Tidsskriftet NOMOS 5:2 (dec. 2007) Anmeldelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskriftet NOMOS 5:2 (dec. 2007) Anmeldelser"

Transkript

1 RENÉ RASMUSSEN: Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland Udg. af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg ISBN bind sider. Kr N atten igennem genlød Flensborg af støjen fra tog, heste, vogne, køretøjer og soldater, og Ernst Christiansen, der i forvejen havde et dårligt sovehjerte, lukkede ikke et øje; ( ) På vej til redaktionen i de tidlige morgentimer blev han standset af endeløse konvojer af grå lastbiler på vej til Danmark og hørte kommandoråbene flænge luften: Richtung Pattburg Mühle! Forstenet stod han ved vinduet i sit kontor; sin sindsstemning sammenfattede han i ordene: I dag er de døde lykkelige! Således beskriver René Rasmussen (s. 830), hvordan Ernst Christiansen, redaktøren af Flensborg Avis fra , oplevede Danmarks besættelse på nærmeste hold. Det er et vigtigt tidsrum, René Rasmussens tobindsværk om Flensborg Avis dækker. En tid med store omvæltninger og megen usikkerhed ikke mindst for de danske syd for grænsen. Flensborg Avis var den eneste dansksprogede avis, der udkom inden for Tysklands grænser; det havde den gjort siden Indtil 1920 havde Flensborg Avis været én blandt flere danske aviser, men efter Genforeningen var bladet det sidste på skansen de»yderste forposters«naturlige samlingsmærke. Flensborg Avis udkom som en af de forholdsmæssigt set frieste aviser i Det tredje Rige helt frem til krigens slutning; og hvordan et ikke-tysk og ikke-nazistisk blad kunne udkomme frem til maj 45 er, hvad René Rasmussen har sat sig for at udrede, og det gør han med stor indsigt og grundighed. Så grundigt at udredning og fremstilling altså er blevet til et tobindsværk på godt 1000 sider. Selvom der således ikke just er tale

2 om en folkebog, er det spændende læsning, men lad det være sagt med det samme: Værket burde nok have været en anelse kortere. Det er tydeligt, at René Rasmussen har gjort et endog meget omfattende stykke arbejde med fremdragelse og behandling af en mængde kilder, både utrykt arkivmateriale såvel som trykte erindringer og historiske fremstillinger samt naturligvis flere årgange af Flensborg Avis. Det skal i øvrigt nævnes, at René Rasmussen er velerfaren med at skrive om Flensborg Avis, idet han tidligere (1994) skrev bogen Flensborg Avis Historien om en dansk avis under prøjserstyre (fra avisens grundlæggelse til redaktør Jens Jessens død) og dertil en række artikler i alskens tidsskrifter. I Front og bro gives ligeledes en fremstilling af avisens historie også før 1930; her trækker René Rasmussen fint trådene op fra Jens Jessens dage. Herved vises det, at Ernst Christiansen i høj grad videreførte Jessens linje og synspunkter, bl.a. hvad angår synet på danskhed og militært forsvar. Fremstillingen i Front og bro er spændende, indsigtsfuldt og vel skrevet. Ved læsning af værket bliver man desuden klogere på betydeligt mere end netop spørgsmålet om, hvordan Flensborg Avis klarede skærene igennem femten svære år. Således får man et godt indtryk af forholdene og udviklingen i det nazistiske Tyskland, danskheden syd for grænsen og dens vilkår, det udenrigspolitiske forhold mellem Danmark og Tyskland, de for Flensborg Avis så vigtige personer Jacob Kronika og Ernst Christiansen samt de holdninger, der fandtes i nationale og konservative kredse i Danmark. Endelig får man en forståelse af den velvilligt afventende holdning mange i Danmark i midten af trediverne indtog over for Adolf Hitlers Tyskland, hvilket ikke er så ringe en bedrift, al den stund den afvisende forargelse, som er så nem, jo ikke giver en tilfredsstillende forklaring. Men tilbage til avisen i Flensborg: Efter folkeafstemningerne i 1920, hvor Flensborg jo forblev tysk, havde Flensborg Avis måttet vælge, om man skulle flytte nord for den ny rigsgrænse eller forblive i byen. Da man som følge af afstemningsrøret havde set danskheden blive styrket i det såkaldte Mellemslesvig, og da redaktør Ernst Christiansen og flere andre ledende danske endnu håbede på en mulighed for, at også resten af Sønderjylland kunne vende 96

3 hjem, valgte man at blive. Dette håb styrkedes i løbet af 20 erne, da opløsningen af det tyske samfund nåede nye højder. Også holdertallet syd for grænsen steg i disse år og toppede i 1924 med 2000 holdere (det kan i øvrigt nævnes, at der ud over Flensborg Avis fandtes en t ys ksproget dansk presse som toppede i 1923 med et samlet oplag på over ). Dertil kom, at de dansktalende, der var syd for grænsen, ville blive ladt helt uden et dansksproget dagblad, hvis avisen flyttede. Beslutningen om at blive var dog ingenlunde ligetil. Med den ny rigsgrænse blev avisen afskåret fra det meste af sit naturlige opland, som var det såkaldte Nordslesvig især Tønder-egnen. Seks syvendedele af avisens holdere boede nord for den ny grænse. Bag avisens beslutning om at blive lå dens, og især Ernst Christiansens, hele indstilling til det at drive dansk avis syd for grænsen: Det var ikke for avisens fremgangs skyld, ej heller for egen vindings skyld, men for den sønderjyske danskheds skyld. Avisarbejdet sås egentligt som et kald. En tid viste det sig ligefrem at være en fordel at have de fleste annoncører og holdere i kongeriget: Mens den tyske mark var stort set værdiløs, var det godt at have de fleste indtægter i gode danske kroner. Omvendt da den tyske mark senere styrkedes, mens den danske krone i 1933 devalueredes, hvilket gav avisen alvorlige problemer på trods af en i øvrigt sund forretningsførelse. Flensborg Avis holdere boede altovervejende i Nordslesvig. Efter genforeningen i 1920 påbegyndtes så småt en aviskrig nord for grænsen, idet de gamle partiløse købstadsblade nu fik følgeskab af den danske partipresse, der udvidede i det genvundne land. Kappestriden skærpedes særligt fra 1929, da Berlingske Tidende begyndte at udgive den konservative Jydske Tidende og postede op mod en million kroner i foretagendet bl.a. for at kunne underbyde de andre sønderjyske aviser. Af nationale grunde blev der i begyndelsen taget en smule hensyn til Flensborg Avis, der på Tønder-egnen udkom under navnet Vestslesvigs Tidende, således at ingen virkeligt søgte at mase sig på i Tønder, men dette ændredes føleligt i 1933, da Flensborg Avis egen lokalredaktør, Tycho Filskov, åbnede sin egen avis, Tønder Amtstidende, hvorefter den øvrige 97

4 presse også så sig foranlediget til at byde ind på markedet. Senere i 33 åbnede Jydske Tidende en lokalredaktion i Tønder, og fra 1936 tog også Venstre-avisen Vestkysten og H. P. Hanssens avis Hejmdal kampen op. I Ernst Christiansens øjne var der tale om noget nær udansk optræden fra Tycho Filskovs side; han svækkede ganske enkelt danskheden ved sin splittende fremfærd. Ernst Christiansen mente oprigtigt, at alle danske burde tænke på helheden i stedet for på deres egne snævre dagsorden. Ernst Christiansens indstilling og livssyn, der i høj grad også kan siges at være Flensborg Avis, udtrykte sig i løsenet»front og bro«. Udtrykket dækkede over»national selvhævdelse og mellemfolkelig forståelse«. Ernst Christiansen anså det for de»sydlige forposters«opgave at være netop fo rpo ster danske som nordiske over for Tyskland. Tysk pres på Danmark og danskheden skulle mødes med en enig front, ligesom man frit skulle hævde sin danske egenart og den danske hjemstavnsret i Sønderjylland helt til Danevirke. Til gengæld var det også sønderjydernes og især det danske mindretals opgave at tage gode træk ved tysk kultur til sig og videreformidle disse til Danmark og Norden. Ved således både at hævde sin egenart og lade sig berige udefra ville Danmark efterfølgende selv kunne berige udlandet.»front og bro«var for Ernst Christiansen ikke bare en måde, hvorpå de danske syd for grænsen kunne overleve det var det også men det var vitterlig ment som en måde, hvorpå man kunne gå foran i en ægte mellemfolkelig forståelse.»front og bro«-løsenet var tæt beslægtet med grundtvigske tanker og således også tæt beslægtet med højskolemanden C. P. O. Christiansens»nynordiske«tanker; C. P. O. Christiansen blev da også flittig bidragyder til Flensborg Avis. Den nynordiske tanke opstod kort fortalt som modvægt mod den tilsyneladende meget livskraftige tyske nationalsocialisme med dens hedensk-germanske værdier; lige så livskraftigt skulle Nordens modsvar være, men det var kristent-nordisk og var frihed, hvor den i Tyskland fremherskende»romerske ånd«var tva ng. Ernst og C. P. O. Christiansens tanker om henholdsvis»front og bro«og nynordisme påvirkede gensidigt hinanden. 98

5 Ernst Christiansen udviklede sine tanker om»front og bro«fra slutningen af 1920 erne; altså først efter at det stod klart, at 1920-grænsen ikke ville blive omgjort i nogen nær fremtid. Flensborg og resten af Sønderjylland skulle forblive på tyske hænder en rum tid endnu, og det var vel at mærke ikke Tysklands skyld denne gang, men Danmarks. Heraf kom det nærmest som en nødvendighed, at man gentænkte sit forhold til Tyskland. Det har tidligere været antaget, at løsenet om»front og bro«kun var taktisk betinget, ligesom det af og til i litteraturen har været antydet, at»bro«-delens følger, nemlig forsøget på efter 1933 at se noget godt i nationalsocialismen, byggede på en egentlig sympati hos Ernst Christiansen for det nazistiske tankegods. Begge dele afvises grundigt af René Rasmussen. Ønsket om både at gøre front og bygge bro var ærligt; og Ernst Christiansens påståede nazistiske sympatier bygger alene på hans respekt for det enkelte folks ret til at vælge sin egen vej parret med en vilje til at forsøge at finde noget godt heri. Det var for så vidt Ernst Christiansens vilje til mellemfolkelig forståelse, der drev ham til at omtale de gode sider af den nazistiske ideologi men mere herom senere. René Rasmussen viser desuden, hvorledes denne forestilling om en særlig sønderjysk opgave ingenlunde var opfundet af Ernst Christiansen, men derimod byggede på en lang tradition gående tilbage til A. D. Jørgensens tale om både at bygge dige og bygge bro; dette er således den drivende tanke i Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie, hvor der jo både berettes om Danevirke og om kristendommens indførelse. Det skal tilføjes, at tanken om samtidigt at gøre b åde front o g bro hos Ernst Christiansen fandt en fin ligevægt. Ernst Christiansen undgik hvilket sjældent ses i dag at give»bro«-delen overvægt, ligesom han, der dybest set mente, at Danmark havde ret til landet ned til Danevirke, heller ikke gav»front«-delen overvægt. Selvom Ernst Christiansen ønskede mellemfolkelig forståelse og inderligt håbede, at det nyoprettede Folkeforbund ville kunne medvirke hertil, og selvom han, bl.a. pga. sin egen tvungne deltagelse i Første Verdenskrig på tysk side, så afgjort afskyede krigen, var han ikke pacifist så langt fra. Ernst Christiansen mente, at selvforsvaret måtte gå forud for alt. Danmark skulle 99

6 forsvare sig for enhver pris»broen«var ikke for hvem som helst; det skulle være os selv, der vogtede broen, og ville nogen tvinge sig vej derover, skulle»fronten«træde til. Den danske»forsvarspolitik«, der førtes i trediverne, var ham til stor sorg. På samme måde var Ernst Christiansen ganske uvillig til at sjakre med danskhedens hjemstavnsret ned til Danevirke. Men hvori bestod så Ernst Christiansens»fascination«af nationalsocialismen? Ja, først skal det måske lige påpeges, at»forskningen«på dette område indtil nu stort set har indskrænket sig til nogle løse iagttagelser. Således har J. P. Noack i sit ellers fortjenstfulde værk Det danske mindretal i Sydslesvig mere end antydet, at Ernst Christiansens nationale holdninger lå klos op ad nazismens. Eksempelvis fremhæver Noack, at Flensborg Avis engang i 1920 optog et læserbrev om jødesammensværgelse, hvortil Ernst Christiansen havde svaret, at det var beklageligt, at unationale folk (herunder enkelte jøder) havde styret Danmark i årene op til Genforeningen, men at man jo skulle huske på de jødiske kredse, der havde givet fædrelandet»nogle af dets mest varmtfølende mænd«. Dette indhold var ifølge Noack»hadsk«. En så uvenlig læsning er i sig selv problematisk; værre bliver det af, at man i Ernst Christiansens øvrige skriverier ikke finder bare antydningen af jødefjendtlighed. Tværtimod er det tydeligt, at netop nazisternes fanatiske antisemitisme var noget af det, han afskyede ved denne ideologi. René Rasmussen afslører meget fint Noacks pinlige overfortolkninger. Men tilbage til»fascinationen«: Før 1933 er der ingen tvivl om, at Ernst Christiansen anså nazismen for at være en både ubehagelig og farlig strømning. Fx skrev han i april 1932 følgende i en leder efter Hitlers besøg i Flensborg: [Hitler og hans underførere] kalder ( ) på hadet i samme åndedræt som de taler om samling. Med mægtige blæsebælge søger de at blæse hadet hvidglødende mellem folkets enkelte dele og mellem folkeslagene. Det er ikke mærkeligt, at mange frygter for, at det ikke er virkelig samlingsånd, men simpelt hen en besættelse, der nu går gennem Tyskland, og at de med uhygge tænker på, hvad denne kan føre til for Tyskland og for verden, for os alle. (S. 184). 100

7 Også de øvrige førende penne på Flensborg Avis så med modvilje på nazismen; således også Tage Jessen, søn af Jens Jessen, der skrev i Der Schleswiger, der udkom som et tysksproget tillæg til Flensborg Avis. Her sammenlignede han i januar 1933 kommunismen og nazismen og udtalte, at de to strømninger»intet positivt«havde udrettet (s. 184). I øvrigt skal det bemærkes at Flensborg Avis almindeligvis var tilbageholdende med at udtale sig om indre tyske forhold, herunder tysk politik. Efter 1933 var der en naturlig forskrækkelse over nazisternes hårde fremfærd, men da det ny styre efterhånden udsendte lidt mildere toner, begyndte Ernst Christiansen at bemærke de gode ting i nazismen, som han efter nogen tid også mente Danmark kunne bruge dele af. Disse ting er vel at mærke hverken jødefjendtligheden, koncentrationslejrene, ufriheden eller førerstaten, men derimod den (i brede kredse) ægte folkelige begejstring, viljen til national samling og viljen til national selvhævdelse uden at fratage andre nationer deres livsret. Det sidste lyder unægteligt underligt for eftertiden, men før Nürnberglove, Krystalnat,»eutanasi«, verdenskrig og folkedrab måtte tingene nødvendigvis tage sig anderledes ud. Hitler understregede flere gange nazisternes oprigtige ønske om at respektere andre folks livsret, og i begyndelsen så det da også ud til, at det ny styre havde tænkt sig at give det danske mindretal frie kår rent kulturelt set. Som Ernst Christiansen understregede det i sin årsmødetale i 1933, så havde de danske det folkeligt set friere i 1933 end i Ja, krigen ud havde det danske arbejde på sin vis bedre vilkår end under Første Verdenskrig, da man dengang end ikke måtte tale dansk ved møderne. Man skal heller ikke glemme, at Ernst Christiansen ø ns kede at tro på, at nazismen kunne vise sig som noget godt, og at han ved igen og igen i sin avis at fremholde nazisternes egne velmenende udtalelser nærmest som en besværgelse også søgte at holde nazisterne selv fast på deres løfter. Der er altså ikke bare tale om naivitet, men også om en vis taktik. Denne dobbelthed i Ernst Christiansen»fascination«har René Rasmussen også øje for, hvilket flere i samtiden ikke havde, bl.a. flere af bladets holdere i kongeriget. 101

8 Nord for grænsen var meningerne nemlig stærkt delte, og nogle fandt, at Ernst Christiansens beroligende ord om nazismen var på deres plads, mens andre var rasende over denne angivelige nazivenlighed. Bl.a. Tysklands oprustning og dets uafklarede forhold til den dansk-tyske grænse fik Ernst Christiansen til med større hyppighed at advare kollegerne i Danmark mod at udæske Tyskland, hvilket viser, at han har haft en god fornemmelse af det ny Tysklands truende væsen. I forlængelse heraf begyndte Ernst Christiansen fra også stærkere at opfordre Danmark til at styrke sit militære forsvar. Samtidig hermed advaredes Tyskland mod overmod, mod at gå længere end hvad der kunne betragtes som berettigede krav. Fra 1938 var Ernst Christiansen helt klar over, at enhver brobygning ville blive misbrugt af Tyskland som en indfaldsport. Samtidig var Ernst Christiansen også blevet mere opmærksom på det særdeles skadelige i den totalitære stats ufrihed og understregede nu oftere den nordiske frihed i sine artikler. Jødehadet, som Flensborg Avis altid havde foragtet, kunne der ikke ligefremt tages afstand fra, og det gjaldt jo i det hele taget, at det var sværere at udtale sig imod styret end for. Dog bragte bladet i februar 1936 en udtalelse af den ekspatrierede forfatter Thomas Mann, der om nazisternes jødehad havde udtalt, at det også var et had»imod Europa, et had imod enhver højere stående tysker, det drejer sig om et had mod den vesterlandske kulturs kristelig-antikke fundamenter.«(s. 448). Det står klart, at Ernst Christiansen aldrig bifaldt nazismen som sådan, og at han i anden halvdel af trediverne havde erkendt, at der snarere var grund til at frygte den end til at lære af den. Mere hold er der i antagelsen om Jacob Kronikas sværmeri for nazismen. Kronika, der også var flensborger, var Berlin-korrespondent for Flensborg Avis og tillige for først Dagens Nyheder og siden Nationaltidende (begge København). Kronika havde et mere letantændeligt sind end Ernst Christiansen og lod sig i nogen grad rive med af nazismens storslåede udfoldelser. Således udgav Kronika allerede i 1933 bogen Revolution Roman om Hitlers Tyskland, der skildrede unge venstreorienterede kunstneres voksende begejstring for den»nationale revolution«. Romanen åbnede siden mange døre for Kronika i Berlin. 102

9 To ting holdt han dog fast i, nemlig sin danskhed og sin kristentro, og netop dette gjorde, dels at han i første omgang fastholdt en vis skepsis, og dels at han snart igen erkendte sin fejlvurdering samt erkendte nazismens egentlige væsen: Allerede fra mindskedes antallet af begejstrede beretninger fra Kronikas hånd, og meddelelser om fx Nürnberg-lovene og om folk, der sendtes i koncentrationslejre for kritiske ytringer, meddeltes blot tonløst. Især da Kronika, som fx ved et møde i Berlin i april 1935, oplevede hvordan nazismen som en slags hedensk-germansk kult borttrængte det kristne Tyskland, vaktes hans bekymring. Kronika fulgte kirkekampen tæt og kom siden i kontakt med den nærmest illegale Oxford-bevægelse, hvor han også mødte folk med viden om koncentrationslejrene. Med tiden kom Kronika til bogstavelig talt at betragtede nazismen som den Onde selv. Kronikas tilstedeværelse i Berlin fik i øvrigt stor betydning både for Flensborg Avis og for det danske mindretal. Det var ikke sjældent, at traditionelle slesvigholstenske kredse nu i nazistiske gevandter på ledende poster i Slesvig-Holsten søgte at skade Flensborg Avis; især bladets åbenmundede genmæle imod myndighedspersoners overgreb mod mindretallet og imod tyske»grænseflyttere«forekom slesvig-holstenerne at være forstyrrende. Disse kredses evindelige hetz mod både danskheden syd for grænsen, de danske myndigheder nord for grænsen og mod grænsens beliggenhed i det hele taget udgjorde en stor trussel mod det danske Sønderjylland og mod Danmark selv. Uden Kronika i Berlin med kontakt til de rette folk havde slesvig-holstenere og grænseflyttere givetvis haft lettere ved at påvirke den officielle linje. En af Kronikas triumfer var fx at få stoppet en af nazistpartiet NSDAP s egne udgivelser, nemlig et af de såkaldte Schulungsbriefe, der i dette tilfælde indeholdt den»oplysning«, at der var tyskere i Nordslesvig (mere end dobbelt så mange, som der virkelig var), og at disse i»store områder«udgjorde et flertal, og at der brugtes»danske voldsmetoder«for at tvinge dem fra hus og hjem. Dette var vel at mærke i foråret 1938, hvor der samtidig var en tysk pressehetz mod Tjekkoslovakiet, tydeligvis med det formål at retfærdiggøre en snarlig aktion af en eller anden art og ville Danmark så stå for tur? Skulle 103

10 grænsen nu flyttes nordpå igen? Men efter energisk indsats fra Kronikas side blev redaktøren af dette Schulungsbrief arresteret og de resteksemplarer beslaglagt. Begrundelsen var, at skriftets indhold var belastende for»forholdet mellem de to nabolande Tyskland og Danmark«(s. 751). Dette var også en sejr over de hjemlige slesvig-holstenere, da det utvivlsomt var fra dem, disse»oplysninger«stammede. En af disse, Ernst Schrøder, var i øvrigt dansk statsborger, men på trods af de påståede»danske voldsmetoder«kunne han uhindret af de danske myndigheder i tysk presse sprede løgne om forholdene nord for grænsen. Ernst Schrøder optræder ofte i Front og bro altid i gang med at smede rænker og søge at stække Flensborg Avis, kneble mindretallet og flytte grænsen. Kronika fik altså noget ud af sin tilstedeværelse i Berlin han spillede»spillet midt i fjendens lejr«, som han selv udtrykte det. Men han var selv klar over, at man naturligvis ikke kan få noget ud af»fjenden«spille hans spil hvis man ikke giver noget igen og spiller med. Som korrespondent både til Flensborg Avis og Nationaltidende og han gik for at være en af de dygtigste danske korrespondenter i Berlin var det største aktiv for tyskerne naturligvis, at han skrev positivt om udviklingen i Det tredje Rige. Som journalist i det nazistiske Tyskland var det i parentes bemærket slet ikke muligt at skrive direkte kritisk eller fjendtligt, for hvis man gjorde, så ville man ganske hurtigt blive sendt ud af landet. For Kronika kunne repressalierne blive endog mere ubehagelige, idet han jo var tysk statsborger. I begyndelsen var det ikke så stort et problem for Kronika, al den stund han lod sig rive med. Men også siden hen måtte Kronika skrive pænt eller i det mindste neutralt om forholdene. Men det er klart, at jo pænere, der blev skrevet om forholdene, des mere ville Kronika også i det lange løb få ud af kontakterne i embedsapparatet. Nu var det dog ikke alene Kronikas evne til på rette sted at påvirke rette vedkommende, der lod Flensborg Avis slippe gennem nazistisk ensretning og krig, om ikke helskindet så dog med skindet på næsen, for uden de rette argumenter kunne det ikke have ladet sig gøre. René Rasmussen viser, at der var en række argumenter, der gang på gang fremførtes over for de tyske 104

11 myndigheder: Dels at Flensborg Avis, idet den jo henvendte sig til et dansk og derfor også til et skandinavisk publikum, var en slags udstillingsvindue for Tyskland; hvis avisen tvangsnazificeredes eller indskrænkedes stærkt i sit virke (eller måske ligefrem lukkedes), ville Norden få syn for sagn, og Tyskland ville få endnu sværere ved at skabe og opretholde et godt forhold til Skandinavien. Hvis avisen derimod fik lov at fungere relativt frit, kunne Tyskland bedre hævde, at forholdene slet ikke var så ufri i Tyskland, som det ellers blev påstået; og dels at avisen på baggrund af sit løsen om»front og bro«, gjorde sit til i Norden at bringe saglige artikler om det ny Tyskland. Dette også for Tyskland nyttige arbejde ville lide skade, hvis avisen led skade. Disse argumenter virkede. Desuden kan det ses, at de tyske myndigheder på grund af avisens danske sprog har betragtet dens eventuelle»skadevirkning«over for et tysk publikum som meget begrænset. Omvendt så myndighederne med stor alvor på avisens billeder, som jo var umiddelbart forståelige, samt på avisens tysksprogede tillæg Der Schleswiger, som også blev forbudt i Netop forbuddet mod Der Schleswiger skabte en meget tyskfjendtlig stemning i Danmark, og de tyske myndigheder slog bak og tillod Flensborg Avis at udgive et månedshæfte med samme navn. Det ses altså, at forholdet til Danmark og Norden betød noget for Tyskland, og at dette smittede af på Flensborg Avis. Selv efter besættelsen af Danmark kan det have betydet noget for Tyskland at opretholde et rimeligt forhold til Danmark, idet man jo i Danmark havde gennemført en såkaldt»fredsbesættelse«og nu opretholdt et samarbejde med en i princippet selvstændig dansk regering. Dog forværredes avisens forhold markant efter krigens udbrud og især efter besættelsen af Danmark. Herefter havde de lokale tyske kræfter friere spil over for Flensborg Avis, og det var blevet sværere at hente hjælp i Berlin. Således lykkedes det slesvig-holstenske kræfter efter flere forsøg at få de tyske myndigheder til at afsætte Ernst Christiansen i Efter krigens udbrud og især efter besættelsen af Danmark og Norge havde Tyskland ikke helt samme behov for at sikre sig et godt ry i Skandinavien og det øvrige Europa det var røget alligevel. 105

12 Hvor avisen i midten af trediverne kunne tage skarpt til genmæle både mod tyske grænseflyttere og nazistiske embedsmænd, holdt Gestapo i fyrrerne skarpt øje med hver eneste notits, og selv almindelige dansknationale udsagn blev noteret. I den totale krigs tid blev selv neutralitet opfattet som statsfjendtlig. Tidligere havde Flensborg Avis ofte kunnet lægge afstand til de officielle meddelelser ved at skrive»ifølge tyske meldinger«og lignende, men den gik ikke i 1941, hvor avisen havde gjort det ved en af de sædvanlige meldinger om mishandlinger af»folketyskere«rundt om i Europa, denne gang i Jugoslavien. Dr. Dürr fra propagandaministeriet klargjorde, at det var»fuldstændig udelukket, at en i Tyskland udkommende avis ikke gør sådanne udtalelser til sine egne, men derimod betegner dem alene som tyske påstande«(s. 881). Avisens journalistik blev altså tæmmet uden dog at blive nazistisk, hvilket fx ses af, at man afholdt sig fra positiv omtale af krigen mod Sovjetunionen undtagen når Finland omtaltes! Det var tydeligt, at krigen ikke var mindretallets krig. Engelske flyvemaskiner omtaltes heller ikke som»fjendtlige«, men blot som»engelske«, hvilket var ganske usædvanligt. Der er i Front og bro gentagelser sine steder, og der er lange udredninger om fx avisens økonomi, som kunne have været kortet betydeligt ned af hensyn til den almindelige læser, uden at udredningen derved ville lide skade, selvom et værk som dette naturligvis også skal udrede bladets opsætning, udstyr, oplag, konkurrence og redaktionelle overvejelser. Samlet set er det dog et overordentligt spændende værk, René Rasmussen her har fremlagt, og det kan anbefales til alle, der stadig gerne vil vide mere om danskheden i det omtumlede grænseland, og ligeledes til folk der sluger alt, hvad der har med Anden Verdenskrig og dens mange dilemmaer at gøre. Dertil kommer, at fremstillingen er velskrevet (med forsvindende få sprogfejl); og så er der skrevet med både indføling og lune. Således får man også ved læsningen en meget fin skildring af de vigtige personer. Ernst Christiansens på en gang poetiske sind, stærke karakter og helt utrolige sejghed i sit utrættelige arbejde for avisen og derigennem for Danmark får man et godt indtryk af. Også Jacob Kronika skildres fint. 106

13 Til dem, der måske nu egentlig gerne ville læse bogen, men tænker, at den nok er lidt for lang, kan det lige siges, at man godt ville kunne nøjes med at læse udvalgte kapitler, idet der ofte gentages eller samles op, om man vil og idet fx de økonomiske og pressetekniske sager er holdt i kapitler for sig, som man altså kan gå let hen over, hvis det ikke er det, der optager én. Så det er bare med at komme i gang. Adam Wagner Budstikken. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt. Tidsskrift; fire numre årligt; siden København. ISSN Årsabonnement: Kr. 75,00. Hjemmeside: Tidsskriftet kan bestilles ved henvendelse til Loránd-Levente Pálfi: tlf ; e-post B udstikken, som udgives af Modersmålskredsen, er et forfriskende, ja, tiltrængt nyt tidsskrift. I tider som disse, hvor det ene engelske ord efter det andet møver sig ind, og hvor de højere uddannelser i stigende grad går over til ligefrem at undervise på engelsk, samtidig med at flere også journalister og politikere får sværere ved at udtrykke sig klart og alsidigt på dansk, må det siges at være på sin plads med et blad, der forsøger at råbe os op. Budstikken er både om sprog (dansk og nordisk) på et mere fagligt stade og om sprogets tilstand og brug. Budstikkens mål er klart at få alle os, der taler og skriver dansk, til at bruge det o veralt, til at bruge det med o mtanke og til kort sagt fortsat at lade dansk bestå som et fuldstændigt, righoldigt kultur- og videnskabsbærende sprog. Redaktørerne vil være faste læsere af Nomos bekendt, idet de alle tre har bidraget hertil: Ansvarshavende redaktør er Arild Hald Kierkegaard (der bidrog til Nomos 3:1), dertil kommer Christian N. Eversbusch (Nomos 4:1 og 5:1) og Loránd-Levente Pálfi (Nomos 5:1). 107

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse

Tidsskriftet NOMOS (sept. 2005) Anmeldelse SØREN ESPERSEN: Valdemar Rørdam. Nationalskjald og landsforræder. Forlaget Lysias. Danmark 2003. ISBN 87-989198-1-4. 223 sider. Kr. 238,00. Kan dog erhverves for kr. 100,00 inkl. moms og forsendelse ved

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel

Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Henrik Becker-Christensen Tale ved FUEV Kongres 2014 Fra mod hinanden til med hinanden - den dansk-tyske mindretalsmodel Mine damer og herrer. Kære kongresdeltagere. Jeg skal overbringe jer en hilsen fra

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne.

spå, at økonomien i dag, i morgen og i fremtiden fortsat vil være det største diskussionsemne. Efterårstanker Af Frode Sørensen Forhenværende folketingsmedlem, medlem af Slesvig-Ligaens bestyrelse & 6-mandsudvalget vedr. Sydslesvig Over alt i verden, hvor der som i Sønderjylland i 1920 bliver ændret

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Kilder til Tyskertøser

Kilder til Tyskertøser 1. ORDLISTE: Vigtige ord FELTMADRAS/TYSKERTØS: Under besættelsen den folkelige betegnelse for en kvinde, der havde samkvem med tyske soldater. Disse kvinder blev anset for at forbryde sig mod den nationale

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Cykle mellem tvende have

Cykle mellem tvende have Rønshoved Højskole Højskolen ved Flensborg Fjord Cykle mellem tvende have Naturskønne cykelture mellem Nord- og Sydslesvig 21. juni 27. juni 2015 Efter 150-året for 1864 vil vi cykle rundt i grænselandet:

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Kronik: Jeg er også dansker

Kronik: Jeg er også dansker Manu Sareen Kronik: Jeg er også dansker Vi kan lære meget af Sønderjylland, hvis vi ønsker at løse integrationsudfordringerne i resten af Danmark Jeg er også dansker men jeg er også inder, københavner

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1. Verdenskrig Udstillingen er bygget op omkring ni hovedtemaer: 1. Europa

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Undervisningsmateriale - Grenzen

Undervisningsmateriale - Grenzen Undervisningsmateriale - Grenzen Idé og iscenesættelse: Moqi Simon Trolin Manuskript: Peter Hugge Medvirkende: Iben Dorner, Rebekka Owe, Jesper Riefenstahl, Morten Brovn og Christine Sønderris Musikalsk

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere