grænsen? Ytringsfrihed og censur i og tallet Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk
|
|
- Rune Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ytringsfrihed og censur i og tallet Bogtrykkerkunstens historie og den tidligste censur Helt tilbage i middelalderen begyndte man at producere bøger. Bøgerne blev skrevet på pergament, som var et kostbart og ofte svært tilgængeligt materiale. I Danmark begyndte der at udkomme bøger, som blev skrevet på papir, fra begyndelsen af tallet. 1 I slutningen af tallet blev bogtrykkerkunsten opfundet af tyskeren Johann Gutenberg, og det betød, at man nu kunne masseproducere bøger og skrifter i en helt ny grad. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten fik i første omgang betydning for udbredelsen af religiøs litteratur, og den bidrog stærkt til protestantismens udbredelse i Danmark og til reformationen i Bogtrykkerkunsten blev ikke kun modtaget positivt, men blev også betragtet som et farligt teknologisk fremskridt, der kunne blive svært at kontrollere. Magthaverne var først og fremmest bange for, at bogtrykkerkunsten kunne bruges til at sprede kætterske budskaber i endnu højere grad end tidligere. I 1546 blev det latinske skrift Index Librorum Prohibitorum udgivet. Det indeholdt en liste over de værker, som ifølge den katolske kirke skulle forbydes pga. umoralsk eller teologisk misledende indhold. Denne form for censur af skrifter skulle bruges til at hindre kritikere i at ytre sig, men også til at fremme udbredelsen af opbyggelig litteratur. 2 En af de tidlige bogtrykkere med fast virksomhed i København var Hans Vingaard. Han var kommet til Danmark fra Stuttgard i forbindelse med, at reformationen spredte sig nordpå fra Tyskland. På hans forlag udkom mange protestantiske skrifter heriblandt teologen Hans Tausens værk Haandbog for Sognepræster i Samme år udkom den officielle reformatoriske Ordinans for Kirketjenesten i Danmark og Norge, som var underskrevet af Christian III. Ordinansen var den første lovtekst, som bestemte, at alle skrifter, dvs. både utrykte manuskripter og udenlandske bøger, skulle underkastes forhåndscensur. 3 Forhåndscensuren foregik ved, at universitetets folk og biskopperne gennemlæste det utrykte skrift og skrev en godkendelse af skriftet på bogens for- eller bagside. 4 Kunne skriftet ikke godkendes, blev det konfiskeret. For at begrænse indførselen af udenlandske skrifter i Danmark kom der i 1562 et forbud mod import, hvilket gjorde det lettere at gennemføre censuren i Danmark. Den tidligste form for censur skulle først og fremmest hindre udbredelsen af religiøs propaganda og skrifter, der kunne give anledning til politiske konflikter. I krigsperioder strammedes censuren ofte, og det skete bl.a. under svenskekrigene i tallet. Folkelige bøger kunne imidlertid også blive underkastet censur. I 1638 nedlagde Christian IV for eksempel forbud mod den populære bog Uglspil, der udkom første gang i Danmark i midten af tallet. 5 1 Henrik Horstbøll: Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark , Museum Tusculanums Forlag, 1999, s Færch, Christina Holst: Utrykkelighed og enevælde. Politisk satire og erotisk digtning i tallet med særligt henblik på Hans Nordrups forfatterskab, upubliceret ph.d.- afhandling, Århus Universitet, 2012, s Horstbøll, 1999, s. 114, Universitets censur omfattede alt fra Bibeludgaver, udgivelser af klassiske forfattere og lejlighedsdigtning. De eneste skrifter, som ikke blev gennemset af censurinstitutionen på universitetet, var lovforordninger og lignende udgivelser fra regeringen. Ilsøe, Harald: Historisk censur i Danmark indtil Holberg, i: Fund og forskning, bind 20, 1973, s.45 5 Romanen Uglspil er en videreudvikling af den europæiske folkebog Till Uglspil, som kendtes allerede i senmiddelalderen. I romanen Uglspil fortælles der om den lystige Uglspils narrestreger fra hans fødsel til hans død. 1
2 Det var imidlertid først med udformningen af Danske Lov i 1683, at de lovmæssige bestemmelser for censur og ytringsfrihed blev sat i system og samlet under ét. Med Danske Lov blev der udstukket praktiske retningslinjer for, hvordan censuren skulle effektueres. Særligt ytringer, som fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden, eller overskred ytringsfrihedens grænser, blev betragtet som strafbare. Om majestætsfornærmelse står der i Danske Lov følgende: Hvo som laster Kongen, eller Dronningen, til Beskæmmelse eller deris og deris Børns Liv eftertragter, have forbrut Ære, Liv og Gods, den højre Haand af hannem levendis afhuggis, Kroppen parteris og leggis paa Stægle og Hiul, og Hovedet med Haanden settis paa een Stage. Undkommer Misdæderen, og ikke kand lide paa Legemet, da bør Straffen at skee paa hans Billede og Efterlignelse. Er Misdæderen af Adel, eller højere Stand, da skal hans Vaaben af Bødelen sønderbrydis, og alle hans Livs Arvinger miste deris Stand og Stamme. 6 Majestætsfornærmelser kunne altså udløse korporlige og strenge straffe, såsom afhugning af højre hånd i levende live, henrettelse og partering af kroppen med delene lagt på hjul, stejle og stage. Man kunne imidlertid også blive dømt for mindre forbrydelser af æreskrænkende karakter, for eksempel hvis man uden berettigelse anklagede borgerlige eller øvrighedens personer for at være tyve og løgnere enten mundtligt eller i smædeskrifter. Sådanne mindre forbrydelser kunne give bødestraffe, fysisk afstraffelse eller tab af ære. 7 Formålet med censuren var at undgå udgivelse af skrifter, der kritiserede eller fornærmede kongen, regeringen og øvrigheden. I den tidlige censurs historie var udgivelse af religiøse skrifter, som stred imod den danske kirkes læregrundlag, også forbudt. Alle trykte skrifter skulle underkastes censur og det betød i praksis, at mange skrifter blev hindret af censuren allerede før udgivelse. De strenge straffe kom således næsten aldrig i anvendelse, da der i praksis ikke opstod egentlige trykkefrihedssager tallets nyhedskultur Trykkekunstens udbredelse fik meget stor betydning for nyhedsformidlingen i Danmark. Allerede i tallet var der et ganske stort marked for trykte nyhedsblade. Indtil midten af tallet var det primært flyveblade, pamfletter og skillingsviser, der formidlede nyheder. Disse nyhedsblade bragte som regel kun en enkelt nyhed, der havde sensationel karakter. 8 I løbet af tallet begyndte de første aviser at vinde indpas i Danmark. En af de første danske aviser var månedsbladet Den danske Mercurius, som blev udgivet af Anders Bording på vers fra 1666 til De første aviser udkom fra midten af tallet og var typisk uge- eller månedsblade, som bragte oversættelser af nyheder fra udenlandske aviser. Først i løbet af tallet øgedes mængden af indenrigspolitisk nyhedsstof. Fra 1730 erne fik avisernes formidling i stigende grad en alment oplysende karakter. 9 6 Danske Lov, 1683, Se også Danske Lov, 1683, , og Skovgaard- Petersen, 2006, s Søllinge, Jette D. og Thomsen, Niels: De danske aviser , bind I,
3 Magazin for patriotiske Skribentere, no. 6, Tidsskriftet udkom fra 1771 på Hans Holcks Adressekontor i København. Dette nummer indeholder bl.a. en artikel om skrivefrihed. Traditionelt skulle alle forfattere angive deres navne ved udgivelse af tekster, men efter trykkefrihedens indførelse i 1770 var dette ikke længere et krav. Indførelsen af trykkefriheden medførte en massiv brug af forfatteranonymitet ved trykning af skrifter. På den måde behøvede forfatterne ikke længere at blotte deres identitet ved udgivelse. Trods avisernes stigende udbredelse var det primært flyveblade og pamfletter, som dominerede og tallets nyhedskultur i dagligdagen. På dette tidspunkt var det ofte svært at skelne mellem fænomenerne avis, tidsskrift, ugeblad, magasin, journal, flyveblad, skillingsviser og pamfletter. Pamfletter har mange ligheder med flyveblade og skillingsviser. De består typisk af et lille uindbundet hæfte eller ark på en eller flere sider, der uddeles til forbipasserende på gaden. Budskabet er ofte kortfattet og består af en kort tekst, eventuelt suppleret af et billede eller en reklame. I lighed med smædeskrifter, gadeviser og løbesedler kunne teksterne være skrevet på vers. Et mere moderne udtryk for flyveblad og pamflet er en flyer. 3
4 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Afbildning og Beskrivelse over de tvende ulykkelige Grever E. Brandts og J. F. Struensees Henrettelse den 28de April 1772, Det Kongelige Bibliotek tallets pamfletter blev typisk skrevet af forfattere, der ville udtrykke sig om et religiøst eller politisk budskab i en subjektiv form. Indholdet af både flyveblade og pamfletter var som regel kritisk og havde en satirisk karakter. I modsætning til både aviser og tidsskrifter udkom pamfletter og flyveblade spontant og sjældent i faste, tidsafgrænsede intervaller. Trykkefrihedens indførelse i Danmark Den 14. september 1770 ophævede regeringen med Christian VII s personlige rådgiver og livlæge, Johann Friedrich Struensee, i spidsen censuren og indførte fuldkommen trykkefrihed i Danmark. Ifølge skrivelsen fra regeringen i Danske Kancelli blev der givet uindskrænket frihed med fjernelse af al censur. Ophævelsen af censur stod skrevet i det kongelige reskript på følgende måde: Da Vi fuldkommen holde for, at det er saavel skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som og hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redeligen sindede og for det almindelige Vel samt deres Medborgeres sande Bedste, nidkjære Patrioter skulle, formedelst Personers Anseelse, Befalinger eller forudfattede Meninger, skrækkes fra eller forhindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbevisning, samt at angribe Misbrug og lægge Fordomme for Dagen, og Vi, i saadan Betragtning, efter nøie Overlæg, allene have besluttet, udi vore Riger og Lande, i Almindelighed at tillade en uindskrænket Frihed for Bogtrykkerierne, saaledes at fra nu af skal ingen være pligtig eller forbunden til at lade sine Bøger og Skrifter, som han vil overgive til Trykken, underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igjennemses af dem, som slig Forretning hidtil har været overdraget. 4
5 Struensee og kredsen omkring ham betragtede censur som en hindring for diskussioner, der generelt kunne forbedre samfundet. Ved at åbne for trykkefriheden håbede man på at udvikle samfundet, videnskaben og oplysningen af den almindelige befolkning. Sammenlignet med den svenske Tryckfrihetsförordning, som var blevet offentliggjort 4 år tidligere, var den danske trykkefrihedsforordning meget radikal. Ifølge den svenske forordning var det stadig ulovligt at kritisere religionen, kongen og rigets embedsmænd, men sådanne restriktioner var der ingen af i den danske forordning. 10 Nyheden om trykkefrihedens indførelse i Danmark vakte derfor heller ikke kun national, men også international opmærksomhed, og sensationen i Danmark blev omtalt både i London, Frankrig og Tyskland. 11 Indførelsen af trykkefrihed i 1770 medførte en stor opblomstring af tidsskrifter og aviser. Mens der i perioden kun blev udgivet i alt 21 tidsskrifter, steg antallet af tidsskrifter i perioden , hvor der til sammenligning udkom hele 116 nye tidsskrifter. Trykkefrihedens indførelse medførte en vækst i antallet af pamfletter, viser, flyveblade og mindre skrifter. 12 Indførelsen af trykkefrihed og ophævelsen af censuren betød, at folk nu fik mulighed for at sætte ord på deres kritik, frygt og ønsker. Allerede i 1750 erne havde regeringen åbnet op for en kontrolleret diskussion af landboforholdene. Trykkefrihedens indførelse gjorde det muligt at diskutere følsomme emner som religion, gejstlighed og den kirkelige institution. 13 Forfatterne begyndte at diskutere embedsmændenes gerninger i statens tjeneste, landets religion og kirkepolitik, og som noget banebrydende nyt begyndte man at kritisere og satirisere over hoffet og dets skandaler. I perioden blev især Struensee udsat for stærk kritik pga. hans magt i kongens regering og hans forhold til dronningen, Caroline Mathilde. 14 Det viste sig hurtigt, at den totale trykkefrihed gav styret problemer, og allerede i 1771 begyndte regeringen at udstede restriktioner af ytrings- og trykkefriheden. Der blev ikke indført censur, men alle trykte skrifter skulle nu forsynes med forfatterens eller bogtrykkerens navn. Det blev samtidig indskærpet, at man ikke måtte misbruge trykkefriheden og at det stadig var forbudt at fornærme kongen, regeringen og øvrigheden. Der herskede altså formelt set ytringsfrihed, men forfattere skulle stå til ansvar ved navn for deres skrifter og ytringer. 15 Restriktioner af trykkefriheden I 1772 blev Struensee væltet ved et kup og henrettet d. 17. januar Gelbe- Møller, Jens: Struensees vej til skafottet, Museum Tusculanums Forlag, 2007, s Indførelsen af trykkefrihed i Danmark var en verdensnyhed og fik en længere beskrivelse i den anerkendte engelske avis The Annual Register i I Frankrig blev den danske begivenhed fejret af den berømte oplysningstænker Voltaire. Horstbøll, Henrik: Bolle Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter , i: Fund og forskning, bind 44, 2005, s Eggers, C.U.D. von: Om Trykkefrihedens Historie i Danmark, oversat fra det Tydske og forøget med de originale Bilag, trykt hos Paul Höecke, 1791, s Horstbøll, 2005, s Horstbøll, 2005, s Frøbert, Knud Aage: Ytringsfrihedens grænser, i: Dansk informationsret, hæfte 2, 1976, s.7 5
6 Introduktion til ytringsfriheden i og tallet H grævonr sgår en? Greev Struensees Arrestéring paa Christiansborg=Slott 1772 den 17de Januarij om Morgenen Klokken 4, Det Kongelige Bibliotek Struensees fald betød i første omgang ikke en genindførelse af censuren, men langsomt blev kravene til trykkefriheden skærpet. Fra 1773 blev det pålagt politimestrene at gennemgå alle skrifter og kobbertryk og at straffe de forfattere og bogtrykkere, der havde spredt rygter eller andet, der krænkede regeringen og staten. Før 1770 blev censuren varetaget af universitetet og kirken, men efter 1772 blev censuren henlagt til regeringen i Danske Kancelli og politimestrene. Regeringen ønskede frem for alt at undgå, at man offentligt diskuterede og kritiserede statens økonomi. Ved et kup overgik regeringsmagten i 1784 fra Christian VII til den endnu umyndige kronprins (senere Frederik VI), der blev støttet af en række adelsmænd ledet af Andreas Peter Bernstorff, Chr. Ditlev Reventlow og Ernst Schimmelmann. Det nye styre var som udgangspunkt tilhængere af oplysning og den offentlige debat, og de var optaget af landboreformer, skolereformer og finansielle reformer.16 Igennem 1780 erne var grænserne for trykke- og ytringsfriheden forholdsvis åbne, og censur fandt ofte kun tilfældigt sted fra politimestrenes side. I løbet af 1790 erne øgedes forskellige forfatteres kritik af den danske regering, og myndighedernes velvilje overfor de mere radikale forfattere begyndte at svinde ind. I december 1790 blev der vedtaget faste regler for trykkefriheden, sådan at straffene for overtrædelse af trykkefrihedsloven blev strengere. Nu var det ikke længere politimestrene, men domstolene, der skulle dømme og udmåle straffe for brud på 16 Fenger, Henning: Familjen Heiberg, Museum Tusculanum, 1992, s. 16 6
7 trykkefrihedsloven. Dette var som udgangspunkt godt for forfatterne, idet de nu fik mulighed for at forsvare sig i en rigtig retssag i modsætning til tidligere. Der førtes en del sager mod forfattere i 1790 erne, som i de fleste tilfælde endte med bøder. I 1797 nedsattes en kommission, som skulle udarbejde et forslag, der fremadrettet kunne undgå misbrug af trykkefriheden. På den baggrund vedtog man den 27. september 1799 en ny trykkefrihedsforordning, som atter strammede censuren og skærpede straffene. I forordningen blev det påpeget, at skrifter, der kritiserede kongen, regeringen og landets religion eller opfordrede til opstand imod enevælden blev betragtet som brud på trykkefrihedsloven: Hvo, som befindes, i noget ved Trykken udgivet Skrift, at tilskynde eller raade enten til Forandring i den, ved Fædrelandets Grundlov bestemte, Regjeringsform, eller til Opstand imod Kongen, eller til at modsætte sig Kongens Befalinger, bør have sit Liv forbrudt. De hårdeste straffe var dødsstraf eller landsvisning, og disse blev netop idømt dem, der fornærmede kongen og regeringen, men straframmen for mindre forseelser blev også skærpet og kunne give alt fra fængsel på vand og brød og tugthusarbejde til pengebøder. 17 Under og efter Napoleonskrigene var der lavkonjunktur og økonomisk krise i Danmark. På grund af Danmarks engagement i krigene forsøgte de danske myndigheder at standse trykning og salg af skifter, der kunne fornærme udenlandske magter. Det blev direkte forbudt at skrive om bestemte emner, og i praksis blev censuren nærmest genindført. 18 Forfattere kunne nu idømmes straffen livsvarig censur, hvilket betød, at alle forfatternes skrifter skulle godkendes på forhånd, før de måtte udgives. Denne udvikling påvirkede mediemarkedet, og mængden af tidsskrifter faldt. Først omkring 1830 vendte interessen for nyhedsmedier og blade tilbage, og aviserne blev igen fyldt med kritisk diskussion Jørgensen, Harald: Trykkefrihedsspørgsmaalet i Danmark , genudgivet efter Ejnar Munksgaard 1944, 1978, s Jørgensen, 1978, s Søllinge, og Thomsen,
8 Allegori over ytringsfriheden, Det Kongelige Bibliotek Trykkefrihed og censur i tallet Fra 1815 til 1834 dalede skribenternes interesse for udenrigspolitiske spørgsmål, og der var kun få konfrontationer mellem myndigheder og forfattere. Perioden kan betegnes som de stille år i trykkefrihedens historie, og diskussionen af politiske og sociale emner veg til fordel for litterære og æstetiske spørgsmål. 20 I 1820 erne begyndte kirkelige og teologiske diskussioner at optage en del forfattere, men først i 1830 erne begyndte den offentlige debat af politiske og samfundsrelaterede emner for alvor at gribe om sig igen. I takt med skribenternes øgede politiske engagement, steg myndighedernes forsøg på at kontrollere pressen, og tonen mellem de stridende parter blev skrappere. 21 I løbet af tallet begynder tidsskrifter og aviser i stigende grad at få den form, vi kender i dag. Tidsskrifterne blev smallere og specialiserede sig indenfor bestemte emner, mens ugebladene og aviserne blev bredere og inddrog flere stofområder. Fra omkring 1840 flyttedes den politiske debat primært til aviserne. De nationale og politiske spændinger steg i 1840 erne. Flere tidsskrifter og aviser opstod, og især det nationalliberale tidsskrift Fædrelandet blev et vigtigt organ for den kritiske del af borgerskabet, der bl.a. fremsatte krav om en ny forfatning. 20 Jørgensen, 1978, s Jørgensen, 1978, s
9 Under pres fra befolkningen begyndte regeringen i 1846 at lempe trykkefrihedsforordningens restriktioner. Dette tilfredsstillede imidlertid ikke den systemkritiske opposition. Efter Frederik VII s overtagelse af den danske trone i 1848 stod reformerne af det danske samfund lige for. Enevælden ophævedes, og demokratiet blev indført i Danmark. Den 24. marts 1848 blev der udsendt en forordning, som med øjeblikkelig virkning ophævede alle lovene fra trykkefrihedsforordningen af 1799, og censuren af de skriftlige medier ophørte. 22 I Grundloven af 5. juni 1849 stod der i 91: Enhver er berettiget til ved Trykken at offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kunne Ingensinde paa ny Indføres. Den senere udvikling af presselovgivningen viser, at der stadig var og er emner, som begrænser ytringsfriheden. Ytringer, der omfatter: Pornografi, fredskrænkelser, æreskrænkelser, majestætsfornærmelser og blasfemi og ytringer, som opfordrer til forbrydelse, som forbryder statens selvstændighed og sikkerhed, som modarbejder statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, som åbenbarer forsvarshemmeligheder eller andre oplysninger, der af hensyn til offentlige interesser skal holdes hemmelige. Ytringer af denne karakter har også efter Grundlovens vedtagelse været problematiske at fremsige uden konsekvenser. 22 Jørgensen, 1978, s
Censur, trykkefrihed og den offentlige sfære i 1700-tallets Danmark
1 Habermas, Jürgen: "Innledning: Forberedende avgrensning av typen borgerlig offentlighet" 1 Kilde: Borgerlig offentlighet Fremad, 1980 ISBN: 8755702376 2 Roche, Daniel: "Censorship and the Publishing
Læs mereJohnny Thiedecke. For Folket. Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark. Pantheon
Johnny Thiedecke For Folket Oplysning, Magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark Pantheon Indholdsfortegnelse Forord i I. Det danske samfund ca. 1700-1770 Land og folk 8 Landbefolkningen 10 De forskellige
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen
Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget
Læs mereEN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK
EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab
Læs mereMerons Riges Grundlov
Merons Riges Grundlov Kapitel 1 Kongen og Hans Repræsentanter 1. Denne Grundlov gælder for alle dele af Merons Rige. 2. Regeringsformen er Monakisk, og alt magt over Merons rige ligger hos Kongen. Arvefølgen
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,
Læs mereNr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50
Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereINFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009
Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og
Læs mereFaktaark - Ytringsfrihed
Faktaark - Ytringsfrihed 1.1. Hvad er ytringsfrihed, og hvorfor er den vigtig? At have ytringsfrihed betyder, at man kan udtrykke sig frit og dermed kan sige, skrive, tegne mm, hvad man ønsker også selvom
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereFornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN
Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereSig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel
F O A f a g o g a r b e j d e Sig din mening, og del din viden på dit arbejde det gør en forskel 1 Udtal dig trygt Med denne pjece ønsker FOA at støtte dig som medlem i at bruge din ytringsfrihed og sige
Læs mereYtringsfrihed. RegionsTRmøde 28. maj 2013
Ytringsfrihed RegionsTRmøde 28. maj 2013 Start Hvornår har du sidst været i tvivl om din ytringsfrihed? Hvornår har du sidst stået med et politisk problem? Summegruppesnakketing Det er februar måned. Fire
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEuropa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...
Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereEnglandskrigene Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj
Læs mereDM en fagforening for højtuddannede. Ytringsfrihed. for ansatte i det private
DM en fagforening for højtuddannede Ytringsfrihed for ansatte i det private Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre
Læs mereTekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve
s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -
Læs mere30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen
30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs merePræsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872
Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var
Læs mereUndervisningsforløb GRUNDLOVEN
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Grundloven 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000
Læs mereORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap
ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian
Læs mereSig det højt. Guide til din ytringsfrihed
Sig det højt Guide til din ytringsfrihed 1 Vidste du: At din ret til at ytre dig er beskyttet af Grundloven og en række konventioner? At både Højesteret og Folketingets Ombudsmand sætter meget vide rammer
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereDansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke sandsynliggør, at Københavns Kommune har handlet i strid med reglerne om ytringsfrihed, da den kommunale medarbejder ikke handlede
Læs mereFormål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion.
1 I starten af forløbet/før læsning: Mix-par-svar Formål: at»vække«kursisternes interesse og ordforråd gennem interaktion. Læreren siger»mix«, og kursisterne cirkulerer imellem hinanden. Læreren siger»find
Læs mereLæringsforløb REFORMATIONEN
Læringsforløb Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Reformationen 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Kort: Tegninger: Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereGod adfærd i Horsens Kommune
God adfærd i Horsens Kommune HR OG LØN God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereH Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M
Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDet registrerede partnerskab
Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereSIG DET HØJT OG FAGLIGT. Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed
F O A f a g o g a r b e j d e SIG DET HØJT OG FAGLIGT Sig din mening det gør en forskel og så er det tilmed en rettighed 1 Grundloven giver dig ytringsfrihed Den danske grundlov beskytter retten til at
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 22. oktober 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget
Læs mereHvad er dit ideal? De første 6 ting ledere kan lære af Kierkegaard
Hvad er dit ideal? De første 6 ting ledere kan lære af Kierkegaard Ph.d. Pia Søltoft, forfatter, sognepræst og ejer af Coaching-Kierkegaard Lidt om Kierkegaard Født 5/5 1813; død 11/11 1855 31 værker,
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereTreårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel
Læs mereKAPITEL 38 DEN SINDSSYGE KONGE
KAPITEL 38 DEN SINDSSYGE KONGE CHRISTIAN DEN 7. Konge: 1766-1808 Nogle gange er det svært at kende forskel på, om man er genial eller gal. Om man er helt vildt klog eller helt vildt langt ude. Eller måske
Læs mereIndhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold
Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere
Læs mereRetsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret
Læs merePROTEST. 8. januar 2015 Ref. nr Til: Odense Centralbibliotek Odense Banegård Center Østre Stationsvej Odense C
PROTEST Mellem den 7. og 10. januar 2015 appellerede jeg til 136 1 biblioteker med breve efter følgende opskrift vedlagt en reklamefolder med Forlaget Genspejlings udgivelser, hvilket udover mine egne
Læs merehistorie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen
BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden
Læs mereHVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv.
HVAD MÅ JEG SIGE OG SKAL JEG SIGE FRA? Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed mv. FORORD Whistleblowerordningen i Københavns Kommune er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Ordningen giver kommunens
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers
Læs mereMini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereBindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene
De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget
Læs mereVejledning til underviseren
Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereStatsminister Buhl i radioen 2. september 1942
Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten
Læs mereC 326/266 Den Europæiske Unions Tidende PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER KAPITEL I.
C 326/266 Den Europæiske Unions Tidende 26.10.2012 PROTOKOL (Nr. 7) VEDRØRENDE DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIVILEGIER OG IMMUNITETER DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER, SOM TAGER I BETRAGTNING, at Den Europæiske
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereLige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7
Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereTrykkefrihedsdebatten i 1834
Trykkefrihedsdebatten i 1834 Denne illustration hedder Særsynet af en Commision i Aaret 1798. Den forestiller to medlemmer af Trykkefrihedskommisionen karrikeret som dyr, der er i gang med at slukke for
Læs mere128TijdSchrift voor Skandinavistiek
128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé
Læs mereUddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007)
Side 1 af 8 Uddrag af Persondatalovens bestemmelser angående tv-overvågning (pr. 1. juli 2007) Kapitel 1 Lovens område 1. Stk. 7. Loven gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs merePædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk
Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet
Læs mereUndervisningsforløb MIDDELALDEREN
Undervisningsforløb MIDDELALDEREN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Middelalderen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs mereErfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever
Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson
Læs mereDanmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereGod adfærd i Horsens Kommune
God adfærd i Horsens Kommune hr og jura God adfærd i Horsens Kommune I Horsens Kommune har vi et fælles ansvar for at respektere de forvaltningsretslige principper, når vi udfører vores arbejde og leverer
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereGrundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn
2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/
Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,
Læs mere