Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner"

Transkript

1 Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner En diskursanalyse af tre nationale kulturformidlingsinstitutioners årsrapporter og resultatkontrakter Helene Filskov Bjerre Jensen Speciale Afleveret d. 3/ Vejleder: Hans Elbeshausen ord

2 Indledning 4 Problemfelt 6 Undersøgelsesspørgsmål 7 Metode 7 Specialets opbygning 9 Del I: Baggrund og teori 1 Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik Center for kulturpolitiske studiers rapport 13 Kulturinstitutionernes bidrag 14 Opsamling 17 2 Diskurs og diskursanalyse Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse 20 Del II: Analyser 3 Nationalmuseet Tekstanalyse 25 Struktur 25 Banaliteter 29 Interpersonelle forhold 29 Værdiunivers 31 Argumentation 33 Sammenfatning Diskursiv praksis 36 Intertekstualitet og genre 36 Diskursive spor 38 4 Statens Museum for Kunst Tekstanalyse 43 Struktur 44 Banaliteter 47 Interpersonelle forhold 48 Værdiunivers 49 2

3 Argumentation 52 Sammenfatning Diskursiv praksis 55 Genre og intertekstualitet 55 Diskursive spor 56 5 Det Kongelige Bibliotek Tekstanalyse 61 Struktur 61 Banaliteter 65 Interpersonelle forhold 67 Værdiunivers 68 Argumentation 70 Sammenfatning Diskursiv praksis 72 Genre og intertekstualitet 72 Diskursive spor 73 6 Kulturformidlingsinstitutionernes diskursive praksis - komparativ opsamling 76 Del III: Social praksis 7 Social praksis Offentlige institutioner i det senmoderne samfund Kulturformidlingsinstitutionernes muligheder for at bidrage til den kulturelle mangfoldighed 84 8 Konklusion 86 Litteraturliste 90 Abstract 94 3

4 Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner. Indledning Debat om indvandrere, flygtninge og integration har i efterhånden en lang årrække fyldt meget i den private og offentlige sfære i Danmark. Det kan til tider virke som om, at debatten i virkeligheden udgøres af to sideløbende debatter. Den ene omhandler stramninger, og har længe været præget af fremmedskeptiske kræfter i bl.a. Dansk Folkeparti. Spørgsmål omkring hvor mange af de fremmede vi som nation kan tage imod, uden at den danske nationale identitet og kultur trues, er dominerende i denne forbindelse. Den anden debat omhandler integration. Spørgsmål omkring, hvordan vi får integreret indvandrerne i det danske samfund og hvordan denne integration skal foregå, præger denne del af debatten. Også denne del af debatten har i en lang årrække synes præget af fremmedskeptiske kræfter. En forklaring herpå skal nok findes i, at venstrefløjen, kvindebevægelsen og intellektuelle af angst for racisme i lang tid ikke turde nuancere kultur-debatten, men nærmest har stået for en kulturrelativistisk holdning, i hvilken det er uacceptabelt at stille spørgsmålstegn ved kulturelle værdier. Det paradoksale er, at man herved går de fremmedskeptiskes ærinde, idet man ved ikke at skelne mellem fundamentalistiske og moderate holdninger, eksempelvis i forhold til islam, er nødsaget til at acceptere alt hvad der knytter sig til en given kultur. Også de normer og værdier man i den danske kultur har bevæget sig væk fra. Når man ukritisk forsvarer indvandrernes kulturer en bloc, bliver det den lille del af indvandrerkulturen som er udemokratisk, undertrykkende og reaktionær, der kommer til at præge opfattelsen af hvad indvandrerne er og hvad de repræsenterer. Når det sker, er det klart, at det bliver den indvandrerskeptiske fløj i folketingssalen der får lov at sætte dagsordenen i indvandrerspørgsmål. I de seneste år har tingene dog ændret sig; venstrefløjen er i langt højere grad end tidligere kommet på banen og den kulturelle debat er blevet nuanceret. Et eksempel på denne nuancering er den nyligt overståede valgkamp, i hvilken Asmaa Abdol Hamids kandidatur var et meget omdiskuteret emne. Denne debat kom, også i den venstre side af folketingssalen, heldigvis til at handle om andet og mere end om hvorvidt man var 4

5 for eller imod en islamisk kvinde med hovedtørklæde i folketinget. Det blev også en debat omkring demokrati, religion, værdier og normer. Er det i et sekulariseret samfund i orden at en folkevalgt politiker ikke giver hånd til mænd, på baggrund af religiøse normer? Er det i oreden at en folkevalgt politiker ikke blankt afviser dødsstraf? Hører stærke religiøse symboler til på venstrefløjen? Det er spørgsmål som er svære om ikke umulige at svare på. Derfor må det betragtes som værende positivt, at man alligevel tør diskutere dem og tage stilling. Uanset hvad man mener, både om Asmaa og om indvandringen i det hele taget, så er det et faktum, at Danmark er et indvandrerland. Det er vigtigt at slå fast, fordi visse politikere og debattører og her hentyder jeg igen primært til Dansk Folkeparti, der får meget taletid i forbindelse med dette emne til stadighed får det til at lyde som om, at indvandring og det multikulturelle samfund er noget man kan stemme for eller imod. Igen kan man rette blikket mod den nyligt overståede valgkamp. Hvis man betragter DFs kampagne, tegnes der her et billede af at en stemme på DF er en tilbagevenden til et Danmark, der er uberørt af fremmed hånd. Sådan hænger det ikke sammen. Danmark er et indvandrerland om man kan lide det eller ej. Så det interessante spørgsmål er, hvordan man skal håndtere det? Hvordan kan det lade sig gøre at vi kommer til at leve sammen trods de enorme kulturelle og religiøse forskelle, der hersker mellem os? Som ovenstående antyder, mener jeg, at en dialog omkring værdier og normer er et skridt på vejen i den rigtige retning. Assimilation er urealistisk; vi kan ikke forvente af indvandrere, at de skal forkaste deres kulturelle arv. Denne forventning leder blot til udstødelse, marginalisering og had. Vi bliver derfor nødt til at satse på en konstruktiv debat. Hvor kan vi hver i sær give køb, så vi kan mødes på fælles grund og hvilke værdier er ukrænkelige? Som sagt må udgangspunktet være at acceptere Danmarks status som et indvandrerland. Dette indebærer en accept af, at den danske kultur for det første er under forandring, for det andet at den ikke står alene i det kulturelle landskab. Hvis vi skal mødes på fælles grund, må vi åbne alle aspekter af det danske samfund op for landets tilflyttere. Det er her kulturinstitutionerne kommer ind i billedet, for at vores kultur er under forandring må nødvendigvis afspejles i kulturinstitutionernes virke. Center for Kulturpolitiske Studier foretog i år 2000 en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutionernes 5

6 bidrag til den kulturelle mangfoldighed, forstået som deres tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter på såvel det organisatoriske plan som i de udadrettede aktiviteter. Denne undersøgelse viste, at der omkring årtusindskiftet var ved at ske et skred i udviklingen, således at kunst- og kulturinstitutionerne i stigende grad inkluderede etniske minoriteter i deres virke. Men der var tale om en begyndende udvikling og bl.a. de større statsanerkendte institutioner konkluderedes at halte bagefter. Det er interessant, idet man kunne forvente at netop de store kulturformidlingsinstitutioner, der spiller en central rolle i samfundets generelle oplysningsprojekt, ville være i front i denne udvikling. En videre undersøgelse af den kulturelle mangfoldighed i forbindelse med de store nationale kulturinstitutioner forekommer derfor at være relevant. Problemfelt Hensigten med dette speciale er at undersøge, om de store nationale kulturinstitutioner favner den kulturelle mangfoldighed. Det er et stort spørgsmål og et stort område, hvorfor en afgrænsning naturligvis er nødvendig. Jeg har valgt at koncentrere min undersøgelse omkring tre store nationale kulturformidlingsinstitutioner, der repræsenterer hvert sit kulturelle område. Intentionen hermed er at komme omkring i det kulturelle landskab. Samtidig er institutionerne valgt udfra en forestilling om at disse institutioner henvender sig bredt, og dermed når en stor del af befolkningen. De valgte institutioner er Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Når jeg vælger kun at inddrage tre institutioner i min analyse, hænger det sammen med mine ønsker for specialets udfald. Det er ikke hensigten med dette speciale at finde ud af hvad man i institutionelt regi konkret gør og ikke gør for de etniske minoriteter. Jeg har en forventning om, at en sådan undersøgelse ville vise at den udvikling undersøgelsen fra 2000 viste var påbegyndt dengang, er fortsat til i dag. Det ville være positivt, men måske ikke voldsomt interessant. Jeg vil derfor hellere koncentrere mig om noget, der ligger bag det konkrete arbejde; nemlig den sproglige italesættelse af institutionernes virke. Hensigten hermed er, at afdække de muligheder den kulturelle mangfoldighed har i institutionerne, i kraft af institutionernes sprogbrug. 6

7 Undersøgelsesspørgsmål Opgavens problemfelt kan, jævnfør ovenstående, operationaliseres i følgende to undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke diskurser italesættes i nationale formidlende kulturinstitutioners tekster? - Hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed gives der via den sociale praksis teksterne repræsenterer? Metode Problemformuleringen søges besvaret vha. en diskursanalyse af tekster produceret i de tre institutioner, der er genstand for dette speciale. Det drejer sig om følgende tekster: Årsrapport 2005 for Nationalmuseet Resultatkontrakt Nationalmuseet Årsrapport 2005 for Statens Museum for Kunst Resultatkontrakt for perioden for Statens Museum for Kunst Årsrapport 2005 for Det Kongelige Bibliotek Resultatkontrakt Det kongelige Bibliotek Jeg har valgt at koncentrere min analyse omkring årsrapporter og resultatkontrakter, idet disse tekster rummer både baggrunden for institutionernes virke, i form af mission og vision, samt relativt detaljerede beskrivelser af institutionernes arbejde, formuleret af institutionerne selv. Hertil kommer, at disse typer af tekster er yderst standardiserede, hvilket gør dem egnede, når analysen er af en komparativ karakter. Analysen af teksterne sker ved hjælp af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Denne analysestrategi er tredelt: udgangspunktet er en tekstanalyse af institutionernes årsrapporter og resultatkontrakter. Ud fra denne tekstanalyse beskrives de diskursive praksisser der kan iagttages i teksterne. I forbindelse hermed inddrager jeg enkelte eksempler på institutionernes udadrettede arbejde, for herigennem at nuancere den del af analysen der direkte omhandler den kulturelle mangfoldighed. De diskursive 7

8 praksisser søges forklaret ved hjælp af en redegørelse for den sociale praksis, teksterne er skabt i. Jeg vil i forbindelse med denne redegørelse inddrage Giddens teori om det senmoderne samfund samt New Audience Development teori. Hermed er udgangspunktet for analysen hermeneutisk, idet betragtningsmåden i forhold til problemfeltet betinger grundlaget for konklusionen. 1 For sammenhængens og læsbarhedens skyld vil jeg i vid udstrækning inddrage teori hen af vejen i hele analysen for herved at undgå en for markant opsplitning i teori og analyse. Hermed bryder jeg til dels med Faircloughs metode, idet jeg ikke fuldstændig opretholder hans metodiske skelnen mellem diskursiv praksis og social praksis. I min definition af begrebet kulturel mangfoldighed læner jeg mig op af den definition der gives i Center for Kulturpolitiske Studiers undersøgelse Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark fra Heri knyttes den kulturelle mangfoldighed til demokratibegrebet, idet kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed omhandler de muligheder der gives for, at forskellige kulturer for det første kan deltage i kulturlivet, for det andet at de kan bidrage til den kulturelle og kunstneriske udvikling. 2 Denne definition knytter sig til den såkaldte Texas-model, der tager udgangspunkt i at multikulturalisme er en styrkelse og berigelse for museumsverdenen. Med dette udgangspunkt giver modellen inspiration til hvordan museer kan bevare og formidle relevante artefakter og i det hele taget udvikle sig i takt med det omgivende samfund, så de afspejler det samfund, de har virke i. 3 Jævnfør ovenstående opfatter jeg kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed som et emne, der omfatter både de muligheder der gives for at alle, uanset etnisk oprindelse, kan deltage i institutionernes udadrettede aktiviteter og ligeledes at alle gives mulighed for at bidrage i den kulturelle udvikling, således at de nationale kulturformidlingsinstitutioner afspejler det omgivende samfund, og udvikler sig i takt hermed. 1 Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005) s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Lee Høirup, Charlotte (2000) s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Lee Høirup, Charlotte (2000) s

9 Specialets opbygning Opgavens første del udgør en baggrund for analysen i form af en redegørelse for dansk kulturpolitik i forbindelse med den kulturelle mangfoldighed samt de danske kulturinstitutioners bidrag til den kulturelle mangfoldighed omkring årtusindskiftet. Opgaven første del indledes med en kort oversigt over den kulturelle mangfoldighed i dansk kulturpolitik fra halvfjerdserne til i dag. Denne redegørelse baserer sig på Trevor Davies redegørelse for emnet i rapporten Inspirationsrapport til Kunstrådet: Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra Herefter redegøres der for undersøgelsen Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark. Denne undersøgelses konklusioner kan siges at ligge til grund for dette speciale, hvorfor en redegørelse er relevant. Afslutningsvis indeholder specialets del 1 et diskursteoretisk afsnit, der danner den teoretiske baggrund for specialets analyser. Afsnittet indeholder en generel introduktion til begreberne diskurs og diskursanalyse samt en mere konkret introduktion til Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Opgavens anden del udgøres af en diskursanalyse af årsrapporter og resultatkontrakter tilhørende Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Analysen er tredelt, idet jeg vælger at analysere én institution af gangen. Årsagen hertil er at tekstmængden tilhørende hver enkel institution er ganske omfattende, hvorfor en klar opdeling er nødvendig for overskuelighedens skyld. Hver enkel analyse er underinddelt i to afsnit; en tekstanalyse samt en analyse af den diskursive praksis på baggrund heraf. Opgavens anden del besvarer det første undersøgelsesspørgsmål; hvilke diskurser italesættes i nationale formidlende kulturinstitutioners tekster? Opgavens tredje del redegør for den sociale praksis teksterne er et produkt af. Hensigten hermed at diskutere hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed, der gives i kraft af den sociale praksis. Hermed besvarer opgavens tredje del det andet undersøgelsesspørgsmål; hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed gives der via den sociale praksis teksterne repræsenterer? 9

10 Del I: Baggrund og teori 1. Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik Dorte Skot Hansen fra Center for Kulturpolitiske Studier beskriver i 2004 den danske kulturpolitik siden 1970erne som båret af to parallelle principper: 1) demokratisering af kulturen og 2) kulturelt demokrati. Demokratisering af kulturen handler om at den gode kultur skal være tilgængelig for hele befolkningen. Det vil sige at alle, uanset sociale og geografiske tilhørsforhold skal have adgang til biblioteker og kultur. Dette oplysningsprojekt udgør grundprincippet for oprettelsen af Kulturministeriet i begyndelsen af 1960erne. Op gennem 1970erne vandt strategien om kulturelt demokrati indpas. Denne strategi lagde op til at der ikke eksisterer bare én kultur i samfundet, men at samfundet består af flere forskellige kulturer som vokser nedefra. Disse subkulturer skal man skabe vækstmuligheder for, idet subkulturerne via selvstændige aktiviteter kan legitimere sin værdi og give marginaliserede grupper eksempelvis indvandrere en identitet. I praksis er det forestillingen om demokratisering af kulturen der har domineret i den statslige kulturpolitik, idet staten gennem lovgivning og tildeling af støtte og tilskud har understøttet et enhedskulturbegreb og dermed én kultur og én kunstnerisk målestok. Princippet om kulturelt demokrati har det i vid udstrækning været op til kommunerne at udfolde. For etniske minoriteter har resultatet heraf har været at deres kulturelle udfoldelser er blevet isoleret som etniske temaaftner med mad og dans i lokale kulturhuse og lignende arrangementer. Først i slutningen af halvfemserne senere end de fleste andre europæiske lande - begyndte der at ske en ændring på området i dansk kulturpolitik, da det multikulturelle så småt kom på dagsordenen. At denne udvikling kom så sent i gang handler i et vist omfang om at der har været en træghed i kulturinstitutionerne med at omstille sig til den kulturelle mangfoldighed indvandringen har medført, men måske i endnu højere grad at den kulturelle mangfoldighed har haft dårlige vilkår i de politiske strukturer og støtteordninger. 4 Den multikulturelle problemstilling har langt hen af vejen været overladt til sociale og humanitære instanser der har haft samfundets overordnede integrationsbestræbelser som deres primære sigte. Kulturlivet har ifølge Trevor Davies, der står bag rapporten 4 Dorte Skot Hansen citeret af Trevor Davies (2007) s

11 Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra 2007, været præget af sporadiske tiltag og initiativer op gennem halvfjerdserne og firserne - tiltag der ikke har haft hverken gennemslagskraft eller mulighed for at skabe indflydelse i det lange løb. I halvfemserne blev der med projektet Kulturby 96 og de to statslige udviklingsfonde Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF) og Kulturministeriets Kulturfond (KKF) taget initiativ til at arbejde mere målrettet med området. KKF blev oprettet allerede i 1989 med det formål at bygge bro mellem den professionelle og den folkelige kunst og kultur, men det var først i halvfemserne at det multikulturelle kom på fondens dagsorden. Det skete med handlingsplanen for 96-98, der havde det multikulturelle som satsningsområde. I den forbindelse blev der ydet støtte til ca. 20 projekter, der defineredes som multikulturelle. Fonden blev nedlagt i 1998 og KUF tog over. I den forbindelse lancerede den daværende radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen det flerkulturelle som satsningsområde. Området blev videreudviklet således at det etniske og tværkulturelle blev til et af fondens fokusområder. Med KUF blev det for første gang muligt at søge direkte støtte til det multikulturelle område i Kulturministeriet. Fonden blev nedlagt i 2001, men inden da nåede fonden at udgive rapporten Fra usynlighed til synlighed om etniske kunstneres vilkår i Danmark. En af rapportens konklusioner var at det er problematisk for etniske kunstnere i Danmark at blive accepteret som andet og mere end etniske kunstnere. 5 I samme år som KUF blev oprettet - blev Det Interkulturelle Netværk oprettet. Netværket bestod af en række danske kunst- og kulturinstitutioner, heriblandt Nationalmuseet, der ønskede at bidrage til en flerkulturel udvikling i det danske kulturliv. Netværket har, til trods for begrænsede ressourcer, været medvirkende til at skabe dialog om den flerkulturelle udvikling i kulturlivet, gennem rådgivning og erfaringsudveksling. 6 I 2001 blev initiativet lukket igen pga. manglende bevilling fra Kulturministeriet. Lukningen af både det Interkulturelle Netværk og KUF må nødvendigvis ses som et resultat af manglende prioritering og støtte fra politisk side. I stedet for det 5 Davies, Trevor (2007) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

12 multikulturelle område prioriteres bl.a. kulturarv, det nationale og kulturindustrien som fokusområder for Kulturministeriet efter folketingsvalget i Den manglende statspolitiske prioritering og støtte til trods, er der i løbet af de sidste 5-6 år set en del ofte kommunalt støttede initiativer på området både nye initiativer og fortsættelsen af ældre initiativer. I denne forbindelse er det relevant at nævne Projekt Brændstof, der er Københavns Amts udviklingsarbejde på det flerkulturelle område. Projektet blev i igangsat i 1996 og er fortsat siden, med forskellige ændringer undervejs. Fra var New Audience Development med henblik på at gøre kulturinstitutioner attraktive for etniske minoriteter projektets fokusområde. 8 Også Hovedstadens Udviklings Råd (HUR) har bidraget til den kulturelle mangfoldighed, i kraft af et samarbejde med fire statslige kulturinstitutioner om at udvikle ni mindre projekter der forholder sig til den kulturelle mangfoldighed. Afslutningsvis skal nævnes Images of The Middle East festivalen i Festivalen var den 6. i rækken af images-festivaler, der startede i 1991 med Images of Africa på initiativ af Københavns Internationale Teater. Med Images of Africa blev moderne kunst og kultur fra Afrika for første gang præsenteret bredt i Danmark og i forlængelse heraf blev der skabt dialog om kulturelle værdier, identitet og udvikling i en lokal og global sammenhæng. Hermed kunne den kulturelle mangfoldighed siges at være kommet på dagsordenen. På baggrund af festivalens succes blev Center for Kultur og Udvikling, der i dag er hovedansvarlig for images-festivalerne, oprettet i Centret er en selvstændig institution under Udenrigsministeriet der håndterer kulturudveksling mellem Danmark og udviklingslande i Afrika, Latinamerika, mellemøsten og Asien. Under Images of the Middle East i 2006 var mere end 600 kunstnere repræsenteret og ni danske byer deltog. Hermed var der tale om den største europæiske præsentation af kunst og kultur fra mellemøsten. Images-festivalerne og specielt Images of the Middle East har medvirket til at give begrebet kulturel mangfoldighed en positiv genklang i kraft af bl.a. festivalens omfang og kvalitetsniveau. Ydermere har festivalen medvirket til at skabe en sammenhæng mellem det lokale og det globale, idet herboende etniske kunstnere har blandet sig med internationale kunstnere. 9 7 Davies, Trevor (2007) s Davies, Trevor (2007) s Davies, Trevor (2007) s

13 Trevor Davies antyder at disse forskellige initiativer er et nødvendigt resultat af den virkelighed vi befinder os i efter den 11. september Globaliseringen er på godt og ondt blevet den dominerende målestok, og vi konfronteres dagligt med globaliseringens konsekvenser i form af kulturelle konflikter. Den hjemlige Muhammed-krise og optøjerne i Paris socialt belastede forstæder blandt dårligt stillede indvandrere er et par af de voldsommere eksempler herpå. Den samfundsmæssige nødvendighed af at arbejde målrettet for at understøtte den kulturelle mangfoldighed samt det faktum at Kulturminister Brian Mikkelsen i 2006 underskrev UNESCOS konvention om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed giver grund til at håbe at den kulturelle mangfoldighed er på vej til at få en blivende plads i den statslige kulturpolitik. 10 Målsætningen med UNESCOS Kulturkonvention er bl.a. at fremme respekten for de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og bevidsthed om værdien heraf på lokalt, nationalt og internationalt plan samt at stimulere interkulturalitet for at udvikle samspillet mellem kulturerne med henblik på at bygge broer mellem folkene Center for kulturpolitiske studiers rapport Casper Hvenegaard Rasmussen og Charlotte Lee Høirup fra Center for Kulturpolitiske Studier udarbejdede i år 2000 rapporten; Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter. Undersøgelsen var givet i opdrag af Det Interkulturelle Netværk ved Nationalmuseet og var finansieret af Kulturministeriet. Formålet med rapporten var dels at kortlægge de statsligt støttede kunst- og kulturformidlende institutioners bidrag til den kulturelle mangfoldighed, og dels at udstikke pejlemærker for institutionernes videre arbejde med at inddrage de etniske minoriteter i deres virke. Nærværende redegørelse for rapportens væsentligste resultater vil ikke forholde sig til rapportens anden del, der er tænkt som et praktisk værktøj til kulturinstitutioner, der ønsker at bidrage aktivt til den kulturelle mangfoldighed. Da hensigten med inddragelsen af denne rapport er at bidrage til en belysning af den 10 Davies, Trevor (2007) s Unesco s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2005) s. 5. ighed.pdf 13

14 kulturelle mangfoldighed i det danske kulturelle landskab, vurderer jeg at praktiske værktøjer og anbefalinger ikke er relevante i konteksten. Begrebet kulturel mangfoldighed relaterer sig i rapporten til en vision om de etniske minoriteters deltagelse i det danske samfund, hvor de medtænkes i alle sammenhænge og på alle niveauer. 12 I praksis betyder dette, at rapporten forholder sig til kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed på både et kunstnerisk/kulturelt niveau og et organisatorisk niveau. På det kunstnerisk/kulturelle niveau undersøges inddragelsen af etniske minoriteters udtryk i institutionernes udadvendte og formidlende arbejde. På det organisatoriske niveau undersøges institutionernes integrering af etniske minoriteter internt i organisationen. Undersøgelsens udgangspunkt er telefoninterviews med 130 institutioner, der er udvalgt som punktnedslag i det danske kunst- og kulturliv. Den andel af de udvalgte institutioner, der i forbindelse med interviewet betegnede sig selv som værende aktive i inddragelsen af etniske minoriteter i deres virke, fik efterfølgende tilsendt et spørgeskema. Det drejede sig om 62 institutioner, hvoraf 44 besvarede spørgeskemaet. Det er disse 44 besvarede spørgeskemaer der udgør undersøgelsens empiri. 13 Man må være opmærksom på, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for det samlede danske kunst- og kulturliv, idet de 130 institutioner er selektivt udvalgt og det heraf kun er de institutioner, der betragter sig selv som værende aktive i forhold til inddragelse af etniske minoriteter og ydermere har ønsket at besvare spørgeskemaet, der deltager i undersøgelsen. Konsekvensen heraf er, at man fejlagtigt kan komme til at konkludere, at der på undersøgelsestidspunktet skete en højere grad af inddragelse af etniske minoriteter i det danske kunst- og kulturliv, end det muligvis var tilfældet. (Dette blot for at påpege, at man skal forstå undersøgelsens konklusioner som værende tendentielle.) Kulturinstitutionernes bidrag Rapporten konkluderer at der fra midten af halvfemserne, hvor den kulturelle mangfoldighed så småt kom på den kulturpolitiske dagsorden og frem til undersøgelse blev foretaget i 2000, var sket en udvikling i kulturinstitutionernes bidrag til den 12 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s. 3 14

15 kulturelle mangfoldighed. Hvor flerkulturelle aktiviteter hidtil næsten udelukkende havde fundet sted i græsrodsregi var de i 2000 også at finde i statsanerkendte og kulturministerielt støttede kulturinstitutioner. Der var dog stadig langt mellem de institutioner der betegnede sig selv som aktive i forhold til inddragelsen af etniske minoriteter og endnu længere mellem de institutioner der var aktive på alle niveauer. Især de større statsanerkendte institutioner haltede bagefter; et snævert kvalitetsbegreb (specielt i de kunstformidlende institutioner) samt en traditionel opfattelse af dansk kulturarv udgør en væsentlig del af forklaringen herpå. Desuden spiller manglende viden og ressourcer en rolle for mange såvel store som små institutioner. De forskellige sektorer i kunst- og kulturlivet oplever ikke at de har lige gode forudsætninger for at implementere mangfoldigheden i deres virke. Eksempelvis indgår etniske minoriteter mere selvfølgeligt i de brede kulturformidlingsinstitutioner som biblioteker og kulturhistoriske museer, end i de kunstnerisk orienterede institutioner hvor kvalitet og kunstform står i centrum. Som tidligere nævnt kan en vestlig kvalitetsvurdering i disse sammenhænge udgøre en barriere for etniske kunstnere. I forhold til konkrete aktiviteter i institutionerne kan rapporten konkludere at der var sket en udvikling fra midten af halvfemserne til Aktiviteterne havde hidtil næsten udelukkende haft karakter af kulturmøder, eksempelvis i form af kulturfestivaler med kulturelle indslag og mad fra fremmede kulturer. Aktiviteter der indebærer en risiko for at man fastholder et syn på etniske kulturer som værende eksotiske og anderledes, hvormed der ikke løsnes op for den skelnen mellem os og dem, der udgør en væsentlig barriere i forhold til kulturel mangfoldighed og integrationen generelt. Denne type aktiviteter fandt i vid udstrækning stadig sted i 2000, men man så flere og flere aktiviteter for, med, af og om etniske minoriteter, der understøttede den kulturelle mangfoldighed og indgik naturligt i institutionens virke. I forhold til aktiviteter af etniske aktiviteter, mødtes etniske kunstnere dog ofte en barriere i form af snævre kvalitetskrav, idet kunstens kvalitet, som tidligere nævnt, vurderedes ud fra vestlige kvalitetskrav, ikke ud fra den kulturelle kontekst. Denne problematik gjaldt både billedkunst og diverse former for scenekunst. 14 I slutningen af halvfemserne opstod flere kunst- og kulturinstitutioner med formidling af det etniske som hovedformål. Disse institutioner kan virke styrkende for den kulturelle 14 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

16 mangfoldighed, men rummer samtidig en risiko for at komme til at virke som reservater for det etniske og dermed modvirke den kulturelle mangfoldighed. Igen udgør kvalitetsvurderingen en problematik, idet det kan være svært for kunstnerne at efterkomme denne, i fald de træder udenfor reservatet. 15 På det organisatoriske niveau konkluderes det at der, på undersøgelsens tidspunkt, var langt igen i arbejdet mod social ligestilling, forstået som lige adgang for alle til dansk kunst- og kulturliv. Undersøgelsen heraf er sket med udgangspunkt i hvorvidt institutionerne har kendskab til deres potentielle publikumsgrupper og kunstneriske og kulturelle ressourcer med anden etnisk baggrund end dansk i deres geografiske virkeområder. 16 Det konkluderes at størstedelen af institutionerne kun har et overfladisk kendskab til hvilke etniske befolkningsgrupper de har i deres geografiske område og en tredjedel har ikke kendskab til kunstneriske udøvere med etnisk baggrund i deres virkeområde. Ydermere er det kun en fjerdedel af institutionerne der har foretaget en eller anden form for behovsafsøgning blandt etniske minoriteter, enten i form af direkte dialog eller i forbindelse med forsknings- og dokumentationsprojekter. Undersøgelsens resultater vedrørende det ledelses- og personalemæssige område må tages med store forbehold. Repræsentanter for etniske minoriteter var at finde på alle organisatoriske niveauer i de deltagende institutioner set som helhed, men da de opgivne tal ikke er sat i forhold til institutionernes samlede personaleantal, giver de ikke noget reelt billede af den sociale ligestilling på området. Meget få institutioner søgte direkte efter ansøgere med etnisk baggrund og erfaring viste at når de gjorde, tiltrak de kun ganske få ansøgere. Der er sandsynligvis flere årsager hertil; for de manglende ansøgeres vedkommende, kan det skyldes manglende kvalifikationer og/eller manglende lyst til at arbejde i kunst- og kultursektoren, for institutionernes vedkommende kan det skyldes manglende evne til at tiltrække etniske minoriteter bl.a. i forhold til udformningen af stillingsannoncer og den måde hvorpå institutionerne rekrutterer medarbejdere. 15 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

17 På det etniske område, forstået som både det kunstnerisk/ kulturelle og det organisatoriske niveau, havde kun en tredjedel af institutionerne en formuleret politik i form af vedtagne mål, handlingsplaner eller strategier. Når en sådan politik var at finde, var den oftest blevet til som resultat af en organisatorisk proces, iværksat af institutionen selv. Det er der for så vidt meget godt at sige om, idet det vidner om, at der er det engagement til stede i organisationen, der skal til for at mål kan nås, og visioner og planer blive til handling. Problemet er, at idet processen først iværksættes såfremt organisationen oplever et behov herfor, vil den i mange tilfælde ikke ske, hvilket undersøgelsen også viser var tilfældet i 2000, hvor to tredjedele af de deltagende organisationer ikke havde en formuleret politik på området. Alternativet til processer iværksat af organisationen selv kan f.eks. være resultatkontrakter. 17 Opsamling Undersøgelsen kan konkludere at der i løbet af sidste halvdel af halvfemserne op til år 2000 skete et lille skred i udviklingen, således at danske kunst- og kulturinstitutioner i stigende grad bidrog til det kulturelt mangfoldige samfund. Det er oplagt at se denne udvikling i sammenhæng med de forandringer der i slutningen af halvfemserne skete på det statspolitiske niveau. Men generelt manglede der i institutionerne en kontinuitet på området og en sikring af at etniske minoriteter blev inkluderet på både det kunstnerisk/ kulturelle og det organisatoriske niveau, således at både kulturel mangfoldighed samt social ligestilling kunne fremmes. I det nedenstående opridses nogle af de væsentligste problemstillinger på det kunstneriske/kulturelle område, der er af speciel vigtighed for dette speciales problemfelt: - Institutionerne opfatter ikke arbejdet med at inddrage etniske minoriteter i kunst- og kulturlivet som deres opgave. - Institutionerne opfatter ikke arbejdet med etniske minoriteter som en særskilt opgave, der behøver fokus. - Mangel på ressourcer og viden i institutionen til opprioritering af det kulturelt mangfoldige. 17 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

18 - Specifik målretning af formidling, markedsføring og opdyrkning af nye publikumsgrupper i institutionen foregår hovedsagligt i forhold til børn, ikke til voksne etniske befolkningsgrupper. - Manglende formulering af politik på området og sikring i forhold til etniske minoriteters repræsentation i institutionen på alle niveauer. 18 Med ændringen i den statslige kulturpolitik efter regeringsskiftet i 2001, er det forventeligt at det flerkulturelle område har dårlige vilkår i netop de store nationale kulturinstitutioner. De tre cases vil dog vise, at der i institutionerne er opmærksomhed på området, om end en del af de problemstillinger der opridses i det ovenstående afspejles i de tre institutioner. At arbejdet for den kulturelle mangfoldighed ikke er blevet glemt, til trods for den manglende politiske opbakning, kan, som Trevor Davies antyder, være et udtryk for den samfundsmæssige nødvendighed af at prioritere området. 2 Diskurs og diskursanalyse Dette og det følgende afsnit redegør for diskursbegrebet samt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Hermed fungerer de som teoretisk baggrund for analysen. Begrebet diskurs benyttes i mange forskellige sammenhænge; i den videnskabelige såvel som den mere almene kommunikation. Begrebets indholdsbetydning varierer i den praktiske brug fra blot at dække over en bestemt fagterminologi eller fagjargon til at have en meget præcis betydning, der dog varierer afhængig af den faglige kontekst. En begrebsafklaring er derfor nødvendig, når man benytter diskursanalysen som redskab. Nedenstående redegørelse gør primært brug af Jørgensen og Philipsens Diskursanalyse som teori og metode, der introducerer 3 forskellige tilgange til socialkonstruktivistisk diskursanalyse 19, og derfor ikke må opfattes som værende repræsentativ for det samlede diskursteoretiske felt Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Det drejer sig om Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse samt diskurspsykologien. 18

19 Man kan sige, at en diskurs er bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 20 Hermed indikeres det, at en diskurs er andet og mere end en fagjargon, idet måden, hvorpå man taler om verden, knytter sig til måden, hvorpå man forstår verden. Nøgleordene bliver hermed sprog og erkendelse. I lighed med socialkonstruktivismen, som også er de fleste fremherskende diskursanalytiske tilganges udgangspunkt, anses den sociale virkelighed som værende noget, der konstrueres eller skabes via kommunikation, frem for at være noget der bare er. Ifølge diskursanalysen sker denne konstruktion vha. diskursive processer, således at diskurserne og forhandlingerne omkring disse konstituerer virkeligheden. 21 Den måde, vi benytter sproget, afspejler altså ikke neutralt vores omverden, vores identitet og vores sociale relationer, men er med til at skabe og dermed også forandre dem. 22 Anerkendes det ovenstående udsagn; at diskurserne og forhandlingerne omkring disse konstituerer virkeligheden, må man ligeledes anerkende, at der indenfor forskellige felter eksisterer flere forskellige diskurser omkring hvilke forhandlingen foregår. Med denne opfattelse bryder moderne diskursteorietikere med diskursteoriens ophavsmand, Michel Foucault, der tenderer mod kun at identificere én diskurs i hver historisk epoke. Den moderne opfattelse er mere kompleks og konfliktfyldt, idet den anerkender flere forskellige diskurser, der eksisterer sideløbende og kæmper om at opnå hegemoni, dvs. at fastlåse sprogets betydning på netop deres måde. 23 Udover sprog og erkendelse er subjektet eller rettere subjektopfattelsen et nøglebegreb i diskursanalysen. Udgangspunktet herfor er Foucault, der argumenterer for at subjektet er decentreret, idet det skabes i diskurser, og dermed ikke er centrum for sin egen erkendelse af virkeligheden. For at forstå denne subjektopfattelse, må man vende sig mod Foucaults lærer struktur-marxisten Louis Althusser, der knytter subjekt og ideologi sammen til begrebet det ideologiske subjekt. Ideologi defineres af Althusser som et repræsentationssystem, der skjuler individers sande relationer til hinanden, og derved forvrænger erkendelsen af de reelle relationer. Det sociale system er ifølge Althusser 20 Jørgensen og Philipsen, (1997) s Om diskursen er fuldt ud konstituerende for verden eller om der også indgår andre sociale praksisser i denne konstituering er der uenighed om blandt diskursteoretikere. Jeg vil komme nærmere herind på i redegørelsen for Faircloughs kritiske diskursteori. 22 Jørgensen og Philipsen (1997) s Jørgensen og Philipsen (1997) s. 15 &

20 styret af den ideologi, der udøves via de undertrykkende statsapparater herunder politiet og de ideologiske statsapparater herunder massemedierne. Det ideologiske subjekt bliver til i en proces kaldet interpellation, i hvilken sproget konstruerer en social position individet indtager. 24 Et eksempel herpå kan være kampagnemateriale fra det offentlige omkring farerne ved overvægt, der interpellerer modtageren som en forbruger der i overensstemmelse med senmodernismens individopfattelse, har et eget ansvar for at holde sig sund og rask ved at træffe de korrekte valg angående kost og motion. Accepterer vi som modtager denne rolle, hvilket det er Althussers påstand, at vi slet ikke kan undgå at gøre, er interpellationen lykkedes, idet vi har tilsluttet os den subjektposition interpelleringen har skabt. Et resultat heraf er at vi, i det givne tilfælde, har medvirket til at reproducere senmodernismens forbrugerideologi og desuden har reproduceret os selv som subjekter i en forbrugerkultur, i hvilken individets problemer anses som værende af en personlig karakter og dermed skal løses af individet selv, ikke af samfundet. Man kan med rette, mener jeg, stille sig kritisk overfor den voldsomme grad af determinisme, der kendetegner Foucaults (og Althussers) subjektopfattelse, hvilket der også er mange teorietikere, der gør, herunder Fairclough hvis kritiske diskursanalyse næste kapitel redegør for. Ikke desto mindre er der indenfor den socialkonstruktivistiske diskursanalyse enighed om, at konstitutionen af subjektet er central samt at subjektet er decentralt og skabes diskursivt. 2.1 Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Faircloughs videnskabelige ståsted er den kritiske lingvistik, der gør op med den traditionelle lingvistiks opfattelse af sprogsystemet som værende autonomt og uafhængigt af sprogbrugeren. Den kritiske lingvistik mener derimod, at sproget er afhængigt af den sociale praksis og ligeledes en del af den sociale praksis. Derfor er det ikke muligt at analysere sproget uden at skele til sprogets bagvedliggende sociale funktion. 25 Sproget er ifølge Fairclough både en del af samfundet og en del af en social proces; dette indebærer at den sociale kontekst, i hvilken sproget benyttes, altid vil have 24 Jørgensen og Philipsen (1997) s Kaspersen, Kristiane (2005) s

21 indflydelse på sprogbrugen. Et resultat heraf er at ændringer i den sociale praksis vil afspejles i sprogbrugen. At diskurs som social praksis både konstituerer den sociale verden og samtidig konstitueres af andre sociale praksisser, eksemplificerer Fairclough vha. familien. Forholdet mellem forældre og børn er delvist diskursivt konstitueret, siger han, men samtidig er familien en reel institution med konkrete praksisser, eksisterende relationer og identiteter. Disse praksisser, relationer og identiteter er oprindeligt diskursivt konstituerede, men de er siden hen blevet aflejret i institutioner og ikke-diskursive praksisser. 26 Idet diskurs både er konstituerende for og konstitueres af den sociale praksis, er en tekstanalyse ikke tilstrækkelig som baggrund for foretagelsen af en diskursanalyse. Man må foretage en tekstanalyse, der kombineres med en makrosociologisk analyse af den sociale praksis, i hvilken teksten er blevet til. 27 Endvidere inddrager Faircloughs metode den fortolkende mikrosociologiske tradition indenfor sociologien med det formål at skabe en forståelse for, hvordan mennesker via hverdagspraksisser i form af fælles regler og procedurer, er aktive i skabelsen af en regelbunden verden. 28 Diskurs, forstået som sprogbrug som social praksis har ifølge Fairclough 3 funktioner; 1) en indentitets-funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere sociale identiteter, 2) en relationel funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere sociale relationer samt 3) en ideational funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere videns- og betydningssystemer. En diskursanalyse skal forholde sig til to dimensioner; 1) Diskursordenen, dvs. summen af alle de diskurstyper der anvendes indenfor en given social institution eller domæne. Disse diskurstyper underinddeles i enkelte diskurser og i genrer, hvor en genre er en sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en social praksis. Man kan eksempelvis tale om en nyhedsgenre eller en reklamegenre. 26 Jørgensen og Philipsen (1999) s Fairclough, Norman (2001) s Fairclough, Norman (1992) s og Jørgensen og Philipsen (1999) s

22 Ændringer i en diskursorden kan ske ved at sprogbrugere artikulerer eksisterende diskurser og genrer på nye måder, eller artikulerer diskurser fra andre diskursordner, hvormed der opstår et nyt interdiskursivt mix. Her ser vi altså, at Fairclough tilskriver subjektet (sprogbrugeren) en vis handlekraft om end han i lighed med Foucault og Althusser finder at subjektet er ideologisk: subjects are ideologically positioned, but they are also capable of acting creatively to make their own connections between the diverse practices and ideologies to which they are exposed, and to restructure positioning practices and structures. 29 Med andre ord kan man sige at subjektet om end det er et produkt af ideologier samtidig er handlekraftigt i relation hertil og dermed kan påvirke disse ideologier. 2) Den kommunikative begivenhed, dvs. det konkrete tilfælde af sprogbrug eksempelvis i form af en tale, et interview eller en avisartikel. Den kommunikative begivenhed indeholder 3 dimensioner som det skitseres i Faircloughs tre-dimensionelle model: den er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis. Det er den kommunikative begivenhed, der er selve objektet for en diskursanalyse. 30 Tekst Diskursiv Praksis (produktion, distribution, konsumption) Social praksis (Fairclough 1992 s. 73.) 29 Fairclough, Norman (1992) s Jørgensen og Philipsen (1997) s

23 Analysen af en konkret kommunikativ begivenhed indebærer en analyse af følgende tre forhold der knytter sig til modellens tre dimensioner: Tekstens lingvistiske opbygning. (Tekst) Diskurser og genrer produktionen og konsumptionen af teksten artikulerer. (Diskursiv praksis) Den diskursive praksis konsekvenser for den sociale praksis. Reproduceres eller omformes den eksisterende diskursorden via den diskursive praksis? I analysen heraf er diskursanalyse alene ikke fyldestgørende, idet diskurs ifølge Fairclough blot er ét blandt flere elementer i den sociale praksis. 31 Det er således nødvendigt at inddrage andre teorier, f.eks. sociologisk teori og kulturteori. Som ovenstående gennemgang antyder, er kritisk diskursteori ikke objektiv og politisk neutral. Kritisk diskursteori det gælder ikke bare Faircloughs tilgang, men kritiske diskursteoretiske tilgange i det hele taget stiller sig på samfundets undertrykte sociale gruppers side, idet kritikken har til hensigt at afsløre den rolle, som en diskursiv praksis spiller i opretholdelsen af ulige magtforhold Fairclough, Norman (1992) s Jørgensen og Philipsen (1997) s

24 Del II: Analyser Med teoretisk udgangspunkt i ovenstående redegørelse for diskursbegrebet og Norman Faircloughs kritiske diskursteori vil jeg i specialets anden del, analysere tekster tilhørende Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst (SMK) og Det Kongelige Bibliotek (KB) med henblik på at afdække hvilke diskurser der italesættes i disse institutioner. Det er ikke en del af dette speciales problemfelt at vurdere institutionernes konkrete arbejde for den kulturelle mangfoldighed, men derimod at vurdere hvilke forudsætninger der er til stede i institutionerne for at bidrage til den kulturelle mangfoldighed, i kraft af de diskurser der italesættes. Der vil derfor kun i meget begrænset omfang inddrages eksempler på institutionernes udadrettede arbejde; når dette i enkelte tilfælde gøres, er det for at nuancere redegørelsen for de diskurser der specifikt knytter sig til kulturel mangfoldighed og inddragelse af etniske brugergrupper. 3 Nationalmuseet Nationalmuseet er Danmarks statslige, kunsthistoriske hovedmuseum. Museets udstiller dansk og udenlandsk kulturhistorie fra oldtid til nutid. Størstedelen af museets udstillede genstande befinder sig på Prinsens Palæ i København; her befinder sig blandt andre følgende faste udstillinger: Danmarkshistorier der giver et overblik over de sidste 300 års danmarkshistorie. Dette gøres med fokus på både stats- og individforhold. Etnografisk Samling og etnografiske Skatkamre der bl.a. rummer verdens største samling af grønlandske genstande. De etnografiske Skatkamre er yderst æstetiske og lader genstande tale for sig selv, således at information om genstandene ikke er synlige i udstillingen, men kan opsøges via en computer i hvert udstillingsrum. Børnenes Museum der giver børn mulighed for ar lege sig til viden om historien. Historisk har Nationalmuseet rødder tilbage til ca Dengang grundlagde Frederik den 3. Det kgl. Kunstkammer, hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager i dag udgør en del af Nationalmuseets samling. En anden vigtig del af museets samling kan dateres tilbage til 1807, hvor kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring blev oprettet. Denne samling af nordiske oldsager blev siden hen, i 1817, gjort tilgængelig for offentligheden under navnet Oldnordisk Museum. 24

25 Danmarks Riges Grundlov, underskrevet af Frederik den 7. den 5. juni 1849, medførte bl.a. en adskillelse af kongens og statens ejendom. Det blev derfor besluttet, at Prinsens Palais, det nuværende hovedmuseum for Nationalmuseet, skulle være opholdssted for statens samlinger, herunder altså Det Kgl. Kunstkammers samling samt Oldnordisk Museums samling. I 1892 fik det samlede museum sit nuværende navn Nationalmuseet. 33 Prinsens Palæ er siden hen blevet udvidet og Nationalmuseet råder i dag også over følgende lokaliteter: Musikmuseet, Frihedsmuseet, Klunkehjemmet og Lille Mølle alle i København. Desuden Frilandsmuseet i Sorgenfri, Brede Hovedbygning, Brede Værk, Liselund lystslot på Møn, Frøslev Lejrens Museum, og Kommandørgården på Rømø. Ydermere ejer Nationalmuseet et antal skibe og andre kulturhistoriske lokaliteter. 3.1 Tekstanalyse I det følgende analyseres Nationalmuseets årsrapport for 2005 samt resultatkontrakt for ud fra flere forskellige faktorer, jeg vurderer er af relevans i forhold til et fokus på den kulturelle mangfoldigheds muligheder i institutionen. Det drejer sig om struktur, banaliteter, interpersonelle forhold, værdiunivers og argumentation Struktur Jeg føler mig nødsaget til at foretage en forholdsvis omfattende strukturanalyse, da denne samtidig fungerer som et nødvendigt resume af teksterne. Resultatkontrakten fylder 17 sider og er inddelt i nedenstående 8 kapitler. 1. Indledning 2. Mission 3. Vision 4. Strategi i hovedtræk 5. Strategiske indsatsområder og resultatmål 33 Nationalmuseets historie. Se 25

26 6. Bevillingsforhold 7. Rapportering af resultater 8. Kontraktens status Med kontrakten følger et bilag på 8 sider; Handlingsplan for Nationalmuseet Bilaget hører til kontraktens kapitel 5. Resultatkontrakten første kapitel er en kort indledning der fastlægger kontraktens formål; at fastlægge de ønskede resultater for Nationalmuseets virksomhed i kontraktperioden, samt de politiske vilkår der gives herfor. Det fastlægges endvidere at kontrakten er indgået mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Nationalmuseet på den anden side. Kapitel 2 indeholder et oprids af de lovmæssige forpligtelser museet har som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Kapitlet indeholder endvidere en mission formuleret på baggrund af disse forpligtelser. Mission: Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætninger for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Kapitel 3 indeholder museets vision samt en målsætning for arbejdet med at udmønte denne vision: Vision: Alle skal forbinde Nationalmuseet med folkelig bredde, videnskabelig dybde og høj service. Målsætning: Inden for 5 år vil vi opfatte som et museum med vilje og evne til at imødekomme brugerne. Inden for 10 år vil vi være blandt de bedste internationalt. 26

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET

Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser. Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Hvor kommer du fra? Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser Lærervejledning INTRODUKTION TIL FORLØBET Håb, frygt og eventyrlyst er følelser, der er forbundet med vandring fra et land til et andet. Både

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007

Vivi Schultz Grønvold Diskursanalyse og Kalaaleq Bachelor projekt Vinter 2007 Indhold 1. Indledning.. 2 2. Kalaaleq.. 2 3. Teori. 5 3.1 Diskurs analysens tre tilgange... 6 3.2. Diskursteori 7 3.3 Kritisk diskursanalyse. 14 3.4 Diskurspsykologi 16 4. Metode 17 4.1 Procedure og data..

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v.

Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Informationsmøde om europæiske og nordiske støttemuligheder 3. juni 2010 Program 13.00-13.10 Velkommen og intro 13.10-13.45 EU s Kulturprogram v. Lisbet Tegllund, CCP Danmark 13.45-14.30 Nordisk Kulturfond

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere