Teknologibegribelser
|
|
- Robert Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teknologibegribelser Forholdet mellem menneske og teknologi og forholdet mellem teknologi og omsorg Finn Olesen, lektor, Ph.d. DAC - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@dac.au.dk
2 Problemstillingerne Hvordan forandrer den aktuelle sociotekniske udvikling i velfærdsydelser og sundhedspraksis forholdet mellem mennesker og teknologi og mellem mennesker indbyrdes? Hvordan kan teknologiforståelser indgå i velfærds- og sundhedsfaglige uddannelser som en reflekteret holdning til socioteknisk praksis?
3 At begribe teknologi?
4 Nye sygdomsmønstre Statens ansvar for borgerne modarbejdes af øget gennnemsnitslevealder og gennemgående sygdomsmønstre: tobak, alkohol, fejlernæring (KRAM-faktorerne) Kroniske sygdomme: hjerte-kar, KOL, diabetes, aids, kræft, gigt, knogleskørhed, osv. Mindst 80% af sundhedsudgifterne går til kronisk sygdom Omkring 1.8 mill. danskere over 18 år lider af en eller flere kroniske sygdomme, ikke tegn på fald Ofte(st) begrænset behov for hospital behandling og pleje Især behov for pleje og behandling, der kan tilbydes via primærsektoren og som kan realiseres i, eller nær eget hjem
5 De aktive borgere Regeringens vision om forholdet mellem fremtidens patienter og borgere: Den enkelte borger skal have hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages fra start til slut. Borgeren skal behandles og plejes så tæt på eget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sygehuset. Regeringen ønsker, at den enkelte forbliver mest muligt borger og bliver mindst muligt patient. (Regeringen: Mere borger, mindre patient Et stærkt fælles sundhedsvæsen, 2013)
6 Sundhedsteknologi? Der satses massivt på teknologi i sygehusvæsenet Sundhedsteknologi kan bl.a. omfatte: Specifikke apparater, f.eks. termometre Farmakologiske produkter og procedurer Elektroniske patientjournalsystemer Dokumentationsteknologier, f.eks. til at dokumentere behandlingseffekter Overlapper delvist med velfærdsteknologi
7 Velfærdsteknologi? Definition er ikke entydig: dækker delvist begreber som Ambient Assisted Living, Telemedicin og ehealth Borger- og brugerrettet teknologi Teknologiske relationer mellem brugerne og offentlige eller private velfærdsydelser og -produkter Tilsigtet understøtning og forstærkning af bl.a. sikkerhed, tryghed, hverdagsliv og mobilitet i og uden for boligen Velfærdsteknologien er ofte rettet mod ældre mennesker, patienter med kroniske sygdomme og borgere med handicap i forskellige former og grader
8 Velfærdsteknologier Offentlige internetplatforme Alarmer og sensorer It-baserede intelligente systemer: hjælpemidler, tøj, lokaliseringsteknologier og boliger Robotter: rengøringsrobotter, exoskeletter til genoptræning, sociale robotter, robotter til støtte af funktionstab Andet...
9 Teknologi er løsningen, hvad er problemet? I den offentlige debat om sundhed og velfærd fremhæves (nye) teknologier ofte som løsningen på vores problemer: Teknologi er et neutralt instrument til bedre, mere effektiv behandling og pleje Men er teknologi blot et instrument?
10 Definition af teknologi? Teknologifilosof Carl Mitchams forsøg på en typologi: 1. simple redskaber: fx arbejdstøj og køkkengrej 2. apparatur: fx røntgenudstyr og autoklaver 3. strukturer: fx hospitalsbygninger og lægehuse 4. anlæg, fx vejnet og ambulancetjenester 5. værktøj, - instrumenter, der betjenes manuelt; fx kanyler og termometre 6. maskiner, - skal styres af mennesker, fx sengelifte og elektriske kørestole 7. automater, der hverken behøver energi eller konstant styring fra mennesker for at fungere, fx lungeautomater og elektroniske patientjournaler Ikke en dækkende definition/typologi - legetøj, musikinstrumenter, social teknologi...
11 Hvem har definitionsretten? Ingen klar eller dækkende definition af teknologi, - der er altid grænsetilfælde Men organiseret, menneskelig praksis må bygge på nogle vedtægter om, hvad vi har med at gøre To ekstremer: restløse definitioner - for præcise stipulative definitioner - for konkrete Teknologi er et vagt begreb, ligesom smuk eller smerte Vurder snarere, hvem der har definitionsretten!
12 To stærke forståelser af teknologi A. Teknologi er et effektivt, universelt standardiseringsinstrument: teknologiudvikling kan styres gennem rationel planlægning og implementering B. Teknologi er (også) konteksbestemt brug: udformning og betydning af teknologi må bestemmes på grundlag af situerede behov og muligheder
13 A. Instrumentalisme Teknologi er et nyttigt, neutralt middel eller instrument, der er tilpasset menneskelige formål Rationel menneskelig tænkning og regelstyret praksis sikrer effektdetermineret anvendelse af teknologi Teknologien i sig selv er teoretisk set uvæsentlig eller irrelevant
14 Den instrumentelle forståelse En dominerende tilgang: et eller andet bearbejdes og undersøges ved brug af teknologiske instrumenter, f.eks. organer eller væv, eller assisteres deraf, f.eks. kommunikation og arbejdsprocesser Teknologi er neutrale værktøjer, der kan anvendes af rationelle menneskelige aktører i en veldefineret sammenhæng for at opnå planlagte, ønskværdige mål Successen eller fiaskoen af den teknologiske løsning f.eks. på et sundhedsfagligt problem afhænger af systemets designkvaliteter og af de menneskelige aktørers evner og motivation
15 Radiologi Den anatomiske patient Ophthalmoskopi Laryngoskopi Visualiseringsteknologier udvikles i 1800-tallet som led i at gøre lægekunsten til en videnskab
16 Sygdom og krop i centrum Med teknologi og videnskabeliggørelse kom medicin især til at handle om sygdommen, den biologiske krop og ikke om det syge menneske Patientens viden er partikulær og subjektiv; medicinsk viden er almen og objektiv Asymmetrisk forhold mellem patient og sundhedsprofessionel; komplians-regime Tilgangen dominerer størstedelen af det 20. århundredes patientopfattelse
17 B. Kontektuel teknologi Men: teknologier transformerer især problemer; de løser ikke eksisterende problemer : Hvordan vil ny teknologi ændre statens udgifter? - er ikke kendt Hvor mange nye diagnoser og plejebehov vil opstå? Hvilke typer af semi -medicinske anvendelser vil opstå som følge af lettere adgang til teknologisk udstyr? En ny teknologisk orden medbringer sin egen uorden
18 De telemedicinske aktører Patienten som ulønnet medarbejder Sygeplejersken som projektleder
19 Den telenære pleje Sygeplejersker skal både kunne evaluere deres patienter, det teknisk udstyr og deres tekniske assistenter som led i telekonsultationerne Sygeplejersker skal både kunne agere med basis i telemedicinske standarder og i fysisk nærværende standarder - sted og geografi er vigtigt Forståelsen for teknologiernes transformative egenskaber er væsentlig for at håndtere eller forstå uventede situationer i telemedicinsk omsorgspraksis
20 Telemedicin som distribueret pleje Telemedicin intervenerer i plejens form, mål og betydning ved at distribuere plejen over afstand og på nye måder mellem forandrede eller nye aktører og netværk Aktørernes faktiske ageren i disse netværk bestemmer effektiviteten og kvaliteten af telemedicinsk praksis
21 Teknologi er ikke neutral Teknologier er således ikke neutrale løsninger på invariante problemer, men derimod aktive bidragydere til at omforme problemer og deres grundlag, f.eks. : Hvad er en patient? hvad er kronisk sygdom? hvad er den rette pleje og behandling? Hvad er vellykket, professionel omsorg? Hvem er kompetent til at løse disse problemer? Styrer teknologien så vores liv?
22 Teknologideterminisme Menneskelig og social udvikling er radikalt styret af teknologien Teknologi er en selvstændig kraft, der influerer på, eller styrer både samfund og mennesker Nødvendigt sammenfald mellem teknologisk udvikling og social og menneskelig forandring
23 Anti-determinisme Teknologien indeholder ikke de transformative egenskaber i sig selv; bestemmer ingenting - inviterer blot Teknologi er selv indvævet i socio-tekniske netværk Mennesker, viden, organisationer, færdigheder og teknologiske apparater interagerer for at skabe en specifik form for arbejdspraksis - f.eks. en omsorgspraksis
24 Teser om teknologi Teknologi er ikke neutrale instrumenter Forståelsen af teknologi er med til at forme: forståelsen af os mennesker relationerne mellem mennesker og teknologi Relationerne mellem mennesker indbyrdes
25 Velfærdsteknologiske aktører Spørg nu: Hvilke former for agens eller handlekompetencer distribueres til hvilke mennesker og apparater i en specifik omsorgspraksis? Hvilke former for pleje og omsorg virker optimale og effektive ud fra sådanne praksisser? Hvilke problemer opfattes som væsentlige og uvæsentlige at forholde sig til - og hvorfor? Hvornår har sygeplejersken udført et godt stykke omsorgsarbejde?
26 Tak for opmærksomheden!!
Den selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@dac.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IKK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet - DK finno@cc.au.dk To beslægtede temaer A. Fremtidens (nutidens) borger som
Læs mereNæsten som vi plejer
Næsten som vi plejer Teknologifilosofiske studier af selv-ledende patienter og telemedicinsk arbejde Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet
Læs mereBrugerinddragelse og teknologi
Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-
Læs mereTeknologifilosofi og sundhedspraksis
Teknologifilosofi og sundhedspraksis Nogle basale tematikker Finn Olesen, lektor, Ph.d. Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Teknologibegrebet Teknologisk
Læs mereDen selvledende patient og transformativ teknologi. Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.
Den selvledende patient og transformativ teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet finno@imv.au.dk Hvad vil jeg sige? Den standardiserede patient, der passer
Læs mereDen forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet
Den forstærkede patient Relationel egenomsorg i hjemmet Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af AU Telemedicin finno@imv.au.dk Overskrifter Moral og teknologi
Læs mereKommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre?
Kommunikation og kompetenceudvikling hvad har det med velfærdsteknologi og arbejdsmiljø at gøre? 28. nov. 2013. Oplæg Carenet ved Chris Nørregaard, udviklingskonsulent Konteksten og Giraffen Med udgangspunkt
Læs mereEt teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi
Et teknologifilosofisk perspektiv på velfærdsteknologi Finn Olesen, lektor, Phd Institut for Æstetik og Kommunikation - Informationsvidenskab Aarhus Universitet Overskrifter Velfærdsteknologi Forholdet
Læs mereOPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE
DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS
Læs mereÆldrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereVelfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden
Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereVelfærdsteknologi på ældreområdet
Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereDanskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje
Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereHvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser
Hvad er velfærdsteknologi? Eksempler og overvejelser Distrikt 4 26.6.019 Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi? Begrebet tog for alvor fart, efter det socialdemokratiske folketingsmedlem Sophie
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereVELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS
VELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS D. 19. SEP. FAGLIGT TRÆF ANNA MARIE LASSEN, PH.D. STUD. AAU LEKTOR. V. ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN, UCN INDHOLD HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI? HVAD ER VELFÆRDSTEKNOLOGI LØSNINGEN
Læs mereForslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet
Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet December 2015 Indledning Fredensborg Kommune ønsker, at den ældrepolitik, som skal ligge til grund for at realisere kommunens vision om tilfredse
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereDet Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Læs mereBrugerinddragelse i forskning
Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?
Læs mereWorkshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?
Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereSygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Sygepleje 2.0 og (velfærds) teknologi Sygeplejens kontekst Relevante teknologier for os Teknologi og vore holdninger til. Momentum et rids af hvad vi kan bruge. Hvilke nye
Læs mereÅrskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)
Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -
Læs mereAlexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem
Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning
Læs mereVelfærdsteknologipolitik
Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereAktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :
Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som
Læs mereHorsens på Forkant med Sundhed
Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDanskernes holdning til digital velfærd. September 2013
Danskernes holdning til digital velfærd September 2013 1. Indledning 2 1.1 Digital velfærd nye muligheder...2 1.2 Hovedresultater...2 2. Danskernes overordnede holdning til digital velfærd 3 2.1 Danskerne
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereTemadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD,
Læs mereVelfærdsteknologi i praksisnær undervisning
Bring ideas to life VIA University College Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning (Oplæg og debat) Rikke Gregersen, Docent, Ph.D., VIA Aldring og Demens, Center for Forskning, VIA University College
Læs mereNYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025
NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereStrategi for velfærdsteknologi
Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give
Læs mereSundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg
Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs mereStrategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling
Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereEr sundhedspædagogik vejen frem?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer
Udvalget vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundvæsen Ny vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer 31. august 2010 En ny vision temaer fra regionsrådets temadrøftelse
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer
Udvalget vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundvæsen Ny vision for sundhedsvæsenet temaer, spørgsmål og dilemmaer 18. august 2010 En ny vision temaer fra regionsrådets temadrøftelse
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereTina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland / Telemedicin i Nordjylland
Tina Archard Heide Leder Digital Sundhed Diabetes Steno Diabetes Center Nordjylland Tah@rn.dk / 40159708 Telemedicin i Nordjylland Velfærdsteknologi Betegnelse for teknologiske løsninger der kan gøre borgere
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereTEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR
Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV
Læs mereInitiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf.
Forord I de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte den danske velfærdsmodel yderligere under pres. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereMedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel
MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Kick-off møde Turbinehallen,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereAt sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?
Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut
Læs mereARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereKommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen
Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen Poul Erik Kristensen, KL, center for social og sundhed Morten Thomsen, Konsulent for KL (Devoteam)
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereSundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare
Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereArbejdet med øget brug for øget brug af digitale løsninger og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet.
Kommissorium Arbejdet med øget brug for øget brug af digitale og velfærdsteknologi inden for sundheds- og socialområdet. Baggrund for arbejdet Som en del af budgetforliget 2015 har Byrådet i Helsingør
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs mereHorsens På Forkant med Sundhed
Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige
Læs mereHar borgeren ret til velfærdsteknologi?
Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt
Læs mereTelemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet
Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet Marie Birkemose, Diplomingeniør I sundhedsteknologi Masterstudent I Telemedicine and E-health ved Universitet I Tromsø Agenda Mit første møde med Access-projektet
Læs mereSammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation
Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereHorsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt
Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs merePatienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?
Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis
Kursusprogram, Opkvalificering af SSA Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 18. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn (46874) Tirsdag d. 19. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn
Læs mereEt Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den
Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereP O L I T I K. Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
P O L I T I K Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken udtrykker vores fælles holdning til,
Læs mere