avisen NR. 1 MARTS 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avisen NR. 1 MARTS 2013"

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2013 Forstadens hippe industriområde igen! side 3 Danmarks største forsyningsselskab en realitet side 10

2 Virksomhedernes ønsker til kommunens erhvervsstrategi 60 repræsentanter fra erhvervslivet deltog i en konstruktiv debat med kommunen om tre centrale emner i den nye erhvervsstrategi: grøn vækst, kvalificeret arbejdskraft og god erhvervsservice. Af May Lundsgaard, chefkonsulent Den 26. november 2012 inviterede Albertslund Kommune virksomhederne til dialogmøde med kommunalpolitikerne om fremtidens erhvervsudvikling. Virksomhederne gav deres input og ønsker til, hvad kommunen kan gøre på de tre områder: Grøn Vækst Oversætte regler og ordninger og facilitere brugen af grønne ordninger Understøtte de små og mellemstore virksomheder i grøn omstilling Indtænke grønne kriterier i kommunens udbud med fokus på lokale virksomheder Samarbejde med virksomhederne om at udvikle, afprøve og teste ny miljøteknologi Brande Albertslund som grøn kommune med fokus på de gode historier Understøtte dialogen mellem lejer og udlejer om grøn omstilling Kvalificeret Arbejdskraft Udbrede og oversætte lovgivning, regler og ordninger på beskæftigelsesområdet Bedre screening og matchning af de ledige til de rigtige virksomheder Bedre screening af unge til praktikpladser og bedre match til virksomheden Fokus på jobrotation i forhold til større virksomheder Bedre forståelse og mere forhåndskendskab til virksomhederne i jobcentret Tværgående samarbejde mellem flere jobcentre God erhvervsservice Én indgang til kommunen og en samlet erhvervsrettet kommunikation Understøtte konkrete erhvervsrettede netværk - fx branchespecifikke Tidlig dialog med virksomhederne om planændringer i erhvervsområderne Understøtte fælles administrative funktoner for mindre virksomheder i erhvervsområderne Fælles profilering og synliggørelse af erhvervslivet i kommunen Bedre fokus på udfordringerne med boliger og virksomheder i samme område Virksomhedernes forslag kommer til at indgå i arbejdet med den kommende erhvervsstrategi for Albertslund Kommune, som offentliggøres i maj måned. Indhold side 2 side 3 side 4 side 5 side 5 side 6 side 7 Ønsker til kommunens erhvervsstrategi Forstadens hippe industriområde igen! Nye priser for brug af genbrugsstationer Varme må aldrig spildes Anvendelse af genbrugspladser i alle kommuner Ny affaldsbekendtgørelse Trin-for-Trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger side 8 Fjernvarme breder sig i Nordsjælland side 8 Ny godkendelsesbekendtgørelse side 9 ISS Kloak- og Industriservice A/S sparer på transportudgiften side 10 Danmarks største forsyningsselskab en realitet side 11 Skal dit autoværksted have Grønt diplom? side 12 Hvem skal have Grøn Initiativpris 2013? side 12 Mangler I en ny medarbejder? 2

3 Forstadens hippe industriområde igen! SLETH, Kristine Jensens Tegnestue og Norconsult tegner fremtidens forstad i Hersted Industripark. Af Katrine Dahl Clement, kommunikationsmedarbejder Hersted Industripark blev etableret i 1960'erne og var topmoderne. Her var der plads og luft, og virksomhederne strømmede til området, som var et forbillede for industriområder i Danmark og resten af Europa. Nu foreslår vinderne af en arkitektkonkurrence om Hersted Industripark, at området udvikles og transformeres med omdrejningspunkt i områdets styrker: Et overskud af plads og en velfungerende struktur. En enig dommerkomité har netop udpeget Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, SLETH A/S og Norconsult Danmark A/S som vinderne i arkitektkonkurrencen. Vinderforslaget er en udviklingsstrategi for erhvervsområdet, så det opdateres til nutidens behov for erhvervsudvikling samt et bæredygtigt og moderne byliv. Fornyer ved at genbruge Det har været diskuteret om der skulle være en blanding af boliger og erhverv i Hersted Industripark. Vinderforslaget anbefaler dog, at området også i fremtiden er et erhvervsområde det er det nemlig særdeles velegnet til. Allerede for 50 år siden lavede man en plan for området og en infrastruktur i området, der er velfungerende den dag i dag. Borgmester Steen Christiansen, der er formand for dommerkomitéen, roser vindernes bud på, hvordan området skal udvikles: Vinderforslaget rammer lige ned i Hersted Industriparks fundament og sjæl. Udviklingsstrategien bygger på områdets nuværende kvaliteter og virksomhedsstruktur. Såvel infrastruktur som eksisterende bygninger genbruges. Vinderforslaget er en gendigtning ind i en grøn fremtid. Steen Christiansen ser lyst på fremtiden for Hersted Industripark. Vinderforslaget er en gendigtning ind i en grøn fremtid. Også i fremtiden skal der være produktion i området, blandt andet mikro- og specialproduktion. Forslaget understøtter etableringen af DOLL, Danish OutdoorLighting Lab, som et nyt cleantech-samarbejde der kan trække nye virksomheder til området, forklarer han. Samspil og grønne tage Det gode i Hersted Industripark skal bevares, genbruges og udbygges og samtidig bliver der plads til nye tiltag. Planen og strukturen for byen er velfungerende, men samspillet mellem delene i området mangler. Der er plads mellem bygningerne til at skabe nyt, der er plads på tagene til grønne tage og solceller, der er infrastruktur og Vestskovens store grønne rum som nærmeste nabo. Vinderforslaget er stærkt, fordi det fokuserer på erhvervslivet, og giver realistiske og gode forslag til forandring. Kodeordene er bevar, udbyg og nybyg, og forslaget viser ydmyghed over for Hersted Industriparks styrker. Vinderne foreslår, at der ændres på den gældende byplanvedtægt for at skabe forandringen det er helt rigtigt set, at flotte arkitekttegninger ikke i sig selv er nok, siger Lars Gøtke, formand for ejerlauget for Hersted Industripark. SLETH, Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og Norconsult vil nu uddybe udviklingsstrategiens konkrete forslag, og i de kommende år vil Albertslund Kommune arbejde videre med at realisere transformationen af Hersted Industripark en proces der vil strække sig over en del år. Se vinderforslaget på herstedindustripark I hver ende af krydsfeltet kan der etableres centre med mulighed for at bygge højt og understøtte det lokale erhvervsmiljø med idrætsfaciliteter, uddannelsesfunktioner og kantine. Vinderne foreslår, at der laves et krydsfelt mellem en ny sti- og gangforbindelse fra det kommende letbanestop ved Ring 3 i øst til Industrigrønningen i vest og ny beplantning og kanaler ved Smedeland. Dannelsen af fem kvarterer i området kan skabe lokale identiteter og klyngedannelser. Det kan for eksempel være Clean Tech og Small Business. Illustrationer: SLETH, Kristine Jensens Tegnestue og Norconsult 3

4 Nye priser for brug af genbrugsstationer Lavere priser for virksomheders brug af genbrugsstationen fra 2013, og mærkater til alle der er tilmeldt ordningen i Vestforbrændings opland. Af Merete Winther, kemiingeniør Priserne for adgang til genbrugsstationer ved køb af årskort er faldet drastisk uden forringelse af servicen. Samtidig har vi gjort det lettere at købe engangsbillet ved at reducere antal biltyper, og prisen for trailer er nu medregnet i engangsbilletten. DE nye PriSEr For DE EnKELtE BiLtYPEr Biltype Årskort Engangsbillet Personbil kr./køretøj 150 kr./besøg Kassebil kr./køretøj 150 kr./besøg Ladvogn kr./køretøj 200 kr./besøg *Alle priser er ekskl. moms Traileren er inkluderet i prisen for både årskort og engangsbillet. Nu også mærkat til engangsbesøg Vi har indført en ny mærkat, så det bliver tydeligt for alle, at også virksomheder med engangsbillet er tilmeldt ordningen. Mærkaten signalerer, at virksomheden er tilmeldt ordningen og er bekendt med reglerne for betaling for besøg på genbrugsstationen. Mærkaten, som skal sættes i forruden, er gratis, og virksomhederne kan frit rekvirere det antal mærkater, de har brug for. Mærkat til årskort I 2013 vil der kun være tre mærkater (i stedet for seks i 2012), da traileren er blevet inkluderet i prisen for selve køretøjet. Mærkaterne kan ses her: NR PERSONBIL ERHVERV GENBRUGSSTATIONER 2013 NR KASSEVOGN ERHVERV GENBRUGSSTATIONER 2013 NR EN- GANGS- BILLET ERHVERV GENBRUGSSTATIONER LADVOGN ERHVERV GENBRUGSSTATIONER 2013 Nye retningslinjer for aflevering af farligt affald Virksomheder skal fortsat betale særskilt for aflevering af farligt affald på genbrugsstationerne, men vil fremover få tilsendt en faktura. Der udleveres dog stadig kvittering ved aflevering af det farlige affald. Kontrol Der vil fortsat være kontrol på genbrugsstationerne, hvor du skal kunne vise dokumentation for, at din virksomhed har betalt for brug af genbrugsstationen. Tilmelding og spørgsmål Brug hvis du skal tilmelde din virksomhed til genbrugsstationen eller har spørgsmål til den fælles tilmeldeordning i Vestforbrændings opland. Miljøtilsyn 2013 i Albertslund Kommune En ny tilsynsbekendtgørelse om miljøtilsyn er lige på trapperne. Heri vil der bl.a. være krav om offentliggørelse af tilsynsplan og IE-virksomheder. Af Lars Bertholdt, miljømedarbejder Den nye tilsynsbekendtgørelse vil ikke ændre på, at Albertslund Kommune stadig skal føre tilsyn med virksomheder. Samlet tilsyn på 133 virksomheder i 2013 Tilsynsindsatsen for 2013 er at føre samlet tilsyn med 133 virksomheder, fordelt med 2 IE-virksomheder, 42 virksomheder omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen (øvrige listevirksomheder, bilag 1-virksomheder, autoværksteder og landbrug), 4 svømmebade, 5 vandværker og virksomheder. Miljøtilsynsplan for 2013 bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside Heri beskrives miljøindsatsen, og navnene på IE-virksomhederne oplistes. ForDELinGEn af virksomheder i albertslund Er: 2 IE-virksomheder 11 øvrige listevirksomheder 51 bilag 1-virksomheder 52 autoværksteder 6 landbrug 5 vandværker Carbon 4 svømmebade 20 projektleder Kasper Ullum, Center for Miljø 42-virksomheder & Teknik 4

5 Varme må aldrig spildes I VEKS system skal der være plads til at aftage ekstra lokal overskudsvarme 65 m 2 solvarmeanlæg installeret i Køge. Foto taget af leverandøren: Batec Solvarme. Kilde: Fotodatabase på Af kommunikationsmedarbejder Karen Dam Mortensen, VEKS VEKS fjernvarme er primært baseret på overskudsvarme fra store centrale kraftvarmeværker og affaldsforbrænding. Men derfor behøver vi jo ikke bogstavelig talt at lukke for det varme vand fra andre kilder, siger Lars Gullev, adm. direktør, VEKS. Hos flere erhvervsvirksomheder i VEKS forsyningsområde opstår der i forskellige processer overskudsvarme, som blot køles bort. Andre steder overvejer store og små industrier, institutioner, boligselskaber etc. at investere i solvarmeanlæg, hvis kapacitet måske overgår deres eget forbrug. Og varme bør aldrig gå til spilde, fastslår Lars Gullev. Lokalt overskud Lokalt produceret miljøvenlig energi kan også få en plads i VEKS system, da VEKS bestyrelse har vedtaget, at de lokale fjernvarmeselskaber kan indgå aftale med producenter af mindre mængder overskudsvarme eller producenter af solvarme. Dermed fjernes generelt en barriere for at udnytte industriel overskudsvarme og vedvarende energi på Vestegnen. Ud over at man udnytter de lokale energiressourcer, henledes opmærksomheden på, at fjernvarme og vedvarende energi understøtter hinanden. Der er generelt en stor værdi i denne synliggørelse af fjernvarmes mulighed for at udnytte overskudsvarme, der alternativt blot køles VEKS VEKS er et miljøcertificeret transmissionsselskab for fjernvarme. Rørsystemet overfører kraftvarme og overskudsvarme fra affaldsforbrænding til 20 lokale fjernvarmeselskaber, der dækker husstandes varmeforbrug. Derudover leverer VEKS varme direkte til en række kunder. I disse år udvider VEKS fjernvarmeforsyningen blandt andet i Køge, hvor selskabet ejer og driver Køge Kraftvarmeværk. VEKS er et non-profit selskab, og organiseret som et interessentskab mellem 12 kommuner på Vestegnen: Alberts-lund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Køge, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. VEKS har 57 medarbejdere. væk, samt integrering af større solfangere i fjernvarmesystemet. Men vi bliver naturligvis nødt til at operere inden for definerede rammer, så vi har en chance for dels at budgettere rigtigt dels får fordelt fællesudgifterne til VEKS system rimeligt mellem samarbejdsparterne, pointerer Lars Gullev. På Vestegnen har man derfor besluttet følgende rammer for de 20 lokale fjernvarmeselskaber, som køber fjernvarme hos VEKS. Fjernvarmeselskaberne kan indgå aftale med lokale producenter af overskudsvarme om køb af op til MWh/år, kan indgå aftale med producenter af solvarme fra større solfangere om køb af op til m 2, kan selv etablere solfangere op til m 2 Yderligere oplysninger: Adm. direktør Lars Gullev, VEKS T Virksomheder kan anvende genbrugspladser i alle kommuner Fra den 1. januar 2013 gælder det, at virksomheder kan anvende genbrugspladser i alle kommuner, idet det i affaldsbekendtgørelsen er fastsat, at alle kommuner skal tilbyde virksomheder hjemmehørende i kommunen såvels som virksomheder, som ikke er hjemmehørende i kommunen samt udenlandske virksomheder adgang til mindst én genbrugsplads. Udvidelsen af brugerkredsen skyldes en ændring af miljøbeskyttelsesloven. Ordningen giver virksomhederne adgang til genbrugspladser med affald, der i karakter svarer til det, husholdninger har adgang med. Virksomheder, der benytter tilbuddet, skal betale gebyr efter kommunens gebyrblad for virksomheders benyttelse af genbrugspladser i den aktuelle kommune. Det er dog begrænset, hvor store mængder affald, virksomheder kan aflevere på pladserne, idet der kun må anvendes køretøjer med en maksimal totalvægt på kg til aflevering af affald. Kommunen giver også virksomhederne adgang til genbrugspladsen med affald, som transporteres i en trailer tilkoblet et køretøj med en maksimalvægt på kg. Kommunen sikrer generelt, at der er tilstrækkelig kapacitet på genbrugspladserne, men hvis der undtagelsesvist er manglende kapacitet, an viser kommunen affaldet til anden håndtering. 5

6 Nye regler for bygge- og anlægsaffald Anmeldepligt ved nedrivning og renovering Af Ole Lützen Fra den 1. januar 2013, er der indført nye anmelderegler for bygge- og anlægsaffald. Reglerne fremgår af et nyt kapitel i affaldsbekendtgørelsen. Kapitlet vedrører specielt affald, der kan indeholde PCB, men andet affald skal også anmeldes ved nedrivninger og renoveringer. De nye bestemmelser indeholder regler om screening af bygninger og anlæg, samt om kortlægning af PCB-holdigt materiale. Dertil kommer regler om anmeldelse til kommunen. Anmeldelse af affald ved nedrivninger og ombygninger For nogle år siden skulle alt bygge- og anlægsaffald anmeldes til kommunen. Dette krav om anmeldelse af affaldet bortfaldt i nogle år, men er nu genindført for affald fra nedrivninger og renoveringer. Reglerne er trådt i kraft ved årsskiftet De nye regler betyder, at alle, der udfører byggearbejder, der involverer nedrivning eller renovering, og hvor arbejdet vedrører mere end 10 m 2 af en bygning eller et anlæg, eller Vinduer med PCB-holdige termoruder fra renovering. hvor arbejdet frembringer mere end 1 ton affald, skal anmelde arbejdet og affaldet til kommunen. Reglerne gælder både for private som for professionelle bygherrer. Også hvis der udskiftes vinduer, der kan indeholde PCB, skal der ske anmeldelse til kommunen. Der er tre typer af anmeldelser af arbejdet og affaldet, bygherren skal foretage ved nedrivninger og renoveringer. Hvilken type anmeldelse, der skal anvendes, afhænger af, hvilke årstal bygningen eller anlægget er opført eller renoveret, og om der er overvejende sandsynlighed for, at der er PCB i byggematerialerne. Anmeldereglerne fremgår af skemaet. Bygninger opført eller renoveret Der blev i årene 1950 til 1977 anvendt PCB i en lang række byggematerialer. Derfor skal der, når der udføres ombygning eller renovering af bygninger fra denne periode, foretages en screening for materialer, der kan indeholde PCB. Hvis der ved screeningen konstateres PCB-holdige materialer, skal bygningen nærmere kortlægges, og der skal foretages kemiske analyser af de materialer, der mistænkes for at indeholde PCB. Resultatet af kortlægningen skal anmeldes til kommunen. Hvis der ved screeningen ikke konstateres PCB-holdige materialer, skal en række oplysninger om bl.a. bygningen, bygherre og de affaldstyper, der forventes at opstå ved nedrivningen eller renoveringen, alligevel anmeldes til kommunen. Ny affaldsbekendtgørelse Der er kommet ny affaldsbekendtgørelse med ikrafttrædelsesdato den 1. januar Bekendtgørelsens væsentligste ændringer er bestemmelser om virksomheders adgang til genbrugspladser på tværs af kommunegrænser. Dette er beskrevet på side 5. Der er også kommet nye bestemmelser om anmeldelse af bygge- og anlægsaffald fra nedrivninger og renoveringer beskrevet på denne side. Endelig er dele af affaldsbekendtgørelsen flyttet til nye bekendtgørelser. Afsnittene om indberetning af affaldsdata og om register over behandlingsanlæg m.v. er således nu at finde i nye bekendtgørelser. 6

7 Også bygninger, der er blevet renoveret i denne periode, skal screenes, selvom bygningen kan være blevet opført før perioden, da der kan være blevet anvendt PCB-holdige materialer ved renoveringen. Bygninger og anlæg opført eller renoveret uden for perioden Bygninger og anlæg, der er opført eller renoveret uden for perioden , skal ikke screenes, men alligevel skal der anmeldes en række oplysninger om arbejdet, bygningen eller anlægget, herunder oplysninger om affaldstyper og -mængder, der forventes at opstå ved arbejdet. Altid anmeldelse af bygge- og anlægsaffald, der er farligt affald Farligt affald, der opstår ved blandt andet nedrivning, renovering eller nybyggeri, skal altid anmeldes til kommunen. Anmeldepligten gælder kun for erhverv, når affaldet vedrører nybyggeri. Private skal kun anmelde det farlige affald, når affaldet opstår som følge af nedrivning eller renovering. Ved anmeldelse af farligt affald er der ingen nedre grænse for det areal, byggeriet vedrører, og der er heller ikke en nedre grænse på 1 ton affald. Ikke længere anmeldelse af byggeog anlægsaffald efter restproduktbekendtgørelsen Siden den 1. januar i år, har der ikke længere skullet indgives anmeldelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, som anvendes som erstatning for primære råstoffer. Denne bestemmelse var fastsat i restproduktbekendtgørelsen, men er nu ophævet ( 14) (Bekendtgørelse nr af 21/12/2010 med senere ændringer). Nedrivninger og renoveringer Nybyggeri Bygninger og anlæg opført eller renoveret i perioden Bygninger og anlæg opført eller renoveret uden for perioden Ikke-farligt bygge- og anlægsaffald Farligt bygge- og anlægsaffald Skal screenes Skal ikke screenes Skal ikke screenes eller anmeldes Skal altid anmeldes til kommunen både ved renovering, nedrivning og Visse data skal anmeldes nybygning. Screening negativ Visse data skal anmeldes Screening positiv Skal kortlægges, og resultaterne af kortlægningen skal anmeldes Ingen nedre arealgrænse eller mængdegrænse. Anmeldepligtige: Private og professionelle bygherrer Lovgrundlag: Anmeldepligtig: Professionelle bygherrer og øvrigt erhverv Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsens Kapitel 13 Affaldsbekendtgørelsens 70 Skematisk fremstilling af fremgangsmåden ved anmeldelse af nedrivning, renovering og nybygning efter affaldsbekendtgørelsens regler. Anmeldelser og tilladelser efter byggelovgivningen skal desuden indgives eller opnås. For de detaljerede regler, se affaldsbekendtgørelsen. Trin-for-Trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger Miljøstyrelsen har netop udgivet et forslag til opdatering af Trin-for-Trin vejledning til renovering og nedrivning af bygninger opført i perioden med PCB (Miljøprojekt nr. 1463, 2013). Forslaget til opdatering af vejledningen indgår som initiativ 13 i Regeringens Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger - indeklima, arbejdsmiljø og affald af 18. maj Forslaget kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside: tioner/2013/01/ pdf 7

8 Fjernvarme breder sig i Nordsjælland Vestforbrænding udvider sit fjernvarmenet nordpå og leverer nu affaldsbaseret, miljørigtig varme i Gladsaxe, Bagsværd, Herlev, Skovlunde, Ballerup og Værløse og er på vej ind i Lyngby-Taarbæk. - Med vores udvidelse opnår vi et samspil mellem affaldsvarme, anden vedvarende energi og industriel overskudsvarme, siger teknik- og energichef Per Wulff fra Vestforbrænding. Vi fik i september 2012 opgaven om at tilrette hele energiforsyningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, som ikke bare handler om fjernvarme, men også andre former for vedvarende energi som solceller, varmepumper og geotermi. Derudover indgik Vestforbrænding sidst i 2012 en aftale med Hillerød Forsyning, om at der tilføres ca MWh industriel overskudsvarme i systemet fra en lokal virksomhed i Hillerød. Denne energi svarer til omkring 500 husstandes forbrug, som før gik til spilde. CO 2 -fordelen Vestforbrændings udvidelse af fjernvarmenettet mod nord begyndte i 2007, og er et målrettet arbejde hen imod klimarigtige og billigere løsninger i et samlet system, der ikke kun vedrører affaldsbaseret fjernvarme. - Her indgår også biomassebaseret kraft og varme, geotermi eller anden vedvarende energiproduktion som erstatning for den naturgasbaserede varme i dag, siger Per Wulff. Det er med til at gøre Danmark grønnere og ikke mindst uafhængigt af fossile brændsler, der er kilde til kedelig CO 2 -udledning. Fakta om Vestforbrænding Vestforbrænding betjener som fælleskommunalt affalds- og energiselskab i alt ca indbyggere og virksomheder. Der går mere end tons affald gennem Vestforbrændings forbrændingsanlæg hvert år, som i 2012 blev til MWh fjernvarme og MWh el. Ud over forbrænding og energiproduktion administrerer Vestforbrænding cirka 30 indsamlings-, sorterings- og genbrugsordninger for de 19 ejerkommuner. Ny godkendelsesbekendtgørelse Den 7. januar 2013 trådte en ny godkendelsesbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af IE-direktivet (Industrial emission directive). Dette direktiv afløser IPPC-direktivet. I forhold til den gamle godkendelsesbekendtgørelse, er der sket betydelige ændringer. For virksomheder, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, bliver BAT- konklusionerne (Kommissionens afgørelser om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi) bindende, og de udløser en revurdering, der skal være færdig inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusioner. Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2 indeholder lister over de virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligt, som det var tilfældet i den gamle bekendtgørelse. Der er imidlertid sket nogle ændringer med hensyn til, hvilke virksomheder, der står på de to bilag. Bilag 1 indeholder kun virksomheder omfattet af IE-direktivet, mens øvrige virksomheder findes i bilag 2. Omkring 100 tidligere bilag 2 virksomheder er flyttet til bilag 1, da de er omfattet af IE-direktivet. Overflytningen af bilag 1 virksomheder til bilag 2 er sket enten i nye listepunkter eller indarbejdet i eksisterende punkter. Miljøstyrelsen har udarbejdet en liste, der sammenligner de nye og de tidligere bilag. Listen findes på: NR/rdonlyres/ECDCD0C7-FBB A A99FAD242/0/Skemamedtidligereog nyelistepunkter.pdf. Myndighedsfordelingen ligger tæt på den gamle bekendtgørelses. Dog varetager staten miljømyndigheden for anlæg, der miljømæssigt er komplicerede. Branchebilagene er flyttet ud af den nye bekendtgørelse, og vil blive indeholdt i en kommende, særskilt bekendtgørelse. Indtil denne udkommer, er den gamle godkendelsesbekendtgørelses regler på dette område gældende (bilag 5 om standardvilkår mv.). 8

9 ISS Kloak- og Industriservice A/S sparer på transportudgiften Servicevirksomheden sætter ind på mange fronter for at spare på brændstoffet og nedsætte CO 2 -udledningen fra transporten. Af Birgitte Larsen, projektleder Carbon 20 ISS Kloak- & Industriservice A/S deltager i EU projektet Carbon 20, som handler om at reducere udledning af CO 2. Mere end 100 virksomheder på landsplan deltager i projektet. ISS kloakservice er repræsenteret i projektet ved lokaliteter i både Albertslund, Næstved og Kolding og arbejder via projektet på at få gennemført effektiviseringer og måder at mindske forbruget af diesel, vand, varme og el. Energieffektiv transport ISS Kloak- & Industriservice A/S beskæftiger mere end 150 medarbejdere med vedligehold og renovation af det danske kloaknet. Virksomheden råder over 120 lastbiler, og dieselforbruget svarer i øjeblikket til 5 liter diesel per medarbejder per time. Det er derfor oplagt for virksomheden at stile mod en mere energieffektiv transport. Adm. Direktør Jan Kreiberg Larsen for ISS Kloak- og Industriservice A/S i Albertlund udtaler: Hvis vi blot kan minimere forbruget med 10 %, vil der være mange penge og meget CO 2 at spare. ISS Kloak & Industriservice A/S er godt i gang med at indkredse indsatsmulighederne og har allerede sat ind på flere fronter. Eksempelvis er Hvis vi blot kan minimere forbruget med 10%, vil der være mange penge og meget CO 2 at spare. der i 2012 indkøbt 8 nye lastbiler af højeste euroklasse, og fremover skal den eksisterende vognpark gradvist udfases og erstattes med mindre forurenende køretøjer. Derudover har ISS indledt samarbejde med leverandørerne af køretøjerne. Jan Kreiberg Larsen fortæller: Vi samarbejder om at energiforbedre. Eksempelvis opnår vi besparelser blot ved at få indstillet aircondition til automatisk at slå fra, når kraftudtaget på lastbilen slås til. Samtidig gennemgår alle ansatte lastbilchauffører et 2-dages kursus i energirigtig kørsel hvert femte år. Opfølgning på kurserne er vigtig for at bibeholde besparelserne, og vi arbejder fortsat på at finde optimale måder til at motivere til den fortsatte energivenlige adfærd" siger Jan Kreiberg Larsen. Virksomheden er ved at indføre et flådestyringssystem, som gør det muligt at følge køretøjernes færden og minimere antal kørte kilometre bl.a. ved at sende den lastbil, der er tættest på, til en given opgave. Innovationsprojekt om tømning af vejbrønde ISS Kloak- og Industriservice A/S arbejder desuden med et projekt, der handler om at reducere antallet af tømninger af vejbrøndene i de danske kommuner. I dag bliver brøndene tømt i et fast interval, uanset om det er nødvendigt eller ej. Der er derfor meget transport at spare ved at undgå at tømme de brønde, hvor det endnu ikke er nødvendigt. ISS Kloakservice arbejder på forretningsmodellen for projektet. 9

10 Danmarks største forsyningsselskab en realitet Albertslund Forsyning er blevet til HOFOR, hvis ambitioner rækker langt videre end at være størst. HOFOR vil være med til at skabe bæredygtige byer. Af Astrid Skotte, chefkonsulent presse, HOFOR De syv kommunalt ejede vandselskaber i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre, Vallensbæk samt København hedder nu HOFOR, som står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab. HOFOR bliver Danmarks største forsyningsselskab inden for vand og spildevand. Hovedstadsområdet står over for store udfordringer. Klimaforandringer og voksende byområder skaber miljøproblemer, som borgerne har en berettiget forventning om, at deres forsyningsselskab finder nye holdbare løsninger på. Med fusionen er vi bedre rustet til at møde fremtiden, fortæller Frank Brodersen, direktør for Ejerrelationer i HOFOR. Bæredygtige byer En lang række af de udfordringer, som vi står overfor, går på tværs af kommunegrænser. Det gælder ikke mindst adgangen til rent drikkevand og de voldsomme skybrud. Derfor er det helt naturligt, at vi inden for forsyningssektoren ruster os bedst muligt. Det giver de bedste løsninger, og det giver naturligvis også både økonomiske og organisatoriske fordele, forklarer Frank Brodersen. Baggrunden for sammenlægningen af forsyningsselskaberne er, udover økonomiske og strukturelle fordele, et fælles ønske om at være med til at skabe bæredygtige byer til gavn for kunderne. Ved bæredygtig by forstås bl.a. byer, hvor grundvandet beskyttes og bevares, hvor der foregår en koordineret klimatilpasning, og hvor energiforsyningen gradvist bliver CO 2 -neutral. Hovedstadsområdet står over for store udfordringer. Klimaforandringer og voksende byområder skaber miljøproblemer, som borgerne har en berettiget forventning om, at deres forsyningsselskab finder nye holdbare løsninger på. Selvstændigt takstområde Hver kommune er fortsat et selvstændigt takstområde. Det betyder, at fx Albertslund fortsat kan tage de initiativer, som er vigtige for Albertslund, og at Albertslund selv finansierer dem over egen vandtakst. Men der er blandt fusions-parterne enighed om, at et større samarbejde om skybrudssikring er nødvendigt fremover, og at kommunerne sammen må planlægge indsatsen, hvis der skal være styr på vandet. Fx havner en hel del af den regn, som falder i Albertslund, i nabokommunerne, så en indsats i Albertslund er også vigtig. Nyt navn samme service Nu og her betyder det ingenting for kunderne, at vi skifter navn. Sammenlægningen påvirker ikke priserne, vandet kommer fra samme vandværker, og der er god service som hidtil. Men forsyningssikkerheden bliver generelt øget, fordi vi har flere vandværker og dermed bedre backup ved nedbrud af for eksempel et vandværk, og på sigt bliver det også en økonomisk fordel for borgerne, understreger Frank Brodersen. 10

11 Skal dit autoværksted have Grønt diplom? Vil din virksomhed forbedre miljøet og spare på energien så grib udfordringen og meld dig som pilotvirksomhed. Af Birgitte Larsen, projektleder Albertslund Kommune har sammen med Energitjenesten taget initiativ til udviklingen af en ny landsdækkende diplomordning for autobranchen. Virksomheder, der melder sig til at deltage i det indledende pilotprojekt, har chancen for at blive en af de første i landet, der får det landsdækkende Grøn Auto diplom. Tilbuddet er henvendt til virksomheder med autoværksted, autolakering, autoforhandler og autogenbrug. Diplomet Grøn Auto er en anerkendelse af de virksomheder, der går foran, og giver en troværdig information til kunderne om virksomhedens miljø- og energiforbedringer. Diplomordningen er med til at vise, at miljø- og klimaindsatsen på virksomheden er seriøs, og at der gennemføres forbedringer hvert år. Vil din virksomhed være frontløber? Meld din virksomhed til det indledende projekt, hvor konceptet afprøves og deltag på favorable vilkår. Der skal påregnes et mindre administrationsgebyr (omkring kr. 2000,-) for den årlige vedligeholdelse af diplomet. Virksomheden skal udpege en kontaktperson samt stille forbrugsdata og lokaliteter til rådighed for en nærmere gennemgang og analyse. I forlængelse af gennemgangen modtager virksomheden en rapport over forbedringsmuligheder, og aktuelle handlingsplaner drøftes ved et opfølgende møde på virksomheden. Pilotprojektet går i luften medio marts 2013 og forventes efterfølgende udbredt som et tilbud til autoværksteder i hele landet. Har du og din virksomhed lyst til at deltage i projektet, skal du tilmelde dig på til: Vil du høre mere om projektet, så kontakt projektleder Birgitte Larsen på tlf Krav i Grøn Auto For at blive Grøn Auto skal autoværkstedet: Kunne dokumentere, at der ikke er noget udestående med kommunens miljøtilsyn samt arbejdstilsynet. udpege en miljøansvarlig på virksomheden i løbet af det første år have foretaget en energigennemgang Vise en opdateret arbejdspladsvurdering Overholde krav til kemikalieopbevaring Vise de seneste års forbrug af el, vand og varme Desuden skal virksomheden: hvert år udpege mindst tre mål for miljøforbedringer, have et årligt besøg af Energitjenesten, som følger op på anbefalingerne i miljø- og energirapporten og giver sparring på valg af nye mål. Gode stænger og lækre præmier Nu er det snart tid til at melde sig til årets Vi Cykler Til Arbejde. Af Katrine Dahl Clement, planlægger Sidste år deltog 44 hold fra virksomheder i Alberts lund. Til sammen cyklede de knap cykeldage det svarer til 11 ½ cykeldag pr. deltager. Alle kan deltage her er reglerne: Saml et hold på mindst 4 og højst 16 kolleger på din arbejdsplads Tag cyklen til og fra arbejdet så mange dage som muligt Antallet af cykeldage tæller. Ikke distancen. Det er også tilladt at cykle til toget eller bussen Det koster 50 kr. pr. person at deltage Dyst mod hinanden på arbejdspladsen og med hold fra hele landet Konkurrencen varer hele maj måned. Tilmeldingsfristen er den 19. april. De lækre præmier er blandt andet cykler, sommerhusophold og lækkert cykelgrej. Læs mere på 11

12 Grøn Initiativpris er det din virksomhed, som skal have den? Har I lavet nogle nye spændende miljø- eller energitiltag på jeres virksomhed, kan I indstille jer selv til Grøn Initiativpris Af Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d. Hvis I har gjort noget særligt for at nedsætte energiforbruget eller foretaget klima- og miljøarbejde til gavn for både virksomheden og miljøet, som kan inspirere andre (fx kunder, konkurrenter, leverandører eller samarbejdspartnere), vil vi rigtig gerne høre om det. Deadline for indstilling Skriv en kort beskrivelse af, hvad din virksomhed har gjort på miljø-, klima- eller energiområdet og hvor store besparelser, I har opnået. Send det til senest den 16. april Skriv Indstilling til Grøn Initiativpris 2013 i emnefeltet. Du kan ringe til Anne Adamsen på tlf , hvis du har brug for mere information. Mangler I en ny medarbejder, eller har I brug for anden hjælp? Har din virksomhed brug for: Hjælp ved rekruttering af nye medarbejdere til din virksomhed Viden om specifikke områder fx fleksjobordninger eller løntilskud At få besøg af en virksomhedskonsulent som vil give jer et samlet overblik over, hvad og hvordan et samarbejde med det lokale Jobcenter kan indeholde Kontakt Jobcentrets Virksomhedsteam ved Ring til teamleder Ulla Lorentzen på telefon Send mail til (attention Virksomhedsteamet) Albertslund Miljøavis udgives af Albertslund Kommune, Miljø- og Teknik forvaltningen. Ansvarshavende redaktør: Anne Adamsen, civilingeniør, ph.d., Avisen tilrettelægges i samarbejde med Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 600 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.

avisen NR. 1 MARTS 2013

avisen NR. 1 MARTS 2013 TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2013 DBC har allerede sparet 25 % på CO 2 -udledningen side 3 Tid til at cykle på arbejde side 9 Ballerup er blevet Grøn Transportkommune Ballerup

Læs mere

avisen NR. 1 MARTS 2013

avisen NR. 1 MARTS 2013 TIL VIRKSOMHEDER I HERLEV KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2013 Foto: Colourbox Vi Cykler Til Arbejde 2013 side 9 Lavere priser for brug af genbrugsstationerne side 3 Kampagne målrettet sundhedssektoren Virksomheder

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING

TILSYNSPLAN. Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING TILSYNSPLAN Miljøtilsyn på virksomheder og landbrug Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013-2016 UDKAST I HØRING Indhold 1. Indledning... 2 2. Geografisk område... 2 3. Virksomheder og landbrug som Ishøj Kommune

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV

TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV ADGANG TIL GENBRUGSSTATIONEN ERHVERV VÆLG MELLEM ÅRSKORT ÉNGANGSBILLET Betaling for virksomheders adgang til genbrugsstationer Fra den 1. januar. 2012 gælder der nye regler for virksomheders brug af genbrugsstationer.

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald

Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Om relevant regulering ved håndtering af bygge- og anlægsaffald Fælles netværksmøde Dakofas netværk for affalds jura og bygge- og anlægsaffald 7. Marts 2013 Kontorchef Dorte Balle Hermansen, Jord & Affald,

Læs mere

ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald

ANMELDESKEMA 1. Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Bygge- og anlægsaffald og screening for PCB-holdigt affald Byggeaffald skal anmeldes til Frederikssund Kommune senest 2 uger før byggearbejdet starter, hvis affaldet stammer fra en bygning over 10 m2,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

avisen NR. 1 MARTS 2013

avisen NR. 1 MARTS 2013 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2013 Blå Fisk beskytter vandmiljøet side 14 Miljøafdelingen hvem er vi side 8 Det skal være attraktivt at drive virksomhed i Brøndby Brøndby Kommune

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Netværket for bygge- og anlægsaffald

Netværket for bygge- og anlægsaffald Netværket for bygge- og anlægsaffald Arbejdsprogram 2015-2017 Idégrundlag og formål Bygge- og anlægsaffald (B&A- affald) betragtes som en ressource. Ressourcerne skal i hele værdikæden håndteres således,

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014

Læs mere

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling

STRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013

MILJØTILSYNSPLAN 2013 MILJØTILSYNSPLAN 2013 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Mette Fjellerad D 4646 4945 E mefj@lejre.dk Dato: 31. juli 2013 J.nr.: 13/9845 Hvad er en miljøtilsynsplan

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Genbrugspladsordningen i Solrød og Greve har vist sig at adskille sig fra nogle af de andre kommuners ordninger ved at:

Genbrugspladsordningen i Solrød og Greve har vist sig at adskille sig fra nogle af de andre kommuners ordninger ved at: Dette notat er udarbejdet i et samarbejde mellem administrationerne i Solrød Kommune, Greve Kommune og Greve Solrød Forsyning. 1. Principper for genbrugspladsgebyr for erhverv i 2014 Reglerne for virksomheders

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Ringkøbing-Skjern Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Gældende fra d. 20-06-2012 1 Formål m.v. 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Registrering af udenlandske virksomheder 2 5 Gebyrer 2 6 Klage m.v.

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013 for Glostrup Kommune

Miljøtilsynsplan 2013 for Glostrup Kommune Miljøtilsynsplan 2013 for Glostrup Kommune 1. Indledning I maj 2013 trådte en ny miljøtilsynsbekendtgørelse 1 i kraft. Den stiller krav om, at miljøtilsynsmyndighederne skal udarbejde en miljøtilsynsplan,

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990)

RGS 90 A/S (Råstof og Genanvendelsesselskabet af 1990) DAKOFA konference Grøn vækst i affaldssektoren hvad skal der til? 11. december 2012 Udfordringer ved nyttiggørelse og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. RGS 90 A/S arbejder stedse for at fremme nyttiggørelse

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015

Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Den 16. august 2014 Init. MOG Sagsnr. 14-01083 Budget og gebyrer på renovationsområdet i Ballerup Kommune 2015 Baggrund og formål Budget og gebyrer for 2015 i Ballerup Kommune er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Bekendtgørelse om affald

Bekendtgørelse om affald Fornyet høring over tilmeldeordning for virksomhedernes adgang til genbrugspladser samt nye gebyrbestemmelser Bekendtgørelse om affald. Etablering af og krav til visse ordninger for virksomheder 39. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB

PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i danske bygninger praktiske udfordringer for byggebranchen SBI, PCB netværk, 15. juni 2016 v. Anke Oberender, centerleder, VHGB PCB forekomster i over 75% af danske bygninger Samlet antal

Læs mere

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune..

Udfyld nedenstående Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald, og indsend det til Aabenraa Kommune.. Anmeldelse af byggeaffald Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes, hvis byggearbejdet vil medføre mere end 1 tons affald, eller hvis renoveringen eller nedrivningen berører en bygning eller et anlæg på et

Læs mere

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune

Albertslund Kommune. Rens Holding A/S LYN. Renseservice SCA. HOFOR Spildevand Holding A/S. HOFOR Vand Holding A/S. Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune 3,19% * (ca. 3,36%) HOFOR Vand HOFOR Spildevand eller Indirekte ejerskab 8 vandselskaber, Vand Albertslund A/S 6 spildevandsselskaber, Spildevand Albertslund A/S

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat Dato: 6. oktober 2012 Vedrørende: Virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012 Notat udarbejdet af: Forvaltningerne i Solrød og Greve Kommune samt Greve Solrød Forsyning Ny ordning

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013

Ishøj Kommune. Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Ishøj Kommune Tilsynsberetning Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2013 Plan-, Bygge- og Miljøcenter Februar 2014 Indledning Plan-, Bygge- og Miljøcenter i Ishøj Kommune varetager Ishøj og Vallensbæk Kommuners

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Til KL og Kommunerne. Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald Til KL og Kommunerne Jord & Affald J.nr. MST-7543-00007 Ref. Lejni Den 5. juli 2011 Orientering om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald 1. Indledning Den 25. maj 2011 kom Regeringen med en

Læs mere

MILJØTILSYNSPLAN 2013-2016

MILJØTILSYNSPLAN 2013-2016 MILJØTILSYNSPLAN 2013-2016 Indhold 1. Indledning... 3 2. Nye regler for miljøtilsyn... 5 3. Mål og indsatsområder... 7 3.1 Generelle mål... 7 3.2 Mål for tilsynsindsatsen 2013-2016... 8 3.3 Særlige indsatsområder...

Læs mere

Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune

Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune Hvad kan vi hjælpe dig med? Velkommen til Hedensted Kommunes Krydsservice en guide til endnu bedre erhvervsservice fra Hedensted Kommune SIDE 2 Med Hedensted Kommunes Krydsservice får du muligheder i lange

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 2 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

GATE 21. Årsberetning

GATE 21. Årsberetning 214 GATE 21 Årsberetning I de kommende fire år vil Gate 21 sammen med sin stærke partnerkreds bidrage målrettet til at gøre Greater Copenhagen til verdens førende region for grøn omstilling og vækst. FORMANDENS

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse mst@mst.dk Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse om affald KL har modtaget udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. 1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal

Læs mere

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014

Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Det lokale erhvervsklima - hvilken rolle spiller teknik og miljø? v/vicedirektør Maj Green, Gladsaxe Kommune KL, Politisk Forum 2014 Hvad kan jeg fortælle om? Arbejdsgruppen om kommunale rammer for vækst

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Notat Fra: Lars Høier 05. februar 2010 Dokumentnr.: 51042 Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet Der er i januar 2010 kommet to nye bekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Indstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 3. februar 2014 Høring - Regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald Offentlig høring af regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Læs mere

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne

MINDRE KALK I VANDET. Blødere vand til forbrugerne MINDRE KALK I VANDET Blødere vand til forbrugerne 2 Mindre kalk i vandet betyder lavere energiforbrug til husholdningsapparater og varmeanlæg. Det giver fx en årlig besparelse på 18,3 mio. kwh for hele

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere