å foreslå tiltak som man ikke vet om vil bli gjennomført. En generell kritikk mot slik utvidet statistikk er at det koster mye, og at det ikke gir «mest trafikksikkerhet for pengene». DUS-prosjektet beløper seg til i alt 21 mill. kr. for fem år, noe som omtrent svarer til kostnaden for én trafikkdrept. Dersom den økte kunnskapen har forhindret minst én trafikkdrept på fem år, kan prosjektet sies å ha vært «økonomisk lønnsomt». Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 III

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

En skole i bevægelse

En skole i bevægelse sintef19.qxp 04/05/04 15:12 Side 1 Thomas Dahl Lars Klewe Poul Skov En skole i bevægelse Evaluering af satsning på kvalitetsudvikling i den norske grundskole Danmarks Pædagogiske Universitet og SINTEF,

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden

Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,

Læs mere

Trafiksikkerhed. Juni 2015

Trafiksikkerhed. Juni 2015 Trafiksikkerhed Juni 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen

ÅRGANG 14 Nr. 2 2014. Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen ÅRGANG 14 Nr. 2 2014 Skolens betydning for den lave andelen av ungdom med innvandrerbakgrunn i lærerutdanningen Heteronormativitet i kroppsøvingsfaget Veje ind i pengespil: En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014

Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps. Korpsnytt. Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Infoblad for Frelsesarmeen, Tromsø korps Korpsnytt Nr 1. 1 15. jan. - 30. april 2014 Se, Herren lever! Salig morgenstund! Mørkets makter bever. Trygg er troens grunn. Jubelropet runger: Frelseren er her!

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Prop. 51 S. (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak)

Prop. 51 S. (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak) Prop. 51 S (2013 2014) Proposisjon til Stortinget (forslag til stortingsvedtak) Samtykke til deltakelse i en beslutning i EØS-komiteen om innlemmelse i EØS-avtalen av forordning (EU) nr. 1291/ 2013 om

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Tilbudspriser ved bestilling

Tilbudspriser ved bestilling Tilbudspriser ved bestilling i nettbutikk! PLastkasser for alle behov Øk effektiviteten med smarte løsninger www.b2b.lis.no Eurokasser Plastkasser tilpasset europaller i størrelse, slik at de utnytter

Læs mere

Prospekt. Florida A/S Deleboliger

Prospekt. Florida A/S Deleboliger Prospekt Florida A/S Deleboliger Fantastisk firma feriebolig mulighed Hvad er et køb af bolig som dele ejendom Man siger at en virksomheds vigstigste recurse er medarbejderne derfor skal de belønnes optimalt

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009 Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM Ny organisation i Vejdirektoratet pr. 01. oktober 2009 Driftsstrategianalyse Ekstraordinær

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Nordisk samarbejde om Open Access

Nordisk samarbejde om Open Access Nordisk Ministerråd Nordisk samarbejde om Open Access Hvor det giver mening Niels Stern: Nordisk samarbejde om Open Access - hvor det giver mening, MOA2014, Växjö - Sverige, 1. april 2014 Organisation

Læs mere

Den personlige og professionelle dialogen

Den personlige og professionelle dialogen Den personlige og professionelle dialogen ANNE ANDERSEN, GARD OLAV BERGE, ANDERS HELLMAN, SØREN HERTZ, ELISABETH HØYDAHL, JØRN NIELSEN, ASLAUG OPPEDAL, ANNE REGI RING, PELLE SLAGSVOLD, RUNE TVEDTE. Ingress

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Årsrapport 2005 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Årsrapport 2005 April 2006 Titel: Årsrapport 2005 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2006 Redaktion: Foto: Layout: Copyright: Henrik Bach Petersen, Hugo

Læs mere

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk

Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Større kapacitetsopbygningsinitiativer 3. år Flerårige og længerevarende initiativer / faglige netværk Netværket/netværksinitiativet: Navn:Fagligt Fokus Kontaktperson: Jeef Bech E-mail: jb@cisu.dk Juridisk

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister

H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r. Ulykker med ældre bilister H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker med ældre bilister Rapport nr. 9, 2012 H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Ulykker

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Start dagen på et lekkert bad!

Start dagen på et lekkert bad! Start dagen på et lekkert bad! Kvalitetsbad i Norsk design et godt kjøp! 2 cloud Cloud - 50 LEVERES I HVIT OG SORT m/servant B: 50,0 H: 41,0 D: 33,0 m/integrert lys B: 40,0 H: 80,0 D: 7,0 Sideskap B: 30,2

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget Hver ulykke er én for meget - et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013-2020 1 Titel: Udgivet: Foto: Layout: Copyright: Oplag: Tryk: ISBN: Hver ulykke er én for meget

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 01-00. Udkast. December 01 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.

Udvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 Møde i Kommunernes Vej- og Trafiknetværk 19. juni 2013, Severin, Middelfart Anne Eriksson,

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Den danske model. De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk

Den danske model. De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk Den danske model De Samvirkende Købmænd Adm. direktør John Wagner Tlf.: 20 23 26 16 jw@dsk.dk @johnwagnerdsk De Samvirkende Købmænd (DSK) SuperBest/Meny Discount med Rema 1000 og KIWI SPAR og Min Købmandbutikkerne

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land

Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov. Ukendt land Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov 1 Ukendt land 2 3 Om blinde og svagsynede indvandrere og flygtninges informationsbehov Dette er en faglig udfordring: Det er bibliotekernes

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om VTU 2014. Notat: VTU 2014. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om VTU 2014 1 1. Baggrund Skolen har gennem flere år pågået arbejdet med at øge og forbedre samarbejdet med virksomhederne ude i de enkelte uddannelsesområder for at øge fastholdelsen af elever i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Hver ulykke er én for meget

Hver ulykke er én for meget FÆRDSELSSIKKERHEDSKOMMISSIONEN Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Mod nye mål 2001-2012 Udgivet af Trafikministeriet for Færdselssikkerhedskommissionen Layout Design og grafisk

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

talknuser TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN talknuser Oversigt over forløbet Forløbet kan variere alt efter, om du vælger, at eleverne skal arbejde med et eller to emner, og om du vælger innovations-delen til eller fra. Nedenfor skitseres et forløb

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere