QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS!"

Transkript

1 QUICK-GUIDE TIL MERE AVIS? NATURLIGVIS! en kort guide til praktisk brug af elevbogen Mere avis? Naturligvis! handler om aviser og journalistik. Bogen indledes med en teoridel, som præsenterer eleverne for relevant baggrundsviden om avisen som medie, men som også går tæt på journalistikkens fagbegreber. Herefter præsen teres udvalgte journalistiske genrer, som klæder eleverne på til både at læse og forstå avisartikler, samt giver anvisninger til deres egen journalistiske skrivning. Samlet set får eleverne dermed redskaber til at forstå avismediets betydning i samfundet, dets placering i for hold til øvrige nyhedsmedier, samt forståelse af de enkelte genrers funktioner. Bogen er relevant både som forberedelse til projektforløb hvori journalistik indgår, i forbindelse med den daglige undervisning og som FSA-prøveforberedelse. Bogens 1. del kan med fordel tilrettelægges som et samarbejde mellem dansk og samfundsfag. Samfundsfagslæreren kan støtte dansklærerens arbejde ved sideløbende at arbejde med dansk politik, kilder og segmenter i befolkningen. FLAP-IKON Dette ikon betyder, at eleven skal åbne bogens flapper og følge vejledningen før, mens og efter artiklen læses. Vejledningen støtter det systematiske arbejde med læseforståelsen. Flappernes opgaver kan løses mundtligt fælles i klassen eller mundtligt/skriftligt i små grupper. Flapperne kan også bruges som redskab til supplerende artikler. K O P X I K A R KOPIARK-IKON Dette ikon betyder, at artiklen findes med original layout i lærervejledningen. Udover artiklerne er der bagerst i lærervejledningen også fortrykte notatark, der kan bruges som støtte til elevernes analyse og forståelse af artiklerne. Arkene kan desuden bruges, som støtte i elevernes egne skriveprocesser. Endvidere er der er arbejdsark med forslag til relevante veje i en sproglig analyse af artikler, samt oversigter over avisens genrer, der giver både lærer og elever overblik over genrernes særlige karakteristika. 1

2 KAPITEL 1: Indledning velkommen på forsiden og hva så? Kapitlet sætter rammen for arbejdet med avisen. Selvom 50 % af de årige svarer ja på spørgsmålet»om de læste avis i går?«, er de ikke avisernes primære målgruppe. Derfor er det vigtigt at arbejde med, hvorfor klassen skal bruge tid på mediet i undervisningen. Efterprøv eventuelt oplysningen om, at de fleste nyheder stammer fra avisen. Lad eleverne gå på jagt efter historier, som er vandret den anden vej. Nyhedernes vandring følger man nemmest på nettet ledsaget af en stor stak af dagens aviser. Brug gratisaviser, bed eleverne tage dem med hjemmefra eller bestil dem til nedsat pris på Opgaveforslag: WAN-IFRA er avisernes globale brancheorganisation. De har udgivet en promotion video for pressefrihed: com/pfmovie2012. Ud fra videoen kan klassen arbejde med skriv løsopgaver om emnet: Forestil dig at leve i et samfund uden frie medier. Eller omvendt: Hvad betyder det for vores samfund, at vi har frie medier? På den måde skaber man en kontekst for kapitlet. TEMA 1: LAYOUT Selvom avisens hovedbestand er ord i spalter, er den et meget visuelt kommunikerende medie. Netop samspillet mellem billede og tekst er et væsentligt område i Fælles Mål, som man kan komme godt rundt om med avisen. Hav altid flere forskellige, trykte aviser i klassen. Vær åben overfor elevernes vurderinger af, hvad de kan lide og ikke kan lide. Udfordr deres synspunkter ud fra Maj Ribergårds og Ole Munks definitioner på side 7: Hvordan kan I på denne side se, hvad der hører sammen og hvad der er adskilt? Hvordan ser I, at noget er»ens«og noget er»forskelligt«(fx annoncer og artikler)? Opgaveforslag: Hvert år kårer avisbranchen»årets avisside«. Vindersiderne og bedømmelseskriterierne finder du her: Vælg ud fra dagens aviser en avisside, som I vil nominere til prisen. Formuler argumenter for jeres valg og fremlæg nomineringen for klassen med brug af fagudtryk (side 8-9). Afslut med ved afstemning at kåre»dagens avisside«. 2

3 Opgaveforslag: Noter stikord, mens I lytter en nyhedsudsendelse i radioen. Formuler rubrikker og underrubrikker som kan bruges i avisartikler om dagens nyheder. Tal efterfølgende i klassen om hvilke rubrikker og underrubrikker, som I synes fungerer bedst og lav retningslinjer for, hvad der kendetegner en god rubrik og underrubrik. Særligt om layout af artikler ved afgangsprøverne: Indtil andet eventuelt bliver vedtaget, må eleverne ikke bruge deciderede layoutprogrammer ved FSA/FS10. Men moderne tekstbehandlingsprogrammer kan også komme langt. Netop i opgaver med avisgenrekrav har det stor betydning, at eleverne forstår at kæde teksten i opgavebesvarelsen sammen med layoutet. I en avisartikel vil det typisk betyde: Opsætning af brødteksten i spalter og bevidst brug af typografi til at signalere rubrik, underrubrik, byline, mellemrubrikker og elementer som fx fremhævede citater. Lad eleverne efterligne avisartikler fra den virkelige verden i det samme tekstbehandlingsprogram, som de skal bruge til prøven, hvor eleverne tvinges ud i et specifikt layout. Gerne ud fra skabeloner hentet fra»det virkelige liv«. Lad også eleverne lege og skabe deres eget. Afhold»konkurrencer«o.l. Endelig er det naturligvis vigtigt at orientere sig selv og klassen om de formelle krav der er beskrevet i prøvevejledningen. Link til fagkonsulenternes side: KAPITEL 2: Avistyper og pressehistorie en avis er ikke bare en avis Pressehistorien perspektiverer arbejdet med og forståelsen af avisen som medie. Overordnet handler det om mediets troværdighed kontra dets loyalitet overfor læserne. I hvilken udstrækning er avisens nyhedsdækning og baggrundsstof farvet politisk? Sammenlign evt. i klassen de trykte aviser med de mere holdningsprægede netaviser som 180 grader, Modkraft og Den Korte Avis. DR må som licensbetalt tv-station ikke være politisk farvet. Aviserne modtager også statsstøtte, men har større frihed selvom deres dækning også er afbalanceret. Perspektiver evt. den danskfaglige analyse af forsiderne på side i dette lys: Hvordan kan man gennem formidlingen vinkling, layout osv. se, hvilken»farve«aviserne har. 3

4 TEMA 2: Webaviser Det er sandsynligt, at eleverne som»digitale indfødte«intuitivt har nemmere ved at navigere i en webavis end i den trykte. Webavisernes mangfoldighed af udtryksformer gør, at der er»mere for enhver smag«. Den nemme adgang til at kommentere artikler og interaktiviteten i det hele taget vil sikkert tiltale de fleste elever. Den danskfaglige opgave består i at åbne elevernes øjne for, hvilke virkemidler de forskellige nyhedsplatforme i det hele taget bruger. Og hvordan det påvirker indholdet af selve nyhederne. Hvad er forskellen på den tilsyneladende samme nyhed oplæst i radioavisen, set på nettet og læst i avisen? På forklarer chefredaktør Anne-Marie Dohm fra Nordjyske i en kort video, hvilke typer nyheder mediehuset bringer på de forskellige medieplatforme. KAPITEL 3: Avisens indhold et skræddersyet tag selv bord Avisens opbygning må forventes at være fremmed for de 50 % årige, som ikke svarer ja til at have læst avis i går. Derfor er det nødvendigt med en grundlæggende gennemgang af, hvad en avis består af. Det kræver, naturligvis, at man har masser forskellige aviser i klasseværelset. Først skal eleverne forstå opdelingen i redaktionelt (artikler) og kommercielt (annoncer) stof i avisen. Find eksempler på begge dele i en avis. Derefter er det væsentligt, at eleverne forstår opdelingen af information og opinion. Lad evt. eleverne sidde med hver deres avis, og bed dem finde eksempler på både informations- og opinionstekster. Det er en god øvelse at sortere avisudklip på to opslagstavler i klassen en til INFORMATION og en til OPINION. Tavlerne kan også bruges til opgave 5 og 6 på side 24. Arbejdet med avisens opbygning skal følges op med egentlig brug af avisen. Frilæs fx avis som en fast aktivitet over en periode, sådan at eleverne ikke bare får kendskab til dens opbygning, men også oplever hvordan opbygningen fungerer. Opgaveforslag: I sportsjournalistik brydes den skarpe grænse mellem information og opinion. Læs dagens sportssider og find eksempler på dette. Hvorfor accepteres det mon i denne genre? Og hvorfor er det vigtigt, i øvrigt, at holde denne skillelinje? 4

5 KAPITEL 4: Vinkling I al nyhedsjournalistik er vinkling et uhyre centralt begreb, som gemmer nøglen til elevernes kritiske forståelse af medierne. Derfor er det vigtigt at bruge god tid på begrebet og gøre det til en vane at spørge,»hvilken vinkel er historien fortalt fra«? På er en grafisk illustration og et godt skoleeksempel på, hvad en vinkel er. Underrubrikker fra artikler om Rasmus Seebach, elevbogen side 25, findes under EKSTRA, Til læreren. Opgaveforslag: Opgaven på side 27 kan gentages ud fra forskelligt indhold: Lav et interview med en gruppe elever om deres fritidsinteresser, men klassen tager noter og bagefter formulerer mulige vinkler på interviewet. Eller foretag øvelsen med et kendt eventyr. KAPITEL 5: Nyhedskriterier og prioritering Nyhedskriterierne i avisen er»arketypiske«for nyhedsmedierne, og arbejdet med dem har dermed stor overførselsværdi til undervisningen i medier over en bred kam. Når eleverne har forstået de klassiske fem, kan man evt. bruge tid på alternative nyhedskriterier, som beskrevet i lærervejledningen, side Arbejdet kan suppleres med, at eleverne formulerer deres egne kriterier som en innovativ øvelse, der bevidstgør dem om, at de som medieforbrugere kan forholde sig aktivt til nyhedsmedierne og ikke blot lade sig»nøje«med det eksisterende udbud. Også på mediemarkedet eksisterer udbudefterspørgselsmekanismerne: Hvis vi som medieforbrugere ikke aktivt efterspørger et alternativt medieudbud, får vi det, som medierne på godt og ondt beslutter, vi skal have. TEMA 3: Journalistisk sprog og stil Kopiark 1»Zoom ind på sproget«støtter eleverne i at undersøge avisartiklers sprog og stil under og efter læsning. Indsigten i journalistikkens sproglige virkemidler kan eleverne overføre til deres egen skriveproces. Læs derfor mange artikler med eleverne og sæt fokus på sproget og de journalistiske virkemidler. 5

6 Sproget i avisen skal kunne forstås af (næsten) alle. Det skal være enkelt bygget op og renset for unødvendige fremmedord. Skrivestilen afhænger af genren, målgruppen og emnet. At skrive journalistisk er et håndværk, som tager flere år at lære. Derfor er det høje krav at stille, når vi til FSA/FS10 udbeder os opgavebesvarelser skrevet i de journalistiske genrer. Kravene skal selvsagt ikke stilles for at uddanne eleverne til journalister. Men indsigt og en vis kunnen på området hjælper eleverne i mange situationer. Indsigten skal bruges til at afkode og»gennemskue«dels retorik i opinionsgenrerne og dels vurdere, om der er belæg for journalistiske historier, fx»dramatisk fald i antallet af «. Hvori består det dramatiske? Hvordan har journalisten konkluderet det osv? Kundskaberne skal bruges, fordi det at skrive kort og klart er en væsentlig øvelse, der kræver at man danner sig overblik over sit stof, sorterer og prioriterer det. Under»Videoer«på fortæller to journaliststuderende fra Syddansk Universitet kort om at skrive journalistisk. KAPITEL 6: Artiklens komposition Netop fordi journalistik er et håndværk er teksterne opbygget over skrivemodeller som nyhedstrekanten og kommodemodellen (og»featurehjulet«). Eleverne skal ikke mestre modellerne som journalister, men gennem kendskab til modellerne være i stand til at identificere genrer og blive så fortrolige med dem, at de tjener som læsestrategisk støtte i deres daglige forbrug af nyhedsmedier. Fra indskolingen og mellemtrinnet er de fleste elever blevet fortrolige med berettermodellen som den gængse både skriftlige og mundtlige fremstillingsform. Dermed skal eleverne slå en kolbøtte så at sige, når de skal vende sig til nyhedstrekanten, som er den mest udbredte skrivemodel i nyhedsmedierne. Læs mere om nyhedstrekanten i lærervejledning s Side 36: Eventyret»Klods Hans«, skrevet af H. C. Andersen i 1855, kan fx findes i Arkiv for dansk litteratur Side 37: Artiklens rubrik:»børn faldt fem meter i busulykke«. Rigtig rækkefølge: F, H, I, E, C, A, G, D, B. 6

7 KAPITEL 7: Kilder og cases Opdelingen i ekspert-, parts, og interessekilder er tilsyneladende nem og overskuelig. Et langt stykke hen ad vejen er de tre typer tydelige at kende fra hinanden, men billedet kan blive mudret afhængigt af, hvordan journalisten vælger at bruge kilderne. En tilsyneladende ekspertkilde bliver måske spurgt om sin holdning til en sag og bliver måske dermed stillet i rollen som partskilde en slags kovending, som kræver en opmærksom læser. Arbejdet med forståelsen af kildetyperne skal ikke kun udføres analytisk, men også gennem ad hoc øvelser, grebet i luften når man har en aktuel diskussion i klassen: Hvem kunne man spørge som interessekilde om dette emne? Hvad ville vedkommende måske sige? Også i samfundsfag og historie kan man arbejde med beslægtede kildebegreber. Cases vinder i alle nyhedsmedier stadigt større udbredelse som et stærkt middel til at fremme forståelsen af en kompleks sag. Det er vigtigt overfor eleverne at understrege betydningen af cases som netop et greb til formidling og ikke i sig selv dokumentation. Under»Videoer«på fortæller journalist Sarah Skarum kort om at lave interviews. KAPITEL 8: Avisens genrer et overblik Bogens fokus på avisens genrer støtter elevernes læseforståelse og egen skriveproces. Genrebeskrivelserne er ikke stringente rettesnore, som eleverne skal kunne huske udenad og til enhver tid kunne genkende. Genrerne skal derimod bruges progressivt til at understøtte elevernes forståelse og kritiske sans for mediet. Samt meget gerne deres lyst til at gå på opdagelse i avisen som medie. Netop fordi eleverne over en bred kam ikke kan forventes udenad at kunne huske alle avisens genretræk, er side udformet som en genreoversigt, som eleverne kan vende tilbage til undervejs i arbejdet med genrerne. Genreoversigten kan printes ud i stort format og hænges op i klassen og/eller udleveres til eleverne. I lærervejledningen er desuden en lærerhenvendt uddybende oversigt med kendetegn for de avisgenrer, der er udeladt i elevbogen. 7

8 KAPITEL 9: Nyhedsartikler og notitser Nyhedsartiklen bliver som den arketypiske genre i nyhedsmedierne præsenteret som den første. Arbejdet med genren forudsætter at eleverne har arbejdet med nyhedstrekanten på side Genreeksemplet på side 48 er en arketypisk nyhedsartikel, med dog kun en enkelt kilde citeret. Paradoksalt nok bliver der færre og færre af den slags nyheder i den trykte avis, fordi historierne bliver bragt på nettet, hvor konkurrencen mellem medierne er på højaktualitet (mens konkurrencen mellem de trykte aviser i stigende grad er på eksklusivitet). Således vil mange af de nyhedsartikler, som eleverne støder på i de landsdækkende morgenaviser, være af typen nyhedsbaggrund. Det er en undergenre som ligner til forveksling og i danskundervisningen kan behandles på samme måde som nyhedsartiklen. Men med en bevidsthed om, at historien måske bakker op om en nyhed, som allerede har været bragt på nettet og derfor indeholder mere baggrundsstof og lidt andre kildetyper. Notitser er som sådan ikke en meget betydningsfuld genre, men ikke desto mindre er den meget læst både på tryk og på web. KAPITEL 10: Reportage Reportagen bliver traditionelt i aviskredse opfattet som»limousinen«blandt de journalistiske genrer: Den kræver tid, flid og dygtighed at skrive. Den er opfundet før de elektroniske mediers gennembrud hvilket måske forklarer, hvorfor sanseindtryk er så vigtig en bestanddel af teksten. Netop fordi reportagen er tidskrævende, er der til dagligt ikke så mange af dem i avisen, som der er nyhedsartikler og måske debatindlæg. Diskuter med eleverne nyhedsartiklens og reportagens styrker og svagheder sat overfor hinanden og hvordan de supplerer hinanden godt. Andre genrer kan indeholde reportageelementer uden derfor at være en egentlig reportage. Og journalister kan finde på at blande til fx en feature-reportage. I netop sådanne situationer er eleverne ladt i stikken, hvis de har fået opfattelsen af genrerne som stringente og autoritative. Opgaveforslag: Nyhedsartiklen»Syv danskere i gidseldrama«på side 48 kan eleverne omskrive til en reportage. Find vinklen»jeg vil fortælle at «, tal om hvilke kilder eleverne fiktivt kan interviewe og opfordr eleverne til at bruge sansninger som virkemiddel. 8

9 KAPITEL 11: Interview Interview eller interview? Der er en sproglig forbistring knyttet til ordet, fordi det både dækker over en genre såvel som journalistens arbejdsredskab og en bestanddel i andre genrer (som citater). Interviewgenren har en række undergenrer, heraf portrætinterviewet, der ikke optræder så ofte. Eleverne skal udover at være bekendte med genrens kendetegn også kunne identificere journalistens interviewteknikker for at afgøre, om det er et kritisk interview eller ej. Netop portrætinterview bevæger sig ofte på kanten til det subjektive, når journalistens iagttagelser bliver kædet sammen med fortolkninger. Her kommer elevernes forståelse af skellet mellem opinion og information på en prøve. KAPITEL 12: Læserbrev, kommentar og klumme Bogen indeholder ikke et egentligt genreeksempel på et læserbrev, som man med sikkerhed kan finde adskillige af i dagens aviser. Genren har ikke faste konventioner som de journalistiske genrer i øvrigt. At kunne skrive et læserbrev kan opfattes som både et alment og et fagdidaktisk mål, hvorfor kapitlet lægger op til, at eleverne selv øver sig i genren snarere end at læse en masse eksempler. Læserbrevets»storesøster«, kommentaren, har mere faste konventioner og den faglige udfordring er rent retorisk større i arbejdet med genren. I lærervejledningen forklares en grundlæggende argumentationsmodel som sammen med afsnittet i elevbogen om appelformer på side 33 udgør et afsæt til arbejdet med kommentaren. Det ligger indenfor den gennemsnitligt dygtige elevs potentiale på de ældste klassetrin selv at kunne skrive en kommentar ud fra genrens konventioner, hvilket også afspejler sig i mange FSA-opgavehæfter, hvor genren ofte er efterspurgt. Brug evt. notatark 3 som skrivestøtte, når eleverne skal skrive et læserbrev eller en kommentar. Klummen derimod er meget specialiseret og svær for eleverne selv at mestre. Måske qua den humoristiske klummetradition og en trend med at lade standup komikere skrive den, er genren blevet populær i gratisaviser herunder også blandt et yngre publikum. Klummen er kommentaren sjove fætter, der leger med sproget snarere end med retorikken. 9

10 TEMA 4: God presseskik Mens netikette handler om, hvordan brugerne gebærder sig i sociale medier, handler god presseskik om, hvordan nyhedsmedierne gebærder sig overfor både kilder og brugere. Sammenstillingen kan være med til at anskueliggøre overfor eleverne, hvad god presseskik handler om. God presseskik fortolkes forskelligt fra avis til avis, men i tvivlstilfælde træder Pressenævnet ind med en afgørelse. Under»Videoer«på fortæller chefredaktør på JydskeVestkysten, Jørn Broch, om emnet i en kort video. Opgaveforslag: Debat i klassen. Synes I, at det er i orden, at: medierne bruger oplysninger fra borgeres åbne Facebook-profiler? Jyllandsposten i 2005 valgte at bringe satiriske tegninger af profeten Muhammad, selvom det stødte mange muslimer? at bringe billeder taget på privat grund af politikere, skuespillere, royale og andre kendte personer? at bringe billeder af og artikler om mistænkte forbrydere, før de er dømt? 10

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledningens indhold:

Lærervejledning. Lærervejledningens indhold: Lærervejledning Kan elever på mellemtrinet læse aviser i undervisningen? Ja, naturligvis! Hvis arbejdet med teksterne bevidst styrker læseforståelsen, så er avisen et fantastisk medie, som vækker elevernes

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Lærervejledning i avis

Lærervejledning i avis I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer

Dansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Sagprosa. En introduktion.

Sagprosa. En introduktion. Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten

Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten Avislæsning er medieundervisningens hjørnesten Af gitte martens poulsen, læsevejleder og lærer på endrupskolen i fredensborg - forfatter til bogen Avis? Naturligvis! og aslak gottlieb, undervisningskonsulent

Læs mere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere

Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Mindretal på kryds og tværs Tværfagligt kursus for grundskolelærere Velkomst Om at fortælle en historie. 5 min. Det lille hæfte. Interview Journalistik er afspejlende 1 Blokken Journalistens vigtigste

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning På kant med EU Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Dansk C Kirsten Fensteen

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE

UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3)

Projektpræsentation. Formidling og statusseminar. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) Kropssprog (1) Hvad siger erfaringerne (3) Formidling og statusseminar Projektpræsentation SLP 3 foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen Indhold: Projektpræsentation Projektskrivning Statusseminar For projektdeltagere For bevillingshavere

Læs mere

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er

Jeg har lært om forskellen på information og opinion. Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om avisens genrer Jeg har lært om forskellen på information og opinion Jeg kan forklare, hvad en nyhedstrekant er Jeg kan forklare, hvad de fem nyhedskriterier er Kapitlet om nyhedsartikler Jeg

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK

MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK MINIGUIDE TIL JOURNALISTIK JOURNALISTENS ARBEJDSMETODER: REDAKTIONER I ndlandsstof : Politik, erhverv, socialstof, forbrug, miljø, skole, børneliv, uddannelse, ungdomskultur, kriminalitet, sundhed, fritid

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2018 Erhvervsgymnasiet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution ErhvervsGymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Dansk A Hans-Arne

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse

Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Lærervejledning Artikler - Avisen 8. - 10. klasse Opmærksomheden henledes på, at nogle links kun er i lærervejledningen. Dem skal du åbne. Elevmaterialer, som ikke er i linklisterne, må du give eleverne

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTx Dansk A Marie

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

Majbritt Lunds kursuskatalog

Majbritt Lunds kursuskatalog Majbritt Lunds kursuskatalog Her finder du kurser i: PR Skriv, så det bliver læst Skriv til nettet Det gode medlemsblad Stil de gode spørgsmål Hvad er et godt referat? Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

8. klasse Dansk. Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk.

8. klasse Dansk. Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk. 8. klasse Dansk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fælles mål 2014 for faget dansk. Arbejdsformer: For at undervisningen bliver

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Avisen i skolehaven SIDE 1 DANSK avisen i skolehaven DANSK Avisen i skolehaven SIDE 2 DANSK avisen i skolehaven DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN 3 DANSK AVISEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Dette forløb kombinerer arbejdet med at fremstille

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Samfundsfag niv C Case workshop

Samfundsfag niv C Case workshop 1 niv C Case workshop IBC Innovationsfabrikken den Disposition af emner 1: Fagets mål 2 2: Kort om opbygning af caseopgave Blooms taksonomi 3: Tage udgangspunkt i en færdig eksamensopgave og vise, hvordan

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere