grænsen? Ytringsfrihed og censur i og tallet Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grænsen? Ytringsfrihed og censur i 1700- og 1800- tallet Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk"

Transkript

1 Ytringsfrihed og censur i og tallet Bogtrykkerkunstens historie og den tidligste censur Helt tilbage i middelalderen begyndte man at producere bøger. Bøgerne blev skrevet på pergament, som var et kostbart og ofte svært tilgængeligt materiale. I Danmark begyndte der at udkomme bøger, som blev skrevet på papir, fra begyndelsen af tallet. 1 I slutningen af tallet blev bogtrykkerkunsten opfundet af tyskeren Johann Gutenberg, og det betød, at man nu kunne masseproducere bøger og skrifter i en helt ny grad. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten fik i første omgang betydning for udbredelsen af religiøs litteratur, og den bidrog stærkt til protestantismens udbredelse i Danmark og til reformationen i Bogtrykkerkunsten blev ikke kun modtaget positivt, men blev også betragtet som et farligt teknologisk fremskridt, der kunne blive svært at kontrollere. Magthaverne var først og fremmest bange for, at bogtrykkerkunsten kunne bruges til at sprede kætterske budskaber i endnu højere grad end tidligere. I 1546 blev det latinske skrift Index Librorum Prohibitorum udgivet. Det indeholdt en liste over de værker, som ifølge den katolske kirke skulle forbydes pga. umoralsk eller teologisk misledende indhold. Denne form for censur af skrifter skulle bruges til at hindre kritikere i at ytre sig, men også til at fremme udbredelsen af opbyggelig litteratur. 2 En af de tidlige bogtrykkere med fast virksomhed i København var Hans Vingaard. Han var kommet til Danmark fra Stuttgard i forbindelse med, at reformationen spredte sig nordpå fra Tyskland. På hans forlag udkom mange protestantiske skrifter heriblandt teologen Hans Tausens værk Haandbog for Sognepræster i Samme år udkom den officielle reformatoriske Ordinans for Kirketjenesten i Danmark og Norge, som var underskrevet af Christian III. Ordinansen var den første lovtekst, som bestemte, at alle skrifter, dvs. både utrykte manuskripter og udenlandske bøger, skulle underkastes forhåndscensur. 3 Forhåndscensuren foregik ved, at universitetets folk og biskopperne gennemlæste det utrykte skrift og skrev en godkendelse af skriftet på bogens for- eller bagside. 4 Kunne skriftet ikke godkendes, blev det konfiskeret. For at begrænse indførselen af udenlandske skrifter i Danmark kom der i 1562 et forbud mod import, hvilket gjorde det lettere at gennemføre censuren i Danmark. Den tidligste form for censur skulle først og fremmest hindre udbredelsen af religiøs propaganda og skrifter, der kunne give anledning til politiske konflikter. I krigsperioder strammedes censuren ofte, og det skete bl.a. under svenskekrigene i tallet. Folkelige bøger kunne imidlertid også blive underkastet censur. I 1638 nedlagde Christian IV for eksempel forbud mod den populære bog Uglspil, der udkom første gang i Danmark i midten af tallet. 5 1 Henrik Horstbøll: Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark , Museum Tusculanums Forlag, 1999, s Færch, Christina Holst: Utrykkelighed og enevælde. Politisk satire og erotisk digtning i tallet med særligt henblik på Hans Nordrups forfatterskab, upubliceret ph.d.- afhandling, Århus Universitet, 2012, s Horstbøll, 1999, s. 114, Universitets censur omfattede alt fra Bibeludgaver, udgivelser af klassiske forfattere og lejlighedsdigtning. De eneste skrifter, som ikke blev gennemset af censurinstitutionen på universitetet, var lovforordninger og lignende udgivelser fra regeringen. Ilsøe, Harald: Historisk censur i Danmark indtil Holberg, i: Fund og forskning, bind 20, 1973, s.45 5 Romanen Uglspil er en videreudvikling af den europæiske folkebog Till Uglspil, som kendtes allerede i senmiddelalderen. I romanen Uglspil fortælles der om den lystige Uglspils narrestreger fra hans fødsel til hans død. 1

2 Det var imidlertid først med udformningen af Danske Lov i 1683, at de lovmæssige bestemmelser for censur og ytringsfrihed blev sat i system og samlet under ét. Med Danske Lov blev der udstukket praktiske retningslinjer for, hvordan censuren skulle effektueres. Særligt ytringer, som fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden, eller overskred ytringsfrihedens grænser, blev betragtet som strafbare. Om majestætsfornærmelse står der i Danske Lov følgende: Hvo som laster Kongen, eller Dronningen, til Beskæmmelse eller deris og deris Børns Liv eftertragter, have forbrut Ære, Liv og Gods, den højre Haand af hannem levendis afhuggis, Kroppen parteris og leggis paa Stægle og Hiul, og Hovedet med Haanden settis paa een Stage. Undkommer Misdæderen, og ikke kand lide paa Legemet, da bør Straffen at skee paa hans Billede og Efterlignelse. Er Misdæderen af Adel, eller højere Stand, da skal hans Vaaben af Bødelen sønderbrydis, og alle hans Livs Arvinger miste deris Stand og Stamme. 6 Majestætsfornærmelser kunne altså udløse korporlige og strenge straffe, såsom afhugning af højre hånd i levende live, henrettelse og partering af kroppen med delene lagt på hjul, stejle og stage. Man kunne imidlertid også blive dømt for mindre forbrydelser af æreskrænkende karakter, for eksempel hvis man uden berettigelse anklagede borgerlige eller øvrighedens personer for at være tyve og løgnere enten mundtligt eller i smædeskrifter. Sådanne mindre forbrydelser kunne give bødestraffe, fysisk afstraffelse eller tab af ære. 7 Formålet med censuren var at undgå udgivelse af skrifter, der kritiserede eller fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden. I den tidlige censurs historie var udgivelse af religiøse skrifter, som stred imod den danske kirkes læregrundlag, også forbudt. Alle trykte skrifter skulle underkastes censur og det betød i praksis, at mange skrifter blev hindret af censuren allerede før udgivelse. De strenge straffe kom således næsten aldrig i anvendelse, da der i praksis ikke opstod egentlige trykkefrihedssager tallets nyhedskultur Trykkekunstens udbredelse fik meget stor betydning for nyhedsformidlingen i Danmark. Allerede i tallet var der et ganske stort marked for trykte nyhedsblade. Indtil midten af tallet var det primært flyveblade, pamfletter og skillingsviser, der formidlede nyheder. Disse nyhedsblade bragte som regel kun en enkelt nyhed, der havde sensationel karakter. 8 I løbet af tallet begyndte de første aviser at vinde indpas i Danmark. En af de første danske aviser var månedsbladet Den danske Mercurius, som blev udgivet af Anders Bording på vers fra 1666 til De første aviser udkom fra midten af tallet og var typisk uge- eller månedsblade, som bragte oversættelser af nyheder fra udenlandske aviser. Først i løbet af tallet øgedes mængden af indenrigspolitisk nyhedsstof. Fra 1730 erne fik avisernes formidling i stigende grad en alment oplysende karakter. 9 6 Danske Lov, 1683, Se også Danske Lov, 1683, , og Skovgaard- Petersen, 2006, s Søllinge, Jette D. og Thomsen, Niels: De danske aviser , bind I,

3 Magazin for patriotiske Skribentere, no. 6, Tidsskriftet udkom fra 1771 på Hans Holcks Adressekontor i København. Dette nummer indeholder bl.a. en artikel om skrivefrihed. Traditionelt skulle alle forfattere angive deres navne ved udgivelse af tekster, men efter trykkefrihedens indførelse i 1770 var dette ikke længere et krav. Indførelsen af trykkefriheden medførte en massiv brug af forfatteranonymitet ved trykning af skrifter. På den måde behøvede forfatterne ikke længere at blotte deres identitet ved udgivelse. Trods avisernes stigende udbredelse var det primært flyveblade og pamfletter, som dominerede og tallets nyhedskultur i dagligdagen. På dette tidspunkt var det ofte svært at skelne mellem fænomenerne avis, tidsskrift, ugeblad, magasin, journal, flyveblad, skillingsviser og pamfletter. Pamfletter har mange ligheder med flyveblade og skillingsviser. De består typisk af et lille uindbundet hæfte eller ark på en eller flere sider, der uddeles til forbipasserende på gaden. Budskabet er ofte kortfattet og består af en kort tekst, eventuelt suppleret af et billede eller en reklame. I lighed med smædeskrifter, gadeviser og løbesedler kunne teksterne være skrevet på vers. Et mere moderne udtryk for flyveblad og pamflet er en flyer. 3

4 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Afbildning og Beskrivelse over de tvende ulykkelige Grever E. Brandts og J. F. Struensees Henrettelse den 28de April 1772, Det Kongelige Bibliotek tallets pamfletter blev typisk skrevet af forfattere, der ville udtrykke sig om et religiøst eller politisk budskab i en subjektiv form. Indholdet af både flyveblade og pamfletter var som regel kritisk og havde en satirisk karakter. I modsætning til både aviser og tidsskrifter udkom pamfletter og flyveblade spontant og sjældent i faste, tidsafgrænsede intervaller. Trykkefrihedens indførelse i Danmark Den 14. september 1770 ophævede regeringen med Christian VII s personlige rådgiver og livlæge, Johann Friedrich Struensee, i spidsen censuren og indførte fuldkommen trykkefrihed i Danmark. Ifølge skrivelsen fra regeringen i Danske Kancelli blev der givet uindskrænket frihed med fjernelse af al censur. Ophævelsen af censur stod skrevet i det kongelige reskript på følgende måde: Da Vi fuldkommen holde for, at det er saavel skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligen sindede og for det almindelige Vel samt deres Medborgeres sande Bedste, nidkjære Patrioter skulle, formedelst Personers Anseelse, Befalinger eller forudfattede Meninger, skrækkes fra eller forhindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevisning, samt at angribe Misbrug og lægge Fordomme for Dagen, og Vi, i saadan Betragtning, efter nøie Overlæg, allene have besluttet, udi vore Riger og Lande, i Almindelighed at tillade en uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne, saaledes at fra nu af skal ingen være pligtig eller forbunden til at lade sine Bøger og Skrifter, som han vil overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igjennemses af dem, som slig Forretning hidtil har været overdraget. 4

5 Struensee og kredsen omkring ham betragtede censur som en hindring for diskussioner, der generelt kunne forbedre samfundet. Ved at åbne for trykkefriheden håbede man på at udvikle samfundet, videnskaben og oplysningen af den almindelige befolkning. Sammenlignet med den svenske Tryckfrihetsförordning, som var blevet offentliggjort 4 år tidligere, var den danske trykkefrihedsforordning meget radikal. Ifølge den svenske forordning var det stadig ulovligt at kritisere religionen, kongen og rigets embedsmænd, men sådanne restriktioner var der ingen af i den danske forordning. 10 Nyheden om trykkefrihedens indførelse i Danmark vakte derfor heller ikke kun national, men også international opmærksomhed, og sensationen i Danmark blev omtalt både i London, Frankrig og Tyskland. 11 Indførelsen af trykkefrihed i 1770 medførte en stor opblomstring af tidsskrifter og aviser. Mens der i perioden kun blev udgivet i alt 21 tidsskrifter, steg antallet af tidsskrifter i perioden , hvor der til sammenligning udkom hele 116 nye tidsskrifter. Trykkefrihedens indførelse medførte en vækst i antallet af pamfletter, viser, flyveblade og mindre skrifter. 12 Indførelsen af trykkefrihed og ophævelsen af censuren betød, at folk nu fik mulighed for at sætte ord på deres kritik, frygt og ønsker. Allerede i 1750 erne havde regeringen åbnet op for en kontrolleret diskussion af landboforholdene. Trykkefrihedens indførelse gjorde det muligt at diskutere følsomme emner som religion, gejstlighed og den kirkelige institution. 13 Forfatterne begyndte at diskutere embedsmændenes gerninger i statens tjeneste, landets religion og kirkepolitik, og som noget banebrydende nyt begyndte man at kritisere og satirisere over hoffet og dets skandaler. I perioden blev især Struensee udsat for stærk kritik pga. hans magt i kongens regering og hans forhold til dronningen, Caroline Mathilde. 14 Det viste sig hurtigt, at den totale trykkefrihed gav styret problemer, og allerede i 1771 begyndte regeringen at udstede restriktioner af ytrings- og trykkefriheden. Der blev ikke indført censur, men alle trykte skrifter skulle nu forsynes med forfatterens eller bogtrykkerens navn. Det blev samtidig indskærpet, at man ikke måtte misbruge trykkefriheden og at det stadig var forbudt at fornærme kongen, regeringen og øvrigheden. Der herskede altså formelt set ytringsfrihed, men forfattere skulle stå til ansvar ved navn for deres skrifter og ytringer. 15 Restriktioner af trykkefriheden I 1772 blev Struensee væltet ved et kup og henrettet d. 17. januar Gelbe- Møller, Jens: Struensees vej til skafottet, Museum Tusculanums Forlag, 2007, s Indførelsen af trykkefrihed i Danmark var en verdensnyhed og fik en længere beskrivelse i den anerkendte engelske avis The Annual Register i I Frankrig blev den danske begivenhed fejret af den berømte oplysningstænker Voltaire. Horstbøll, Henrik: Bolle Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter , i: Fund og forskning, bind 44, 2005, s Eggers, C.U.D. von: Om Trykkefrihedens Historie i Danmark, oversat fra det Tydske og forøget med de originale Bilag, trykt hos Paul Höecke, 1791, s Horstbøll, 2005, s Horstbøll, 2005, s Frøbert, Knud Aage: Ytringsfrihedens grænser, i: Dansk informationsret, hæfte 2, 1976, s.7 5

6 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Greev Struensees Arrestéring paa Christiansborg=Slott 1772 den 17de Januarij om Morgenen Klokken 4, Det Kongelige Bibliotek Struensees fald betød i første omgang ikke en genindførelse af censuren, men langsomt blev kravene til trykkefriheden skærpet. Fra 1773 blev det pålagt politimestrene at gennemgå alle skrifter og kobbertryk og at straffe de forfattere og bogtrykkere, der havde spredt rygter eller andet, der krænkede regeringen og staten. Før 1770 blev censuren varetaget af universitetet og kirken, men efter 1772 blev censuren henlagt til regeringen i Danske Kancelli og politimestrene. Regeringen ønskede frem for alt at undgå, at man offentligt diskuterede og kritiserede statens økonomi. Ved et kup overgik regeringsmagten i 1784 fra Christian VII til den endnu umyndige kronprins (senere Frederik VI), der blev støttet af en række adelsmænd ledet af Andreas Peter Bernstorff, Chr. Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann. Det nye styre var som udgangspunkt tilhængere af oplysning og den offentlige debat, og de var optaget af landboreformer, skolereformer og finansielle reformer.16 Igennem 1780 erne var grænserne for trykke- og ytringsfriheden forholdsvis åbne, og censur fandt ofte kun tilfældigt sted fra politimestrenes side. I løbet af 1790 erne øgedes forskellige forfatteres kritik af den danske regering, og myndighedernes velvilje overfor de mere radikale forfattere begyndte at svinde ind. I december 1790 blev der vedtaget faste regler for trykkefriheden, sådan at straffene for overtrædelse af trykkefrihedsloven blev strengere. Nu var det ikke længere politimestrene, men domstolene, der skulle dømme og udmåle straffe for brud på 16 Fenger, Henning: Familjen Heiberg, Museum Tusculanum, 1992, s. 16 6

7 trykkefrihedsloven. Dette var som udgangspunkt godt for forfatterne, idet de nu fik mulighed for at forsvare sig i en rigtig retssag i modsætning til tidligere. Der førtes en del sager mod forfattere i 1790 erne, som i de fleste tilfælde endte med bøder. I 1797 nedsattes en kommission, som skulle udarbejde et forslag, der fremadrettet kunne undgå misbrug af trykkefriheden. På den baggrund vedtog man den 27. september 1799 en ny trykkefrihedsforordning, som atter strammede censuren og skærpede straffene. I forordningen blev det påpeget, at skrifter, der kritiserede kongen, regeringen og landets religion eller opfordrede til opstand imod enevælden blev betragtet som brud på trykkefrihedsloven: Hvo, som befindes, i noget ved Trykken udgivet Skrift, at tilskynde eller raade enten til Forandring i den, ved Fædrelandets Grundlov bestemte, Regjeringsform, eller til Opstand imod Kongen, eller til at modsætte sig Kongens Befalinger, bør have sit Liv forbrudt. De hårdeste straffe var dødsstraf eller landsvisning, og disse blev netop idømt dem, der fornærmede kongen og regeringen, men straframmen for mindre forseelser blev også skærpet og kunne give alt fra fængsel på vand og brød og tugthusarbejde til pengebøder. 17 Under og efter Napoleonskrigene var der lavkonjunktur og økonomisk krise i Danmark. På grund af Danmarks engagement i krigene forsøgte de danske myndigheder at standse trykning og salg af skifter, der kunne fornærme udenlandske magter. Det blev direkte forbudt at skrive om bestemte emner, og i praksis blev censuren nærmest genindført. 18 Forfattere kunne nu idømmes straffen livsvarig censur, hvilket betød, at alle forfatternes skrifter skulle godkendes på forhånd, før de måtte udgives. Denne udvikling påvirkede mediemarkedet, og mængden af tidsskrifter faldt. Først omkring 1830 vendte interessen for nyhedsmedier og blade tilbage, og aviserne blev igen fyldt med kritisk diskussion Jørgensen, Harald: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark , genudgivet efter Ejnar Munksgaard 1944, 1978, s Jørgensen, 1978, s Søllinge, og Thomsen,

8 Allegori over ytringsfriheden, Det Kongelige Bibliotek Trykkefrihed og censur i tallet Fra 1815 til 1834 dalede skribenternes interesse for udenrigspolitiske spørgsmål, og der var kun få konfrontationer mellem myndigheder og forfattere. Perioden kan betegnes som de stille år i trykkefrihedens historie, og diskussionen af politiske og sociale emner veg til fordel for litterære og æstetiske spørgsmål. 20 I 1820 erne begyndte kirkelige og teologiske diskussioner at optage en del forfattere, men først i 1830 erne begyndte den offentlige debat af politiske og samfundsrelaterede emner for alvor at gribe om sig igen. I takt med skribenternes øgede politiske engagement, steg myndighedernes forsøg på at kontrollere pressen, og tonen mellem de stridende parter blev skrappere. 21 I løbet af tallet begynder tidsskrifter og aviser i stigende grad at få den form, vi kender i dag. Tidsskrifterne blev smallere og specialiserede sig indenfor bestemte emner, mens ugebladene og aviserne blev bredere og inddrog flere stofområder. Fra omkring 1840 flyttedes den politiske debat primært til aviserne. De nationale og politiske spændinger steg i 1840 erne. Flere tidsskrifter og aviser opstod, og især det nationalliberale tidsskrift Fædrelandet blev et vigtigt organ for den kritiske del af borgerskabet, der bl.a. fremsatte krav om en ny forfatning. 20 Jørgensen, 1978, s Jørgensen, 1978, s

9 Under pres fra befolkningen begyndte regeringen i 1846 at lempe trykkefrihedsforordningens restriktioner. Dette tilfredsstillede imidlertid ikke den systemkritiske opposition. Efter Frederik VII s overtagelse af den danske trone i 1848 stod reformerne af det danske samfund lige for. Enevælden ophævedes, og demokratiet blev indført i Danmark. Den 24. marts 1848 blev der udsendt en forordning, som med øjeblikkelig virkning ophævede alle lovene fra trykkefrihedsforordningen af 1799, og censuren af de skriftlige medier ophørte. 22 I Grundloven af 5. juni 1849 stod der i 91: Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres. Den senere udvikling af presselovgivningen viser, at der stadig var og er emner, som begrænser ytringsfriheden. Ytringer, der omfatter: Pornografi, fredskrænkelser, æreskrænkelser, majestætsfornærmelser og blasfemi og ytringer, som opfordrer til forbrydelse, som forbryder statens selvstændighed og sikkerhed, som modarbejder statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, som åbenbarer forsvarshemmeligheder eller andre oplysninger, der af hensyn til offentlige interesser skal holdes hemmelige. Ytringer af denne karakter har også efter Grundlovens vedtagelse været problematiske at fremsige uden konsekvenser. 22 Jørgensen, 1978, s

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2

Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2 Dette notat beskriver retningslinjerne for journalistisk etik for dokumentarudsendelser på TV 2. Dokumentarudsendelser på TV 2 efterlever desuden de

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

1. Opfordring til forandring af statsforfatningen straffes med dødsstraf. beslutninger straffes med fængsel fra to måneder til to år.

1. Opfordring til forandring af statsforfatningen straffes med dødsstraf. beslutninger straffes med fængsel fra to måneder til to år. YTRINGSFRIHED Disse sider skal ses som et forslag til emne for en studiekreds. For at få så meget som muligt ud af arbejdet i studiekredsen kan det være vigtigt med en fælles viden. Derfor startes med

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

TO LANDE, ÉN HISTORIE

TO LANDE, ÉN HISTORIE TO LANDE, ÉN HISTORIE Danmark og Norge fejrer fællesskab og folkestyre Vigtigste fælles begivenheder og events i Begivenheder i Norge Dato Arrangør Begivenheder Kontakoplysninger 13. 15. januar Riksarkivet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND

TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N. København den 6. marts 2007. Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 6. marts 2007 Klage over skjult reklame for diverse virksomheder på TV 2 ØST- JYLLAND Kirsten Sparre har ved mail af 14. september

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune

1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune 1.0 Brug af Facebook og andre sociale medier - anbefalinger til medarbejdere i Gribskov Kommune "Kan det jeg skriver på Facebook, om kommunen, mine chefer og mine kollegaer, få konsekvenser for min ansættelse?"

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast

Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast Arbejdsbeskrivelse for sognemedhjælper indtast navn ved Indtast kirkens/kirkernes navn(e) kirke(r) Sognemedhjælperen har det selvstændige ansvar for at løse de opgaver, som efter menighedsrådets beslutning

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus

Svøbt i mår. Dansk Folkevisekultur 1550-1700. Bind 2 Et spørgsmål om stil. C.A. Reitzel. Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus Svøbt i mår Dansk Folkevisekultur 1550-1700 Bind 2 Et spørgsmål om stil Redigeret af Flemming Lundgreen-Nielsen Hanne Ruus C.A. Reitzel Indholdsfortegnelse Svøbt i mår 2 Et spørgsmål om stil Hanne Ruus

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3

14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 14.12.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 335/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1332/2013 af 13. december 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 36/2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse

Z - Kommune. Kortfattet gengivelse af statsforvaltningens vejledende udtalelse Z - Kommune 11. marts 2008 Z Kommune har under et møde med direktøren for Statsforvaltningen Nordjylland den 28. februar 2008 spurgt statsforvaltningen, om kommunen lovligt vil kunne betale for sagsomkostninger

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF FYSISK MAGTANVENDELSE FORORD Skoleafdelingen har vedtaget fælles retningslinjer for, hvad ledere og medarbejdere i skoler, SFOer, fritidshjem og klubber skal gøre, hvis

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut

Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Mediernes ansvar er der system i kaos? Søren Sandfeld Jakobsen Professor, ph.d. Juridisk Institut Et overblik De almindelige ansvarsregler gælder også for medierne dog med forskellige modifikationer efter

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. november 2009 Sag 125/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 27. oktober

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere