Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten"

Transkript

1 Årsrapport 2014 Sundhedstjenesten

2

3 Indholdsfortegnelse Gravide... 4 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 4 Graviditetsbesøg... 4 Mistet et barn... 5 For tidligt fødte børn (præmature)... 5 Småbørnsfamilierne... 6 Fødesteder... 6 Antal ambulante fødsler... 6 Barselsbesøg... 7 Handicapteams... 7 Rygere... 7 Amning... 7 Den første kontakt til familierne... 8 Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage... 8 Det sidste besøg hos familierne BOEL-test... 9 Forgæves besøg hos familierne... 9 Behovsbesøg hos småbørn... 9 Eksempler på behovsbesøg hos en småbørnsfamilier Vægstopgruppe til nybagte mødre Efterfødselsreaktioner PREP kurser til småbørnsfamilierne Sundhedstjenesten tilbyder PREP-kursus til forældre med børn i alderen 0-6 år Seksuel sundhed for nybagte forældre Åbent hus arrangementer Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Konsulentrollen i SFO/klubber Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Skoleeleverne Henvisning til praktiserende læge eller speciallæge Udeblivelser til sundhedssamtaler/undersøgelser Hvornår eleverne vejes og måles Motorisk screening i børnehaveklasserne Synsprøve Høreprøve Særlig opmærksomhed på ungdomsskolen Behovskonsultationer hos skolebørn Sociale medier/it-udstyr i sundhedsplejerskernes daglige arbejde Uge sex hygiejneugen Hygiejneråd Rygere Vægtstopgruppeforløb til overvægtige 6-7 klasse elever Børne-og ungeteams Forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakken tobak Forebyggelsespakken seksuel sundhed Forebyggelsespakken mental sundhed... 38

4 Forebyggelsespakken solbeskyttelse Forebyggelsespakken motion Forebyggelsespakken mad Forebyggelsespakken hygiejne Studerende Samarbejde med Hospitalerne i Regionen

5 Indledning Sundhedstjenestens målgruppe er gravide, småbørnsfamilier og skoleelever. Sundhedstjeneste har generelt som formål at styrke forældre og børn til selv at varetage deres udvikling og sundhed. I barnealderen er tilbuddet rettet mod forældrene, som har den primære omsorg for barnet. Gradvist er det barnet og den unge selv, der er i centrum for sundhedstjenestens tilbud. Når det drejer sig om sundhedsfremme og forebyggelse, er der særlig grund til at fokusere på de nybagte forældre, småbørnene og de unges livsstil. Vi ved, at de usunde vaner, der grundlægges tidligt i livet, både er mere skadeligt for kroppen, idet den ikke er fuldt udviklet, men også har tendens til at blive fastholdt i voksenlivet. Sundhedsfremme defineres som en sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. I det sundhedsfremmende arbejde vendes opmærksomheden væk fra sygdom og risici og over mod sundhed. Sundhedsfremmende indsatser er deltagerorienterede og dialogbaserede og kan være målrettet såvel enkelte børn/familier som grupper af børn/familier Forebyggelse defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer den enkeltes sundhed og folkesundheden. Sundhedsplejerskens rolle er at fungere som ekspert eller proces konsulent alt afhængigt af den konkrete situation. Med den seneste vejledning fra Sundhedsstyrelsen er der kommet øget fokus på de sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen. Derudover har afdelingen fokus på forebyggelsespakkerne fra sundhedsstyrelsen. Det sundhedsfremmende arbejde handler om at styrke barnet, den unge og familien til at træffe sunde valg. Blandt andet i forhold til kost, rygning, alkohol, motion og stress (KRAMS). Desuden fokuseres der på sundhed og trivsel i relation til arbejdsmiljø, familiedannelse, brug af egne ressourcer samt brug af netværk. Sundhedsplejersken søger gennem forskellige pædagogiske metoder at bevidstgøre familien om barnets behov samt støtte dem i at ændre holdninger og adfærd, som styrker forældrekompetencerne og fremmer barnets udvikling og trivsel. Ligeledes arbejder sundhedsplejersken med at give den unge selvindsigt og viden samt ændre uhensigtsmæssige holdninger og adfærd. Det forebyggende arbejde består i at opspore mistrivsel eller bekymrende udvikling hos et barn samt agere i forhold til dette så tidligt som muligt med henblik på at sikre indsatsen bliver så lidt indgribende som muligt i barnets liv. Det kan bl.a. være gennem henvisning til børneteams, læge og speciallæge, eller gennem øget indsats fra sundhedsplejersken selv. Nina Rasch Leder af Sundhedstjenesten Egedal kommune

6 Gravide Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende Gennemsnitsalder Årstal 31,3 år ,5 år ,4 år ,0 år ,0 år ,7 år ,8 år 2014 De nybagte mødres alder svinger fra år i Egedal kommune. Der var 26,5 % hvor de nybagte mødre var over 35 år (20.6 % i 2013). Og 2,1 % som var under 20 år (0,6 % i 2013). Den gennemsnitlige alder for fødende kvinder i Danmark var på 31 i 2014 og der var 21,4 % hvor mødrene var over 35 år.(danmarks statistik 2014). Graviditetsbesøg 31 gravide har taget kontakt til sundhedstjenesten og fået graviditetsbesøg af en Sundhedsplejerske. 4 gravide har modtaget 2 besøg. Udvikling i behovene for graviditetsbesøg Graviditetsbesøg Årstal 12 % % % % % % 2014 Hyppige årsager til henvendelserne: Efterfødselsreaktioner efter første fødsel Depressive gravide Usikre gravide efter opfordring fra jordemoder eller egen læge (tidlig indsats) Mødre med OCD, ADHD, hvor egen læge henviser Eksempel fra graviditetsbesøg Den gravide kvinde har tidligere født i uge for et par år siden. Graviditetens forløb indtil nu: God graviditet, den gravide fik cerclagetråd gennem abdomen i uge 7, da hun for 1½ år siden fødte/aborterede et par dødfødte tvillinger. Sundhedsplejersken vendte med den gravide tanker og forventninger til fødslen: Den gravide er nu i uge 30. Forældrene er glade for forløbet og glæder sig over hver dag, der går hvor lillesøster bare vokser og vokser i mors mave. 4

7 Sundhedsplejersken drøftede under besøget: Amning - tanker og erfaringer: Mor ønsker rigtig meget at amme denne gang. Alkohol, ryge-og rusmiddelvane. Den forestående fødsel ved planlagt kejsersnit. Den forstående amning. Søskende reaktioner. Kort berøres den tidligere abort, men dette skal der følges op på senere, når det lille barn er kommet til verden og amningen er etableret. Sundhedstjenestens hjemmeside, tilbud om åbent hus og mødregrupper. Mor interesseret og der er en gruppe klar. Mistet et barn Der er 4 familier, som mistede et barn som har ønsket besøg af en sundhedsplejerske efterfølgende. For tidligt fødte børn (præmature) 2012 (%) 2013 (%) 2014 (%) Født før 37 uge 6 % 7 % 6 % Født før 38 uge 15 % 12 % 11 % En for tidlig fødsel er fødsel mindst 3 uger før den forventede fødsel, terminen. Terminen fastlægges som 40 uger fra sidste menstruations første dag, derved er for tidlig fødsel defineret som fødsel før udgangen af 37. graviditetsuge. På landsplan var der 5,7 % som fødte før uge 37 og 11 % før uge 38 %20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Fodselsregisteret/f%C3%B8dselsstat istikken2012_vers%204.ashx Nogle familier med præmature børn, har fået ét eller flere behovsbesøg, da det ofte giver større udfordringer at have et barn der er født for tidlig. Sundhedsplejerskerne laver en individuel vurdering ud fra familiens ressourcer og behov. Årsagerne til behovsbesøgene har ofte været: Kost Barnets udvikling Trivsel og familieliv En del af årsagerne til ekstra behovsbesøg kan klart understøttes ud fra undersøgelse som viser: Risiko for cerebrale senfølger er størst for de mest for tidligt fødte børn. 25 % må leve med et egentligt handicap og yderligere 25 % får problemer, som også ses hos ikke præmature børn - men som belaster børnene, bekymrer forældrene og kræver en særlig pædagogisk indsats både i børnehave og skole. Man har sporet en % øget risiko for behov for specialundervisning hos børn der er født så lidt som 1-2 uger før tiden. Et for tidligt født barn som udvikler sig langsomt og måske har lav intelligens kvotient kan gå ubemærket gennem de første skoleår Indlæringsvanskeligheder er tit koblet til vanskeligheder med at orientere sig i komplicerede sociale sammenhænge og med at fokusere opmærksomhed. Det

8 bliver først opdaget når barnet er kommet langt bagefter og har lidt sine nederlag. Ved meget for tidligt fødte børn (< uge 32) har sundhedsplejerskerne ofte deltaget i en udskrivningskonference på sygehuset med familie og neonatal afdeling. Småbørnsfamilierne Der blev født 414 børn i 2014, hvortil der lægges 18 tilflyttere (under 8 måneder). Ingen har fravalgt sundhedsplejerskens besøg, dermed har tilslutningen været 100 % i Målsætningen for tilslutning til sundhedsplejens tilbud om hjemmebesøg til børn 0-8 måneder er 95 %. Dette er dermed opfyldt. Der tilbydes de nybagte familier følgende faste besøg: Etableringsbesøg 1-2 uger efter etableringsbesøget 7-9 uger efter fødslen 4-4,5 måneder efter fødslen 8 måneder efter fødslen Derudover vurderer sundhedsplejersken i samråd med familien om der er behov for yderligere besøg. Fødesteder Herlev hospital 52 % Hillerød hospital 31 % Hvidovre hospital 5 % Roskilde hospital 4 % Rigshospitalet 3 % Hjemmefødsel 2 % Andet fødested (ofte tilflyttere) 9 % De gravide i Egedal har primær været tilknyttet Herlev fødeafdeling hvis de ikke har søgt andet fødested men fra 2015 vil de gravide primær tilknyttes Hillerød fødested. Fra marts 2015 vil de gravide, der hører under Hillrød Hospital kunne ses af en jordmoder i sundhedscentret Egedal kommune Antal ambulante fødsler I de sidste fem år er indlæggelsestiden efter en fødsel faldet markant. Det er kommet faste standarder vedrørende fødsler: Flergangsfødende tilbydes ambulant fødsel - mor og barn udskrives direkte fra fødegangen fire til seks timer efter fødslen Førstegangsfødende er typisk indlagt på barselsgangen i 48 timer efter fødslen Den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 3,5 dage i 2005 til 2,8 dage i 2010 på hospitalerne i Region Hovedstaden. Der har på landsplan været en stigning på 16 %, i perioden , i antallet af genindlagte nyfødte inden for de første 28 dage efter fødslen (http://www.kl.dk/sundhed/stigning-i-genindlaggelser-af-nyfodte-id138193/) 6

9 Årsagerne til genindlæggelserne har været dehydrering, gulsot og ernæringsproblemer. I Egedal er der i de sidste 5 år, set en stigning på 60 % i de ambulante fødsler, som medfører tidligere besøg af en sundhedsplejerske. Barselsbesøg Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne for barselsperioden, som trådte i kraft 1. oktober De nye anbefalinger indgår i den samlede beskrivelse af de regionale og kommunale opgaver i forbindelse med graviditet og barsel og erstatter således kapitel 15 i Sundhedsstyrelsen Anebefalinger for svangre omsorgen fra Anbefalingerne er blevet reviderede for at fremme en god start for forældrene og det nyfødte barn, og for at forebygge, at nyfødte bliver genindlagt på grund af manglende trivsel og gulsot. De nye anbefalinger for barselsperioden indeholder blandt andet et tidligt besøg af en sundhedsplejerske på 4-5 dagen efter fødslen til alle familier der er udskrevet indenfor 72 timer. Sundhedstjenesten har implementeret barselsbesøg på følgende måde: Sundhedsplejersken tager telefonisk kontakt med familien senest på 3. dagen efter fødslen og vurderer i samråd med familien og ud fra et fagligt skøn om der er behov for et barselsbesøg. Barselsbesøgene udføres i løbet af ugen (mandag - lørdag). Handicapteams Sundhedsplejerskerne har ikke deltaget i handicapteam i 2014 Rygere 1,3 % af de nybagte familier har oplyst at deres nyfødte barn udsættes for røg på grund af forældrenes rygning i hjemmet (I 2013 var det 2,2 %). På landsplan ryger 3,8 % af de nybagte forældre. De%20nationale%20sundhedsregistre/Graviditet%20fodsler%20born/Bornedatab asen.aspx Sundhedsplejerskerne erfarer, at de der ryger, ofte holder op med at ryge, når de venter/ får et lille barn. Amning Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er ca.6 måneder. Amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet både under og efter amme perioden. Det er dokumenteret, at hvis barnet ammes fuldt i 4 måneder har det foruden den ernæringsmæssige effekt, en gavnlig virkning på immunsystemet, udvikling af allergi, fedme og en række sygdomme. For den ammende moder ses en beskyttende effekt for udvikling af kræft i bryst og æggestokke. Amning har således betydning for en vid række af helbredsformål for mor og barn. De nævnte helbredsmål er af stor betydning både for individ og for samfund. På baggrund af ovenstående er sundhedsplejerskens arbejde med at etablere og vedligeholde amning af stor betydning for folkesundheden.

10 Sundhedsplejerskerne har en afgørende indflydelse på om amningen lykkes, og der er behov for en særlig indsats overfor grupper af mødre, der har udfordringer med at amme. Ved sammenligning af tal fra 14 kommuner i databasen Danmarks Børn 2009 ses det: At andelen af mødre under 20 år der ammer fuldt er 28 % Flere end dobbelt så mange mødre mellem 30 og 40 år der ammer fuldt er 66 % Mødre over 40 år der ammer fuldt i mindst 17 uger er 65 % Enlige mødre med højst ti års skolegang der amning fuldt er 35 % At amme procenten ved 4 mdr. er 59,1 % og ved 6 mdr. 12 % I Egedal var der 59,5 % der ammede ved 4 måneder og 9 % ved 6 måneder. En sundhedsplejerske er med i Kompetencecenter for Amnings professionelle netværk. Et netværk bestående af sundhedsplejersker fra andre kommuner, jordmødre og sygeplejersker fra hospitalerne. Der afholdes fire møder om året. Den faglige viden ajourføres hermed og alle de nybagte forældre vejledes i amning ud fra et højt fagligt niveau. Den første kontakt til familierne Alle nybagte familier er blevet forsøgt kontaktet af en sundhedsplejerske telefonisk indenfor 3 dage efter udskrivelsen og blevet tilbudt et barselbesøg eller etableringsbesøg. 1. besøg (etableringsbesøget) i procent Aflagt besøg Inden 4. dag dag dag Efter 10. dag Årsager til at familierne får aflagt det 1. besøg forskelligt efter fødslen Præmature børn er indlagt længere tid Fødselsanmeldelser der ikke kommer frem. Den nybagte familie ringer selv til sundhedstjenesten og spørger efter et sundhedsplejerskebesøg En del familier skal til ambulant hørescreening og PKU-prøve og har derfor ikke tid til at modtage besøg af en sundhedsplejerske før efter flere dage I de tilfælde hvor sundhedstjenesten ikke havde modtaget fødselsanmeldelsen fra hospitalet, blev der oprettet en utilsigtet hændelse, som hospitalets risikomanager skal reagere på. Få familier har ikke kunnet træffes telefonisk indenfor 3 dage Årsagerne har været: Familiens telefonnummer ikke har været noteret på fødselsanmeldelsen Familien har haft hemmeligt telefonnummer 8

11 Familierne er efterfølgende blevet kontaktet pr. brev, og har de ikke reageret indenfor få dage, har sundhedsplejersken aflagt familierne et besøg på bopælen og tilbudt besøg ud fra kvalitetsstandarden for småbørn. Det sidste besøg hos familierne BOEL-test Det sidste besøg som sundhedsplejerskerne udfører hos småbørnsfamilierne er ved 8 måneders alderen. Ved besøget bliver der også udført en BOEL-test på barnet. BOEL = Blik Orienteret - Efter - Lyd BOEL-testen er en screeningstest med 14 vurderingspunkter, der foretages når barnet er 8-10 måneder. Det er en test, hvor sundhedsplejersken danner sig et indtryk af barnets samspil, opmærksomhed og reaktion overfor bestemte syns- og lydindtryk og forhold, der har betydning for barnets udvikling. Testen er konstrueret til at opfange børn med kontaktforstyrrelser, høre- og synsproblemer, utilfredsstillende miljøstimulation og hæmmede udviklingsfaktorer, der alle kan forhindre normal kontakt. 78 % børn, klarede Boel - testen optimalt. Hovedparten af de børn der ikke klarede boeltesten drejede det sig om 1-2 ud af de 14 vurderingerne. Det kunne f.eks. være sikker hovedkontrol og øjenkontakt. Børnene havde i disse tilfælde problemstillinger med kontakt, motoriske vanskeligheder, forkølelse eller dårlig hørelse. 4,4 % af de børn der fik lavet en BOEL test 2 gange, havde halvdelen stadig problemer og blev henvist til egen læge/ ørelæge. Forgæves besøg hos familierne Der har været 57 forgæves besøg hos småbørnsfamilierne, hvor sundhedsplejersken efterfølgende tilbød et nyt besøg. Det svarer til 2,7 % af alle hjemmebesøg. Årsagerne til de forgæves besøg: Familien var ikke hjemme Familien var syg Familien havde glemt at melde afbud Behovsbesøg hos småbørn Der blev udført 495 behovsbesøg i 2014 af en sundhedsplejerske, udover de faste besøg, som tilbydes ud fra kvalitetsstandarden for småbørn i sundhedstjenesten. Behovsbesøg er blevet tilbudt i de tilfælde, hvor sundhedsplejersken har vurderet, at familierne ikke har kunnet henvises til Åbent hus eller vente til næste faste besøg. Generelle årsager ud fra sundhedsstyrelsen vejledning til at en sundhedsplejerske aflægger ekstra besøg: Amning: At fremme mors evne til at amme så tæt på barnets 6. levemåned som muligt. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Ammeteknik, ammestillinger, kompliceret ammehistorik, ømme brystvorter, sår og revner, svamp, brystvorteeksem, stramt tungebånd, indadvendte brystvorter, fysiologisk brystspænding, mælkestase, tilstoppede mælkegange, inflammation i brystvævet, brystinfektion, absces, mælkeproduktionen, for lidt mælk, for meget mælk, forsin-

12 ket laktogenese, relaktation, afvisning af brystet, luftgener og gylp, at holde op med at amme før ønsket, brystimplantation, brystreduktion. Ernæring: At vurdere om barnet får sufficient ernæring og fremme en sund opvækst. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Herunder Modermælkserstatning, vægt, flaskegivning, tilberedning og hygiejne, alderssvarende mad, vejledning vedr. kost, fejlernæring, spisemønstre, få/for mange måltider, forstoppelse. Kontakt og samspil: At sikre tilsyn og fremme forældrenes evne til at tolke og stimulere barnet. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Gråd/uro/kolik, relationer, kontaktsvagt barn, svært ved at aflæse barnets signaler, tilknytning, forældres omsorgsadfærd, søskendejalousi, opdragelse, omsorgssvigt, vold, misbrug, dårlig begavelse, psykiske problemer, sårbare forældre Sygdom: At vurderer barnets almentilstand. Rådgive og vejlede om almindelige sygdomme: dehydrering, icterus, asymmetrisk hovedfacon, trøske, bleudslet, ganespalte, galdevejsatresi, allergiske sygdomme, arp, brok, øjenbetændelse, børnesår, diarre, børneorm, falsk strubehoste, feber, forkølelse, halsbetændelse, influenza, kramper, mellemørebetændelse, opkast, kronisk eller livstruende sygdom, hjerte/kromosomfejl, misdannelse, fysisk handicap, hyppig sygdom. Udvikling og trivsel: At sikre tilsyn med barnet og fremme forældrenes evne til at mestre udfordringer, vanskeligheder og støtte barnets udvikling og trivsel. Det kan være følgende emner som sundhedsplejerske vil vurdere og drøfte med familien under besøget: Grov og finmotorik, søvn/søvnmønstre, døgnrytme, ro og stimulation, hypoton/hyperton, sensomotorisk regulering, sociale kompetencer, leg og fælles opmærksomhed, skelen, præmature, adoptivbørn. Fordeling af behovsbesøg på alder hos småbørn måned 26 % 28 % 29 % 33 % 1-2 måneder 12 % 22 % 24 % 24 % 2-4 måneder 23 % 12 % 15 % 16 % 4-6 måneder 13 % 15 % 16 % 14 % 6-8 måneder 16 % 7 % 7 % 7 % >8 måneder 10 % 16 % 9 % 10 % Problematikker ved ekstra besøg aflagt i barnets 1.år Emne 2014 Amning 29 % Ernæring 31 % Kontakt og samspil 5 % Sygdom 5 % Udvikling og trivsel 30 % 10

13 Eksempler på behovsbesøg hos en småbørnsfamilier Pige på 3 mdr.: Pigen har skrige ture og virker rigtig meget smerteforpint. Hun har næsten ingen stemme tilbage. sundhedsplejersken oplever i dag i besøget en af disse skrige ture hvor barnet græder meget og skriger når smerten er for stærk. Hun trækker benene op til maven og "cykler" med dem, nogle gange strækker hun benene og er helt stiv af smerte. Forsøger senere at smile til mig og viser god tegn på nysgerrighed og kontakt men er så forstyrret af mavesmerter at det er svært for hende at være glad. Mor er frustreret og har næsten ikke energi til noget som helst. Der er også relationelle problemer mellem mor og far. De har ingen tid eller lyst til at være sammen. De har begge dog mest mor - stor mangel på søvn. De virker meget opgivende. Barnet har haft besøg af zoneterapeut. Dette har ikke haft betydelig effekt. Jeg tænker nu i retning af kolik og mavesmerter - umoden tarmsystem som barnet har. Zoneterapeut foreslår mælkesyrebakterier i dråbeform. Dette er ok at forsøge med. Sundhedsplejersken foreslår forsøg med at skifte MME- til NAN sensitiv eller NAN sensilac - som er det samme produkt med to navne og det indeholder netop de mælkesyrebakerier som er til gavn for kolikmaver. Sundhedsplejersken har ringet i dag til Nestlé klinisk diætist for råd og vejledning Barnet tager fint på trods kolik. Dreng 5 mdr.: Samtale med mor i hjemmet samt vejning af drengen. Behov for ekstra besøg p.g.a. barnets respiratoriske problemer og mors bekymring. Drengen tager flot på.. Han var træt og søvnig under besøg - så sundhedsplejersken har ikke set ham smile men hun har haft kortvarigt øjenkontakt med ham. Sundhedsplejersken har under besøget givet drengen flaske: han har svært ved at spise og trække vejret samtidig, hans vejrtrækning er abdominal og han bliver hurtig træt under enhver aktivi- tet- Hans vejrtrækning har været besværet og stakåndet - mor har været på Herlev sygehus med drengen ifl. mor. har lægerne sagt at han ikke skal have noget medicin før han er 6 mdr. gammel. Mor har været på Herlev sygehus med drengen 3 gange og - ifølge mor - hver gang blev der sagt at mor overdriver. Sundhedsplejersken anbefaler at drengen undersøges af egen læge. Derfra evt. sendes han til videre udredning da hun mener at hans vejrtræknings problemer hæmmer hans udvikling m.m. 2 børn på under 6 år: Ekstra besøg hos en mor som har to. Mor har fået konstateret cancer, er blevet opereret og skal til helkrops CT scanning med kontrastvæske om et par dage. Mor er ked af det og i tvivl hvordan hun takler situation og børnene. Har behov for at drøfte diverse med sundhedsplejersken. Eksempelvis er den store dreng begyndt at regredere udviklingsmæssigt. Meldinger fra børnehaven er at han søger voksen kontakt og adfærdsmæssigt opfører han sig som et spædbarn. Mor fortæller at far er ligeså frustreret men bruger al sin tid på arbejde, så mor føler ikke at hun har særlig støtte i ham dog snakker de godt sammen. Aftalt at mor kontakter sundhedsplejersken ved behov. Vægstopgruppe til nybagte mødre Vægtstopgruppe blev tilbudt mødre med BMI > 30. Oplysning om BMI fås fra fødselsmeddelelsen. Mødrene blev kontaktet pr. brev. Gruppen startede op i Stenløse, og blev derefter holdt i de private hjem, efter ønske fra mødrene. Der arbejdes ud fra en metode, der kaldes Små skridt. Det handler om at finde de mindste og samtidigt mest effektive skridt, som hjælper mødrene til at komme af med nogle kilo eller stoppe vægten i at stige. Man begynder der, hvor man er nu, i sine egne vaner og muligheder. Der er ikke nogen bestemt plan eller bestemte ændringer. Derimod kommer man til at være mere bevidst om, hvad man spiser og man vil give sin mad og madvalg mere opmærksomhed. Små skridt handler om at få motivationen til at lave små ændringer, der giver mening for en selv. Ændringer der få ens hverdag til at hænge sammen og samtidig kan øge ens sundhed.

14 Gruppeforløbet bestod af 12 møder á 2 timer fordelt over 15 måneder. Arbejdsformen i gruppen vekslede mellem oplæg fra vægtstoprådgiveren, gruppediskussion, øvelser og individuelt arbejde. Gruppen som startede i januar 2013 med 8 medlemmer og de afsluttede forløbet i juni For de 3 medlemmer af gruppen har vægttabet været hhv. 25 kg, 15 kg og 7 kg. Gruppen ses stadig i privat regi. Ud over vægttabet har der været stor effekt på familiens daglige kost. Der er ikke startet nye grupper i Efterfødselsreaktioner Sundhedstjenesten danner i samarbejde med familieafdelingen et team der består af en sundhedsplejerske og en familiekonsulent fra familieafdelingen, som leder en samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktion. Formålet er, at forebygge efterfødselsreaktioner hos mødre, således at vi fremmer den tidlige relations dannelse mellem mor og barn, og derved forebygger fysiske, følelses- og adfærdsmæssige problemer hos såvel mødre som børn. At få et barn medfører store ændringer i en families liv, og det er naturligt, at krop og psyke reagerer på det. Nogle gange kan ændringerne opleves mere omfattende og føre til, at moderens selvopfattelse ændres. Dette kan resultere i at kvinden udvikler en efterfødselsreaktion. En efterfødselsreaktion er en tilstand, hvor kvinden, enten mens hun venter sig eller i tiden efter fødslen, bliver trist på en måde, der griber negativt ind i hendes og familiens liv. Under ét kan tilstanden beskrives som en overbelastning, der giver sig udslag både følelsesmæssigt, tankemæssigt og fysisk. Eksempler på efterfødselsreaktion kan være: At kvinden føler sig utilstrækkelig, at hun ikke synes, hun er god nok, at hun føler skyld og oplever at have modsatrettede følelser over for sit barn eller føler sig nedtrykt og deprimeret. At kvinden kan føle sig træt, svimmel, søvnløs, energiforladt og opgivende. Hun kan have mistet appetitten, eller måske trøstespiser hun. Hun græder måske mere end hun plejer, og måske har hun mistet lysten til sex. Sundhedsplejerskerne vurderer og indstiller mødrene til samtalegruppen, efter mødrene under vejledning af en sundhedsplejerske, har udfyldt et Edinburgh og Gotlands-skema ved 7-9 ugers besøget og når deres score ligger for højt. Der tilbydes et visiteringsmøde med både mor og far i eget hjem, som varetages af den sundhedsplejerske og familiekonsulent, som varetager gruppe-forløbet. Alle fædre tilbydes på lige fod med mødrene, en screening med Edinburgh og Gotlands skalaen, ved 7-9 ugers besøget. Et par af spørgsmålene fra Edinburgh screening lyder: jeg har været så ked af det, at jeg har haft svært ved at sove ; jeg har kunnet se frem til ting med glæde og et par af spørgsmålene fra Gotland skemaet lyder: besvær med at træffe almindelige beslutninger ; mere irritabel og rastløs og frustreret. Mange fædre tager i mod tilbuddet på trods af, at de som regel er i arbejde på det aktuelle tidspunkt. Screeningen giver især anledning til en snak om lavere stresstærskel, overforbrug af mad/alkohol og en snak om de ting, vi alle har med fra barndommen. 12

15 Der tilbydes ikke gruppeforløb til fædrene, men et ekstra lytte besøg, som enkelte har takket ja til. Gruppeforløbet ser således ud nu: Gruppen mødes i alt 8 gange. Der har været gennemført 2 gruppe forløb. Der har været taget udgangspunkt i, hvilke emner gruppen har haft brug for at komme omkring. Der har været brugt meget tid på at alle i gruppen fik tid til at fortælle om, hvordan de havde det og hvilke problemstillinger der betød mest for den enkelte mor her og nu. Der blev blandt andet taget afsæt i den kognitive terapiform, som begge gruppeledere er efteruddannet indenfor. Der har været mulighed for at tage sit spædbarn med i gruppen på frivillig basis. Der har været tilbudt to aften arrangementer for fædrene, hvor fædrene fik viden om hvad en efterfødselsreaktion er, hvordan den kan opstå, samt dialog omkring hvordan mændene oplevede det, at deres partner Havde/har en efterfødselsreaktion. Dette møde varetages af sundhedsplejersken og en mandlig familiekonsulent. Der er 2 mødre, som har fået individuelle samtaler med sundhedsplejersken fra gruppen, da der på det pågældende tidspunkt ikke kunne startes et gruppeforløb. Gruppen evalueres løbende af deltagere og gruppeledere og der bliver klart givet udtryk for stor effekt af gruppeforløbet. Udtalelser fra mødre om efterfødselsgruppen: Det har været positivt. Men også svært. Det har været rart, at kunne dele mine tanker med andre ligesindede, men det har også været krævende Det var en vigtig støtte i denne svære tid. Uden gruppen ville det være gået godt ned ad bakken, tror jeg. Det har gjort, at jeg ved, at det er en midlertidig følelse, og at det bliver bedre jeg kan bedre håndtere hverdagen nu. Jeg er blevet gladere/mere glad/mindre trist. Det med at jeg ikke er alene.. At der er andre, som har det ligesom mig, har haft en stor betydning. Positivt! Spændende, hver uge lærte jeg noget om mig selv. Blev også inspireret af de andre mødre og deres situationer. Det har haft stor betydning, at være i gruppen. At snakke om det og blive lyttet til. Det har givet mig et mere nuanceret billede, bedre forståelse for min kones reaktion og nogle gode værktøjer, siger en far. Efterfødselsreaktioner hos mødre/fædre 2014 Mødre uden tegn på efterfødselsreaktion 85 % Mødre med tegn på en mild efterfødselsreaktion 10 % Mødre med udpræget tegn på en efterfødselsreaktion 4,5 % Fædre uden tegn på en efterfødselsreaktion 96,5 % Fædre med tegn på en mild efterfødselsreaktion 3,5 %

16 PREP kurser til småbørnsfamilierne Sundhedstjenesten tilbyder PREP-kursus til forældre med børn i alderen 0-6 år. PREP Prevention and Relationship Enhancement Program er et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram. Lidt populært oversat Praktiske Redskaber til Engagerede Parfold. Det er ikke parterapi men et undervisningsprogram. Formålet er at give forældrene redskaber til at fremme god kommunikation og dermed undgå de problemer, der i mange tilfælde fører til skilsmisse. PREP er baseret på næsten 30 års forskning i, hvad der skaber bedre relationer i parforhold. PREP-konceptet kan hjælpe til at skabe rammen for sundere parforhold såvel som bedre trivsel i familien. Studier har vist, at par der lærer at anvende principperne bag PREP, har større mulighed for at blive sammen. PREP-konceptet bliver vurderet til at være blandt de mest anvendelige ud fra sammenlignelige resultatundersøgelser. Opfølgninger har vist, at de, der har gennemgået PREP, har det signifikant bedre, målt på deres tilfredshed i relationen. De oplever færre problemer og har mere positiv interaktion og kommunikation med hinanden. 2 sundhedsplejersker har i samarbejde med en psykolog fra CULT afholdt 2 kursusforløb for forældre á 15 timer fordelt over 2 dage. Da psykologen gik på barselsorlov midt i 2014 så har sundhedsplejerskerne selv afholdt de 3 kursusforløb Af praktiske hensyn har der kunnet deltage 7 par pr. kursusforløb. Der er blevet afholdt i alt 4 kursusforløb. På kurserne har der været arbejdet med 12 temaer som f.eks. Tale-lytte teknik, værdier, kærlighed og forelskelse, tilgivelse og de 4 faresignaler ved kommunikation. Forældrene har under vejledning prøvet forskellige teorier af. Der er blevet vist korte filmklip, som illustrerer de forskellige situationer som alle familier kommer ud i. Ved sundhedsplejerskernes hjemmebesøg hos småbørnsfamilierne er familierne blevet introduceret til kurserne. Der er blevet udleveret pjecer med beskrivelse og praktiske informationer om kurset. Forældrene har tilmeldt sig på sundhedstjenestens hjemmeside. Der er egen betaling på 600 kr. pr. par, som dækker det obligatoriske kursusmateriale fra Center for Familieudvikling (350 kr.), samt forplejning de 2 dage. Udtalelser fra forældre om kursusforløbet: Vi er blevet meget bedre til at tale sammen, efter kurset Vi er blevet meget opmærksomme på de faresignaler, som vi ryger ind i, når vi ikke taler ordentligt til hinanden Sundhedsplejerskerne bruger næsten dagligt teorierne omkring PREP kurset til at vejlede familierne. Enkelte temaer fra kurset er blevet brugt i Åbent hus som inspiration til god kommunikation i parforholdet. 14

17 Seksuel sundhed for nybagte forældre Den seksuelle trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende. 90 % af voksne danskere angiver, at de oplever sexlivet som vigtigt for deres trivsel (forebyggelsespakke Seksuel sundhed Sundhedsstyrelsen juni 2012). Det at få barn ændrer de seksuelle relationer for mange par. En tredjedel af de nye forældre oplever forbigående eller længerevarende seksuelle problemer i forbindelse med genoptagelse af sexlivet efter fødslen. Det er sundhedsplejerskernes erfaring at når et forældrepar får barn, kan det være svært at få tid og overskud til at prioriteret parforholdet. Den første tid efter fødslen er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær, som regel ikke stor, og det kan være en sårbar periode i parrets samliv. Barnet er det, der får mest opmærksomhed og forældrene skal finde deres roller i forhold til den nye familiesituation. Mange kvinder har nedsat lyst til sex i starten. Forståelse for hinanden, kommunikation, omsorg og ømhed er basis for at genoptage samlivet. Den lille ny tager meget tid og nattesøvnen bliver let forstyrret. Kvinden kan efter fødslen være øm, have rifter, syninger eller skader i underlivet, hvilket også kan påvirke parforholdet efter fødslen. Kvindens behov for nærvær og berøring, opfyldes ofte af den nære kontakt hun har til barnet. Kvinden kan derfor have mindre brug for/lyst til nærvær end manden. Mange mænd føler at de har været tålmodige og tilbageholdende mens kvinden var gravid og ønsker som regel at genoptage sexlivet kort efter fødsel. Da det er meget vigtigt at prioriterer seksualiteten efter fødslen, for blandt andet at styrke parforholdet og forebygge skilsmisser, har sundhedsplejerskerne italesat emnet og lagt op til en dialog mellem forældrene. Sundhedstjenesten har valgt at det skulle være i det 1. besøg i familien (etableringsbesøget), med begrundelserne: Begge forældre var hjemme. De fik hjælp til at bringe emnet op, da det er et følsomt emne. De blev mindet om vigtigheden af at huske hinanden og prioriterer sexlivet. Begge fik den samme information. Åbent hus arrangementer Der blev afholdt Åbent hus arrangement, følgende 6 steder i Kommunen: Dagplejens legestue, Smørum Den nye hal, Veksø Skole, Veksø Rytterskolen, Ganløse Juniorklubben Degnebakken, Stenløse Biblioteket, Ølstykke Stengårdsskolens SFO, Rullestenen, Ølstykke Formålet med Åbent hus er, at forældrene har mulighed for at træffe andre småbørnsforældre, udveksle erfaringer og oplevelser og derved danne et socialt netværk. I Åbent hus kan forældrene få en uformel snak med sundhedsplejersken om emner som f.eks. amning, barnets udvikling og trivsel osv. samt få vejet sit barn.

18 Endvidere er der tilbud om oplæg med forskellige sundhedsfaglige emner, som: Tandplejen hvordan passer jeg mit barns tænder. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Når dit barn skal i dagtilbud barnets overgang fra hjemmet til det institutionelle. Paramediciner - Førstehjælp til børn. Høre/talepædagog - Den tidlige dialog. At holde kærlighed, intimitet og sex i live i parforholdet. Psykolog barnets psykologiske udvikling. Børns seksuelle udvikling. Motorikkonsulent barnets motoriske udvikling. I Åbent hus etableres mødregrupper og mødrene/fædrene mødes den første gang. Sundhedsplejerskerne introducerer og etablerer grupperne. Antallet af fremmødte mødre/fædre varierede fra 0 til 36. Det største fremmøde var på de steder, hvor der har været en lang tradition for afholdelse af Åbent hus arrangementet. Der kom gennemsnitlig 11 deltagere pr. Åbent hus. Sundhedstjenesten havde som mål, at der skulle deltage mindst 6 personer pr. gang - det er hermed opfyldt. 4 sundhedsplejersker har bidraget med følgende oplæg ved Åbent hus arrangementerne: Børn og seksualitet med fokus på børns sunde seksuelle udvikling, hvor formålet er at italesætte emnet, videregive viden, drøfte emnet og lægge op til refleksion hos forældrene. Parforholdet, kærlighed og intimitet med oplæg, viden om og drøftelse af, hvordan kærlighed, intimitet og sex holdes i live i parforholdet. De fem sanser vigtige elementer i barnets kost. Et oplæg med fokus på viden om børns smagsoplevelser og vigtige signaler, når barnet skal lære at begynde at spise - og de udfordringer det kan give. Børn og søvn, hvor nyeste viden inddrages om børns søvn og søvnvaner, samt gode råd og vejledning videregives og drøftes med mødrene/forældrene. Udtalelse fra en mor om Åbent hus: Jeg indordner mit arbejdsskema efter Åbent hus, så jeg altid kan deltage. Både for at komme til de fantastiske foredrag, hvor jeg altid får noget med hjem, men bestemt også for at se alle de andre små poder og deres mødre. Det er et netværk jeg på ingen måde vil undvære. Selvom jeg nogle gange har afleveret min baby i vuggestuen tager jeg stadig afsted til Åbent hus, for netop at blive klogere og for at pleje mit netværk, der jo er i samme situation som mig. 16

19 Konsulentrollen i dagpleje og institutioner Alle daginstitutioner er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg af en sundhedsplejerske på 1 time pr. besøg. Nogle institutioner har selv ønsket at tage kontakt til sundhedsplejersken ved behov, andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. 63 gange har der været afgivet et konsulentbesøg i en daginstitution/dagplejen Sundhedstjenesten er kontaktet 17 gange vedr. smitsomme sygdomme og generelle sundhedsspørgsmål. Der er mailet løbende sundhedsfaglige artikler ud Derudover har der været følgende aktiviteter som sundhedsplejerskerne har deltaget i: Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og søvn til et forældremøde i et par daginstitutioner Oplæg af en sundhedsplejerske om Børn og seksualitet til et personalemøde, samt et forældremøde i et børnehus. Oplæg af en sundhedsplejerske om syge børn i et børnehus/daginstitution. En sundhedsplejerske har deltaget i forældremøde i en daginstitution, hvor der var mulighed for at både forældre og pædagoger kunne stille sundhedsplejersken de sundhedsmæssige spørgsmål, der fyldte i deres hverdag. Der kom mange relevante og brugbare spørgsmål og svar. 2 sundhedsplejersker har deltaget med en bod i et aftenarrangement i Science uge for daginstitutionerne. En sundhedsplejerske har deltaget i et møde med forældre og personale om barnets trivsel efter at forældrene havde bedt om at hun deltog og bidrog med hendes faglige kompetencer. Konsulentrollen i SFO/klubber Alle SFOér og klubber er blevet tilbudt 1 konsulentbesøg a 1 time. Tilbuddet blev mailet ud til alle. Nogle har selv taget kontakt til sundhedsplejersken og andre har ønsket besøg efter kontakt fra sundhedsplejersken. Formålet med konsulentbesøgene er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og forebyggelse. 9 klubber har taget imod et konsulentbesøg af en sundhedsplejerske

20 3 gange er sundhedsplejerskerne blevet ringet op for sparring om sundhedsfaglige emner Mailkorrespondance Der er mailet sundhedsfaglige emner f.eks. lusekampagne, forebyggelsespakkerne, ny vejledning om hygiejne fra Sundhedsstyrelsen, de nye kostråd fra fødevarestyrelsen mm. Hygiejnetilsyn i dagpleje og institutioner Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Der opfordres til at resultatet af hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen ved personalemøderne. Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en institution: Der blev foretaget en ATP måling på en bordoverflade hvor børnene spiser som viste forhøjet værdier. En pædagog tørrede bordet over med en våd klud opvredet i sæbevand, hvorefter der blev foretaget en ATP måling mere. Resultatet viste endnu højere værdier, hvilket gav en rigtig god dialog om retningslinjerne om skift af vand og klude for ikke at flytte rundt med mikroorganismerne. Ved en drøftelse omkring puslebordene i institutionen, mellem sundhedsplejerske og pædagogen, fortalte pædagogen, at de havde indført nye rutiner ved bleskift med vuggestuebørnene. Pædagogen åbner bleenbarnet tager selv bleen af og smider den ud i affaldsspandenbarnet sætter sig selv på toilettet og tager selv en ny ble frempædagogen lukker bleen. Institutionen havde ikke været opmærksom på håndhygiejne og smittekilder i forbindelse med ovenstående, men fik sammen med sundhedsplejersken drøftet de nødvendige og relevante håndhygiejniske principper i en sådan situation. En institution er opmærksom på at børnene skal have væske nok i løbet af dagen og har derfor indført brug af drikkedunke til alle børn en effektiv og håndterbar måde at imødekomme børnenes væskebehov. Rengøringen af drikkedunkene samt reglerne på området drøftes, hvilket gav anledning til ændringer med hensyn til forsvarlig rengøring af dunkene. Hygiejnetilsyn i SFOér og klubber Tilsynene tog udgangspunkt i et specielt udarbejdet skema og der blev foretaget 10 ATPmålinger. Måleresultaterne dannede grundlag for en god dialog om hygiejne og drøftelse af forskellige handlemuligheder. Tilsynene giver anledning til at sætte og holde fokus på hygiejnen og derved vejlede og oplyse om de hygiejniske principper der gennem refleksion og handling kan være med til at nedbringe sygdomstilfælde blandt børnene. Det anbefaledes at resultaterne af ATP-målingerne og hygiejnetilsynet drøftes i personalegruppen. 18

21 Eksempler fra et hygiejnetilsyn i en SFO: En rengøringsassistent deltog og blev undervist ved gennemgangen af skema og ATP målinger, hvilket gav anledning til en stor refleksion. Assistenten ændrede bagefter sin rengøringsprocedure ved at rengøre håndvaskene på toiletterne 2 gange i stedet for 1 gang. En meget brugt håndvask viste meget høje ATP værdier, hvilket gav stor opmærksomhed fra alle børn og voksne omkring. Dette gav en rigtig god situation hvor håndvaskproceduren blev gennemgået, med fokus på at lukke vandhanen med papirs håndklædet efter håndvask, så de nyvaskede hænder forblev rene. Der blev foretaget en ATP-måling på én af de berøringsfrie vandhaner i en SFO som viste normale og langt lavere værdier end på de gamle vandhaner, hvilket gav en drøftelse omkring effekten af nye tiltag. Undervisning af alle nye SFO børn i korrekt håndvask Formål: - At alle børnene lærer at vaske deres hænder korrekt, med henblik på at nedbringe sygefraværet. - At indøve gode håndhygiejniske vaner fra skolestart hos alle børnene. Målgruppen: - Alle de nye SFO-børn. - Gruppestørrelse mellem børn af gangen. Indhold: - Sundhedsplejerskerne underviste og indgik i en dialog med børnene i/om god håndhygiejne - hvorfor de skulle vaske hænder, hvornår de skulle vasker hænder og hvordan de skulle gøre det. - Vaske hænder øvelse med glitter bug creme på hænderne, efterfulgt af grundig håndvask og opfølgning med belysning af lampe, som viser effekten af håndvasken. - Alle sang sammen en Vaske hænder sang. - Oplæsning af bogen Prinsessen der ikke ville vaske hænder. Tidsramme: - Ca. 1 time pr. gruppe. Ganløse SFO, hygiejneundervisning Alle SFOérne tog imod tilbuddet.

22 Tilbagemeldinger om hygiejneundervisningen: Mange pædagoger har meldt tilbage at de følger op på undervisningen ved at fortsætte og fastholde de håndhygiejniske vaner hos SFO børnene. Og mange børn husker hinanden på det. Forældre fortæller at de hjemme indfører de samme regler om håndvask ud fra den undervisning og de materialer børnene har modtaget. Motorikkonsulentens ydelser for de 0-6 årige Motorikkonsulentens overordnede funktion At tilbyde almen sundhedsfremmende og generel forebyggende pædagogisk vejledning indenfor sansemotorik med mulighed for selvrefleksion i dagplejen, daginstitutionerne og ved Åbent Hus arrangementer. At tilbyde individuel konkret rådgivning vedrørende de 0-6 årige børn med lettere motorisk forsinkelse/ sanseintegrationsvanskeligheder, som personalet og/ eller forældrene har bekymring omkring. Det vil sige, hvor praktiserende læge ikke har viderehenvist til sygehuset. En bekymring for et lille barns motoriske udvikling kan også være en bekymring for barnets generelle udvikling, som tydeliggøres via den motoriske forsinkelse. Derfor kan egen læge og eventuel videreundersøgelse på sygehus konsulteres efter at Motorikkonsulenten er blevet involveret. Kontakt ved bekymring om et barns motoriske udvikling Dagpleje/ institution eller forældre udfylder et henvendelsesskema og sender dette til motorikkonsulenten. Skemaet kan hentes på egenettet. Derefter vil motorikkonsulenten foretage en klinisk observation/ testning af barnet i dagplejen/ institutionen. Efterfølgende laves et samarbejdsmøde med forældre og de professionelle omkring barnet, hvor fælles handleplan laves. Sundhedsplejerskerne formidler kontakt mellem forældre og motorikkonsulent ved fælles bekymring. Rådgivningen til forældre og professionelle er især omkring den pædagogiske tilgang til barnet, som bør stimuleres ud fra den næste udviklingszone, som umiddelbart kan være uoverskueligt for barnet. Endvidere vejledes omkring de mulige fysiske rammer omkring barnet. Der gøres meget brug af foto og video /IPad optagelser af barnet til at illustrere specifikke fysiske problemstillinger og relevante øvelser, som barnet er blevet præsenteret for i udredningsfasen. Der prioriteres altid en tæt kontakt forældre, personale og motorikkonsulent imellem, så indsatsområdet når hele vejen rundt om barnet. Det kan være problematisk, når forældrene ikke har ressourcer til involvering og støtte til eget barn. Eksempler på opgaver En typisk opgave kan være en udredning og efterfølgende vejledningsforløb til forældre og personale omkring børn med forsinket motorisk udvikling f.eks. grovmotorisk på grund 20

23 af instabilitet omkring især hofte- knæ- og fodled/hypermobilitet eller f.eks. på grund af en høj grad af service, så barnet ikke har lært sin egen krops formåen at kende. Det lille 1- årige barn bliver oftest utrygt, når de andre børn kommer for tæt på, da det ikke selv har mulighed for at flytte sig eller måske har en dårlig balance og derfor er bange for at falde, hvorved dets brug af rummet/legepladsen begrænses. Det årige barn undgår eller forcerer forhindringer langsommere end deres jævnaldrende venner. De falder hyppigt og udtrættes hurtigt på legepladsen og på ture. Børnene forsinkes socialt, da de ikke kan følge med de øvrige børn i leg. Endvidere kan deres motivation for øget fysisk udfoldelse forringes mange år frem. Flere børn har også finmotoriske vanskeligheder, som forårsager manglende motivation til at tegne, klippe og være selvhjulpen, hvilket kan forsinke dem i deres skolemodenhed. En anden typisk opgave kan være et vejledningsforløb omkring det urolige, let afledelige og måske udad reagerende årige barn, der har brug for afgrænsning af sanseindtryk for bl.a. bedre at kunne holde fokus i daginstitution og hjem. Børnenes mulighed for at forblive inkluderet i børnegruppen styrkes derved. Der er altid tæt samarbejde med evt. støttepædagog. Flere ansatte fortæller, at de har fået redskaber til en anden tilgang til andre børn med lignende vanskeligheder, som de derfor stimulerer motorisk uden motorikkonsulentens involvering. Ligeledes har flere forældre bemærket, at de føler sig meget trygge ved, at motorikkonsulentens involvering og beskrivelse af barnets problematik videregives via fælles journaliseringssystem med sundhedsplejerskerne, således at indskolingssamtalen lettes. Konsulentbesøg motoriske vanskeligheder børn 84 børn (135 kons. i alt) 94 børn (130 kons. i alt) Henvisninger til læge Møder Længere varende telefonsamtaler Forgæves besøg Der ses et stigende behov for vurdering af børnene og vejledning til institutionerne / familier med motoriske problematikker. Standardbesøg Der kan tilbydes op til 4 besøg som standard Der er afgivet følgende kategorisering af konsulentbesøgene: A: Motorisk udredning samt en skriftlig handleplan til de professionelle og forældrene. En kort telefonsamtale til sidstnævnte. B: Motorisk udredning samt 1 møde, hvor fælles handleplan laves. C: Motorisk udredning, 1 møde samt 1 opfølgning med revideret skriftlig handleplan.

24 D: Motorisk udredning, 1 møde samt 2 eller flere opfølgninger med revideret skriftlig handleplan efter hvert besøg A (19 noter) 19 (19 noter) B (22 noter) 26 (33 noter) C (35 noter) 25 (33 noter) D (40 noter) 24 (45 noter) Motorikkonsulentens deltagelse i Åbent hus arrangementer Motorikkonsulenten har deltaget 5 steder 2 gange årligt. Motorikkonsulenten gav oplæg til de nybagte forældre om, hvordan de kan stimulere deres spædbørn motorisk og der blev vist og videregivet konkrete øvelser. Der var flere forældre, der kom udelukkende med specifik bekymring for deres 9-10 måneders gamle barn, hvor der blev vejledt på stedet. Motorikkonsulentens deltagelse i øvrige opgaver Har vejledet dagplejere i kommunens 8 legestuegrupper 1 time x 1 gang årligt. I år med konkret inspiration med børnene. har faglig sparring og mødevirksomhed med psykologer og talepædagoger i fælles børnesager, som udgangspunkt ikke i Børn-og ungeteammøder af ressourcemæssige hensyn. Har løbende faglig sparring med Sundhedsplejerskerne om bekymringsbørn uden yderlig involvering. har faglig sparring 4 x årligt med børnefysioterapeut. har deltaget i arbejdsgruppe om udfærdigelse af materiale til motorisk screening af indskolingsbørn har lavet 2 foldere om styrkelse af finmotorik og fodmotorik til udlevering i daginstitution og skole. Skoleeleverne Klassetrin Antal elever Sundhedsfaglig fokus Aktiviteter 0.klasse 619 Motorisk screening Individuel indskolingssamtale og funktionsundersøgelser med eleverne og forældrene Elevernes motorik iagttages, af sundhedsplejersken og børnehaveklasselæreren, i små grupper og hver elev vurderes ud fra et motorisk screenings-skema. Efterfølgende inviteres eleverne med deres forældre til en individuel samtale/ undersøgelse. Der gøres sammen med barn og forældre status over barnets helbredstilstand og evt. sundhedsmæssige problemer af betydning for barnets almene trivsel og skolegang. Højde, vægt, synsprøve, farvetest, høreprøve 1. klasse 635 Individuel sundhedssamtale og undersø- Der tilbydes individuel samtale og undersøgelse ved sundhedsplejersken. Samtalen tilrettelægges, 22

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten, Egedal Kommune, Dronning Dagmarsvej 200 3650 Ølstykke. Tlf: 7259 6720.

Læs mere

Årsrapport 2015 Sundhedstjenesten

Årsrapport 2015 Sundhedstjenesten Årsrapport 2015 Sundhedstjenesten Indholdsfortegnelse Gravide... 3 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 3 Graviditetsbesøg... 3 Småbørnsfamilierne... 3 Fødesteder... 4 Antal ambulante

Læs mere

Årsrapport 2013 sundhedstjenesten

Årsrapport 2013 sundhedstjenesten Årsrapport 2013 sundhedstjenesten Indholdsfortegnelse Gravide... 3 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 3 Graviditetsbesøg... 3 For tidligt fødte børn (præmature)... 4 Småbørnsfamilierne...

Læs mere

Sundhedsplejens årsrapport 2012

Sundhedsplejens årsrapport 2012 Sundhedsplejens årsrapport 2012 2 Indledning Sundhedsplejen er organiseret under opvækst og uddannelse under fagområdet dagtilbud. Sundhedsplejen består af 15 sundhedsplejersker svarende til 12, 5 fuldtidsstillinger.

Læs mere

Center for Skole og Dagtilbud

Center for Skole og Dagtilbud 1. s primære aktiviteter Primære aktiviteter indenfor tilbyder besøg til gravide og småbørnsfamilier, åbent hus arrangementer for nybagte forældre, individuelle samtaler til skoleelever og pædagogisk undervisning

Læs mere

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD BESKRIVELSE Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF Sundhedsplejens TILBUD Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1 Hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilier

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Solrød Sundhedstjeneste Børn og Unge Rådgivningen Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejen Holstebro Kommune Borregaards vej 9, 7500 Holstebro Tlf. 9611 5300 Mail: Sundhedsplejen@holstebro.dk Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske: Leder

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Årsrapport 2011 sundhedstjenesten

Årsrapport 2011 sundhedstjenesten Årsrapport 2011 sundhedstjenesten Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 Del 1 - Udvikling i behov og ydelser Mors alder ved fødsel... 3 Graviditetsbesøg... 4 For tidligt fødte børn

Læs mere

Årsrapport 2016 Sundhedstjenesten

Årsrapport 2016 Sundhedstjenesten Årsrapport 2016 Sundhedstjenesten Indholdsfortegnelse Gravide... 3 Udvikling i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende... 3 Graviditetsbesøg... 3 Småbørnsfamilierne... 3 Antal fødsler... 3 Fødesteder...

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide

Læs mere

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN 1 Virksomhedsplan 2009 Juni 2008 blev vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven betyder, at sundhedsplejersker nu kan foretage ind

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune SUNDHEDSPLEJEN VISION At alle børn har mulighed for en sund udvikling og trivsel, så de kan vokse op og blive aktive medspillere i samfundet. At udsatte børn

Læs mere

Sundhedstjenesten. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015

Sundhedstjenesten. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015 Der er kaffe/te, brød, ost og marmelade for 10,- kr. pr. gang. Åbent hus Arrangement i Veksø Veksø skole - Den nye hal 1. halvår 2015 Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten i Egedal Kommune Dronning Dagmars

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsplejen i Viborg kommune er placeret i Familie & Rådgivning som er under Børn & Ungeforvaltningen. Sundhedsplejen

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap

Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Social og Sundhed. Sundhedsloven 120-126. Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje Sundhedsloven 120-126 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 21. december 2011 Social og Sundhed Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Vordingborg Kommune, Langgade 57 4780 Stege. Ledende sundhedsplejerske

Læs mere

Politisk ledelsesinformation

Politisk ledelsesinformation Politisk ledelsesinformation Rapport august 2015 Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR Natur og Udvikling Indhold Familieafdelingen... 3 Sundhedstjenesten... 5 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...

Læs mere

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning

Beskrivelse af den kommunale sundhedsordning Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen.

Læs mere

Dit barn skal snart i dagtilbud

Dit barn skal snart i dagtilbud Dit barn skal snart i dagtilbud Her kan du få inspiration til, hvordan du som forælder kan forberede og understøtte dit barn ved start i et dagtilbud. Kære forældre I står nu overfor et nyt kapitel i jeres

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo 30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig

Læs mere

Politisk ledelsesinformation

Politisk ledelsesinformation Politisk ledelsesinformation Rapport marts 2016 Familieafdelingen, Sundhedstjenesten og PPR Natur og Udvikling Indhold Familieafdelingen... 3 Sundhedstjenesten... 5 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning...

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Børne-, kultur- og fritidsforvaltningen Horsedammen 42 2605 Brøndby Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhed og Forebyggelse Børne- og ungeregion Vest Børn- og ungeforvaltningen Ørbækvej

Læs mere

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter

KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK. Eksisterende aktiviteter KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK Eksisterende aktiviteter Juni 2010 M Å L T I D E T Sund By / Forebyggelsesafdelingen: Vi tilbyder individuel kostvejledning ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn med

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK

De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed

Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen i Randers kommune Biografgade 3, 8900 Randers Leder. Anne Lisse Buus Nielsen

Læs mere

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov.

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov. Velkommen til sundhedsplejens brugertilfredshedsundersøgelse Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov. Som led i dette arbejde

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012-2014 Sundhedsplejen i Assens Kommune

Kvalitetsrapport 2012-2014 Sundhedsplejen i Assens Kommune Kvalitetsrapport 2012-2014 Sundhedsplejen i Assens Kommune Indhold Forord... 3 Småbørnsområdet gravide og børn fra 0-6 år... 4 Antal fødsler fordelt på de fire områder... 4 For tidligt fødte... 4 Andelen

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Vordingborg Kommune, Langgade 57 4780 Stege. Ledende sundhedsplejerske

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet

Rubrik. Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Godkendt af Byrådet Rubrik Sundhedspleje Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet 18. december 2013 Sundhedspleje 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Sundhedsplejens formål er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune

Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan for modul 6. For Sundhedsplejen i Holstebro Kommune Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Læs mere

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov.

Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov. Velkommen til sundhedsplejens brugertilfredshedsundersøgelse Sundhedsplejen arbejder løbende på at udvikle sine ydelser, så de bedst muligt tilpasses moderne børnefamiliers behov. Som led i dette arbejde

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

Årsrapport 2009 for Sundhedstjenesten

Årsrapport 2009 for Sundhedstjenesten Årsrapport 2009 for Side 1 af 9 1. Sammendrag Pejlemærker: har henover året arbejdet med at inddrage de kommunale politikker, bl.a. sundhedspolitikken, mad og måltidspolitikken, den sammenhængende børnepolitik,

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune

Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Sundhedstjenesten på skolerne i Egedal Kommune Alle elever inviteres elektronisk via forældreintranettet af den sundhedsplejerske der er tilknyttet skolen. Klassetrin Sundhedsfaglig fokus Bh. Kl. Motorisk

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

Barsels- og efterfødselsambulatoriet Patientinformation Barsels- og efterfødselsambulatoriet Et tilbud til dig, der har født Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecenteret Neonatal- og barselsklinikken Graviditets- og fødselsklinikken

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Del 1 : Tabeller. Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen. Marts 2014. 1 Udskrevet: 13/03/14

Del 1 : Tabeller. Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen. Marts 2014. 1 Udskrevet: 13/03/14 Børne- og Ungeområdet Sundhedsplejen Marts 2014 Del 1 : Tabeller 1 Udskrevet: 13/03/14 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset 2000 Frederiksberg 2013/0010550 Forside: Colourbox Børneudvalget

Læs mere

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune Forløbsplan for jordemoderkonsultationer for gravide i Hjørring Kommune I denne forløbsplan for jordemoderkonsultationer kan I læse en beskrivelse af det generelle tilbud til gravide og par i forbindelse

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Odense Kommune Børn- familieafdelingen Center for Sundhed Grønløkkevej

Læs mere