Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter?"

Transkript

1 MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Ulla Skræp Studienr.: Modulnr.: Modul 2 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Annette de Thurah Typeenheder: Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter? En projektbeskrivelse Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Sammenfatning Problemformulering Formål Metode og materiale Fokuserede spørgsmål Litteratursøgning, strategi og fremgangsmåde Søgeord Søgedatabaser Afgrænsning og udvælgelse af litteratur Vurdering af litteratur Litteraturgennemgang og anbefalinger Etiske perspektiver Praktisk gennemførelse Tidsplan Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Side 2 af 26

3 1.0 Indledning Denne projektbeskrivelse er oplæg til en klinisk retningslinje, omhandlende evidensbaseret sygepleje til stomipatienter med peristomale hudproblemer. En stomi er, ifølge Medicinske Fagudtryk, en operativ anlæggelse af en åbning gennem bugvæggen til colon, tyndtarmen eller en kunstig blære (Nørgaard 2001). Ordet stomi kommer af det græske ord og betyder mund eller munding (Lyon, Smith 2010). Der kan være flere grunde til et menneske får anlagt en stomi, kroniske tarmsygedomme, divertikulitis, obstruktion, traume eller på grund af cancer i tarmen. I 2009 blev der i Danmark konstateret nye tilfælde af cancer i colon og rectum (Cancerregisteret 2009). En del af disse patienter får som følge af en operation for cancer i colon eller rectum anlagt en midlertidig eller permanent stomi. Der findes ikke en central registrering af hvor mange, der får anlagt en stomi i Danmark og hvad der er årsagen. Men ifølge oplysninger fra sekretariatet hos COPA (COlostomi-PAtient Landsforeningen af Colostomiopererede i Danmark) findes ca mennesker med stomi og dette tal har været nogenlunde konstant de sidste mange år. I Danmark blev der i 2009 foretaget colon- og rectumoperationer, heraf 177 operationer på Svendborg Sygehus (Danish Colorectal Cancer Group 2009) med anlæggelse af ca. 90 midlertidige og permanente colo- og ileostomier. 2.0 Baggrund Flere undersøgelser beskriver peristomale hudproblemer, men der findes ikke en eksakt definition af begrebet. Derimod beskrives den sunde peristomal hud flere steder, som værende fuldstændig uden tegn på forandring eller forskel mellem persistomal hud og huden på abdomen i øvrigt (Herlufsen et al. 2006, Williams et al. 2010). Der er forskel på hyppigheden af patienternes hudproblemer i forhold til hvilken type stomi, der er tale om. Frekvensen af peristomale hudproblemer beskrives bl.a. af Herlufsen et al (n=202) således: kolostomipatienter 35%, ileostomipatienter 57% og urostomipatienter 48% (Herlufsen et al. 2006). De fire hyppigst forekomne hudproblemer beskrives som værende fæcesinduceret erosion, maceration, erythem og kontakt dermatit, alle relateret til at fæces kommer i kontakt med huden (Herlufsen et al. 2006). Dette gør sig gældende for 77% af alle peristomale hudproblemer i Herlufsen et al s Side 3 af 26

4 studie og andre studier understøtter dette(williams et al. 2010)(Ratliff 2010, Ratliff, Scarano & Donovan 2005). Et review af Salvadalena fra 2008 beskriver, at nogle få studier anvender en form for værktøj til vurdering af hudstatus herunder graden af komplikationer, men som oftest et undersøgelsesdesignet vurderingsværktøj, hvor validitet ikke blev beskrevet (Salvadalena 2008). I et studie fra 2011 af Jemec et al præsenteres og valideres et nyt vurderingsværktøj: The Ostomy Skin Tool (OST). Værktøjet ser på graden af misfarvning af huden, graden af erosion og graden af hypergranulation og kan anvendes både til at evaluere huden og til at bedømme udbredelsen af evt. hudkomplikation ud fra de tre områder (Jemec et al. 2011). Ifølge Smith og Lyon er den hyppigste årsag til fæcesinduceret peristomale hudproblemer, at stomien i ugerne efter operationen ændrer størrelse, ødem aftager, og hullet i stomibandagen således ikke længere slutter tæt, hvorved huden bliver eksponeret for kontaminering med fæces (Lyon, Smith 2010), hvilket understøttes af Ratliff et al (Ratliff, Scarano & Donovan 2005). Stomien kan også ændre form over tid, såfremt patienten enten tager på i vægt, taber sig eller bugmusklaturen forandres (Lyon, Smith 2010). Når risikoen for at få hudproblemer ifølge Herlufsen et al er 2/3 højere hos ileostomipatienter end hos colostomipatienter, skyldes det, at fæces fra en ileostomi er mere flydende, kan variere i mænge afhængig af hvor på tyndtarme stomien er placeret (jo højere oppe, desto større mængde) og er alkalisk samt har et højere indhold af fordøjelsesenzymer end fæces fra en colostomi, der som oftest er formet (Lyon, Smith 2010, Herlufsen et al. 2006) Dette er også årsagen til at et hudproblem hos en ileostomipatient kan udvikle sig hurtigere end hos en kolostomipatient og kan medfører at stomibandagen ikke hæfter sufficient og giver anledning til lækage (Lyon, Smith 2010). Ifølge Lyon og Smith findes i dag et utal af stomiprodukter, som det kan være svært at vælge mellem for nyopererede stomipatienter og derfor skal de have hjælp af stomisygeplejersker, som qua deres speciale holder sig opdateret med, hvad der findes på markedet (Lyon, Smith 2010). Sundhedspersonalet i øvrigt har ifølge Black begrænset viden og dermed svært ved at vælge den rette bandagetype (Black 2009). Hvilken type stomibandage, der vælges kan have stor betydning for, om patienten får problemer med den peristomale hud. Når der opstår peristomale hudkomplikationer anvendes forskellige hudplejeprodukter som filmservietter, filmspray og barrierecreme, for at beskytte den ødelagte hud, men produkterne kan også Side 4 af 26

5 anvendes som forebyggende beskyttelse og påføres huden inden stomibandagen påsættes (Lyon, Smith 2010). Men også her gælder, at plejepersonalet har begrænset viden og anvender produkterne i flæng. Uanset om patienterne er hjemme eller indlagte har ovennævnte problematikker betydning for deres livskvalitet (Herlufsen et al. 2006). 2.1 Sammenfatning Ovenstående tendenser viser, at stomipatienter generelt er disponeret for hudkomplikationer, og at de hyppigste forekomne persitomale hudproblemer er relateret til kontakt mellem hud og fæces. Hudstatus og grad af komplikation kan evalueres og vurderes ud fra et vurderingsværktøj. Ileostomipatienterne har hyppigst peristomale hudproblemer, hvilket skyldes tyndere fæces, som er mere alkalisk og har et højere indhold af fordøjelsesenzymer end fæces fra colostomier. Hudproblemerne kan være relateret til valg af stomibandage, men sundhedspersonalet har begrænset viden om produkterne. Behandling af peristomal hud foregår med forskellige film og barrierprodukter, men også her har plejepersonalet begrænset viden. Problemerne har betydning for stomipatienternes livskvalitet. 3.0 Problemformulering Ud fra ovenstående baggrundsbeskrivelse udledes følgende problemformulering: Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? 4.0 Formål Formålet er at anvende de bedste sygeplejeinterventioner til forebyggelse og behandling af peristomale hudproblemer hos ileostomipatienter. 5.0 Metode og materiale Problemformuleringen i denne projektbeskrivelse: Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? lægger op til at undersøge, hvad de nyeste videnskabelige undersøgelser viser har effekt på peristomale hudproblemer for at give patienten den bedste behandling. Det er den evidensbaserede arbejdsform. Side 5 af 26

6 Den amerikanske læge og professor David Sackett, som er førende indenfor udviklingen af evidensbaseret medicin definerer begrebet således: The conscientious, explicit, and judicious use of current best evidence in making decisions about care of individual patients. The practice of evidence based medicine means integrating individual clinical expertise with the best available external clinical evidence from systematic research (Sackett et al. 1996, side 71) Selvom Sacketts definition er relateret til medicin danner den også grundlag for evidensbaseret sygepleje, der handler om at fremskaffe og velovervejet anvende den nyeste og bedste videnskabelige dokumenterede og tilgængelige viden indenfor et givent problemfelt. Dette for at sikre, at patienterne tilbydes den mest fordelagtige sygepleje (Hørdam, Pedersen & Overgaard 2008). I Canada indførte man i 1990 erne en ny problemorienteret lægeuddannelse. Her skulle de studerende fordybe sig i problemstillinger og analysere disse for at kunne besvare dem (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). Den grundliggende metode kan til en vis grad sammenlignes med den evidensbaserede metode 1. Erkend du har et problem 2. Fokuser på spørgsmålet 3. Søg i litteraturen 4. Evaluer din søgning kritisk 5. Fremskaf den relevante litteratur 6. Evaluer litteraturen kritisk 7. Besvar dit spørgsmål, hvis muligt (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010) De seneste år her der været meget fokus på evidensbaseret sygepleje, hvilket har medført et øget krav til, at det grundlag beslutningerne om forskellige plejeindsatser træffes på, bliver gjort mere tydeligt. En måde at gøre dette på, er ved at anvende referenceprogrammer og kliniske retningslinjer, idet disse netop kan bruges til at mindske uhensigtsmæssige variationer i plejeindsatsen og har til formål at fremme praktiseringen af evidensbaseret sygepleje (Stoltz et al. 2007). Ifølge Stolz bør en klinisk retningslinje være funderet på videnskabelig viden, og hvor en sådan mangler, på velfunderet klinisk erfaring, for at kunne fungere som et værktøj til øget sikkerhed i sygeplejearbejdet (Stoltz et al. 2007). Side 6 af 26

7 Sidst i 1990 erne blev der gennem nogle symposier, afholdt af Institut for Sundhedsvæsen, fokus på evidensbasering i det danske sundhedsvæsen og Sundhedsstyrelsen rettede henvendelse til Dansk Medicinsk Selskab med henblik på at få oprettet et sekretariat til støtte for de videnskabelige selskaber og andre, der ønskede at udarbejde landsdækkende referenceprogrammer. Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR) blev oprettet i 2000 (Stoltz et al. 2007). Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Der sker en tværfaglig beskrivelse på grundlag af evidensbaseret viden og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Det er meningen at dette skal lette fagpersoners adgang til den stadigt stigende mængde sundhedsvidenskabelig litteratur. SfR er i dag en del af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). Et nyt koncept, hvis mål er evidensbaserede retningslinjer, er kommet til. Formålet er at opnå en kortere produktionstid og et mindre ressourceforbrug for de enkelte retningslinjer, da man har valgt en metodemæssig mindre ambitiøs model end referenceprogrammerne (Stoltz et al. 2007). Ifølge Danske Selskab for kvalitet i sundhedsvæsnet defineres en klinisk retningslinje som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003). Ifølge Pedersen er kliniske retningslinjer en velegnet metode til at oversætte forskningsviden til anbefalinger for praksis. Det letter fagpersoner i arbejdet med at holde sig opdateret med relevant viden (Pedersen 2011). Kjærgaard siger desuden, at når kliniske retningslinjer udvikles og bruges korrekt har de dokumenteret gunstig effekt på sundhedsfagligt arbejde og på resultatet for patienterne (Kjærgaard 2001) I juli 2008 blev Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse etableret i tilknytning til afdelingen for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet i erkendelse af, at der dels manglede en instans i Danmark, hvor kliniske retningslinjer kunne blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret og registreret og dels et sted hvorfra formidling af evidensbaserede kliniske retningslinjer kunne foregå (Center for Kliniske Retningslinjer 2009a). Center for Kliniske Retningslinjer har udarbejdet en skabelon og manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer i Danmark, som refererer til Sundhedsstyrelsens Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, der er udarbejdet af SfR i 2004 (Sundhedsstyrelsen 2004). Skabelonen er en Side 7 af 26

8 ramme for udarbejdelse af kliniske retningslinjer indenfor sygeplejen i Danmark og til sikring af at disse udformes ens, så det er muligt hurtigt at få overblik og finde de oplysninger, man søger (se bilag 1). Skabelon og manual er godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Formål med skabelon/manual er at: Afspejle punkter i udarbejdelsesprocessen Leve op til et internationalt kvalitetsniveau (AGREE) Benytte standardiserede søgeord til kliniske retningslinjer i databasen Have et standardiseret layout Manualen uddyber eksempler under de forskellige punkter Manualen opdateres løbende (Pedersen 2011) Den nævnte skabelon vil være inspirerende baggrund i udformningen af denne projektbeskrivelse. Alle retningslinjer, i Center for Kliniske Retningslinjer, vurderes ud fra AGREE-instrumentet (Appraisal of Guidelines Research and Evaluation), som er et internationalt anerkendt og valideret vurderingssredskab, der er udviklet af en gruppe forskere fra 13 forskellige lande i forbindelse med et forskningsprojekt (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b, Center for Kliniske Retningslinjer 2003). Målet med forskningsprojektet var at skabe rammer for at danne en koordineret, international fremgangsmåde til at vurdere referenceprogrammer (Center for Kliniske Retningslinjer 2003). AGREE-instrumentet er et redskab til bedømmelse af kvaliteten i de kliniske retningslinjer i praksis, således at fagpersoner kan have tillid til at modsætninger i udviklingen af en klinisk retningslinje er drøftet fyldestgørende. Samtidig kan fagpersoner have tillid til at anbefalingerne er valideret både internt og eksterne og retningslinjen er anvendelig i praksis (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). De områder, der vurderes indenfor AGREE-instrumentet er indarbejdet i Center for Kliniske Retningslinjers skabelon for kliniske retningslinjer, således at det er muligt at vurdere disse ud fra AGREE-instrumentet (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). En af de grundliggende opgaver ved at udarbejde en retningslinje er at afgrænse til det specifikke område, som ønskes belyst. Til det formål formuleres en række problemstillinger som fokuserede spørgsmål, typisk 1-4 spørgsmål. Disse spørgsmål skal være gavnlige både for patienten og fagpersonen, sådan at de er rettet mod det væsentlige problem og samtidig relateret til patienten. Det skal tillige være formuleret således at den systematiske søgningen kan rettes mod et relevant og præcist Side 8 af 26

9 svar (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Generelt består spørgsmålene af fire elementer som knytter sig til: 1. Populationen eller problemet der undersøges 2. Interventionen der er tale om 3. Alternativet til interventionen hvad sammenlignes med 4. Det målte resultat (outcome) (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b) 5.1 Fokuserede spørgsmål Ud fra denne projektbeskrivelses problemformulering Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? udledes det følgende fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for anvendelse af filmprodukter og barrierecremer som interventioner til behandling og forebyggelse af peristomale hudproblemer til voksne (>18 år) ileostomipatienter, når den peristomale hud vurderes ud fra misfarvning og erosion? 5.2 Litteratursøgning, strategi og fremgangsmåde Den strukturerede formulering af forskningsproblemet og det fokuserede spørgsmål, danner grundlag for databasesøgningen (Stoltz et al. 2007). Formålet med en systematisk søgning ud fra de valgte søgeord er at rette søgningen mod den problematik, som er projektbeskrivelsens fokus (Bjerrum 2005), og resultatet af den systematiske søgning bliver således det datamateriale, der skal inddrages og analyseres/vurderes. I søgestrategien ligger udvælgelse af søgeord, søgedatabaser og afgrænsninger Søgeord Søgeordene, der fremgår af tabel 1, er afgrænset og udvalgt ud fra det fokuserede spørgsmål. Ordne er som udgangspunkt valgt i Mesh termer på PubMed s database. Ved søgning i andre databaser er disse termer anvendt i videst muligt omfang eller som fritekstsøgning (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b) Søgedatabaser Litteratursøgningen i denne projektbeskrivelse er begrænset til søgedatabaserne Cochrane Library, PubMed (MEDLINE), Embase og CHINAL, som er de umiddelbart mest relevante i forhold til Side 9 af 26

10 anbefalingerne fra Center for Kliniske Retningslinjer (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). The Cochran Library er en del af Cochrane samarbejdet, der har til formål at identificere og samle alle randomiserede undersøgelser omhandlende forebyggelse, diagnostik samt behandling og pleje af patienter indenfor alle sygdomskategorier. Desuden står de for udarbejdelse af systematiske reviews, formidling og opdatering af disse (Kjærgaard 2001). MEDLINE er den største og mest kendte database indeholdende ca tidskrifter fra 1966 og fremad, hovedsageligt engelsksproget biomedicinske tidskrifter, men også veterinær og sygeplejeorienteret tidsskrifter. Der er ca. 50% overlap til Embase, der er en lidt nyere database med artikler fra 1989 fra ca tidsskrifter. CHINAL er en sygelejeorienteret database, som indeholder næsten alle engelsksprogede sygeplejetidsskrifter ca. 600 (Kjærgaard 2001) Afgrænsning og udvælgelse af litteratur Søgningen i databaserne er begrænset til engelske, norske, svenske og danske artikler. Søgeperioden er begrænset fra 1990 til dato på trods af, at det kliniske område forventeligt er begrænset belyst. Dette skyldes at produkter indenfor stomiplejen er i hastig udvikling og har været de sidste år. Det vil derfor ikke være relevant at gå længere tilbage. Der blev kun søgt efter artikler med abstracts. Se desuden tabel 1, hvor søgeprotokol er skematiseret. Ved søgning på søgeord fremkom i første omgang 77 hits, hvoraf over halvdelen var gengangere, dermed var der 30 artikler tilbage. Af disse kunne 22 frasorteres pga. titlen, en del var også kendte artikler fra baggrundslitteraturen. Af de resterende 6 studier blev der læst abstracts, men ingen af studierne var relevante eller opfyldte kravene for inklusion. De omhandlede sammenligning af forskellige fabrikater af stomibandager, vurdering af hudstatus ud fra kategorisering af hudproblemer, hudens beskaffenhed efter anvendelse af stomibandager gennem flere år samt et oprids af et oprindelige studies beskrivelse af anvendelsen af OST Ostomy Skin Tool, fra projektbeskrivelsens baggrundsafsnit. De fleste artikler var fortrinsvis oversigtsartikler og ledende artikler. I en systematisk søgning er det vigtigt at kunne strukturere referencerne og dertil kan forskellige referenceprogrammer anvendes, som eksempelvis RefWorks, hvortil det er muligt at overføre søgninger direkte fra de forskellige søgedatabaser (Bjerrum 2005). Side 10 af 26

11 Tabel 1: Søgeprotokol Søgeprotokol Søgeord: ostomy, surgical stomas, ileostomy, skin care, peristomal skin disorders, peristomal skin complications, peristomal skin problems, outcome and process assessment, assessment, intervention, discoloration, erosion, skin barrier kombineret med boolske operatorer OR og AND Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databaser Søgt i maj 2011 Patientpopulation: - Stomipatienter eller ileostomipatienter - Voksne >18 Litteraturtyper: - Metaanalyser - Systematiske oversigtsartikler - RCT - Kontrolleret ikke randomiseret artikler - Deskriptive studier - Evidensbaserede retningslinjer - Referenceprogrammer - Mindre oversigtsartikler - Ekspertvurderinger, ledende artikler - Artikler om peristomale hudproblemer, hvor intervention i forhold til disse ikke er fokus - Artikler om peristomale hudproblemer, hvor vurdering af huden ikke sker if. med en intervention - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk - Artikler der ligger før Artikler der ikke har abstracts Databaser: - The Cochrane Library - PubMed - CHINAL - Embase Internetsider: - Google - Sundhedsstyrelsen Kliniske nøgleområder: - Peristomale hudproblemer - Intervention med barrier produkter som behandling og forebyggelse - Vurdering af behandling og forebygges af hudproblemer (Sundhedsstyrelsen 2004) Det tager tid at udarbejde en specifik søgestrategi, som hverken er for bred eller for snæver og det kan være nødvendigt undervejs at formulere alternative søgeord. Trods dette er det muligt at søgningen efter gentagne justeringer forsat resultere i få referencer, hvilket som i dette tilfælde må give anledning til undring over, at problematikken kun er så sparsomt belyst (Bjerrum 2005) Side 11 af 26

12 5.3 Vurdering af litteratur Almindeligvis inkluderes flere studier til belysning af det fokuserede spørgsmål og studier med høj evidensniveau, metaanlyser og randomiserede kontrollerede forsøg, foretrækkes. Det fokuserede spørgsmål i denne projektbeskrivelse ville med fordel kunne besvares på baggrund af sådanne kvantitative undersøgelser, hvis sådanne undersøgelser havde eksisteret, idet der i dette projekt søges vurdering af en effekt efter intervention (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). På Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside (www.kliniskeretningslinjer.dk) kan checklister og noter til brug for vurdering af de forskellige studiedesigns downloades. Det anbefales at anvende disse checklister, som er udarbejdet af SfR (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) kan søges på litteraturvurdering og her findes yderligere checklister ved behov. Checklister er et arbejdsredskab som anvendes til sikring, for at huske de forskellige aspekter, der er relevante for den aktuelle type artikel og som samtidig har betydning for hvorvidt artiklen og dens resultater vurderes som valide og vedkommende for det spørgsmål, der stilles (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). En systematiske litteratursøgning indeholder også andre vurderinger, som f.eks. hvordan problemet er forklaret i indledningen, hvorvidt der er en eksplicit problemformulering, hvordan der er gjort rede for materiale, metoder og resultater og afslutningsvis hvordan der er svaret på problemformuleringerne. Dette for at kunne vurdere artiklens sammenhæng, validitet og relationen til det område, der arbejdes med (Bjerrum 2005). For at styrke troværdigheden af vurderingen af de enkelte artikler anbefales det kraftigt, at mindst to personerne i arbejdsgruppen gennemlæser og kritisk vurdere de udvalgte artikler uafhængigt af hinanden. Beskrivelse af arbejdsgruppe findes under punkt 7.0. Herefter skal vurderingerne sammenlignes, eventuelle forskelle diskuteres i hele gruppen og det angives, hvordan konsensus og den endelige anbefaling er opnået (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Til at skabe overblik over de inkluderede studier og deres evidens, har SfR udviklet en skabelon/evidenstabel, hvor alle studier indføres med forfatter, årstal, undersøgelsestype, undersøgelsens kvalitet, intervention, population, resultat samt kommentarer (Sundhedsstyrelsen 2004). Skabelonen vedlægges som bilag 2. Side 12 af 26

13 SfR har ligeledes udarbejdet en tabel til vurdering af evidensniveau og styrke. Den findes i Center for Kliniske Retningslinjers skabelon og manual for Kliniske Retningslinjer og beskriver publikationstyper i forhold til evidensniveau og -styrke. Øverst ligger metaanalyser og systematiske oversigter med niveau Ia og styrke A, herefter følger randomiserede kontrolleret forsøg med niveau Ib og styrke A. Den fortsætter med andre litteraturtyper, deres niveauer og styrker til nederste række, hvor oversigtsartikler, ekspertvurderinger og ledende artikler kommer med niveau IV og styrke D (Sundhedsstyrelsen 2004, Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). De fleste artikler i denne projektbeskrivelses søgning lå indenfor sidst nævnte kategori, altså med lav evidensniveau og -styrke. 5.4 Litteraturgennemgang og anbefalinger De inkluderede videnskabelige artikler gennemgås herefter og der angives hovedkonklusioner og evidensniveau. Såfremt evidensen ikke er præcis, skal dette fremgå tydeligt. Hvis der henvises til et måleredskab skal validiteten af dette fremgå af litteraturgennemgangen. Hver kilde efterfølges af et evidensniveau (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Efter ovennævnte vurdering af forskningslitteraturen følger anbefalingerne, der gradueres efter tidligere nævnte A-D evidensstyrke, dette for kunne skelne mellem de anbefalinger, som bygger på henholdsvis svag og stærk evidens. Evidensstyrken er ikke relateret til vigtigheden af anbefalingen, men til den tilgrundliggende styrke, som er særligt relateret til undersøgelsesdesignet(center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Når der skal udarbejdes anbefalinger på baggrund af evidens er det hensigtsmæssigt, at evidensniveau og styrke er så høj som muligt, da dette giver det bedste grundlag for anbefalingerne. Andersen sige eksempelvis, at de færreste vil modsætte sig en anbefaling med evidensstyrke A(Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). Til litteraturgennemgangen hører beskrivelse af viden indenfor det pågældende område, men det er mindst lige så vigtigt, at få beskrevet, hvad man ikke ved (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Denne projektbeskrivelses litteratursøgning peger netop på, hvad man ikke ved. Den har vist, at der mangler forskning, som kan være handlingsanvisende i forhold til sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer. Ligesom der mangler forskning, der anviser anvendelse af værktøjer til vur- Side 13 af 26

14 dering af om interventionerne har effekt. Dette er i sig selv vigtige fund, da dette netop synliggør, hvilke mangler der er indenfor feltet viden om pleje og behandling af peristomale hudproblemer. 6.0 Etiske perspektiver I udarbejdelsen af en klinisk retningslinje indgår ikke patienter, derfor er det unødvendigt at indhente godkendelse fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Der indgår heller ikke personer, som kan være identificerbare og oplysningerne skal følgelig ikke anmeldes til Datatilsynet. Der anvendes kun oplysninger fra eksisterende videnskabelige artikler. 7.0 Praktisk gennemførelse Hvis der skal udarbejdes en klinisk retningslinje, er det vigtigt forinden at formulere et kommissorium for den arbejdsgruppe, der skal udarbejde en sådan. Kommissoriet skal give klare afgrænsninger for den patientgruppe retningslinjen skal omhandle, for hvilket forløb retningslinjen skal angå og hvilke midler i form at tid og hjælp, der stilles til rådighed (Kjærgaard 2001). En arbejdsgruppe skal bestå af fagpersoner med relevant faglig baggrund og som er klinisk og videnskabelig kyndig på området med mulighed for mono- og tværfagligt samarbejde. Det kan være personer, som er udpeget af faglige sammenslutninger (Kjærgaard 2001). Overvejelser over potentielle deltagere i en arbejdsgruppe for en retningslinje relateret til nærværende oplæg kunne, udover forfatteren til denne projektbeskrivelse, være følgende: I Første omgang tages kontakt til den faglige sammenslutning under Dansk Sygepleje Råd, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Stomiplejen, med forespørgsel om, hvorvidt de kunne udpege en person, med klinisk og gerne videnskabelig erfaring indenfor området, samt interesse for at deltage i en sådan arbejdsgruppe. Derudover kunne det være relevant at stomisygeplejersken fra Odense Universitetshospital deltog som sygeplejefaglig specialist. På Svendborg Sygehus, kirurgisk afdeling, findes desuden en uddannelses- og udviklingssygeplejerske, der er cand. cur. samt master i pædagogisk udviklingsarbejde, som det ville være oplagt at inkludere i arbejdsgruppen. En repræsentant fra lægestanden ville være hensigtsmæssig, eksempelvis en dermatolog med interesse for peristomale hudproblemer. Side 14 af 26

15 7.1 Tidsplan Nedenstående tidsplan og estimeret tidsforbrug (tabel 2) er udarbejdet efter anvisninger fra Center for Kliniske Retningslinjers videnskabelige medarbejder Sasja Juul Håkonson. Den er gældende for en arbejdsgruppe af ovenstående sammensætning, hvor der arbejdes på fuld tid med et enkelt fokuseret spørgsmål. Det er en forudsætning at gruppen arbejder fokuseret og problemorienteret tilligemed at 2-3 af deltagerne har akademiske kompetencer indenfor analyse og udvikling af klinisk sygepleje og/eller medicin. Tabel 2: Tidsplan Estimeret tidsforbrug 1½ uge Tidsplan for udarbejdelse af klinisk retningslinje om hudpleje til stomipatienter med peristomale hudproblemer Baggrundsbeskrivelse Fokuseret spørgsmål Litteratursøgning Arbejdsopgaver 1½ uge 1 uge Læsning og vurdering af litteratur med evidensstyrke Formulering af anbefalinger med evidensniveau Skrivearbejde med indsættelse af arbejdet i skabelon Udformning af resumé bilag Korrekturlæsning Tidsplanen forudsætter at der arbejdes forskudt i gruppen, således at to personer arbejder med baggrundsbeskrivelsen, en person med det fokuserede spørgsmål og to personer med litteratursøgning. Litteraturen læses og vurderes af 2-3 personer i gruppen umiddelbart efter søgningen. Alle i gruppen samarbejder om anbefalingerne. Processen med at udfylde skabelonen for en klinisk retningslinje deles i gruppen, således at alle skriver samtidig indenfor et i forvejen aftalt område. Når skrivearbejdet er færdigt, læses korrektur af alle medlemmer. Den kliniske retningslinje sendes herefter til godkendelse hos Center for Kliniske Retningslinjer. Side 15 af 26

16 8.0 Perspektivering Det har betydning for praksis, at anvendelsen af produkter til forebyggelse og behandling af peristomale hudproblemer er så sparsomt belyst. I første omgang betyder det, at der er behov for mere forskning på området. Dette bl.a. fordi, der som tidligere nævnt efterspørges evidens og kvalitet i sygeplejen, hvilket relaterer til effektivitet og økonomi. Dette er blevet tydeligere indenfor de sidste par år, hvor flere regioner i Danmark, bl.a. Region Syddanmark, har været i udbudsrunde på området for stomimaterialer. Regionen beskriver sin politik omkring udbud som værende et element i regionenes løbende indsats for at sikre, at de opgaver, regionen har ansvaret for, udføres med den størst mulige effektivitet og bedst mulige kvalitet indenfor de økonomiske rammer samt under hensyntagen til kvalitets- og servicemål, fastlagt af regionen (Region Syddanmark 2007). I forbindelse med udbuddet i Region Syddanmark har der været nedsat en brugergruppe bestående af stomisygeplejersker fra de forskellige sygehuse i regionen. Brugergruppernes funktion har bl.a. været at udarbejde krav til de forskellige stomimaterialer. Disse krav er baseret på erfaring, hvilket er en del af den kliniske ekspertise, men hvor evidens i forhold til effekten ved anvendelse af nogle disse produkter måske kunne have medvirket til et bedre grundlag for kravene til kvaliteten, idet økonomien i sådanne udbud typisk vægtes højere end kvaliteten. Det har også betydning for patienterne, at der ikke er evidens for hvilken type intervention, der er bedst i forhold til behandling og forebyggelse af de hudproblemer patienter har. I praksis anvendes således forskellige produkter og ud fra vi plejer eller vi har erfaring for, hvilket afstedkommer forskellige valg og divergerende informationer til patienterne. Dette er uhensigtsmæssigt i forhold til kontinuitet og kvalitet i plejen, tillige med at det gør patienterne usikre. I arbejdet med kliniske retningslinjer bruges ofte mange ressourcer på udviklingen, men få på implementeringen. Implementeringsprocessen er imidlertid mindst ligeså vigtig for udbyttet af en kliniske retningslinje. Derfor er det nødvendigt med overvejelserne fra starten, der gælder både formidlingen og indarbejdelsen i praksis. Ligesom der bør tages stilling til behovet for uddannelse i forbindelse med indførsel af en klinisk retningslinje og det gælder både i forhold til den teoretiske baggrund for retningslinjen og anvendelsen af denne i praksis. Hvis den kliniske retningslinje skal have en høj og vedvarende efterlevelse er det desuden vigtigt med kvalitetsmål og udvalgte indika- Side 16 af 26

17 torer for de vigtigste anbefalinger, dette for at brugen af retningslinjen kan følges med procesog/eller resultatindikatorer, eksempelvis ved audit og feedback (Kjærgaard 2001). Den evidensbaserede arbejdsmetode i denne projektbeskrivelse har været anvendelig i forhold til at blive fokuseret på, hvad problemet omhandlede og dermed få præciseret søgningen. Det mangelfulde resultat af søgning efter forskning på feltet, kan give anledning til undring, men er samtidig vigtig viden, der understreger behovet for videnskabelige undersøgelser af hvilke sygeplejeinterventioner, der er bedst ved peristomale hudproblemer. Side 17 af 26

18 9.0 Referenceliste Bak Andersen, I., Matzen, P. & Bak Andersen, I. 2010, Evidensbaseret medicin, 3. udgave edn, Gad, [Kbh.]. Bjerrum, M. 2005, Fra problem til færdig opgave, 1. udgave edn, Akademisk Forlag, Kbh., pp Black, P. 2009, "Choosing the correct stoma appliance", British Journal of Nursing (BJN), vol. 18, no. 4, pp. S10-4. Cancerregisteret 2009, [Homepage of Sundhedsstyrelsen], [Online]. Available: [2011, 05/14]. Center for Kliniske Retningslinjer 2009a, last update, Center for Kliniske Retningslinjer - baggrund [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: [2011, 05/18]. Center for Kliniske Retningslinjer 2009b, last update, Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje], [Online]. Available: [2010, 05/17]. Center for Kliniske Retningslinjer 2003, last update, AGREE INSTRUMENTET - Kursusmanual [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: [2011, 05/17]. Danish Colorectal Cancer Group 2009,, Landsdækkene database for kræft i tyktarm og endetarm - Årsrapport 2009 [Homepage of Danish Colorectal Cancer Group], [Online]. Available: [2011, 05/14]. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, [Kbh.]. Herlufsen, P., Olsen, A.G., Carlsen, B., Nybaek, H., Karlsmark, T., Laursen, T.N. & Jemec, G. 2006, "Stoma care. Study of peristomal skin disorders in patients with permanent stomas", British Journal of Nursing (BJN), vol. 15, no. 16, pp Hørdam, B., Pedersen, P.U. & Overgaard, D. 2008, Klinisk sygeplejeforskning: udvikling og implementering, 1. udgave edn, Gad, [Kbh.]. Jemec, G.B., Martins, L., Claessens, I., Ayello, E.A., Hansen, A.S., Poulsen, L.H. & Sibbald, R.G. 2011, "Assessing peristomal skin changes in ostomy patients: validation of the Ostomy Skin Tool", The British journal of dermatology, vol. 164, no. 2, pp Kjærgaard, J. 2001, Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, 1. udgave edn, Munksgaard Danmark, Kbh. Side 18 af 26

19 Lyon, C.C. & Smith, A. 2010, Abdominal Stomas and their Skin Disorders, Second edn, Informa Healthcare, London. Nørgaard, J.R. 2001, Medicinske Fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer, 2nd edn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Pedersen, P.U. 2011, "Specialisten - kliniske retningslinjer som udviklingsredskab" in Sundehedfaglig ledelse, eds. L. Uhrenfeldt & E. Elgaard Sørensen, 1. udgave edn, Gad, [Kbh.], pp Ratliff, C.R. 2010, "Early peristomal skin complications reported by WOC nurses", Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing, vol. 37, no. 5, pp Ratliff, C.R., Scarano, K.A. & Donovan, A.M. 2005, "Descriptive study of peristomal complications", Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing, vol. 32, no. 1, pp Region Syddanmark 2007, last update, Udbudspolitik for varer og ydelser i Region Syddanmark [Homepage of Region Syddanmark], [Online]. Available: [2011, 05/26]. Sackett, D.L., Rosenberg, W., Gray, J., Haynes, R.B. & Richardson, W.S. 1996, "Evidence based medicine: what it is and what it isn't", BMJ: British Medical Journal, vol. 312, no. 7023, pp Salvadalena, G. 2008, "Incidence of complications of the stoma and peristomal skin among individuals with colostomy, ileostomy, and urostomy: a systematic review", Journal of Wound, Ostomy & Continence Nursing, vol. 35, no. 6, pp Stoltz, P., Willman, A., Bahtsevani, C. & Spliid Ludvigsen, M. 2007, Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed, 2. udgave edn, Gad, Kbh. Sundhedsstyrelsen 2004, Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, 2. udgave edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. Williams, J., Gwillam, B., Sutherland, N., Matten, J., Hemmingway, J., Ilsey, H., Somerville, M., Vujnovich, A., Day, S., Redmond, C., Cowin, C., Fox, K. & Parker, T. 2010, "Evaluating skin care problems in people with stomas", British Journal of Nursing (BJN), vol. 19, no. 17, pp. S6-15. Side 19 af 26

20 10.0 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Side 20 af 26

21 Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Side 21 af 26

22 Side 22 af 26

23 Side 23 af 26

24 Side 24 af 26

25 Side 25 af 26

26 Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Kilde: Sundhedsstyrelsen, Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, 2004 Side 26 af 26

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi

Stomisygeplejerske i 20 år. Hvem er han? Stomiuddannelse i Göteborg. Præsentationer på ECET, WCET & WOCN. Forfatter til flere artikler om stomi Hvem er han? Stomisygeplejerske i 20 år Stomiuddannelse i Göteborg Universitetshospital Peristomale Per Herlufsen, MCN, ET, RN SiS 2015 Præsentationer på ECET, WCET & WOCN Forfatter til flere artikler

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER

VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER VEJLEDNING I UDARBEJDELSE AF REFERENCEPROGRAMMER 2004 Udarbejdet af Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen Sekretariatet for Referenceprogrammer,

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 18. juni 2009

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Har du talt om seksualitet med din patient i dag?

Har du talt om seksualitet med din patient i dag? MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Ulla Skræp Studienr.: 20100150 Modulnr.: Modul 1 Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Anne-Birgitte Vogelsang Typeenheder: 35.902 Har du talt om seksualitet med

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Søgeeksempel i PubMed:

Søgeeksempel i PubMed: 1 Søgeeksempel i PubMed: Tværfagligt samarbejde omkring genoptræning efter udskrivning fra hospital Første skridt: Opløs problemformuleringen i de søgeord som dækker problemstillingen og endelig ikke flere

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og

Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og 1 Embase er en stor sundhedsfaglig database der niveau- og indholdsmæssigt supplerer PubMed. Søgning i Embase tager udgangspunkt i den emneordskontrollerede thesaurus, der kaldes EMTREE fra hvilke posterne

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE REFERAT Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Tid: Onsdag den 19. marts 2014 kl. 10.00-13.00 Sted: Deltagere: Afbud: Referent: Rigshospitalet - direktionsgangen Helen Bernt Andersen, Margit Roed,

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

af Sarah Midtgård Grau

af Sarah Midtgård Grau Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse om sygeplejerskers brug af kliniske retningslinjer og fremmende faktorer for anvendelsen af forskningsbaseret viden i praksis af Sarah Midtgård Grau Publikation

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital 2009-2012

Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital 2009-2012 Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital 2009-2012 Indholdsfortegnelse Baggrund og organisering...3 Hvorfor udvikle en evidensbaseret sygepleje...3 Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012

Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Netværk & repræsentanter i udvalgsarbejde. DSR Konference 6-7 dec. 2012 Indsatsområde Baggrund DASYS bliver i stigende grad anmodet om deltagelse i udvalgsarbejde. Mulighed for at få sygeplejen indskrevet

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere