Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner"

Transkript

1 Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner En diskursanalyse af tre nationale kulturformidlingsinstitutioners årsrapporter og resultatkontrakter Helene Filskov Bjerre Jensen Speciale Afleveret d. 3/ Vejleder: Hans Elbeshausen ord

2 Indledning 4 Problemfelt 6 Undersøgelsesspørgsmål 7 Metode 7 Specialets opbygning 9 Del I: Baggrund og teori 1 Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik Center for kulturpolitiske studiers rapport 13 Kulturinstitutionernes bidrag 14 Opsamling 17 2 Diskurs og diskursanalyse Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse 20 Del II: Analyser 3 Nationalmuseet Tekstanalyse 25 Struktur 25 Banaliteter 29 Interpersonelle forhold 29 Værdiunivers 31 Argumentation 33 Sammenfatning Diskursiv praksis 36 Intertekstualitet og genre 36 Diskursive spor 38 4 Statens Museum for Kunst Tekstanalyse 43 Struktur 44 Banaliteter 47 Interpersonelle forhold 48 Værdiunivers 49 2

3 Argumentation 52 Sammenfatning Diskursiv praksis 55 Genre og intertekstualitet 55 Diskursive spor 56 5 Det Kongelige Bibliotek Tekstanalyse 61 Struktur 61 Banaliteter 65 Interpersonelle forhold 67 Værdiunivers 68 Argumentation 70 Sammenfatning Diskursiv praksis 72 Genre og intertekstualitet 72 Diskursive spor 73 6 Kulturformidlingsinstitutionernes diskursive praksis - komparativ opsamling 76 Del III: Social praksis 7 Social praksis Offentlige institutioner i det senmoderne samfund Kulturformidlingsinstitutionernes muligheder for at bidrage til den kulturelle mangfoldighed 84 8 Konklusion 86 Litteraturliste 90 Abstract 94 3

4 Muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed i nationale formidlende kulturinstitutioner. Indledning Debat om indvandrere, flygtninge og integration har i efterhånden en lang årrække fyldt meget i den private og offentlige sfære i Danmark. Det kan til tider virke som om, at debatten i virkeligheden udgøres af to sideløbende debatter. Den ene omhandler stramninger, og har længe været præget af fremmedskeptiske kræfter i bl.a. Dansk Folkeparti. Spørgsmål omkring hvor mange af de fremmede vi som nation kan tage imod, uden at den danske nationale identitet og kultur trues, er dominerende i denne forbindelse. Den anden debat omhandler integration. Spørgsmål omkring, hvordan vi får integreret indvandrerne i det danske samfund og hvordan denne integration skal foregå, præger denne del af debatten. Også denne del af debatten har i en lang årrække synes præget af fremmedskeptiske kræfter. En forklaring herpå skal nok findes i, at venstrefløjen, kvindebevægelsen og intellektuelle af angst for racisme i lang tid ikke turde nuancere kultur-debatten, men nærmest har stået for en kulturrelativistisk holdning, i hvilken det er uacceptabelt at stille spørgsmålstegn ved kulturelle værdier. Det paradoksale er, at man herved går de fremmedskeptiskes ærinde, idet man ved ikke at skelne mellem fundamentalistiske og moderate holdninger, eksempelvis i forhold til islam, er nødsaget til at acceptere alt hvad der knytter sig til en given kultur. Også de normer og værdier man i den danske kultur har bevæget sig væk fra. Når man ukritisk forsvarer indvandrernes kulturer en bloc, bliver det den lille del af indvandrerkulturen som er udemokratisk, undertrykkende og reaktionær, der kommer til at præge opfattelsen af hvad indvandrerne er og hvad de repræsenterer. Når det sker, er det klart, at det bliver den indvandrerskeptiske fløj i folketingssalen der får lov at sætte dagsordenen i indvandrerspørgsmål. I de seneste år har tingene dog ændret sig; venstrefløjen er i langt højere grad end tidligere kommet på banen og den kulturelle debat er blevet nuanceret. Et eksempel på denne nuancering er den nyligt overståede valgkamp, i hvilken Asmaa Abdol Hamids kandidatur var et meget omdiskuteret emne. Denne debat kom, også i den venstre side af folketingssalen, heldigvis til at handle om andet og mere end om hvorvidt man var 4

5 for eller imod en islamisk kvinde med hovedtørklæde i folketinget. Det blev også en debat omkring demokrati, religion, værdier og normer. Er det i et sekulariseret samfund i orden at en folkevalgt politiker ikke giver hånd til mænd, på baggrund af religiøse normer? Er det i oreden at en folkevalgt politiker ikke blankt afviser dødsstraf? Hører stærke religiøse symboler til på venstrefløjen? Det er spørgsmål som er svære om ikke umulige at svare på. Derfor må det betragtes som værende positivt, at man alligevel tør diskutere dem og tage stilling. Uanset hvad man mener, både om Asmaa og om indvandringen i det hele taget, så er det et faktum, at Danmark er et indvandrerland. Det er vigtigt at slå fast, fordi visse politikere og debattører og her hentyder jeg igen primært til Dansk Folkeparti, der får meget taletid i forbindelse med dette emne til stadighed får det til at lyde som om, at indvandring og det multikulturelle samfund er noget man kan stemme for eller imod. Igen kan man rette blikket mod den nyligt overståede valgkamp. Hvis man betragter DFs kampagne, tegnes der her et billede af at en stemme på DF er en tilbagevenden til et Danmark, der er uberørt af fremmed hånd. Sådan hænger det ikke sammen. Danmark er et indvandrerland om man kan lide det eller ej. Så det interessante spørgsmål er, hvordan man skal håndtere det? Hvordan kan det lade sig gøre at vi kommer til at leve sammen trods de enorme kulturelle og religiøse forskelle, der hersker mellem os? Som ovenstående antyder, mener jeg, at en dialog omkring værdier og normer er et skridt på vejen i den rigtige retning. Assimilation er urealistisk; vi kan ikke forvente af indvandrere, at de skal forkaste deres kulturelle arv. Denne forventning leder blot til udstødelse, marginalisering og had. Vi bliver derfor nødt til at satse på en konstruktiv debat. Hvor kan vi hver i sær give køb, så vi kan mødes på fælles grund og hvilke værdier er ukrænkelige? Som sagt må udgangspunktet være at acceptere Danmarks status som et indvandrerland. Dette indebærer en accept af, at den danske kultur for det første er under forandring, for det andet at den ikke står alene i det kulturelle landskab. Hvis vi skal mødes på fælles grund, må vi åbne alle aspekter af det danske samfund op for landets tilflyttere. Det er her kulturinstitutionerne kommer ind i billedet, for at vores kultur er under forandring må nødvendigvis afspejles i kulturinstitutionernes virke. Center for Kulturpolitiske Studier foretog i år 2000 en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutionernes 5

6 bidrag til den kulturelle mangfoldighed, forstået som deres tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter på såvel det organisatoriske plan som i de udadrettede aktiviteter. Denne undersøgelse viste, at der omkring årtusindskiftet var ved at ske et skred i udviklingen, således at kunst- og kulturinstitutionerne i stigende grad inkluderede etniske minoriteter i deres virke. Men der var tale om en begyndende udvikling og bl.a. de større statsanerkendte institutioner konkluderedes at halte bagefter. Det er interessant, idet man kunne forvente at netop de store kulturformidlingsinstitutioner, der spiller en central rolle i samfundets generelle oplysningsprojekt, ville være i front i denne udvikling. En videre undersøgelse af den kulturelle mangfoldighed i forbindelse med de store nationale kulturinstitutioner forekommer derfor at være relevant. Problemfelt Hensigten med dette speciale er at undersøge, om de store nationale kulturinstitutioner favner den kulturelle mangfoldighed. Det er et stort spørgsmål og et stort område, hvorfor en afgrænsning naturligvis er nødvendig. Jeg har valgt at koncentrere min undersøgelse omkring tre store nationale kulturformidlingsinstitutioner, der repræsenterer hvert sit kulturelle område. Intentionen hermed er at komme omkring i det kulturelle landskab. Samtidig er institutionerne valgt udfra en forestilling om at disse institutioner henvender sig bredt, og dermed når en stor del af befolkningen. De valgte institutioner er Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Når jeg vælger kun at inddrage tre institutioner i min analyse, hænger det sammen med mine ønsker for specialets udfald. Det er ikke hensigten med dette speciale at finde ud af hvad man i institutionelt regi konkret gør og ikke gør for de etniske minoriteter. Jeg har en forventning om, at en sådan undersøgelse ville vise at den udvikling undersøgelsen fra 2000 viste var påbegyndt dengang, er fortsat til i dag. Det ville være positivt, men måske ikke voldsomt interessant. Jeg vil derfor hellere koncentrere mig om noget, der ligger bag det konkrete arbejde; nemlig den sproglige italesættelse af institutionernes virke. Hensigten hermed er, at afdække de muligheder den kulturelle mangfoldighed har i institutionerne, i kraft af institutionernes sprogbrug. 6

7 Undersøgelsesspørgsmål Opgavens problemfelt kan, jævnfør ovenstående, operationaliseres i følgende to undersøgelsesspørgsmål: - Hvilke diskurser italesættes i nationale formidlende kulturinstitutioners tekster? - Hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed gives der via den sociale praksis teksterne repræsenterer? Metode Problemformuleringen søges besvaret vha. en diskursanalyse af tekster produceret i de tre institutioner, der er genstand for dette speciale. Det drejer sig om følgende tekster: Årsrapport 2005 for Nationalmuseet Resultatkontrakt Nationalmuseet Årsrapport 2005 for Statens Museum for Kunst Resultatkontrakt for perioden for Statens Museum for Kunst Årsrapport 2005 for Det Kongelige Bibliotek Resultatkontrakt Det kongelige Bibliotek Jeg har valgt at koncentrere min analyse omkring årsrapporter og resultatkontrakter, idet disse tekster rummer både baggrunden for institutionernes virke, i form af mission og vision, samt relativt detaljerede beskrivelser af institutionernes arbejde, formuleret af institutionerne selv. Hertil kommer, at disse typer af tekster er yderst standardiserede, hvilket gør dem egnede, når analysen er af en komparativ karakter. Analysen af teksterne sker ved hjælp af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Denne analysestrategi er tredelt: udgangspunktet er en tekstanalyse af institutionernes årsrapporter og resultatkontrakter. Ud fra denne tekstanalyse beskrives de diskursive praksisser der kan iagttages i teksterne. I forbindelse hermed inddrager jeg enkelte eksempler på institutionernes udadrettede arbejde, for herigennem at nuancere den del af analysen der direkte omhandler den kulturelle mangfoldighed. De diskursive 7

8 praksisser søges forklaret ved hjælp af en redegørelse for den sociale praksis, teksterne er skabt i. Jeg vil i forbindelse med denne redegørelse inddrage Giddens teori om det senmoderne samfund samt New Audience Development teori. Hermed er udgangspunktet for analysen hermeneutisk, idet betragtningsmåden i forhold til problemfeltet betinger grundlaget for konklusionen. 1 For sammenhængens og læsbarhedens skyld vil jeg i vid udstrækning inddrage teori hen af vejen i hele analysen for herved at undgå en for markant opsplitning i teori og analyse. Hermed bryder jeg til dels med Faircloughs metode, idet jeg ikke fuldstændig opretholder hans metodiske skelnen mellem diskursiv praksis og social praksis. I min definition af begrebet kulturel mangfoldighed læner jeg mig op af den definition der gives i Center for Kulturpolitiske Studiers undersøgelse Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark fra Heri knyttes den kulturelle mangfoldighed til demokratibegrebet, idet kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed omhandler de muligheder der gives for, at forskellige kulturer for det første kan deltage i kulturlivet, for det andet at de kan bidrage til den kulturelle og kunstneriske udvikling. 2 Denne definition knytter sig til den såkaldte Texas-model, der tager udgangspunkt i at multikulturalisme er en styrkelse og berigelse for museumsverdenen. Med dette udgangspunkt giver modellen inspiration til hvordan museer kan bevare og formidle relevante artefakter og i det hele taget udvikle sig i takt med det omgivende samfund, så de afspejler det samfund, de har virke i. 3 Jævnfør ovenstående opfatter jeg kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed som et emne, der omfatter både de muligheder der gives for at alle, uanset etnisk oprindelse, kan deltage i institutionernes udadrettede aktiviteter og ligeledes at alle gives mulighed for at bidrage i den kulturelle udvikling, således at de nationale kulturformidlingsinstitutioner afspejler det omgivende samfund, og udvikler sig i takt hermed. 1 Launsø, Laila og Rieper, Olaf (2005) s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Lee Høirup, Charlotte (2000) s Hvenegaard Rasmussen, Casper og Lee Høirup, Charlotte (2000) s

9 Specialets opbygning Opgavens første del udgør en baggrund for analysen i form af en redegørelse for dansk kulturpolitik i forbindelse med den kulturelle mangfoldighed samt de danske kulturinstitutioners bidrag til den kulturelle mangfoldighed omkring årtusindskiftet. Opgaven første del indledes med en kort oversigt over den kulturelle mangfoldighed i dansk kulturpolitik fra halvfjerdserne til i dag. Denne redegørelse baserer sig på Trevor Davies redegørelse for emnet i rapporten Inspirationsrapport til Kunstrådet: Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra Herefter redegøres der for undersøgelsen Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark. Denne undersøgelses konklusioner kan siges at ligge til grund for dette speciale, hvorfor en redegørelse er relevant. Afslutningsvis indeholder specialets del 1 et diskursteoretisk afsnit, der danner den teoretiske baggrund for specialets analyser. Afsnittet indeholder en generel introduktion til begreberne diskurs og diskursanalyse samt en mere konkret introduktion til Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Opgavens anden del udgøres af en diskursanalyse af årsrapporter og resultatkontrakter tilhørende Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek. Analysen er tredelt, idet jeg vælger at analysere én institution af gangen. Årsagen hertil er at tekstmængden tilhørende hver enkel institution er ganske omfattende, hvorfor en klar opdeling er nødvendig for overskuelighedens skyld. Hver enkel analyse er underinddelt i to afsnit; en tekstanalyse samt en analyse af den diskursive praksis på baggrund heraf. Opgavens anden del besvarer det første undersøgelsesspørgsmål; hvilke diskurser italesættes i nationale formidlende kulturinstitutioners tekster? Opgavens tredje del redegør for den sociale praksis teksterne er et produkt af. Hensigten hermed at diskutere hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed, der gives i kraft af den sociale praksis. Hermed besvarer opgavens tredje del det andet undersøgelsesspørgsmål; hvilke muligheder for understøttelse af den kulturelle mangfoldighed gives der via den sociale praksis teksterne repræsenterer? 9

10 Del I: Baggrund og teori 1. Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik Dorte Skot Hansen fra Center for Kulturpolitiske Studier beskriver i 2004 den danske kulturpolitik siden 1970erne som båret af to parallelle principper: 1) demokratisering af kulturen og 2) kulturelt demokrati. Demokratisering af kulturen handler om at den gode kultur skal være tilgængelig for hele befolkningen. Det vil sige at alle, uanset sociale og geografiske tilhørsforhold skal have adgang til biblioteker og kultur. Dette oplysningsprojekt udgør grundprincippet for oprettelsen af Kulturministeriet i begyndelsen af 1960erne. Op gennem 1970erne vandt strategien om kulturelt demokrati indpas. Denne strategi lagde op til at der ikke eksisterer bare én kultur i samfundet, men at samfundet består af flere forskellige kulturer som vokser nedefra. Disse subkulturer skal man skabe vækstmuligheder for, idet subkulturerne via selvstændige aktiviteter kan legitimere sin værdi og give marginaliserede grupper eksempelvis indvandrere en identitet. I praksis er det forestillingen om demokratisering af kulturen der har domineret i den statslige kulturpolitik, idet staten gennem lovgivning og tildeling af støtte og tilskud har understøttet et enhedskulturbegreb og dermed én kultur og én kunstnerisk målestok. Princippet om kulturelt demokrati har det i vid udstrækning været op til kommunerne at udfolde. For etniske minoriteter har resultatet heraf har været at deres kulturelle udfoldelser er blevet isoleret som etniske temaaftner med mad og dans i lokale kulturhuse og lignende arrangementer. Først i slutningen af halvfemserne senere end de fleste andre europæiske lande - begyndte der at ske en ændring på området i dansk kulturpolitik, da det multikulturelle så småt kom på dagsordenen. At denne udvikling kom så sent i gang handler i et vist omfang om at der har været en træghed i kulturinstitutionerne med at omstille sig til den kulturelle mangfoldighed indvandringen har medført, men måske i endnu højere grad at den kulturelle mangfoldighed har haft dårlige vilkår i de politiske strukturer og støtteordninger. 4 Den multikulturelle problemstilling har langt hen af vejen været overladt til sociale og humanitære instanser der har haft samfundets overordnede integrationsbestræbelser som deres primære sigte. Kulturlivet har ifølge Trevor Davies, der står bag rapporten 4 Dorte Skot Hansen citeret af Trevor Davies (2007) s

11 Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra 2007, været præget af sporadiske tiltag og initiativer op gennem halvfjerdserne og firserne - tiltag der ikke har haft hverken gennemslagskraft eller mulighed for at skabe indflydelse i det lange løb. I halvfemserne blev der med projektet Kulturby 96 og de to statslige udviklingsfonde Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF) og Kulturministeriets Kulturfond (KKF) taget initiativ til at arbejde mere målrettet med området. KKF blev oprettet allerede i 1989 med det formål at bygge bro mellem den professionelle og den folkelige kunst og kultur, men det var først i halvfemserne at det multikulturelle kom på fondens dagsorden. Det skete med handlingsplanen for 96-98, der havde det multikulturelle som satsningsområde. I den forbindelse blev der ydet støtte til ca. 20 projekter, der defineredes som multikulturelle. Fonden blev nedlagt i 1998 og KUF tog over. I den forbindelse lancerede den daværende radikale kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen det flerkulturelle som satsningsområde. Området blev videreudviklet således at det etniske og tværkulturelle blev til et af fondens fokusområder. Med KUF blev det for første gang muligt at søge direkte støtte til det multikulturelle område i Kulturministeriet. Fonden blev nedlagt i 2001, men inden da nåede fonden at udgive rapporten Fra usynlighed til synlighed om etniske kunstneres vilkår i Danmark. En af rapportens konklusioner var at det er problematisk for etniske kunstnere i Danmark at blive accepteret som andet og mere end etniske kunstnere. 5 I samme år som KUF blev oprettet - blev Det Interkulturelle Netværk oprettet. Netværket bestod af en række danske kunst- og kulturinstitutioner, heriblandt Nationalmuseet, der ønskede at bidrage til en flerkulturel udvikling i det danske kulturliv. Netværket har, til trods for begrænsede ressourcer, været medvirkende til at skabe dialog om den flerkulturelle udvikling i kulturlivet, gennem rådgivning og erfaringsudveksling. 6 I 2001 blev initiativet lukket igen pga. manglende bevilling fra Kulturministeriet. Lukningen af både det Interkulturelle Netværk og KUF må nødvendigvis ses som et resultat af manglende prioritering og støtte fra politisk side. I stedet for det 5 Davies, Trevor (2007) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

12 multikulturelle område prioriteres bl.a. kulturarv, det nationale og kulturindustrien som fokusområder for Kulturministeriet efter folketingsvalget i Den manglende statspolitiske prioritering og støtte til trods, er der i løbet af de sidste 5-6 år set en del ofte kommunalt støttede initiativer på området både nye initiativer og fortsættelsen af ældre initiativer. I denne forbindelse er det relevant at nævne Projekt Brændstof, der er Københavns Amts udviklingsarbejde på det flerkulturelle område. Projektet blev i igangsat i 1996 og er fortsat siden, med forskellige ændringer undervejs. Fra var New Audience Development med henblik på at gøre kulturinstitutioner attraktive for etniske minoriteter projektets fokusområde. 8 Også Hovedstadens Udviklings Råd (HUR) har bidraget til den kulturelle mangfoldighed, i kraft af et samarbejde med fire statslige kulturinstitutioner om at udvikle ni mindre projekter der forholder sig til den kulturelle mangfoldighed. Afslutningsvis skal nævnes Images of The Middle East festivalen i Festivalen var den 6. i rækken af images-festivaler, der startede i 1991 med Images of Africa på initiativ af Københavns Internationale Teater. Med Images of Africa blev moderne kunst og kultur fra Afrika for første gang præsenteret bredt i Danmark og i forlængelse heraf blev der skabt dialog om kulturelle værdier, identitet og udvikling i en lokal og global sammenhæng. Hermed kunne den kulturelle mangfoldighed siges at være kommet på dagsordenen. På baggrund af festivalens succes blev Center for Kultur og Udvikling, der i dag er hovedansvarlig for images-festivalerne, oprettet i Centret er en selvstændig institution under Udenrigsministeriet der håndterer kulturudveksling mellem Danmark og udviklingslande i Afrika, Latinamerika, mellemøsten og Asien. Under Images of the Middle East i 2006 var mere end 600 kunstnere repræsenteret og ni danske byer deltog. Hermed var der tale om den største europæiske præsentation af kunst og kultur fra mellemøsten. Images-festivalerne og specielt Images of the Middle East har medvirket til at give begrebet kulturel mangfoldighed en positiv genklang i kraft af bl.a. festivalens omfang og kvalitetsniveau. Ydermere har festivalen medvirket til at skabe en sammenhæng mellem det lokale og det globale, idet herboende etniske kunstnere har blandet sig med internationale kunstnere. 9 7 Davies, Trevor (2007) s Davies, Trevor (2007) s Davies, Trevor (2007) s

13 Trevor Davies antyder at disse forskellige initiativer er et nødvendigt resultat af den virkelighed vi befinder os i efter den 11. september Globaliseringen er på godt og ondt blevet den dominerende målestok, og vi konfronteres dagligt med globaliseringens konsekvenser i form af kulturelle konflikter. Den hjemlige Muhammed-krise og optøjerne i Paris socialt belastede forstæder blandt dårligt stillede indvandrere er et par af de voldsommere eksempler herpå. Den samfundsmæssige nødvendighed af at arbejde målrettet for at understøtte den kulturelle mangfoldighed samt det faktum at Kulturminister Brian Mikkelsen i 2006 underskrev UNESCOS konvention om beskyttelse og fremme af kulturelle udtryksformers mangfoldighed giver grund til at håbe at den kulturelle mangfoldighed er på vej til at få en blivende plads i den statslige kulturpolitik. 10 Målsætningen med UNESCOS Kulturkonvention er bl.a. at fremme respekten for de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og bevidsthed om værdien heraf på lokalt, nationalt og internationalt plan samt at stimulere interkulturalitet for at udvikle samspillet mellem kulturerne med henblik på at bygge broer mellem folkene Center for kulturpolitiske studiers rapport Casper Hvenegaard Rasmussen og Charlotte Lee Høirup fra Center for Kulturpolitiske Studier udarbejdede i år 2000 rapporten; Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse af de etniske minoriteter. Undersøgelsen var givet i opdrag af Det Interkulturelle Netværk ved Nationalmuseet og var finansieret af Kulturministeriet. Formålet med rapporten var dels at kortlægge de statsligt støttede kunst- og kulturformidlende institutioners bidrag til den kulturelle mangfoldighed, og dels at udstikke pejlemærker for institutionernes videre arbejde med at inddrage de etniske minoriteter i deres virke. Nærværende redegørelse for rapportens væsentligste resultater vil ikke forholde sig til rapportens anden del, der er tænkt som et praktisk værktøj til kulturinstitutioner, der ønsker at bidrage aktivt til den kulturelle mangfoldighed. Da hensigten med inddragelsen af denne rapport er at bidrage til en belysning af den 10 Davies, Trevor (2007) s Unesco s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (2005) s. 5. ighed.pdf 13

14 kulturelle mangfoldighed i det danske kulturelle landskab, vurderer jeg at praktiske værktøjer og anbefalinger ikke er relevante i konteksten. Begrebet kulturel mangfoldighed relaterer sig i rapporten til en vision om de etniske minoriteters deltagelse i det danske samfund, hvor de medtænkes i alle sammenhænge og på alle niveauer. 12 I praksis betyder dette, at rapporten forholder sig til kulturinstitutionernes bidrag til den kulturelle mangfoldighed på både et kunstnerisk/kulturelt niveau og et organisatorisk niveau. På det kunstnerisk/kulturelle niveau undersøges inddragelsen af etniske minoriteters udtryk i institutionernes udadvendte og formidlende arbejde. På det organisatoriske niveau undersøges institutionernes integrering af etniske minoriteter internt i organisationen. Undersøgelsens udgangspunkt er telefoninterviews med 130 institutioner, der er udvalgt som punktnedslag i det danske kunst- og kulturliv. Den andel af de udvalgte institutioner, der i forbindelse med interviewet betegnede sig selv som værende aktive i inddragelsen af etniske minoriteter i deres virke, fik efterfølgende tilsendt et spørgeskema. Det drejede sig om 62 institutioner, hvoraf 44 besvarede spørgeskemaet. Det er disse 44 besvarede spørgeskemaer der udgør undersøgelsens empiri. 13 Man må være opmærksom på, at undersøgelsen ikke er repræsentativ for det samlede danske kunst- og kulturliv, idet de 130 institutioner er selektivt udvalgt og det heraf kun er de institutioner, der betragter sig selv som værende aktive i forhold til inddragelse af etniske minoriteter og ydermere har ønsket at besvare spørgeskemaet, der deltager i undersøgelsen. Konsekvensen heraf er, at man fejlagtigt kan komme til at konkludere, at der på undersøgelsestidspunktet skete en højere grad af inddragelse af etniske minoriteter i det danske kunst- og kulturliv, end det muligvis var tilfældet. (Dette blot for at påpege, at man skal forstå undersøgelsens konklusioner som værende tendentielle.) Kulturinstitutionernes bidrag Rapporten konkluderer at der fra midten af halvfemserne, hvor den kulturelle mangfoldighed så småt kom på den kulturpolitiske dagsorden og frem til undersøgelse blev foretaget i 2000, var sket en udvikling i kulturinstitutionernes bidrag til den 12 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s. 3 14

15 kulturelle mangfoldighed. Hvor flerkulturelle aktiviteter hidtil næsten udelukkende havde fundet sted i græsrodsregi var de i 2000 også at finde i statsanerkendte og kulturministerielt støttede kulturinstitutioner. Der var dog stadig langt mellem de institutioner der betegnede sig selv som aktive i forhold til inddragelsen af etniske minoriteter og endnu længere mellem de institutioner der var aktive på alle niveauer. Især de større statsanerkendte institutioner haltede bagefter; et snævert kvalitetsbegreb (specielt i de kunstformidlende institutioner) samt en traditionel opfattelse af dansk kulturarv udgør en væsentlig del af forklaringen herpå. Desuden spiller manglende viden og ressourcer en rolle for mange såvel store som små institutioner. De forskellige sektorer i kunst- og kulturlivet oplever ikke at de har lige gode forudsætninger for at implementere mangfoldigheden i deres virke. Eksempelvis indgår etniske minoriteter mere selvfølgeligt i de brede kulturformidlingsinstitutioner som biblioteker og kulturhistoriske museer, end i de kunstnerisk orienterede institutioner hvor kvalitet og kunstform står i centrum. Som tidligere nævnt kan en vestlig kvalitetsvurdering i disse sammenhænge udgøre en barriere for etniske kunstnere. I forhold til konkrete aktiviteter i institutionerne kan rapporten konkludere at der var sket en udvikling fra midten af halvfemserne til Aktiviteterne havde hidtil næsten udelukkende haft karakter af kulturmøder, eksempelvis i form af kulturfestivaler med kulturelle indslag og mad fra fremmede kulturer. Aktiviteter der indebærer en risiko for at man fastholder et syn på etniske kulturer som værende eksotiske og anderledes, hvormed der ikke løsnes op for den skelnen mellem os og dem, der udgør en væsentlig barriere i forhold til kulturel mangfoldighed og integrationen generelt. Denne type aktiviteter fandt i vid udstrækning stadig sted i 2000, men man så flere og flere aktiviteter for, med, af og om etniske minoriteter, der understøttede den kulturelle mangfoldighed og indgik naturligt i institutionens virke. I forhold til aktiviteter af etniske aktiviteter, mødtes etniske kunstnere dog ofte en barriere i form af snævre kvalitetskrav, idet kunstens kvalitet, som tidligere nævnt, vurderedes ud fra vestlige kvalitetskrav, ikke ud fra den kulturelle kontekst. Denne problematik gjaldt både billedkunst og diverse former for scenekunst. 14 I slutningen af halvfemserne opstod flere kunst- og kulturinstitutioner med formidling af det etniske som hovedformål. Disse institutioner kan virke styrkende for den kulturelle 14 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

16 mangfoldighed, men rummer samtidig en risiko for at komme til at virke som reservater for det etniske og dermed modvirke den kulturelle mangfoldighed. Igen udgør kvalitetsvurderingen en problematik, idet det kan være svært for kunstnerne at efterkomme denne, i fald de træder udenfor reservatet. 15 På det organisatoriske niveau konkluderes det at der, på undersøgelsens tidspunkt, var langt igen i arbejdet mod social ligestilling, forstået som lige adgang for alle til dansk kunst- og kulturliv. Undersøgelsen heraf er sket med udgangspunkt i hvorvidt institutionerne har kendskab til deres potentielle publikumsgrupper og kunstneriske og kulturelle ressourcer med anden etnisk baggrund end dansk i deres geografiske virkeområder. 16 Det konkluderes at størstedelen af institutionerne kun har et overfladisk kendskab til hvilke etniske befolkningsgrupper de har i deres geografiske område og en tredjedel har ikke kendskab til kunstneriske udøvere med etnisk baggrund i deres virkeområde. Ydermere er det kun en fjerdedel af institutionerne der har foretaget en eller anden form for behovsafsøgning blandt etniske minoriteter, enten i form af direkte dialog eller i forbindelse med forsknings- og dokumentationsprojekter. Undersøgelsens resultater vedrørende det ledelses- og personalemæssige område må tages med store forbehold. Repræsentanter for etniske minoriteter var at finde på alle organisatoriske niveauer i de deltagende institutioner set som helhed, men da de opgivne tal ikke er sat i forhold til institutionernes samlede personaleantal, giver de ikke noget reelt billede af den sociale ligestilling på området. Meget få institutioner søgte direkte efter ansøgere med etnisk baggrund og erfaring viste at når de gjorde, tiltrak de kun ganske få ansøgere. Der er sandsynligvis flere årsager hertil; for de manglende ansøgeres vedkommende, kan det skyldes manglende kvalifikationer og/eller manglende lyst til at arbejde i kunst- og kultursektoren, for institutionernes vedkommende kan det skyldes manglende evne til at tiltrække etniske minoriteter bl.a. i forhold til udformningen af stillingsannoncer og den måde hvorpå institutionerne rekrutterer medarbejdere. 15 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

17 På det etniske område, forstået som både det kunstnerisk/ kulturelle og det organisatoriske niveau, havde kun en tredjedel af institutionerne en formuleret politik i form af vedtagne mål, handlingsplaner eller strategier. Når en sådan politik var at finde, var den oftest blevet til som resultat af en organisatorisk proces, iværksat af institutionen selv. Det er der for så vidt meget godt at sige om, idet det vidner om, at der er det engagement til stede i organisationen, der skal til for at mål kan nås, og visioner og planer blive til handling. Problemet er, at idet processen først iværksættes såfremt organisationen oplever et behov herfor, vil den i mange tilfælde ikke ske, hvilket undersøgelsen også viser var tilfældet i 2000, hvor to tredjedele af de deltagende organisationer ikke havde en formuleret politik på området. Alternativet til processer iværksat af organisationen selv kan f.eks. være resultatkontrakter. 17 Opsamling Undersøgelsen kan konkludere at der i løbet af sidste halvdel af halvfemserne op til år 2000 skete et lille skred i udviklingen, således at danske kunst- og kulturinstitutioner i stigende grad bidrog til det kulturelt mangfoldige samfund. Det er oplagt at se denne udvikling i sammenhæng med de forandringer der i slutningen af halvfemserne skete på det statspolitiske niveau. Men generelt manglede der i institutionerne en kontinuitet på området og en sikring af at etniske minoriteter blev inkluderet på både det kunstnerisk/ kulturelle og det organisatoriske niveau, således at både kulturel mangfoldighed samt social ligestilling kunne fremmes. I det nedenstående opridses nogle af de væsentligste problemstillinger på det kunstneriske/kulturelle område, der er af speciel vigtighed for dette speciales problemfelt: - Institutionerne opfatter ikke arbejdet med at inddrage etniske minoriteter i kunst- og kulturlivet som deres opgave. - Institutionerne opfatter ikke arbejdet med etniske minoriteter som en særskilt opgave, der behøver fokus. - Mangel på ressourcer og viden i institutionen til opprioritering af det kulturelt mangfoldige. 17 Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s

18 - Specifik målretning af formidling, markedsføring og opdyrkning af nye publikumsgrupper i institutionen foregår hovedsagligt i forhold til børn, ikke til voksne etniske befolkningsgrupper. - Manglende formulering af politik på området og sikring i forhold til etniske minoriteters repræsentation i institutionen på alle niveauer. 18 Med ændringen i den statslige kulturpolitik efter regeringsskiftet i 2001, er det forventeligt at det flerkulturelle område har dårlige vilkår i netop de store nationale kulturinstitutioner. De tre cases vil dog vise, at der i institutionerne er opmærksomhed på området, om end en del af de problemstillinger der opridses i det ovenstående afspejles i de tre institutioner. At arbejdet for den kulturelle mangfoldighed ikke er blevet glemt, til trods for den manglende politiske opbakning, kan, som Trevor Davies antyder, være et udtryk for den samfundsmæssige nødvendighed af at prioritere området. 2 Diskurs og diskursanalyse Dette og det følgende afsnit redegør for diskursbegrebet samt Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Hermed fungerer de som teoretisk baggrund for analysen. Begrebet diskurs benyttes i mange forskellige sammenhænge; i den videnskabelige såvel som den mere almene kommunikation. Begrebets indholdsbetydning varierer i den praktiske brug fra blot at dække over en bestemt fagterminologi eller fagjargon til at have en meget præcis betydning, der dog varierer afhængig af den faglige kontekst. En begrebsafklaring er derfor nødvendig, når man benytter diskursanalysen som redskab. Nedenstående redegørelse gør primært brug af Jørgensen og Philipsens Diskursanalyse som teori og metode, der introducerer 3 forskellige tilgange til socialkonstruktivistisk diskursanalyse 19, og derfor ikke må opfattes som værende repræsentativ for det samlede diskursteoretiske felt Hvenegaard Rasmussen og Høirup (2000) s Det drejer sig om Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori, Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse samt diskurspsykologien. 18

19 Man kan sige, at en diskurs er bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 20 Hermed indikeres det, at en diskurs er andet og mere end en fagjargon, idet måden, hvorpå man taler om verden, knytter sig til måden, hvorpå man forstår verden. Nøgleordene bliver hermed sprog og erkendelse. I lighed med socialkonstruktivismen, som også er de fleste fremherskende diskursanalytiske tilganges udgangspunkt, anses den sociale virkelighed som værende noget, der konstrueres eller skabes via kommunikation, frem for at være noget der bare er. Ifølge diskursanalysen sker denne konstruktion vha. diskursive processer, således at diskurserne og forhandlingerne omkring disse konstituerer virkeligheden. 21 Den måde, vi benytter sproget, afspejler altså ikke neutralt vores omverden, vores identitet og vores sociale relationer, men er med til at skabe og dermed også forandre dem. 22 Anerkendes det ovenstående udsagn; at diskurserne og forhandlingerne omkring disse konstituerer virkeligheden, må man ligeledes anerkende, at der indenfor forskellige felter eksisterer flere forskellige diskurser omkring hvilke forhandlingen foregår. Med denne opfattelse bryder moderne diskursteorietikere med diskursteoriens ophavsmand, Michel Foucault, der tenderer mod kun at identificere én diskurs i hver historisk epoke. Den moderne opfattelse er mere kompleks og konfliktfyldt, idet den anerkender flere forskellige diskurser, der eksisterer sideløbende og kæmper om at opnå hegemoni, dvs. at fastlåse sprogets betydning på netop deres måde. 23 Udover sprog og erkendelse er subjektet eller rettere subjektopfattelsen et nøglebegreb i diskursanalysen. Udgangspunktet herfor er Foucault, der argumenterer for at subjektet er decentreret, idet det skabes i diskurser, og dermed ikke er centrum for sin egen erkendelse af virkeligheden. For at forstå denne subjektopfattelse, må man vende sig mod Foucaults lærer struktur-marxisten Louis Althusser, der knytter subjekt og ideologi sammen til begrebet det ideologiske subjekt. Ideologi defineres af Althusser som et repræsentationssystem, der skjuler individers sande relationer til hinanden, og derved forvrænger erkendelsen af de reelle relationer. Det sociale system er ifølge Althusser 20 Jørgensen og Philipsen, (1997) s Om diskursen er fuldt ud konstituerende for verden eller om der også indgår andre sociale praksisser i denne konstituering er der uenighed om blandt diskursteoretikere. Jeg vil komme nærmere herind på i redegørelsen for Faircloughs kritiske diskursteori. 22 Jørgensen og Philipsen (1997) s Jørgensen og Philipsen (1997) s. 15 &

20 styret af den ideologi, der udøves via de undertrykkende statsapparater herunder politiet og de ideologiske statsapparater herunder massemedierne. Det ideologiske subjekt bliver til i en proces kaldet interpellation, i hvilken sproget konstruerer en social position individet indtager. 24 Et eksempel herpå kan være kampagnemateriale fra det offentlige omkring farerne ved overvægt, der interpellerer modtageren som en forbruger der i overensstemmelse med senmodernismens individopfattelse, har et eget ansvar for at holde sig sund og rask ved at træffe de korrekte valg angående kost og motion. Accepterer vi som modtager denne rolle, hvilket det er Althussers påstand, at vi slet ikke kan undgå at gøre, er interpellationen lykkedes, idet vi har tilsluttet os den subjektposition interpelleringen har skabt. Et resultat heraf er at vi, i det givne tilfælde, har medvirket til at reproducere senmodernismens forbrugerideologi og desuden har reproduceret os selv som subjekter i en forbrugerkultur, i hvilken individets problemer anses som værende af en personlig karakter og dermed skal løses af individet selv, ikke af samfundet. Man kan med rette, mener jeg, stille sig kritisk overfor den voldsomme grad af determinisme, der kendetegner Foucaults (og Althussers) subjektopfattelse, hvilket der også er mange teorietikere, der gør, herunder Fairclough hvis kritiske diskursanalyse næste kapitel redegør for. Ikke desto mindre er der indenfor den socialkonstruktivistiske diskursanalyse enighed om, at konstitutionen af subjektet er central samt at subjektet er decentralt og skabes diskursivt. 2.1 Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse Faircloughs videnskabelige ståsted er den kritiske lingvistik, der gør op med den traditionelle lingvistiks opfattelse af sprogsystemet som værende autonomt og uafhængigt af sprogbrugeren. Den kritiske lingvistik mener derimod, at sproget er afhængigt af den sociale praksis og ligeledes en del af den sociale praksis. Derfor er det ikke muligt at analysere sproget uden at skele til sprogets bagvedliggende sociale funktion. 25 Sproget er ifølge Fairclough både en del af samfundet og en del af en social proces; dette indebærer at den sociale kontekst, i hvilken sproget benyttes, altid vil have 24 Jørgensen og Philipsen (1997) s Kaspersen, Kristiane (2005) s

21 indflydelse på sprogbrugen. Et resultat heraf er at ændringer i den sociale praksis vil afspejles i sprogbrugen. At diskurs som social praksis både konstituerer den sociale verden og samtidig konstitueres af andre sociale praksisser, eksemplificerer Fairclough vha. familien. Forholdet mellem forældre og børn er delvist diskursivt konstitueret, siger han, men samtidig er familien en reel institution med konkrete praksisser, eksisterende relationer og identiteter. Disse praksisser, relationer og identiteter er oprindeligt diskursivt konstituerede, men de er siden hen blevet aflejret i institutioner og ikke-diskursive praksisser. 26 Idet diskurs både er konstituerende for og konstitueres af den sociale praksis, er en tekstanalyse ikke tilstrækkelig som baggrund for foretagelsen af en diskursanalyse. Man må foretage en tekstanalyse, der kombineres med en makrosociologisk analyse af den sociale praksis, i hvilken teksten er blevet til. 27 Endvidere inddrager Faircloughs metode den fortolkende mikrosociologiske tradition indenfor sociologien med det formål at skabe en forståelse for, hvordan mennesker via hverdagspraksisser i form af fælles regler og procedurer, er aktive i skabelsen af en regelbunden verden. 28 Diskurs, forstået som sprogbrug som social praksis har ifølge Fairclough 3 funktioner; 1) en indentitets-funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere sociale identiteter, 2) en relationel funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere sociale relationer samt 3) en ideational funktion, idet diskurs medvirker til at konstruere videns- og betydningssystemer. En diskursanalyse skal forholde sig til to dimensioner; 1) Diskursordenen, dvs. summen af alle de diskurstyper der anvendes indenfor en given social institution eller domæne. Disse diskurstyper underinddeles i enkelte diskurser og i genrer, hvor en genre er en sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en social praksis. Man kan eksempelvis tale om en nyhedsgenre eller en reklamegenre. 26 Jørgensen og Philipsen (1999) s Fairclough, Norman (2001) s Fairclough, Norman (1992) s og Jørgensen og Philipsen (1999) s

22 Ændringer i en diskursorden kan ske ved at sprogbrugere artikulerer eksisterende diskurser og genrer på nye måder, eller artikulerer diskurser fra andre diskursordner, hvormed der opstår et nyt interdiskursivt mix. Her ser vi altså, at Fairclough tilskriver subjektet (sprogbrugeren) en vis handlekraft om end han i lighed med Foucault og Althusser finder at subjektet er ideologisk: subjects are ideologically positioned, but they are also capable of acting creatively to make their own connections between the diverse practices and ideologies to which they are exposed, and to restructure positioning practices and structures. 29 Med andre ord kan man sige at subjektet om end det er et produkt af ideologier samtidig er handlekraftigt i relation hertil og dermed kan påvirke disse ideologier. 2) Den kommunikative begivenhed, dvs. det konkrete tilfælde af sprogbrug eksempelvis i form af en tale, et interview eller en avisartikel. Den kommunikative begivenhed indeholder 3 dimensioner som det skitseres i Faircloughs tre-dimensionelle model: den er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis. Det er den kommunikative begivenhed, der er selve objektet for en diskursanalyse. 30 Tekst Diskursiv Praksis (produktion, distribution, konsumption) Social praksis (Fairclough 1992 s. 73.) 29 Fairclough, Norman (1992) s Jørgensen og Philipsen (1997) s

23 Analysen af en konkret kommunikativ begivenhed indebærer en analyse af følgende tre forhold der knytter sig til modellens tre dimensioner: Tekstens lingvistiske opbygning. (Tekst) Diskurser og genrer produktionen og konsumptionen af teksten artikulerer. (Diskursiv praksis) Den diskursive praksis konsekvenser for den sociale praksis. Reproduceres eller omformes den eksisterende diskursorden via den diskursive praksis? I analysen heraf er diskursanalyse alene ikke fyldestgørende, idet diskurs ifølge Fairclough blot er ét blandt flere elementer i den sociale praksis. 31 Det er således nødvendigt at inddrage andre teorier, f.eks. sociologisk teori og kulturteori. Som ovenstående gennemgang antyder, er kritisk diskursteori ikke objektiv og politisk neutral. Kritisk diskursteori det gælder ikke bare Faircloughs tilgang, men kritiske diskursteoretiske tilgange i det hele taget stiller sig på samfundets undertrykte sociale gruppers side, idet kritikken har til hensigt at afsløre den rolle, som en diskursiv praksis spiller i opretholdelsen af ulige magtforhold Fairclough, Norman (1992) s Jørgensen og Philipsen (1997) s

24 Del II: Analyser Med teoretisk udgangspunkt i ovenstående redegørelse for diskursbegrebet og Norman Faircloughs kritiske diskursteori vil jeg i specialets anden del, analysere tekster tilhørende Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst (SMK) og Det Kongelige Bibliotek (KB) med henblik på at afdække hvilke diskurser der italesættes i disse institutioner. Det er ikke en del af dette speciales problemfelt at vurdere institutionernes konkrete arbejde for den kulturelle mangfoldighed, men derimod at vurdere hvilke forudsætninger der er til stede i institutionerne for at bidrage til den kulturelle mangfoldighed, i kraft af de diskurser der italesættes. Der vil derfor kun i meget begrænset omfang inddrages eksempler på institutionernes udadrettede arbejde; når dette i enkelte tilfælde gøres, er det for at nuancere redegørelsen for de diskurser der specifikt knytter sig til kulturel mangfoldighed og inddragelse af etniske brugergrupper. 3 Nationalmuseet Nationalmuseet er Danmarks statslige, kunsthistoriske hovedmuseum. Museets udstiller dansk og udenlandsk kulturhistorie fra oldtid til nutid. Størstedelen af museets udstillede genstande befinder sig på Prinsens Palæ i København; her befinder sig blandt andre følgende faste udstillinger: Danmarkshistorier der giver et overblik over de sidste 300 års danmarkshistorie. Dette gøres med fokus på både stats- og individforhold. Etnografisk Samling og etnografiske Skatkamre der bl.a. rummer verdens største samling af grønlandske genstande. De etnografiske Skatkamre er yderst æstetiske og lader genstande tale for sig selv, således at information om genstandene ikke er synlige i udstillingen, men kan opsøges via en computer i hvert udstillingsrum. Børnenes Museum der giver børn mulighed for ar lege sig til viden om historien. Historisk har Nationalmuseet rødder tilbage til ca Dengang grundlagde Frederik den 3. Det kgl. Kunstkammer, hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager i dag udgør en del af Nationalmuseets samling. En anden vigtig del af museets samling kan dateres tilbage til 1807, hvor kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring blev oprettet. Denne samling af nordiske oldsager blev siden hen, i 1817, gjort tilgængelig for offentligheden under navnet Oldnordisk Museum. 24

25 Danmarks Riges Grundlov, underskrevet af Frederik den 7. den 5. juni 1849, medførte bl.a. en adskillelse af kongens og statens ejendom. Det blev derfor besluttet, at Prinsens Palais, det nuværende hovedmuseum for Nationalmuseet, skulle være opholdssted for statens samlinger, herunder altså Det Kgl. Kunstkammers samling samt Oldnordisk Museums samling. I 1892 fik det samlede museum sit nuværende navn Nationalmuseet. 33 Prinsens Palæ er siden hen blevet udvidet og Nationalmuseet råder i dag også over følgende lokaliteter: Musikmuseet, Frihedsmuseet, Klunkehjemmet og Lille Mølle alle i København. Desuden Frilandsmuseet i Sorgenfri, Brede Hovedbygning, Brede Værk, Liselund lystslot på Møn, Frøslev Lejrens Museum, og Kommandørgården på Rømø. Ydermere ejer Nationalmuseet et antal skibe og andre kulturhistoriske lokaliteter. 3.1 Tekstanalyse I det følgende analyseres Nationalmuseets årsrapport for 2005 samt resultatkontrakt for ud fra flere forskellige faktorer, jeg vurderer er af relevans i forhold til et fokus på den kulturelle mangfoldigheds muligheder i institutionen. Det drejer sig om struktur, banaliteter, interpersonelle forhold, værdiunivers og argumentation Struktur Jeg føler mig nødsaget til at foretage en forholdsvis omfattende strukturanalyse, da denne samtidig fungerer som et nødvendigt resume af teksterne. Resultatkontrakten fylder 17 sider og er inddelt i nedenstående 8 kapitler. 1. Indledning 2. Mission 3. Vision 4. Strategi i hovedtræk 5. Strategiske indsatsområder og resultatmål 33 Nationalmuseets historie. Se 25

26 6. Bevillingsforhold 7. Rapportering af resultater 8. Kontraktens status Med kontrakten følger et bilag på 8 sider; Handlingsplan for Nationalmuseet Bilaget hører til kontraktens kapitel 5. Resultatkontrakten første kapitel er en kort indledning der fastlægger kontraktens formål; at fastlægge de ønskede resultater for Nationalmuseets virksomhed i kontraktperioden, samt de politiske vilkår der gives herfor. Det fastlægges endvidere at kontrakten er indgået mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Nationalmuseet på den anden side. Kapitel 2 indeholder et oprids af de lovmæssige forpligtelser museet har som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Kapitlet indeholder endvidere en mission formuleret på baggrund af disse forpligtelser. Mission: Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætninger for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Kapitel 3 indeholder museets vision samt en målsætning for arbejdet med at udmønte denne vision: Vision: Alle skal forbinde Nationalmuseet med folkelig bredde, videnskabelig dybde og høj service. Målsætning: Inden for 5 år vil vi opfatte som et museum med vilje og evne til at imødekomme brugerne. Inden for 10 år vil vi være blandt de bedste internationalt. 26

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark

Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark Casper Hvenegaard Rasmussen og Charlotte Lee Høirup Kulturinstitutionernes bidrag til det kulturelt mangfoldige Danmark - en undersøgelse af kunst- og kulturformidlingsinstitutioners tilbud til og inddragelse

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger

Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Socialvidenskab modul 1 og 2 2005/ 2006 Medier, Muslimer og Muhammedtegninger Gruppe: Benedikte Maul Andersen Helga Snare Herve Serge N cho Marie Fonvig Vejleder: Mustafa Hussain Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival Projektbeskrivelse for 2011-12 Salaam Filmfestival er en landsdækkende, flerkulturel filmfestival for skoler og ungdomsuddannelser. Vi rejser rundt med film og oplæg for skoler og ungdomsuddannelser.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune

Kulturpolitik. Kulturpolitik i Rebild Kommune Kulturpolitik Kulturpolitik i Rebild Kommune Januar 2014 Center Kultur og Fritid Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Byrådets vision... 4 Januar 2006... 4 Værdigrundlag... 5 Mål

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Statens Kunstråds handlingsplan

Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråds handlingsplan 2011-15 NETVÆRKSDANNELSER EKSPERIMENT KUNST RÅDGIVNING DIGITAL FORMIDLING MANGFOLDIGHED BØRN & UNGE INTERNATIONALT Redaktion Statens Kunstråd H.C. Andersens Boulevard 2

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december

Indstilling. Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus for perioden 1. januar 2009 til 31. december Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 4. maj 2009 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Læs mere

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk

DFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk I DFUNK kan du sammen med andre unge gøre en forskel for flygtninge i Danmark og internationalt. Læs mere i denne folder om vores formål og aktiviteter. www.dfunk.dk

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner

Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner Hemmelige Stier Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som et ud af 9 projekter underkulturaftalen, der er indgået mellem 26 kommuner og Region Hovedstaden Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium

Kasper Kommunikation/it Klasse 1.1 Uno Ekdahl Forår 2010 Roskilde Tekniske Gymnasium Afsluttende opgave Indledning I denne rapport har jeg valgt at arbejde med Automatisering, det er for det meste noget der foregår på en computer, da den kan det samme som en lommeregner, og meget mere.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere