Niveau D: Faglitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niveau D: Faglitteratur"

Transkript

1 Niveau D: Faglitteratur 1. Kommunikation Ordet kommer af det latinske ord communicatio, som betyder meddelelse, og det er igen afledt af ordet communis, som betyder fælles. At kommunikere betyder på dansk at udveksle meddelelser eller synspunkter eller simpelthen få kontakt med hinanden. Når man kommunikerer med hinanden, udveksler man altså meddelelser. Den der sender meddelelsen af sted, kalder vi afsender, og den der modtager meddelelsen, kalder vi modtager. Som regel skiftes man til at være henholdsvis afsender og modtager. Afsender Meddelelse Modtager Kommunikationsformer Selve kommunikationen kan have mange forskellige former. Den kan være mundtlig (fx samtale, diskussion, foredrag) eller skriftlig (fx breve, bøger, aviser). Vi kommunikerer da med enten talesprog eller skriftsprog. Nyere former for kommunikation er sms, og forskellige former for chat. Chat kan fx foregå på forskellige blogs, facebook, twitter o.l. Her opstår ofte særlige koder for kommunikationen. Der findes også mange andre former for kommunikation. Vi kan kommunikere med vores krop (kropssprog og ansigtsudtryk) eller via billeder (fx film, tegninger, reklamer) eller via musik. Endelig findes der signal- og tegnsprog til særlige situationer, fx flagsignaler ml. skibe og tegnsprog for døve. De fleste mennesker indgår i mange forskellige kommunikationssituationer i løbet af en dag. Vi taler med andre mennesker, sender sms er af sted, skriver måske på en blog, ser tv, hører radio, læser en bog eller spiller et computerspil. Tovejs-kommunikation I en ganske almindelig samtale vil personerne som regel skiftes til at være afsender og modtager. Man taler da om tovejs-kommunikation, og i denne form for kommunikation har afsender og modtager direkte kontakt med hinanden og kan stille spørgsmål til hinanden. Det gælder fx i en almindelig samtale, i en telefonsamtale, en brevveksling og en sms-udveksling. Envejskommunikation I situationer som fx foredrag, bøger og tv er situationen anderledes. Her er der en fast afsender og en eller flere modtagere. Dette kaldes envejs-kommunikation. Modtageren kan ikke umiddelbart reagere eller stille spørgsmål til afsenderen. Eksempler på envejskommunikation er radio- og tvudsendelser, romaner, avisartikler, musik og musikvideoer. Massekommunikation og massemedier I de tilfælde hvor en meddelelse sendes fra en afsender til mange modtagere på én gang, taler man om massekommunikation. Det gælder fx kommunikation via aviser, ugeblade, radio, tv og internet, 1

2 som derfor kaldes massemedier. Meget af den kommunikation vi udsættes for i hverdagen, foregår via massemedier. Massemedierne er tilgængelige for mange mennesker og har derfor en stor gruppe af modtagere. Selvom massemedierne ofte har et officielt og professionelt præg, er det vigtigt at gøre sig klart at der også her er tale om en afsender som har valgt at sende en bestemt meddelelse til nogle modtagere. Man kan opdele massemedier i tre hovedgrupper: 1. Trykte medier (avis, blad, magasin) der bruger skriftsprog suppleret med billeder 2. Elektroniske medier (tv, radio) der bruger billeder og lyd 3. Digitale medier, også kaldet multimedier (internet, e-post, cd og mobiltelfoni) der kombinerer billede, lyd og skrift og desuden giver en højere grad af valgmulighed for modtageren. Massemedier kan have flere forskellige funktioner. Som regel taler man om 4 hovedfunktioner: 1. vejlede og styre (fx love og bekendtgørelser, trafikskilte, brugsanvisninger) 2. informere og orientere (nyhedsartikler, reportage, rapporter, lærebøger) 3. debattere og vurdere (læserbreve, politiske taler, debatindlæg, anmeldelser, reklamer) 4. underholde og skabe oplevelser (romaner, film, tv-shows, musik, computerspil) Ofte vil der være flere funktioner til stede på én gang. Fx vil tv-avisen som hovedfunktion informere og orientere, men kan samtidig have et element af underholdning. Mange dokumentarudsendelser har mere præg af underholdning end af information og orientering. En roman og en film kan skabe underholdning og oplevelser, samtidig med at den får os til at tænke på en ny måde, dvs. at den også debatterer med os og måske giver os information om nye områder. Kommunikationsmodellen Alle former for kommunikation kan sættes ind i kommunikationsmodellen: Afsender Meddelelse Modtager (baggrund og hensigt) (emne og udformning) (baggrund og interesse) Afsender Hvem er afsenderen? (navn, opvækst, uddannelse, arbejde) 2

3 Hvad er afsenderens hensigt med at sende meddelelsen? Meddelelse Hvad handler meddelelsen om? Hvilken form har meddelelsen? (trykt tekst, billede, tale, musik, kropssprog) Modtager Hvilken modtager henvender meddelelsen sig til? Hvilken baggrund og interesse forventes modtageren at have? Symptom- signal- og symbolfunktion En meddelelse kan være mest præget af enten sin afsender, sin modtager eller sit emne. Hvis meddelelsen er meget præget af afsenderen, siger man at den rummer symptomer på afsenderen, dvs. den har en symptomfunktion. Det gælder fx læserbreve, dagbøger, erindringer, aviskommentarer mv. Reklamer der lægger vægt på at fortælle om producentens af produktet, har også symptomfunktion. Hvis meddelelsen er målrettet til en bestemt gruppe, siger man at den signalerer til denne gruppe, dvs. den har en signalfunktion. Det gælder de fleste reklamer, private breve, brugsanvisninger mv. Meddelelser der hverken fokuserer på afsender eller modtager, har selve emnet i centrum. Man siger at de har symbolfunktion. Det gælder nyhedsartikler, rapporter og de fleste fiktionstekster, samt reklamer der lægger vægt på at fortælle om selve produktets egenskaber. Opgave 1 Læs de syv små tekster fra Tekster til D-niveau. Bestem hver teksts funktion (symptom signal symbol). Se svarforslag i svarnøglen i slutningen af dette dokument. 3

4 2. Faglitteraturens genrer Genre betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden. At forholde sig til en genre betyder at man skal finde ud af hvilken type tekst man sidder med. I dansk opdeler vi tekster i 2 hovedgenrer, skønlitteratur og faglitteratur. Hver af disse to hovedgenrer har en række undergenrer tilknyttet. Faglitteratur er den fælles betegnelse for tekster der handler om virkelige forhold, i modsætning til skønlitteraturen som handler om noget opdigtet. Man bruger også betegnelsen sagprosa om faglitteraturen. Faglitteraturens undergenrer Her følger en oversigt over hovedgenren faglitteratur med dens undergenrer. - journalistik (fx de artikler der findes i aviser og blade) - lovtekst (fx nye og gamle love og bekendtgørelser) - fagtekst (fx lærebøger og håndbøger) - reklame (fx tekst- og billedreklame i aviser og blade) Inden for hver af disse undergenrer findes igen en række undergenrer. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af de tektstyper vi til daglig møder i medierne: 1. de journalistiske genrer 2. dokumentargenren 3. reklamegenren. 1. De journalistiske genrer 1. Nyhedsartiklen I nyhedsartiklen vil en journalist typisk referere aktuelle hændelser og begivenheder. Det kan også være referat af forskellige synspunkter i en aktuel debat, fx i folketinget. Nyhedsartikler kan være ganske korte og kaldes så ofte en nyhedsnotits, eller de kan være lange med referat af baggrunden for selve nyheden. Så kaldes de ofte baggrundsartikler. Uanset hvilken nyhed det drejer sig om, gengiver journalisten neutralt fakta uden selv at tage stilling. 2. Interview I interviewet har journalisten opsøgt en bestemt, ofte kendt, person, og artiklen handler om denne persons liv, holdninger og synspunkter. Interviewet kan altså ofte indeholde meninger og holdninger, men det er ikke journalistens egne holdninger, men derimod interview-personens. I nogle interviews er spørgsmålene medtaget, i andre er de udeladt. 4

5 3.Opinionsartikler Ved en opinionsartikel forstås en artikel hvor afsenderen giver sin egen mening til kende. De mest almindelige opinionsartikeltyper er leder, kronik, essay, klumme, læserbrev og anmeldelse. Afsenderen kan være en journalist, fx i avisens leder, klumme og i anmeldelser af bøger, film mm. Det kan også være en person med særligt kendskab til det pågældende emne (kronik, essay) eller en ganske almindelig læser (læserbrev). Fælles for de forskellige typer kommentarer er altså at det er afsenderens egen holdning der kommer til udtryk. Leder: Giver udtryk for avisens officielle holdning og skrives af en redaktør ved avisen. Klumme: Er en tekst som behandler et aktuelt emne på en personlig og underholdende måde. En klumme er typisk skrevet af en journalist, som er tilknyttet avisen den er trykt i. Kommentar: Kommentaren læner sig op ad klummen, men er et svar på en artikel eller et Kronik: synspunkt, som allerede har været fremme i avisen. Er en tekst, som er skrevet af en læser, der er fagmand, og som sætter et synspunkt på spidsen. Skribenten har en tydelig hensigt med sin kronik og gør ofte noget særligt ud af sproget. Læserbrev: Læserens korte, skarpe og ofte provokerende kommentar til et emne kaldes et læserbrev. Anmeldelse: I en anmeldelse kommer en journalist med en analyse og vurdering af fx en film eller en bog. Essay: En personlig tekst, der giver udtryk for nogle tanker, synspunkter og ideer om et givent emne. Teksten må gerne tage udgangspunkt i nogle konkrete situationer eller hændelser, som du har oplevet eller hørt/læst om. 4. Reportage Reportage er en særlig journalistisk form hvor afsenderen/journalisten så at sige rapporterer fra stedet. Denne artikeltype vil indeholde beskrivelse af begivenheder, men der er desuden lagt vægt på hvordan situationen opleves, fx ved hjælp af kilder på stedet. Journalisten videregiver sit indtryk af stemningen på stedet, men tager ikke stilling til selve sagen. 2. Dokumentarudsendelser I tv- og filmmediet findes desuden en særlig form for journalistik, nemlig dokumentarudsendelsen, som gennem et filmisk forløb beskriver en historie fra det virkelige liv. Denne genre opstod under 2. verdenskrig og udviklede sig videre gennem 50 erne og 60 erne. I vore dage findes et stort antal af forskellige slags dokumentarudsendelser, nogle med emner af politisk eller samfundsmæssig art, andre med mere private emner med henblik på ren underholdning. Dokumentarudsendelsen handler altså om virkelige personer og hændelser, men det er vigtigt at huske på at der er en instruktør og en drejebog ligesom i en spillefilm. Det er altså afsenderen, instruktøren, som har udvalgt hvilke udsnit af virkeligheden der skal præsenteres, og hvordan det skal ske. Du kan læse mere om dokumentarudsendelser i teoriafsnittet om film og dokumentar. 5

6 3. Reklamegenren Reklame er betegnelsen for den type tekster som skal sælge et bestemt produkt. Reklamer kan have mange former: billed/tekstreklamer i aviser og ugeblade, på plasticposer og bymure, samt levende billeder i tv- og filmreklamer. De fleste reklamer gør brug af både tekst og billeder. Opgave 2 Brug igen de syv små tekster fra Tekster til D-niveau. Bestem hvilken genre hver af teksterne tilhører. Se svarforslag i svarnøglen. Nyhedsartiklens opbygning En skønlitterær tekst er som regel opbygget efter den klassiske dramamodel: Teksten bygger langsomt spændingen op, og til slut udredes alle tråde. En faglitterær tekst kan opbygges på flere måder, afhængigt af hvilken genre der er tale om, men de fleste artikler er bygget op over den såkaldte nyhedsmodel, som går ud på at det vigtigste skal fremhæves i starten. Den journalistiske nyhedsmodel Teksten er bygget op således at det vigtigste står først i form af en overskrift. Dette gentages nu med lidt flere detaljer i en underoverskrift og/eller et indledende afsnit. I resten af teksten, som kaldes brødteksten, suppleres der med flere oplysninger og detaljer om emnet. Brødteksten kan evt. være inddelt i underafsnit med hver sin overskrift. Artiklen stopper når der ikke er mere at fortælle. Det er ikke alle artikler der følger nyhedsmodellen. Fx vil man i kommentarer som kronik og læserbrev ofte finde en konklusion formuleret i slutningen af teksten. Men også disse artikeltyper vil have en overskrift med det samme indhold som konklusionen. Nedenfor kan du se et eksempel på en typisk nyhedsartikel. Eksempel Autister klar til it-job Overskrift Indledningsnotits brødtekst 6

7 Der var verdenspremiere, da de første elever dimitterede fra AspITuddannelsen i sidste uge. Fire af fem har allerede job. De første elever på en særlig it-uddannelse for autister har modtaget deres afgangsbeviser. Fire ud af fem har allerede job. Vi kan ikke synes andet, end at det er helt fantastisk, siger projektchef for uddannelsen, Ole Bay Jensen. Ifølge Vejle Handelsskole, som står bag AspITuddannelsen, er der tale om de første elever i verden, der har fuldført en særligt tilrettelagt uddannelse for studerende med aspergersyndrom. Dermed er det bevist, at det nytter og kan lade sig gøre, siger Ole Bay Jensen. Fire ud af fem elever er kommet i varig beskæftigelse, i forhold til alternativet for tre år siden, som var førtidspension. En skal for eksempel styre databaser for et konsulentfirma, der arbejder med kurser, fortæller han. AspIT-uddannelsen er treårig og sigter målrettet mod job i it-branchen. Asperger er en lidelse inden for autismespektret og er forbundet med normal eller høj begavelse. Samtidig har aspergere kontaktvanskeligheder, er meget stressfølsomme og har for eksempel svært ved at være sammen med mange mennesker på én gang. 3. Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom vores sprog ændrer sig afhængigt af om vi taler med vores venner, eller om vi taler med vores chef. Desuden spiller det en stor rolle om vi kommunikerer mundtligt eller skriftligt, altså om vi bruger talesprog eller skriftsprog. Talesprog og skriftsprog Talesprog er præget af korte sætninger, der ofte afbrydes. Vi bruger flere hovedsætninger end bisætninger når vi taler. Der bruges mange småord (ja/nej, ikke, vel, jo), og talesproget kombineres næsten altid med kropssprog og gestik. Vi nikker forstående eller ryster opgivende på hovedet for at vise vores holdning. Desuden bruger vi mest dagligdags ord og vendinger i talesproget, og ofte bruger vi slang eller dialekt når vi taler. Skriftsproget er præget af længere sætninger og større brug af bisætninger (læs evt. mere om sætninger i afsnittet om grammatik fra Værktøjskassen ). Skriftsproget er mere korrekt end talesproget. Vi afbryder ikke en sætning, men gør den færdig på skrift. Selve ordforrådet er mere varieret og større end i talesproget. Vi bruger flere fremmedord på skrift. Talesproget er karakteriseret ved at afsender og modtager har direkte kontakt med hinanden, mens der sjældent er direkte kontakt mellem afsender og modtager i skriftsprog. I nyere kommunikationsformer som sms-beskeder og computerbaseret chat er der en tendens til at skellet mellem talesprog og skriftsprog udviskes. Selvom disse kommunikationsformer er baserede 7

8 på skriftsprog, bruger de talesprogets koder med korte sætninger, slang, forkortelser og symboliseret kropsspog/gestik :-) Sprogstil Når du skal se på sprogstilen, skal du se på selve sprogets tone. Man kan sige at afsenderen kan vælge forskellige tonelejer til sin tekst: Høj stil, lav stil og normal stil. Høj stil Et højtideligt og lidt vanskeligt sprog. Det præges af lange, indviklede sætninger og vanskelige ord. Det findes først og fremmest i skriftsprog, ofte i ældre tekster og i tekster der gerne vil påvirke vores følelser, fx digte. En særlig type høj stil kaldes kancellistil. Denne sprogstil er kendetegnet ved at den forsøger at virke objektiv og grundig. Den anvendes ofte af jurister, økonomer og nogle politikere. Kancellistil er den stil der bruges i udarbejdning af love og paragraffer og kan stadig forekomme i skrivelser fra offentlige kontorer. Lav stil Det almindelige talesprog, evt. krydret med slang, bandeord og indforstået gruppesprog. Det præges af korte sætninger og lille ordforråd. Det kan virke afstumpet og råt. Normal stil Herved forstås den stil vi normalt taler i. Det er vores almindelige talesprogsstil uden brug af specielle ord og vendinger. Medierne bruger fx normal stil for at kunne nå ud til så mange som muligt. Billedsprog Når vi skal gøre vores tale- og skriftsprog levende og interessant, bruger vi ofte billedsprog. Dvs. at vi maler billeder med ordene så lytteren/læseren bedre kan forstå og opleve ved at danne sine egne billeder inde i hovedet. Vi kender alle denne billeddannelse i forbindelse med drømme og dagdrømme, men også ord kan skabe sådanne billeder. Ordbilleder falder i to store hovedkategorier: Metaforer og sammenligninger. I faglitteraturen er det især reklamer der gør flittigt brug af metaforer og sammenligninger. Opgave 3 Du skal igen bruge syv små tekster. Prøv at sammenligne sproget i tekst 1 (Kronprinsesse raskmeldt) og tekst 5 (Bonderøv). Se svarforslag i svarnøglen. Argumentation 8

9 Ved argumentation forstås den sammenhæng af synspunkter og argumenter, som ofte afsluttes med en konklusion. Et synspunkt er en holdning til et givet emne. Hvis man udtrykker et synspunkt, vil det altså sige at man kommer med sin mening. Ofte vil man i den forbindelse komme med et eller flere argumenter for at overbevise andre om at man har ret i sin holdning. Og for at gøre budskabet helt klart kan man afslutte med en konklusion, som er en sammenfatning af hvad ens holdning er. Argumenter bruges altså som et middel til at overbevise andre, både når vi taler sammen til daglig, og når vi formulerer os på skrift. Selve den måde en tekst præsenteres på, er en form for argumentation. Allerede når vi læser overskriften, er vi blevet påvirket til at opfatte tekstens emne på en bestemt måde. Hvis der er billeder i tilknytning til en tekst, har de ligeledes en virkning. Når man skal bedømme en teksts samlede argumentation, må man derfor se på både opsætning, billeder, evt. kilder og sproglig argumentation. Disse ting tilsammen fortæller os hvad det er afsenderen har gjort for at overbevise os. I det følgende vil du blive præsenteret på forskellige former for sproglig argumentation. Saglig argumentation Når man argumenterer sagligt, vil man ofte fremsætte et synspunkt, som så kan følges op af argumenter. Man kan afslutte med at sammenfatte det man mener, i en konklusion. Eksempel: Min mand er vidunderlig (synspunkt). Når jeg står op om morgenen, har han morgenmaden klar, og opvasken klarer han hver eneste aften (argument 1). Han er altid betænksom med blomster og gaver, og så ser han også rigtig godt ud! (argument 2 og 3). Så jeg tror ikke jeg kunne få en bedre mand (konklusion). Argumenter indeholder ofte med flg. ord: fordi, da, når, jo, eftersom. En konklusion indeholder ofte ordene: altså, derfor, så, af den grund. Det saglige ligger i at man holder sig til den konkrete sag, og at man evt. henviser til oplysninger som kan bevises (dokumenteres) eller som man må vurdere som overvejende sandsynlige. I det følgende kan du se et læserbrev, der er bygget helt enkelt op omkring et synspunkt, nogle argumenter og en konklusion til sidst. Ikke flere motorveje Så er der igen gang i debatten om en motorvej mellem Århus og Herning. Selvom det for mange bilister kan spare tid, så er der alt for mange ulemper forbundet med en sådan motorvej. 9

10 Området er jo et af de mest naturskønne i hele Danmark. Masser af søer og vandløb med rig mulighed for dyreliv og kanosejlads. En motorvej vil splitte hele området op og dermed ødelægge fornøjelsen for både dyr og mennesker. Når vi nu har en udmærket nærbane i området, ville det da være oplagt at udbygge den i stedet for. Trafikken glider nemmere og hurtigere, og miljøet bliver ikke belastet. Så lad bilen stå, tag toget i stedet, og nyd den skønne udsigt imens. Venlig hilsen G. Hansen, Silkeborg Ofte vil man især i talesproget - møde synspunkter og holdninger uden argumenter. Hvis et synspunkt ikke begrundes, er der tale om en løs påstand, også kaldet et postulat. Eksempler på postulater er: Børn i Danmark er forkælede. Kvinder er dummere end mænd. I begge tilfælde er der ingen argumenter for påstandene, og der er desuden tale om grove generaliseringer. Dette bruges ofte i talesproget, hvor vi jo kan slippe af sted med meget! Argumentationskneb Hvis man som afsender ikke kan finde på saglige argumenter, kan man i stedet benytte sig af en række såkaldte argumentationskneb, som på mere eller mindre usaglig måde forsøger at overbevise modtageren. Fælles for disse argumentationskneb er at afsenderen ikke argumenterer ud fra den konkrete sag, men forsøger at dække sig ind på anden vis. Eksempler: ekspertargument: Alle eksperter er i dag enige om at. mængdeargument: og det er vi mange der mener! selvsikkerhedsargument: Det er naturligvis helt forkert! generalisering: Børn i dagens Danmark er forkælede! autoritetsargument: Min lærer har selv sagt at. Argumentationskneb bruges som regel når afsenderen ikke kan finde nogen saglig begrundelse for sit synspunkt, eller ikke ønsker at diskutere sagen. Sproglige virkemidler 10

11 Ud over at påvirke modtageren ved hjælp af direkte argumenter kan afsenderen vælge at bruge forskellige sproglige virkemidler som humor, ironi og værdiladede ord. Ironi består i at man siger det modsatte af hvad man egentlig mener. Værdiladede ord er ord med positiv eller negativ medbetydning. Bandeord er eksempler på værdiladede ord. Disse virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i. Eksempler: De følgende tre udtalelser er alle en kommentar til en person der kommer for sent. Overvej hvilken virkning de hver især har på modtageren. Har du løbet om kap med en snegl? (humor) Du kommer sandelig lige til tiden! (ironi) Hvorfor fanden kommer du først nu, din idiot?(værdiladede ord) Mange sproglige virkemidler, især de værdiladede ord, hører først og fremmest til talesproget. Så snart de kommer på skrift, virker de meget voldsommere, end man måske havde tænkt sig. Sproglige virkemidler spiller på vores følelser. Humor kan fx fremkalde latter og måske derved gøre os mere åbne over for afsenderens synspunkter. Værdiladede ord kan måske skræmme os til at acceptere synspunkter som vi ellers ikke er enige i. Sproglige virkemidler skal bruges med omtanke, så man ikke bliver misforstået eller sårer sin modtager. Opgave 4 Brug igen syv små tekster. Find alle tillægsord i tekst nr. 6 (Whiskas). Hvilken funktion har brugen af tillægsordene? Se svarforslag i svarnøglen til slut. Om at analysere og fortolke en faglitterær tekst Når man skal læse og analysere en faglitterær tekst, vil man se på hvad det er for en slags tekst (genre) og hvor den har været offentliggjort. Man vil også undersøge hvem der har skrevet den (afsender), hvem den henvender sig til (modtager) og hvad den handler om. Derefter vil man se nærmere på hvordan den er udformet (opsætning og sprog), og hvilke sider af emnet den behandler, samt om den har en formuleret konklusion. Tekstens holdning og budskab På baggrund af denne analyse skal man prøve at afgøre hvilken holdning teksten har til emnet. Det er forskelligt hvordan denne holdning kommer til udtryk, afhængigt af hvilken genre teksten tilhører. I en kommentar, som fx læserbrev og kronik, kommer holdningen direkte til udtryk i teksten, og man kan så forholde sig til de holdninger som afsenderen giver udtryk for. 11

12 I en mere refererende artikel kommer afsenderens holdning ikke direkte til udtryk. For at afdække holdningen må man i stedet se på valg af stof, opbygning, kilder og billeder. Man kan fx stille flg. spørgsmål: Hvilke sider af emnet er behandlet og hvilke er udeladt? Hvorfor har afsenderen valgt denne overskrift? Hvilke personer henvises der til i teksten og hvorfor? Er der illustrationer hvilke hvorfor? Alt dette er med til at give et indtryk af hvad afsenderen vil opnå med sin tekst. Du behøver ikke være enig i dette budskab. Perspektivering af teksten Perspektivering betyder at sætte noget ind i en sammenhæng. Med andre ord skal du prøve om du kan sætte den tekst som du arbejder med ind i en bredere sammenhæng. Herved opnår du en bredere forståelse af teksten, men også af den sammenhæng som den indgår i. Man kan perspektivere på flere måder. Ved at forholde dig til følgende spørgsmål vil du opnå dette bredere kendskab til din tekst. Har du læst andre tekster med samme tema eller problemstilling? Prøv om du kan lave en sammenligning. Siger teksten dig noget om samfundsforhold? Politiske forhold? Kulturelle forhold? Livssyn? Hvordan passer teksten med dine egne erfaringer og oplevelser? Svarnøgle Opgave 1 tekst 1 er en neutral tekst som har symbolfunktion (emnet i centrum) tekst 2 henvender sig til modtageren og har signalfunktion. tekst 3 udtrykker afsenderens holdninger og har symptomfunktion. tekst 4 har emnet i centrum (symbolfunktion) tekst 5 udtrykker afsenderens holdninger (symptomfunktion) tekst 6 henvender sig til modtageren (signalfunktion) tekst 7 har i første del symptomfunktion (afsender i centrum) og i anden del signalfunktion. Opgave 2 1 er en nyhedsartikel 2 er et horoskop (servicestof i et ugeblad) 3 er et læserbrev (kommentar) 4 er en annonce (reklame) 5 er en tv-anmeldelse (kommentar) 6 er en reklame 7 er spørgsmål og svar i en brevkasse (servicestof i et ugeblad) 12

13 Opgave 3 Sproget i tekst 1 er neutralt og præget af facts. Der er ingen vurderinger, men dog et enkelt tillægsord (yndefuldt) som karakteriserer den prinsesse der omtales i teksten. For at øge troværdigheden henviser afsenderen til kommentatorer, som er et lidt upræcist begreb. Teksten er forholdsvis let at læse og stiller ikke specielle krav til sin modtager. Sproget i tekst 2 er meget personligt, meget levende, varieret og noget indforstået. Afsenderen bruger henvisninger, som modtageren skal kunne aflæse. Fx bruges i indledningen et citat fra starten på H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling ( Der er så dejligt ude på landet ), og der henvises indirekte til Jeppe Åkjærs sang om mors rok: Far tager ned så tung en bog (=biblen), med Gud han hvisker sammen. Senere henvises til filmen Vagabonderne på Bakkegården. Der er eksempler på at afsenderen bruger vurderende sprog ( Det hele er filmet uhyre smukt Det er ganske underholdende fjernsyn Det er til gengæld ganske interessant at se på ). Der bruges billedsprog: så idyllen næsten siver ud gennem tv-skærmen. Der bruges en del lange, sammensatte ord: altmuligmand, mælkeerstatning, indtægsgivende, oprindelighedsfetichisme, storbymennesker, mælkeflaskeslubrende. Tekst 5 er en lidt svær, men også levende tekst, der både udfordrer og underholder sin læser. Den stiller krav til sin læser, der helst skal have en vis uddannelsesmæssig baggrund. Opgave 4 Tillægsord i tekst 6: nye, knasende, sprøde, saftigt, kødfuldt, nyt, naturlige, fuldendt, stort, nye, større, smart, frisk, ekstra, mange. Der bruges forholdsvis mange tillægsord til at understrege varens kvaliteter mht. smag (knasende, sprøde, saftigt, kødfuldt, frisk) nyhedsværdi (3x nye) naturlighed og fortræffelighed. 13

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Nu skal vi have avisemne

Nu skal vi have avisemne Avisprojekt i udskolingen 1. udgave, april 2012 Elevvejledning i avisens genrer Nu skal vi have avisemne I skal nu i gang med et avisprojekt, hvor I skal lære om avisens genrer og prøve at skrive nyhedsartikler,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så?

Indhold. 1. Indledning. 4. Vinkling. 10. Reportage. 11. Interview 12. Medier og journalistik. avisens genrer. Velkommen på forsiden og hva så? Indhold Medier og journalistik m m 1. Indledning Velkommen på forsiden og hva så? 4 2. 3. TEMA 1 Layout 7 Avistyper og pressehistorie En avis er ikke bare en avis 10 TEMA 2 Webaviser 18 Avisens indhold

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: dack13j 1301 Dansk C, HFE Fag: Dansk C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) Hold: dansk C-niveau koncentreret Termin: Juni 2013 Uddannelse: HF-enkeltfag

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events 8. 360 graders kommunikation 9 Kommunikation Hjemmeside 2 Intranet 3 Sociale medier 4 Reklamekampagner 5 Aktiviteter / events 8 360 graders kommunikation 9 Kontakt til pressen 10 damkjær & vesterager 1 Hjemmeside ECCOs hjemmeside har

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund

Jan Horn Petersen. Tekst - analyse. Genrer, begreber og eksempler. Frydenlund Jan Horn Petersen Tekst - analyse Genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Jan Horn Petersen Tekstanalyse genrer, begreber og eksempler Frydenlund Tekstanalyse

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Beboerbladets grundlov sådan laver vi det

Beboerbladets grundlov sådan laver vi det Beboerbladets grundlov sådan laver vi det Indledning Der er sat nogle overordnede ord på, hvad meningen i det hele taget er med at udgive Beboerbladet i 560.000 eksemplarer til alle beboere i den almene

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Dansk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Dansk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052422_DanskC 08/09/05 13:27 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Dansk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Bolia.com hjemmeside

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751.

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. TV 2 Jura. Klage over tekst-tv reklame for Fotovogn vist på TV 2 s tekst-tv side 751. TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. TV 2 Jura RADIO- OG TV-NÆVNET 8. november 2011 Sagsnr. 2011-010737 Maria Magelund Madsen Fuldmægtig, cand.jur. mma@bibliotekogmedier.dk Direkte

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

Rapport Undervisningsmateriale.

Rapport Undervisningsmateriale. Skrevet af Morten & Jacob A. 1.5 HTX Roskilde 2011 Side 1 Rapport Undervisningsmateriale. Arbejdsgruppen bestod af: Morten, Jacob A. fra 1.5. Dato: 6. maj 2011 Skrevet af: Morten & Jacob A. Fag: Kom/IT.

Læs mere