årsberetning 2009 bevaring & restaurering

Transkript

1 årsberetning 2009 bevaring & restaurering

2 Årsrapport 2009 for Bevaringscenter Nordjlland 2 Udgiver Bevaringscenter Nordjlland Sats Ole Jespersen, Bevaringscenter Nordjlland Trk Novagraf, Aalborg Copright Bevaringscenter Nordjlland Forside Udskåret træfigur fra Breklum Kirke i Sdslesvig. Figuren er en del af Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot. Foto: Ole Jespersen. Bevaringscenter Nordjlland Storemosevej 8 DK-9310 Vodskov Tlf bcn@bcnord.dk Billedskåret træfigur fra Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot efter restaurering. Foto Ole Jespersen.

3 Beretning for 2009 Bevaringscenter Nordjlland (BCN) er en selvejende institution, der har til formål at de bevaringsfaglig bistand til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med centeret. BCN ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8 i Vodskov. Bgningen ejes af Aalborg Kommune og udlejes til bevaringscenteret. BCN s drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstrelsen og betaling for delser fra de tilknttede institutioner. Desuden har BCN en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private. Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har der i 2009 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale. Samarbejdsaftaler For perioden har Bevaringscenter Nordjlland indgået samarbejdsaftaler med i alt 13 institutioner. Aftalerne er udformet som individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en andel af BCN s arbejde. I andelen indgår både løsning af individuelle opgaver samt en række aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale projekter, nhedsbreve, faglig opdatering mv. En del af arbejdstiden på BCN er afsat til rekvireret arbejde for at sikre en tilstrækkelig indtægt til at kunne fastholde det eksisterende personale og dermed den faglige bredde i tilbuddet til brugerne. Økonomi I forbindelse med kommunalreformen og amternes nedlæggelse 1. januar 2007 blev det tidligere amtstilskud til driften overtaget af Staten i en overgangsperiode. Men i den forbindelse skete der desværre også en reduktion af det tilskud, som hidtil var kommet via museerne. For at BCN kan opretholde det sædvanlige niveau, må der altså også fremover kunne hentes en indtægt udefra. Dette er som nævnt ovenfor muliggjort i de samarbejdsaftaler, som er indgået med brugerne. Det rekvirerede arbejde havde i 2009 et omfang, som dels sikrede den faste bemanding og dels gav et mindre overskud. Overskuddet blev blandt andet brugt til markedsføring, anskaffelser og ansættelser. De ne samarbejdsaftaler stod deres prøve i 2008 og blev videreført i Aftalerne har vist sig at fungere efter hensigten, og både brugerne og BCN havde overblik over, hvordan arbejdet og timeforbruget skred frem. Den begrænsede mulighed for at overføre et underskud eller et overskud af timer til det følgende år er den umiddelbart største forandring i hverdagen i forhold til tidligere, og det kræver, at brugerne er opmærksomme på i tide at få udvalgt og prioriteret opgaverne på BCN, så deres andele bliver udnttet bedst muligt. Ved årets begndelse blev der udmeldt et forventet sam- 3 Glasperler fra vikingetids kvindegrav. Fundet ved Tinbergens Allé, Aalborg. Aalborg Historiske Museum. Fotos: Floriane Helias.

4 4 Møbler&træ Karetmageri Maleri Papir&bøger Foto Tekstil Glas&porcelæn Metal Læder&skind Arkæologiskefund Skulptur Rådgivning bevaring & restaurering bevaring & restaurering Møbler&træ Karetmageri Maleri Papir&bøger Foto Tekstil Glas&porcelæn Metal Læder&skind Arkæologiskefund Skulptur Rådgivning bevaring & restaurering Møbler&træ Karetmageri Maleri Papir&bøger Foto Tekstil Glas&porcelæn Metal Læder&skind Arkæologiskefund Skulptur Rådgivning bevaring & restaurering Møbler&træ Karetmageri Maleri Papir&bøger Foto Tekstil Glas&porcelæn Metal Læder&skind Arkæologiskefund Skulptur Rådgivning Møbler&træ Karetmageri Maleri Papir&bøger Foto Tekstil Glas&porcelæn Metal Læder&skind Arkæologiskefund Skulptur Rådgivning bevaring & restaurering bevaring & restaurering Som PR-materiale udgav Bevaringscenter Nordjlland i 2009 bogmærker i seks forskellige farver. BevaringscenterNordjlland Storemosevej8 9310Vodskov tlf BevaringscenterNordjlland Storemosevej8 9310Vodskov tlf BevaringscenterNordjlland Storemosevej8 9310Vodskov tlf BevaringscenterNordjlland Storemosevej8 9310Vodskov tlf BevaringscenterNordjlland Storemosevej8 9310Vodskov tlf let antal producerede timer for 2009, så den enkelte bruger kunne vurdere, hvilke opgaver der skulle prioriteres. Årets gang For Bevaringscenter Nordjlland har 2009 været et interessant og aktivt år med et fortrinligt samarbejde med kunder og andre samarbejdspartnere. Værkstedets medarbejdere har håndteret mange forskelligartede genstande, ligesom vi har det rådgivning for vore kunder i emner, der spænder vidt fra juleudsmkning af genstandsmontrer til skadedrsbekæmpelse. Fra 1. januar blev Lone Billeschou Juhl fastansat som kulturhistorisk konservator og Ole Jespersen som karetmager. Begge har i forvejen været ansat i en årrække. Lisbeth Præstegaard Jensen fortsatte sin studieorlov i 2009 for at færdiggøre sit kandidatstudium. En af årets store begivenheder var da Hanne Billeschou Juhl først på året afsluttede sit kandidatstudium. 26. februar forsvarede hun specialet om Frsning af vanddrukkent træ i forbindelse med frseløftning og opnåede topkarakter. Bevaringscenter Nordjlland bidrager gerne til uddannelsen af ne kolleger og fungerer derfor ofte som praktiksted for konservatorstuderende fra ind- og udland. I 2009 havde vi for første gang en fransk studerende fra Sorbonne universitetet i Paris. Det var givtigt for begge parter, og den næste franske studerende har meldt sin ankomst til bød på mange spændende opgaver til værkstedet, og en stor tilgang af rekvireret arbejde gjorde, at vi periodevis kunne ansatte konservatorer fra ne fagområder. Eksempelvis kunne vi sidst på året for første gang tilbde stenkonservering. I 2009 arbejdede vi meget bredt for kundegrupper som museer, arkiver, kirker, restaureringsarkitekter og private. En opgave, som fldte meget i 2009, var restaurering af 53 trægenstande fra Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot. Arbejdet blev udført for ENB-midler. En af årets mere kuriøse opgaver var nedtagning, restaurering og fltning af seks store vægmalerier fra spillestedet Skråen i Aalborg. Ved fremstillingen var der ikke tænkt på senere nedtagning, så arbejdet var ikke helt uden udfordringer.

5 Bestrelse Bevaringscenter Nordjlland ledes af en bestrelse på fem medlemmer. Tre medlemmer udpeges af kommunerne indenfor Region Nordjlland gennem Kommunekontaktrådet. To medlemmer udpeges af de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med hvem centeret har indgået samarbejdsaftale. Bestrelsen vælges for den kommunale valgperiode, første gang dog for perioden 1. januar december I 2009 bestod bestrelsen af: Lise Andersen, museumsinspektør, Nordjllands Historiske Museum Michael Ax, museumsleder, Skagen B- og Egnsmuseum (formand) Poul Larsen, brådsmedlem, Rebild Kommune Jens Lauritzen, borgmester, Vesthimmerlands Kommune Per Noe, kommunalbestrelsesmedlem, Morsø Kommune. BCN s daglige leder, Marianne T. Hadsund fungerer som sekretær for bestrelsen. I 2009 blev der afholdt to bestrelsesmøder, 31. marts og 25. august. Mødernes emner var især samarbejdsstruktur, økonomi og personaleforhold. Øverst: Hjulformet skivefibula med central indfatning af grønt glas. Fra første halvdel af 1000-tallet. Nederst: Ornamenteret vægtlod, der antageligt er fremstillet i England eller Irland i tallet. Begge vist i naturlig størrelse. Fundet Algade 9, Aalborg Historiske Museum. 5 Ommontering af kunst på papir, primært akvareller af Niels Larsen Stevns. Vendsssel Kunstmuseum, Hjørring. Fotos denne side: Ole Jespersen.

6 Medarbejdere 6 Fastansatte i 2009 Marianne T. Hadsund, ledende konservator Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand. Scient.Cons. Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen, konserveringstekniker, orlov Pascal Faudot, møbelsnedker Ole Jespersen, karetmager Ane Hvorslev, sekretær, deltid. Konservator Hanne Billeschou Juhl blev 26. februar færdiguddannet som Cand.Scient.Cons. fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole. 1. marts blev Hanne ansat i en konservatorstilling. Konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl blev fastansat pr. 1. januar. Lone har været ansat på værkstedet for rekvirerede midler de seneste 13 år. Konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen var på forsat studieorlov i 2009 for at arbejde videre med sin kandidatuddannelse på Konservatorskolen. Karetmager Ole Jespersen blev fastansat 1. januar, efter at have været ansat på værkstedet for rekvirerede midler de sidste par år. Øvrige ansatte 2009 Susanne Stenbäcken, konserveringstekniker, 1. november januar 2010 Johanne Velling, Bach.Scient.Cons. 11. maj juni Laura Hessel Bonde, Bach.Scient.Cons. 1. august august Tenna Kirkeb Pedersen, konserveringstekniker, 1. august september og 2. november - 4. december, deltid Mette Westergaard Nielsen, konserveringstekniker, 21. september december Jens Christian Nmose, konserveringstekniker, 2. november - 4. december, deltid Marianne Erecius Christensen, snedker, 7. august oktober, deltid Michael Nielsen, 16. marts juni. Konserveringstekniker Susanne Stenbäcken var ansat til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Susanne kommer fra Sverige og er uddannet på Göteborgs Universitet. I 2009 havde vi besøg af studerende og lærere fra konservatorskolen i Göteborg. Foto Ole Jespersen.

7 7 Bach.Scient.Cons. Johanne Velling var ansat til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Johanne er uddannet på Det Kongelig Danske Kunstakademi. Bach.Scient.Cons. Laura Hessel Bonde var ligeledes ansat til at varetage malerikonservering. Laura er uddannet på Det Kongelig Danske Kunstakademi. Konserveringstekniker Tenna Kirkeb Pedersen var ansat til at varetage opgaver indenfor papirkonservering og tekstilkonservering. Tenna er uddannet som grafisk konservator på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Konserveringstekniker Mette Westergaard Nielsen var ansat til at varetage opgaver indenfor stenkonservering og arkæologisk konservering. Mette er uddannet på Göteborgs Universitet og har udover sin konservatoruddannelse en bachelor i arkæologi fra Aarhus Universitet. Konserveringstekniker Jens Christian Nmose var ansat til at varetage opgaver i møbelværkstedet. Jens Christian er udannet som grafisk konservator på Det Kongelig Danske Kunstakademi. Jens er desuden udlært som fagfotograf. Snedker Marianne Erecius Christensen var ansat til at assistere med opgaver i møbelværkstedet. Michael Nielsen var i arbejdsprøvning i møbelværkstedet. Praktikanter 2009 Floriane Helias, kandidatstuderende fra Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 15. september 2009 til 15. januar Floriane havde Lone Billeschou Juhl og Hanne Billeschou Juhl som vejledere. Rengøring Rengøringen blev varetaget af personale fra SCC-Danmark ApS. Pascal Faudot limer løs finer på barokdør fra Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot. Foto: Ole Jespersen.

8 Kursusdeltagelse 8 Marianne Thorling Hadsund 24. september. Samlingsnetværkets årsmøde. Helligåndshuset. Randers. 9. november. Preservation Assessment Surve. British Librar. National Preservation Office. London. Hanne Billeschou Juhl januar. Preventive Conservation II. Risk Assesment and Management. Konservatorskolen. 24. september. Samlingsnetværkets årsmøde. Helligåndshuset. Randers. 9. november. Preservation Assessment Surve. British Librar. National Preservation Office. London. Lone Billeschou Juhl 12. februar. Digital røntgen seminar. FORCE instituttet, Brøndb. Pascal Faudot november. Produktionstekniker i dansk møbelkunst. Amalienborg. Konservatorernes Efteruddannelsespulje. Ole Jespersen 2. januar, 20. januar, januar. Adobe grafisk kursus, 1. del. Media College, Aalborg. 28. januar. Kursus om fotografier og film på www - om valg af digitaliseringsstrategier og platforme. Landsforeningen til bevaring af fotografier og film februar, februar. Adobe grafisk kursus, 2. del Media College, Aalborg. 2. oktober. Adobe Bridge. Media College, Aalborg. Foredrag og undervisning Marianne Thorling Hadsund 28. juni. Vores kulturarv. På tur med Campingvognen. Vesthimmerlands Museum. 24. september. Skabelon til en bevaringsplan for museerne i Nordjlland. Samlingsnetværkets årsmøde. Helligåndshuset, Randers. Hanne Billeschou Juhl 11. juni. Vores kulturarv. På tur med Campingvognen. Vesthimmerlands Museum. 12. november. Frsning af vanddrukkent træ. Konserveringsfaglig gruppe. Fuglsøcenteret. Pascal Faudot 3. juni. Intarsiakursus. Produktionstekniker i dansk møbelkunst. Amalienborg. KEP. Ole Jespersen 16. maj. Guidet rundvisning i vognsamlingen på Børglum Kloster, Vendsssel Historiske Museum. 21. juni. Vores kulturarv. På tur med Campingvognen. Vesthimmerlands Museum.

9 Medlemskaber Bevaringscenter Nordjlland er medlem af følgende organisationer: Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren Dansk Husflidsselskab Konservatorernes Efteruddannelsespulje (KEP) Nordisk Konservatorforbund (NKF) Værkstedets personale deltager i arbejdsgrupperne for tekstil, papir og arkæologi Organisationen Danske Museer (ODM) Marianne Hadsund er aktiv i følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt netværk for museernes samlinger, hvor hun er medlem af stregruppen Dansk Tekstilhistorisk Forening International Council of Museums (ICOM) The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works Museumstjenesten Svenska Hemslöjdsforeningarnas Riksförbund The Institute of Paper Conservation Jsk Arkæologisk Selskab Dansk Antikvitets Conservator Laug. BCN deltager desuden i møder i Nordjske Museers Udviklingsråd. 9 Vikingetids våbenøkse (fra sidste del af 900-årene), her set før og efter konservering. Fundet ved Tinbergens Allé, Aalborg. Aalborg Historiske Museum. En lignende økse er fundet i en russisk vikingegrav. Fotos: Floriane Helias.

10 10 Slatne klude og pibede kapper Af Hanne Billeschou Juhl I begndelsen af forrige århundrede og frem til århundredeskiftet var det på mode at bære pibede skæg - også kaldet kapper - i forbindelse med kvindernes hovedbeklædning. Kapperne var lavet af fint kniplet og broderet bomuldstl, som blev stivet og pibet med specielle pibejern, så de stod som struttende fjer omkring hovedet. Kapperne var forbundet med en vis status og blev brugt ved særlige lejligheder som konfirmation, brllup eller sorg. Den unge pige fik sin kappe på konfirmationsdagen som tegn på, at hun nu var voksen. Efter mange år på magasin besluttede Sæb Museum at udstille to af sine fine tlskapper. I bunden af magasinkassen fandt museet nogle gulnede og slatne klude. Efter de mange år var stivelsen forsvundet og pragten gået af kapperne. På Bevaringscenter Nordjlland blev kapperne vasket, stivet og pibet på n. Kapperne var gulnede som følge af nedbrdning af tekstilfibrene, men efter vask fremstod kapperne atter hvide. Oprindeligt blev kapperne pibet med pibejern, men da de sarte og møre kniplinger ikke længere kan tåle varme, blev tllen glattet i sin oprindelige form over og under en række plexiglasrør. Rørene blev fastholdt på en plade med knappenåle. Efter optørring blev kapperne oversprøjtet med opløst risstivelse. Da risstivelsen var tør, blev kapperne afmonteret fra plexiglasrørene og fremstod nu lige så fine, som var de pibet med pibejern i det forrige århundrede. Den fine kappe er nu vasket, stivet og pibet og igen kommet til ære og værdighed. Foto Ole Jespersen

11 Proces med vaskning, stivning og pibning af den fornemme kappe. Fotos Marianne Hadsund og Ole Jespersen.

12 12 Mesterstempler på 1700-tals tinvarer Af Hanne Billeschou Juhl Bangsbo Museum har igennem årene indleveret flere havfundne genstande af tin til Bevaringscenter Nordjlland. Senest er fire tintallerkener og en tinkande fra 1700-tallet indleveret. Museumsinspektør Jan Hammer Larsen fra Bangsbo Museum oplser, at genstandene blev fundet af en gruppe sportsdkkere, da de dkkede på et skibsvrag ud for Skagens kst. Ud fra skriftlige kilder mener Jan Hammer Larsen med stor sandsnlighed at kunne henføre skibsvraget til handelsskibet Øland, der sank ud for Skagens kst i I 1700-tallet foregik der er livlig trafik af handelsskibe ud for Skagens kst. Ruten gik nord om Grenen og ned over Østersøen. Det var en farefuld rute, og risikoen for forlis var stor på grund af kraftige storme og fejlnavigationer. Omkring skibsvrag i farvandet langs de nordjske kster vidner om dette. Bjærgning af skibsgods var en stor indtægtskilde i Skagen i 1700-tallet, hvor især tin havde stor handelsværdi, men heldigvis for os i dag forblev disse tinvarer skjult under sandet i mere end 300 år. Tingods blev fremstillet af legeringer bestående af bl og tin i forskelligt forhold alt efter krav til kvalitet. Det fineste var engelsk tin med et højt indhold af tin, herefter kom kronetin og manggods med et højere indhold af bl. Som en kvalitetsgaranti skulle datidens laugsorganiserede kandestøbere stemple deres arbejder med mestermærker og kvalitetsstempler, som viste bomærke, navn eller initialer samt tinkvalitet. Forsiden skulle forsnes med fire forskellige stempler, ligesom bagsiden skulle stemples med mestermærker og kvalitetsstemp- Tinkande fra handelsskibet Øland, der sank i Foto: Hans Christensen.

13 ler. Disse stempler giver os i dag mulighed for at identificere tinvarerne og dermed give nttig information om oprindelse og datering. De bjærgede tinvarer bærer præg af at have ligget på havets bund siden Korrosion og marine konkretioner (hård belægning af sammenkittet sand) skjulte overfladen og dermed også muligheden for at bestemme de indstemplede mester- og kvalitetsmærker. Opgaven bestod derfor hovedsageligt i at finde og afdække de indstemplede mærker, således at det var muligt at få informationer om kandestøberens navn, fremstillingstidspunkt samt af hvilken kvalitet, tingodset var udført. Mester- og kvalitetsstempler identificeret Genstandene fra Øland blev røntgenfotograferet. Røntgenbillederne gjorde det muligt at lokaliserer mærkerne, som derefter kunne renses frem til et niveau, hvor de kunne identificeres. Ud fra opslagværker over tinstempler har det været muligt at henføre tallerkenerne til kandestøber John Stiles, som virkede i London i Hans mestermærke - en fugl siddende på en sammenrullet slange - blev fundet på bagsiderne, ligesom hans initialer I. S. er indstemplet på tallerkenernes forside. Kvalitetsmærket for kronetin er en kronet rose flankeret af to palmeblade og et bånd med indskriften LONDON, og det ses på bagsiden af alle tallerkenerne. På tinkanden var der ingen kvalitetsstempler, men alene et mestermærke, der forestiller en morter flankeret af et N og et M. Tinkanden kan ud fra mestermærket henføres til kandestøber Natalian Marston, som virkede i London i På tinkanden og på en enkelt tallerken ses initialerne I. P. Disse initialer er det ikke lkkedes at identificere, men da vi ved, at tinvarerne er fremstillet af to forskellige kandestøbere, må I. P. være initialerne på ejeren. Datering ud fra mestermærkerne underbgger formodningen om, at skibsvraget er resterne af handelsskibet Øland, som sank i Tinvarer var en stor importartikel fra England i 1700-tallet, og tingene fra Øland har måske været handelsvarer. At initialerne I. P. optræder på både tinkanden og en tallerken peger dog i en anden retning, nemlig at tinvarerne har tilhørt et besætningsmedlem - måske kaptajnen, da tinvarer i denne kvalitet ikke var allemands eje på et skib i 1700-tallet. 13 T.v. Detalje af tallerkenoverflade før afrensning. T.h. Tallerkenens mestermærke med en fugl siddende på en sammenrullet slange kan henføres til kandestøber John Stiles, London T.v. Tinkandens mestermærke efter afrensning. Mærket kan henføres til kandestøber Natalian Marston, London T.h. Kvalitetsmærket for kronetin anes svagt: En kronet rose flankeret af to palmeblade. Fotos: Floriane Hellias.

14 Skarp Salling mindestenen 14 Af Ole Jespersen Bagsiden af den ne 50-kroneseddel viser Skarpsallingkarret, der blev fundet i Lerkarret blev skabt, da jættestuerne blev bgget omkring 3200 f.kr. Foto: Nationalbanken. Nogle af de smukkeste genstande fra Danmarks oldtid er lavet af keramik. Stenalderkarret fra Skarp Salling er enestående smukt med flotte former og komplicerede mønstre. Foto: Nationalmuseet. Et af dansk oldtids største klenodier, det ca år gamle Skarpsalling-kar, er foreviget på den ne 50-kroneseddel, der blev udsendt 11. august Karret blev fundet af stenhuggermester Ole Bengtsson i sommeren 1891 på en stor hedeparcel nær Skarp Salling i Vesthimmerland. I forbindelse med bgning af baneanlægget Hobro-Løgstør huggede Bengtsson sten og ledede bgningen af broer og stenkister til underføring af vandløb. I jagten på sten til anlægsarbejdet gennemgravede han en høj, hvor karret blev fundet. Adskillige høje blev gennemgravet ved anlægsarbejdet. Flere lodsejere havde taget forbehold for oldsagsfund, og derfor kom karret til baneanlæggets entreprenør Ole Nielsen til videre afsætning. Han solgte karret til en opkøber for 18 kroner, hvorefter opkøberen med fortjeneste solgte det videre til museet i Randers for 22 kr. Skarpsalling-karret indkom til Nationalmuseet i 1892, hvor arkæolog og direktør Sophus Müller udnævnte det til det skønneste af alle stenalders lerkar nord for Alperne. På Vesthimmerlands Museum i Aars er en meget fin kopi af Skarpsalling-karret udstillet, så hvis man ikke lige har ærinde i København, er der mulighed for at se kopien i Aars. Vesthimmerlands Museum og Naturcenter Himmerland har desuden i fællesskab udgivet en n informationsfolder om karret og fundstedet. Efter nænsom restaurering af fundhøjen i blev der ved en fest i juni 1936 afsløret en mindesten, hugget af finderens søn. 73 år senere i 2009 var mindestenen så medtaget af vind og vejr, at teksten næsten var forsvundet og stenen overgroet med lav. I forbindelse med udgivelsen af den ne 50-kroneseddel med Skarpsalling-karret som motiv ønskede lokale kræfter derfor mindestenen restaureret. Bevaringscenter Nordjlland fik restaureringsopgaven, der blev udført af stenkonservator Mette Westergaard Nielsen. Lavbegroningerne blev opblødt, stenen afrenset og teksterne malet op.

15 15 Bagside og forside før behandling. Fotos Mette Westergaard Nielsen Opblødning af lavbegroninger. Bagside og forside afrenset. Bagside og forside afrenset og opmalet.

16

17 Venetianske lamper restaureret 17 Af Hanne Billeschou Juhl I forbindelse med en gennemgribende restaurering af det gamle rådhus i Nkøbing Mors har Bevaringscenter Nordjlland forestået restaureringen af brådssalens venetianske lsekroner og væglampetter. Lamperne var sidst blevet rengjort og renoveret i 1950 erne. Det før så klare glas var mat og uden glans, og lamperne trængte alvorligt til en gennemgribende renovering. Selve nedtagningen og transporten til bevaringscenteret var en stor opgave i sig selv, da lamperne udover at være fremstillet i glas sad meget højt. Desuden var de både tunge og uhåndterlige. Lamperne blev derfor nedtaget meget forsigtigt og transporteret til værkstedet i specialbggede, stødabsorberede kasser. På værkstedet blev lamperne adskilt og rengjort. Lamperne havde pådraget sig en del revner og skader i årenes løb. Da lampeskærmene og armene er mundblæste og derfor hver især er unikke i både form og farve, var det vigtigt at bevare så mange dele af lamperne som muligt. De ødelagte skærme og arme blev derfor limet med en speciel glaslim. Armene på lsekronerne, som bar en stor vægt i sig selv, blev desuden forstærket med glasfiber. En enkelt skærm stod ikke til at redde. En kopi af den ødelagte lampeskærm blev fremstillet af glaspuster Tobias Møhl fra Møhl og Drivsholm glas, der har fremstilling af venetiansk glas som sit speciale. Af sikkerhedsmæssige årsager blev også det elektriske sstem gennemgået og renoveret af en elektriker, inden lamperne blev samlet og genophængt i brådssalen, hvor de nu igen lser klart. Denne og forrige side: Venetianske lsekroner fra Nkøbing Mors Rådhus efter restaurering. Fotos: Jens Nmose.

18 Danmark-Norge tur-retur 18 Af Ole Jespersen I 2009 fik Bevaringscenter Nordjlland til opgave at konservere en hestevogn for det norske Folkenborg Museum, der er under Østfoldmuseerne. Vognen er en tohjulet Dog Cart, bgget af den københavnske vognfabrikant F. C. Schulz, og på et tidspunkt er den blevet solgt til en norsk kunde. Som vogntpe er Dog Carten ganske ordinær både i Norge og Danmark, men netop denne vogn er spektakulær, idet sidefldningerne og bagklappen er malet i skaktern. I Norge findes to tohjulede Dog Carts og en kane, der er dekoreret på tilsvarende måde og bgget af F. C. Schulz i København. Den norske vognhistoriker Bjørn Høie fra Folkenborg Museet mener ikke, at der i Norge findes øvrige med denne dekorative bemaling. Undertegnede kender heller ikke til, at der i Danmark findes bevarede køretøjer med skakternet dekoration fra F. C. Schulz eller andre vognfabrikanter. På dette grundlag skulle den originale linoliebaserede bemaling derfor bevares, selvom den sine steder var derst opskallet og nedbrudt. F. C. Schulz Karetmager Friederich Christian Schulz var født i 1834 i Oldenborg, Tskland, og som 22- årig kom han i 1856 til København. Omkring 1864 havde han værksted i Strandstræde 9, i 1869 var adressen Lille Strandstræde 14, og i 1888 kaldes han vognfabrikant nu med værksted i Nørregade 40. F. C. Schulz var en anerkendt vognfabrikant, og i 1892 bggede han Guldbrllupskareten, som fortsat anvendes af Kongehuset. Kareten Den spændende tohjulede Dog Cart efter konservering hos Bevaringscenter Nordjlland. Bemærk de skakternede felter på vognsiden. Foto: Ole Jespersen.

19 19 Den norske dog cart har en patentaksel, som er mærket F. C. Schulz, Kjøbenhavn, nr Foto: Ole Jespersen. var en guldbrllupsgave til Christian IX og Dronning Louise fra Københavns håndværksmestre. I Schulz værksted blev karetmager-, smede-, lakerer- og sadelmagerarbejdet udført, mens andre af Københavns håndværksmestre udførte fx guldtrækkeri, guldplettering, billedskæring og possementarbejde. F. C. Schulz var Hof-Vognfabrikant i perioden Han døde 3. november Konservering af den norske Dog Cart Da den norske Dog Cart kom til Bevaringscenter Nordjlland, blev den indledningsvis undersøgt for skadedr, men der var ingen tegn på borebiller eller andre skadevoldende insekter. Vognen blev derfor ikke frsedesinficeret. Generelt var vognen træmæssigt i god stand. Bagklappen havde løse hjørnesamlinger, og træsvind gjorde, at låsepalen ikke greb ordentlig fast. Jernværket var rustent, men ellers intakt. Jernrammen omkring stænkeskærmen var bøjet. Læderet på stænkeskærmen og hjulskærmene var nedbrudt, og især på stænkeskærmen var læderet udtørret, krakeleret og opskallet. Det største problem ved vognen var dog bemalingen. Nedbrdning på grund af fugt og solls havde forårsaget tab af både bemalingens øvreliggende laklag og farveholdning. De fleste Arbejderne på F. C. Schulz Vognfabrik i København, Foto: Arbejdermuseet & ABA.

20 Proces med fastlægning, rensning, optrækning og overfladebehandling af Dog Cartens skakternet bemaling. Fotos Ole Jespersen og Pascal Faudot.

21 områder var nu udtørrede og opskallede, og farverne var helt udblegede eller fuldstændig mistede. Indvendigt på bagklappen og i rammefalsene var den blåsorte bemaling med glansfuld lak dog godt bevaret. Resten af vognens bemaling har uden tvivl stået lige så glansfuld og mørk i farven, og ikke som nu i en mørk grålig tone. Der blev lavet en smule karetmagerarbejde, især på bagklappen og et par løse træsamlinger, men det største arbejde lå i farvekonserveringen. Den gamle linoliebaserede bemaling var som nævnt meget opskallet og nedbrudt, men på vognens højre side var den iøjnefaldende skakternede bemaling bedre bevaret. De opskallede partier blev fastlagt med brug af japanpapir, størlim og varmespatel, hvorefter overfladerne blev afrenset. De skakternede partier blev trukket op med en svag akvarelfarve, mens den mørkeblå og bordeaux bemaling blev retoucheret med Gamblin konserveringsfarve. Partielt blev den bordeauxrøde staffering trukket op. Slutteligt blev udvalgte områder overfladebehandlet for at opnå en smule af den originale højglans. Den originale bemaling var udtørret og opskallet. Foto: Johanne Velling. Efter afrensning af den grå og snavsede overflade trådte bagklappens oprindelige bemaling frem. Foto: Ole Jespersen. 21 Vognfabrikant F. C. Schulz er især kendt for Guldbrllupskareten, som han tegnede og bggede. Kareten var i 1892 en gave til guldbrudeparret Christian IX og Dronning Louise fra Københavns Håndværksmestre. Her ses gallaekvipagen på Christiansborg Ridebane. Foto: Jonals Co

22 Fra miserabel til manifique 22 Af Pascal Faudot Den Cumberlandske Samling på Sønderborg Slot består af næsten genstande som skabe, kister, paneler, billedskæringer, figurer og meget mere fra 15-, 16- og 1700-tallet. Genstandene blev i årene efter 1864 indsamlet af den slesvig-holstenske kunstmaler Carl Christian Magnussen. I skarp konkurrence med andre samlere og museer erhvervede Magnussen inventar fra bøndergårde, borgerhjem og kirker, især fra Nordfrisland, Ditmarsken og det nuværende Sdslesvig. Mange af tingene blev reddet fra bortkastning eller ophugning til brænde - selv dele af sengotiske altertavler blev indsamlet. Magnussen samlede ikke bare for sin fornøjelses skld, men også for, at tingene kunne være forbillede for eleverne i hans egen billedskærerskole. I samlingen er derfor også kister og skabe, skåret af Magnussens elever. Samlingen rummer først og fremmest en guldgrube af billedskærerarbejder fra renæssancen. Der er tale om møbler og inventar, der viser, hvordan hertugdømmerne Slesvig og Holsten i tallet takket være studefedning og kvæghandel var et af Europas rigeste områder. Her havde bønder og borgere råd til at indrette deres boliger med møbler lavet af landsdelens fornemste snedkere eller købt fra Hamburg, Bremen, Holland eller Danzig. Magnussen prøvede senere at sælge sin enestående samling til et nordtsk museum, men det var allerede vel forsnet. I 1894 blev Magnussen-samlingen vist på det nåbnede Kunstindustrimuseum, og her blev samlingen købt af kong Christian 9. s svigersøn, hertugen af Cumberland, som skænkede den til det danske kongehus. Samlingen forblev i kongehusets eje til 1962, hvor den overgik til Kunstindustrimuseet. Det meste af samlingen var dog i mellemtiden sat på magasin, og da Sønderborg Slot i var blevet nrestaureret, besluttede man at deponere samlingen dér. De udtørrede figurer havde mange svindrevner. Her udfldes en revne med egetræskiler. Foto: Ole Jespersen.

23 På Sønderborg Slot kom de flotteste ting til at prde riddersal og gemakker. Andre ting indgik i de kulturhistoriske samlinger som eksempler på sønderjsk folkekunst, men det meste var fortsat sat på magasin. I foråret 2006 dkkede museet på Sønderborg Slot ned i sine magasiner og opdagede hvilken skat, der her lå gemt. Siden har de hidtil gemte og glemte dele af Den Cumberlandske Samling prdet et af slottets største rum som permanent udstilling. Den Cumberlandske Samling fortæller både museumshistorie og national historie. Museumshistorie, fordi den viser, hvordan de europæiske nationers museer i slutningen af 1800-tallet opdagede renæssancen som den nationale folkekunst. Og national historie, både fordi samlingen har rejst fra Slesvig-Holsten til København og retur og fordi Magnussen faktisk kæmpede imod Danmark i både 1848 og 1864, men endte med at sælge til arvefjenden. Med baggrund i historien hører samlingen mest hjemme i museet på Sønderborg Slot, der netop er museet for den dansk-tske nationalhistorie og kulturhistorie. Kunstindustrimuseet besluttede derfor at overgive den største del af Den Cumberlandske samling til Museum Sønderjlland. Kulturministeriet erklærede i 2007 Den Cumberlandske Samling for ENB, dvs. kulturarv af Enestående National Betdning. Samtidig bevilgede ministeriet mere end én million kroner til restaurering og konservering af de skrøbeligste dele af samlingen. Denne spændende opgave tilfaldt Bevaringscenter Nordjlland og dets møbelrestaurator Pascal Faudot. I alt blev 53 nøje udvalgte genstande restaureret på værkstedet i Vodskov, herunder 25 billedskårne træfigurer samt kisteforsider, skabe, døre og paneler. Alle genstande blev frsedesinficeret før restaurering. Kiste anno 1641 Et fint eksempel på en genstand med renæssancens overdådige dekoration er en stor kiste dateret Kisten var i meget dårlig stand på grund af uheldig opbevaring og varierende klima gennem mange år. Det havde resulteret i både svampe- og borebilleangreb. Træet var flere steder deformeret, og en del af korpus samt væsentlige dekorationer manglede. Næsten alle ornamenter var desuden løse på grund af, at trædvlerne var svundet ind. Efter frsedesinfektion blev en del af bundpladen, en del af bagklædningen og de manglende ornamenteringer nfremstillet af egetræ. De ne dele blev bejdset i en farvetone lignende den originale, og slutteligt blev hele kisten voksbehandlet. T.v. Figuren er meget snavset, og der mangler en del af kronen. M.f. Figuren er renset, og kronen er udfldt med egetræ. T.h. Færdigt resultat. Kronen er billedskåret, og bejdset, og figuren er voksbehandlet. Foto: Pascal Faudot og Ole Jespersen. 23

24 24 Detaljer af kisten efter restaurering. Fotos: Ole Jespersen. Kisten efter restaurering. Foto: Ole Jespersen.

25 Kistens bagside mangler en planke. Bunden er afmonteret. 2. Gavl mangler ornamentering. 3. Venstre gavls dekorationer kompletteret Højre gavl med ne dekoretioner. 5. Bagside med n planke. 6. Indvendigt ses ne dele til bund og bagside Ornamenter fastgøres med trædvler. 8. Fin detalje af lås. 9. Detalje af sargens ornamentering. 10. Laksegl på kisten. Fotos: Pascal Faudot og Ole Jespersen.

26 26 Arbejdet på bevaringscenteret Opgaver i 2009 Oversigt over opgaver for BCN s faste brugere afsluttet i 2009: Aalborg Stadsarkiv Farvelagt trk i ramme Rengøring af positivarkivet og videoarkivet Rengøring af udvandrermagasinet. Bangsbo Museum og Arkiv Maleri, olie på lærred, Kirkegårdsporten og de to børn Maleri, olie på lærred, Aftenselskab på Bangsbo af Christian Clausen Maleri, olie på lærred, af C. Damm. Kunsten Keramisk skulptur af Mette Vangsgård Skulptur af Kirsten Lockenwitz Fltning af marmorskulptur Projekt vedrørende lsafskærmning i centralsalen. Limfjordsmuseet Skibsportræt i ramme Skibsportræt i ramme, Odin Skibsportræt i ramme, Haabet Aftenselskab på Bangsbo. Maleriet, der tilhører Bangsbo Museum, er udført omkring af kunstneren Christian Clausen. Motivet viser et aftenselskab i herreværelset på Bangsbo. Thorvald Bindesbøll ses i forgrunden med rggen til. Stående til venstre ses ejeren Johan Knudsens tjener Victor, og i det modsatte hjørne ved siden af det hvide skab anes Johan Knudsen selv. Under palmegrenen er der et kig ind i dagligstuen, hvor Carl Ewald (tv.) og L. A. Ring ses. Foto: Ole Jespersen.

27 27 Mindesten over bfoged Ole Chr. Lund i Skagen restaureret efter hærværk. Skov- og Naturstrelsen. Foto: Marie Ax og Mette Westergaard Nielsen. Tungdkkerdragt udsat for hærværk. Original dragt nedpakket til magasin. N gammel dragt fremskaffet, monteret med original hjelm, blsko mv. og klargjort til udstilling. Læsø Museum 2 portrætmalerier, Axelsen, olie på lærred med bronzerede prdrammer 9 dele til Læsødragt. Nordjllands Historiske Museum, Aalborg Røntgenfoto af sammenkorroderede kobberplader, Algade, middelalder Røntgenfoto af 4 jerngenstande, Algade, middelalder 11 genstande af jern, bl.a. værktøj fra værkstedsproduktion, Bredegade, middelalder To kasser med stjertpotter, Bredegade, middelalder Jerngenstande, bronzegenstande og tilvirket kalksten, i alt 7 numre, Bredegade, middelalder Spænde af jern og bronze, ildpåvirket lerkar, Bredegade, middelalder Arkæologiske genstande bl.a. spdspidser af jern til nopstilling på Lindholm Høje, renovering og montering, 63 numre Sølvmønt, Knud den store, slået i Lincoln England, vikingetid Forrådskar fra hustomt med beklaskning og pntebånd modtaget i præparat, Skalborg, romersk jernalder Tøndestave og andet tilvirket træ, 5 numre, Algade 9, 1300-tallet Del af kistelåg med jernbeslag, Algade 9, 1300-tallet Fingerbøl, mulig mønt samt mejsel af jern, Algade 9 Ambrøstbolt og to søm af jern, middelalder Klædeplombe af bl, Fjordgade Økse, beslag og søm af jern, Nr. Kongerslev Kær v. lille Olgasted, Vikingetid 4 jerngenstande, Algade 5, middelalder Arkæologisk jernkniv Dølleøkse af jern, lerkar og jernklump, Gl. Viborgvej, Bronzealder/førromersk Jernalder Vanddrukket fodremskonstruktion, Aalborg, middelalder Frøas klæde, stort velbevaret tekstil fra ældre romertid pakket til magasinering 2 kaner lokaliseret og fotograferet på Bangsbo Museum Besigtigelse og beskrivelse af historie og bevaringstilstand vedr. hestetrukket ambulance fra Hals, Marsvinsvognen og Kalechevogn fra Tustrup, alle deponeret på Herregården Hessel Røntgenfotografering og bistand i forbindelse med udfærdigelse af tilbud på konservering af metalgenstande, Gavlhuset, middelalder. Nordjllands Historiske Museum, Hadsund Rensning og pakning af 2 kørefrakker og 2 flttekasser med tekstiler efter vandskade.

28 28 Tenvægt fra Lundergaard. Vendsssel Historiske Museum, Hjørring. Foto: Ole Jespersen. Skagen B- og Egnsmuseum Skårmateriale med kraftige jernudfældninger, Spirbakken, jernalder/nere tid 5 apostelskeer af sølv. Sdhimmerlands Museum 70 skitser udført af Oscar Knudsen monteret til udstilling. Sæb Museum Sgeplejerskekappe i stivet bomuldslærred Stor sprøjte i metal og træ Grøn varmedunk i gummi Jsk kappe i tl og knipling, med pibet skæg Jsk kappe i tl og knipling med korsklæde og pibet skæg Trææske i almuestil Skoletavle fra Sæb skole Besigtigelse af coupévogn med skimmelangreb. Tr Museum Ponvogn fra Dorf Møllegård. Vendsssel Historiske Museum Arkæologiske genstande af sølv og bronze fra museets samling, 18 numre Bemalet træfigur Hjul fra stiv arbejdsvogn af holstensk tpe Arkæologiske genstande, bl.a. fibler, halsringe, sværd, lerkar, herunder dreformede lerkar fra førromersk jernalder, i alt 31 numre Lerkar fra Nørre Møllegård, førromersk jernalder, omkonservering Jernkniv fra brandgrav, Ngård Jerngenstande fra gravplads, Diget, ældre romersk jernalder, 5 numre 2 detektorfundne bronzefibler, Torpet, Saltum Sogn, ældre romersk jernalder 2 lerkar, Vildmosen, jernalder, omkonservering Et par havstøvler af læder Jerngenstand, Hjelmlund, førromersk jernalder Jernkniv, Nørlev Østergård, ngre jernalder Bøjlenål og kniv af jern, Nørlev Søgård, ngre jernalder Harpikstætning og kniv i præparat stabiliseret, Martinsminde, ældre romersk jernalder Ørering af bronze og fragment af jernkniv, Mellergård, ældre romersk jernalder Sværd, knive og beslag af jern, fra oprdning i magasin, 6 numre Arkæologiske genstande af jern fra oprdning i magasin, 79 stk. Ponvogn fra Tr Museum, her set efter konservering. Vognen er bgget hos smedemester Chr. Wraae i Nr. Sundb. Foto Ole Jespersen.

29 12 arkæologiske ravperler, stenalder Saks af jern fra grubehus, Ejstrup Husnummer af emaljeret zink med bemaling Rengøring af Landauer på museet 118 ravperler fra grav, Højgård, ngre stenalder 2 delvist bevarede kranier fra grav optaget i præparat, Højgård, ngre stenalder Stegespid/gaffel, sværd og knive af jern, Højgård, ældre jernalder, 4 numre Arkæologisk økse og hank af jern, Rubjerg Knude Bronzefibula Gadeur, undersøgelse af malingslag og analse af underliggende lag ved spottest 4 barselspotter og 1 låg til barselspotte Jdepotte 37 egeplanker fra palisade samt en træspade (tørt), Blæsbjerg, ældre bronzealder Rengøring af Landauer i Børglum. Bekæmpelse af angreb fra møl og borebiller Bekæmpelse af borebilleangreb i arbejdsvogn. Børglum Konsulentbistand ved indretning af rum på Fanøvej til konserveringsværksted med udsugning Regenerering af silicagel Frsedesinficering af langpuder, dner og puder, 28 numre. Vendsssel Kunstmuseum Ommontering af 58 stk. kunst på papir, primært akvareller, Niels Larsen Stevns. Vesthimmerlands Museum Nedtagning af udstillingen Nissernes spor Reparation af gipsrelief i Cimbersalen Tohjulet trækvogn fra Løgstør avis Tilbud på konservering samt modtagelse af materiale fra 3 vognfadingsgrave fra sen vikingetid samt brandgrave fra førromersk jernalder Tilstandsvurdering og nedpakning af Fredbjergfundet og Flejsborg-amforaen i forbindelse med udlån Reparation af monteringsstativ til amfora Fremstilling af nordpile i bl til arkæologiske præparater Beskrivelse af arkæologiske trædele og identifikation af vogndele Assistance til opsætning af årets juleudstilling Frsedesinficering af stemmeurne af træ, plejl, halmkrans, måske til studeseletøj, høstsegl, 2 tørv, 2 tøjrpæle, 2 pløkker til høstkrav, trætrillebør samt blå afholdsfane fra Vilsted, besøg i det rullende kulturarvskontor. 29 Når borgerne ikke kommer til museet, må museet rkke ud til borgerne. Det var årsagen til, at Vesthimmerlands Museum købte en campingvogn og ombggede den til rullende kulturarvskontor. Vognen tog på 4-månederes rundtur i Vesthimmerland, hvor museets medarbejdere informerede om kulturhistorie, fortidsminder og seværdigheder i lokalområdet. Bevaringscenter Nordjlland var repræsenteret 3 dage, hvor vi fortalte om vores arbejde for museerne. Foto: Vesthimmerlands Museum, Aars.

30 Rekvirerede opgaver i Restaurering af 1700-tals sølvindvirket bispekåbe fra Budolfi Kirke - Aalborg Domkirke. Foto Jens Nmose. Nordjllands Historiske Museum, Aalborg 24 genstande af jern og bronze, Algade 28, vikingetid/middelalder Bronzeafklip og pntebeslag samt keramik, i alt 14 numre To lerkar i præparat, Ravnbjerg Sd, jernalder Stort lerkar, Mølhøjvangen, jernalder Miniaturelerkar, jernkniv, 2 ravperler, 7 lerkar indkommet i præparat. Ikeagrunden, bronzealder til jernalder To store partier af fornemt ornamenteret lerkar i Trollebjergstil, Skalborg, tragtbægerkultur To humane tandsæt i præparat, to lerkar, Postgården II, germansk jernalder Segl af jern, ophæng med bl.a. pincet af jern og øreske af bronze Postgården I, germansk jernalder Kniv og økse af jern, Mølhøjgård Årlig rengøring af udstilling og spidsloft i Apotekersamlingen, Jens Bangs stenhus. Naturcenter Himmerland Afrensning og opmaling af mindesten for fundet af Skarpsallingkarret. Folkenborg Museum, Norge Tohjulet dogcart, bgget af F. Schulz i København. Utzon Center, Aalborg Hjælp til nedtagning og pakning af udstilling (Anthon MaCall, ca. 60 tegninger og fotos).

31 Budolfi Kirke 2 bispekåber, sølvindvirket stof med helforing, 1700-tallet Balustergalleriværk, bemalet træ Døbefont. Lindholm Kirke Altertavle med maleri. 31 Dokkedal Kirke Konsulentbesøg. Skråen i Aalborg 6 store vægmalerier af Jørn Særker Sørensen, nedtaget, restaureret, ommonteret og genopsat på Nordkraft. Lokalhistorisk Arkiv i Skørping Kort over Gierding Sogn Kort over Fræer Sogn. Vrå Lokalhistoriske Arkiv Konsulentbesøg. Aalborg Kommune Skulptur af August Keil, Pige, der reder sit hår Stort maleri af August Tørsleff Tilstandsvurdering og tilbud på konservering af skulpturen B og Land Tilbud på bevaringsplan for skulpturer i det frie rum Vejledning i forbindelse med kommunens opbevaring af skulpturer og støbeforme. Nkøbing Mors Rådhus Venetianske lsekroner nedtaget, restaureret og genopsat. Ertebøllecenteret/Vesthimmerlands Kommune Konsulentbesøg i forbindelse med skadedrsangreb i udstillingerne. Skov- og Naturstrelsen Mindesten med portrætmedaljon i bronze for Ole Christian Lund, restaurering efter hærværk. Aalborg Sgehus Maleri, Karl Åge Riget Private Maleri på lærred, Detail af traktor sep. 83 af Svend Danelund Maleri på lærred med forgldt ramme, landskab af N. Henningson Trk opklæbet på lærred (motiv Hund) Relief, nøgen knælende mand Restaurering af 2 barnevognshjul og et legevognshjul fra norsk kunde Stol af Einar Packness Kinesisk barskab Skrivebord og stol Wienerstol Reparation af en af Thit Jensens kjoler 2 vognhjul fra Københavns hestedrosche 2 bøger, jubilæumsudgave af H.C. Andersens eventr Lampe af glas Glasskål af Wallin Keramikfad Tegning af Gorm Spaabæk. Da spillestedet Skråen flttede fra Strandvejen i Aalborg til ne lokaler i det renoverede Nordkraft, blev en del af Skråens historie bevaret. Seks malerier, som den lokale og nu afdøde kunstner Jørn Særker Sørensen malede i store vinduesnicher, blev flttet med til Nordkraft. Bevaringscenter Nordjlland forestod nedtagning, restaurering og genophængning. Foto Ole Jespersen.

32