Politiske skandaler i danske medier

Transkript

1 Mark Blach-Ørsten, professor (mso), Journalistik, Roskilde Universitet»Eftersom grundlaget for vores regering er folkets mening, bør det vigtigste være at sikre den, og var det op til mig at bestemme, om vi skulle have en regering uden aviser eller aviser uden regering, ville jeg ikke tøve med at vælge det sidste.«thomas Jefferson ( ). 1

2 Magtkamp mellem og politikere spidser til 2

3 Definition af den politiske skandale Thompson definerer en skandale som handlinger eller begivenheder, der indebærer særlige former for overtrædelser som andre bliver bekendt med og som er tilstrækkeligt alvorlige til at fremkalde en offentlig reaktion. Således vil en skandale, ifølge Thompson, rumme følgende fem elementer: 1) Skandalen indebærer en overtrædelse af værdier, normer eller moralregler. 2) Den indeholder et element af fortielse eller hemmeligholdelse. 3) Udenforstående misbilliger overtrædelse og hemmeligholdelsen 4) misbilligelsen kommer til offentligt udtryk og deles af flere aktører, der giver udtryk for dette. 5)Afsløringen af skandalen kan bidrage til at skade de involveredes symbolske magt, men det behøver ikke at være tilfældet. Udgangspunkt i to typer af politiske skandaler: Politikskandaler, det vil sige skandaler, der udspringer af en minister eller politikers politiske arbejde Normskandaler, der udspringer af en ministers eller politikers personlige handlinger enten i rollen som politiker eller i rollen som privatperson. 3

4 Hvorfor forske i skandaler? Politiske skandaler er centrale for forståelsen af moderne demokrati. Ikke alene afspejler den medialiserede politiske skandale det stadig skiftende magtforhold mellem og politikere, skandalerne kan også ses som et brydningspunkt i det moderne samfunds overordnede udvikling med store konsekvenser for det offentlige liv og den offentlige debat (Thompson, 2000). Skandaler ses i dag som en fast del af den politiske journalistik i lande så forskellige som USA, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Argentina, Japan, Indien og Sydkorea. Men alligevel findes der intet overblik over den politiske skandales udvikling i Danmark. 4

5 Forskellige syn på skandaler: Molotoch & Lester (1974) ser den politiske skandale som journalistikkens højdepunkt, det øjeblik, hvor journalistikken for alvor lever op til rollen som den fjerde statsmagt. Markovits & Silverstein (1988) hævder, at politiske skandaler kun kan finde sted i demokratiske samfund, fordi netop demokratiske samfund anerkender behovet for at stille politikere til ansvar over for deres vælgere. Eksistensen af politiske skandaler er således med at til adskille åbne, demokratiske samfund med en fri presse fra diktaturer. 5

6 Tumber & Waisbord (2004) mener imidlertid, at skandalerne i dagens mediebillede langt fra drives alene af demokratiske idealer og undersøgende journalistik. I stedet fremhæver de, at det er tabloidne, som i dag er hoveddrivkraften bag skandaler, og at baggrunden for denne skandalefiksering hovedsageligt er økonomisk As a consequence, the floodgates of scandal news have been opened, making it possible to disseminate gossip, innuendo, and other scandalous fare (Thumber & Waisbord, 2004: 1147). 6

7 Skandalen er først og fremmest blevet et så fremspringende træk ved det offentlige liv i det moderne samfund, fordi de personer (og institutioner) der færdes i den offentlige arena, er meget mere synlige end de nogensinde har været før i tiden, og fordi deres mulighed for at trække en grænse mellem deres offentlige image og deres privatliv er meget mere begrænset. I denne moderne tid med et synlighed er skandalen en konstant trussel for de mennesker (og institutioner), hvis liv er kommet i offentlighedens søgelys. (Thompson 2000: 18). Baggrunde for skandalers fremvækst: Tabloidsering betegner den proces, hvor igennem nyhedsdækningen i morgenaviser, tv-aviser og netaviser i stigende grad, og styret af økonomiske incitamenter, forandrer sig i retning af formiddagsbladenes nyhedsdækning. Denne udvikling betegnes internationalt som en nedgradering af hard news det vil sige politiske og økonomiske nyhedshistorier og en opgradering af soft news hvor nyheder i klassisk forstand er erstattet med gossip og underholdning, og politiske historier i stigende grad handler om politikernes privatliv og/eller skandaler (Kurtz, 1993, Esser, 1999, Louw 2005). 7

8 Personalisering: tesen om, at enkelte politiske aktører (især partiledere) spiller en stadig mere dominerende rolle i den politiske debat/dækning, og at dette sker på bekostning af et fokus på politiske partier som kollektive aktører. Der er især to årsager til denne personalisering. Den ene peger på, med reference til Bauman (2001), at udviklingen er et udtryk for en generel individualiseringstendens i vestlige samfund. Den anden årsag, som Karvonen fremhæver, er tv s dominans i den politiske kommunikation og det deraf følgende fokus på personer og performance. En tredje årsag er professionalisering af partiernes kommunikation. To forståelser af skandaler: De analyser, der i overvejende grad begriber skandaler som normbrud et moderne syndsforladelsesritual, hvor et samfund konfronterer sine medlemmers fejl og overtrædelser, og ved at gennemgå den nogle gange smertefulde proces af afsløring, fordømmelse og gengældelse og i den sidste ende bekræfter de normer, konventioner og institutioner, der udgør samfundsordenen. 8

9 En anden tilgang til analysen af skandaler er at betragte skandaler som en kamp om symbolsk magt med omdømme og tillid som indsats (Thompson, 2000: 253), eller det som Merton allerede tidligt kaldte en kamp for magt, penge og ære (Merton, 1957). Politikskandaler, det vil sige skandaler, der udspringer af en minister eller politikers politiske arbejde. Politikskandaler drives frem af den undersøgende journalistik, og afspejler på denne måde tanken hos Molotoch & Lester (1974) om den politiske skandale som et højdepunkt for pressen i rollen som fjedre statsmagt. Politikskandaler betragtes på grund af deres fokus på den politiske substans som hard news. 9

10 Normskandaler, der udspringer af en ministers eller politikers personlige handlinger enten i rolle som politiker eller i rollen som privatperson. Normskandaler drives frem af den tabloide udvikling i ne, men kan også siges at spejle udviklingen/stabiliteten i samfundets overordnede norm og moralkodeks (Thompson, 2000, Jacobsson & Löfmarck, 2010). Normskandaler betragtes på grund af deres fokus på politikeres privatliv som soft news Politikskandaler 17 Normskandaler I alt 35 skandaler 7 skandaler fra 1980 til skandaler fra 1990 til skandaler fra 2000 til

11 Politikskandaler med fokus på økonomi I 12 af de 19 skandaler spiller spørgsmålet om økonomi en større eller mindre rolle i skandalen. Typisk er det spørgsmålet om, hvorvidt en minister har haft overblik over et bestemt økonomisk problemstilling inden for sit ressortområde, for eksempel en alt for lempelig skatteregel, der står centralt. Men der er også eksempler på, at det økonomiske problem er økonomien i ministerens eget ministerium, eller økonomien i et selskab som ministeriet er involveret i på den ene eller den anden måde. Skatteministeriet er arnested for tre skandaler i perioden. Den mest berømte af dem omhandler tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i november 1992 måtte trække sig som skatteminister, efter at en kommissionsdomstol havde konkluderet, at Fogh havde misinformeret Folketingets finansudvalg. Skatteministeriet havde bogført edb-udgifter afholdt i 1988 som afholdt i 1989 for at opfylde regeringens krav om besparelser, men dette blev altså opdaget og kritiseret af en kommissionsdomstol. 11

12 Politikskandaler med fokus på magtmisbrug Tamilsagen kan, som tidligere nævnt, betragtes som Danmarks Watergateskandale og der da også den mest omtalte og bedst beskrevne af alle de registrerede politiske skandaler i perioden. Politikskandaler med fokus på sikkerhedspolitik En tredje type politikskandale, der kendetegner de senere års politikskandaler, er skandaler der omhandler Danmarks sikkerhedspolitik. Danmarks deltageles i både Irak-krigen og krigen i Afghanistan danner således grobund for flere skandaler fra år 2000 og fremefter. 12

13 Analysen af politiske skandaler i Danmark viser, at der i perioden fra 1980 til 2011 optræder i alt 18 normskandaler. Det fremgår dog tydeligt af analysen, at normskandaler først for alvor får deres gennembrud fra år 2000 og fremefter. Perioden fra 1980 til 1989 tæller således kun to norm-skandaler, mens der er fire i den efterfølgende periode fra Fra år 2000 og fremefter sker der en klar vækst i antallet af normskandaler. 13

14 Lene Espersens feriesag. * 28. marts: Det kommer frem, at Lene Espersen er på påskeferie på Mallorca og derfor har meldt afbud til et møde i Arktisk Råd med deltagelse af blandt andre USA's udenrigsminister Hillary Clinton. * 28. marts: De tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann og Niels Helveg Petersen kritiserer afbuddet, som de mener skader Danmarks interesser. * 7. april: I et debatindlæg i Jyllands-Posten kritiserer Dansk Folkeparti regeringen for at tage magten for givet, for svag ledelse og for at mangle ydmyghed over for opgaven. * 7. april: Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i folketingssalen, at han ikke kendte til Lene Espersens rejseplaner. * 8. april: Lene Espersen kalder kritikken fra DF for "skinger" og "noget vrøvl". * 9. april: En meningsmåling viser, at 76 procent af danskerne finder Lene Espersens afbud til at møde Hillary Clinton "forkert". * 9. april: Lene Espersen trækker i land og siger, at hun lytter til kritikken. Hun vil dog ikke ændre på balancen mellem familie og arbejdet som minister. * 12. april: Oppositionen beskylder Lars Løkke for enten at lyve om sit kendskab til Lene Espersens ferieplaner eller for ikke at vide, at han var fungerende udenrigsminister, mens hun var bortrejst. Løkke afviser kritikken. * 12. april: Hillary Clinton siger via sin talskvinde i det amerikanske udenrigsministerium, at "det var vigtigt at bruge tid på at deltage i mødet". 14

15 Skandalemaskinen Historien om normbrud offentliggøres ( ofte på baggrund af en lækage). Heksejagten begynder. Skandalen breder sig ud til flere Kommentatorer vurderer og spekulerer og skubber politikerne tættere på afgrunden. Konkurrence mellem mange journalister sikrer nye afsløringer Politiske fjender og rivaler ser en mulighed for hævn over den skandaleramte politiker Politikerens fremtid bliver usikker og tidligere allierede begynder at trække deres støtte Der offentliggøres nye oplysninger, nye meningsmålinger og der rejses i folkekrav krav om politikerens afgang. Skandalemaskinen Herefter kan der ske to ting: Politikeren trækker sig eller træder tilbage og skandalen afsluttes Politikeren mødes med sympati fra befolkningen, der tager afstand fra kritikken af politikeren eller det lykkes for politikeren, eller hans allierede, at sætte en mod dagsorden til skandalen. Hvis dette sker, og der samtidig ikke afdækkes nye belastende oplysninger, vil ne tabe interessen for skandalen, og skandalen dø ud. 15

16 Skandalemaskinen Denne model viser, hvordan skandaler kan bruges som led i politiske magtkampe. Dog skal man følge nogle råd, hvis man som aktør ønsker at skandalisere en politiker. Man skal; Undgå sager, som kræver en lang forklaring eller særlig indsigt Vælge sager som kan vække øjeblikke forargelse blandt almindelige mennesker Konklusioner: Medielandskabet forandrer sig fra 2000 og fremefter og kan være årsag til stigningen i antallet af skandaler Politikskandaler har kastet lys på mange uheldige/ulovlige handlinger blandt politikere og embedsmænd Normskandaler er andet og mere end tabloidsering (debat om samfundets normer og idealer). Men kan ende i ren tabloidsering. Skandaler er udtryk for et velfungerende demokrati. En tilstand af permanent skandalisering er dog ikke ønskeligt. 16