Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten"

Transkript

1 Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten

2

3 Indholdsfortegnelse Gravide... 4 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 4 Graviditetsbesøg... 4 Mistet et barn... 5 For tidligt fødte børn (præmature)... 5 Småbørnsfamilierne... 6 Fødesteder... 6 Antal ambulante fødsler... 6 Barselsbesøg... 7 Handicapteams... 7 Rygere... 7 Amning... 7 Den første kontakt til familierne... 8 Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage... 8 Det sidste besøg hos familierne BOEL-test... 9 Forgæves besøg hos familierne... 9 Behovsbesøg hos småbørn... 9 Eksempler på behovsbesøg hos en småbørnsfamilier Vægstopgruppe til nybagte mødre Efterfødselsreaktioner PREP kurser til småbørnsfamilierne Sundhedstjenesten tilbyder PREP-kursus til forældre med børn i alderen 0-6 år Seksuel sundhed for nybagte forældre Åbent hus arrangementer Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Konsulentrollen i SFO/klubber Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Skoleeleverne Henvisning til praktiserende læge eller speciallæge Udeblivelser til sundhedssamtaler/undersøgelser Hvornår eleverne vejes og måles Motorisk screening i børnehaveklasserne Synsprøve Høreprøve Særlig opmærksomhed på ungdomsskolen Behovskonsultationer hos skolebørn Sociale medier/it-udstyr i sundhedsplejerskernes daglige arbejde Uge sex hygiejneugen Hygiejneråd Rygere Vægtstopgruppeforløb til overvægtige 6-7 klasse elever Børne-og ungeteams Forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken tobak Forebyggelsespakken seksuel sundhed Forebyggelsespakken mental sundhed... 38

4 Forebyggelsespakken solbeskyttelse Forebyggelsespakken motion Forebyggelsespakken mad Forebyggelsespakken hygiejne Studerende Samarbejde med Hospitalerne i Regionen

5 Indledning Sundhedstjenestens målgruppe er gravide, småbørnsfamilier og skoleelever. Sundhedstjeneste har generelt som formål at styrke forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. I barnealderen er tilbuddet rettet mod forældrene, som har den primære omsorg for barnet. Gradvist er det barnet og den unge selv, der er i centrum for sundhedstjenestens tilbud. Når det drejer sig om sundhedsfremme og forebyggelse, er der særlig grund til at fokusere på de nybagte forældre, småbørnene og de unges livsstil. Vi ved, at de usunde vaner, der grundlægges tidligt i livet, både er mere skadeligt for kroppen, idet den ikke er fuldt udviklet, men også har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet. Sundhedsfremme defineres som en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden væk fra sygdom og risici og over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte børn/familier som grupper af børn/familier Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsplejerskens rolle er at fungere som ekspert eller proces konsulent alt afhængigt af den konkrete situation. Med den seneste vejledning fra Sundhedsstyrelsen er der kommet øget fokus på de sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen. Derudover har afdelingen fokus på forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen. Det sundhedsfremmende arbejde handler om at styrke barnet, den unge og familien til at træffe sunde valg. Blandt andet i forhold til kost, rygning, alkohol, motion og stress (KRAMS). Desuden fokuseres der på sundhed og trivsel i relation til arbejdsmiljø, familiedannelse, brug af egne ressourcer samt brug af netværk. Sundhedsplejersken søger gennem forskellige pædagogiske metoder at bevidstgøre familien om barnets behov samt støtte dem i at ændre holdninger og adfærd, som styrker forældrekompetencerne og fremmer barnets udvikling og trivsel. Ligeledes arbejder sundhedsplejersken med at give den unge selvindsigt og viden samt ændre uhensigtsmæssige holdninger og adfærd. Det forebyggende arbejde består i at opspore mistrivsel eller bekymrende udvikling hos et barn samt agere i forhold til dette så tidligt som muligt med henblik på at sikre indsatsen bliver så lidt indgribende som muligt i barnets liv. Det kan bl.a. være gennem henvisning til børneteams, læge og speciallæge, eller gennem øget indsats fra sundhedsplejersken selv. Nina Rasch Leder af Sundhedstjenesten Egedal kommune

6 Gravide Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende Gennemsnitsalder Årstal 31,3 år ,5 år ,4 år ,0 år ,0 år ,7 år ,8 år 2014 De nybagte mødres alder svinger fra år i Egedal kommune. Der var 26,5 % hvor de nybagte mødre var over 35 år (20.6 % i 2013). Og 2,1 % som var under 20 år (0,6 % i 2013). Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder i Danmark var på 31 i 2014 og der var 21,4 % hvor mødrene var over 35 år.(danmarks statistik 2014). Graviditetsbesøg 31 gravide har taget kontakt til sundhedstjenesten og fået graviditetsbesøg af en Sundhedsplejerske. 4 gravide har modtaget 2 besøg. Udvikling i behovene for graviditetsbesøg Graviditetsbesøg Årstal 12 % % % % % % 2014 Hyppige årsager til henvendelserne: Efterfødselsreaktioner efter første fødsel Depressive gravide Usikre gravide efter opfordring fra jordemoder eller egen læge (tidlig indsats) Mødre med OCD, ADHD, hvor egen læge henviser Eksempel fra graviditetsbesøg Den gravide kvinde har tidligere født i uge for et par år siden. Graviditetens forløb indtil nu: God graviditet, den gravide fik cerclagetråd gennem abdomen i uge 7, da hun for 1½ år siden fødte/aborterede et par dødfødte tvillinger. Sundhedsplejersken vendte med den gravide tanker og forventninger til fødslen: Den gravide er nu i uge 30. Forældrene er glade for forløbet og glæder sig over hver dag, der går hvor lillesøster bare vokser og vokser i mors mave. 4

7 Sundhedsplejersken drøftede under besøget: Amning - tanker og erfaringer: Mor ønsker rigtig meget at amme denne gang. Alkohol, ryge-og rusmiddelvane. Den forestående fødsel ved planlagt kejsersnit. Den forstående amning. Søskende reaktioner. Kort berøres den tidligere abort, men dette skal der følges op på senere, når det lille barn er kommet til verden og amningen er etableret. Sundhedstjenestens hjemmeside, tilbud om åbent hus og mødregrupper. Mor interesseret og der er en gruppe klar. Mistet et barn Der er 4 familier, som mistede et barn som har ønsket besøg af en sundhedsplejerske efterfølgende. For tidligt fødte børn (præmature) 2012 (%) 2013 (%) 2014 (%) Født før 37 uge 6 % 7 % 6 % Født før 38 uge 15 % 12 % 11 % En for tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede fødsel, terminen. Terminen fastlægges som 40 uger fra sidste menstruations første dag, derved er for tidlig fødsel defineret som fødsel før udgangen af 37. graviditetsuge. På landsplan var der 5,7 % som fødte før uge 37 og 11 % før uge 38 %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/f%C3%B8dselsstat istikken2012_vers%204.ashx Nogle familier med præmature børn, har fået ét eller flere behovsbesøg, da det ofte giver større udfordringer at have et barn der er født for tidlig. Sundhedsplejerskerne laver en individuel vurdering ud fra familiens ressourcer og behov. Årsagerne til behovsbesøgene har ofte været: Kost Barnets udvikling Trivsel og familieliv En del af årsagerne til ekstra behovsbesøg kan klart understøttes ud fra undersøgelse som viser: Risiko for cerebrale senfølger er størst for de mest for tidligt fødte børn. 25 % må leve med et egentligt handicap og yderligere 25 % får problemer, som også ses hos ikke præmature børn - men som belaster børnene, bekymrer forældrene og kræver en særlig pædagogisk indsats både i børnehave og skole. Man har sporet en % øget risiko for behov for specialundervisning hos børn der er født så lidt som 1-2 uger før tiden. Et for tidligt født barn som udvikler sig langsomt og måske har lav intelligens kvotient kan gå ubemærket gennem de første skoleår Indlæringsvanskeligheder er tit koblet til vanskeligheder med at orientere sig i komplicerede sociale sammenhænge og med at fokusere opmærksomhed. Det

8 bliver først opdaget når barnet er kommet langt bagefter og har lidt sine nederlag. Ved meget for tidligt fødte børn (< uge 32) har sundhedsplejerskerne ofte deltaget i en udskrivningskonference på sygehuset med familie og neonatal afdeling. Småbørnsfamilierne Der blev født 414 børn i 2014, hvortil der lægges 18 tilflyttere (under 8 måneder). Ingen har fravalgt sundhedsplejerskens besøg, dermed har tilslutningen været 100 % i Målsætningen for tilslutning til sundhedsplejens tilbud om hjemmebesøg til børn 0-8 måneder er 95 %. Dette er dermed opfyldt. Der tilbydes de nybagte familier følgende faste besøg: Etableringsbesøg 1-2 uger efter etableringsbesøget 7-9 uger efter fødslen 4-4,5 måneder efter fødslen 8 måneder efter fødslen Derudover vurderer sundhedsplejersken i samråd med familien om der er behov for yderligere besøg. Fødesteder Herlev hospital 52 % Hillerød hospital 31 % Hvidovre hospital 5 % Roskilde hospital 4 % Rigshospitalet 3 % Hjemmefødsel 2 % Andet fødested (ofte tilflyttere) 9 % De gravide i Egedal har primær været tilknyttet Herlev fødeafdeling hvis de ikke har søgt andet fødested men fra 2015 vil de gravide primær tilknyttes Hillerød fødested. Fra marts 2015 vil de gravide, der hører under Hillrød Hospital kunne ses af en jordmoder i sundhedscentret Egedal kommune Antal ambulante fødsler I de sidste fem år er indlæggelsestiden efter en fødsel faldet markant. Det er kommet faste standarder vedrørende fødsler: Flergangsfødende tilbydes ambulant fødsel - mor og barn udskrives direkte fra fødegangen fire til seks timer efter fødslen Førstegangsfødende er typisk indlagt på barselsgangen i 48 timer efter fødslen Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 3,5 dage i 2005 til 2,8 dage i 2010 på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der har på landsplan været en stigning på 16 %, i perioden , i antallet af genindlagte nyfødte inden for de første 28 dage efter fødslen (http://www.kl.dk/sundhed/stigning-i-genindlaggelser-af-nyfodte-id138193/) 6

9 Årsagerne til genindlæggelserne har været dehydrering, gulsot og ernæringsproblemer. I Egedal er der i de sidste 5 år, set en stigning på 60 % i de ambulante fødsler, som medfører tidligere besøg af en sundhedsplejerske. Barselsbesøg Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, som trådte i kraft 1. oktober De nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel og erstatter således kapitel 15 i Sundhedsstyrelsen Anebefalinger for svangre omsorgen fra Anbefalingerne er blevet reviderede for at fremme en god start for forældrene og det nyfødte barn, og for at forebygge, at nyfødte bliver genindlagt på grund af manglende trivsel og gulsot. De nye anbefalinger for barselsperioden indeholder blandt andet et tidligt besøg af en sundhedsplejerske på 4-5 dagen efter fødslen til alle familier der er udskrevet indenfor 72 timer. Sundhedstjenesten har implementeret barselsbesøg på følgende måde: Sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om der er behov for et barselsbesøg. Barselsbesøgene udføres i løbet af ugen (mandag - lørdag). Handicapteams Sundhedsplejerskerne har ikke deltaget i handicapteam i 2014 Rygere 1,3 % af de nybagte familier har oplyst at deres nyfødte barn udsættes for røg på grund af forældrenes rygning i hjemmet (I 2013 var det 2,2 %). På landsplan ryger 3,8 % af de nybagte forældre. De%20nationale%20sundhedsregistre/Graviditet%20fodsler%20born/Bornedatab asen.aspx Sundhedsplejerskerne erfarer, at de der ryger, ofte holder op med at ryge, når de venter/ får et lille barn. Amning Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er ca.6 måneder. Amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet både under og efter amme perioden. Det er dokumenteret, at hvis barnet ammes fuldt i 4 måneder har det foruden den ernæringsmæssige effekt, en gavnlig virkning på immunsystemet, udvikling af allergi, fedme og en række sygdomme. For den ammende moder ses en beskyttende effekt for udvikling af kræft i bryst og æggestokke. Amning har således betydning for en vid række af helbredsformål for mor og barn. De nævnte helbredsmål er af stor betydning både for individ og for samfund. På baggrund af ovenstående er sundhedsplejerskens arbejde med at etablere og vedligeholde amning af stor betydning for folkesundheden.

10 Sundhedsplejerskerne har en afgørende indflydelse på om amningen lykkes, og der er behov for en særlig indsats overfor grupper af mødre, der har udfordringer med at amme. Ved sammenligning af tal fra 14 kommuner i databasen Danmarks Børn 2009 ses det: At andelen af mødre under 20 år der ammer fuldt er 28 % Flere end dobbelt så mange mødre mellem 30 og 40 år der ammer fuldt er 66 % Mødre over 40 år der ammer fuldt i mindst 17 uger er 65 % Enlige mødre med højst ti års skolegang der amning fuldt er 35 % At amme procenten ved 4 mdr. er 59,1 % og ved 6 mdr. 12 % I Egedal var der 59,5 % der ammede ved 4 måneder og 9 % ved 6 måneder. En sundhedsplejerske er med i Kompetencecenter for Amnings professionelle netværk. Et netværk bestående af sundhedsplejersker fra andre kommuner, jordmødre og sygeplejersker fra hospitalerne. Der afholdes fire møder om året. Den faglige viden ajourføres hermed og alle de nybagte forældre vejledes i amning ud fra et højt fagligt niveau. Den første kontakt til familierne Alle nybagte familier er blevet forsøgt kontaktet af en sundhedsplejerske telefonisk indenfor 3 dage efter udskrivelsen og blevet tilbudt et barselbesøg eller etableringsbesøg. 1. besøg (etableringsbesøget) i procent Aflagt besøg Inden 4. dag dag dag Efter 10. dag Årsager til at familierne får aflagt det 1. besøg forskelligt efter fødslen Præmature børn er indlagt længere tid Fødselsanmeldelser der ikke kommer frem. Den nybagte familie ringer selv til sundhedstjenesten og spørger efter et sundhedsplejerskebesøg En del familier skal til ambulant hørescreening og PKU-prøve og har derfor ikke tid til at modtage besøg af en sundhedsplejerske før efter flere dage I de tilfælde hvor sundhedstjenesten ikke havde modtaget fødselsanmeldelsen fra hospitalet, blev der oprettet en utilsigtet hændelse, som hospitalets risikomanager skal reagere på. Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage Årsagerne har været: Familiens telefonnummer ikke har været noteret på fødselsanmeldelsen Familien har haft hemmeligt telefonnummer 8

11 Familierne er efterfølgende blevet kontaktet pr. brev, og har de ikke reageret indenfor få dage, har sundhedsplejersken aflagt familierne et besøg på bopælen og tilbudt besøg ud fra kvalitetsstandarden for småbørn. Det sidste besøg hos familierne BOEL-test Det sidste besøg som sundhedsplejerskerne udfører hos småbørnsfamilierne er ved 8 måneders alderen. Ved besøget bliver der også udført en BOEL-test på barnet. BOEL = Blik Orienteret - Efter - Lyd BOEL-testen er en screeningstest med 14 vurderingspunkter, der foretages når barnet er 8-10 måneder. Det er en test, hvor sundhedsplejersken danner sig et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed og reaktion overfor bestemte syns- og lydindtryk og forhold, der har betydning for barnets udvikling. Testen er konstrueret til at opfange børn med kontaktforstyrrelser, høre- og synsproblemer, utilfredsstillende miljøstimulation og hæmmede udviklingsfaktorer, der alle kan forhindre normal kontakt. 78 % børn, klarede Boel - testen optimalt. Hovedparten af de børn der ikke klarede boeltesten drejede det sig om 1-2 ud af de 14 vurderingerne. Det kunne f.eks. være sikker hovedkontrol og øjenkontakt. Børnene havde i disse tilfælde problemstillinger med kontakt, motoriske vanskeligheder, forkølelse eller dårlig hørelse. 4,4 % af de børn der fik lavet en BOEL test 2 gange, havde halvdelen stadig problemer og blev henvist til egen læge/ ørelæge. Forgæves besøg hos familierne Der har været 57 forgæves besøg hos småbørnsfamilierne, hvor sundhedsplejersken efterfølgende tilbød et nyt besøg. Det svarer til 2,7 % af alle hjemmebesøg. Årsagerne til de forgæves besøg: Familien var ikke hjemme Familien var syg Familien havde glemt at melde afbud Behovsbesøg hos småbørn Der blev udført 495 behovsbesøg i 2014 af en sundhedsplejerske, udover de faste besøg, som tilbydes ud fra kvalitetsstandarden for småbørn i sundhedstjenesten. Behovsbesøg er blevet tilbudt i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken har vurderet, at familierne ikke har kunnet henvises til Åbent hus eller vente til næste faste besøg. Generelle årsager ud fra sundhedsstyrelsen vejledning til at en sundhedsplejerske aflægger ekstra besøg: Amning: At fremme mors evne til at amme så tæt på barnets 6. levemåned som muligt. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Ammeteknik, ammestillinger, kompliceret ammehistorik, ømme brystvorter, sår og revner, svamp, brystvorteeksem, stramt tungebånd, indadvendte brystvorter, fysiologisk brystspænding, mælkestase, tilstoppede mælkegange, inflammation i brystvævet, brystinfektion, absces, mælkeproduktionen, for lidt mælk, for meget mælk, forsin-

12 ket laktogenese, relaktation, afvisning af brystet, luftgener og gylp, at holde op med at amme før ønsket, brystimplantation, brystreduktion. Ernæring: At vurdere om barnet får sufficient ernæring og fremme en sund opvækst. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Herunder Modermælkserstatning, vægt, flaskegivning, tilberedning og hygiejne, alderssvarende mad, vejledning vedr. kost, fejlernæring, spisemønstre, få/for mange måltider, forstoppelse. Kontakt og samspil: At sikre tilsyn og fremme forældrenes evne til at tolke og stimulere barnet. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Gråd/uro/kolik, relationer, kontaktsvagt barn, svært ved at aflæse barnets signaler, tilknytning, forældres omsorgsadfærd, søskendejalousi, opdragelse, omsorgssvigt, vold, misbrug, dårlig begavelse, psykiske problemer, sårbare forældre Sygdom: At vurderer barnets almentilstand. Rådgive og vejlede om almindelige sygdomme: dehydrering, icterus, asymmetrisk hovedfacon, trøske, bleudslet, ganespalte, galdevejsatresi, allergiske sygdomme, arp, brok, øjenbetændelse, børnesår, diarre, børneorm, falsk strubehoste, feber, forkølelse, halsbetændelse, influenza, kramper, mellemørebetændelse, opkast, kronisk eller livstruende sygdom, hjerte/kromosomfejl, misdannelse, fysisk handicap, hyppig sygdom. Udvikling og trivsel: At sikre tilsyn med barnet og fremme forældrenes evne til at mestre udfordringer, vanskeligheder og støtte barnets udvikling og trivsel. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Grov og finmotorik, søvn/søvnmønstre, døgnrytme, ro og stimulation, hypoton/hyperton, sensomotorisk regulering, sociale kompetencer, leg og fælles opmærksomhed, skelen, præmature, adoptivbørn. Fordeling af behovsbesøg på alder hos småbørn måned 26 % 28 % 29 % 33 % 1-2 måneder 12 % 22 % 24 % 24 % 2-4 måneder 23 % 12 % 15 % 16 % 4-6 måneder 13 % 15 % 16 % 14 % 6-8 måneder 16 % 7 % 7 % 7 % >8 måneder 10 % 16 % 9 % 10 % Problematikker ved ekstra besøg aflagt i barnets 1.år Emne 2014 Amning 29 % Ernæring 31 % Kontakt og samspil 5 % Sygdom 5 % Udvikling og trivsel 30 % 10

13 Eksempler på behovsbesøg hos en småbørnsfamilier Pige på 3 mdr.: Pigen har skrige ture og virker rigtig meget smerteforpint. Hun har næsten ingen stemme tilbage. sundhedsplejersken oplever i dag i besøget en af disse skrige ture hvor barnet græder meget og skriger når smerten er for stærk. Hun trækker benene op til maven og "cykler" med dem, nogle gange strækker hun benene og er helt stiv af smerte. Forsøger senere at smile til mig og viser god tegn på nysgerrighed og kontakt men er så forstyrret af mavesmerter at det er svært for hende at være glad. Mor er frustreret og har næsten ikke energi til noget som helst. Der er også relationelle problemer mellem mor og far. De har ingen tid eller lyst til at være sammen. De har begge dog mest mor - stor mangel på søvn. De virker meget opgivende. Barnet har haft besøg af zoneterapeut. Dette har ikke haft betydelig effekt. Jeg tænker nu i retning af kolik og mavesmerter - umoden tarmsystem som barnet har. Zoneterapeut foreslår mælkesyrebakterier i dråbeform. Dette er ok at forsøge med. Sundhedsplejersken foreslår forsøg med at skifte MME- til NAN sensitiv eller NAN sensilac - som er det samme produkt med to navne og det indeholder netop de mælkesyrebakerier som er til gavn for kolikmaver. Sundhedsplejersken har ringet i dag til Nestlé klinisk diætist for råd og vejledning Barnet tager fint på trods kolik. Dreng 5 mdr.: Samtale med mor i hjemmet samt vejning af drengen. Behov for ekstra besøg p.g.a. barnets respiratoriske problemer og mors bekymring. Drengen tager flot på.. Han var træt og søvnig under besøg - så sundhedsplejersken har ikke set ham smile men hun har haft kortvarigt øjenkontakt med ham. Sundhedsplejersken har under besøget givet drengen flaske: han har svært ved at spise og trække vejret samtidig, hans vejrtrækning er abdominal og han bliver hurtig træt under enhver aktivi- tet- Hans vejrtrækning har været besværet og stakåndet - mor har været på Herlev sygehus med drengen ifl. mor. har lægerne sagt at han ikke skal have noget medicin før han er 6 mdr. gammel. Mor har været på Herlev sygehus med drengen 3 gange og - ifølge mor - hver gang blev der sagt at mor overdriver. Sundhedsplejersken anbefaler at drengen undersøges af egen læge. Derfra evt. sendes han til videre udredning da hun mener at hans vejrtræknings problemer hæmmer hans udvikling m.m. 2 børn på under 6 år: Ekstra besøg hos en mor som har to. Mor har fået konstateret cancer, er blevet opereret og skal til helkrops CT scanning med kontrastvæske om et par dage. Mor er ked af det og i tvivl hvordan hun takler situation og børnene. Har behov for at drøfte diverse med sundhedsplejersken. Eksempelvis er den store dreng begyndt at regredere udviklingsmæssigt. Meldinger fra børnehaven er at han søger voksen kontakt og adfærdsmæssigt opfører han sig som et spædbarn. Mor fortæller at far er ligeså frustreret men bruger al sin tid på arbejde, så mor føler ikke at hun har særlig støtte i ham dog snakker de godt sammen. Aftalt at mor kontakter sundhedsplejersken ved behov. Vægstopgruppe til nybagte mødre Vægtstopgruppe blev tilbudt mødre med BMI > 30. Oplysning om BMI fås fra fødselsmeddelelsen. Mødrene blev kontaktet pr. brev. Gruppen startede op i Stenløse, og blev derefter holdt i de private hjem, efter ønske fra mødrene. Der arbejdes ud fra en metode, der kaldes Små skridt. Det handler om at finde de mindste og samtidigt mest effektive skridt, som hjælper mødrene til at komme af med nogle kilo eller stoppe vægten i at stige. Man begynder der, hvor man er nu, i sine egne vaner og muligheder. Der er ikke nogen bestemt plan eller bestemte ændringer. Derimod kommer man til at være mere bevidst om, hvad man spiser og man vil give sin mad og madvalg mere opmærksomhed. Små skridt handler om at få motivationen til at lave små ændringer, der giver mening for en selv. Ændringer der få ens hverdag til at hænge sammen og samtidig kan øge ens sundhed.

14 Gruppeforløbet bestod af 12 møder á 2 timer fordelt over 15 måneder. Arbejdsformen i gruppen vekslede mellem oplæg fra vægtstoprådgiveren, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Gruppen som startede i januar 2013 med 8 medlemmer og de afsluttede forløbet i juni For de 3 medlemmer af gruppen har vægttabet været hhv. 25 kg, 15 kg og 7 kg. Gruppen ses stadig i privat regi. Ud over vægttabet har der været stor effekt på familiens daglige kost. Der er ikke startet nye grupper i Efterfødselsreaktioner Sundhedstjenesten danner i samarbejde med familieafdelingen et team der består af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra familieafdelingen, som leder en samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktion. Formålet er, at forebygge efterfødselsreaktioner hos mødre, således at vi fremmer den tidlige relations dannelse mellem mor og barn, og derved forebygger fysiske, følelses- og adfærdsmæssige problemer hos såvel mødre som børn. At få et barn medfører store ændringer i en families liv, og det er naturligt, at krop og psyke reagerer på det. Nogle gange kan ændringerne opleves mere omfattende og føre til, at moderens selvopfattelse ændres. Dette kan resultere i at kvinden udvikler en efterfødselsreaktion. En efterfødselsreaktion er en tilstand, hvor kvinden, enten mens hun venter sig eller i tiden efter fødslen, bliver trist på en måde, der griber negativt ind i hendes og familiens liv. Under ét kan tilstanden beskrives som en overbelastning, der giver sig udslag både følelsesmæssigt, tankemæssigt og fysisk. Eksempler på efterfødselsreaktion kan være: At kvinden føler sig utilstrækkelig, at hun ikke synes, hun er god nok, at hun føler skyld og oplever at have modsatrettede følelser over for sit barn eller føler sig nedtrykt og deprimeret. At kvinden kan føle sig træt, svimmel, søvnløs, energiforladt og opgivende. Hun kan have mistet appetitten, eller måske trøstespiser hun. Hun græder måske mere end hun plejer, og måske har hun mistet lysten til sex. Sundhedsplejerskerne vurderer og indstiller mødrene til samtalegruppen, efter mødrene under vejledning af en sundhedsplejerske, har udfyldt et Edinburgh og Gotlands-skema ved 7-9 ugers besøget og når deres score ligger for højt. Der tilbydes et visiteringsmøde med både mor og far i eget hjem, som varetages af den sundhedsplejerske og familiekonsulent, som varetager gruppe-forløbet. Alle fædre tilbydes på lige fod med mødrene, en screening med Edinburgh og Gotlands skalaen, ved 7-9 ugers besøget. Et par af spørgsmålene fra Edinburgh screening lyder: jeg har været så ked af det, at jeg har haft svært ved at sove ; jeg har kunnet se frem til ting med glæde og et par af spørgsmålene fra Gotland skemaet lyder: besvær med at træffe almindelige beslutninger ; mere irritabel og rastløs og frustreret. Mange fædre tager i mod tilbuddet på trods af, at de som regel er i arbejde på det aktuelle tidspunkt. Screeningen giver især anledning til en snak om lavere stresstærskel, overforbrug af mad/alkohol og en snak om de ting, vi alle har med fra barndommen. 12

15 Der tilbydes ikke gruppeforløb til fædrene, men et ekstra lytte besøg, som enkelte har takket ja til. Gruppeforløbet ser således ud nu: Gruppen mødes i alt 8 gange. Der har været gennemført 2 gruppe forløb. Der har været taget udgangspunkt i, hvilke emner gruppen har haft brug for at komme omkring. Der har været brugt meget tid på at alle i gruppen fik tid til at fortælle om, hvordan de havde det og hvilke problemstillinger der betød mest for den enkelte mor her og nu. Der blev blandt andet taget afsæt i den kognitive terapiform, som begge gruppeledere er efteruddannet indenfor. Der har været mulighed for at tage sit spædbarn med i gruppen på frivillig basis. Der har været tilbudt to aften arrangementer for fædrene, hvor fædrene fik viden om hvad en efterfødselsreaktion er, hvordan den kan opstå, samt dialog omkring hvordan mændene oplevede det, at deres partner Havde/har en efterfødselsreaktion. Dette møde varetages af sundhedsplejersken og en mandlig familiekonsulent. Der er 2 mødre, som har fået individuelle samtaler med sundhedsplejersken fra gruppen, da der på det pågældende tidspunkt ikke kunne startes et gruppeforløb. Gruppen evalueres løbende af deltagere og gruppeledere og der bliver klart givet udtryk for stor effekt af gruppeforløbet. Udtalelser fra mødre om efterfødselsgruppen: Det har været positivt. Men også svært. Det har været rart, at kunne dele mine tanker med andre ligesindede, men det har også været krævende Det var en vigtig støtte i denne svære tid. Uden gruppen ville det være gået godt ned ad bakken, tror jeg. Det har gjort, at jeg ved, at det er en midlertidig følelse, og at det bliver bedre jeg kan bedre håndtere hverdagen nu. Jeg er blevet gladere/mere glad/mindre trist. Det med at jeg ikke er alene.. At der er andre, som har det ligesom mig, har haft en stor betydning. Positivt! Spændende, hver uge lærte jeg noget om mig selv. Blev også inspireret af de andre mødre og deres situationer. Det har haft stor betydning, at være i gruppen. At snakke om det og blive lyttet til. Det har givet mig et mere nuanceret billede, bedre forståelse for min kones reaktion og nogle gode værktøjer, siger en far. Efterfødselsreaktioner hos mødre/fædre 2014 Mødre uden tegn på efterfødselsreaktion 85 % Mødre med tegn på en mild efterfødselsreaktion 10 % Mødre med udpræget tegn på en efterfødselsreaktion 4,5 % Fædre uden tegn på en efterfødselsreaktion 96,5 % Fædre med tegn på en mild efterfødselsreaktion 3,5 %

16 PREP kurser til småbørnsfamilierne Sundhedstjenesten tilbyder PREP-kursus til forældre med børn i alderen 0-6 år. PREP Prevention and Relationship Enhancement Program er et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram. Lidt populært oversat Praktiske Redskaber til Engagerede Parfold. Det er ikke parterapi men et undervisningsprogram. Formålet er at give forældrene redskaber til at fremme god kommunikation og dermed undgå de problemer, der i mange tilfælde fører til skilsmisse. PREP er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. PREP-konceptet kan hjælpe til at skabe rammen for sundere parforhold såvel som bedre trivsel i familien. Studier har vist, at par der lærer at anvende principperne bag PREP, har større mulighed for at blive sammen. PREP-konceptet bliver vurderet til at være blandt de mest anvendelige ud fra sammenlignelige resultatundersøgelser. Opfølgninger har vist, at de, der har gennemgået PREP, har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. De oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden. 2 sundhedsplejersker har i samarbejde med en psykolog fra CULT afholdt 2 kursusforløb for forældre á 15 timer fordelt over 2 dage. Da psykologen gik på barselsorlov midt i 2014 så har sundhedsplejerskerne selv afholdt de 3 kursusforløb Af praktiske hensyn har der kunnet deltage 7 par pr. kursusforløb. Der er blevet afholdt i alt 4 kursusforløb. På kurserne har der været arbejdet med 12 temaer som f.eks. Tale-lytte teknik, værdier, kærlighed og forelskelse, tilgivelse og de 4 faresignaler ved kommunikation. Forældrene har under vejledning prøvet forskellige teorier af. Der er blevet vist korte filmklip, som illustrerer de forskellige situationer som alle familier kommer ud i. Ved sundhedsplejerskernes hjemmebesøg hos småbørnsfamilierne er familierne blevet introduceret til kurserne. Der er blevet udleveret pjecer med beskrivelse og praktiske informationer om kurset. Forældrene har tilmeldt sig på sundhedstjenestens hjemmeside. Der er egen betaling på 600 kr. pr. par, som dækker det obligatoriske kursusmateriale fra Center for Familieudvikling (350 kr.), samt forplejning de 2 dage. Udtalelser fra forældre om kursusforløbet: Vi er blevet meget bedre til at tale sammen, efter kurset Vi er blevet meget opmærksomme på de faresignaler, som vi ryger ind i, når vi ikke taler ordentligt til hinanden Sundhedsplejerskerne bruger næsten dagligt teorierne omkring PREP kurset til at vejlede familierne. Enkelte temaer fra kurset er blevet brugt i Åbent hus som inspiration til god kommunikation i parforholdet. 14

17 Seksuel sundhed for nybagte forældre Den seksuelle trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende. 90 % af voksne danskere angiver, at de oplever sexlivet som vigtigt for deres trivsel (forebyggelsespakke Seksuel sundhed Sundhedsstyrelsen juni 2012). Det at få barn ændrer de seksuelle relationer for mange par. En tredjedel af de nye forældre oplever forbigående eller længerevarende seksuelle problemer i forbindelse med genoptagelse af sexlivet efter fødslen. Det er sundhedsplejerskernes erfaring at når et forældrepar får barn, kan det være svært at få tid og overskud til at prioriteret parforholdet. Den første tid efter fødslen er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær, som regel ikke stor, og det kan være en sårbar periode i parrets samliv. Barnet er det, der får mest opmærksomhed og forældrene skal finde deres roller i forhold til den nye familiesituation. Mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet. Den lille ny tager meget tid og nattesøvnen bliver let forstyrret. Kvinden kan efter fødslen være øm, have rifter, syninger eller skader i underlivet, hvilket også kan påvirke parforholdet efter fødslen. Kvindens behov for nærvær og berøring, opfyldes ofte af den nære kontakt hun har til barnet. Kvinden kan derfor have mindre brug for/lyst til nærvær end manden. Mange mænd føler at de har været tålmodige og tilbageholdende mens kvinden var gravid og ønsker som regel at genoptage sexlivet kort efter fødsel. Da det er meget vigtigt at prioriterer seksualiteten efter fødslen, for blandt andet at styrke parforholdet og forebygge skilsmisser, har sundhedsplejerskerne italesat emnet og lagt op til en dialog mellem forældrene. Sundhedstjenesten har valgt at det skulle være i det 1. besøg i familien (etableringsbesøget), med begrundelserne: Begge forældre var hjemme. De fik hjælp til at bringe emnet op, da det er et følsomt emne. De blev mindet om vigtigheden af at huske hinanden og prioriterer sexlivet. Begge fik den samme information. Åbent hus arrangementer Der blev afholdt Åbent hus arrangement, følgende 6 steder i Kommunen: Dagplejens legestue, Smørum Den nye hal, Veksø Skole, Veksø Rytterskolen, Ganløse Juniorklubben Degnebakken, Stenløse Biblioteket, Ølstykke Stengårdsskolens SFO, Rullestenen, Ølstykke Formålet med Åbent hus er, at forældrene har mulighed for at træffe andre småbørnsforældre, udveksle erfaringer og oplevelser og derved danne et socialt netværk. I Åbent hus kan forældrene få en uformel snak med sundhedsplejersken om emner som f.eks. amning, barnets udvikling og trivsel osv. samt få vejet sit barn.

18 Endvidere er der tilbud om oplæg med forskellige sundhedsfaglige emner, som: Tandplejen hvordan passer jeg mit barns tænder. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Når dit barn skal i dagtilbud barnets overgang fra hjemmet til det institutionelle. Paramediciner - Førstehjælp til børn. Høre/talepædagog - Den tidlige dialog. At holde kærlighed, intimitet og sex i live i parforholdet. Psykolog barnets psykologiske udvikling. Børns seksuelle udvikling. Motorikkonsulent barnets motoriske udvikling. I Åbent hus etableres mødregrupper og mødrene/fædrene mødes den første gang. Sundhedsplejerskerne introducerer og etablerer grupperne. Antallet af fremmødte mødre/fædre varierede fra 0 til 36. Det største fremmøde var på de steder, hvor der har været en lang tradition for afholdelse af Åbent hus arrangementet. Der kom gennemsnitlig 11 deltagere pr. Åbent hus. Sundhedstjenesten havde som mål, at der skulle deltage mindst 6 personer pr. gang - det er hermed opfyldt. 4 sundhedsplejersker har bidraget med følgende oplæg ved Åbent hus arrangementerne: Børn og seksualitet med fokus på børns sunde seksuelle udvikling, hvor formålet er at italesætte emnet, videregive viden, drøfte emnet og lægge op til refleksion hos forældrene. Parforholdet, kærlighed og intimitet med oplæg, viden om og drøftelse af, hvordan kærlighed, intimitet og sex holdes i live i parforholdet. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Et oplæg med fokus på viden om børns smagsoplevelser og vigtige signaler, når barnet skal lære at begynde at spise - og de udfordringer det kan give. Børn og søvn, hvor nyeste viden inddrages om børns søvn og søvnvaner, samt gode råd og vejledning videregives og drøftes med mødrene/forældrene. Udtalelse fra en mor om Åbent hus: Jeg indordner mit arbejdsskema efter Åbent hus, så jeg altid kan deltage. Både for at komme til de fantastiske foredrag, hvor jeg altid får noget med hjem, men bestemt også for at se alle de andre små poder og deres mødre. Det er et netværk jeg på ingen måde vil undvære. Selvom jeg nogle gange har afleveret min baby i vuggestuen tager jeg stadig afsted til Åbent hus, for netop at blive klogere og for at pleje mit netværk, der jo er i samme situation som mig. 16

19 Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Alle daginstitutioner er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg af en sundhedsplejerske på 1 time pr. besøg. Nogle institutioner har selv ønsket at tage kontakt til sundhedsplejersken ved behov, andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. 63 gange har der været afgivet et konsulentbesøg i en daginstitution/dagplejen Sundhedstjenesten er kontaktet 17 gange vedr. smitsomme sygdomme og generelle sundhedsspørgsmål. Der er mailet løbende sundhedsfaglige artikler ud Derudover har der været følgende aktiviteter som sundhedsplejerskerne har deltaget i: Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og søvn til et forældremøde i et par daginstitutioner Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og seksualitet til et personalemøde, samt et forældremøde i et børnehus. Oplæg af en sundhedsplejerske om syge børn i et børnehus/daginstitution. En sundhedsplejerske har deltaget i forældremøde i en daginstitution, hvor der var mulighed for at både forældre og pædagoger kunne stille sundhedsplejersken de sundhedsmæssige spørgsmål, der fyldte i deres hverdag. Der kom mange relevante og brugbare spørgsmål og svar. 2 sundhedsplejersker har deltaget med en bod i et aftenarrangement i Science uge for daginstitutionerne. En sundhedsplejerske har deltaget i et møde med forældre og personale om barnets trivsel efter at forældrene havde bedt om at hun deltog og bidrog med hendes faglige kompetencer. Konsulentrollen i SFO/klubber Alle SFOér og klubber er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg a 1 time. Tilbuddet blev mailet ud til alle. Nogle har selv taget kontakt til sundhedsplejersken og andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. 9 klubber har taget imod et konsulentbesøg af en sundhedsplejerske

20 3 gange er sundhedsplejerskerne blevet ringet op for sparring om sundhedsfaglige emner Mailkorrespondance Der er mailet sundhedsfaglige emner f.eks. lusekampagne, forebyggelsespakkerne, ny vejledning om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen, de nye kostråd fra fødevarestyrelsen mm. Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Der opfordres til at resultatet af hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen ved personalemøderne. Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en institution: Der blev foretaget en ATP måling på en bordoverflade hvor børnene spiser som viste forhøjet værdier. En pædagog tørrede bordet over med en våd klud opvredet i sæbevand, hvorefter der blev foretaget en ATP måling mere. Resultatet viste endnu højere værdier, hvilket gav en rigtig god dialog om retningslinjerne om skift af vand og klude for ikke at flytte rundt med mikroorganismerne. Ved en drøftelse omkring puslebordene i institutionen, mellem sundhedsplejerske og pædagogen, fortalte pædagogen, at de havde indført nye rutiner ved bleskift med vuggestuebørnene. Pædagogen åbner bleenbarnet tager selv bleen af og smider den ud i affaldsspandenbarnet sætter sig selv på toilettet og tager selv en ny ble frempædagogen lukker bleen. Institutionen havde ikke været opmærksom på håndhygiejne og smittekilder i forbindelse med ovenstående, men fik sammen med sundhedsplejersken drøftet de nødvendige og relevante håndhygiejniske principper i en sådan situation. En institution er opmærksom på at børnene skal have væske nok i løbet af dagen og har derfor indført brug af drikkedunke til alle børn en effektiv og håndterbar måde at imødekomme børnenes væskebehov. Rengøringen af drikkedunkene samt reglerne på området drøftes, hvilket gav anledning til ændringer med hensyn til forsvarlig rengøring af dunkene. Hygiejnetilsyn i SFOér og klubber Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Det anbefaledes at resultaterne af ATP-målingerne og hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen. 18

21 Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en SFO: En rengøringsassistent deltog og blev undervist ved gennemgangen af skema og ATP målinger, hvilket gav anledning til en stor refleksion. Assistenten ændrede bagefter sin rengøringsprocedure ved at rengøre håndvaskene på toiletterne 2 gange i stedet for 1 gang. En meget brugt håndvask viste meget høje ATP værdier, hvilket gav stor opmærksomhed fra alle børn og voksne omkring. Dette gav en rigtig god situation hvor håndvaskproceduren blev gennemgået, med fokus på at lukke vandhanen med papirs håndklædet efter håndvask, så de nyvaskede hænder forblev rene. Der blev foretaget en ATP-måling på én af de berøringsfrie vandhaner i en SFO som viste normale og langt lavere værdier end på de gamle vandhaner, hvilket gav en drøftelse omkring effekten af nye tiltag. Undervisning af alle nye SFO børn i korrekt håndvask Formål: - At alle børnene lærer at vaske deres hænder korrekt, med henblik på at nedbringe sygefraværet. - At indøve gode håndhygiejniske vaner fra skolestart hos alle børnene. Målgruppen: - Alle de nye SFO-børn. - Gruppestørrelse mellem børn af gangen. Indhold: - Sundhedsplejerskerne underviste og indgik i en dialog med børnene i/om god håndhygiejne - hvorfor de skulle vaske hænder, hvornår de skulle vasker hænder og hvordan de skulle gøre det. - Vaske hænder øvelse med glitter bug creme på hænderne, efterfulgt af grundig håndvask og opfølgning med belysning af lampe, som viser effekten af håndvasken. - Alle sang sammen en Vaske hænder sang. - Oplæsning af bogen Prinsessen der ikke ville vaske hænder. Tidsramme: - Ca. 1 time pr. gruppe. Ganløse SFO, hygiejneundervisning Alle SFOérne tog imod tilbuddet.

22 Tilbagemeldinger om hygiejneundervisningen: Mange pædagoger har meldt tilbage at de følger op på undervisningen ved at fortsætte og fastholde de håndhygiejniske vaner hos SFO børnene. Og mange børn husker hinanden på det. Forældre fortæller at de hjemme indfører de samme regler om håndvask ud fra den undervisning og de materialer børnene har modtaget. Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion At tilbyde almen sundhedsfremmende og generel forebyggende pædagogisk vejledning indenfor sansemotorik med mulighed for selvrefleksion i dagplejen, daginstitutionerne og ved Åbent Hus arrangementer. At tilbyde individuel konkret rådgivning vedrørende de 0-6 årige børn med lettere motorisk forsinkelse/ sanseintegrationsvanskeligheder, som personalet og/ eller forældrene har bekymring omkring. Det vil sige, hvor praktiserende læge ikke har viderehenvist til sygehuset. En bekymring for et lille barns motoriske udvikling kan også være en bekymring for barnets generelle udvikling, som tydeliggøres via den motoriske forsinkelse. Derfor kan egen læge og eventuel videreundersøgelse på sygehus konsulteres efter at Motorikkonsulenten er blevet involveret. Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Dagpleje/ institution eller forældre udfylder et henvendelsesskema og sender dette til motorikkonsulenten. Skemaet kan hentes på egenettet. Derefter vil motorikkonsulenten foretage en klinisk observation/ testning af barnet i dagplejen/ institutionen. Efterfølgende laves et samarbejdsmøde med forældre og de professionelle omkring barnet, hvor fælles handleplan laves. Sundhedsplejerskerne formidler kontakt mellem forældre og motorikkonsulent ved fælles bekymring. Rådgivningen til forældre og professionelle er især omkring den pædagogiske tilgang til barnet, som bør stimuleres ud fra den næste udviklingszone, som umiddelbart kan være uoverskueligt for barnet. Endvidere vejledes omkring de mulige fysiske rammer omkring barnet. Der gøres meget brug af foto og video /IPad optagelser af barnet til at illustrere specifikke fysiske problemstillinger og relevante øvelser, som barnet er blevet præsenteret for i udredningsfasen. Der prioriteres altid en tæt kontakt forældre, personale og motorikkonsulent imellem, så indsatsområdet når hele vejen rundt om barnet. Det kan være problematisk, når forældrene ikke har ressourcer til involvering og støtte til eget barn. Eksempler på opgaver En typisk opgave kan være en udredning og efterfølgende vejledningsforløb til forældre og personale omkring børn med forsinket motorisk udvikling f.eks. grovmotorisk på grund 20

23 af instabilitet omkring især hofte- knæ- og fodled/hypermobilitet eller f.eks. på grund af en høj grad af service, så barnet ikke har lært sin egen krops formåen at kende. Det lille 1- årige barn bliver oftest utrygt, når de andre børn kommer for tæt på, da det ikke selv har mulighed for at flytte sig eller måske har en dårlig balance og derfor er bange for at falde, hvorved dets brug af rummet/legepladsen begrænses. Det årige barn undgår eller forcerer forhindringer langsommere end deres jævnaldrende venner. De falder hyppigt og udtrættes hurtigt på legepladsen og på ture. Børnene forsinkes socialt, da de ikke kan følge med de øvrige børn i leg. Endvidere kan deres motivation for øget fysisk udfoldelse forringes mange år frem. Flere børn har også finmotoriske vanskeligheder, som forårsager manglende motivation til at tegne, klippe og være selvhjulpen, hvilket kan forsinke dem i deres skolemodenhed. En anden typisk opgave kan være et vejledningsforløb omkring det urolige, let afledelige og måske udad reagerende årige barn, der har brug for afgrænsning af sanseindtryk for bl.a. bedre at kunne holde fokus i daginstitution og hjem. Børnenes mulighed for at forblive inkluderet i børnegruppen styrkes derved. Der er altid tæt samarbejde med evt. støttepædagog. Flere ansatte fortæller, at de har fået redskaber til en anden tilgang til andre børn med lignende vanskeligheder, som de derfor stimulerer motorisk uden motorikkonsulentens involvering. Ligeledes har flere forældre bemærket, at de føler sig meget trygge ved, at motorikkonsulentens involvering og beskrivelse af barnets problematik videregives via fælles journaliseringssystem med sundhedsplejerskerne, således at indskolingssamtalen lettes. Konsulentbesøg motoriske vanskeligheder børn 84 børn (135 kons. i alt) 94 børn (130 kons. i alt) Henvisninger til læge Møder Længere varende telefonsamtaler Forgæves besøg Der ses et stigende behov for vurdering af børnene og vejledning til institutionerne / familier med motoriske problematikker. Standardbesøg Der kan tilbydes op til 4 besøg som standard Der er afgivet følgende kategorisering af konsulentbesøgene: A: Motorisk udredning samt en skriftlig handleplan til de professionelle og forældrene. En kort telefonsamtale til sidstnævnte. B: Motorisk udredning samt 1 møde, hvor fælles handleplan laves. C: Motorisk udredning, 1 møde samt 1 opfølgning med revideret skriftlig handleplan.

24 D: Motorisk udredning, 1 møde samt 2 eller flere opfølgninger med revideret skriftlig handleplan efter hvert besøg A (19 noter) 19 (19 noter) B (22 noter) 26 (33 noter) C (35 noter) 25 (33 noter) D (40 noter) 24 (45 noter) Motorikkonsulentens deltagelse i Åbent hus arrangementer Motorikkonsulenten har deltaget 5 steder 2 gange årligt. Motorikkonsulenten gav oplæg til de nybagte forældre om, hvordan de kan stimulere deres spædbørn motorisk og der blev vist og videregivet konkrete øvelser. Der var flere forældre, der kom udelukkende med specifik bekymring for deres 9-10 måneders gamle barn, hvor der blev vejledt på stedet. Motorikkonsulentens deltagelse i øvrige opgaver Har vejledet dagplejere i kommunens 8 legestuegrupper 1 time x 1 gang årligt. I år med konkret inspiration med børnene. har faglig sparring og mødevirksomhed med psykologer og talepædagoger i fælles børnesager, som udgangspunkt ikke i Børn-og ungeteammøder af ressourcemæssige hensyn. Har løbende faglig sparring med Sundhedsplejerskerne om bekymringsbørn uden yderlig involvering. har faglig sparring 4 x årligt med børnefysioterapeut. har deltaget i arbejdsgruppe om udfærdigelse af materiale til motorisk screening af indskolingsbørn har lavet 2 foldere om styrkelse af finmotorik og fodmotorik til udlevering i daginstitution og skole. Skoleeleverne Klassetrin Antal elever Sundhedsfaglig fokus Aktiviteter 0.klasse 619 Motorisk screening Individuel indskolingssamtale og funktionsundersøgelser med eleverne og forældrene Elevernes motorik iagttages, af sundhedsplejersken og børnehaveklasselæreren, i små grupper og hver elev vurderes ud fra et motorisk screenings-skema. Efterfølgende inviteres eleverne med deres forældre til en individuel samtale/ undersøgelse. Der gøres sammen med barn og forældre status over barnets helbredstilstand og evt. sundhedsmæssige problemer af betydning for barnets almene trivsel og skolegang. Højde, vægt, synsprøve, farvetest, høreprøve 1. klasse 635 Individuel sundhedssamtale og undersø- Der tilbydes individuel samtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, 22

Årsrapport 2011 sundhedstjenesten

Årsrapport 2011 sundhedstjenesten Årsrapport 2011 sundhedstjenesten Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Del 1 - Udvikling i behov og ydelser Mors alder ved fødsel... 3 Graviditetsbesøg... 4 For tidligt fødte børn

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Sundhedstjenesten. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015

Sundhedstjenesten. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015 Der er kaffe/te, brød, ost og marmelade for 10,- kr. pr. gang. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015 Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten i Egedal Kommune Dronning Dagmars

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011

Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 Sundhedsplejens service i Fredensborg kommune 2011 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Oversigt over sundhedsplejens serviceprofil 5 Sundhedsloven pr. 1. januar 2007 7 Sundhedsplejens indsats til gravide

Læs mere

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015 Sundhedstjenesten i Slagelse Kommune under Hygiejneugen 2014 Sundhedstjenestens Hygiejnegruppe vil gerne indstille Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste til Hygiejneprisen for året 2015. I nedenstående har

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9 Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Svendborg Kommune. Yderligere oplysninger på www.sundhed.svendborg.dk Svendborg

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation

Velkommen. til Hånd om barnet. Mødegang 1 Dagens program. Velkomst og præsentation Velkommen til Hånd om barnet Mødegang 1 Dagens program Velkomst og præsentation Økonomi Pause - kl. ca. 17.55 18.15 Netværk Hvad har barnet behov for? Evaluering Hvem er du? Præsentation af vores gruppe

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund

Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Projektindstilling til motorikprojekt Baby i Balance Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé Baggrund Baby i Balance Afdelingsleder for Sundhed & Familie Jette Kynde Schøtz

Læs mere

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier.

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier. fdlægmksæølgjkælfdgkpsldfæ Børneafdelingen, Dagplejen læk BMV SÅDAN! Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Børnemiljøvurdering for Nyborg Kommunale

Læs mere

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1

Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014. God sundhedspraksis. God sundhedspraksis side 1 Sundhedstjenesten Center for Børn, Unge og Familie 2014 God sundhedspraksis God sundhedspraksis side 1 INDLEDNING 3 ORGANISERING 5 FORMÅL 5 GENERELT OM SUNDHEDSTJENESTENS OPGAVER 6 SUNDHEDSOPGAVER TIL

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen revideret kapitel 15 Høringsudkast, maj 2012 15. Barselsperioden Dette kapitel dækker de første to uger efter fødslen. Undersøgelsen af mor hos den praktiserende læge 8 uger efter fødslen er beskrevet i afsnit 4.6. Den forebyggende børneundersøgelse

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandarder. Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandarder Sundhedsplejen i Norddjurs Kommune 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Omlægning af Sundhedsplejen... 1 Læsevejledning... 2 Kvalitetsstandard Sundhedspleje overordnede rammer...

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren

Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Sundhedsplan for Fritidscentret Byggeren Indhold Indledning... 3 Mad og måltider... 3 Fysisk aktivitet... 4 Søvn... 4 Mental sundhed... 5 Seksuel sundhed... 5 Alkohol... 6 Stoffer... 6 Tidsramme... 7 2

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer

15. Barselsperioden. 15.1 Barselsperiodens vigtigste elementer 15. Barselsperioden Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Gældende fra 1. oktober 2013 I barselsperioden fortsætter det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med henblik på at styrke

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Sundhedspleje. Social og Sundhed. Indsatskatalog (uden tider) Godkendt af Byrådet den 21. december 2011

Sundhedspleje. Social og Sundhed. Indsatskatalog (uden tider) Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Sundhedspleje Indsatskatalog (uden tider) Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Oversigt over Sundhedsplejens

Læs mere

Bilag. Sundhedstjenesten Virksomhedsplan 2010-2011

Bilag. Sundhedstjenesten Virksomhedsplan 2010-2011 2 Bilag Sundhedstjenesten Virksomhedsplan 2010-2011 1 Præsentation af Sundhedstjenesten : Sundhedstjenesten består af 11 sundhedsplejersker, 2 sekretærer, en social pædagog, en projektleder for de kommende

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Sundhedsplejen Thisted kommune Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering

Læs mere