grænsen? Ytringsfrihed og censur i og tallet Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grænsen? Ytringsfrihed og censur i 1700- og 1800- tallet Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk"

Transkript

1 Ytringsfrihed og censur i og tallet Bogtrykkerkunstens historie og den tidligste censur Helt tilbage i middelalderen begyndte man at producere bøger. Bøgerne blev skrevet på pergament, som var et kostbart og ofte svært tilgængeligt materiale. I Danmark begyndte der at udkomme bøger, som blev skrevet på papir, fra begyndelsen af tallet. 1 I slutningen af tallet blev bogtrykkerkunsten opfundet af tyskeren Johann Gutenberg, og det betød, at man nu kunne masseproducere bøger og skrifter i en helt ny grad. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten fik i første omgang betydning for udbredelsen af religiøs litteratur, og den bidrog stærkt til protestantismens udbredelse i Danmark og til reformationen i Bogtrykkerkunsten blev ikke kun modtaget positivt, men blev også betragtet som et farligt teknologisk fremskridt, der kunne blive svært at kontrollere. Magthaverne var først og fremmest bange for, at bogtrykkerkunsten kunne bruges til at sprede kætterske budskaber i endnu højere grad end tidligere. I 1546 blev det latinske skrift Index Librorum Prohibitorum udgivet. Det indeholdt en liste over de værker, som ifølge den katolske kirke skulle forbydes pga. umoralsk eller teologisk misledende indhold. Denne form for censur af skrifter skulle bruges til at hindre kritikere i at ytre sig, men også til at fremme udbredelsen af opbyggelig litteratur. 2 En af de tidlige bogtrykkere med fast virksomhed i København var Hans Vingaard. Han var kommet til Danmark fra Stuttgard i forbindelse med, at reformationen spredte sig nordpå fra Tyskland. På hans forlag udkom mange protestantiske skrifter heriblandt teologen Hans Tausens værk Haandbog for Sognepræster i Samme år udkom den officielle reformatoriske Ordinans for Kirketjenesten i Danmark og Norge, som var underskrevet af Christian III. Ordinansen var den første lovtekst, som bestemte, at alle skrifter, dvs. både utrykte manuskripter og udenlandske bøger, skulle underkastes forhåndscensur. 3 Forhåndscensuren foregik ved, at universitetets folk og biskopperne gennemlæste det utrykte skrift og skrev en godkendelse af skriftet på bogens for- eller bagside. 4 Kunne skriftet ikke godkendes, blev det konfiskeret. For at begrænse indførselen af udenlandske skrifter i Danmark kom der i 1562 et forbud mod import, hvilket gjorde det lettere at gennemføre censuren i Danmark. Den tidligste form for censur skulle først og fremmest hindre udbredelsen af religiøs propaganda og skrifter, der kunne give anledning til politiske konflikter. I krigsperioder strammedes censuren ofte, og det skete bl.a. under svenskekrigene i tallet. Folkelige bøger kunne imidlertid også blive underkastet censur. I 1638 nedlagde Christian IV for eksempel forbud mod den populære bog Uglspil, der udkom første gang i Danmark i midten af tallet. 5 1 Henrik Horstbøll: Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark , Museum Tusculanums Forlag, 1999, s Færch, Christina Holst: Utrykkelighed og enevælde. Politisk satire og erotisk digtning i tallet med særligt henblik på Hans Nordrups forfatterskab, upubliceret ph.d.- afhandling, Århus Universitet, 2012, s Horstbøll, 1999, s. 114, Universitets censur omfattede alt fra Bibeludgaver, udgivelser af klassiske forfattere og lejlighedsdigtning. De eneste skrifter, som ikke blev gennemset af censurinstitutionen på universitetet, var lovforordninger og lignende udgivelser fra regeringen. Ilsøe, Harald: Historisk censur i Danmark indtil Holberg, i: Fund og forskning, bind 20, 1973, s.45 5 Romanen Uglspil er en videreudvikling af den europæiske folkebog Till Uglspil, som kendtes allerede i senmiddelalderen. I romanen Uglspil fortælles der om den lystige Uglspils narrestreger fra hans fødsel til hans død. 1

2 Det var imidlertid først med udformningen af Danske Lov i 1683, at de lovmæssige bestemmelser for censur og ytringsfrihed blev sat i system og samlet under ét. Med Danske Lov blev der udstukket praktiske retningslinjer for, hvordan censuren skulle effektueres. Særligt ytringer, som fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden, eller overskred ytringsfrihedens grænser, blev betragtet som strafbare. Om majestætsfornærmelse står der i Danske Lov følgende: Hvo som laster Kongen, eller Dronningen, til Beskæmmelse eller deris og deris Børns Liv eftertragter, have forbrut Ære, Liv og Gods, den højre Haand af hannem levendis afhuggis, Kroppen parteris og leggis paa Stægle og Hiul, og Hovedet med Haanden settis paa een Stage. Undkommer Misdæderen, og ikke kand lide paa Legemet, da bør Straffen at skee paa hans Billede og Efterlignelse. Er Misdæderen af Adel, eller højere Stand, da skal hans Vaaben af Bødelen sønderbrydis, og alle hans Livs Arvinger miste deris Stand og Stamme. 6 Majestætsfornærmelser kunne altså udløse korporlige og strenge straffe, såsom afhugning af højre hånd i levende live, henrettelse og partering af kroppen med delene lagt på hjul, stejle og stage. Man kunne imidlertid også blive dømt for mindre forbrydelser af æreskrænkende karakter, for eksempel hvis man uden berettigelse anklagede borgerlige eller øvrighedens personer for at være tyve og løgnere enten mundtligt eller i smædeskrifter. Sådanne mindre forbrydelser kunne give bødestraffe, fysisk afstraffelse eller tab af ære. 7 Formålet med censuren var at undgå udgivelse af skrifter, der kritiserede eller fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden. I den tidlige censurs historie var udgivelse af religiøse skrifter, som stred imod den danske kirkes læregrundlag, også forbudt. Alle trykte skrifter skulle underkastes censur og det betød i praksis, at mange skrifter blev hindret af censuren allerede før udgivelse. De strenge straffe kom således næsten aldrig i anvendelse, da der i praksis ikke opstod egentlige trykkefrihedssager tallets nyhedskultur Trykkekunstens udbredelse fik meget stor betydning for nyhedsformidlingen i Danmark. Allerede i tallet var der et ganske stort marked for trykte nyhedsblade. Indtil midten af tallet var det primært flyveblade, pamfletter og skillingsviser, der formidlede nyheder. Disse nyhedsblade bragte som regel kun en enkelt nyhed, der havde sensationel karakter. 8 I løbet af tallet begyndte de første aviser at vinde indpas i Danmark. En af de første danske aviser var månedsbladet Den danske Mercurius, som blev udgivet af Anders Bording på vers fra 1666 til De første aviser udkom fra midten af tallet og var typisk uge- eller månedsblade, som bragte oversættelser af nyheder fra udenlandske aviser. Først i løbet af tallet øgedes mængden af indenrigspolitisk nyhedsstof. Fra 1730 erne fik avisernes formidling i stigende grad en alment oplysende karakter. 9 6 Danske Lov, 1683, Se også Danske Lov, 1683, , og Skovgaard- Petersen, 2006, s Søllinge, Jette D. og Thomsen, Niels: De danske aviser , bind I,

3 Magazin for patriotiske Skribentere, no. 6, Tidsskriftet udkom fra 1771 på Hans Holcks Adressekontor i København. Dette nummer indeholder bl.a. en artikel om skrivefrihed. Traditionelt skulle alle forfattere angive deres navne ved udgivelse af tekster, men efter trykkefrihedens indførelse i 1770 var dette ikke længere et krav. Indførelsen af trykkefriheden medførte en massiv brug af forfatteranonymitet ved trykning af skrifter. På den måde behøvede forfatterne ikke længere at blotte deres identitet ved udgivelse. Trods avisernes stigende udbredelse var det primært flyveblade og pamfletter, som dominerede og tallets nyhedskultur i dagligdagen. På dette tidspunkt var det ofte svært at skelne mellem fænomenerne avis, tidsskrift, ugeblad, magasin, journal, flyveblad, skillingsviser og pamfletter. Pamfletter har mange ligheder med flyveblade og skillingsviser. De består typisk af et lille uindbundet hæfte eller ark på en eller flere sider, der uddeles til forbipasserende på gaden. Budskabet er ofte kortfattet og består af en kort tekst, eventuelt suppleret af et billede eller en reklame. I lighed med smædeskrifter, gadeviser og løbesedler kunne teksterne være skrevet på vers. Et mere moderne udtryk for flyveblad og pamflet er en flyer. 3

4 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Afbildning og Beskrivelse over de tvende ulykkelige Grever E. Brandts og J. F. Struensees Henrettelse den 28de April 1772, Det Kongelige Bibliotek tallets pamfletter blev typisk skrevet af forfattere, der ville udtrykke sig om et religiøst eller politisk budskab i en subjektiv form. Indholdet af både flyveblade og pamfletter var som regel kritisk og havde en satirisk karakter. I modsætning til både aviser og tidsskrifter udkom pamfletter og flyveblade spontant og sjældent i faste, tidsafgrænsede intervaller. Trykkefrihedens indførelse i Danmark Den 14. september 1770 ophævede regeringen med Christian VII s personlige rådgiver og livlæge, Johann Friedrich Struensee, i spidsen censuren og indførte fuldkommen trykkefrihed i Danmark. Ifølge skrivelsen fra regeringen i Danske Kancelli blev der givet uindskrænket frihed med fjernelse af al censur. Ophævelsen af censur stod skrevet i det kongelige reskript på følgende måde: Da Vi fuldkommen holde for, at det er saavel skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligen sindede og for det almindelige Vel samt deres Medborgeres sande Bedste, nidkjære Patrioter skulle, formedelst Personers Anseelse, Befalinger eller forudfattede Meninger, skrækkes fra eller forhindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevisning, samt at angribe Misbrug og lægge Fordomme for Dagen, og Vi, i saadan Betragtning, efter nøie Overlæg, allene have besluttet, udi vore Riger og Lande, i Almindelighed at tillade en uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne, saaledes at fra nu af skal ingen være pligtig eller forbunden til at lade sine Bøger og Skrifter, som han vil overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igjennemses af dem, som slig Forretning hidtil har været overdraget. 4

5 Struensee og kredsen omkring ham betragtede censur som en hindring for diskussioner, der generelt kunne forbedre samfundet. Ved at åbne for trykkefriheden håbede man på at udvikle samfundet, videnskaben og oplysningen af den almindelige befolkning. Sammenlignet med den svenske Tryckfrihetsförordning, som var blevet offentliggjort 4 år tidligere, var den danske trykkefrihedsforordning meget radikal. Ifølge den svenske forordning var det stadig ulovligt at kritisere religionen, kongen og rigets embedsmænd, men sådanne restriktioner var der ingen af i den danske forordning. 10 Nyheden om trykkefrihedens indførelse i Danmark vakte derfor heller ikke kun national, men også international opmærksomhed, og sensationen i Danmark blev omtalt både i London, Frankrig og Tyskland. 11 Indførelsen af trykkefrihed i 1770 medførte en stor opblomstring af tidsskrifter og aviser. Mens der i perioden kun blev udgivet i alt 21 tidsskrifter, steg antallet af tidsskrifter i perioden , hvor der til sammenligning udkom hele 116 nye tidsskrifter. Trykkefrihedens indførelse medførte en vækst i antallet af pamfletter, viser, flyveblade og mindre skrifter. 12 Indførelsen af trykkefrihed og ophævelsen af censuren betød, at folk nu fik mulighed for at sætte ord på deres kritik, frygt og ønsker. Allerede i 1750 erne havde regeringen åbnet op for en kontrolleret diskussion af landboforholdene. Trykkefrihedens indførelse gjorde det muligt at diskutere følsomme emner som religion, gejstlighed og den kirkelige institution. 13 Forfatterne begyndte at diskutere embedsmændenes gerninger i statens tjeneste, landets religion og kirkepolitik, og som noget banebrydende nyt begyndte man at kritisere og satirisere over hoffet og dets skandaler. I perioden blev især Struensee udsat for stærk kritik pga. hans magt i kongens regering og hans forhold til dronningen, Caroline Mathilde. 14 Det viste sig hurtigt, at den totale trykkefrihed gav styret problemer, og allerede i 1771 begyndte regeringen at udstede restriktioner af ytrings- og trykkefriheden. Der blev ikke indført censur, men alle trykte skrifter skulle nu forsynes med forfatterens eller bogtrykkerens navn. Det blev samtidig indskærpet, at man ikke måtte misbruge trykkefriheden og at det stadig var forbudt at fornærme kongen, regeringen og øvrigheden. Der herskede altså formelt set ytringsfrihed, men forfattere skulle stå til ansvar ved navn for deres skrifter og ytringer. 15 Restriktioner af trykkefriheden I 1772 blev Struensee væltet ved et kup og henrettet d. 17. januar Gelbe- Møller, Jens: Struensees vej til skafottet, Museum Tusculanums Forlag, 2007, s Indførelsen af trykkefrihed i Danmark var en verdensnyhed og fik en længere beskrivelse i den anerkendte engelske avis The Annual Register i I Frankrig blev den danske begivenhed fejret af den berømte oplysningstænker Voltaire. Horstbøll, Henrik: Bolle Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter , i: Fund og forskning, bind 44, 2005, s Eggers, C.U.D. von: Om Trykkefrihedens Historie i Danmark, oversat fra det Tydske og forøget med de originale Bilag, trykt hos Paul Höecke, 1791, s Horstbøll, 2005, s Horstbøll, 2005, s Frøbert, Knud Aage: Ytringsfrihedens grænser, i: Dansk informationsret, hæfte 2, 1976, s.7 5

6 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Greev Struensees Arrestéring paa Christiansborg=Slott 1772 den 17de Januarij om Morgenen Klokken 4, Det Kongelige Bibliotek Struensees fald betød i første omgang ikke en genindførelse af censuren, men langsomt blev kravene til trykkefriheden skærpet. Fra 1773 blev det pålagt politimestrene at gennemgå alle skrifter og kobbertryk og at straffe de forfattere og bogtrykkere, der havde spredt rygter eller andet, der krænkede regeringen og staten. Før 1770 blev censuren varetaget af universitetet og kirken, men efter 1772 blev censuren henlagt til regeringen i Danske Kancelli og politimestrene. Regeringen ønskede frem for alt at undgå, at man offentligt diskuterede og kritiserede statens økonomi. Ved et kup overgik regeringsmagten i 1784 fra Christian VII til den endnu umyndige kronprins (senere Frederik VI), der blev støttet af en række adelsmænd ledet af Andreas Peter Bernstorff, Chr. Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann. Det nye styre var som udgangspunkt tilhængere af oplysning og den offentlige debat, og de var optaget af landboreformer, skolereformer og finansielle reformer.16 Igennem 1780 erne var grænserne for trykke- og ytringsfriheden forholdsvis åbne, og censur fandt ofte kun tilfældigt sted fra politimestrenes side. I løbet af 1790 erne øgedes forskellige forfatteres kritik af den danske regering, og myndighedernes velvilje overfor de mere radikale forfattere begyndte at svinde ind. I december 1790 blev der vedtaget faste regler for trykkefriheden, sådan at straffene for overtrædelse af trykkefrihedsloven blev strengere. Nu var det ikke længere politimestrene, men domstolene, der skulle dømme og udmåle straffe for brud på 16 Fenger, Henning: Familjen Heiberg, Museum Tusculanum, 1992, s. 16 6

7 trykkefrihedsloven. Dette var som udgangspunkt godt for forfatterne, idet de nu fik mulighed for at forsvare sig i en rigtig retssag i modsætning til tidligere. Der førtes en del sager mod forfattere i 1790 erne, som i de fleste tilfælde endte med bøder. I 1797 nedsattes en kommission, som skulle udarbejde et forslag, der fremadrettet kunne undgå misbrug af trykkefriheden. På den baggrund vedtog man den 27. september 1799 en ny trykkefrihedsforordning, som atter strammede censuren og skærpede straffene. I forordningen blev det påpeget, at skrifter, der kritiserede kongen, regeringen og landets religion eller opfordrede til opstand imod enevælden blev betragtet som brud på trykkefrihedsloven: Hvo, som befindes, i noget ved Trykken udgivet Skrift, at tilskynde eller raade enten til Forandring i den, ved Fædrelandets Grundlov bestemte, Regjeringsform, eller til Opstand imod Kongen, eller til at modsætte sig Kongens Befalinger, bør have sit Liv forbrudt. De hårdeste straffe var dødsstraf eller landsvisning, og disse blev netop idømt dem, der fornærmede kongen og regeringen, men straframmen for mindre forseelser blev også skærpet og kunne give alt fra fængsel på vand og brød og tugthusarbejde til pengebøder. 17 Under og efter Napoleonskrigene var der lavkonjunktur og økonomisk krise i Danmark. På grund af Danmarks engagement i krigene forsøgte de danske myndigheder at standse trykning og salg af skifter, der kunne fornærme udenlandske magter. Det blev direkte forbudt at skrive om bestemte emner, og i praksis blev censuren nærmest genindført. 18 Forfattere kunne nu idømmes straffen livsvarig censur, hvilket betød, at alle forfatternes skrifter skulle godkendes på forhånd, før de måtte udgives. Denne udvikling påvirkede mediemarkedet, og mængden af tidsskrifter faldt. Først omkring 1830 vendte interessen for nyhedsmedier og blade tilbage, og aviserne blev igen fyldt med kritisk diskussion Jørgensen, Harald: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark , genudgivet efter Ejnar Munksgaard 1944, 1978, s Jørgensen, 1978, s Søllinge, og Thomsen,

8 Allegori over ytringsfriheden, Det Kongelige Bibliotek Trykkefrihed og censur i tallet Fra 1815 til 1834 dalede skribenternes interesse for udenrigspolitiske spørgsmål, og der var kun få konfrontationer mellem myndigheder og forfattere. Perioden kan betegnes som de stille år i trykkefrihedens historie, og diskussionen af politiske og sociale emner veg til fordel for litterære og æstetiske spørgsmål. 20 I 1820 erne begyndte kirkelige og teologiske diskussioner at optage en del forfattere, men først i 1830 erne begyndte den offentlige debat af politiske og samfundsrelaterede emner for alvor at gribe om sig igen. I takt med skribenternes øgede politiske engagement, steg myndighedernes forsøg på at kontrollere pressen, og tonen mellem de stridende parter blev skrappere. 21 I løbet af tallet begynder tidsskrifter og aviser i stigende grad at få den form, vi kender i dag. Tidsskrifterne blev smallere og specialiserede sig indenfor bestemte emner, mens ugebladene og aviserne blev bredere og inddrog flere stofområder. Fra omkring 1840 flyttedes den politiske debat primært til aviserne. De nationale og politiske spændinger steg i 1840 erne. Flere tidsskrifter og aviser opstod, og især det nationalliberale tidsskrift Fædrelandet blev et vigtigt organ for den kritiske del af borgerskabet, der bl.a. fremsatte krav om en ny forfatning. 20 Jørgensen, 1978, s Jørgensen, 1978, s

9 Under pres fra befolkningen begyndte regeringen i 1846 at lempe trykkefrihedsforordningens restriktioner. Dette tilfredsstillede imidlertid ikke den systemkritiske opposition. Efter Frederik VII s overtagelse af den danske trone i 1848 stod reformerne af det danske samfund lige for. Enevælden ophævedes, og demokratiet blev indført i Danmark. Den 24. marts 1848 blev der udsendt en forordning, som med øjeblikkelig virkning ophævede alle lovene fra trykkefrihedsforordningen af 1799, og censuren af de skriftlige medier ophørte. 22 I Grundloven af 5. juni 1849 stod der i 91: Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres. Den senere udvikling af presselovgivningen viser, at der stadig var og er emner, som begrænser ytringsfriheden. Ytringer, der omfatter: Pornografi, fredskrænkelser, æreskrænkelser, majestætsfornærmelser og blasfemi og ytringer, som opfordrer til forbrydelse, som forbryder statens selvstændighed og sikkerhed, som modarbejder statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, som åbenbarer forsvarshemmeligheder eller andre oplysninger, der af hensyn til offentlige interesser skal holdes hemmelige. Ytringer af denne karakter har også efter Grundlovens vedtagelse været problematiske at fremsige uden konsekvenser. 22 Jørgensen, 1978, s

Censur, trykkefrihed og den offentlige sfære i 1700-tallets Danmark

Censur, trykkefrihed og den offentlige sfære i 1700-tallets Danmark 1 Habermas, Jürgen: "Innledning: Forberedende avgrensning av typen borgerlig offentlighet" 1 Kilde: Borgerlig offentlighet Fremad, 1980 ISBN: 8755702376 2 Roche, Daniel: "Censorship and the Publishing

Læs mere

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon

Johnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Merons Riges Grundlov

Merons Riges Grundlov Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Uddrag af Junigrundloven, 1849

Uddrag af Junigrundloven, 1849 Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

ind i historien 4. k l a s s e

ind i historien 4. k l a s s e find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013

Ytringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013 Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private

DM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.

Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. 1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

SIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed

SIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed F O A f a g o g a r b e j d e SIG DET HØJT OG FAGLIGT Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed 1 Grundloven giver dig ytringsfrihed Den danske grundlov beskytter retten til at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 22. oktober 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget

Læs mere

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.

C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I. C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)

Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993 MAGASIN fra Det kongelige Bibliotek 8. årgang nr. 3 november 1993 INDHOLD Viden om... 3 MICHAEL HARBSMEIER: Rejsebeskrivelsers grænseløse nytteværdi BODIL MARIE THOMSEN: Mode og klædedragt. Om modens bestandige

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde.

Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. 1 Magtens Paragraffer. Grundlovens historie af Martin Tidsvilde. Denne gennemgang har vist sig nødvendig, da mange ikke er bekendt med betydningen af grundloven, som jo er grundlaget for vores samfund.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

God adfærd i Horsens Kommune

God adfærd i Horsens Kommune God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk

Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

Trykkefrihedsdebatten i 1834

Trykkefrihedsdebatten i 1834 Trykkefrihedsdebatten i 1834 Denne illustration hedder Særsynet af en Commision i Aaret 1798. Den forestiller to medlemmer af Trykkefrihedskommisionen karrikeret som dyr, der er i gang med at slukke for

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2014/1 LSF 206 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 13. maj 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.

Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Hvad må jeg sige og skal jeg sige fra? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. Forord Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsen tationen. Ordningen giver kommunens

Læs mere

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.

Uddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger. ( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Offentligt ansattes ytringsfrihed

Offentligt ansattes ytringsfrihed Offentligt ansattes ytringsfrihed I. Regler om åbenhed Ytringsfrihed, grundlovens 77, EMK artikel 10 Aktindsigt, offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger Mødeoffentlighed Projektoffentlighed

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere