Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter?"

Transkript

1 MASTERUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Navn: Ulla Skræp Studienr.: Modulnr.: Modul 2 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Annette de Thurah Typeenheder: Er der evidens for sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer hos stomipatienter? En projektbeskrivelse Afdeling for Sygeplejevidenskab Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Høegh-Guldbergs Gade 6A Bygning Århus C

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Baggrund Sammenfatning Problemformulering Formål Metode og materiale Fokuserede spørgsmål Litteratursøgning, strategi og fremgangsmåde Søgeord Søgedatabaser Afgrænsning og udvælgelse af litteratur Vurdering af litteratur Litteraturgennemgang og anbefalinger Etiske perspektiver Praktisk gennemførelse Tidsplan Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Side 2 af 26

3 1.0 Indledning Denne projektbeskrivelse er oplæg til en klinisk retningslinje, omhandlende evidensbaseret sygepleje til stomipatienter med peristomale hudproblemer. En stomi er, ifølge Medicinske Fagudtryk, en operativ anlæggelse af en åbning gennem bugvæggen til colon, tyndtarmen eller en kunstig blære (Nørgaard 2001). Ordet stomi kommer af det græske ord og betyder mund eller munding (Lyon, Smith 2010). Der kan være flere grunde til et menneske får anlagt en stomi, kroniske tarmsygedomme, divertikulitis, obstruktion, traume eller på grund af cancer i tarmen. I 2009 blev der i Danmark konstateret nye tilfælde af cancer i colon og rectum (Cancerregisteret 2009). En del af disse patienter får som følge af en operation for cancer i colon eller rectum anlagt en midlertidig eller permanent stomi. Der findes ikke en central registrering af hvor mange, der får anlagt en stomi i Danmark og hvad der er årsagen. Men ifølge oplysninger fra sekretariatet hos COPA (COlostomi-PAtient Landsforeningen af Colostomiopererede i Danmark) findes ca mennesker med stomi og dette tal har været nogenlunde konstant de sidste mange år. I Danmark blev der i 2009 foretaget colon- og rectumoperationer, heraf 177 operationer på Svendborg Sygehus (Danish Colorectal Cancer Group 2009) med anlæggelse af ca. 90 midlertidige og permanente colo- og ileostomier. 2.0 Baggrund Flere undersøgelser beskriver peristomale hudproblemer, men der findes ikke en eksakt definition af begrebet. Derimod beskrives den sunde peristomal hud flere steder, som værende fuldstændig uden tegn på forandring eller forskel mellem persistomal hud og huden på abdomen i øvrigt (Herlufsen et al. 2006, Williams et al. 2010). Der er forskel på hyppigheden af patienternes hudproblemer i forhold til hvilken type stomi, der er tale om. Frekvensen af peristomale hudproblemer beskrives bl.a. af Herlufsen et al (n=202) således: kolostomipatienter 35%, ileostomipatienter 57% og urostomipatienter 48% (Herlufsen et al. 2006). De fire hyppigst forekomne hudproblemer beskrives som værende fæcesinduceret erosion, maceration, erythem og kontakt dermatit, alle relateret til at fæces kommer i kontakt med huden (Herlufsen et al. 2006). Dette gør sig gældende for 77% af alle peristomale hudproblemer i Herlufsen et al s Side 3 af 26

4 studie og andre studier understøtter dette(williams et al. 2010)(Ratliff 2010, Ratliff, Scarano & Donovan 2005). Et review af Salvadalena fra 2008 beskriver, at nogle få studier anvender en form for værktøj til vurdering af hudstatus herunder graden af komplikationer, men som oftest et undersøgelsesdesignet vurderingsværktøj, hvor validitet ikke blev beskrevet (Salvadalena 2008). I et studie fra 2011 af Jemec et al præsenteres og valideres et nyt vurderingsværktøj: The Ostomy Skin Tool (OST). Værktøjet ser på graden af misfarvning af huden, graden af erosion og graden af hypergranulation og kan anvendes både til at evaluere huden og til at bedømme udbredelsen af evt. hudkomplikation ud fra de tre områder (Jemec et al. 2011). Ifølge Smith og Lyon er den hyppigste årsag til fæcesinduceret peristomale hudproblemer, at stomien i ugerne efter operationen ændrer størrelse, ødem aftager, og hullet i stomibandagen således ikke længere slutter tæt, hvorved huden bliver eksponeret for kontaminering med fæces (Lyon, Smith 2010), hvilket understøttes af Ratliff et al (Ratliff, Scarano & Donovan 2005). Stomien kan også ændre form over tid, såfremt patienten enten tager på i vægt, taber sig eller bugmusklaturen forandres (Lyon, Smith 2010). Når risikoen for at få hudproblemer ifølge Herlufsen et al er 2/3 højere hos ileostomipatienter end hos colostomipatienter, skyldes det, at fæces fra en ileostomi er mere flydende, kan variere i mænge afhængig af hvor på tyndtarme stomien er placeret (jo højere oppe, desto større mængde) og er alkalisk samt har et højere indhold af fordøjelsesenzymer end fæces fra en colostomi, der som oftest er formet (Lyon, Smith 2010, Herlufsen et al. 2006) Dette er også årsagen til at et hudproblem hos en ileostomipatient kan udvikle sig hurtigere end hos en kolostomipatient og kan medfører at stomibandagen ikke hæfter sufficient og giver anledning til lækage (Lyon, Smith 2010). Ifølge Lyon og Smith findes i dag et utal af stomiprodukter, som det kan være svært at vælge mellem for nyopererede stomipatienter og derfor skal de have hjælp af stomisygeplejersker, som qua deres speciale holder sig opdateret med, hvad der findes på markedet (Lyon, Smith 2010). Sundhedspersonalet i øvrigt har ifølge Black begrænset viden og dermed svært ved at vælge den rette bandagetype (Black 2009). Hvilken type stomibandage, der vælges kan have stor betydning for, om patienten får problemer med den peristomale hud. Når der opstår peristomale hudkomplikationer anvendes forskellige hudplejeprodukter som filmservietter, filmspray og barrierecreme, for at beskytte den ødelagte hud, men produkterne kan også Side 4 af 26

5 anvendes som forebyggende beskyttelse og påføres huden inden stomibandagen påsættes (Lyon, Smith 2010). Men også her gælder, at plejepersonalet har begrænset viden og anvender produkterne i flæng. Uanset om patienterne er hjemme eller indlagte har ovennævnte problematikker betydning for deres livskvalitet (Herlufsen et al. 2006). 2.1 Sammenfatning Ovenstående tendenser viser, at stomipatienter generelt er disponeret for hudkomplikationer, og at de hyppigste forekomne persitomale hudproblemer er relateret til kontakt mellem hud og fæces. Hudstatus og grad af komplikation kan evalueres og vurderes ud fra et vurderingsværktøj. Ileostomipatienterne har hyppigst peristomale hudproblemer, hvilket skyldes tyndere fæces, som er mere alkalisk og har et højere indhold af fordøjelsesenzymer end fæces fra colostomier. Hudproblemerne kan være relateret til valg af stomibandage, men sundhedspersonalet har begrænset viden om produkterne. Behandling af peristomal hud foregår med forskellige film og barrierprodukter, men også her har plejepersonalet begrænset viden. Problemerne har betydning for stomipatienternes livskvalitet. 3.0 Problemformulering Ud fra ovenstående baggrundsbeskrivelse udledes følgende problemformulering: Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? 4.0 Formål Formålet er at anvende de bedste sygeplejeinterventioner til forebyggelse og behandling af peristomale hudproblemer hos ileostomipatienter. 5.0 Metode og materiale Problemformuleringen i denne projektbeskrivelse: Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? lægger op til at undersøge, hvad de nyeste videnskabelige undersøgelser viser har effekt på peristomale hudproblemer for at give patienten den bedste behandling. Det er den evidensbaserede arbejdsform. Side 5 af 26

6 Den amerikanske læge og professor David Sackett, som er førende indenfor udviklingen af evidensbaseret medicin definerer begrebet således: The conscientious, explicit, and judicious use of current best evidence in making decisions about care of individual patients. The practice of evidence based medicine means integrating individual clinical expertise with the best available external clinical evidence from systematic research (Sackett et al. 1996, side 71) Selvom Sacketts definition er relateret til medicin danner den også grundlag for evidensbaseret sygepleje, der handler om at fremskaffe og velovervejet anvende den nyeste og bedste videnskabelige dokumenterede og tilgængelige viden indenfor et givent problemfelt. Dette for at sikre, at patienterne tilbydes den mest fordelagtige sygepleje (Hørdam, Pedersen & Overgaard 2008). I Canada indførte man i 1990 erne en ny problemorienteret lægeuddannelse. Her skulle de studerende fordybe sig i problemstillinger og analysere disse for at kunne besvare dem (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). Den grundliggende metode kan til en vis grad sammenlignes med den evidensbaserede metode 1. Erkend du har et problem 2. Fokuser på spørgsmålet 3. Søg i litteraturen 4. Evaluer din søgning kritisk 5. Fremskaf den relevante litteratur 6. Evaluer litteraturen kritisk 7. Besvar dit spørgsmål, hvis muligt (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010) De seneste år her der været meget fokus på evidensbaseret sygepleje, hvilket har medført et øget krav til, at det grundlag beslutningerne om forskellige plejeindsatser træffes på, bliver gjort mere tydeligt. En måde at gøre dette på, er ved at anvende referenceprogrammer og kliniske retningslinjer, idet disse netop kan bruges til at mindske uhensigtsmæssige variationer i plejeindsatsen og har til formål at fremme praktiseringen af evidensbaseret sygepleje (Stoltz et al. 2007). Ifølge Stolz bør en klinisk retningslinje være funderet på videnskabelig viden, og hvor en sådan mangler, på velfunderet klinisk erfaring, for at kunne fungere som et værktøj til øget sikkerhed i sygeplejearbejdet (Stoltz et al. 2007). Side 6 af 26

7 Sidst i 1990 erne blev der gennem nogle symposier, afholdt af Institut for Sundhedsvæsen, fokus på evidensbasering i det danske sundhedsvæsen og Sundhedsstyrelsen rettede henvendelse til Dansk Medicinsk Selskab med henblik på at få oprettet et sekretariat til støtte for de videnskabelige selskaber og andre, der ønskede at udarbejde landsdækkende referenceprogrammer. Sekretariat for Referenceprogrammer (SfR) blev oprettet i 2000 (Stoltz et al. 2007). Et referenceprogram er en systematisk beskrivelse af de elementer, som bør indgå i undersøgelse, behandling og pleje af en bestemt sygdom eller et kompleks af symptomer. Der sker en tværfaglig beskrivelse på grundlag af evidensbaseret viden og der medtages organisatoriske og sundhedsøkonomiske overvejelser. Det er meningen at dette skal lette fagpersoners adgang til den stadigt stigende mængde sundhedsvidenskabelig litteratur. SfR er i dag en del af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV). Et nyt koncept, hvis mål er evidensbaserede retningslinjer, er kommet til. Formålet er at opnå en kortere produktionstid og et mindre ressourceforbrug for de enkelte retningslinjer, da man har valgt en metodemæssig mindre ambitiøs model end referenceprogrammerne (Stoltz et al. 2007). Ifølge Danske Selskab for kvalitet i sundhedsvæsnet defineres en klinisk retningslinje som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer (Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003). Ifølge Pedersen er kliniske retningslinjer en velegnet metode til at oversætte forskningsviden til anbefalinger for praksis. Det letter fagpersoner i arbejdet med at holde sig opdateret med relevant viden (Pedersen 2011). Kjærgaard siger desuden, at når kliniske retningslinjer udvikles og bruges korrekt har de dokumenteret gunstig effekt på sundhedsfagligt arbejde og på resultatet for patienterne (Kjærgaard 2001) I juli 2008 blev Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse etableret i tilknytning til afdelingen for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet i erkendelse af, at der dels manglede en instans i Danmark, hvor kliniske retningslinjer kunne blive samlet, kvalitetsvurderet, systematiseret og registreret og dels et sted hvorfra formidling af evidensbaserede kliniske retningslinjer kunne foregå (Center for Kliniske Retningslinjer 2009a). Center for Kliniske Retningslinjer har udarbejdet en skabelon og manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer i Danmark, som refererer til Sundhedsstyrelsens Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, der er udarbejdet af SfR i 2004 (Sundhedsstyrelsen 2004). Skabelonen er en Side 7 af 26

8 ramme for udarbejdelse af kliniske retningslinjer indenfor sygeplejen i Danmark og til sikring af at disse udformes ens, så det er muligt hurtigt at få overblik og finde de oplysninger, man søger (se bilag 1). Skabelon og manual er godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Formål med skabelon/manual er at: Afspejle punkter i udarbejdelsesprocessen Leve op til et internationalt kvalitetsniveau (AGREE) Benytte standardiserede søgeord til kliniske retningslinjer i databasen Have et standardiseret layout Manualen uddyber eksempler under de forskellige punkter Manualen opdateres løbende (Pedersen 2011) Den nævnte skabelon vil være inspirerende baggrund i udformningen af denne projektbeskrivelse. Alle retningslinjer, i Center for Kliniske Retningslinjer, vurderes ud fra AGREE-instrumentet (Appraisal of Guidelines Research and Evaluation), som er et internationalt anerkendt og valideret vurderingssredskab, der er udviklet af en gruppe forskere fra 13 forskellige lande i forbindelse med et forskningsprojekt (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b, Center for Kliniske Retningslinjer 2003). Målet med forskningsprojektet var at skabe rammer for at danne en koordineret, international fremgangsmåde til at vurdere referenceprogrammer (Center for Kliniske Retningslinjer 2003). AGREE-instrumentet er et redskab til bedømmelse af kvaliteten i de kliniske retningslinjer i praksis, således at fagpersoner kan have tillid til at modsætninger i udviklingen af en klinisk retningslinje er drøftet fyldestgørende. Samtidig kan fagpersoner have tillid til at anbefalingerne er valideret både internt og eksterne og retningslinjen er anvendelig i praksis (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). De områder, der vurderes indenfor AGREE-instrumentet er indarbejdet i Center for Kliniske Retningslinjers skabelon for kliniske retningslinjer, således at det er muligt at vurdere disse ud fra AGREE-instrumentet (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). En af de grundliggende opgaver ved at udarbejde en retningslinje er at afgrænse til det specifikke område, som ønskes belyst. Til det formål formuleres en række problemstillinger som fokuserede spørgsmål, typisk 1-4 spørgsmål. Disse spørgsmål skal være gavnlige både for patienten og fagpersonen, sådan at de er rettet mod det væsentlige problem og samtidig relateret til patienten. Det skal tillige være formuleret således at den systematiske søgningen kan rettes mod et relevant og præcist Side 8 af 26

9 svar (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Generelt består spørgsmålene af fire elementer som knytter sig til: 1. Populationen eller problemet der undersøges 2. Interventionen der er tale om 3. Alternativet til interventionen hvad sammenlignes med 4. Det målte resultat (outcome) (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b) 5.1 Fokuserede spørgsmål Ud fra denne projektbeskrivelses problemformulering Hvilke interventioner har bedst effekt i forebyggelsen og behandlingen af ileostomipatienters peristomale hudproblemer? udledes det følgende fokuserede spørgsmål: Hvilken evidens er der for anvendelse af filmprodukter og barrierecremer som interventioner til behandling og forebyggelse af peristomale hudproblemer til voksne (>18 år) ileostomipatienter, når den peristomale hud vurderes ud fra misfarvning og erosion? 5.2 Litteratursøgning, strategi og fremgangsmåde Den strukturerede formulering af forskningsproblemet og det fokuserede spørgsmål, danner grundlag for databasesøgningen (Stoltz et al. 2007). Formålet med en systematisk søgning ud fra de valgte søgeord er at rette søgningen mod den problematik, som er projektbeskrivelsens fokus (Bjerrum 2005), og resultatet af den systematiske søgning bliver således det datamateriale, der skal inddrages og analyseres/vurderes. I søgestrategien ligger udvælgelse af søgeord, søgedatabaser og afgrænsninger Søgeord Søgeordene, der fremgår af tabel 1, er afgrænset og udvalgt ud fra det fokuserede spørgsmål. Ordne er som udgangspunkt valgt i Mesh termer på PubMed s database. Ved søgning i andre databaser er disse termer anvendt i videst muligt omfang eller som fritekstsøgning (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b) Søgedatabaser Litteratursøgningen i denne projektbeskrivelse er begrænset til søgedatabaserne Cochrane Library, PubMed (MEDLINE), Embase og CHINAL, som er de umiddelbart mest relevante i forhold til Side 9 af 26

10 anbefalingerne fra Center for Kliniske Retningslinjer (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). The Cochran Library er en del af Cochrane samarbejdet, der har til formål at identificere og samle alle randomiserede undersøgelser omhandlende forebyggelse, diagnostik samt behandling og pleje af patienter indenfor alle sygdomskategorier. Desuden står de for udarbejdelse af systematiske reviews, formidling og opdatering af disse (Kjærgaard 2001). MEDLINE er den største og mest kendte database indeholdende ca tidskrifter fra 1966 og fremad, hovedsageligt engelsksproget biomedicinske tidskrifter, men også veterinær og sygeplejeorienteret tidsskrifter. Der er ca. 50% overlap til Embase, der er en lidt nyere database med artikler fra 1989 fra ca tidsskrifter. CHINAL er en sygelejeorienteret database, som indeholder næsten alle engelsksprogede sygeplejetidsskrifter ca. 600 (Kjærgaard 2001) Afgrænsning og udvælgelse af litteratur Søgningen i databaserne er begrænset til engelske, norske, svenske og danske artikler. Søgeperioden er begrænset fra 1990 til dato på trods af, at det kliniske område forventeligt er begrænset belyst. Dette skyldes at produkter indenfor stomiplejen er i hastig udvikling og har været de sidste år. Det vil derfor ikke være relevant at gå længere tilbage. Der blev kun søgt efter artikler med abstracts. Se desuden tabel 1, hvor søgeprotokol er skematiseret. Ved søgning på søgeord fremkom i første omgang 77 hits, hvoraf over halvdelen var gengangere, dermed var der 30 artikler tilbage. Af disse kunne 22 frasorteres pga. titlen, en del var også kendte artikler fra baggrundslitteraturen. Af de resterende 6 studier blev der læst abstracts, men ingen af studierne var relevante eller opfyldte kravene for inklusion. De omhandlede sammenligning af forskellige fabrikater af stomibandager, vurdering af hudstatus ud fra kategorisering af hudproblemer, hudens beskaffenhed efter anvendelse af stomibandager gennem flere år samt et oprids af et oprindelige studies beskrivelse af anvendelsen af OST Ostomy Skin Tool, fra projektbeskrivelsens baggrundsafsnit. De fleste artikler var fortrinsvis oversigtsartikler og ledende artikler. I en systematisk søgning er det vigtigt at kunne strukturere referencerne og dertil kan forskellige referenceprogrammer anvendes, som eksempelvis RefWorks, hvortil det er muligt at overføre søgninger direkte fra de forskellige søgedatabaser (Bjerrum 2005). Side 10 af 26

11 Tabel 1: Søgeprotokol Søgeprotokol Søgeord: ostomy, surgical stomas, ileostomy, skin care, peristomal skin disorders, peristomal skin complications, peristomal skin problems, outcome and process assessment, assessment, intervention, discoloration, erosion, skin barrier kombineret med boolske operatorer OR og AND Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Databaser Søgt i maj 2011 Patientpopulation: - Stomipatienter eller ileostomipatienter - Voksne >18 Litteraturtyper: - Metaanalyser - Systematiske oversigtsartikler - RCT - Kontrolleret ikke randomiseret artikler - Deskriptive studier - Evidensbaserede retningslinjer - Referenceprogrammer - Mindre oversigtsartikler - Ekspertvurderinger, ledende artikler - Artikler om peristomale hudproblemer, hvor intervention i forhold til disse ikke er fokus - Artikler om peristomale hudproblemer, hvor vurdering af huden ikke sker if. med en intervention - Artikler på andre sprog end dansk, norsk, svensk og engelsk - Artikler der ligger før Artikler der ikke har abstracts Databaser: - The Cochrane Library - PubMed - CHINAL - Embase Internetsider: - Google - Sundhedsstyrelsen Kliniske nøgleområder: - Peristomale hudproblemer - Intervention med barrier produkter som behandling og forebyggelse - Vurdering af behandling og forebygges af hudproblemer (Sundhedsstyrelsen 2004) Det tager tid at udarbejde en specifik søgestrategi, som hverken er for bred eller for snæver og det kan være nødvendigt undervejs at formulere alternative søgeord. Trods dette er det muligt at søgningen efter gentagne justeringer forsat resultere i få referencer, hvilket som i dette tilfælde må give anledning til undring over, at problematikken kun er så sparsomt belyst (Bjerrum 2005) Side 11 af 26

12 5.3 Vurdering af litteratur Almindeligvis inkluderes flere studier til belysning af det fokuserede spørgsmål og studier med høj evidensniveau, metaanlyser og randomiserede kontrollerede forsøg, foretrækkes. Det fokuserede spørgsmål i denne projektbeskrivelse ville med fordel kunne besvares på baggrund af sådanne kvantitative undersøgelser, hvis sådanne undersøgelser havde eksisteret, idet der i dette projekt søges vurdering af en effekt efter intervention (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). På Center for Kliniske Retningslinjers hjemmeside (www.kliniskeretningslinjer.dk) kan checklister og noter til brug for vurdering af de forskellige studiedesigns downloades. Det anbefales at anvende disse checklister, som er udarbejdet af SfR (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). På Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk) kan søges på litteraturvurdering og her findes yderligere checklister ved behov. Checklister er et arbejdsredskab som anvendes til sikring, for at huske de forskellige aspekter, der er relevante for den aktuelle type artikel og som samtidig har betydning for hvorvidt artiklen og dens resultater vurderes som valide og vedkommende for det spørgsmål, der stilles (Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). En systematiske litteratursøgning indeholder også andre vurderinger, som f.eks. hvordan problemet er forklaret i indledningen, hvorvidt der er en eksplicit problemformulering, hvordan der er gjort rede for materiale, metoder og resultater og afslutningsvis hvordan der er svaret på problemformuleringerne. Dette for at kunne vurdere artiklens sammenhæng, validitet og relationen til det område, der arbejdes med (Bjerrum 2005). For at styrke troværdigheden af vurderingen af de enkelte artikler anbefales det kraftigt, at mindst to personerne i arbejdsgruppen gennemlæser og kritisk vurdere de udvalgte artikler uafhængigt af hinanden. Beskrivelse af arbejdsgruppe findes under punkt 7.0. Herefter skal vurderingerne sammenlignes, eventuelle forskelle diskuteres i hele gruppen og det angives, hvordan konsensus og den endelige anbefaling er opnået (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Til at skabe overblik over de inkluderede studier og deres evidens, har SfR udviklet en skabelon/evidenstabel, hvor alle studier indføres med forfatter, årstal, undersøgelsestype, undersøgelsens kvalitet, intervention, population, resultat samt kommentarer (Sundhedsstyrelsen 2004). Skabelonen vedlægges som bilag 2. Side 12 af 26

13 SfR har ligeledes udarbejdet en tabel til vurdering af evidensniveau og styrke. Den findes i Center for Kliniske Retningslinjers skabelon og manual for Kliniske Retningslinjer og beskriver publikationstyper i forhold til evidensniveau og -styrke. Øverst ligger metaanalyser og systematiske oversigter med niveau Ia og styrke A, herefter følger randomiserede kontrolleret forsøg med niveau Ib og styrke A. Den fortsætter med andre litteraturtyper, deres niveauer og styrker til nederste række, hvor oversigtsartikler, ekspertvurderinger og ledende artikler kommer med niveau IV og styrke D (Sundhedsstyrelsen 2004, Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). De fleste artikler i denne projektbeskrivelses søgning lå indenfor sidst nævnte kategori, altså med lav evidensniveau og -styrke. 5.4 Litteraturgennemgang og anbefalinger De inkluderede videnskabelige artikler gennemgås herefter og der angives hovedkonklusioner og evidensniveau. Såfremt evidensen ikke er præcis, skal dette fremgå tydeligt. Hvis der henvises til et måleredskab skal validiteten af dette fremgå af litteraturgennemgangen. Hver kilde efterfølges af et evidensniveau (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Efter ovennævnte vurdering af forskningslitteraturen følger anbefalingerne, der gradueres efter tidligere nævnte A-D evidensstyrke, dette for kunne skelne mellem de anbefalinger, som bygger på henholdsvis svag og stærk evidens. Evidensstyrken er ikke relateret til vigtigheden af anbefalingen, men til den tilgrundliggende styrke, som er særligt relateret til undersøgelsesdesignet(center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Når der skal udarbejdes anbefalinger på baggrund af evidens er det hensigtsmæssigt, at evidensniveau og styrke er så høj som muligt, da dette giver det bedste grundlag for anbefalingerne. Andersen sige eksempelvis, at de færreste vil modsætte sig en anbefaling med evidensstyrke A(Bak Andersen, Matzen & Bak Andersen 2010). Til litteraturgennemgangen hører beskrivelse af viden indenfor det pågældende område, men det er mindst lige så vigtigt, at få beskrevet, hvad man ikke ved (Center for Kliniske Retningslinjer 2009b). Denne projektbeskrivelses litteratursøgning peger netop på, hvad man ikke ved. Den har vist, at der mangler forskning, som kan være handlingsanvisende i forhold til sygeplejeinterventioner ved peristomale hudproblemer. Ligesom der mangler forskning, der anviser anvendelse af værktøjer til vur- Side 13 af 26

14 dering af om interventionerne har effekt. Dette er i sig selv vigtige fund, da dette netop synliggør, hvilke mangler der er indenfor feltet viden om pleje og behandling af peristomale hudproblemer. 6.0 Etiske perspektiver I udarbejdelsen af en klinisk retningslinje indgår ikke patienter, derfor er det unødvendigt at indhente godkendelse fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Der indgår heller ikke personer, som kan være identificerbare og oplysningerne skal følgelig ikke anmeldes til Datatilsynet. Der anvendes kun oplysninger fra eksisterende videnskabelige artikler. 7.0 Praktisk gennemførelse Hvis der skal udarbejdes en klinisk retningslinje, er det vigtigt forinden at formulere et kommissorium for den arbejdsgruppe, der skal udarbejde en sådan. Kommissoriet skal give klare afgrænsninger for den patientgruppe retningslinjen skal omhandle, for hvilket forløb retningslinjen skal angå og hvilke midler i form at tid og hjælp, der stilles til rådighed (Kjærgaard 2001). En arbejdsgruppe skal bestå af fagpersoner med relevant faglig baggrund og som er klinisk og videnskabelig kyndig på området med mulighed for mono- og tværfagligt samarbejde. Det kan være personer, som er udpeget af faglige sammenslutninger (Kjærgaard 2001). Overvejelser over potentielle deltagere i en arbejdsgruppe for en retningslinje relateret til nærværende oplæg kunne, udover forfatteren til denne projektbeskrivelse, være følgende: I Første omgang tages kontakt til den faglige sammenslutning under Dansk Sygepleje Råd, Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Stomiplejen, med forespørgsel om, hvorvidt de kunne udpege en person, med klinisk og gerne videnskabelig erfaring indenfor området, samt interesse for at deltage i en sådan arbejdsgruppe. Derudover kunne det være relevant at stomisygeplejersken fra Odense Universitetshospital deltog som sygeplejefaglig specialist. På Svendborg Sygehus, kirurgisk afdeling, findes desuden en uddannelses- og udviklingssygeplejerske, der er cand. cur. samt master i pædagogisk udviklingsarbejde, som det ville være oplagt at inkludere i arbejdsgruppen. En repræsentant fra lægestanden ville være hensigtsmæssig, eksempelvis en dermatolog med interesse for peristomale hudproblemer. Side 14 af 26

15 7.1 Tidsplan Nedenstående tidsplan og estimeret tidsforbrug (tabel 2) er udarbejdet efter anvisninger fra Center for Kliniske Retningslinjers videnskabelige medarbejder Sasja Juul Håkonson. Den er gældende for en arbejdsgruppe af ovenstående sammensætning, hvor der arbejdes på fuld tid med et enkelt fokuseret spørgsmål. Det er en forudsætning at gruppen arbejder fokuseret og problemorienteret tilligemed at 2-3 af deltagerne har akademiske kompetencer indenfor analyse og udvikling af klinisk sygepleje og/eller medicin. Tabel 2: Tidsplan Estimeret tidsforbrug 1½ uge Tidsplan for udarbejdelse af klinisk retningslinje om hudpleje til stomipatienter med peristomale hudproblemer Baggrundsbeskrivelse Fokuseret spørgsmål Litteratursøgning Arbejdsopgaver 1½ uge 1 uge Læsning og vurdering af litteratur med evidensstyrke Formulering af anbefalinger med evidensniveau Skrivearbejde med indsættelse af arbejdet i skabelon Udformning af resumé bilag Korrekturlæsning Tidsplanen forudsætter at der arbejdes forskudt i gruppen, således at to personer arbejder med baggrundsbeskrivelsen, en person med det fokuserede spørgsmål og to personer med litteratursøgning. Litteraturen læses og vurderes af 2-3 personer i gruppen umiddelbart efter søgningen. Alle i gruppen samarbejder om anbefalingerne. Processen med at udfylde skabelonen for en klinisk retningslinje deles i gruppen, således at alle skriver samtidig indenfor et i forvejen aftalt område. Når skrivearbejdet er færdigt, læses korrektur af alle medlemmer. Den kliniske retningslinje sendes herefter til godkendelse hos Center for Kliniske Retningslinjer. Side 15 af 26

16 8.0 Perspektivering Det har betydning for praksis, at anvendelsen af produkter til forebyggelse og behandling af peristomale hudproblemer er så sparsomt belyst. I første omgang betyder det, at der er behov for mere forskning på området. Dette bl.a. fordi, der som tidligere nævnt efterspørges evidens og kvalitet i sygeplejen, hvilket relaterer til effektivitet og økonomi. Dette er blevet tydeligere indenfor de sidste par år, hvor flere regioner i Danmark, bl.a. Region Syddanmark, har været i udbudsrunde på området for stomimaterialer. Regionen beskriver sin politik omkring udbud som værende et element i regionenes løbende indsats for at sikre, at de opgaver, regionen har ansvaret for, udføres med den størst mulige effektivitet og bedst mulige kvalitet indenfor de økonomiske rammer samt under hensyntagen til kvalitets- og servicemål, fastlagt af regionen (Region Syddanmark 2007). I forbindelse med udbuddet i Region Syddanmark har der været nedsat en brugergruppe bestående af stomisygeplejersker fra de forskellige sygehuse i regionen. Brugergruppernes funktion har bl.a. været at udarbejde krav til de forskellige stomimaterialer. Disse krav er baseret på erfaring, hvilket er en del af den kliniske ekspertise, men hvor evidens i forhold til effekten ved anvendelse af nogle disse produkter måske kunne have medvirket til et bedre grundlag for kravene til kvaliteten, idet økonomien i sådanne udbud typisk vægtes højere end kvaliteten. Det har også betydning for patienterne, at der ikke er evidens for hvilken type intervention, der er bedst i forhold til behandling og forebyggelse af de hudproblemer patienter har. I praksis anvendes således forskellige produkter og ud fra vi plejer eller vi har erfaring for, hvilket afstedkommer forskellige valg og divergerende informationer til patienterne. Dette er uhensigtsmæssigt i forhold til kontinuitet og kvalitet i plejen, tillige med at det gør patienterne usikre. I arbejdet med kliniske retningslinjer bruges ofte mange ressourcer på udviklingen, men få på implementeringen. Implementeringsprocessen er imidlertid mindst ligeså vigtig for udbyttet af en kliniske retningslinje. Derfor er det nødvendigt med overvejelserne fra starten, der gælder både formidlingen og indarbejdelsen i praksis. Ligesom der bør tages stilling til behovet for uddannelse i forbindelse med indførsel af en klinisk retningslinje og det gælder både i forhold til den teoretiske baggrund for retningslinjen og anvendelsen af denne i praksis. Hvis den kliniske retningslinje skal have en høj og vedvarende efterlevelse er det desuden vigtigt med kvalitetsmål og udvalgte indika- Side 16 af 26

17 torer for de vigtigste anbefalinger, dette for at brugen af retningslinjen kan følges med procesog/eller resultatindikatorer, eksempelvis ved audit og feedback (Kjærgaard 2001). Den evidensbaserede arbejdsmetode i denne projektbeskrivelse har været anvendelig i forhold til at blive fokuseret på, hvad problemet omhandlede og dermed få præciseret søgningen. Det mangelfulde resultat af søgning efter forskning på feltet, kan give anledning til undring, men er samtidig vigtig viden, der understreger behovet for videnskabelige undersøgelser af hvilke sygeplejeinterventioner, der er bedst ved peristomale hudproblemer. Side 17 af 26

18 9.0 Referenceliste Bak Andersen, I., Matzen, P. & Bak Andersen, I. 2010, Evidensbaseret medicin, 3. udgave edn, Gad, [Kbh.]. Bjerrum, M. 2005, Fra problem til færdig opgave, 1. udgave edn, Akademisk Forlag, Kbh., pp Black, P. 2009, "Choosing the correct stoma appliance", British Journal of Nursing (BJN), vol. 18, no. 4, pp. S10-4. Cancerregisteret 2009, [Homepage of Sundhedsstyrelsen], [Online]. Available: [2011, 05/14]. Center for Kliniske Retningslinjer 2009a, last update, Center for Kliniske Retningslinjer - baggrund [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: [2011, 05/18]. Center for Kliniske Retningslinjer 2009b, last update, Skabelon og manual til udformning af kliniske retningslinjer [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje], [Online]. Available: [2010, 05/17]. Center for Kliniske Retningslinjer 2003, last update, AGREE INSTRUMENTET - Kursusmanual [Homepage of Center for Kliniske Retningslinjer], [Online]. Available: [2011, 05/17]. Danish Colorectal Cancer Group 2009,, Landsdækkene database for kræft i tyktarm og endetarm - Årsrapport 2009 [Homepage of Danish Colorectal Cancer Group], [Online]. Available: [2011, 05/14]. Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, [Kbh.]. Herlufsen, P., Olsen, A.G., Carlsen, B., Nybaek, H., Karlsmark, T., Laursen, T.N. & Jemec, G. 2006, "Stoma care. Study of peristomal skin disorders in patients with permanent stomas", British Journal of Nursing (BJN), vol. 15, no. 16, pp Hørdam, B., Pedersen, P.U. & Overgaard, D. 2008, Klinisk sygeplejeforskning: udvikling og implementering, 1. udgave edn, Gad, [Kbh.]. Jemec, G.B., Martins, L., Claessens, I., Ayello, E.A., Hansen, A.S., Poulsen, L.H. & Sibbald, R.G. 2011, "Assessing peristomal skin changes in ostomy patients: validation of the Ostomy Skin Tool", The British journal of dermatology, vol. 164, no. 2, pp Kjærgaard, J. 2001, Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, 1. udgave edn, Munksgaard Danmark, Kbh. Side 18 af 26

19 Lyon, C.C. & Smith, A. 2010, Abdominal Stomas and their Skin Disorders, Second edn, Informa Healthcare, London. Nørgaard, J.R. 2001, Medicinske Fagudtryk - en klinisk ordbog med kommentarer, 2nd edn, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København. Pedersen, P.U. 2011, "Specialisten - kliniske retningslinjer som udviklingsredskab" in Sundehedfaglig ledelse, eds. L. Uhrenfeldt & E. Elgaard Sørensen, 1. udgave edn, Gad, [Kbh.], pp Ratliff, C.R. 2010, "Early peristomal skin complications reported by WOC nurses", Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing, vol. 37, no. 5, pp Ratliff, C.R., Scarano, K.A. & Donovan, A.M. 2005, "Descriptive study of peristomal complications", Journal of Wound, Ostomy and Continence Nursing, vol. 32, no. 1, pp Region Syddanmark 2007, last update, Udbudspolitik for varer og ydelser i Region Syddanmark [Homepage of Region Syddanmark], [Online]. Available: [2011, 05/26]. Sackett, D.L., Rosenberg, W., Gray, J., Haynes, R.B. & Richardson, W.S. 1996, "Evidence based medicine: what it is and what it isn't", BMJ: British Medical Journal, vol. 312, no. 7023, pp Salvadalena, G. 2008, "Incidence of complications of the stoma and peristomal skin among individuals with colostomy, ileostomy, and urostomy: a systematic review", Journal of Wound, Ostomy & Continence Nursing, vol. 35, no. 6, pp Stoltz, P., Willman, A., Bahtsevani, C. & Spliid Ludvigsen, M. 2007, Evidensbaseret sygepleje: en bro mellem forskning og klinisk virksomhed, 2. udgave edn, Gad, Kbh. Sundhedsstyrelsen 2004, Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, 2. udgave edn, Sundhedsstyrelsen, Kbh. Williams, J., Gwillam, B., Sutherland, N., Matten, J., Hemmingway, J., Ilsey, H., Somerville, M., Vujnovich, A., Day, S., Redmond, C., Cowin, C., Fox, K. & Parker, T. 2010, "Evaluating skin care problems in people with stomas", British Journal of Nursing (BJN), vol. 19, no. 17, pp. S6-15. Side 19 af 26

20 10.0 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Side 20 af 26

21 Bilag 1: Skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer Side 21 af 26

22 Side 22 af 26

23 Side 23 af 26

24 Side 24 af 26

25 Side 25 af 26

26 Bilag 2: Skabelon og evidenstabel for inkluderede studier Kilde: Sundhedsstyrelsen, Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer, 2004 Side 26 af 26

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler)

Cochrane Library. o Other Reviews (DARE) (Databasen over resuméer af systematiske oversigtsartikler) Dato: 11. juli 2016 Ref.: Charlotte Qvist, VIA Bibliotekerne Cochrane Library Cochrane-biblioteket indeholder seks databaser, to hoveddatabaser og fire specialdatabaser. De to hoveddatabaser indeholder

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757 September 2009 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau

- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi. Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten undervises i RefWorks og får særskilt login.

Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten undervises i RefWorks og får særskilt login. DEN PRAKTISKE LITTERATURSØGNINGSPROCES Fagkonsulentens version 15. januar 2014 KIBI 1. Kronologisk procesbeskrivelse Formøde med fagkonsulent og søgespecialist: Søgekriterier og søgeord diskuteres. Fagkonsulenten

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

af et Center for Kliniske Retningslinjer

af et Center for Kliniske Retningslinjer August 2008 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning

Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Social stofmisbrugsbehandling består af

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning

KVIK. Kurser i Videnskabelig InformationsKompetence. Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning Forskerservice Bib.ucl.dk Referencer RefWorks Grundlæggende RefWorks Udvidet Systematisk litteratursøgning EBSCO databaser PubMed Nordiske baser Google Scholar og bibliotek.dk Systematisk review Tidsskrifter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere