QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS!"

Transkript

1 QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! en kort guide til praktisk brug af elevbogen Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogen indledes med en teoridel, som præsenterer eleverne for relevant baggrundsviden om avisen som medie, men som også går tæt på journalistikkens fagbegreber. Herefter præsen teres udvalgte journalistiske genrer, som klæder eleverne på til både at læse og forstå avisartikler, samt giver anvisninger til deres egen journalistiske skrivning. Samlet set får eleverne dermed redskaber til at forstå avismediets betydning i samfundet, dets placering i for hold til øvrige nyhedsmedier, samt forståelse af de enkelte genrers funktioner. Bogen er relevant både som forberedelse til projektforløb hvori journalistik indgår, i forbindelse med den daglige undervisning og som FSA-prøveforberedelse. Bogens 1. del kan med fordel tilrettelægges som et samarbejde mellem dansk og samfundsfag. Samfundsfagslæreren kan støtte dansklærerens arbejde ved sideløbende at arbejde med dansk politik, kilder og segmenter i befolkningen. FLAP-IKON Dette ikon betyder, at eleven skal åbne bogens flapper og følge vejledningen før, mens og efter artiklen læses. Vejledningen støtter det systematiske arbejde med læseforståelsen. Flappernes opgaver kan løses mundtligt fælles i klassen eller mundtligt/skriftligt i små grupper. Flapperne kan også bruges som redskab til supplerende artikler. K O P X I K A R KOPIARK-IKON Dette ikon betyder, at artiklen findes med original layout i lærervejledningen. Udover artiklerne er der bagerst i lærervejledningen også fortrykte notatark, der kan bruges som støtte til elevernes analyse og forståelse af artiklerne. Arkene kan desuden bruges, som støtte i elevernes egne skriveprocesser. Endvidere er der er arbejdsark med forslag til relevante veje i en sproglig analyse af artikler, samt oversigter over avisens genrer, der giver både lærer og elever overblik over genrernes særlige karakteristika. 1

2 KAPITEL 1: Indledning velkommen på forsiden og hva så? Kapitlet sætter rammen for arbejdet med avisen. Selvom 50 % af de årige svarer ja på spørgsmålet»om de læste avis i går?«, er de ikke avisernes primære målgruppe. Derfor er det vigtigt at arbejde med, hvorfor klassen skal bruge tid på mediet i undervisningen. Efterprøv eventuelt oplysningen om, at de fleste nyheder stammer fra avisen. Lad eleverne gå på jagt efter historier, som er vandret den anden vej. Nyhedernes vandring følger man nemmest på nettet ledsaget af en stor stak af dagens aviser. Brug gratisaviser, bed eleverne tage dem med hjemmefra eller bestil dem til nedsat pris på Opgaveforslag: WAN-IFRA er avisernes globale brancheorganisation. De har udgivet en promotion video for pressefrihed: com/pfmovie2012. Ud fra videoen kan klassen arbejde med skriv løsopgaver om emnet: Forestil dig at leve i et samfund uden frie medier. Eller omvendt: Hvad betyder det for vores samfund, at vi har frie medier? På den måde skaber man en kontekst for kapitlet. TEMA 1: LAYOUT Selvom avisens hovedbestand er ord i spalter, er den et meget visuelt kommunikerende medie. Netop samspillet mellem billede og tekst er et væsentligt område i Fælles Mål, som man kan komme godt rundt om med avisen. Hav altid flere forskellige, trykte aviser i klassen. Vær åben overfor elevernes vurderinger af, hvad de kan lide og ikke kan lide. Udfordr deres synspunkter ud fra Maj Ribergårds og Ole Munks definitioner på side 7: Hvordan kan I på denne side se, hvad der hører sammen og hvad der er adskilt? Hvordan ser I, at noget er»ens«og noget er»forskelligt«(fx annoncer og artikler)? Opgaveforslag: Hvert år kårer avisbranchen»årets avisside«. Vindersiderne og bedømmelseskriterierne finder du her: Vælg ud fra dagens aviser en avisside, som I vil nominere til prisen. Formuler argumenter for jeres valg og fremlæg nomineringen for klassen med brug af fagudtryk (side 8-9). Afslut med ved afstemning at kåre»dagens avisside«. 2

3 Opgaveforslag: Noter stikord, mens I lytter en nyhedsudsendelse i radioen. Formuler rubrikker og underrubrikker som kan bruges i avisartikler om dagens nyheder. Tal efterfølgende i klassen om hvilke rubrikker og underrubrikker, som I synes fungerer bedst og lav retningslinjer for, hvad der kendetegner en god rubrik og underrubrik. Særligt om layout af artikler ved afgangsprøverne: Indtil andet eventuelt bliver vedtaget, må eleverne ikke bruge deciderede layoutprogrammer ved FSA/FS10. Men moderne tekstbehandlingsprogrammer kan også komme langt. Netop i opgaver med avisgenrekrav har det stor betydning, at eleverne forstår at kæde teksten i opgavebesvarelsen sammen med layoutet. I en avisartikel vil det typisk betyde: Opsætning af brødteksten i spalter og bevidst brug af typografi til at signalere rubrik, underrubrik, byline, mellemrubrikker og elementer som fx fremhævede citater. Lad eleverne efterligne avisartikler fra den virkelige verden i det samme tekstbehandlingsprogram, som de skal bruge til prøven, hvor eleverne tvinges ud i et specifikt layout. Gerne ud fra skabeloner hentet fra»det virkelige liv«. Lad også eleverne lege og skabe deres eget. Afhold»konkurrencer«o.l. Endelig er det naturligvis vigtigt at orientere sig selv og klassen om de formelle krav der er beskrevet i prøvevejledningen. Link til fagkonsulenternes side: KAPITEL 2: Avistyper og pressehistorie en avis er ikke bare en avis Pressehistorien perspektiverer arbejdet med og forståelsen af avisen som medie. Overordnet handler det om mediets troværdighed kontra dets loyalitet overfor læserne. I hvilken udstrækning er avisens nyhedsdækning og baggrundsstof farvet politisk? Sammenlign evt. i klassen de trykte aviser med de mere holdningsprægede netaviser som 180 grader, Modkraft og Den Korte Avis. DR må som licensbetalt tv-station ikke være politisk farvet. Aviserne modtager også statsstøtte, men har større frihed selvom deres dækning også er afbalanceret. Perspektiver evt. den danskfaglige analyse af forsiderne på side i dette lys: Hvordan kan man gennem formidlingen vinkling, layout osv. se, hvilken»farve«aviserne har. 3

4 TEMA 2: Webaviser Det er sandsynligt, at eleverne som»digitale indfødte«intuitivt har nemmere ved at navigere i en webavis end i den trykte. Webavisernes mangfoldighed af udtryksformer gør, at der er»mere for enhver smag«. Den nemme adgang til at kommentere artikler og interaktiviteten i det hele taget vil sikkert tiltale de fleste elever. Den danskfaglige opgave består i at åbne elevernes øjne for, hvilke virkemidler de forskellige nyhedsplatforme i det hele taget bruger. Og hvordan det påvirker indholdet af selve nyhederne. Hvad er forskellen på den tilsyneladende samme nyhed oplæst i radioavisen, set på nettet og læst i avisen? På forklarer chefredaktør Anne-Marie Dohm fra Nordjyske i en kort video, hvilke typer nyheder mediehuset bringer på de forskellige medieplatforme. KAPITEL 3: Avisens indhold et skræddersyet tag selv bord Avisens opbygning må forventes at være fremmed for de 50 % årige, som ikke svarer ja til at have læst avis i går. Derfor er det nødvendigt med en grundlæggende gennemgang af, hvad en avis består af. Det kræver, naturligvis, at man har masser forskellige aviser i klasseværelset. Først skal eleverne forstå opdelingen i redaktionelt (artikler) og kommercielt (annoncer) stof i avisen. Find eksempler på begge dele i en avis. Derefter er det væsentligt, at eleverne forstår opdelingen af information og opinion. Lad evt. eleverne sidde med hver deres avis, og bed dem finde eksempler på både informations- og opinionstekster. Det er en god øvelse at sortere avisudklip på to opslagstavler i klassen en til INFORMATION og en til OPINION. Tavlerne kan også bruges til opgave 5 og 6 på side 24. Arbejdet med avisens opbygning skal følges op med egentlig brug af avisen. Frilæs fx avis som en fast aktivitet over en periode, sådan at eleverne ikke bare får kendskab til dens opbygning, men også oplever hvordan opbygningen fungerer. Opgaveforslag: I sportsjournalistik brydes den skarpe grænse mellem information og opinion. Læs dagens sportssider og find eksempler på dette. Hvorfor accepteres det mon i denne genre? Og hvorfor er det vigtigt, i øvrigt, at holde denne skillelinje? 4

5 KAPITEL 4: Vinkling I al nyhedsjournalistik er vinkling et uhyre centralt begreb, som gemmer nøglen til elevernes kritiske forståelse af medierne. Derfor er det vigtigt at bruge god tid på begrebet og gøre det til en vane at spørge,»hvilken vinkel er historien fortalt fra«? På er en grafisk illustration og et godt skoleeksempel på, hvad en vinkel er. Underrubrikker fra artikler om Rasmus Seebach, elevbogen side 25, findes under EKSTRA, Til læreren. Opgaveforslag: Opgaven på side 27 kan gentages ud fra forskelligt indhold: Lav et interview med en gruppe elever om deres fritidsinteresser, men klassen tager noter og bagefter formulerer mulige vinkler på interviewet. Eller foretag øvelsen med et kendt eventyr. KAPITEL 5: Nyhedskriterier og prioritering Nyhedskriterierne i avisen er»arketypiske«for nyhedsmedierne, og arbejdet med dem har dermed stor overførselsværdi til undervisningen i medier over en bred kam. Når eleverne har forstået de klassiske fem, kan man evt. bruge tid på alternative nyhedskriterier, som beskrevet i lærervejledningen, side Arbejdet kan suppleres med, at eleverne formulerer deres egne kriterier som en innovativ øvelse, der bevidstgør dem om, at de som medieforbrugere kan forholde sig aktivt til nyhedsmedierne og ikke blot lade sig»nøje«med det eksisterende udbud. Også på mediemarkedet eksisterer udbudefterspørgselsmekanismerne: Hvis vi som medieforbrugere ikke aktivt efterspørger et alternativt medieudbud, får vi det, som medierne på godt og ondt beslutter, vi skal have. TEMA 3: Journalistisk sprog og stil Kopiark 1»Zoom ind på sproget«støtter eleverne i at undersøge avisartiklers sprog og stil under og efter læsning. Indsigten i journalistikkens sproglige virkemidler kan eleverne overføre til deres egen skriveproces. Læs derfor mange artikler med eleverne og sæt fokus på sproget og de journalistiske virkemidler. 5

6 Sproget i avisen skal kunne forstås af (næsten) alle. Det skal være enkelt bygget op og renset for unødvendige fremmedord. Skrivestilen afhænger af genren, målgruppen og emnet. At skrive journalistisk er et håndværk, som tager flere år at lære. Derfor er det høje krav at stille, når vi til FSA/FS10 udbeder os opgavebesvarelser skrevet i de journalistiske genrer. Kravene skal selvsagt ikke stilles for at uddanne eleverne til journalister. Men indsigt og en vis kunnen på området hjælper eleverne i mange situationer. Indsigten skal bruges til at afkode og»gennemskue«dels retorik i opinionsgenrerne og dels vurdere, om der er belæg for journalistiske historier, fx»dramatisk fald i antallet af «. Hvori består det dramatiske? Hvordan har journalisten konkluderet det osv? Kundskaberne skal bruges, fordi det at skrive kort og klart er en væsentlig øvelse, der kræver at man danner sig overblik over sit stof, sorterer og prioriterer det. Under»Videoer«på fortæller to journaliststuderende fra Syddansk Universitet kort om at skrive journalistisk. KAPITEL 6: Artiklens komposition Netop fordi journalistik er et håndværk er teksterne opbygget over skrivemodeller som nyhedstrekanten og kommodemodellen (og»featurehjulet«). Eleverne skal ikke mestre modellerne som journalister, men gennem kendskab til modellerne være i stand til at identificere genrer og blive så fortrolige med dem, at de tjener som læsestrategisk støtte i deres daglige forbrug af nyhedsmedier. Fra indskolingen og mellemtrinnet er de fleste elever blevet fortrolige med berettermodellen som den gængse både skriftlige og mundtlige fremstillingsform. Dermed skal eleverne slå en kolbøtte så at sige, når de skal vende sig til nyhedstrekanten, som er den mest udbredte skrivemodel i nyhedsmedierne. Læs mere om nyhedstrekanten i lærervejledning s Side 36: Eventyret»Klods Hans«, skrevet af H. C. Andersen i 1855, kan fx findes i Arkiv for dansk litteratur Side 37: Artiklens rubrik:»børn faldt fem meter i busulykke«. Rigtig rækkefølge: F, H, I, E, C, A, G, D, B. 6

7 KAPITEL 7: Kilder og cases Opdelingen i ekspert-, parts, og interessekilder er tilsyneladende nem og overskuelig. Et langt stykke hen ad vejen er de tre typer tydelige at kende fra hinanden, men billedet kan blive mudret afhængigt af, hvordan journalisten vælger at bruge kilderne. En tilsyneladende ekspertkilde bliver måske spurgt om sin holdning til en sag og bliver måske dermed stillet i rollen som partskilde en slags kovending, som kræver en opmærksom læser. Arbejdet med forståelsen af kildetyperne skal ikke kun udføres analytisk, men også gennem ad hoc øvelser, grebet i luften når man har en aktuel diskussion i klassen: Hvem kunne man spørge som interessekilde om dette emne? Hvad ville vedkommende måske sige? Også i samfundsfag og historie kan man arbejde med beslægtede kildebegreber. Cases vinder i alle nyhedsmedier stadigt større udbredelse som et stærkt middel til at fremme forståelsen af en kompleks sag. Det er vigtigt overfor eleverne at understrege betydningen af cases som netop et greb til formidling og ikke i sig selv dokumentation. Under»Videoer«på fortæller journalist Sarah Skarum kort om at lave interviews. KAPITEL 8: Avisens genrer et overblik Bogens fokus på avisens genrer støtter elevernes læseforståelse og egen skriveproces. Genrebeskrivelserne er ikke stringente rettesnore, som eleverne skal kunne huske udenad og til enhver tid kunne genkende. Genrerne skal derimod bruges progressivt til at understøtte elevernes forståelse og kritiske sans for mediet. Samt meget gerne deres lyst til at gå på opdagelse i avisen som medie. Netop fordi eleverne over en bred kam ikke kan forventes udenad at kunne huske alle avisens genretræk, er side udformet som en genreoversigt, som eleverne kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med genrerne. Genreoversigten kan printes ud i stort format og hænges op i klassen og/eller udleveres til eleverne. I lærervejledningen er desuden en lærerhenvendt uddybende oversigt med kendetegn for de avisgenrer, der er udeladt i elevbogen. 7

8 KAPITEL 9: Nyhedsartikler og notitser Nyhedsartiklen bliver som den arketypiske genre i nyhedsmedierne præsenteret som den første. Arbejdet med genren forudsætter at eleverne har arbejdet med nyhedstrekanten på side Genreeksemplet på side 48 er en arketypisk nyhedsartikel, med dog kun en enkelt kilde citeret. Paradoksalt nok bliver der færre og færre af den slags nyheder i den trykte avis, fordi historierne bliver bragt på nettet, hvor konkurrencen mellem medierne er på højaktualitet (mens konkurrencen mellem de trykte aviser i stigende grad er på eksklusivitet). Således vil mange af de nyhedsartikler, som eleverne støder på i de landsdækkende morgenaviser, være af typen nyhedsbaggrund. Det er en undergenre som ligner til forveksling og i danskundervisningen kan behandles på samme måde som nyhedsartiklen. Men med en bevidsthed om, at historien måske bakker op om en nyhed, som allerede har været bragt på nettet og derfor indeholder mere baggrundsstof og lidt andre kildetyper. Notitser er som sådan ikke en meget betydningsfuld genre, men ikke desto mindre er den meget læst både på tryk og på web. KAPITEL 10: Reportage Reportagen bliver traditionelt i aviskredse opfattet som»limousinen«blandt de journalistiske genrer: Den kræver tid, flid og dygtighed at skrive. Den er opfundet før de elektroniske mediers gennembrud hvilket måske forklarer, hvorfor sanseindtryk er så vigtig en bestanddel af teksten. Netop fordi reportagen er tidskrævende, er der til dagligt ikke så mange af dem i avisen, som der er nyhedsartikler og måske debatindlæg. Diskuter med eleverne nyhedsartiklens og reportagens styrker og svagheder sat overfor hinanden og hvordan de supplerer hinanden godt. Andre genrer kan indeholde reportageelementer uden derfor at være en egentlig reportage. Og journalister kan finde på at blande til fx en feature-reportage. I netop sådanne situationer er eleverne ladt i stikken, hvis de har fået opfattelsen af genrerne som stringente og autoritative. Opgaveforslag: Nyhedsartiklen»Syv danskere i gidseldrama«på side 48 kan eleverne omskrive til en reportage. Find vinklen»jeg vil fortælle at «, tal om hvilke kilder eleverne fiktivt kan interviewe og opfordr eleverne til at bruge sansninger som virkemiddel. 8

9 KAPITEL 11: Interview Interview eller interview? Der er en sproglig forbistring knyttet til ordet, fordi det både dækker over en genre såvel som journalistens arbejdsredskab og en bestanddel i andre genrer (som citater). Interviewgenren har en række undergenrer, heraf portrætinterviewet, der ikke optræder så ofte. Eleverne skal udover at være bekendte med genrens kendetegn også kunne identificere journalistens interviewteknikker for at afgøre, om det er et kritisk interview eller ej. Netop portrætinterview bevæger sig ofte på kanten til det subjektive, når journalistens iagttagelser bliver kædet sammen med fortolkninger. Her kommer elevernes forståelse af skellet mellem opinion og information på en prøve. KAPITEL 12: Læserbrev, kommentar og klumme Bogen indeholder ikke et egentligt genreeksempel på et læserbrev, som man med sikkerhed kan finde adskillige af i dagens aviser. Genren har ikke faste konventioner som de journalistiske genrer i øvrigt. At kunne skrive et læserbrev kan opfattes som både et alment og et fagdidaktisk mål, hvorfor kapitlet lægger op til, at eleverne selv øver sig i genren snarere end at læse en masse eksempler. Læserbrevets»storesøster«, kommentaren, har mere faste konventioner og den faglige udfordring er rent retorisk større i arbejdet med genren. I lærervejledningen forklares en grundlæggende argumentationsmodel som sammen med afsnittet i elevbogen om appelformer på side 33 udgør et afsæt til arbejdet med kommentaren. Det ligger indenfor den gennemsnitligt dygtige elevs potentiale på de ældste klassetrin selv at kunne skrive en kommentar ud fra genrens konventioner, hvilket også afspejler sig i mange FSA-opgavehæfter, hvor genren ofte er efterspurgt. Brug evt. notatark 3 som skrivestøtte, når eleverne skal skrive et læserbrev eller en kommentar. Klummen derimod er meget specialiseret og svær for eleverne selv at mestre. Måske qua den humoristiske klummetradition og en trend med at lade standup komikere skrive den, er genren blevet populær i gratisaviser herunder også blandt et yngre publikum. Klummen er kommentaren sjove fætter, der leger med sproget snarere end med retorikken. 9

10 TEMA 4: God presseskik Mens netikette handler om, hvordan brugerne gebærder sig i sociale medier, handler god presseskik om, hvordan nyhedsmedierne gebærder sig overfor både kilder og brugere. Sammenstillingen kan være med til at anskueliggøre overfor eleverne, hvad god presseskik handler om. God presseskik fortolkes forskelligt fra avis til avis, men i tvivlstilfælde træder Pressenævnet ind med en afgørelse. Under»Videoer«på fortæller chefredaktør på JydskeVestkysten, Jørn Broch, om emnet i en kort video. Opgaveforslag: Debat i klassen. Synes I, at det er i orden, at: medierne bruger oplysninger fra borgeres åbne Facebook-profiler? Jyllandsposten i 2005 valgte at bringe satiriske tegninger af profeten Muhammad, selvom det stødte mange muslimer? at bringe billeder taget på privat grund af politikere, skuespillere, royale og andre kendte personer? at bringe billeder af og artikler om mistænkte forbrydere, før de er dømt? 10

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Velkomst Om at fortælle en historie. 5 min. Det lille hæfte. Interview Journalistik er afspejlende 1 Blokken Journalistens vigtigste

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007

QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Download guiden og mastersiden (se nedenfor) på http://aiu.dk/grundskole/vaerktojer/publisher-guide QUICKGUIDE TIL A3-AVISFREMSTILLING I PUBLISHER 2007 Af Kasper Koed og Aslak Gottlieb Oktober, 2008 Denne

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges

DANMARKS MOTOR UNION. Medieguide. - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges DANMARKS MOTOR UNION Medieguide - En medieguide til DMU-klubber, så muligheden for mediedækning øges Indholdsfortegnelse Hvad kan denne medieskabelon bruges til?... 2 Hvad kan klubben gøre for at komme

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN

Margit Gade. Dansk med it. Vis mig hvordan! TRIN Margit Gade Dansk med it Vis mig hvordan! TRIN Dansk med it - Vis mig hvordan! Margit Gade 2012 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk,

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

for ikke-journalister

for ikke-journalister 2-DAGES KURSUS WEBJOURNALISTIK for ikke-journalister Du får både skriftlig og mundtlig evaluering af dit site! Væk dine brugeres interesse skab de rigtige overskrifter, vinkler og punch -lines på din hjemmeside

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Dansk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Dansk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052422_DanskC 08/09/05 13:27 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Dansk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Bolia.com hjemmeside

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT Af Henning Bøtner Hansen, Merete Dejgaard og Per Høberg Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus Gruppen har gennemført

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere