Tidsskriftet NOMOS 5:2 (dec. 2007) Anmeldelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskriftet NOMOS 5:2 (dec. 2007) Anmeldelser"

Transkript

1 RENÉ RASMUSSEN: Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland Udg. af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg ISBN bind sider. Kr N atten igennem genlød Flensborg af støjen fra tog, heste, vogne, køretøjer og soldater, og Ernst Christiansen, der i forvejen havde et dårligt sovehjerte, lukkede ikke et øje; ( ) På vej til redaktionen i de tidlige morgentimer blev han standset af endeløse konvojer af grå lastbiler på vej til Danmark og hørte kommandoråbene flænge luften: Richtung Pattburg Mühle! Forstenet stod han ved vinduet i sit kontor; sin sindsstemning sammenfattede han i ordene: I dag er de døde lykkelige! Således beskriver René Rasmussen (s. 830), hvordan Ernst Christiansen, redaktøren af Flensborg Avis fra , oplevede Danmarks besættelse på nærmeste hold. Det er et vigtigt tidsrum, René Rasmussens tobindsværk om Flensborg Avis dækker. En tid med store omvæltninger og megen usikkerhed ikke mindst for de danske syd for grænsen. Flensborg Avis var den eneste dansksprogede avis, der udkom inden for Tysklands grænser; det havde den gjort siden Indtil 1920 havde Flensborg Avis været én blandt flere danske aviser, men efter Genforeningen var bladet det sidste på skansen de»yderste forposters«naturlige samlingsmærke. Flensborg Avis udkom som en af de forholdsmæssigt set frieste aviser i Det tredje Rige helt frem til krigens slutning; og hvordan et ikke-tysk og ikke-nazistisk blad kunne udkomme frem til maj 45 er, hvad René Rasmussen har sat sig for at udrede, og det gør han med stor indsigt og grundighed. Så grundigt at udredning og fremstilling altså er blevet til et tobindsværk på godt 1000 sider. Selvom der således ikke just er tale

2 om en folkebog, er det spændende læsning, men lad det være sagt med det samme: Værket burde nok have været en anelse kortere. Det er tydeligt, at René Rasmussen har gjort et endog meget omfattende stykke arbejde med fremdragelse og behandling af en mængde kilder, både utrykt arkivmateriale såvel som trykte erindringer og historiske fremstillinger samt naturligvis flere årgange af Flensborg Avis. Det skal i øvrigt nævnes, at René Rasmussen er velerfaren med at skrive om Flensborg Avis, idet han tidligere (1994) skrev bogen Flensborg Avis Historien om en dansk avis under prøjserstyre (fra avisens grundlæggelse til redaktør Jens Jessens død) og dertil en række artikler i alskens tidsskrifter. I Front og bro gives ligeledes en fremstilling af avisens historie også før 1930; her trækker René Rasmussen fint trådene op fra Jens Jessens dage. Herved vises det, at Ernst Christiansen i høj grad videreførte Jessens linje og synspunkter, bl.a. hvad angår synet på danskhed og militært forsvar. Fremstillingen i Front og bro er spændende, indsigtsfuldt og vel skrevet. Ved læsning af værket bliver man desuden klogere på betydeligt mere end netop spørgsmålet om, hvordan Flensborg Avis klarede skærene igennem femten svære år. Således får man et godt indtryk af forholdene og udviklingen i det nazistiske Tyskland, danskheden syd for grænsen og dens vilkår, det udenrigspolitiske forhold mellem Danmark og Tyskland, de for Flensborg Avis så vigtige personer Jacob Kronika og Ernst Christiansen samt de holdninger, der fandtes i nationale og konservative kredse i Danmark. Endelig får man en forståelse af den velvilligt afventende holdning mange i Danmark i midten af trediverne indtog over for Adolf Hitlers Tyskland, hvilket ikke er så ringe en bedrift, al den stund den afvisende forargelse, som er så nem, jo ikke giver en tilfredsstillende forklaring. Men tilbage til avisen i Flensborg: Efter folkeafstemningerne i 1920, hvor Flensborg jo forblev tysk, havde Flensborg Avis måttet vælge, om man skulle flytte nord for den ny rigsgrænse eller forblive i byen. Da man som følge af afstemningsrøret havde set danskheden blive styrket i det såkaldte Mellemslesvig, og da redaktør Ernst Christiansen og flere andre ledende danske endnu håbede på en mulighed for, at også resten af Sønderjylland kunne vende 96

3 hjem, valgte man at blive. Dette håb styrkedes i løbet af 20 erne, da opløsningen af det tyske samfund nåede nye højder. Også holdertallet syd for grænsen steg i disse år og toppede i 1924 med 2000 holdere (det kan i øvrigt nævnes, at der ud over Flensborg Avis fandtes en t ys ksproget dansk presse som toppede i 1923 med et samlet oplag på over ). Dertil kom, at de dansktalende, der var syd for grænsen, ville blive ladt helt uden et dansksproget dagblad, hvis avisen flyttede. Beslutningen om at blive var dog ingenlunde ligetil. Med den ny rigsgrænse blev avisen afskåret fra det meste af sit naturlige opland, som var det såkaldte Nordslesvig især Tønder-egnen. Seks syvendedele af avisens holdere boede nord for den ny grænse. Bag avisens beslutning om at blive lå dens, og især Ernst Christiansens, hele indstilling til det at drive dansk avis syd for grænsen: Det var ikke for avisens fremgangs skyld, ej heller for egen vindings skyld, men for den sønderjyske danskheds skyld. Avisarbejdet sås egentligt som et kald. En tid viste det sig ligefrem at være en fordel at have de fleste annoncører og holdere i kongeriget: Mens den tyske mark var stort set værdiløs, var det godt at have de fleste indtægter i gode danske kroner. Omvendt da den tyske mark senere styrkedes, mens den danske krone i 1933 devalueredes, hvilket gav avisen alvorlige problemer på trods af en i øvrigt sund forretningsførelse. Flensborg Avis holdere boede altovervejende i Nordslesvig. Efter genforeningen i 1920 påbegyndtes så småt en aviskrig nord for grænsen, idet de gamle partiløse købstadsblade nu fik følgeskab af den danske partipresse, der udvidede i det genvundne land. Kappestriden skærpedes særligt fra 1929, da Berlingske Tidende begyndte at udgive den konservative Jydske Tidende og postede op mod en million kroner i foretagendet bl.a. for at kunne underbyde de andre sønderjyske aviser. Af nationale grunde blev der i begyndelsen taget en smule hensyn til Flensborg Avis, der på Tønder-egnen udkom under navnet Vestslesvigs Tidende, således at ingen virkeligt søgte at mase sig på i Tønder, men dette ændredes føleligt i 1933, da Flensborg Avis egen lokalredaktør, Tycho Filskov, åbnede sin egen avis, Tønder Amtstidende, hvorefter den øvrige 97

4 presse også så sig foranlediget til at byde ind på markedet. Senere i 33 åbnede Jydske Tidende en lokalredaktion i Tønder, og fra 1936 tog også Venstre-avisen Vestkysten og H. P. Hanssens avis Hejmdal kampen op. I Ernst Christiansens øjne var der tale om noget nær udansk optræden fra Tycho Filskovs side; han svækkede ganske enkelt danskheden ved sin splittende fremfærd. Ernst Christiansen mente oprigtigt, at alle danske burde tænke på helheden i stedet for på deres egne snævre dagsorden. Ernst Christiansens indstilling og livssyn, der i høj grad også kan siges at være Flensborg Avis, udtrykte sig i løsenet»front og bro«. Udtrykket dækkede over»national selvhævdelse og mellemfolkelig forståelse«. Ernst Christiansen anså det for de»sydlige forposters«opgave at være netop fo rpo ster danske som nordiske over for Tyskland. Tysk pres på Danmark og danskheden skulle mødes med en enig front, ligesom man frit skulle hævde sin danske egenart og den danske hjemstavnsret i Sønderjylland helt til Danevirke. Til gengæld var det også sønderjydernes og især det danske mindretals opgave at tage gode træk ved tysk kultur til sig og videreformidle disse til Danmark og Norden. Ved således både at hævde sin egenart og lade sig berige udefra ville Danmark efterfølgende selv kunne berige udlandet.»front og bro«var for Ernst Christiansen ikke bare en måde, hvorpå de danske syd for grænsen kunne overleve det var det også men det var vitterlig ment som en måde, hvorpå man kunne gå foran i en ægte mellemfolkelig forståelse.»front og bro«-løsenet var tæt beslægtet med grundtvigske tanker og således også tæt beslægtet med højskolemanden C. P. O. Christiansens»nynordiske«tanker; C. P. O. Christiansen blev da også flittig bidragyder til Flensborg Avis. Den nynordiske tanke opstod kort fortalt som modvægt mod den tilsyneladende meget livskraftige tyske nationalsocialisme med dens hedensk-germanske værdier; lige så livskraftigt skulle Nordens modsvar være, men det var kristent-nordisk og var frihed, hvor den i Tyskland fremherskende»romerske ånd«var tva ng. Ernst og C. P. O. Christiansens tanker om henholdsvis»front og bro«og nynordisme påvirkede gensidigt hinanden. 98

5 Ernst Christiansen udviklede sine tanker om»front og bro«fra slutningen af 1920 erne; altså først efter at det stod klart, at 1920-grænsen ikke ville blive omgjort i nogen nær fremtid. Flensborg og resten af Sønderjylland skulle forblive på tyske hænder en rum tid endnu, og det var vel at mærke ikke Tysklands skyld denne gang, men Danmarks. Heraf kom det nærmest som en nødvendighed, at man gentænkte sit forhold til Tyskland. Det har tidligere været antaget, at løsenet om»front og bro«kun var taktisk betinget, ligesom det af og til i litteraturen har været antydet, at»bro«-delens følger, nemlig forsøget på efter 1933 at se noget godt i nationalsocialismen, byggede på en egentlig sympati hos Ernst Christiansen for det nazistiske tankegods. Begge dele afvises grundigt af René Rasmussen. Ønsket om både at gøre front og bygge bro var ærligt; og Ernst Christiansens påståede nazistiske sympatier bygger alene på hans respekt for det enkelte folks ret til at vælge sin egen vej parret med en vilje til at forsøge at finde noget godt heri. Det var for så vidt Ernst Christiansens vilje til mellemfolkelig forståelse, der drev ham til at omtale de gode sider af den nazistiske ideologi men mere herom senere. René Rasmussen viser desuden, hvorledes denne forestilling om en særlig sønderjysk opgave ingenlunde var opfundet af Ernst Christiansen, men derimod byggede på en lang tradition gående tilbage til A. D. Jørgensens tale om både at bygge dige og bygge bro; dette er således den drivende tanke i Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie, hvor der jo både berettes om Danevirke og om kristendommens indførelse. Det skal tilføjes, at tanken om samtidigt at gøre b åde front o g bro hos Ernst Christiansen fandt en fin ligevægt. Ernst Christiansen undgik hvilket sjældent ses i dag at give»bro«-delen overvægt, ligesom han, der dybest set mente, at Danmark havde ret til landet ned til Danevirke, heller ikke gav»front«-delen overvægt. Selvom Ernst Christiansen ønskede mellemfolkelig forståelse og inderligt håbede, at det nyoprettede Folkeforbund ville kunne medvirke hertil, og selvom han, bl.a. pga. sin egen tvungne deltagelse i Første Verdenskrig på tysk side, så afgjort afskyede krigen, var han ikke pacifist så langt fra. Ernst Christiansen mente, at selvforsvaret måtte gå forud for alt. Danmark skulle 99

6 forsvare sig for enhver pris»broen«var ikke for hvem som helst; det skulle være os selv, der vogtede broen, og ville nogen tvinge sig vej derover, skulle»fronten«træde til. Den danske»forsvarspolitik«, der førtes i trediverne, var ham til stor sorg. På samme måde var Ernst Christiansen ganske uvillig til at sjakre med danskhedens hjemstavnsret ned til Danevirke. Men hvori bestod så Ernst Christiansens»fascination«af nationalsocialismen? Ja, først skal det måske lige påpeges, at»forskningen«på dette område indtil nu stort set har indskrænket sig til nogle løse iagttagelser. Således har J. P. Noack i sit ellers fortjenstfulde værk Det danske mindretal i Sydslesvig mere end antydet, at Ernst Christiansens nationale holdninger lå klos op ad nazismens. Eksempelvis fremhæver Noack, at Flensborg Avis engang i 1920 optog et læserbrev om jødesammensværgelse, hvortil Ernst Christiansen havde svaret, at det var beklageligt, at unationale folk (herunder enkelte jøder) havde styret Danmark i årene op til Genforeningen, men at man jo skulle huske på de jødiske kredse, der havde givet fædrelandet»nogle af dets mest varmtfølende mænd«. Dette indhold var ifølge Noack»hadsk«. En så uvenlig læsning er i sig selv problematisk; værre bliver det af, at man i Ernst Christiansens øvrige skriverier ikke finder bare antydningen af jødefjendtlighed. Tværtimod er det tydeligt, at netop nazisternes fanatiske antisemitisme var noget af det, han afskyede ved denne ideologi. René Rasmussen afslører meget fint Noacks pinlige overfortolkninger. Men tilbage til»fascinationen«: Før 1933 er der ingen tvivl om, at Ernst Christiansen anså nazismen for at være en både ubehagelig og farlig strømning. Fx skrev han i april 1932 følgende i en leder efter Hitlers besøg i Flensborg: [Hitler og hans underførere] kalder ( ) på hadet i samme åndedræt som de taler om samling. Med mægtige blæsebælge søger de at blæse hadet hvidglødende mellem folkets enkelte dele og mellem folkeslagene. Det er ikke mærkeligt, at mange frygter for, at det ikke er virkelig samlingsånd, men simpelt hen en besættelse, der nu går gennem Tyskland, og at de med uhygge tænker på, hvad denne kan føre til for Tyskland og for verden, for os alle. (S. 184). 100

7 Også de øvrige førende penne på Flensborg Avis så med modvilje på nazismen; således også Tage Jessen, søn af Jens Jessen, der skrev i Der Schleswiger, der udkom som et tysksproget tillæg til Flensborg Avis. Her sammenlignede han i januar 1933 kommunismen og nazismen og udtalte, at de to strømninger»intet positivt«havde udrettet (s. 184). I øvrigt skal det bemærkes at Flensborg Avis almindeligvis var tilbageholdende med at udtale sig om indre tyske forhold, herunder tysk politik. Efter 1933 var der en naturlig forskrækkelse over nazisternes hårde fremfærd, men da det ny styre efterhånden udsendte lidt mildere toner, begyndte Ernst Christiansen at bemærke de gode ting i nazismen, som han efter nogen tid også mente Danmark kunne bruge dele af. Disse ting er vel at mærke hverken jødefjendtligheden, koncentrationslejrene, ufriheden eller førerstaten, men derimod den (i brede kredse) ægte folkelige begejstring, viljen til national samling og viljen til national selvhævdelse uden at fratage andre nationer deres livsret. Det sidste lyder unægteligt underligt for eftertiden, men før Nürnberglove, Krystalnat,»eutanasi«, verdenskrig og folkedrab måtte tingene nødvendigvis tage sig anderledes ud. Hitler understregede flere gange nazisternes oprigtige ønske om at respektere andre folks livsret, og i begyndelsen så det da også ud til, at det ny styre havde tænkt sig at give det danske mindretal frie kår rent kulturelt set. Som Ernst Christiansen understregede det i sin årsmødetale i 1933, så havde de danske det folkeligt set friere i 1933 end i Ja, krigen ud havde det danske arbejde på sin vis bedre vilkår end under Første Verdenskrig, da man dengang end ikke måtte tale dansk ved møderne. Man skal heller ikke glemme, at Ernst Christiansen ø ns kede at tro på, at nazismen kunne vise sig som noget godt, og at han ved igen og igen i sin avis at fremholde nazisternes egne velmenende udtalelser nærmest som en besværgelse også søgte at holde nazisterne selv fast på deres løfter. Der er altså ikke bare tale om naivitet, men også om en vis taktik. Denne dobbelthed i Ernst Christiansen»fascination«har René Rasmussen også øje for, hvilket flere i samtiden ikke havde, bl.a. flere af bladets holdere i kongeriget. 101

8 Nord for grænsen var meningerne nemlig stærkt delte, og nogle fandt, at Ernst Christiansens beroligende ord om nazismen var på deres plads, mens andre var rasende over denne angivelige nazivenlighed. Bl.a. Tysklands oprustning og dets uafklarede forhold til den dansk-tyske grænse fik Ernst Christiansen til med større hyppighed at advare kollegerne i Danmark mod at udæske Tyskland, hvilket viser, at han har haft en god fornemmelse af det ny Tysklands truende væsen. I forlængelse heraf begyndte Ernst Christiansen fra også stærkere at opfordre Danmark til at styrke sit militære forsvar. Samtidig hermed advaredes Tyskland mod overmod, mod at gå længere end hvad der kunne betragtes som berettigede krav. Fra 1938 var Ernst Christiansen helt klar over, at enhver brobygning ville blive misbrugt af Tyskland som en indfaldsport. Samtidig var Ernst Christiansen også blevet mere opmærksom på det særdeles skadelige i den totalitære stats ufrihed og understregede nu oftere den nordiske frihed i sine artikler. Jødehadet, som Flensborg Avis altid havde foragtet, kunne der ikke ligefremt tages afstand fra, og det gjaldt jo i det hele taget, at det var sværere at udtale sig imod styret end for. Dog bragte bladet i februar 1936 en udtalelse af den ekspatrierede forfatter Thomas Mann, der om nazisternes jødehad havde udtalt, at det også var et had»imod Europa, et had imod enhver højere stående tysker, det drejer sig om et had mod den vesterlandske kulturs kristelig-antikke fundamenter.«(s. 448). Det står klart, at Ernst Christiansen aldrig bifaldt nazismen som sådan, og at han i anden halvdel af trediverne havde erkendt, at der snarere var grund til at frygte den end til at lære af den. Mere hold er der i antagelsen om Jacob Kronikas sværmeri for nazismen. Kronika, der også var flensborger, var Berlin-korrespondent for Flensborg Avis og tillige for først Dagens Nyheder og siden Nationaltidende (begge København). Kronika havde et mere letantændeligt sind end Ernst Christiansen og lod sig i nogen grad rive med af nazismens storslåede udfoldelser. Således udgav Kronika allerede i 1933 bogen Revolution Roman om Hitlers Tyskland, der skildrede unge venstreorienterede kunstneres voksende begejstring for den»nationale revolution«. Romanen åbnede siden mange døre for Kronika i Berlin. 102

9 To ting holdt han dog fast i, nemlig sin danskhed og sin kristentro, og netop dette gjorde, dels at han i første omgang fastholdt en vis skepsis, og dels at han snart igen erkendte sin fejlvurdering samt erkendte nazismens egentlige væsen: Allerede fra mindskedes antallet af begejstrede beretninger fra Kronikas hånd, og meddelelser om fx Nürnberg-lovene og om folk, der sendtes i koncentrationslejre for kritiske ytringer, meddeltes blot tonløst. Især da Kronika, som fx ved et møde i Berlin i april 1935, oplevede hvordan nazismen som en slags hedensk-germansk kult borttrængte det kristne Tyskland, vaktes hans bekymring. Kronika fulgte kirkekampen tæt og kom siden i kontakt med den nærmest illegale Oxford-bevægelse, hvor han også mødte folk med viden om koncentrationslejrene. Med tiden kom Kronika til bogstavelig talt at betragtede nazismen som den Onde selv. Kronikas tilstedeværelse i Berlin fik i øvrigt stor betydning både for Flensborg Avis og for det danske mindretal. Det var ikke sjældent, at traditionelle slesvigholstenske kredse nu i nazistiske gevandter på ledende poster i Slesvig-Holsten søgte at skade Flensborg Avis; især bladets åbenmundede genmæle imod myndighedspersoners overgreb mod mindretallet og imod tyske»grænseflyttere«forekom slesvig-holstenerne at være forstyrrende. Disse kredses evindelige hetz mod både danskheden syd for grænsen, de danske myndigheder nord for grænsen og mod grænsens beliggenhed i det hele taget udgjorde en stor trussel mod det danske Sønderjylland og mod Danmark selv. Uden Kronika i Berlin med kontakt til de rette folk havde slesvig-holstenere og grænseflyttere givetvis haft lettere ved at påvirke den officielle linje. En af Kronikas triumfer var fx at få stoppet en af nazistpartiet NSDAP s egne udgivelser, nemlig et af de såkaldte Schulungsbriefe, der i dette tilfælde indeholdt den»oplysning«, at der var tyskere i Nordslesvig (mere end dobbelt så mange, som der virkelig var), og at disse i»store områder«udgjorde et flertal, og at der brugtes»danske voldsmetoder«for at tvinge dem fra hus og hjem. Dette var vel at mærke i foråret 1938, hvor der samtidig var en tysk pressehetz mod Tjekkoslovakiet, tydeligvis med det formål at retfærdiggøre en snarlig aktion af en eller anden art og ville Danmark så stå for tur? Skulle 103

10 grænsen nu flyttes nordpå igen? Men efter energisk indsats fra Kronikas side blev redaktøren af dette Schulungsbrief arresteret og de resteksemplarer beslaglagt. Begrundelsen var, at skriftets indhold var belastende for»forholdet mellem de to nabolande Tyskland og Danmark«(s. 751). Dette var også en sejr over de hjemlige slesvig-holstenere, da det utvivlsomt var fra dem, disse»oplysninger«stammede. En af disse, Ernst Schrøder, var i øvrigt dansk statsborger, men på trods af de påståede»danske voldsmetoder«kunne han uhindret af de danske myndigheder i tysk presse sprede løgne om forholdene nord for grænsen. Ernst Schrøder optræder ofte i Front og bro altid i gang med at smede rænker og søge at stække Flensborg Avis, kneble mindretallet og flytte grænsen. Kronika fik altså noget ud af sin tilstedeværelse i Berlin han spillede»spillet midt i fjendens lejr«, som han selv udtrykte det. Men han var selv klar over, at man naturligvis ikke kan få noget ud af»fjenden«spille hans spil hvis man ikke giver noget igen og spiller med. Som korrespondent både til Flensborg Avis og Nationaltidende og han gik for at være en af de dygtigste danske korrespondenter i Berlin var det største aktiv for tyskerne naturligvis, at han skrev positivt om udviklingen i Det tredje Rige. Som journalist i det nazistiske Tyskland var det i parentes bemærket slet ikke muligt at skrive direkte kritisk eller fjendtligt, for hvis man gjorde, så ville man ganske hurtigt blive sendt ud af landet. For Kronika kunne repressalierne blive endog mere ubehagelige, idet han jo var tysk statsborger. I begyndelsen var det ikke så stort et problem for Kronika, al den stund han lod sig rive med. Men også siden hen måtte Kronika skrive pænt eller i det mindste neutralt om forholdene. Men det er klart, at jo pænere, der blev skrevet om forholdene, des mere ville Kronika også i det lange løb få ud af kontakterne i embedsapparatet. Nu var det dog ikke alene Kronikas evne til på rette sted at påvirke rette vedkommende, der lod Flensborg Avis slippe gennem nazistisk ensretning og krig, om ikke helskindet så dog med skindet på næsen, for uden de rette argumenter kunne det ikke have ladet sig gøre. René Rasmussen viser, at der var en række argumenter, der gang på gang fremførtes over for de tyske 104

11 myndigheder: Dels at Flensborg Avis, idet den jo henvendte sig til et dansk og derfor også til et skandinavisk publikum, var en slags udstillingsvindue for Tyskland; hvis avisen tvangsnazificeredes eller indskrænkedes stærkt i sit virke (eller måske ligefrem lukkedes), ville Norden få syn for sagn, og Tyskland ville få endnu sværere ved at skabe og opretholde et godt forhold til Skandinavien. Hvis avisen derimod fik lov at fungere relativt frit, kunne Tyskland bedre hævde, at forholdene slet ikke var så ufri i Tyskland, som det ellers blev påstået; og dels at avisen på baggrund af sit løsen om»front og bro«, gjorde sit til i Norden at bringe saglige artikler om det ny Tyskland. Dette også for Tyskland nyttige arbejde ville lide skade, hvis avisen led skade. Disse argumenter virkede. Desuden kan det ses, at de tyske myndigheder på grund af avisens danske sprog har betragtet dens eventuelle»skadevirkning«over for et tysk publikum som meget begrænset. Omvendt så myndighederne med stor alvor på avisens billeder, som jo var umiddelbart forståelige, samt på avisens tysksprogede tillæg Der Schleswiger, som også blev forbudt i Netop forbuddet mod Der Schleswiger skabte en meget tyskfjendtlig stemning i Danmark, og de tyske myndigheder slog bak og tillod Flensborg Avis at udgive et månedshæfte med samme navn. Det ses altså, at forholdet til Danmark og Norden betød noget for Tyskland, og at dette smittede af på Flensborg Avis. Selv efter besættelsen af Danmark kan det have betydet noget for Tyskland at opretholde et rimeligt forhold til Danmark, idet man jo i Danmark havde gennemført en såkaldt»fredsbesættelse«og nu opretholdt et samarbejde med en i princippet selvstændig dansk regering. Dog forværredes avisens forhold markant efter krigens udbrud og især efter besættelsen af Danmark. Herefter havde de lokale tyske kræfter friere spil over for Flensborg Avis, og det var blevet sværere at hente hjælp i Berlin. Således lykkedes det slesvig-holstenske kræfter efter flere forsøg at få de tyske myndigheder til at afsætte Ernst Christiansen i Efter krigens udbrud og især efter besættelsen af Danmark og Norge havde Tyskland ikke helt samme behov for at sikre sig et godt ry i Skandinavien og det øvrige Europa det var røget alligevel. 105

12 Hvor avisen i midten af trediverne kunne tage skarpt til genmæle både mod tyske grænseflyttere og nazistiske embedsmænd, holdt Gestapo i fyrrerne skarpt øje med hver eneste notits, og selv almindelige dansknationale udsagn blev noteret. I den totale krigs tid blev selv neutralitet opfattet som statsfjendtlig. Tidligere havde Flensborg Avis ofte kunnet lægge afstand til de officielle meddelelser ved at skrive»ifølge tyske meldinger«og lignende, men den gik ikke i 1941, hvor avisen havde gjort det ved en af de sædvanlige meldinger om mishandlinger af»folketyskere«rundt om i Europa, denne gang i Jugoslavien. Dr. Dürr fra propagandaministeriet klargjorde, at det var»fuldstændig udelukket, at en i Tyskland udkommende avis ikke gør sådanne udtalelser til sine egne, men derimod betegner dem alene som tyske påstande«(s. 881). Avisens journalistik blev altså tæmmet uden dog at blive nazistisk, hvilket fx ses af, at man afholdt sig fra positiv omtale af krigen mod Sovjetunionen undtagen når Finland omtaltes! Det var tydeligt, at krigen ikke var mindretallets krig. Engelske flyvemaskiner omtaltes heller ikke som»fjendtlige«, men blot som»engelske«, hvilket var ganske usædvanligt. Der er i Front og bro gentagelser sine steder, og der er lange udredninger om fx avisens økonomi, som kunne have været kortet betydeligt ned af hensyn til den almindelige læser, uden at udredningen derved ville lide skade, selvom et værk som dette naturligvis også skal udrede bladets opsætning, udstyr, oplag, konkurrence og redaktionelle overvejelser. Samlet set er det dog et overordentligt spændende værk, René Rasmussen her har fremlagt, og det kan anbefales til alle, der stadig gerne vil vide mere om danskheden i det omtumlede grænseland, og ligeledes til folk der sluger alt, hvad der har med Anden Verdenskrig og dens mange dilemmaer at gøre. Dertil kommer, at fremstillingen er velskrevet (med forsvindende få sprogfejl); og så er der skrevet med både indføling og lune. Således får man også ved læsningen en meget fin skildring af de vigtige personer. Ernst Christiansens på en gang poetiske sind, stærke karakter og helt utrolige sejghed i sit utrættelige arbejde for avisen og derigennem for Danmark får man et godt indtryk af. Også Jacob Kronika skildres fint. 106

13 Til dem, der måske nu egentlig gerne ville læse bogen, men tænker, at den nok er lidt for lang, kan det lige siges, at man godt ville kunne nøjes med at læse udvalgte kapitler, idet der ofte gentages eller samles op, om man vil og idet fx de økonomiske og pressetekniske sager er holdt i kapitler for sig, som man altså kan gå let hen over, hvis det ikke er det, der optager én. Så det er bare med at komme i gang. Adam Wagner Budstikken. Nyt om dansk-nordisk sprog og sprogrøgt. Tidsskrift; fire numre årligt; siden København. ISSN Årsabonnement: Kr. 75,00. Hjemmeside: Tidsskriftet kan bestilles ved henvendelse til Loránd-Levente Pálfi: tlf ; e-post B udstikken, som udgives af Modersmålskredsen, er et forfriskende, ja, tiltrængt nyt tidsskrift. I tider som disse, hvor det ene engelske ord efter det andet møver sig ind, og hvor de højere uddannelser i stigende grad går over til ligefrem at undervise på engelsk, samtidig med at flere også journalister og politikere får sværere ved at udtrykke sig klart og alsidigt på dansk, må det siges at være på sin plads med et blad, der forsøger at råbe os op. Budstikken er både om sprog (dansk og nordisk) på et mere fagligt stade og om sprogets tilstand og brug. Budstikkens mål er klart at få alle os, der taler og skriver dansk, til at bruge det o veralt, til at bruge det med o mtanke og til kort sagt fortsat at lade dansk bestå som et fuldstændigt, righoldigt kultur- og videnskabsbærende sprog. Redaktørerne vil være faste læsere af Nomos bekendt, idet de alle tre har bidraget hertil: Ansvarshavende redaktør er Arild Hald Kierkegaard (der bidrog til Nomos 3:1), dertil kommer Christian N. Eversbusch (Nomos 4:1 og 5:1) og Loránd-Levente Pálfi (Nomos 5:1). 107

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004.

Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. Private personarkiver Arkiv P 357 Rudbeck, Frederik, rejseinspektør, landssekretær, Grænseforeningen, 1916-2004. afl. jr. 1994/P 469. 1920-93. Breve... 8 pk. Anm.: Brevene 1947-93 er kronologisk ordnet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber

Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber Respekt Kvinder der vinder Fodboldhistorie 1887-2013 Lennart Weber 1 Illustrationskilder Foto på omslag: Anders Kjærbye. Desuden har Scanpix

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 1 Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Prædiken til 4. s. efter påske

Prædiken til 4. s. efter påske 1 Prædiken til 4. s. efter påske 5 - O havde jeg dog tusind tunger 300 Kom sandheds Ånd 249 Hvad er det at møde 492 Guds igenfødte 439 O, du Guds lam 245 v. 5 på Det dufter lysegrønt 234 Som forårssolen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19

Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Tekster: Sl 103,1-13, Gal 5,[16-21]22-25, Luk 17,11-19 Salmer: Lem 9.00 751 Gud ske tak og lov 508 Bryd frem mit hjertes trang 492 Guds igenfødte 404 Lover Herren Vejby 10.30 8 Om alle mine lemmer 12 Min

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

esvigs danske historie

esvigs danske historie esvigs danske historie Tekst- og billedredaktion: Lars N. Henningsen Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 62 Flensborg 2009 Indhold Indledning 9 Hvad er Sydslesvig

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff

Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Friluftsmødet i Garding søndag den 7.juni 2009 Tidligere minister og medlem af 6-mandsudvalget Torben Rechendorff Sådan dybest set er det en hel god dag at holde årsmøde på. Søndag den 7.juni 2009. Jeg

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Lykønskninger til S.C.K. 50 år

Lykønskninger til S.C.K. 50 år Lykønskninger til S.C.K. 50 år Jeg ønsker Sønderborg Cykle Klub hjertelig tillykke med 50-års jubilæet. I mange år har cykleklubben været samlingsstedet for unge og gamle, der har dyrket denne friske og

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23. 12-2015 side 1 Prædiken til julesøndag 2015. Tekst. Matt. 2,13-23. Verdens skæve gang. Det gør ondt i sjælen at læse og høre denne tekst om barnemordene i Betlehem. Betlehem som vi har forbundet med julens

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere