Europa i spalterne - et speciale om europæisering i danske aviser. Pernille Boelskov Hansen Cand. public., SDU Vejleder: Klaus Levinsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa i spalterne - et speciale om europæisering i danske aviser. Pernille Boelskov Hansen Cand. public., SDU Vejleder: Klaus Levinsen"

Transkript

1 Europa i spalterne - et speciale om europæisering i danske aviser Pernille Boelskov Hansen Cand. public., SDU Vejleder: Klaus Levinsen

2 Indhold 1. Indledning Afgrænsning Specialets opbygning Teori Europæisering Mod en definition af europæisering En forventelig europæisering? Mulige forklaringer Verden og EU: Udviklingen Verden og EU: Når EU smitter af Danmark og EU: Udviklingen Danmark og EU: EU som elitens projekt? Avisredaktionerne og EU: Udviklingen Avisredaktionerne og EU: EU-events Avisredaktionerne og EU: Nyhedskriterier Avisredaktionerne og EU: Domesticering Avisredaktionerne og EU: Domesticering som symptom Journalisterne og EU Journalisterne og EU: Arbejdsmetoder En forventelig europæisering? Opsummering Teoretiske overvejelser om måling af europæisering Metode Indholdsanalysen som metode Kvalitative og kvantitative indholdsanalyser Hvad er en indholdsanalyse egentlig? Kritik og kvalitet Mod et metodedesign Specialets delspørgsmål Delspørgsmål til EU-journalistikken Delspørgsmål til Europa-journalistikken Valg af medier Valg af undersøgelsestidspunkt Bias Resultater og analyse EU-og Europa-stoffet i avisen EU-journalistikken

3 Er der plads til EU i avisen? EU vinkles Hvem har ordet i EU-journalistikken? EU som kilde til konflikt eller som problemløser? Danmark i EU Stormagter og småstater hvem får mest plads i EU-journalistikken? Det handler om korn, kroner og konflikt Opsummering på EU-journalistikken Europa-journalistikken Er der plads til Europa i avisen? Avisernes Europa-kort Europa vinkles Andre interessante observationer i Europa-journalistikken Opsummering på Europa-journalistikken Styr på tendenserne opsamling Konklusioner og perspektiver Tilbage til metoden Perspektivering Litteratur Summary Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

4 Anvendte forkortelser i specialet ECB EP EU EU15 EU25 EU27 JP MEP ØMU Den Europæiske Centralbank Europaparlamentet Den Europæiske Union EU med de 15 medlemsstater: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig EU med 25 medlemsstater efter udvidelsen med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn EU med 27 medlemmer efter udvidelsen med Bulgarien, Rumænien Jyllands-Posten (anvendes kun i fodnoter) Medlem af Europaparlamentet Den Økonomiske og Monetære Union 3

5 1. Indledning Som oftest tilbyder medierne den bedste mulighed for at følge med i hvad, der foregår i verden omkring os. Også i forhold til EU og Europa er mediebilledet borgernes bedste mulighed for at følge med. 1 Jo længere ud over de danske grænser vi kommer, jo svære bliver det for borgeren at danne sig en mening uden mediernes mellemkomst. 2 Medierne følger med i den daglige verdenssituation og prioriterer stoffet for os. Som Cohen slår fast i sin klassiske bog fra 1963 om udenrigspolitik og medier, så er vores indre politiske verdenskort og forestillinger i høj grad tegnet af reportere og redaktører på medierne. De vælger, hvad vi skal vide noget om. Hvis en begivenhed ikke bliver til en avisartikel eller et tv-indslag, findes den ikke i vores bevidsthed, for vi har ikke oplevet den, mener Cohen. 3 Med den øgede europæiske integration har journalisterne netop fået til opgave at tegne nye mediebilleder eller politiske europakort i borgernes hoveder, og det er derfor interessant at se på, hvilke historier de danske medier spytter ud til borgerne. At tegne mediebilleder er blot én af mediernes opgaver i demokratiet. Forholdet mellem medier og demokrati kan beskrives som en social kontrakt, hvor begge parter er gensidigt afhængige af hinanden. 4 Medierne har brug for demokratiet, fordi det er den eneste styreform, der tillader ytringsfrihed og en fri mediestruktur. Omvendt har demokratiet brug for medierne til at tegne billeder af samfundet og verden omkring os, til at skabe en offentlig debat og til at agere vagthund uden at være i lommen på staten. I denne sociale kontrakt giver medierne borgerne den information, de har brug for, for at kunne agere frit og selvstændigt. Magthaverne får til gengæld information om borgerne og deres meninger, så de kan træffe beslutninger i overensstemmelse med borgernes ønsker. 5 Så langt kan de fleste blive enige, men når mediernes rolle og indhold skal defineres nærmere, opstår uenighed, fordi der er forskellige normative forestillinger om, hvad et demokrati egentlig er, og dermed også forskellige forventninger til mediernes roller. Mens nogle mener, at mediernes rolle i et demokrati i høj grad går ud på at inddrage borgerne, mener andre, at medierne blot skal være vagthunden, der fanger personer med urent mel i posen. Altså skal 1 Det vurderer borgerne selv (Eurobarometer 2007: 13). 2 Shoemaker & Reese 1996: 33 3 Cohen 1963: 13 4 Strömbäck 2005: Strömbäck 2005: 332 4

6 demokratiet forstås i eksempelvis en habermask forstand, hvor borgerne i høj grad inddrages, eller nærmere som en praktisk foranstaltning, der sikrer, at de politiske ledere skiftes ud ved en jævnlig og tilbagevendende valghandling? 6 Mediernes formidling af EU og Europa falder både ned midt i denne debat om mediernes rolle i demokratiet og i debatten om EU som demokratisk institution. 7 For hvilken rolle skal medierne spille i EU s demokrati, og hvordan skal EU s demokrati overhovedet forstås? Groft sagt er der to lejre i debatten: den ene lejr vil hævde, at borgerne har brug for meget mere europæisk information for at kunne blive deltagere i den demokratiske proces, mens den anden lejr kunne være fortaler for, at danskerne ikke har brug for andet end journalistisk dækning de største begivenheder i Europa. Den sidstnævnte lejr ser derfor ikke noget problem i mediernes dækning af EU. Det gør den førstnævnte lejr til gengæld. EU har demokratiske problemer og skylden ligger bl.a. hos medierne, der er for passive og for fokuseret på nationalstaten. Mere europæiserede medier er blevet fremhævet som en løsning, der kan hjælpe EU s borgere med at opføre sig som gode borgere og deltage aktivt i den politiske proces. 8 Oprindeligt gik tanken på, at der skulle skabes fælleseuropæiske medier, som dækkede hele Europa, men sådanne medier findes kun i et meget snævert omfang, og forsøg med at skabe europæiske massemedier har ikke haft stor succes. I erkendelse af dette er diskussionerne i stedet begyndt at handle om de nationale medier og en såkaldt europæisering af disse. 9 Argumentet lyder, at europæiserede nationale medier er den næstbedste løsning, hvis medierne skal hjælpe med til at løse EU s demokratiske problemer. Igen er der altså to forskellige forestillinger om demokrati og medier på spil, men uanset hvilken normativ forestilling, der er udgangspunktet for diskussionen om mediernes rolle i demokratiet og i EU, er det interessant at se på mediernes indhold og de billeder, de tegner af verden, EU og Europa om ikke andet så alene ud fra Cohens argument. 10 Det leder mig frem 6 Se mere om demokratimodeller i f.eks. Strömbäck 2005, Baker For yderligere om demokratidebatten og EU se f.eks. Hix 2005: Se også afsnit Gerhards 2000: Begrebet europæisering uddybes i afsnit 2.1., men henviser til EU s indvirkning på det politiske og økonomiske liv i medlemsstaterne. 10 Opfattelsen af demokratiet i EU og mediernes europæisering diskuteres ikke yderligere her, men berøres kort i opgavens perspektivering. 5

7 til dette speciales problemformulering, hvor jeg vil undersøge, hvilke mediebilleder de danske aviser skaber, når det drejer sig om EU og Europa. På baggrund af indholdsanalyser søges svar på, hvorvidt de danske avisers dækning af EU og Europa viser tegn på europæisering, hvordan en eventuel europæisering kommer til udtryk i avisernes indhold, samt hvor omfangsrig denne eventuelle europæisering er Afgrænsning Denne problemformulering rejser en række nye spørgsmål bl.a. hvordan udtrykket dækningen af EU og Europa skal forstås. Jeg mener, at det er for smalt kun at analysere avisindhold, der referer til EU. 11 Hvis vi antager, at jo mere EU integreres, jo mere betydning får de andre europæiske lande for Danmark, og derfor vil andre europæiske lande også optræde i de danske medier. 12 På jagt efter europæisering er det derfor ikke kun interessant at se, hvordan journalisterne skriver om EU, men også hvor meget og hvordan andre europæiske lande optræder i de danske aviser. Derfor inddrages både avisernes omtale af EU, Europa og landene i Europa i dette speciale. 13 Dette betyder, at der er brug for et klart skel mellem EU-journalistik og Europa-journalistik hvordan et sådan skel kan opstilles, defineres yderligere i metodeafsnit, men den pragmatiske definition er ind til videre, at EU-journalistik har med EU at gøre - forstået som alt, der har med den Europæiske Union at gøre både nationalt, internationalt, transnationalt og inden for 11 I forskningen om integrationsteorier og den Europæiske Union opfattes EU og integrationsprocessen forskelligt. Meget groft sagt ses EU enten som et rent intergovernmentalt samarbejde mellem nationale aktører eller som en overnational integration, hvor EU-institutioner og aktører har en egen interesse og fremdrift (Hix 2005: 14-18). I dette speciale forsøger jeg så vidt muligt at holde mig ude af denne diskussion, da det ikke er relevant for opgavens problemformulering. 12 Dette diskuteres yderligere i specialets analysedel. 13 Jeg bruger i denne opgave en forståelse af Europa, som inkluderer de 27 nuværende EU-medlemslande, de tre EU-kandidatlande Kroatien, Tyrkiet og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien samt Norge, Schweiz og Island. Definitionen af Europa kan ikke kun fastsættes efter EU grænser, men det er også nødvendigt at tilføje andre lande som Albanien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro, Serbien (inklusiv Kosovo), Moldova, Ukraine og Hviderusland. Man kan argumentere for, at de tidligere russiske republikker Armenien, Azerbaijan, Georgien osv. også burde medtages, men hvis dette argument følges, bør hele det nordlige Afrika også inddrages. Generelt viser denne korte diskussion, at der er en stor debat om, hvad Europa egentlig er. Pladshensyn tillader dog ikke, at dette uddybes yderligere. 6

8 EU s institutioner. Europa-journalistik har omvendt med Europa og Europas lande at gøre. 14 Også begrebet europæisering defineres grundigere i den teoretiske del. 15 Endelig skal begreberne aviser, avisindhold, nyheder og historier også nævnes. Jeg vælger i denne opgave udelukkende at se på aviserne og deres indhold, selvom jeg godt er klar over, at aviserne ikke er ene om at producere EU-og Europa-journalistik. 16 Det avisindhold, min indholdsanalyse omfatter, defineres som nyheder/historier. Journalister bruger ordene nyheder og historier i flæng, og i denne opgave skelnes ikke mellem de to begreber. Jeg definerer nyheder/historier, som alle de redaktionelle enheder i en avis med undtagelser. Disse undtagelser er ledere, læserbreve, kronikker, andet debatstof, navnestof, billeder, billedtekster, grafiske fremstillinger, anmeldelser. Når indholdsanalysen vælges som metode i denne opgave, er det fordi, den kan undersøge det indhold, borgerne får stillet til rådighed af medierne, når de skal danne sig indtryk af verdenen og i dette tilfælde EU og Europa. Nogle forskere mener, at danske medier er mere europæiserede end mange af de andre nationale medier i Europa. 17 Det lægger selvfølgelig op til en sammenlignende analyse på tværs af de nationale medier. En sådan undersøgelse vil dog blot sammenligne de danske medier med de andre landes medier, men ikke sige ret meget om den danske dækning som sådan. I stedet rettes fokus mod de danske medier over de sidste otte år gennem indholdsanalysen. 18 Ud over problemformuleringen har denne opgave også en anden rettesnor i forhold til indholdet og opbygningen nemlig en række delspørgsmål, som præsenteres og uddybes i specialets metodeafsnit. På den måde styrkes indholdsanalysen, og den holdes på rette kurs Se afsnit 3. for uddybning. Som samlende betegnelse for både EU- og Europastoffet bruges fremover udtrykket det europæiske stof/den europæiske journalistik. 15 Se afsnit Valget af aviser frem for andre medier diskuteres i afsnit Se f.eks. Ørsten Altså fra (begge inklusive). Yderligere begrundelser og overvejelser findes i metodeafsnittet. 19 Krippendorff 2004: 32 7

9 1.2. Specialets opbygning Efter dette korte blik på specialets spiseseddel bladrer vi længere ind og undersøger begreber som europæisering og domesticering nærmere. I denne sektion søges også et svar på, hvorfor vi overhovedet kan forvente, at der sker en europæisering af mediernes indhold. På baggrund af teorien udarbejdes i metoden en række delspørgsmål. Da det er svært at måle europæisering, bliver disse delspørgsmål det nærmeste denne opgave kommer på at finde et europæiseringsmeter, som kan måle europæiseringens udbredelse. I selve analysedelen sættes europæiseringsmetret i gang, og med udgangspunkt i både teori og metode analyseres de udvalgte artikler. Det resultat, europæiseringsmetret spytter ud, kommenteres og søges efterfølgende forklaret. Afslutningsvis diskuteres det kort, om europæiseringsmetret skal justeres, og hvordan opgavens konklusioner kan bruges fremover. 2. Teori I denne sektion af specialet gås i dybden med den teoretiske baggrund for problemformuleringen. Først sættes begrebet europæisering under lup. Der udarbejdes både en overordnet definition af begrebet og en specifik definition af europæisering af medierne. Efterfølgende søges i teorien efter mulige forklaringer på, hvorfor en sådan europæisering kunne være forventelig Europæisering I den akademiske verden bliver begrebet europæisering brugt i flere forskellige sammenhænge. I historieforskningen kan europæisering bl.a. forstås som de europæiske styreformers udbredelse til lande langt fra Europa under kolonitiden. Europæisering kan også forstås i et kulturelt perspektiv, hvor begrebet bl.a. dækker over udbredelsen af bestemte normer eller ideer enten inden for Europa eller udenfor. 20 Den politologiske forskning har også beskæftiget sig med europæisering. Det er dels sket i forlængelse af teorierne omkring europæisk integration, og dels i forhold til debatten om EU s såkaldte demokratiske underskud. 21 Kort sagt handler diskussionen om EU s demokratiske underskud om, at der mangler legitimitet og en overnational, fælleseuropæisk politisk offentlighed i EU. 22 Blandt løsningerne på dette problem er bl.a., at både borgerne og 20 Featherstone 2003: Europæisering i forbindelse med integrationsteori uddybes ikke her, men danner baggrund for afsnit Politisk offentlighed forstås som den fælles samtale mellem samfundets borgere (Bro 1998:10). 8

10 medierne skal aktiveres gennem fælleeuropæiske partier og fælleseuropæiske medier. 23 Tanken om fælleseuropæiske medier blev dog hurtigt afvist bl.a. fordi, der ikke findes et fælles europæisk sprog. 24 Dermed afvistes også ideen om en fælleseuropæisk politisk offentlighed. I stedet har europæiseringstankegangen åbnet op for, at de nationale offentligheder kan europæiseres og dermed øge EU s legitimitet. 25 En sådan europæisering af de nationale offentligheder skulle bl.a. spire frem vha. mediernes mellemkomst. Argumentet lød, at såfremt de nationale medier havde nok europæisk stof, kunne man måske tale om nationale europæiserede del-offentligheder. 26 Hvordan denne europæisering defineres, og hvor meget europæisk stof, der skal til, for at f.eks. en avis er europæiseret, har været livligt diskuteret. 27 Disse diskussioner tages også op her, og i denne teoretiske del diskuteres derfor først, hvordan begrebet europæisering kan defineres, hvilke faktorer der kan forklare en eventuel europæisering af mediernes indhold, og hvornår medier i givet fald er blevet europæiserede Mod en definition af europæisering Umiddelbart ser det ud til, at medieforskerne har svært ved at skabe en sammenhængende disciplin og metode inden for forskning i EU og medierne. Derfor er det småt med solide definitioner af begrebet europæisering, selvom begrebet er ganske flittigt brugt i litteraturen. En af de mere kendte definitioner er Jürgen Gerhards definition fra Egentlig skelner han mellem transnationalisering og europæisering, men ender med at konkludere, at i forhold til tysk økonomi, politik og offentlighed er transnationaliseringen i høj grad det samme som europæisering. 28 Han mener, at europæisering af nationale offentligheder vil komme til udtryk i to tendenser i offentlighederne og dermed også i medierne. Disse to træk er dels et stigende 23 Esmark 2005: Se Hix 2005: for en uddybende diskussion af begrebet demokratisk underskud. Begrebet demokratiske underskud er dog blevet kritiseret se bl.a. Majone 1998 og Moravcsik van de Steeg 2002: Esmark 2005: 49. Men også forestillingen om europæiserede nationale (del-)offentligheder kan kritiseres (van de Steeg 2000: 64-65). 26 Se f.eks. Machill et al. 2006: Se f.eks. diskussionen i Esmark 2007: Gerhards definerer transnationalisering som das Verhältnis zwischen Außeninteraktion und Binneninteraktion eines sozialen Teilbereichs einer Gesellschaft... (Gerhards 2000: 280). Dvs. transnationalisering er forholdet mellem interaktion nationalt og uden for nationen - set inden for et socialt delområde af samfundet. Den del af interaktionen med aktører uden for nationen kan dermed være interaktion med andre europæiske aktører denne del af transnationaliseringen kalder Gerhards så for europæisering (Gerhards 2000: 284). 9

11 fokus på europæiske temaer og aktører, og dels at disse temaer og aktører evalueres ud fra et ikke-nationalstatsligt perspektiv. 29 Gerhards operationaliserer dette til, dels hvilke temaer der optræder i de tyske medier han inddeler i tyske, europæiske og internationale temaer, og dels til hvor ofte europæiske aktører kommer til orde i medierne. 30 Men når Gerhards taler om, at temaer og aktører skal evalueres ud fra et ikke-nationalstatsligt perspektiv, kan man kritisere ham for at vende tilbage til forestillingen om europæisering som en overnational europæisering. Netop den forståelse, som forskerne har bevæget sig væk fra, og Gerhards afviser endda selv, at en sådan fælleseuropæisk offentlighed kan eksistere. 31 I dansk forskning definerer blandt andre Mark Ørsten europæisering med klar hilsen til Gerhards. Han ser europæisering som, at europæiske emner og europæiske aktører i stigende grad præger de nationale offentligheder, her især forstået som de nationale massemedier. 32 For medierne vil konsekvensen af en europæisering derfor være en mere omfattende transnational politisk journalistik, mener Ørsten. 33 Derfor operationaliserer Ørsten europæiseringen af danske medier til en dækningsprocent, der illustrerer, hvor stor en andel EU-journalistikken udgør af det samlede danske mediebillede. 34 En anden forståelse af europæisering findes hos Barbara Pfetsch, som mener, at en europæisering af nationale offentligheder vil finde sted, når nationally based mass media shift their focus away from the national political arena and towards the European level. 35 Dette leder hende til at skelne mellem to former for europæisering - horisontal og vertikal europæisering. Den vertikale europæisering består af kommunikation mellem det nationale niveau og det europæiske. Den horisontale europæisering består af kommunikation mellem forskellige EUmedlemsstater. 36 Dette skel mellem vertikal og horisontal europæisering genfindes hos Meyer. Han definerer den vertikale dimension af europæisering mere praktisk som en stigning i EU s tilstedeværelse i 29 Gerhards 2000: Gerhards 2000: Gerhards 2000: Ørsten 2006: Transnational politisk journalistik forstås som nyhedsjournalistik, der omtaler emner, aktører eller begivenheder [der] kan knyttes til EU s transnationale politiske beslutningsproces (Ørsten 2006: 106). 34 Ørsten 2006: Pfetsch 2007: Pfetsch 2007:

12 medierne. Den horisontale europæisering går på tværs af medlemslandene og defineres derfor ud fra antallet af referencer til andre medlemsstaters politikker eller politikere. 37 Dermed ser både Pfetsch og Meyer ud til at være nogenlunde enige om dette skel. Faktisk er det svært inden for medieforskningen at finde andre udbredte definitioner på europæiseringen af medierne end Gerhards. Derfor vendes blikket her kortvarigt mod definitionerne i den politologiske lejr, hvor begrebet europæisering har større udbredelse, men samtidig en noget mere afgrænset betydning. Heller ikke her findes endnu autoritative definitioner, men blandt de definitioner, som er forholdsvis brede og kunne være interessante for denne opgave, finder vi bl.a. Morten Kallestrups definition. Han definerer begrebet europæiseringen af nationalstaten som EU s konsekvenser for offentlig politik og forvaltning i nationalstaterne. 38 En endnu bredere og mere simpel definition finder vi hos Holzhacker og Haverland. For dem er europæisering blot the effect of European integration on the member states. 39 I medievidenskaben kommer definitionerne af europæisering hurtigt til at dreje sig om, hvordan europæiseringen konkret kan måles i medierne. For at undgå denne faldgrube startes her med en mere politologisk og principiel definition, hvorefter denne definition udvides med en mere praktisk dimension, der er inspireret af medievidenskaben. Jeg vælger derfor at definere europæisering af medierne rent principielt som konsekvenser af EU-medlemskab for de nationale mediers indhold. I forhold til denne opgaves problemformulering er det som nævnt også nødvendigt med en mere praktisk udlægning af denne definition. Her vælger jeg at tage udgangspunkt i Gerhards definition. Jeg mener dog, at det er nødvendigt at måle europæiseringen på flere parametre, end Gerhards gør dermed bliver definitionen mere robust, og problemstillingen kan undersøges i et bredere perspektiv. Desuden opretholdes Pfetschs og Meyers skel mellem vertikal og horisontal europæisering. Samtidig opfattes europæisering som en proces, hvor mere europæisering afspejles i, at visse fænomener bliver mere udbredte. I definitionen af den vertikale europæisering genbruges Gerhards træk, nemlig at når medierne bliver europæiseret, vil der være et stigende fokus på europæiske aktører. Hertil føjes et stigende fokus på europæiske kilder, europæiske vinkler og EU-vinkler. Desuden genbruges idéen om en stigende dækningsprocent, og en stigende brug af emner, der ikke kun er 37 Meyer 2005: 122, Kallestrup 2005: Holzhacker & Haverland 2004: 8. Dette er blot to ud af mange definitioner inden for politologien. 11

13 fokuseret på nationalstaten. En europæisering af medierne forventes også at give sig udslag i, at EU i stigende grad ikke udelukkende beskrives i relation til Danmark, men også beskrives som en selvstændig og neutral institution. Ved en europæisering må det forventes, at når Danmark beskrives, er det i stigende grad som en naturlig del af EU, hvor Danmark deltager i samarbejdet på lige fod med andre lande. Den horisontale europæisering mellem landene i Europa defineres også ud fra antagelsen om, at europæisering er en udvikling. Det betyder, at når medierne bliver vertikalt europæiseret, vil der være et stigende fokus på andre lande i Europa og på europæiske eller andre landes indenrigske vinkler. Også her tilføjes, at den horisontale europæisering vil komme til udtryk i en stigende dækningsprocent. Desuden forventes en europæisering at betyde, at andre europæiske lande omtales i en europæiseret sammenhæng En forventelig europæisering? Mulige forklaringer Når europæisering af medierne defineres som konsekvenser af EU-medlemskab for de nationale mediers indhold, er det selvfølgelig ud fra en forestilling om, at EU-medlemskab har en række konsekvenser for medlemslandene og institutioner i medlemslandene. Men hvorfor kan vi overhovedet forvente en europæisering af medierne? Svaret på dette spørgsmål er langt fra simpelt det kan lige så vel handle om EU s udvikling som om journalisternes praksis. Forskellige niveauers påvirkning på mediernes indhold er tidligere blevet sat i system af bl.a. Shoemaker & Reese 40 De deler omverdenens indflydelse på mediernes indhold ind i fem niveauer, der udgøres af fem koncentriske cirkler. Inderst er den individuelle journalist og dennes baggrund. Rundt om journalisten er de rutiner, der bruges på mediernes til indsamling og formidling af nyhederne. Næste ring består af mediernes organisatoriske niveau, uden om denne er det ekstra-mediale niveau, der inkluderer social, økonomisk og politisk indflydelse. Yderst er det ideologiske niveau, der primært beskæftiger sig med magtfordeling. 41 En model, der minder om Shoemaker og Reeses, er Denis McQuails. Han har også journalisten inderst omgivet af organisationen, dernæst mediet/industrien/institutionen, som igen er omgivet af samfundet. Yderst er det internationale niveau. 42 I det følgende er jeg inspireret af begge tankegange, men jeg vælger at tilpasse modellerne specifikt til medieindholdet om EU og Europa. 40 Se Shoemaker & Reese Shoemaker & Reese 1996: 60, McQuail 2005:

14 Journalistens individuelle niveau er også den inderste kerne i min model, rundt om den vælger jeg at slå Shoemaker & Reeses næste to niveauer sammen, så der her bliver tale om mediernes rutiner og medieorganisationerne som samlet forklarende niveau. Rundt om disse er samfundet her særligt forstået som det danske samfund og forholdet til EU. Yderst er det internationale niveau - igen relateret til EU. Se figur 1. Figur 1: Forklaringsniveauer, der kan have indflydelse på mediernes indhold. Inden for hvert niveau vil jeg i det følgende først bruge udviklingen over tid som den forklarende variabel. Derefter følger på hvert niveau en række andre bud på faktorer, der kan forklare en eventuel vertikal og/eller horisontal europæisering af medieindholdet. Det er selvfølgelig klart, at det ikke er muligt at lave en fuldstændig analyse, men udvalgte aspekter nævnes for at skabe en bredere forståelsesmæssig kontekst for indholdsanalysens resultater Verden og EU: Udviklingen I et internationalt perspektiv skiller nogle få store begivenheder sig ud efter årtusindeskiftet. Terrorangrebene i New York den 11. september 2001, den efterfølgende krig i Afghanistan og krigen i Irak i Hertil kommer terrorangrebene i London og Madrid. 43 Siden år 2000 har disse begivenheder både givet anledning til megen ny politik og meget debat. Særligt i tiden omkring Irak-krigen kredsede debatten omkring uenighederne mellem Europa og USA, og om krigen mod terror havde vist, at de to allierede var vokset fra hinanden Se bilag 2. 13

15 I EU blev uenighederne mellem medlemslande udstillet. 45 Fællesskabet kunne ikke nå til enighed om deltagelse i USA s krig mod terror debatten stod mellem det gamle Europa og det nye Europa, der enten var med eller imod USA. Men bl.a. Christopher Hill peger på, at krisen kan have været midlertidig og nødvendig for at undgå endnu større skade. 46 Han konkluderer, at splittelsen viste nogle tegn på re-nationalisering, hvor fokus vender tilbage til nationalstaterne, men samtidig peger han også på tegn på, at EU-medlemmerne ikke opgav den fælles udenrigspolitik, men i stedet begyndte at samles om den igen. 47 Generelt er udviklingen i EU i de sidste otte til ti år gået mod en konsolidering af endnu mere union med store punkter som fælles monetær politik, fælles mønter og pengesedler, nedsættelsen af et EU-konvent, forsøgene på at lave en forfatning, afvisningen af forfatningen i Frankrig og Holland, den efterfølgende tænkepause og senere en ny forfatningstraktat, udviklingen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og udbredt brug af EU s udenrigspolitiske højkommissær. Overordnet vidner EU s udvikling over de sidste otte til ti år om øget integration, om end der også er blevet spændt ben for integrationen som i forfatningsspørgsmålet. 48 Umiddelbart ser det altså ud til, at der både er tendenser, der peger på europæisering, som følge af den øgede integration, mens der også er tendenser, som er mere fokuseret på nationalstaten altså det, Hill kalder, re-nationalisering. Endelig har perioden også været præget af store internationale debatter, som kunne tale for et større internationalt fokus Verden og EU: Når EU smitter af En af de andre faktorer, som kan være med til at forklare en ændring af det europæiske stof, finder vi i europæiseringsforskningen. Her har en række studier beskæftiget sig med, hvordan EU-medlemskab påvirker medlemsstaterne. Dette inddrages kort her, da disse forklaringer kan tjene til en dybere forståelse af, hvilke mekanismer der er på spil, når Europa bliver mere 44 Se f.eks. Cox 2005 og Pouliot Hix 2005: , Hill 2004: Hill 2004: Hill 2044: Se bilag 2 og Denne udlægning er hverken udtømmende eller fuldstændig. Desuden afhænger konklusionen af øjnene, der ser. Men konklusionen om øget integration er blot bygget på, at EU ikke er begyndt at smuldre, og at der er sket yderligere konsolidering samt nye tiltag og lovgivning. 14

16 integreret, og EU dermed smitter af på medlemsstaterne - og sandsynligvis også på journalistikken. Der ser ud til at være en vis enighed om, at EU påvirker medlemsstaternes politiske system og politikkens indhold på tre måder. 49 I den mest direkte form for europæisering, kaldet institutionel europæisering, giver EU direkte besked til medlemsstaterne om, hvordan de skal indrette bestemte nationale politikker, så EU kan ensrette forskellige politikker i medlemsstaterne. 50 I en mindre direkte form sker afsmitningen gennem interaktionsorienteret europæisering, hvor EU s politikker betyder ændringer og udfordringer af de nationale aktørers handlemuligheder og af deres indbyrdes positioner. 51 Den indirekte eller ideationelle europæisering sker gennem socialisering og læringsmekanismer. De nationale aktørers forståelser, forventninger, ideer, normer, værdier og diskurser påvirkes fra EU. 52 Denne påvirkning kan på længere sigt betyde, at ønsket om et bestemt policy-output på nationalt plan kan fremmes. Det er dermed en langsigtet strategi/logik, der først rigtig kan måles, når/hvis egentlige politikker bliver udformet nationalt og i overensstemmelse med EU s ønsker. 53 I forholdet mellem EU og de nationale medier kan man netop argumenterer for, at det er denne indirekte form for europæisering eller socialisering, der finder sted. Eksempelvis er det ikke aktuelt med EU-lovgivning om medieindhold, men alligevel kunne man forestille sig, at EU s institutioner gør, hvad de kan for at påvirke pressen på andre måder. 54 Samtidig har flere studier f.eks. vist, at Bruxelles-journalisterne til en vis grad bliver socialiseret ind i EUinstitutionerne og bliver en del af systemet. 55 Her er det netop den ideationelle europæisering, 49 Se f.eks. Featherstone 2003: 14 eller Radaelli 2003: Denne direkte besked sker, når EU stiller specifikke krav til, hvordan det skal være i medlemsstaterne (Kallestrup 2005: 52-53). 51 EU kan f.eks. ændre på, hvordan det politiske samspil skal organiseres. Dermed skabes nye situationer og fordelinger mellem de politiske aktører, og EU kan på den måde opnå et bestemt policy-output (Kallestrup 2005: 54). 52 Kallestrup 2005: 58, Radaelli 2003: 35-36, Börzel 2005: Man kan stille spørgsmålstegn ved, om denne strategi/logik overhovedet er en europæiseringslogik, da EUpolitikken så bare bliver et middel i samspillet mellem de nationale aktører. Kallestrup mener dog, at det er en form for europæisering, fordi alene det faktum, at EU-politikker til en eller anden grad påvirker den nationale proces, er en form for europæisering (Kallestrup 2005: 59). 54 Egentlig institutionel europæisering kan dog finde sted, men har mindre betydning for mediernes indhold. 55 Se afsnit

17 som påvirker de nationale aktørers forståelser, forventninger, ideer, normer, værdier og/eller diskurser. Det virker usandsynligt, at dette ikke vil smitte af på medieindholdet. Med den øgede integration i baghovedet virker det derfor plausibelt, at europæiseringen af medierne kunne blive fremmet af bl.a. disse mekanismer Danmark og EU: Udviklingen Selvom de helt store internationale begivenheder har været dominerende i denne undersøgelses tidsperspektiv, er der også sket en lang række af mindre begivenheder, der viser, at forholdet mellem Danmark og EU har ændret sig. I 2000 afviser danskerne at deltage i ØMU-samarbejdet, i 2002 bliver Danmark formandsland for EU, og i december i København forhandles aftalen om øst-udvidelsen af EU på plads med den danske statsminister for bordenden. I 2004 er der valg til Europaparlamentet. I 2005 afviser de franske og hollandske vælgere den nye forfatning, og der erklæres tænkepause, hvor borgerne skal inddrages, og EU diskuteres. I 2007 er tænkepausen forbi, forfatningen bliver støvet af og konverteret til en traktat i Danmark diskuteres det, om den nye traktat indebærer en suverænitetsafgivelse, og derfor skal til afstemning. 56 At dansk medlemskab har konsekvenser for dansk politik, danske institutioner og den almindelige hverdag virker næsten indlysende. En række undersøgelser prøver at sætte tal på, hvor meget EU egentlig påvirker den danske hverdag, økonomi og politik. Det ser ud til, at en stigende andel af Folketingets lovgivning sker på baggrund af EUregulering. Togeby et al. finder, at 12% af alle vedtagende love i 2000/2001 var en direkte konsekvens af EU-samarbejdet, mens yderligere 25% af lovene var tilpasset EU-regulering. 57 Derudover sker en del EU-regulering af den danske lovgivning via administrativt faste forskrifter. 58 Lykke Friis kommer med et noget højere bud på andelen af lovgivning, der har rødder i EU - hun peger på franske beregninger, der viser, at allerede i 1994 blev 75-80% af den franske lovgivning påvirket af EU. 59 Anders Esmark beskriver derudover, at det danske medlemskab har haft stor betydning for den danske forvaltnings organisation Se bilag Togeby et al. 2003: 121, 310. I 1981/82 var tallene henholdsvis 3% og 11%. 58 Togeby et al. 2003: Friis 1999: 285. Blom-Hansen & Christensen vurderer dog, at selv i de ministerier, der er mest påvirket af EUlovgivningen, er politik stadig overvejende et nationalt anliggende (Blom-Hansen & Christensen 2004: 130). 60 Esmark

18 Også økonomisk har medlemskabet betydning for Danmark. Eksempelvis går omkring 70% af dansk eksport til andre EU-lande. Den samme tendens gør sig gældende for importen. 61 EU s betydning i Danmark ser altså ud til at være ganske betydelig og stigende på nogle områder til trods for de fire danske EU-forbehold Danmark og EU: EU som elitens projekt? En faktor, som også kan være med til at forklare omfanget af avisernes EU-journalistik, er muligvis elitens holdning til EU. Flere undersøgelser kæder uenighed om EU-deltagelse blandt et lands elite sammen med en højere national EU-dækning. 62 Mediernes fokus på konflikt som nyhedskriterium gør, at uenighed i den politiske elite om EU genererer omtale i medierne. 63 Dette bliver f.eks. tydeligt under en valgkamp, hvor politisk uenighed skaber konflikt. 64 Den politiske elite i Danmark blev med SF s ja til EU-deltagelse i 2004 forholdsvis bredt over det politiske spektrum enig om, at EU-medlemskab og mere integration er en god ting. 65 Dog er der stadig anti-eu partier, som kommer på banen i perioderne omkring EP-valg. 66 Hvis de Vreeses tese holder stik, bør der altså ikke være en stor national EU-dækning i de danske medier. Desuden er det værd at holde øje med, om der så sker et skift i debatten efter SF s holdningsændring. Igen ser vi på dette niveau forklarende faktorer, der peger i forskellige retninger. Udviklingen med øget dansk deltagelse i EU taler for europæisering, men omvendt kan enigheden blandt den politiske elite pege i retning af en mindre omfattende EU-dækning i de danske aviser Avisredaktionerne og EU: Udviklingen Dette forklaringsniveau går længere ind i mediebranchen - her bliver mediernes organisation og rutiner set som tænkelige forklaringer på en eventuel europæisering. Det går ikke godt i avisbranchen. Siden 1990 erne har branchen været præget af faldende annoncesalg og færre læsere, og efter årtusindeskiftet er presset på dagbladene blevet yderligere 61 Fra 1996 til 2005 har tallene ligget på ca. 70% for både eksport og import til og fra de andre EU-lande (Danmarks Statistik 2006: 67-68). 62 de Vreese 2007: 36, Peter et al. 2004: 418, Peter et al. 2004: Peter et al. 2004: Weiss & Thobo-Carlsen Der er dog stadig stor uenighed mellem den politiske elite og befolkningen generelt i EU-spørgsmål (Togeby et al. 2003: ). 17

19 forstærket af gratisavisernes fremkomst. 67 Udviklingen har bl.a. betydet nedskæringer og fyringsrunder, og nogle vil hævde, at det er gået ud over avisernes kvalitet. 68 I 1990 erne gjaldt det om at lave en så tyk avis med så mange tillæg som muligt, men efter årtusindeskiftet begyndte aviserne at skære ned på stoffet og integrerer specialstoffet i selve avisen. 69 Umiddelbart er der ikke udsigt til opklaring for de hårdt prøvede aviser oplagstallene taler for sig selv. På to år det halvårlige oplag for B.T., Politiken og Jyllands-Posten tilsammen faldet med næsten aviser. Urban derimod har i samme periode forøget sit oplag med mere end aviser. 70 Samtidig med dette har både tv og aviser valgt at spare penge ved at trække en del af deres faste udenrigskorrespondenter hjem og i stedet sende korrespondenter af sted i en kortere periode til aktuelle brændpunkter. 71 Specifikt omkring dækningen af EU er der i dag 27 danske journalister akkrediteret ved EUinstitutionerne. 72 Det er dog ikke alle 27, der er faste korrespondenter. 73 Det vurderes, at der er omkring 14 danske journalister i Bruxelles med faste leverancer til danske medier. 74 I perioden fra 1999/2000 til 2004 er antallet af danske, akkrediterede journalister i Bruxelles tilsyneladende halveret, påpeger Raeymaeckers et al. 75 Derudover findes ingen samlet oversigt over udviklingen i antallet af Bruxelles-journalister i den undersøgte periode, men både DR, Jyllands-Posten, TV2 og Erhvervsbladet har i den undersøgte periode trukket journalister hjem fra Bruxelles. 76 Blandt undersøgelsens aviser har Jyllands-Posten en fast journalist i Bruxelles, mens Politiken har to og en praktikant. Derudover har både Jyllands-Posten og Politiken europæiske 67 Jensen 2003: 123. Også de elektroniske medier og Internettet presser aviserne. 68 Jensen 2003: Jensen 2003: 126, Tal for 1. halvår Tallene er tilgængelige på 71 Jensen 2003: 36. Denne tendens ses også i andre lande jf. Gleissner & de Vreese 2005: Soldati De danske journalister udgjorde i ,3% af det samlede EU-pressekorps (Raeymaeckers et al. 2007). 73 Iblandt disse 27 er bl.a. også praktikanter, journalister med adresse i Danmark og danske journalister ved udenlandske medier. 74 Dalgaard Raeymaeckers et al. 2007: Maressa 2007a, Jessen 2007, Dalgaard

20 korrespondenter i Berlin, Paris og Prag. Derudover har Jyllands-Posten i Stockholm, London og Rom, og Politiken i Madrid og Malmø. 77 Desuden må det forventes, at en del af det europæiske stof produceres af hjemmeredaktionen og nyhedsbureauerne. 78 Alt i alt peger de generelle udviklingstendenser i branchen på, at der nok bliver færre sider i avisen, men økonomien er stram, og det betyder bl.a., at der skæres ned på korrespondenterne. Det kunne pege i retning af en mere event- eller brændpunktsorienteret europæisk journalistik Avisredaktionerne og EU: EU-events Særlige begivenheder er en af de faktorer, som tidligere forskning har peget på, er med til at forklare en stigning i mængden af EU-journalistik. Mediernes dækning af EU-emner ser ud til at være langt fra lineær. Medierne dækker i stedet EU, når der sker noget og derfor bliver dækningen periodisk med større dækning omkring visse begivenheder. 79 Blandt disse begivenheder er bl.a. møderne i Det Europæiske Råd. 80 Det har ledt flere til at konkludere, at EU-dækningen kan betegnes som cyklisk. Det vil sige, at dækningen er høj, når topmøderne forekommer, men både før og efter disse står EU ikke ret højt på mediernes dagsorden. 81 Omvendt viser ikke-tilbagevendende begivenheder, at det ikke kun er topmøder, der kan få medierne til at dække Bruxelles omfattende både nationale begivenheder i de enkelte medlemsstater og begivenheder uden for EU kan aktivere mediernes interesse, hvis EU blandes ind i disse sager. 82 Det skete f.eks. i forbindelse med Haider-sagen i Østrig, hvor EU blandede sig i, at Jörg Haiders højrefløjsparti kom med i en koalitionsregering. 83 Desuden skaber andre store begivenheder som f.eks. indførelsen af euroen også medieomtale Maressa 2007a, Aagaard Raeymaeckers et al. 2007: 113. Trenz finder, at i de store kvalitetsaviser er omkring en tredjedel af EU-stoffet skrevet af EU-korrespondenterne (Trenz 2004: 299). 79 de Vreese finder faktisk, at der måske er en undtagelse for de danske medier, idet dækningen mellem de store begivenheder er højere i Danmark end de lande, han sammenligner med (de Vreese 2007: 29). Til denne observation skal det dog indvendes, at i de Vreeses rutineperiode er der afstemning om ØMU en i Danmark, og dette kan forklare den forholdsvis høje dækning mellem begivenhederne. 80 de Vreese 2007: 30, Norris 2000: 188, Machill et al. 2006: Norris 2000: 188, de Vresse 2001: , de Vreese 2003: Machill et al. 2006: van de Steeg et al de Vreese 2003: 91 19

21 Til gengæld ser det ikke ud til, at valghandlinger i særlig høj grad hører til blandt disse begivenheder. EU bliver umiddelbart ikke gjort til et stort emne ved de nationale valg, til trods for at de nationalt valgte politikere skal træffe beslutninger i EU. 85 Heller ikke valgene til Europaparlamentet giver den store genklang i pressen. 86 Men spørgsmålet er nu, hvad det er, der gør Haider-sagen mere interessant end EP-valg. I det følgende ses derfor på, hvilke faktorer der spiller ind på omfanget af EU-nyheder, og på hvilke nyheder der er vigtige nok til at komme i dagens avis Avisredaktionerne og EU: Nyhedskriterier Journalisterne fungerer som gatekeepere og lukker kun de nyheder ind i avisen, de mener, har nyhedsværdi. 87 For at vurdere nyhedsværdien benytter journalisterne sig af en række nyhedskriterier. Nyhedskriterierne er meget omdiskuterede, og der er en vis uenighed om den præcise udformning af kriterierne. 88 De fem mest anerkendt kriterier på de danske journalistuddannelser er dog: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Sensation og Konflikt. 89 Kriterierne fungerer som en slags rygrad, som journalisten ubevidst bruger til at bedømme en histories nyhedsværdi ud fra. Desuden fungerer nyhedskriterierne som en slags fælles arbejdssprog, som journalisterne kan bruge til at argumentere for eller imod en bestemt historie. 90 Dog må man være sig bevidst om, at det ikke udelukkende er nyhedskriterierne, der er afgørende for, om en historie når frem til avisens spalter. 91 Ida Schultz observerer, at nyhedskriterierne bruges af alle journalister, og de dermed er institutionaliserede, men samtidig er de også differentierede. Alle journalister arbejder nemlig forskelligt med nyhedskriterierne Holzhacker & Römmele 2007: Campbell 2007, Kevin 2003: 67, Se f.eks. White 1950, McQuail 2005: Se f.eks. Esmann Meilby 2004: Rækkefølgen af kriterierne er ikke et udtryk for rangorden. Wien skriver, at den gode historie skal nærmere forstås som en slags cocktail, der i et passende miks lever op til flest mulige af kriterierne og i størst mulig koncentration (Wien 2005: 22). Kriterierne er altså i princippet ligestillede. Se f.eks. Meilby 2004 for en uddybning af nyhedskriteriernes indhold. 90 Schultz 2005: 47, Meilby 2004: Schultz 2005: 197, Hjarvard 1995: Schultz 2005: 45. Alene fra medie til medie er der stor variation af, hvilke nyhedskriterier man vægter højest. 20

22 I forhold til nyhedskriterierne og EU-journalistikken ser det også ud til, at de bruges til at vurdere EU-historiernes værdi. 93 de Vreese karakteriserer den gode EU-historie som historier, hvor der er konflikt og spændinger mellem eliter. Det skal helst tage udgangspunkt i store EUevents og spørgsmål, der har store politiske eller økonomiske konsekvenser for den hjemlige nationalstat Avisredaktionerne og EU: Domesticering Når de Vreese fremhæver, at en historie skal have betydning for den hjemlige nationalstat, beskæftiger han sig i virkeligheden med begrebet domesticering. Oprindeligt kendes det fra udenrigsjournalistikken. Egentlig betyder det at tæmme noget eller gøre det tilknyttet til hjemmet. Dette noget har ofte karakter af at være noget fremmet, uforståeligt og uforudsigeligt. En nyhed fra et andet land kan netop være fremmed og uforståelig, men ved at fortælle om de nationale konsekvenser af nyheden, interviewe nationale kilder eller lægge en national vinkel ned over nyheden, kan den tæmmes og gøres forståelig for det hjemlige publikum. Nyheden er blevet domesticeret. 95 Med andre ord kan man kalde domesticering for en national ramme, der lægges ned over en ikke-national nyhed/begivenhed for at gøre den forståelig. Derfor må denne ramme nødvendigvis trække på de nationale politiske, historiske og kulturelle forestillinger. Det handler altså om at sætte nyheden i en kulturel kontekst, som gør nyhederne forståelig og relevante for hjemmepublikummet. 96 Dermed får muligheden for at domesticere en nyhed også en betydning for, om en nyhed overhovedet er interessant at beskæftige sig med for det nationale medie. Men man skal dog ikke glemme, at nyhedskriterier som identifikation og nærhed også kan bruges som argumenter for at fordanske en udenlandsk nyhed. Dermed kan domesticeringen på linje med nyhedskriterierne lige så vel være en forholdsvis ubevidst taktik fra mediernes side. 93 de Vresse mener dog, at det kan se ud til, at medierne nogle gange sænker deres krav til EU-historierne for at få EU-stoffet med (de Vreese 2001: 300). Dette understøttes dog ikke umiddelbart af andre undersøgelser. 94 de Vreese 2003: 73. de Vreese fandt, at dette gjaldt i både Holland, Danmark og Storbritannien. Også Ørsten peger på, at nyhedskriteriet konflikt er et af de mest benyttede i den danske EU-journalistik. Han finder dog ligeledes, at identifikation og væsentlighed er vigtige (Ørsten 2005: 425). 95 Chan et al. 2002: Gurevitch et al. 1991: , Cohen et al. 1995: 85 21

23 Domesticering er i øvrigt ikke noget særligt dansk det foregår i alle nationale medier fra USA til Belgien og Japan. 97 Også EU-journalistikken bliver udsat for en vis grad for domesticering. Som eksempel fremhæver Ørsten, at debatten om Tyrkiets mulige optagelse i EU bliver til en national debat blandt de danske politikere. 98 Tendensen ser ud til at være ganske omfattende han finder i hvert fald en massiv tilstedeværelse af en nationalt fokuseret politisk kommunikation i sin undersøgelse af EU-stoffet. 99 Også Anker Brink Lund finder, at forhold i EU skal helst kunne defineres som problematisk for danske interesser, hvis den hjemlige nyhedsinstitution skal aktiveres. 100 Dog viser interviews med EU-journalister, at de selv er klar over, at en historie med en national tilgang, er lettere at sælge til redaktøren Avisredaktionerne og EU: Domesticering som symptom Ovenfor ridsedes mulige praktiske forklaringer på EU-journalistikkens domesticering op, men flere ser også domesticeringen af europæisk stof som et symptom på, at de danske medier har store problemer, når det drejer sig om dækningen af EU og Europa. Et bud på en forklaring kommer fra Anker Brink Lund, der i sin tolkning af de danske mediers hverdagsdækning af EU anlægger den vinkel, at en stor del af EU-stoffet kan tolkes i et vi/deperspektiv. 102 Lund finder, at der er mange konfliktfyldte vi er på spil i den danske mediedækning af EUstoffet og de danske EU-forbehold. Det handler bl.a. om et nationalt vi, der er i konflikt med et transnationalt vi. Men disse forskellige vi er er for komplekse for medierne. I stedet fremstilles den danske debat om f.eks. EU-forbeholdene som en kamp mellem de nationale politikere, og dermed gør medierne det fremmede (altså EU og forbeholdene) til en debat på en velkendt scene med de velkendte politikere fra det danske Folketing. 103 Det virker dog ikke som en bevidst strategi, og Lund ser faktisk denne domesticering som et udtryk for, at den danske medieinstitution ikke kan finde sine egne ben at stå på, når omgivelserne bliver europæiseret. 97 Se f.eks. Clausen 2004, Gurevitch et al. 1991, Morgan Ørsten 2005: Ørsten 2005: Lund 2002: 146. Samme mønster finder de Vreese. 69% af hverdagens EU-historier har en dansk vinkel, mens 20% har en europæisk vinkel (de Vreese 2003: 108). Palm finder, at svenske journalister også fortæller EUhistorier ud fra et nationalt aspekt (Palm 2002: , 250). 101 Se f.eks. Gleissner & de Vreese 2005: Se f.eks. Lund 2002, Lund 2000b, Lund 2001 og Lund Lund 2000b: 24 22

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet.

Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Generelle betingelser for betalinger til og fra udlandet. Betalinger til udlandet Skal du betale et beløb til en person eller et firma i udlandet, er det naturligvis vigtigt, at betalingen gennemføres

Læs mere

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Frankiske Rige 700-800. Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Kalmar-unionen 1397-1523 Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien 1918-1995 Sovjetunionen 1917-1991

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

H ver eneste dag informeres vi om

H ver eneste dag informeres vi om 130 Danmark - et sted i verden H ver eneste dag informeres vi om begivenheder, der foregår uden for Danmarks grænser. Når vi tænder for tv eller radio eller åbner en avis, bombarderes vi med nyheder fra

Læs mere

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk

EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD FORORD. eu.webdialog.dk 1 EU Hvad Nu! - Fakta, Quiz, Spørgsmål og Afstemning INDHOLD - Forord - Historie - Arbejdsopgaver - Økonomi - Medlemslande - Demokrati - Quiz - Spørgsmål og Afstemning FORORD EU er gået i Stand by og holder

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere