Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet 2010-2012"

Transkript

1 Dansk resumé: Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) i Danmark - Evaluering af pilotprojektet TØI rapport 1301/2014 Forfattere: Beate Elvebakk, Michael W. J. Sørensen, Terje Assum Oslo sider DUS er et billigt tiltag, som var godt planlagt og gennemført på en professionel måde på et tidligt tidspunkt. Projektet har bidraget med nyttig viden for trafiksikkerhedsarbejdet. Værdien af projektet kan øges med tiden i takt med, at man får flere data. Baggrund og formål med evaluering Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev i 2009 etableret som et treårigt pilotprojekt ( ) gennem en bevilling fra Transportministeriet på 16 mio. kr. Det er besluttet at videreføre projektet, foreløbig i 2013 og 2014, men med færre midler (5 mio. kr.). I forbindelse med etableringen af DUS blev det bestemt, at projektet skulle evalueres efter den treårige pilotprojektperiode. Vejdirektoratet har bedt det norske Transportøkonomisk institutt (TØI) foretage denne evaluering. Denne rapport dokumenterer resultatet af evalueringen. Det overordnede formål med evalueringen er at vurdere ressourceforbruget i forhold til den forøgede viden om omstændigheder ved dødsulykker. Evalueringen forsøger at svare på følgende spørgsmål: 1. Hvad er produceret, og hvordan fungerer vidensdelingen? 2. Hvad har DUS bidraget med af ny viden om dødsulykker, og hvad er nytteværdien af DUS i forhold til normal ulykkesstatistik og data fra HVU? 3. Hvad kan man lære af de tre første år; hvad fungerer godt, og hvad kan gøres bedre fremover m.h.t. arbejdsrutiner, samarbejde, analyser og rapportering? 4. Af hvem og hvordan er data blevet benyttet internt og eksternt? Evalueringen er baseret på tre forskellige metodetilgange: 1. Dokumentstudier af interne procedurer og hjælpeskemaer samt offentlige dokumenter. Dette omfatter primært fire årsrapporter (inklusiv en regional årsrapport) og fire temarapporter, men også DUS-artikler og præsentationer samt brug af materialet i dokumenter fra andre instanser. 2. Databaseanalyse af DUS-databasen og gennemgang af 18 tilfældigt udvalgte (ikke offentlige) DUS-rapporter om dødsulykker. 3. Interview med 12 nøglepersoner. Dette er personer, som er mere eller mindre direkte involveret i arbejdet med DUS samt personer fra andre fag- eller forskningsmiljøer. Telefon: E-post: Rapporten kan downloades fra I

2 Formål og organisering af DUS DUS foretager besigtigelse og udvidet analyse af alle dødsulykker i trafikken, og der udarbejdes en ikke offentlig DUS-ulykkesrapport for hver enkelt dødsulykke. Dataene tilføjes også en dødsulykkesdatabase, som tilknyttes eksisterende ulykkesstatistik i En gang årligt udarbejdes en samlet offentlig årsrapport, og det udarbejdes også tværgående temaanalyser med udgangspunkt i dødsulykker fra flere år. Formålet med DUS er at forbedre viden om, hvorfor ulykkerne sker og får dødelig udgang for bedre at kunne målrette det forebyggende trafiksikkerhedsarbejde både, når det gælder kampagner og vejtekniske tiltag. DUS er styret af en projektgruppe i Vejdirektoratet, som er ansvarlig for procedurer, samarbejde og kommunikation blandt dem, som arbejder med DUS. De er desuden ansvarlige for udarbejdelse af årsrapporter og temaanalyser samt for at samle erfaringer og lignende. Selve ulykkesanalyserne foretages af trafiksikkerhedsmedarbejdere ved Vejdirektoratets regionale tjenestesteder sammen med politi og eventuelt en kommunal trafiksikkerhedsmedarbejder. Interne procedurer DUS har mange detaljerede og tidligt udviklede procedurebeskrivelser, hjælpeskemaer og skabeloner, hvilket har betydet, at DUS-arbejdet hurtigt er blevet relativt effektivt og har fået en relativ ensartet karakter med hensyn til både arbejdsrutiner og rapportering. Samtidig arbejdes der løbende for at forbedre dette gennem supplerende vejledninger og samlinger. Interne DUS-rapporter og databasen DUS har i de første tre år foretaget analyse af 595 dødsulykker. For hver af disse ulykker er der skrevet en gennemsnitlig ca. 10 siders lang rapport. Information fra disse rapporter er lagt ind i DUS-databasen. Som følge af de forskellige brugervejledninger og rapportskabeloner er DUSrapporterne forholdsvis ensartede. DUS-rapporterne bidrager med supplerende information om ulykkerne. Informationen bliver lettilgængelig og analyserbar i DUSdatabasen. Styrken ved at inkludere fundene i DUS-databasen er: Mindre ressourcebrug ved dataudtræk og -analyser Mulighed for at foretage forskellige krydsanalyser Mulighed for sammenligning af udvalgte ulykker med andre ulykker DUS-databasen omfatter store mængder data (dybde) om mange ulykker (bredde). DUS-materialet er allerede nu så omfattende, at det kan bidrage med nyttige data i forskellige både interne og eksterne udrednings- og forskningsprojekter. Denne styrke ved materialet vil øge over tid efterhånden, som man får data om flere og flere dødsulykker. For at styrke DUS-databasen endnu mere bør følgende overvejes: At knyttet risikofaktorer til aktuelt køretøj/trafikant frem for ulykke At nuancere vigtigheden af de forskellige risikofaktorer At inkludere flere forskellige/detaljerede risikofaktorer At tilføje forslag til tiltag. II Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

3 Ekstern formidling og produktion Resultaterne af analyserne er sammenfattet og beskrevet i tre årsrapporter, en regional rapport, fire temaanalyser, fire artikler og 16 præsentationer, hvoraf tre præsentationer er foretaget uden for Danmark. Det vil sige 28 offentlige publikationer eller præsentationer. DUS har en internetside, men oplysningerne her er sparsomme, og internetsiden kan forbedres. Ud over denne egenproduktion kommer eventuelle omtaler i andre ikke DUS-publikationer og i medier. Arbejdet med DUS resulterer dermed i en omfattende produktions-, publikations- og formidlingsmængde, særlig set på baggrund af de begrænsede ressourcer, som står til rådighed. Et kritikpunkt er imidlertid, at det går lang tid, før årsrapporterne bliver publiceret. Dette kan måske være et resultat af de begrænsede ressourcer. Som følge af den omfattende formidling er der grund til at tro, at både DUS selv og hovedresultaterne fra DUS er kendt for dem, som arbejder med trafiksikkerhed. Det fremkom da også i interviewene, hvor informanterne vurderede, at alle relevante aktører kender til DUS og DUS-resultaterne. En del af informanterne skelner godt nok i begrænset omfang mellem resultater fra DUS og anden statistik, men dette vurderes ikke at være til hinder for brug af materialet. Årsrapporterne Der er fremkommet nogle kritiske bemærkninger til især de første årsrapporter, som manglende eksponeringstal og sammenligning med forskningsresultater. Et nyt system som DUS må imidlertid tillades at have et vist omfang af «børnesygdomme» og forbedringsmuligheder. I sammenligning med arbejdet i de norske ulykkesanalysegrupper (UAG) var DUS markant bedre forberedt ved igangsættelse. Årsrapporterne vurderes at give nyttig ny information om dødsulykkerne, men denne ville have været mere direkte anvendelig, hvis den i større grad blev knyttet op mod eksponeringsdata i form af transportarbejde, udbredelse af udformning og lignende, således at man skelner mellem faktorer, som skyldes eksponering og faktorer, som skyldes højere risiko. Dette er sandsynligvis planlagt udført på et senere tidspunkt, når statistikken kan bygge på et større datasæt. Hvis man sammenligner med situationen i Norge, har UAG en bredere sammensætning end DUS, og de skal dække kompetenceområderne køretøj, trafikant og vej samt have tilgang til medicinsk kompetence. UAG begrundes ud fra nulvisionen, hvilket også i nogen grad påvirker de analyser, som gennemføres. Det er også, i modsætning til, hvad der er tilfældet i Danmark, et erklæret mål, at UAG skal foreslå trafiksikkerhedstiltag baseret på fundene i analyserne. De nationale årsrapporter i Norge er baseret på de regionale rapporter, som også udgives årligt i vejvæsenets fem regioner. Disse rapporter indeholder også forslag til tiltag og har ofte et klart systemperspektiv. De danske og norske årsrapporter har imidlertid et relativt ensartet format ved, at de opsummerer hovedtrækkene i ulykkesbilledet og medvirkende faktorer til ulykker og skadeomfang, uden at foreslå mulige løsninger. Heller ikke de norske årsrapporter indeholder eksponeringstal eller referencer til forskningslitteratur. Temaanalyserne Når det gælder temaanalyserne, konkluderer samtlige rapporter, at adfærdsmæssige forhold er væsentlige ulykkesfaktorer. Som ved årsrapporterne er også disse præget Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 III

4 af, at man i begrænset grad vurderer fundene ud fra eksponeringstal. Sammenligning sker typisk kun med andre dødsulykker og heller ikke med fund fra andre lande. Alle rapporter baserer sig selvfølgelig på et begrænset talmateriale, og det er derfor ikke muligt med alt for bastante konklusioner eller anbefaling af tiltag. En del af fundene kan alligevel forventes at have en direkte nytteeffekt. For eksempel kan fundet om, at beplantning ofte er ulykkesfaktor i vigepligtsulykker, øge opmærksomheden omkring dette problem, mens fundet om at mange bløde trafikanter dræbes af trafik, som kører med lovlig hastighed, kan fremme gennemgang af fartgrænser i områder med meget gang- og cykeltrafik. På samme måde kan udpegning af visse problematiske trafikantgrupper over tid danne grundlag for tiltag specielt rettet mod disse. Til sammenligning bruger de norske temaanalyser bevidst et systembaseret sikkerhedssyn og fokuserer i langt større grad på mulige løsninger, givet hvilken type fejl, som faktisk gøres i trafikken. De norske temarapporter benytter også flere referencer til forskning og udenlandske studier, end det er tilfældet i Danmark. De norske analyser forholder sig også mere aktivt til, hvad der er gældende praksis på feltet, og hvordan den kan eller bør ændres for at forebygge ulykkerne. Datakvalitet, organisation og forbedringspotentiale Blandt de interviewede informanter var det problem, som hyppigst blev trukket frem, datakvaliteten, og hvorvidt dataindsamlingen var tilstrækkelig kompetent og ensartet. Det har også været et problem, at ikke alle data bliver registreret. Vejdirektoratet ser imidlertid på dette som en kontinuerlig forbedringsproces, og der har været gennemført kurser og diskussioner om forskellig brug af faktorer mellem regionerne. Brug af tablet for at effektivisere registreringen er også noget, som overvejes. Problemet med registreringen er i nogen grad et ressource- og organisationsspørgsmål. Det er ikke altid muligt at gennemføre inspektionen så hurtigt som ønskeligt, og det er ikke alle i politiet, som har fuldstændig forståelse for den statistiske nytte af dataene. Det er ikke altid at der har været en bilinspektør på ulykkesstedet for at udarbejde en åstedsundersøgelse. Repræsentanten for kommunerne ønskede at have mulighed for at deltage mere i opfølgningsprocessen for dermed at få mulighed til at lære mere af hver ulykke. Ny viden og nytteværdi DUS bidrager med information om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Dette udfylder dermed et hul, som den normale ulykkesstatistik og HVU ikke udfylder. I sammenligning med den normale ulykkesstatistik supplerer DUS blandt andet med information om ulykkes- og skadesfaktorer, og i sammenligning med HVU supplerer DUS med information om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker og ikke kun for et udvalg af døds- og andre alvorlige ulykker inden for et valgt tema. DUS muliggør i større grad end HVU generalisering. Sagt med andre ord omfatter den normale ulykkesstatistik bredden, HVU dybden og DUS i nogen grad både bredden og dybden. IV Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

5 DUS har bidraget til: Flere og mere pålidelig information om forskellige ulykkes- og skadesfaktorer. Adfærdsmæssige forhold som opmærksomhed, brug af sikkerhedsudstyr samt hastighed før og i ulykken trækkes frem som vigtige faktorer, som er blevet belyst bedre Detailkendskab om nogle konkrete og mere snævre temaer, som ikke fanges af normal statistik, for eksempel oversigtsforhold, vejens beskaffenhed og fejlindstilling af spejl At identificere og øge viden om nye og ukendte problemområder. Ved siden af selve dataindsamlingen og øget viden bidrager DUS også til: Mere bevidsthed om og fokus på trafiksikkerhedsarbejdet Mere samarbejde og vidensdeling Lokal information om konkret ulykke. Intern brug af data Opsummerende kan vi sige, at internt i Vejdirektoratet anvendes DUS-materialet til: At udarbejde årsrapporter og temaanalyser Egen oplæring og bedre forståelse af ulykkerne Kvalitetssikring af andet statistisk materiale Kursus for og oplæring af trafiksikkerhedsmedarbejderne Udvælgelse af trafiksikkerhedstiltag og vejstrækninger eller områder, hvor tiltag skal sættes i værk Grundlag for forslag om trafiksikkerhedstiltag internt i Vejdirektoratet Grundlag for forslag om trafiksikkerhedstiltag over for Transportministeriet At pege på områder, som bør analyseres af HVU Undtagelsesvist som grundlag for mere konkrete trafiksikkerhedstiltag At besvare spørgsmål om trafiksikkerhed fra medier, Transportministeriet, Folketinget og brancheorganisationer. Derudover blev det også trukket frem, at den mere kvalitative tilgang i DUS, sammenlignet med den normale ulykkesstatistik, kan give mulighed for at se tendenser, som når man ser, at den samme type situation har gentaget sig i flere ulykker efter hinanden og dermed også til at opdage nye risikofaktorer, som ikke vil bliver fanget op af standardiserede statistikker. DUS anses også for at skabe en højere bevidsthed omkring de mest alvorlige ulykker og en bevidsthed om trafiksikkerhedsarbejdet blandt medarbejdere i organisationen, som ikke har dette som sit daglige virkefelt. Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 V

6 Ekstern brug af data Nogle af de vigtigste eksterne brugere af DUS er politiet, Transportministeriet, Justitsministeriet, medier, Rådet for Sikker Trafik, Færdselssikkerhedskommissionen, DTL og Trafikstyrelsen. Disse brugere ligger vægt på, at de anvender netop data, som ikke er dækket af den normale ulykkesstatistik, som viden om faste genstande langs vejene, og om trafikantenes adfærd, for eksempel uopmærksomhed og hastighed. Opsummerende kan vi sige, at eksterne brugere har brugt DUS-materialet til: Dokumentation og vidensopbygning Argumentation og begrundelse Grundlag for prioritering af trafiksikkerhedstiltag Grundlag for kampagner Grundlag for forskning. Der findes også nogle få eksempler på helt konkrete anvendelser af DUS-materialet for ulykkesforebyggende arbejde: Politiet anvender DUS-data ved udpegning af områder for ATK (automatisk trafikkontrol) hvert år. Politikredsene anvender DUS-materiale, for eksempel ved ændring af fartgrænser Kommuner kan ændre vejtekniske forhold lokalt efter konkrete ulykkesbefaringer. Erfaringer fra Norge er, at materialet som følge af begrænset omfang i de første år kan være vanskeligt at benytte i forbindelse med forskningsprojekter, men at datamaterialet bliver mere og mere relevant, jo flere år der går og jo flere dødsulykker, det omfatter, idet det medfører, at man kan foretage bedre og bedre analyse og analyser af mere og mere snævre temaer. I Norge fik forskningsmiljøerne for alvor øjerne op for UAG-materialets potentiale efter ca. fire år med dataindsamling. Det er ønskeligt, at eksterne danske fagmiljøer i større grad kan få tilgang til dataene på en enkel måde, og at DUS-arbejdet får en endnu mere «ekstern» orientering ud over den «interne». Konklusion DUS er et billigt tiltag, som er blevet gennemført uden store organisatoriske ændringer. Gennemføringen var godt planlagt, således at dataregistreringen var professionaliseret fra et tidligt tidspunkt. Det lader ikke til, at der findes store samarbejdsproblemer i projektet. De problemer, projektet har mødt, hænger i hovedsagen sammen med forskelle i prioritering og interesse fra de forskellige deltagende organisationer og den begrænsede ressourcesituation. Projektet er godt kendt blandt relevante aktører i Danmark, og det hersker stort set enighed om, at informationen, som er fremkommet, er solid og nyttig for trafiksikkerhedsarbejdet. Blandt de fordelene, som fremhæves, er specielt den bedre viden om ulykkes- og skadesfaktorer, større fokus på adfærdsmæssige forhold og bedre information om hastighed ved dødsulykker. Derudover har projektet bidraget med at kvalitetssikre data inden for området generelt, og med en del konkret detaljeret viden, som kan benyttes i det ulykkesforebyggende arbejde. VI Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

7 De behandlede rapporter har god kvalitet, når det gælder præsentation af de faktiske tal, men knytter i begrænset omfang disse op mod eksponering, forskningsresultater eller studier fra andre lande. DUS har foreløbigt haft størst rolle på et overordnet niveau som for eksempel som baggrund for Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan. Dette er også et udslag af en bevidst politik, idet Vejdirektoratet ikke ønsker at gennemføre tiltag på grundlag af et indtil videre begrænset statistisk materiale. På nuværende tidspunkt i DUS historie er det stadigvæk lidt uklart, hvordan man i fremtiden forestiller sig at bruge det fremskaffede materiale. Det betyder, at rapporter og andet materiale kan fremstå mindre fokuseret end ønskeligt. Det er uklart, hvorvidt målet er en hævning af vidensniveauet generelt eller at udvikle konkrete ulykkesforebyggende tiltag. En del af DUS-rapporterne har således resultater, som kan benyttes som grundlag for konkret ulykkesforebyggende arbejde. Andre har få sådanne resultater, selv om de teoretisk set kunne have været udviklet, hvis man for eksempel havde registreret eller foreslået mulige tiltag, som ville afværge de aktuelle ulykker. En generel kritik mod dybdestudier eller udvidet statistik er, at det koster meget, og at det ikke giver «mest trafiksikkerhed for pengene». DUS-projektet beløber sig til i alt 21 mio. kr. for fem år, hvilket omtrent svarer til værdien af én trafikdræbt. Det er ikke muligt at sige, hvor mange trafikdræbte den forøgede viden fra fem års DUSdataindsamling og -analyse kan medvirke til at forhindre, men hvis man har forhindret mindst én trafikdræbt på fem år, kan projektet siges at have været «økonomisk lønsomt». Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 VII

8 Norsk sammendrag: Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark - Evaluering av pilotprosjektet TØI rapport 1301/2014 Forfattere: Beate Elvebakk, Michael W. J. Sørensen, Terje Assum Oslo sider DUS er et rimelig tiltak, som var godt planlagt og gjennomført på en profesjonell måte fra et tidlig tidspunkt. Prosjektet har bidratt med nyttig viten for trafikksikkerhetsarbeidet. Verdien av prosjektet kan øke over tid i takt med at man får flere data. Bakgrunn og formål med evaluering «Den udvidede dødsulykkesstatistik» (DUS) ble i 2009 etablert i Danmark som et treårig pilotprosjekt ( ) gjennom en bevilgning fra det danske Transportministeriet på 16 mill. danske kr. Det er besluttet å videreføre prosjektet, foreløpig i 2013 og 2014, men med færre midler (5 mill. danske kr). Vejdirektoratet har bedt TØI evaluere pilotprosjektet. Formål med evalueringen er å vurdere ressursforbruket i forhold til den økte kunnskapen om dødsulykker. Evalueringen har forsøkt å svare på følgende spørsmål: 1. Hva er produsert og hvordan fungerer kunnskapsdelingen? 2. Hva har DUS bidratt med av ny kunnskap om dødsulykker, og hva er nytteverdien av DUS i forhold til vanlig ulykkesstatistikk og data fra HVU? 3. Hva kan man lære av de tre første årene, hva fungerer godt og hva kan gjøres bedre fremover mht. arbeidsrutiner, samarbeid, analyser og rapportering? 4. Av hvem og hvordan er data blitt brukt internt og eksternt? Evalueringen er basert på tre forskjellige metodetilnærminger: 1. Dokumentstudier av interne prosedyrer og hjelpeskjemaer samt offentlige dokumenter som årsrapporter, temarapporter og artikler. 2. Databaseanalyse av DUS-databasen og analyse av 18 tilfeldig utvalgte (ikke offentlige) DUS-rapporter om dødsulykker. 3. Intervjuer med 12 nøkkelpersoner. Dette er personer som er mer eller mindre direkte involvert i arbeidet med DUS, samt personer fra andre fagmiljøer. Formål og organisering av DUS Formålet med DUS er å forbedre kunnskapen om hvorfor ulykkene skjer og får dødelig utgang for bedre å kunne målrette trafikksikkerhetsarbeidet. DUS foretar besiktigelse og utvidet analyse av alle dødsulykker i trafikken i Danmark, og der utarbeides en ulykkesrapport for hver dødsulykke. Dataene tilføyes en ulykkesdatabase. Det utarbeides offentlige årsrapport og tverrgående temaanalyser. DUS er styrt av en prosjektgruppe i Vejdirektoratet, som er ansvarlige for prosedyrer, samarbeid, kommunikasjon samt utarbeidelse av offentlige rapporter. Selve analysene Telefon: E-post: Rapporten kan lastes ned fra I

9 Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark foretas av trafikksikkerhetsmedarbeidere ved Vejdirektoratets regionale tjenestesteder sammen med politi og eventuelt kommunal trafikksikkerhetsmedarbeider. DUS har mange, detaljerte og tidlig utviklete prosedyrebeskrivelser, hjelpeskjemaer og maler, noe som har betydd at DUS-arbeidet fort er blitt relativt effektivt og har fått en relativt ensartet karakter med hensyn til både arbeidsrutiner og rapportering. 595 dødsulykker er analysert de første tre årene. For hver av disse er det skrevet en ca. 10 sider lang rapport, og informasjon er tilføyd DUS-databasen. Som følge av de ulike brukerveiledninger og rapportmaler er de ulike DUSrapportene forholdsvis ensartet. DUS-rapportene bidrar med mye supplerende informasjon om ulykkene. Dette blir lett tilgjengelig og analyserbart i DUS-databasen. DUS-materialet er allerede nå så omfattende at det kan bidra med nyttig data i ulike prosjekter. Denne styrken vil øke over tid når man får data om enda flere ulykker. Formidling og produksjon Resultatene av analysene er beskrevet i tre årsrapporter, en regional rapport, fire temaanalyser, fire artikler og 16 presentasjoner. DUS har eget nettsted, men opplysningene her er sparsomme og nettstedet kan forbedres. Arbeidet med DUS resulterer dermed i en omfattende produksjons-, publikasjon- og formidlingsmengde, særlig sett på bakgrunn av de begrensede ressursene som står til rådighet. Et kritikkpunkt er at det går lang tid før årsrapportene blir publisert. Som følge av den omfattende formidling er det grunn til å tro at DUS og hovedresultatene fra DUS er blitt gjort kjent for dem som arbeider med trafikksikkerhet. Det ble bekreftet i intervjuene. Rapportene vurderes å gi nyttig ny informasjon om dødsulykkene. Det er fremkommet noen kritiske bemerkninger til især de første rapportene, som manglende eksponeringstall og sammenligning med forskningsresultater. Et slikt nytt system som DUS må imidlertid tillates å ha et visst omfang av «barnesykdommer» og forbedringsmuligheter. I sammenligning med arbeidet i de norske ulykkesanalysegrupper (UAG) var DUS markant mer forberedt ved igangsettelse. Blant de intervjuede informantene var det problemet som hyppigst ble trukket frem, datakvaliteten, og hvorvidt datainnsamlingen var tilstrekkelig kompetent og ensartet. Det har også vært et problem at ikke alle data blir registrert. Vejdirektoratet ser imidlertid på dette som en kontinuerlig forbedringsprosess. Problemet med registreringen er i noen grad et ressurs- og organisasjonsspørsmål. Ny viten og nytteverdi DUS bidrar med informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Dette utfyller et hull som den vanlige ulykkesstatistikken og HVU ikke fyller. I sammenligning med den vanlige ulykkesstatistikken supplerer DUS blant annet med ytterligere informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer og i sammenligning med HVU supplerer DUS med informasjon om ulykkes- og skadesfaktorer for alle dødsulykker. Intern og ekstern bruk av data Vejdirektoratet anvender bla. DUS-materialet til å utarbeide årsrapporter og temaanalyser, egen opplæring og bedre forståelse av ulykkene, kvalitetssikring av annet statistisk materiale, grunnlag for forslag og utvelgelse av trafikksikkerhetstiltak II Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014

10 Den utvidete dødsulykkesstatistikk (DUS) i Danmark og til å besvare spørsmål fra media, ministerier, Folketinget og bransjeorganisasjoner. DUS anses også å skape en generell høyere bevissthet rundt de alvorligste ulykkene. Viktige eksterne brukere av DUS er politiet, Transportministeriet, Justisministeriet, media, Rådet for Sikker Trafik, Færdselssikkerhedskommissionen, DTL og Trafikstyrelsen. Disse brukerne legger vekt på at de anvender nettopp data som ikke er dekket av den normale ulykkesstatistikken. Erfaringer fra Norge er at datamaterialet blir mer og mer relevant for forskningsprosjekter jo flere år som går. Det er derfor ønskelig at eksterne danske fagmiljøer i større grad kan få tilgang til dataene. Konklusjon DUS er et rimelig tiltak, som har blitt gjennomført uten store organisatoriske endringer. Prosjektet er godt planlagt og gjennomført. Det finnes ikke store samarbeidsproblemer i prosjektet. De problemer prosjektet har møtt, henger sammen med ulik prioritering og interesse fra ulike deltakere og begrensede ressurser. Prosjektet er godt kjent blant relevante aktører i Danmark, og det hersker stort sett enighet om at informasjonen som har kommet frem er solid og nyttig. Blant de fordelene som fremheves er spesielt den bedrede kunnskapen om ulykkes- og skadesfaktorer, økt fokus på atferdsmessige forhold og bedre informasjon om hastighet ved dødsulykker. I tillegg har prosjektet bidratt med å kvalitetssikre data innenfor området generelt, og med en del konkret detaljert kunnskap som kan benyttes i ulykkesforebyggende arbeid. De behandlede rapportene holder god kvalitet når det gjelder presentasjon av de faktiske tallene, men knytter i liten grad disse opp mot eksponering, forskningsresultater eller funn fra andre land. DUS har foreløpig spilt størst rolle på et overordnet nivå. Det vil si som bakgrunn for prioritering og politikk snarere enn tiltak, som for eksempel Færdselssikkerhedskommissionens nasjonale handlingsplan. Dette er også utslag av en bevisst policy, ettersom Vejdirektoratet verken ønsker å gjennomføre tiltak på grunnlag av et inntil videre begrenset statistisk materiale, eller ønsker å foreslå tiltak som man ikke vet om vil bli gjennomført. En generell kritikk mot slik utvidet statistikk er at det koster mye, og at det ikke gir «mest trafikksikkerhet for pengene». DUS-prosjektet beløper seg til i alt 21 mill. kr. for fem år, noe som omtrent svarer til kostnaden for én trafikkdrept. Dersom den økte kunnskapen har forhindret minst én trafikkdrept på fem år, kan prosjektet sies å ha vært «økonomisk lønnsomt». Copyright Transportøkonomisk institutt, 2014 III

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Udvidet dødsulykkesstatistik

Udvidet dødsulykkesstatistik Udvidet dødsulykkesstatistik Mette Fynbo, Sikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet René Juhl Hollen, Plan og trafik (Nordjylland), Vejdirektoratet Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Indhold Formål

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen?

Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Dødsulykker med vogntog i Norge Kan dybdestudier give forklaringen? Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Seniorforsker Terje Assum, tas@toi.no, Transportøkonomisk

Læs mere

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder

Dødsulykker med unge i Norge - Fra for dårlige til for gode færdigheder Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer

Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer 1 Helhedsorienteret inspektion af transportanlæg i byer Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Jan U. Hanssen, Transportøkonomisk institutt (TØI), juh@toi.no

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER

TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Senest ændret d. 11-2-2010 TEMA 8 GROVE HASTIGHEDSOVERTRÆDELSER Februar 2010 SKN, MARI, LK & TLR Baggrund: HVU vil undersøge grove hastighedsovertrædelser både i de 207 ulykker, der tidligere er undersøgt

Læs mere

Lokal brug af publiceringsindikatoren

Lokal brug af publiceringsindikatoren Lokal brug af publiceringsindikatoren Seminar den 28. januar, Oslo CFA Centre for Studies in Research and Research Policy Department of Political Science and Government School of Business and Social Sciences

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk

Handlingsplan for støy. Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Handlingsplan for støy Utvidelse av Trondheim Havn Orkanger Versjon 1 Dansk Notat Trondheim Havn UDVIDELSE AF TRONDHEIM HAVN ORKANGER Handlingsplan vedrørende støjforhold 8. oktober 2014 Projekt nr. 217657-01

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Trafiksikkerhed. December 2015

Trafiksikkerhed. December 2015 Trafiksikkerhed December 2015 Vejdirektoratet råder over en række erfarne og lokalt tilknyttede trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisorer samt teknikere til stedfæstelse af uheld. Der benyttes uddannede

Læs mere

Foreldreundersøkelsen (2011-2013)

Foreldreundersøkelsen (2011-2013) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 X 93 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 X 83 X 03.01.2014 Stokkan ungdomsskole-10.

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere:

FIRST LEGO League. Fyn innovation hold 1. Lagdeltakere: FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget 8 innovation hold 1 Vi kommer fra Odense C Snittalderen på våre deltakere er 1 år Laget består av 0 jenter og 0 gutter. Vi representerer Sct. Hans Skole

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Volker Nitz Dækbranchen Danmark

Volker Nitz Dækbranchen Danmark Volker Nitz Dækbranchen Danmark En verden i forandring eller??? Den halve sandhed Opsummering af året 2015 Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister

Læs mere

En skole i bevægelse

En skole i bevægelse sintef19.qxp 04/05/04 15:12 Side 1 Thomas Dahl Lars Klewe Poul Skov En skole i bevægelse Evaluering af satsning på kvalitetsudvikling i den norske grundskole Danmarks Pædagogiske Universitet og SINTEF,

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Grande Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø 2012

FIRST LEGO League. Sorø 2012 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Team All Stars! Vi kommer fra Dianalund Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 5 jenter og 4 gutter. Vi representerer Holbergskolen Type

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning ARBEIDSNOTAT 16/2006 Bjørn Stensaker og Trine Danø Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid? NIFU STEP Studier av innovasjon, forskning og utdanning

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af Det nationale kvalitetsvurderingssystemet for grunnopplæringen (NKVS) noen aktuelle funn og fortolkninger

Evaluering af Det nationale kvalitetsvurderingssystemet for grunnopplæringen (NKVS) noen aktuelle funn og fortolkninger Evaluering af Det nationale kvalitetsvurderingssystemet for grunnopplæringen (NKVS) noen aktuelle funn og fortolkninger Af Gro Kvåle og Gjert Langfeldt, Agderforskning og Poul Skov, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Sikkerhedsråd i Danmark

Sikkerhedsråd i Danmark Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 341 Offentligt Forslag til ny struktur på trafiksikkerheden Sikkerhedsråd i Danmark Trafiksikkerhedens venner Niels Erik Nielsen, Direktør Kjøbenhavns Vognmandslaug

Læs mere

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes.

Jeg vil gerne indledningsvist nævne, at jeg grundlæggende finder, at liberaliseringen af bilsynsmarkedet har været en succes. Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg 1240 København K Dato 28. august 2009 Dok.id 841265 J. nr. 413-8 Deres ref. 09-000410-5 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 33 92 33 55

Læs mere

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde

Referat Trafiksikkerhedsplan Følgegruppemøde Referat Følgegruppemøde Mødedato: 25. september 2007 Tidspunkt: 16:00 Mødenr.: 2 Sted: Administrationsbygningen Faaborg, Mødelokale M21 Deltagere: Jack Foged Erhvervsrådet Torben Smith Handicaprådet Peter

Læs mere

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo

Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Farlige og fejlagtige fodgængerfelter i Oslo Seniorforsker Michael W. J. Sørensen, mis@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo Forsker Marjan Mosslemi, mmo@toi.no, Transportøkonomisk institutt, Oslo

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål - Nordic Wood 2 Prosjekt P 98141 «Tre i næringsmiddelindustrien» Sten Rønhave, Teknologisk Institut Delrapport nr. 4 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug af træ i Norden til levnedsmiddelformål Forord

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg

FIRST LEGO League. Herning Anes Kuduzovic Gutt 12 år 0 Line Mølsted Andersen Jente 13 år 0 Helena Rønde Raabjerg FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget 6.årgang Hammerum skole Klodserne Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 6 gutter. Vi representerer

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten

FIRST LEGO League. Fyn 2012. Marinus Roth Ljungberg Mathias Skøtt Christensen Nicholas Hedelund Andenmatten FIRST LEGO League Fyn 2012 Presentasjon av laget Assens10 Vi kommer fra Assens Snittalderen på våre deltakere er 16 år Laget består av 0 jenter og 12 gutter. Vi representerer Assens 10. klassecenter Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3

FIRST LEGO League. Sorø Rasmus Fabricius Eriksen. Gutt 13 år 0 Rasmus Magnussen Gutt 13 år 3 FIRST LEGO League Sorø 2012 Presentasjon av laget Frede 3 Vi kommer fra Sorø Snittalderen på våre deltakere er 13 år Laget består av 3 jenter og 4 gutter. Vi representerer Frederiksberg Sole Type lag:

Læs mere

66 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK?

66 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 66 ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? Enighed om Danmarks hastighedspolitik? Af seniorforskerne Claus Hedegaard Sørensen og Anu Siren ENIGHED OM DANMARKS HASTIGHEDSPOLITIK? 67 Er der partipolitisk

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø

Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Trafiksikkerhedsinspektion på H145, Holbæk - Sorø Metode til systematisk trafiksikkerhedsinspektion og erfaringer med implementering af løsninger Vejforum 2011 1 Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij Copyright

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget SP'erne Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED

Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde. Velkommen. Erik Basse Kristensen 13. JUNI 2013 INSPIRATIONSMØDE OM TRAFIKSIKKERHED Inspirationsmøde om fremtidens trafiksikkerhedsarbejde Velkommen Erik Basse Kristensen 1 Program Velkomst og nye mål - hvad betyder de? Erik Basse Kristensen, COWI Hvad koster ulykkerne kommunerne? Svend

Læs mere

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø

Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø 1 Variable teksttavler i Trondheim - Effekten på sikkerhed, rejsetid og miljø Forsker Michael W. J. Sørensen, Transportøkonomisk institutt (TØI), mis@toi.no Forsker Alena Høye, Transportøkonomisk institutt

Læs mere

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014

HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION MAJ 2014 HÅNDBOG I TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION HVAD ER TRAFIKSIKKERHEDSINSPEKTION (TSI)? Systematisk gennemgang af eksisterende veje. Afdække forhold, som er til fare for trafikanterne Forslag til hvordan trafiksikkerheden

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere

Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere Rigspolitiet Nationalt Færdselscenter J.nr. 2014-9059-37 Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere I medfør af 66, stk. 6, og efter bemyndigelse i henhold til 134 b i færdselsloven,

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen

FIRST LEGO League. Horsens Johannes B. Martinussen FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team Poody Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Torstedskolen Type lag:

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

Hastighedsdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter

Hastighedsdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter Sikker trafik hastighed sdæmpende vejtekniske tiltag Muligheder og effekter Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Oslo, Norge mis@toi.no Problemet Danmark og Sverige som eksempel De nordiske lande

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Hammerum Skole Swagger Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 4 jenter og 4 gutter. Vi representerer Hammerum

Læs mere

Udvidet dødsulykkesstatistik - de første resultater

Udvidet dødsulykkesstatistik - de første resultater Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2

Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Nordisk kvalitetssikring av høyere utdanning Studie 2 Muligheter for gjensidig godkjenning og økt samarbeid Bjørn Stensaker og Trine Danø NIFU STEP TemaNord 2006:575 Nordisk kvalitetssikring av høyere

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470

Torben Justesen - Guvernør 2010 2011, distrikt 1470 v/dg Torbjørn Akersveen Distrikt 2280 KJENNSKAP TIL ROTARY Kjenner du til eller har du noen gang hørt om organisasjonen Rotary? - %-andel som kjenner til Rotary - Base: 500 Den lave kjennskapen i yngste

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring

STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) ØKONOMI OG LEDELSE. Samling 1 - Økonomi og økonomistyring .. STUDIEGRUPPER 2013 (erfaringsgrupper) I ØKONOMI OG LEDELSE Samling 1 - Økonomi og økonomistyring Krav til regnskapsrapportering Hva er viktige tall å forholde seg til Budsjett og budsjettstyring Samling

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

FIRST LEGO League. Horsens 2012

FIRST LEGO League. Horsens 2012 FIRST LEGO League Horsens 2012 Presentasjon av laget Team operators Vi kommer fra Horsens Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer Hattingskolen Type

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov

FIRST LEGO League. Herning 2012. Anders Daniel Gutt 12 år 0 Johannes Bødtker Gutt 12 år 0 Christian Moesgaard Andersen. Julie mandrup ginderskov FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Team Hardcore!!! Hammerum skole. Vi kommer fra Herning Snittalderen på våre deltakere er 12 år Laget består av 3 jenter og 5 gutter. Vi representerer

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen

NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009. Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM NORGE 2009 Generel orientering fra Danmark Driftsdirektør Niels Chr. Skov Nielsen NORDISK CHEFFORUM Ny organisation i Vejdirektoratet pr. 01. oktober 2009 Driftsstrategianalyse Ekstraordinær

Læs mere

Procedure for behandling af Farlig skolevej

Procedure for behandling af Farlig skolevej 2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling

Læs mere

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015

Risikolog for udbredelse af telemedicinsk sårvurdering per marts 2015 Risikolog for udbredelse af teleicinsk sårvurdering per marts 2015 Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning NY På baggrund af anbefalinger fra forskningsprojektet

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere