Niveau D: Faglitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niveau D: Faglitteratur"

Transkript

1 Niveau D: Faglitteratur 1. Kommunikation Ordet kommer af det latinske ord communicatio, som betyder meddelelse, og det er igen afledt af ordet communis, som betyder fælles. At kommunikere betyder på dansk at udveksle meddelelser eller synspunkter eller simpelthen få kontakt med hinanden. Når man kommunikerer med hinanden, udveksler man altså meddelelser. Den der sender meddelelsen af sted, kalder vi afsender, og den der modtager meddelelsen, kalder vi modtager. Som regel skiftes man til at være henholdsvis afsender og modtager. Afsender Meddelelse Modtager Kommunikationsformer Selve kommunikationen kan have mange forskellige former. Den kan være mundtlig (fx samtale, diskussion, foredrag) eller skriftlig (fx breve, bøger, aviser). Vi kommunikerer da med enten talesprog eller skriftsprog. Nyere former for kommunikation er sms, og forskellige former for chat. Chat kan fx foregå på forskellige blogs, facebook, twitter o.l. Her opstår ofte særlige koder for kommunikationen. Der findes også mange andre former for kommunikation. Vi kan kommunikere med vores krop (kropssprog og ansigtsudtryk) eller via billeder (fx film, tegninger, reklamer) eller via musik. Endelig findes der signal- og tegnsprog til særlige situationer, fx flagsignaler ml. skibe og tegnsprog for døve. De fleste mennesker indgår i mange forskellige kommunikationssituationer i løbet af en dag. Vi taler med andre mennesker, sender sms er af sted, skriver måske på en blog, ser tv, hører radio, læser en bog eller spiller et computerspil. Tovejs-kommunikation I en ganske almindelig samtale vil personerne som regel skiftes til at være afsender og modtager. Man taler da om tovejs-kommunikation, og i denne form for kommunikation har afsender og modtager direkte kontakt med hinanden og kan stille spørgsmål til hinanden. Det gælder fx i en almindelig samtale, i en telefonsamtale, en brevveksling og en sms-udveksling. Envejskommunikation I situationer som fx foredrag, bøger og tv er situationen anderledes. Her er der en fast afsender og en eller flere modtagere. Dette kaldes envejs-kommunikation. Modtageren kan ikke umiddelbart reagere eller stille spørgsmål til afsenderen. Eksempler på envejskommunikation er radio- og tvudsendelser, romaner, avisartikler, musik og musikvideoer. Massekommunikation og massemedier I de tilfælde hvor en meddelelse sendes fra en afsender til mange modtagere på én gang, taler man om massekommunikation. Det gælder fx kommunikation via aviser, ugeblade, radio, tv og internet, 1

2 som derfor kaldes massemedier. Meget af den kommunikation vi udsættes for i hverdagen, foregår via massemedier. Massemedierne er tilgængelige for mange mennesker og har derfor en stor gruppe af modtagere. Selvom massemedierne ofte har et officielt og professionelt præg, er det vigtigt at gøre sig klart at der også her er tale om en afsender som har valgt at sende en bestemt meddelelse til nogle modtagere. Man kan opdele massemedier i tre hovedgrupper: 1. Trykte medier (avis, blad, magasin) der bruger skriftsprog suppleret med billeder 2. Elektroniske medier (tv, radio) der bruger billeder og lyd 3. Digitale medier, også kaldet multimedier (internet, e-post, cd og mobiltelfoni) der kombinerer billede, lyd og skrift og desuden giver en højere grad af valgmulighed for modtageren. Massemedier kan have flere forskellige funktioner. Som regel taler man om 4 hovedfunktioner: 1. vejlede og styre (fx love og bekendtgørelser, trafikskilte, brugsanvisninger) 2. informere og orientere (nyhedsartikler, reportage, rapporter, lærebøger) 3. debattere og vurdere (læserbreve, politiske taler, debatindlæg, anmeldelser, reklamer) 4. underholde og skabe oplevelser (romaner, film, tv-shows, musik, computerspil) Ofte vil der være flere funktioner til stede på én gang. Fx vil tv-avisen som hovedfunktion informere og orientere, men kan samtidig have et element af underholdning. Mange dokumentarudsendelser har mere præg af underholdning end af information og orientering. En roman og en film kan skabe underholdning og oplevelser, samtidig med at den får os til at tænke på en ny måde, dvs. at den også debatterer med os og måske giver os information om nye områder. Kommunikationsmodellen Alle former for kommunikation kan sættes ind i kommunikationsmodellen: Afsender Meddelelse Modtager (baggrund og hensigt) (emne og udformning) (baggrund og interesse) Afsender Hvem er afsenderen? (navn, opvækst, uddannelse, arbejde) 2

3 Hvad er afsenderens hensigt med at sende meddelelsen? Meddelelse Hvad handler meddelelsen om? Hvilken form har meddelelsen? (trykt tekst, billede, tale, musik, kropssprog) Modtager Hvilken modtager henvender meddelelsen sig til? Hvilken baggrund og interesse forventes modtageren at have? Symptom- signal- og symbolfunktion En meddelelse kan være mest præget af enten sin afsender, sin modtager eller sit emne. Hvis meddelelsen er meget præget af afsenderen, siger man at den rummer symptomer på afsenderen, dvs. den har en symptomfunktion. Det gælder fx læserbreve, dagbøger, erindringer, aviskommentarer mv. Reklamer der lægger vægt på at fortælle om producentens af produktet, har også symptomfunktion. Hvis meddelelsen er målrettet til en bestemt gruppe, siger man at den signalerer til denne gruppe, dvs. den har en signalfunktion. Det gælder de fleste reklamer, private breve, brugsanvisninger mv. Meddelelser der hverken fokuserer på afsender eller modtager, har selve emnet i centrum. Man siger at de har symbolfunktion. Det gælder nyhedsartikler, rapporter og de fleste fiktionstekster, samt reklamer der lægger vægt på at fortælle om selve produktets egenskaber. Opgave 1 Læs de syv små tekster fra Tekster til D-niveau. Bestem hver teksts funktion (symptom signal symbol). Se svarforslag i svarnøglen i slutningen af dette dokument. 3

4 2. Faglitteraturens genrer Genre betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden. At forholde sig til en genre betyder at man skal finde ud af hvilken type tekst man sidder med. I dansk opdeler vi tekster i 2 hovedgenrer, skønlitteratur og faglitteratur. Hver af disse to hovedgenrer har en række undergenrer tilknyttet. Faglitteratur er den fælles betegnelse for tekster der handler om virkelige forhold, i modsætning til skønlitteraturen som handler om noget opdigtet. Man bruger også betegnelsen sagprosa om faglitteraturen. Faglitteraturens undergenrer Her følger en oversigt over hovedgenren faglitteratur med dens undergenrer. - journalistik (fx de artikler der findes i aviser og blade) - lovtekst (fx nye og gamle love og bekendtgørelser) - fagtekst (fx lærebøger og håndbøger) - reklame (fx tekst- og billedreklame i aviser og blade) Inden for hver af disse undergenrer findes igen en række undergenrer. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af de tektstyper vi til daglig møder i medierne: 1. de journalistiske genrer 2. dokumentargenren 3. reklamegenren. 1. De journalistiske genrer 1. Nyhedsartiklen I nyhedsartiklen vil en journalist typisk referere aktuelle hændelser og begivenheder. Det kan også være referat af forskellige synspunkter i en aktuel debat, fx i folketinget. Nyhedsartikler kan være ganske korte og kaldes så ofte en nyhedsnotits, eller de kan være lange med referat af baggrunden for selve nyheden. Så kaldes de ofte baggrundsartikler. Uanset hvilken nyhed det drejer sig om, gengiver journalisten neutralt fakta uden selv at tage stilling. 2. Interview I interviewet har journalisten opsøgt en bestemt, ofte kendt, person, og artiklen handler om denne persons liv, holdninger og synspunkter. Interviewet kan altså ofte indeholde meninger og holdninger, men det er ikke journalistens egne holdninger, men derimod interview-personens. I nogle interviews er spørgsmålene medtaget, i andre er de udeladt. 4

5 3.Opinionsartikler Ved en opinionsartikel forstås en artikel hvor afsenderen giver sin egen mening til kende. De mest almindelige opinionsartikeltyper er leder, kronik, essay, klumme, læserbrev og anmeldelse. Afsenderen kan være en journalist, fx i avisens leder, klumme og i anmeldelser af bøger, film mm. Det kan også være en person med særligt kendskab til det pågældende emne (kronik, essay) eller en ganske almindelig læser (læserbrev). Fælles for de forskellige typer kommentarer er altså at det er afsenderens egen holdning der kommer til udtryk. Leder: Giver udtryk for avisens officielle holdning og skrives af en redaktør ved avisen. Klumme: Er en tekst som behandler et aktuelt emne på en personlig og underholdende måde. En klumme er typisk skrevet af en journalist, som er tilknyttet avisen den er trykt i. Kommentar: Kommentaren læner sig op ad klummen, men er et svar på en artikel eller et Kronik: synspunkt, som allerede har været fremme i avisen. Er en tekst, som er skrevet af en læser, der er fagmand, og som sætter et synspunkt på spidsen. Skribenten har en tydelig hensigt med sin kronik og gør ofte noget særligt ud af sproget. Læserbrev: Læserens korte, skarpe og ofte provokerende kommentar til et emne kaldes et læserbrev. Anmeldelse: I en anmeldelse kommer en journalist med en analyse og vurdering af fx en film eller en bog. Essay: En personlig tekst, der giver udtryk for nogle tanker, synspunkter og ideer om et givent emne. Teksten må gerne tage udgangspunkt i nogle konkrete situationer eller hændelser, som du har oplevet eller hørt/læst om. 4. Reportage Reportage er en særlig journalistisk form hvor afsenderen/journalisten så at sige rapporterer fra stedet. Denne artikeltype vil indeholde beskrivelse af begivenheder, men der er desuden lagt vægt på hvordan situationen opleves, fx ved hjælp af kilder på stedet. Journalisten videregiver sit indtryk af stemningen på stedet, men tager ikke stilling til selve sagen. 2. Dokumentarudsendelser I tv- og filmmediet findes desuden en særlig form for journalistik, nemlig dokumentarudsendelsen, som gennem et filmisk forløb beskriver en historie fra det virkelige liv. Denne genre opstod under 2. verdenskrig og udviklede sig videre gennem 50 erne og 60 erne. I vore dage findes et stort antal af forskellige slags dokumentarudsendelser, nogle med emner af politisk eller samfundsmæssig art, andre med mere private emner med henblik på ren underholdning. Dokumentarudsendelsen handler altså om virkelige personer og hændelser, men det er vigtigt at huske på at der er en instruktør og en drejebog ligesom i en spillefilm. Det er altså afsenderen, instruktøren, som har udvalgt hvilke udsnit af virkeligheden der skal præsenteres, og hvordan det skal ske. Du kan læse mere om dokumentarudsendelser i teoriafsnittet om film og dokumentar. 5

6 3. Reklamegenren Reklame er betegnelsen for den type tekster som skal sælge et bestemt produkt. Reklamer kan have mange former: billed/tekstreklamer i aviser og ugeblade, på plasticposer og bymure, samt levende billeder i tv- og filmreklamer. De fleste reklamer gør brug af både tekst og billeder. Opgave 2 Brug igen de syv små tekster fra Tekster til D-niveau. Bestem hvilken genre hver af teksterne tilhører. Se svarforslag i svarnøglen. Nyhedsartiklens opbygning En skønlitterær tekst er som regel opbygget efter den klassiske dramamodel: Teksten bygger langsomt spændingen op, og til slut udredes alle tråde. En faglitterær tekst kan opbygges på flere måder, afhængigt af hvilken genre der er tale om, men de fleste artikler er bygget op over den såkaldte nyhedsmodel, som går ud på at det vigtigste skal fremhæves i starten. Den journalistiske nyhedsmodel Teksten er bygget op således at det vigtigste står først i form af en overskrift. Dette gentages nu med lidt flere detaljer i en underoverskrift og/eller et indledende afsnit. I resten af teksten, som kaldes brødteksten, suppleres der med flere oplysninger og detaljer om emnet. Brødteksten kan evt. være inddelt i underafsnit med hver sin overskrift. Artiklen stopper når der ikke er mere at fortælle. Det er ikke alle artikler der følger nyhedsmodellen. Fx vil man i kommentarer som kronik og læserbrev ofte finde en konklusion formuleret i slutningen af teksten. Men også disse artikeltyper vil have en overskrift med det samme indhold som konklusionen. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk nyhedsartikel. Eksempel Autister klar til it-job Overskrift Indledningsnotits brødtekst 6

7 Der var verdenspremiere, da de første elever dimitterede fra AspITuddannelsen i sidste uge. Fire af fem har allerede job. De første elever på en særlig it-uddannelse for autister har modtaget deres afgangsbeviser. Fire ud af fem har allerede job. Vi kan ikke synes andet, end at det er helt fantastisk, siger projektchef for uddannelsen, Ole Bay Jensen. Ifølge Vejle Handelsskole, som står bag AspITuddannelsen, er der tale om de første elever i verden, der har fuldført en særligt tilrettelagt uddannelse for studerende med aspergersyndrom. Dermed er det bevist, at det nytter og kan lade sig gøre, siger Ole Bay Jensen. Fire ud af fem elever er kommet i varig beskæftigelse, i forhold til alternativet for tre år siden, som var førtidspension. En skal for eksempel styre databaser for et konsulentfirma, der arbejder med kurser, fortæller han. AspIT-uddannelsen er treårig og sigter målrettet mod job i it-branchen. Asperger er en lidelse inden for autismespektret og er forbundet med normal eller høj begavelse. Samtidig har aspergere kontaktvanskeligheder, er meget stressfølsomme og har for eksempel svært ved at være sammen med mange mennesker på én gang. 3. Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom vores sprog ændrer sig afhængigt af om vi taler med vores venner, eller om vi taler med vores chef. Desuden spiller det en stor rolle om vi kommunikerer mundtligt eller skriftligt, altså om vi bruger talesprog eller skriftsprog. Talesprog og skriftsprog Talesprog er præget af korte sætninger, der ofte afbrydes. Vi bruger flere hovedsætninger end bisætninger når vi taler. Der bruges mange småord (ja/nej, ikke, vel, jo), og talesproget kombineres næsten altid med kropssprog og gestik. Vi nikker forstående eller ryster opgivende på hovedet for at vise vores holdning. Desuden bruger vi mest dagligdags ord og vendinger i talesproget, og ofte bruger vi slang eller dialekt når vi taler. Skriftsproget er præget af længere sætninger og større brug af bisætninger (læs evt. mere om sætninger i afsnittet om grammatik fra Værktøjskassen ). Skriftsproget er mere korrekt end talesproget. Vi afbryder ikke en sætning, men gør den færdig på skrift. Selve ordforrådet er mere varieret og større end i talesproget. Vi bruger flere fremmedord på skrift. Talesproget er karakteriseret ved at afsender og modtager har direkte kontakt med hinanden, mens der sjældent er direkte kontakt mellem afsender og modtager i skriftsprog. I nyere kommunikationsformer som sms-beskeder og computerbaseret chat er der en tendens til at skellet mellem talesprog og skriftsprog udviskes. Selvom disse kommunikationsformer er baserede 7

8 på skriftsprog, bruger de talesprogets koder med korte sætninger, slang, forkortelser og symboliseret kropsspog/gestik :-) Sprogstil Når du skal se på sprogstilen, skal du se på selve sprogets tone. Man kan sige at afsenderen kan vælge forskellige tonelejer til sin tekst: Høj stil, lav stil og normal stil. Høj stil Et højtideligt og lidt vanskeligt sprog. Det præges af lange, indviklede sætninger og vanskelige ord. Det findes først og fremmest i skriftsprog, ofte i ældre tekster og i tekster der gerne vil påvirke vores følelser, fx digte. En særlig type høj stil kaldes kancellistil. Denne sprogstil er kendetegnet ved at den forsøger at virke objektiv og grundig. Den anvendes ofte af jurister, økonomer og nogle politikere. Kancellistil er den stil der bruges i udarbejdning af love og paragraffer og kan stadig forekomme i skrivelser fra offentlige kontorer. Lav stil Det almindelige talesprog, evt. krydret med slang, bandeord og indforstået gruppesprog. Det præges af korte sætninger og lille ordforråd. Det kan virke afstumpet og råt. Normal stil Herved forstås den stil vi normalt taler i. Det er vores almindelige talesprogsstil uden brug af specielle ord og vendinger. Medierne bruger fx normal stil for at kunne nå ud til så mange som muligt. Billedsprog Når vi skal gøre vores tale- og skriftsprog levende og interessant, bruger vi ofte billedsprog. Dvs. at vi maler billeder med ordene så lytteren/læseren bedre kan forstå og opleve ved at danne sine egne billeder inde i hovedet. Vi kender alle denne billeddannelse i forbindelse med drømme og dagdrømme, men også ord kan skabe sådanne billeder. Ordbilleder falder i to store hovedkategorier: Metaforer og sammenligninger. I faglitteraturen er det især reklamer der gør flittigt brug af metaforer og sammenligninger. Opgave 3 Du skal igen bruge syv små tekster. Prøv at sammenligne sproget i tekst 1 (Kronprinsesse raskmeldt) og tekst 5 (Bonderøv). Se svarforslag i svarnøglen. Argumentation 8

9 Ved argumentation forstås den sammenhæng af synspunkter og argumenter, som ofte afsluttes med en konklusion. Et synspunkt er en holdning til et givet emne. Hvis man udtrykker et synspunkt, vil det altså sige at man kommer med sin mening. Ofte vil man i den forbindelse komme med et eller flere argumenter for at overbevise andre om at man har ret i sin holdning. Og for at gøre budskabet helt klart kan man afslutte med en konklusion, som er en sammenfatning af hvad ens holdning er. Argumenter bruges altså som et middel til at overbevise andre, både når vi taler sammen til daglig, og når vi formulerer os på skrift. Selve den måde en tekst præsenteres på, er en form for argumentation. Allerede når vi læser overskriften, er vi blevet påvirket til at opfatte tekstens emne på en bestemt måde. Hvis der er billeder i tilknytning til en tekst, har de ligeledes en virkning. Når man skal bedømme en teksts samlede argumentation, må man derfor se på både opsætning, billeder, evt. kilder og sproglig argumentation. Disse ting tilsammen fortæller os hvad det er afsenderen har gjort for at overbevise os. I det følgende vil du blive præsenteret på forskellige former for sproglig argumentation. Saglig argumentation Når man argumenterer sagligt, vil man ofte fremsætte et synspunkt, som så kan følges op af argumenter. Man kan afslutte med at sammenfatte det man mener, i en konklusion. Eksempel: Min mand er vidunderlig (synspunkt). Når jeg står op om morgenen, har han morgenmaden klar, og opvasken klarer han hver eneste aften (argument 1). Han er altid betænksom med blomster og gaver, og så ser han også rigtig godt ud! (argument 2 og 3). Så jeg tror ikke jeg kunne få en bedre mand (konklusion). Argumenter indeholder ofte med flg. ord: fordi, da, når, jo, eftersom. En konklusion indeholder ofte ordene: altså, derfor, så, af den grund. Det saglige ligger i at man holder sig til den konkrete sag, og at man evt. henviser til oplysninger som kan bevises (dokumenteres) eller som man må vurdere som overvejende sandsynlige. I det følgende kan du se et læserbrev, der er bygget helt enkelt op omkring et synspunkt, nogle argumenter og en konklusion til sidst. Ikke flere motorveje Så er der igen gang i debatten om en motorvej mellem Århus og Herning. Selvom det for mange bilister kan spare tid, så er der alt for mange ulemper forbundet med en sådan motorvej. 9

10 Området er jo et af de mest naturskønne i hele Danmark. Masser af søer og vandløb med rig mulighed for dyreliv og kanosejlads. En motorvej vil splitte hele området op og dermed ødelægge fornøjelsen for både dyr og mennesker. Når vi nu har en udmærket nærbane i området, ville det da være oplagt at udbygge den i stedet for. Trafikken glider nemmere og hurtigere, og miljøet bliver ikke belastet. Så lad bilen stå, tag toget i stedet, og nyd den skønne udsigt imens. Venlig hilsen G. Hansen, Silkeborg Ofte vil man især i talesproget - møde synspunkter og holdninger uden argumenter. Hvis et synspunkt ikke begrundes, er der tale om en løs påstand, også kaldet et postulat. Eksempler på postulater er: Børn i Danmark er forkælede. Kvinder er dummere end mænd. I begge tilfælde er der ingen argumenter for påstandene, og der er desuden tale om grove generaliseringer. Dette bruges ofte i talesproget, hvor vi jo kan slippe af sted med meget! Argumentationskneb Hvis man som afsender ikke kan finde på saglige argumenter, kan man i stedet benytte sig af en række såkaldte argumentationskneb, som på mere eller mindre usaglig måde forsøger at overbevise modtageren. Fælles for disse argumentationskneb er at afsenderen ikke argumenterer ud fra den konkrete sag, men forsøger at dække sig ind på anden vis. Eksempler: ekspertargument: Alle eksperter er i dag enige om at. mængdeargument: og det er vi mange der mener! selvsikkerhedsargument: Det er naturligvis helt forkert! generalisering: Børn i dagens Danmark er forkælede! autoritetsargument: Min lærer har selv sagt at. Argumentationskneb bruges som regel når afsenderen ikke kan finde nogen saglig begrundelse for sit synspunkt, eller ikke ønsker at diskutere sagen. Sproglige virkemidler 10

11 Ud over at påvirke modtageren ved hjælp af direkte argumenter kan afsenderen vælge at bruge forskellige sproglige virkemidler som humor, ironi og værdiladede ord. Ironi består i at man siger det modsatte af hvad man egentlig mener. Værdiladede ord er ord med positiv eller negativ medbetydning. Bandeord er eksempler på værdiladede ord. Disse virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i. Eksempler: De følgende tre udtalelser er alle en kommentar til en person der kommer for sent. Overvej hvilken virkning de hver især har på modtageren. Har du løbet om kap med en snegl? (humor) Du kommer sandelig lige til tiden! (ironi) Hvorfor fanden kommer du først nu, din idiot?(værdiladede ord) Mange sproglige virkemidler, især de værdiladede ord, hører først og fremmest til talesproget. Så snart de kommer på skrift, virker de meget voldsommere, end man måske havde tænkt sig. Sproglige virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i. Sproglige virkemidler skal bruges med omtanke, så man ikke bliver misforstået eller sårer sin modtager. Opgave 4 Brug igen syv små tekster. Find alle tillægsord i tekst nr. 6 (Whiskas). Hvilken funktion har brugen af tillægsordene? Se svarforslag i svarnøglen til slut. Om at analysere og fortolke en faglitterær tekst Når man skal læse og analysere en faglitterær tekst, vil man se på hvad det er for en slags tekst (genre) og hvor den har været offentliggjort. Man vil også undersøge hvem der har skrevet den (afsender), hvem den henvender sig til (modtager) og hvad den handler om. Derefter vil man se nærmere på hvordan den er udformet (opsætning og sprog), og hvilke sider af emnet den behandler, samt om den har en formuleret konklusion. Tekstens holdning og budskab På baggrund af denne analyse skal man prøve at afgøre hvilken holdning teksten har til emnet. Det er forskelligt hvordan denne holdning kommer til udtryk, afhængigt af hvilken genre teksten tilhører. I en kommentar, som fx læserbrev og kronik, kommer holdningen direkte til udtryk i teksten, og man kan så forholde sig til de holdninger som afsenderen giver udtryk for. 11

12 I en mere refererende artikel kommer afsenderens holdning ikke direkte til udtryk. For at afdække holdningen må man i stedet se på valg af stof, opbygning, kilder og billeder. Man kan fx stille flg. spørgsmål: Hvilke sider af emnet er behandlet og hvilke er udeladt? Hvorfor har afsenderen valgt denne overskrift? Hvilke personer henvises der til i teksten og hvorfor? Er der illustrationer hvilke hvorfor? Alt dette er med til at give et indtryk af hvad afsenderen vil opnå med sin tekst. Du behøver ikke være enig i dette budskab. Perspektivering af teksten Perspektivering betyder at sætte noget ind i en sammenhæng. Med andre ord skal du prøve om du kan sætte den tekst som du arbejder med ind i en bredere sammenhæng. Herved opnår du en bredere forståelse af teksten, men også af den sammenhæng som den indgår i. Man kan perspektivere på flere måder. Ved at forholde dig til følgende spørgsmål vil du opnå dette bredere kendskab til din tekst. Har du læst andre tekster med samme tema eller problemstilling? Prøv om du kan lave en sammenligning. Siger teksten dig noget om samfundsforhold? Politiske forhold? Kulturelle forhold? Livssyn? Hvordan passer teksten med dine egne erfaringer og oplevelser? Svarnøgle Opgave 1 tekst 1 er en neutral tekst som har symbolfunktion (emnet i centrum) tekst 2 henvender sig til modtageren og har signalfunktion. tekst 3 udtrykker afsenderens holdninger og har symptomfunktion. tekst 4 har emnet i centrum (symbolfunktion) tekst 5 udtrykker afsenderens holdninger (symptomfunktion) tekst 6 henvender sig til modtageren (signalfunktion) tekst 7 har i første del symptomfunktion (afsender i centrum) og i anden del signalfunktion. Opgave 2 1 er en nyhedsartikel 2 er et horoskop (servicestof i et ugeblad) 3 er et læserbrev (kommentar) 4 er en annonce (reklame) 5 er en tv-anmeldelse (kommentar) 6 er en reklame 7 er spørgsmål og svar i en brevkasse (servicestof i et ugeblad) 12

13 Opgave 3 Sproget i tekst 1 er neutralt og præget af facts. Der er ingen vurderinger, men dog et enkelt tillægsord (yndefuldt) som karakteriserer den prinsesse der omtales i teksten. For at øge troværdigheden henviser afsenderen til kommentatorer, som er et lidt upræcist begreb. Teksten er forholdsvis let at læse og stiller ikke specielle krav til sin modtager. Sproget i tekst 2 er meget personligt, meget levende, varieret og noget indforstået. Afsenderen bruger henvisninger, som modtageren skal kunne aflæse. Fx bruges i indledningen et citat fra starten på H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling ( Der er så dejligt ude på landet ), og der henvises indirekte til Jeppe Åkjærs sang om mors rok: Far tager ned så tung en bog (=biblen), med Gud han hvisker sammen. Senere henvises til filmen Vagabonderne på Bakkegården. Der er eksempler på at afsenderen bruger vurderende sprog ( Det hele er filmet uhyre smukt Det er ganske underholdende fjernsyn Det er til gengæld ganske interessant at se på ). Der bruges billedsprog: så idyllen næsten siver ud gennem tv-skærmen. Der bruges en del lange, sammensatte ord: altmuligmand, mælkeerstatning, indtægsgivende, oprindelighedsfetichisme, storbymennesker, mælkeflaskeslubrende. Tekst 5 er en lidt svær, men også levende tekst, der både udfordrer og underholder sin læser. Den stiller krav til sin læser, der helst skal have en vis uddannelsesmæssig baggrund. Opgave 4 Tillægsord i tekst 6: nye, knasende, sprøde, saftigt, kødfuldt, nyt, naturlige, fuldendt, stort, nye, større, smart, frisk, ekstra, mange. Der bruges forholdsvis mange tillægsord til at understrege varens kvaliteter mht. smag (knasende, sprøde, saftigt, kødfuldt, frisk) nyhedsværdi (3x nye) naturlighed og fortræffelighed. 13

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Danskbogen til social og sundhedselever

Danskbogen til social og sundhedselever Tillæg til Danskbogen til social og sundhedselever Reklameanalyse (maj 2011) Af Lisbeth Bjerrum Jensen Gads Forlag Reklameanalyse Overblik over teksten Præsentation Dette er en analyse af en reklame for

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Dansk C Jonas Andersen-Silvestri

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Indsæt eget foto her

Indsæt eget foto her Indsæt eget foto her Præsentation af og stillingen Fabrikschef hos NN A/S Dette materiale skal behandles fortroligt, og indholdet må under ingen omstændigheder videregives til 3. part 12. september 2012

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Sagprosa. En introduktion.

Sagprosa. En introduktion. Sagprosa En introduktion. 1 Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder 2 Forskellige avistyper 3 Omnibusavis Omnibus betyder for alle En fed avis

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten

Fabians feltdagbog. Opgaver. Danskagenten Fabians feltdagbog Opgaver Danskagenten Til læreren Tillykke med dit valgt af Fabians feltdagbog af Charlo;e Blay det er en rig>g god bog. Den kan give anledning >l mange samtaler, der kan spejle elevernes

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-juni 2011/12 Institution KTS, Sukkertoppen htx Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk niveau A

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter

Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter Sprogdag Høje-Taastrup Gymnasium 7. februar 2013 Skrivekrav, elevgrupper og arbejdsprocesser v/mimi Sørensen Eksempler på skriveskabeloner og elevbesvarelser af stx-opgaver før og efter stilladsering v/

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Engelsk Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Obligatorisk evaluering Andre evalueringsmetoder Undervisningsministeriet 3. kl. Elevplan Silkeborg Kommune Funder Skole Hvordan anvendes metoden

Læs mere

Mundtlighed skriftlighed

Mundtlighed skriftlighed Mundtlighed skriftlighed Teori/begreber: 1. Forklar det retoriske pentagram og kommunikationssituationen (se evt. PowerPoint) Redegør her også for den intenderede modtager/idealmodtageren og den faktiske

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør

HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør HVORDAN SKRIVER VI LÆSERBREVE I MEDIERNE? v/ Jakob Esmann Arbejdslivskonferencen 2015, Helsingør DAGENS PROGRAM 14.00-14.50: Introduktion til læserbreve 14.50-15.00: Pause 15.00-15.45: Skriveværksted I

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014.

Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014. Dansk A i htx Fagkonsulentens nyhedsbrev, februar 2014 Kære danskkolleger, Nedenfor findes evalueringen af den skriftlige prøve i Dansk A, htx, maj 2014. Mange efterlyser tidligere opgavesæt til brug for

Læs mere