Optegnelser. om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optegnelser. om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade."

Transkript

1 Optegnelser om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade. Arkivets kommentarer: Som det fremgår af artiklens overskrift, drejer det sig om optegnelser, som Ejvind Sørensen havde gjort sig gennem årene. Desværre er der ikke påført oplysninger om, hvor han har optegnelserne fra. Forhåbentlig kan de mange optegnelser give læseren en oplevelse eller måske oven i købet bevirke, at han/hun giver sig til at undersøge forholdene yderligere. I givet fald hører vi på arkivet meget gerne om de opnåede resultater. 1. I Løvel sogn har der været en langdysse (er nu forsvundet). 2. I 1850 nævnes Løvel hede, der strakte sig fra Viborg til Løvel. 3. En afstikker af hærvejen løber gennem Løvel hede. 4.

2 En proband (en andel, der tilkom en kannik, præst ved domkapitlet, domkirken) oprettes i Løvel Heksebål i Løvel ligger i et kraftigt formet højland, hvor sorte lyngbakker med tilgroede hulveje hist og her genkalder mindet om det landskabelige præg fra hine dage, da Kongevejen (hovedvej l3) gik gennem sognet for 100 år siden. 7. For ca. 300 år siden var store dele af sognet dækket af skov, der strakte sig fra Skalsådalen til Hobroegnen. Sødal skov med sine ege og hassel bredte sig dengang over sognet til Kistrup og Vorde i vest. 8. I 1665 solgtes en lille smule skov fra Løvel proband. 9. I begyndelsen af 1800 udgjorde store strøg af markerne gammel skovjord, deraf navne som: Nørgårds skovjord, Dalsgårds skovjord, Løvel skovklep og Skovlund bjerge. 10. Bakken fra Mogensport i Viborg og nord på hedder Løvel bakke. 11.

3 Nørlyng herred (efter Valdemars jordbog) Lyungæhæreth Nørræ hørte i middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald len og fra 1660 til Hald amt. 12. Anneks til Rødding, omgives af dette og Pederstrup sogn, Rinds herred (Skals å), Vorde sogn og Viborg gråbrødre landdistrikt. Kirken ligger ca. 10 km. NNØ. for Viborg. De især i den sydlige og vestlige del noget højtliggende og bakkede jorder (med mange langstrakte dale ned mod de store engstrækninger langs Skals å) er sandet, enkelte steder lerblandet. Gennem sognet går landevejene fra Viborg til såvel Ålborg som Løgstør. 13. Befolkning: 1801: 204, 1850: : : : Hartkorn 111 td. (36 gårde med 95 tdr. og 72 huse med 16 tdr. hartkorn, samt 16 jordløse huse). I 1921 var der 134 gårde og huse. Ejendomsskyld: 1920 kr.: , deraf jordværdi kr. 900, 000. Areal: 2968 ha, hvoraf (1919) besat med rug 238 ha. byg 47, havre 416, bl. sæd 45, kartofler 89, foderroer l84, brak l40, grøntfoder og græsning 1292 ha., haver og lign. 34, tørvemoser 19, skov 55, heder og lyngbakker 322 og vandareal 8 ha. Kreaturhold: heste, 1434 stk. hornkvæg (deraf 630 køer), 9 geder, 589 får og 102l svin. 14. Byer: Løvel (1440 Løffuel) med kirke, skole, valgsted for Viborg amtskreds 5 (opstillingskreds til folketing). Forsamlingshus opført i 1889, brugsforening, købmand, mølle og vandmølle. Åastrup (1664 Oestruup) med teglværk. Havris (1506 Haffris kier) Kistrup med skole, Løvelhede huse.

4 Sognekommune med hovedsogn Rødding. Har samme tingsted og hører under de samme kredse som Rødding sogn, samt 5. udskrivningskreds, 134 lægd. Kirken har tilhørt ejeren af Sødal hovedgård. Består af kor og skib fra romansk tid, samt sent tilbygget tårn og våbenhus. De oprindelige dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. Et romansk korvindue er bevaret. De oprindelige døre (norddøren tilmuret) sidder umiddelbar ved vestgavlen. Det er muligt skibet er forkortet og det ret lange kor forlænget. Begge tilbygninger er senmiddelalderlige af munkesten. Det lille slanke tårn har i vestmuren en høj åben spidsbue. Korgavlen er omsat i det 19.århundrede og den øverste del er opført af mursten. Korets sydmur er ombygget Kirkens indre har bjælkeloft. Korbuen mangler. Altertavle med malerier og prædikestol er i barokstil. Malmalterstagerne er skænket af biskop Lintrup Romansk granitfont. 15. I sognet nævnes 1664 Trudtz gård. Endnu findes Trudskov bæk og et krat kaldes Trudskov. 16. I Kistrup har været både en rund- og en langdysse, men begge er nu ødelagte. Syd for Løvel en bred og fladagtig fredet gravhøj, som hører til en lille samling af nu ødelagte høje. Andetsteds i sognet kendes 125 nu til dels ødelagte høje. 17. Stapelgaard - tilhørte Erik Glippings kammersvend Rane Jonsen. Nedbrudt efter kongens død og opført, hvor nu Søda1 hovedgård ligger. 18.

5 Enkeltheder om kvinden, der blev brændt som heks Hun blev fældet på, at hun ved fattige løfter havde søgt at røre ved sine forfølgers hårde hjerter. Hun havde sagt til en af dem, at hun havde intet fæ uden en ko. Den ville hun give ham, om han ville lade hende være i fred. Disse rørende ord blev indskrevet i tingbogen som et vidnesbyrd om, at hun havde erklæret sig skyldig. Siden bekendte hun alt, hvad man forlangte af hende, og brevet slutter således: Desligeste bekendte hun, og at hendes hjerte var så hårdt beklemt, at hun nu ikke kunne sige mere, men ville de komme til hende i morgen, da ville hun sige noget ydermere. Hun havde da allerede sagt nok til, at man med god samvittighed kunne kaste hende på ilden. 19. Kirkens historie er temmelig gådefuld. Når man ad Løgstør-vej passerer det brede engdrag ved Skals-åen titter pludselig et slankt kirketårn frem gennem en snæver dal, der fra landsbyen Løvel fører i vestlig retning ned mod engene. Dalen hedder Kirkedalen i egnens jydske mål Kjerkedåel. Denne jyske betegnelse har givet anledning til en pudsig misforståelse, idet er meddelelse i Den Viborg Samler fra begyndelsen af 1800 kalder den Terkedal.I øvrigt har Løvel kirke en temmelig gådefuld historie. Den er vel fra romansk, nærmere fra meget sen romansk tid, men der er ændret så meget ved den, at det ikke er muligt rigtigt at finde ud af dens skæbne gennem tiderne. Der findes betydelige fundamentrester udenfor dens vestgavl, så man kan antage, at den engang har været ca. 5 alen længere, og øst for korgavlen findes der rester af en buet fundament, der kunne antyde, at her har været en korrunding, men der findes ikke een eneste krumhugget sten i kirken eller på kirkegården, hvor der ellers findes henlagt ikke så få huggede sten. Mod slutningen af den katolske tid, er det slanke tårn tilføjet, som ellers er af en type, der er fremmed her på egnen og nærmest hører hjemme i Østjylland. Det har en høj åben spidsbue, der fra vest

6 fører ind til dets indre, hvor nogle lange stiger fører op til klokken, der bærer følgende indskrift: Støbt året 1879 for ejeren af Løvel kirke C. L. baron Petersdorff til Sødal af Chr. Christensen i Aarhus. Gud til ære, kirken til Ziir. For P. L. baron Petersdorff gjorde de smithske støberier mig om år Tårnet er bygget i forbandt med vestgavlen og må således være yngre end denne, men den del af vestgavlen, som ses indvendig i tårnet, er opført af rå kampesten, medens gavlen til begge sider af tårnet er af hugget sten. Ti1 tårnets ydermure er der forneden anvendt kvadersten, medens der for resten er anvendt munketegl og som bagmur overalt rå kamp iblandet teglstensbrokker. Omtrent samtidig med tårnet er våbenhuset blevet bygget foran kirkens syddør. Det er bygget dels at kvadre, dels af munketegl og rå kamp. Det har en smuk blindingsprydet trappegavl, hvor den største at blindingerne går helt ned til jorden og danner en slags indfatning om den rundbuede dør. Går vi kirken rundt, finder vi, at den har skråkantsokkel det meste at vejen rundt, enkelte at stenene med en lille rille forneden. På det midterste stykke at østgavlen, der hvor korrundingen skulle have været, er soklen dog ret kantet, men da kvaderstensskallen her er omsat engang i 1800 tallet, kan der ikke sluttes noget bestemt at denne omstændighed. På samme måde er korets sydmur omsat i 1886, og der er indsat et nyt vindue, der dog er ret slankt og forsynet med en overligger, der vistnok er gammel og kun tilpasset en smule til det nye vindue. Ikke længe efter har skibets sydmur fået sin kvaderstensskal omsat, og der er ved den lejlighed indsat 2 nye store rundbuede vinduer. Omkring 1910 blev det nødvendigt også at omsætte skibets nordmur, men her gik også bagmuren med, og der blev også her indsat 2 store rundbuede vinduer, mens der i den mur der blev revet ned kun sad et par gamle trævinduer, som de brugtes i stuehuse på landet for ca. 100 år siden. Som en mærkværdighed kan nævnes, at norddøren, der er rejst på sit gamle sted, nærmest står klods op ad vestgavlen. Af de gamle mure står nu kun koret nordmur urørt. Her findes et

7 oprindeligt slankt romansk vindue. Går vi ind i kirken, ser vi, at dets indre er meget bredt, men ellers lyst og venligt. Altertavlen er fra l738, der menes malet at Jæger, og er nyrestaureret og ret smuk. Alterstagerne er skænket til kirken for godt 200 år siden og bærer følgende indskrift: Anno 1722 lod Biskop S. Lintrup i Wiborg disse lysestager gøre til Løvel kirke. Den ene at lysestagerne har dog bogstaverne I U i stedet U. Prædikestolen er fra 1642, den er også nyrestaureret og er prydet med billeder af evangelisterne. Døbefonden er sikkert jævngammel med kirken. Den er formet som et højt bæger, hvis lave fod er prydet med en tovsnoning, et smukt lille døbefad er antagelig fra l650. Gullev fortæller, at der på noget gammelt panel i kirken fandtes følgende indskrift: 1665 lod Villum Jensen i Kistrup og Laurits Tormassen i Hauris gøre disse stolle. Den ene række stolgavle kan vist godt være fra 1665, medens den anden række er yngre. For ikke mange år siden blev kirken forsynet med et orgel. Det falder straks i øjnene, at korbuen er ny. Den gamle er antagelig faldet ned for århundrede siden og først for få år siden blev der igen opsat en bue. Ved reparationsarbejde for nogle år siden fandtes der lidt under det nuværende gulv rester af en brolægning af små kampesten. Det kunne måske antyde, at kirken har haft en forgænger af træ. Endelig bør måske nævnes, at der indvendig i korets nordmur findes et par firkantede fordybninger, nærmest anvendt som skabe til opbevaring af kirkens hellige kar, relikvier e.l. Kirken har altså sine gåder, nogle af dem kan måske grundigere undersøgelser afsløre, medens andre for stedse vil være gemt i fortidens dunkelhed. 20. Rane Jonsen, død 1294, Erik Klippings kammermester(økonomiforvalter) en højadelig, godsrig mand, dømt fredløs 1287 for rnedskyld i kongemordet. Folkevisen giver ham forræderens rolle. Han blev fanget og lagt på stejle ved

8 Roskilde. Visen om hans endelig hører til de tidligst omtalte og udbredte. Han ejede bl.a. Stapelgaard (Sødal). 21. En middelalder stenbro blev til træbro. Himmerbro var en gammel passage over Skals å. Den rejsende, der i fordum tid drog fra Viborg ad den ældgamle kongevej mod Aalborg så sig al1erede tæt uden for Viborg omgivet af lyng på alle sider. Landskabet lå øde hen, og en knugende ensomhed omgav den vejfarende. Den slette vej lå i mange opkørte hjulspor, det ene ved siden af det andet i en brede af hen ved en kilometer, og færdslen var både langsom og besværlig. Inden længe snævrede vejen ind, og jo nærmere man kom til Løvel by des smallere blev vejen, og her lidt efter landsbyen var passeret, mødte trafikken en af sine første hindringer på sin rute. Her lå skalsådalen som en bred vejspærring, og dannede skel mellem 2 sysler, Ommer- og Himmersyssel ligesom det i et tingsvidne fra 1454 hed, at den store å, som nu løber fra Løvelbro og saa vester ind, har været ret herredsskel mellem Rinds og Nørlyng herreder. Aer, bække og alle vandløb i øvrigt var i ældre tider besværlige forhindringer for al trafik. Vore gamle veje, som de nu lader sig spore, ses derfor alle at søge til det sted, hvor det bedst belejligt kunne føre den rejsende over vandet. Adskillige af disse overfartssteder bestod udelukkende af primitive vadesteder, og kun de vigtigste og vanskeligste fremkommelige var forsynede med broer. Den gamle adelsvej mellem Viborg og Aalborg var en af hovedlandets betydeligste veje. Den forsatte den kendte hærvej mellem S1esvig og Viborg videre mod Nordjyllands vigtige by. I umindelige tider har der da også været bro over Skalsåen ved Løvel. Himmerbro kaldtes Løvelbro ofte i gammel tid.

9 Fra den tid, da der findes dokumenter, som omtaler Løvelbro i gamle dage, har den været en simpel træbro, ligesom andre broer var det. Den nævnes som omtalt i 1454 og i en lovhævd fra 1484 kaldes stedet for Himmerbrovej. Løvelbro tilhørte kongen, som skulle sørge for at holde den ved lige. For at skaffe midler hertil, var det skik, at de omkringboende bønder, som havde størst gavn at broen, skulle svare brokorn, en vis årlig afgift til kongen mod at have fri fart over broen. At foretage den nødvendige vedligeholdelse af broen og at opkræve brokornet var besværlig, og kongen forlenede som oftest sine broer til herremænd, lensmænd og lignende. Disse betalte en nærmere fastsat afgift til kongen og måtte til gengæld nyde brokornet, men skulle også tillige påtage sig at holde broen i stand. Løvelbro trængte ofte til reparation. Den forholdsvise stærke trafik over den primitive træbro tog hårdt på den. I 1626 fik Knud Gyldenstjerne kongens befaling til da der endnu mangler meget på Løvelbro, at gøre endnu et stykke bro, så den rejsende både sommer og vinter kunne passere stedet uden besvær. Det var i juni denne befaling blev udstedt, men der blev næppe gjort noget ved sagen, thi i april næste år blev ordren gentaget og der blev sagt, at broen var meget bygfældig og maa istandsættes. Kronens tjenere skulle føre sand, grus og sten til broen. Senere i samme århundrede efter svenskekrigens hærgen var Løvelbro atter utjenlig til sit formål. Den var ødelagt, opbrækket og ruineret. Næste gang broen nævnes i gamle papirer var i l72l. Da ønskede kongen ikke mere at have besværet med broen og solgte den samme år ved auktion til Niels Vinther på den nærliggende gård, Sødal, og broen fulgte i nogle år denne gård. I 1936 blev der bygget en ny Løvelbro ca. 50 m øst for den gamle, men i 1925 da man foretog en reparation af den gamle bro, fandt man dybt nede i åløbet en ældre kvadersten, der var forsynet med en indskrift på 4 linier. Kyndige folk har forsøgt at tyde den latinske tekst i hvilken, man tydelig kan læse navnet kong

10 Erik. Selv om der blandt de lærde har hersket nogen tvivl om, hvad der står på stenen, er det dog vitterligt, at den fundne sten har været anbragt som brobue i en kvaderstensbro over Skals å, og at kong Erik har ladet denne bro bygge. Andre stenfund på stedet har yderligere bevidst, at en solid stenbro var her i middelalderen. To bropiller ude i åen havde delt strømmen i 3 løb, og en rekonstruktion af broen, som man mener den har set ud, viser et ganske imponerende bygningsværk. Spørgsmålet er så blot, hvilken kong Erik der kan tænkes at være bygherren, og tanken henledes her på Erik Emune, konge i tiden , Erik Plovpenning , Erik Menved eller Erik Klipping Der er altså nok at vælge imellem og nogen sikker viden om under hvilken af disse konger, den tidligere stenbro er bygget, synes man endnu ikke at have, men et står dog fast, nemlig at man her i hine tider har udført et beundringsværdigt stykke ingeniørkunst og anlagt en solid kvaderstensbro, hvor man i senere århundrede har måttet lade sig nøje med en primitiv og simpel træbro, der ustandselig var i en forfalden og for trafikken farlig tilstand jomfruer kommer ovre fra Skals i Himmerland og går gennem Sødal skov. De svor falsk på tinget ved Tinghøje i Vammen. En dronning føres som lig fra Klejtrup, men kommer ikke længere end til Dronninghøj i Løvel sogn. Et sagn fortæller, at der om natten går en hovedløs so mellem Løvel og Sødal. 23. Løvel vandmølle. En glad børnerig familie på den ene side og stor klynge gæstmilde oldtidspotter på den anden, parate til at modtage den nærende indmad, og de passer godt sammen, og de blev da også engang for en del år siden præsenteret for

11 hinanden ved arkæologiens mellemkomst. Begge dele, familien og potter stammer fra Løvel vandmølle, den skyggefulde på grænsen mellem ådal og lyngbakker tæt ved Himmerlands sydvestligste spids. Nærved 2000 år skiller her levende og dødt og dog fandt jeg hos begge parter det samme fornøjede, venligt givende præg. Her skal fortælles lidt om, hvordan jeg stødte på dem, dels de levende menneskebørn, dels de potterne, som nu står ledige, men som engang mættede så mange munde. Som Hobro-fjorden i øst danner grænse mellem Himmerland og Randers amt, sådan trækker i vest Skals ådalen sit brede skel mellem det gamle Himmersyssel og Viborg amts kærnelande. Et grønt og yndigt skel er det. Mild og frodig er åløbets rummelige seng henstillet så overmåde bred, synes man, for åens smalle blå bånd. I Hjarbæk-fjordens inderste vig munder Skals å ud efter sit løb mellem åbne vidunderlige enge. Slet ikke så lille et vandløb. Udspringet finder man så langt ovre i øst som ved Fussingø på Randers-kanten. Her går åen først mod nord, hen efter Fårup og Onsild, derefter runder den Lindum og Bigum skovene og slår så ind i ret vest forbi Hersom og Vester Bjerregrav, hvor den krydses af Viborg - Aalborg landevejen. Fra det punkt vider ådalen sig prægtig ud, uden smålig pladshensyn, skubber den bakkedragene langt ud til begge sider og åbner sig herligt mod Hjarbæk-fjorden. Et billede på al sommerlig jydsk moderynde På dette allerbredeste sted ligger til hver side et stykke inde byerne Løvel og Skals. Løvel mod syd, en beskeden, lidt tavs plads ved Viborg-vejen. Skals i nord, gæv og levende, en frejdig stationsby i Himmerlands sydvestlige hjørne med højskole, elektricitetsværk, mejeri og en kro, hvor en gang en af Danmarks mest bredbringede trompetister var storslået vært. Selv om Skals således er et sted, hvis betydning ikke bør underkendes, er det alligevel ikke sikkert, man østpå i Jylland ville have kendt dets navn, om ikke netop Skalsåen, den livlige, var trådt til med sin service. Den har evnet at bære navnet Skals fra Hjarbæk

12 fjord mil efter mil østpå i stik modsat retning af sit eget kvikke løb, en respektabel præstation må man indrømme af en spinkel jydsk å. Vejen fra Skals til Løvel fører tværs over den brede ådal. Fra Skalssiden løb den mellem lave bakkedrag ned til den vældige grønne flade, den store herlighed, hvor kvæg og heste fra de omliggende landsbyer står spredt i tusindvis, viftende sig i sol mod fluer eller opfangende med bagen de slæbende bygers regnstød. I morgenstunden helt tidlig er her blinkende vådt, livsalig friskhed på alle kanter. Ved middag ligger den dirrende dis, brydende dagens lys og lyde. Underet er her, når aftenens hjemtur fører ned i den hvide tætte em, der kan slå sammen over hovedet. Hvor der er lavt rager hestenes hoveder og spidse ører op, uvirkelig og dog grelt som den grumme pryd i gamle tider på nidstangen foran den udsagtes port. Men i højt solskin, en blank blæsende sommerdag, ser man vidt omkring. Længst ude i vest skimtes da fjordspejlet, men i syd en mørk bræmme giver øjet stop og hvile. Denne bræm er Løvelkystens stejle rod af lyngbakker, der falder brat mod ådalens græsgang. Her ligger Løvel gamle vandmøllegård og her boede og bor sandelig endnu en venlig og talstærk familie, hjemstedet for ubekymrethed og glæde. En ikke alt for velholdt gård, en ikke alt for velholdt have, rigelig med ubudne dyr af mange slags, søde lyse unger i alle aldre med frimodigheds gave taget i arv og bravt slidende efter tur de ældres aflagte klude. Det kender man lidt til fra sin egen tid. Bag gården kan man finde rækken af bortforpagtede fiskedamme med terrasseanlæg og sindrigt slusesystem, og bag dem igen, rejser da lyngbakkerne sig med højtliggende agre, ind imellem besværlig at nå for høstvognen ad de smalle sandede spor. Heroppe mødte jeg første gang gårdens ejer, i stort smil svingende pisken over sine dampende heste. Godt blev jeg modtaget som arkæologerne bliver det så ofte ude i landet, og glad og fornøjet har jeg siden jævnligt truffet ham og hans hele kuld. Hvad jeg ville? Jo grave lidt i en jordhøj, en uanselig knold i den dyrkede mark højt oppe på en af bakkerne. Herfor var intet i vejen, og her fandt

13 jeg under betydelig opmærksomhed fra gårdens små og store ved et omfangsrigt stenbygget gravkammer en herrens velsignelse af skåle, kopper, terriner og fade, som da de senere blev sat sammen tog sig ud som et sindsbillede på selve den gæstfrie åbne gårdfamilie, når den tilsammen i fredelighed fortærede guds gaver af mælk, grød og ost. Billedet her gengiver i virkeligheden en stræbsom husmoders køkkeninventar for omtrent l800 år siden, og forholdene ved dette fund var ejendommelig nok til, at de kan omtales lidt nærmere. I århundrederne nærmest efter Kristi fødsel var det skik hos vendelboerne at begrave de døde i svære, dybe stenkister, sammenstillet af rå kampesten med fladsiderne vendt indad på samme måde som det kendes fra stenalderens dyssekamre og jættestuer. Disse gravkister anbragtes i et dybt gravet firkantet hul, og byggemåden var den, at man nederst satte et antal stenblokke på højkant tæt ved hinanden og i firkant, hvorved altså med det samme gravrummets nedre del var dannet. Når man nu skulle bygge kamrets næste skifte, gjorde man det ved hele vejen rundt at anbringe de store byggesten, ikke opretstående, men liggende med næserne ragende indefter i gravrummet, så langt det nu gik an. Når dette var gjort, skulle det nok vise sig, at gravrummet foroven var indsnævret tilstrækkelig til, at tre eller fire tværlagte dæksten rækkende fra næse til næse kunne spænde over graven som loft. Med andre ord en primitiv, så at sige kyklopisk måde at anvende den falske pyramides byggeprincip. Kammeret blev jo nok til tider noget ustabilt og for at bøde herpå, lagde man da ikke sjælden tykke runde sten som modvægt oven på de liggende byggestens udvendige ender. Til slut tætnedes alle mellemrum og sprækker med stift tungt ler og der i indpressedes marksten. En flad stenflise for østenden fungerede som dør, og så var gravbygningen færdig. Undertiden blev den bygget for mere end een person, for et ægtepar f.eks., og når hver af ægtefællerne efter tidens

14 skik, skulle have rigelig opdækning af mad og drikke anbragt hos sig i graven, forstår man, at der var brug for et ret stort gravhus. Det kunne da også hænde, at gravkammeret, når det var færdigt, viste sig med sine dæksten at rage et stykke op over jordoverfladen. Det blev i så fald nødvendigt at overdække graven med en lav jordhøj. Fra Vendsyssel spredtes denne gravtype sydpå, efter hånden ud over hele Himmerland, og det var sådan en høj, der lå på bakken oven for Løvel vandmølle. Først blev de højere jordmasser kørt bort, med god hjælp fra gårdmanden og hans kraftige heste. Da det var gjort, dukkede gravkammeret frem, hemmelighedsfuld og lukket, fuldstændig urørt siden oldtiden. Uden for dets indgang i øst, lå 2 skårbunker, een tæt foran den lukkede dørsten og en anden lidt til højre derfor. Det var der straks noget mærkeligt ved. Hvorfor lå de søndrede oldtidskar på denne måde udenfor og ikke inde i kammeret? Ja, hørte de i det hele taget til graven. Ingen i Løvel vandmølle, så lidt som mig selv, kunne besvare dette spørgsmål og så måtte udgravningen gå videre og håbet holdes i live, om at noget vil vise sig, hvad der også skete. Da gravkammeret skulle lukkes op, viste det sig, at tætningen med ler og mindre sten havde virket så effektivt, at så godt som ingen jord var drysset ned. Det første indtryk man fik, da dørstenen var fjerne og man så ind i det mandshøje kammer var, at her var jo tomt. Først ved nøjere eftersyn, fik man øje på gravens eneste beboer, et lille sammenkrøbet skelet i kammerets fjerneste hjørne hvilende med optrukne ben og med ryggen til det store tomme gravrum, bortvendt som fra noget uvedkommende. Et stykke fra ryggen ude på gulvet, lå en jernkniv med træskaft af den type, man almindeligt brugte herhjemme i romertiden, og som ofte findes i gravene fra samme tid, de grave, hvori der dækkedes op med mad og drikke for den døde. Kniven er her ikke sjælden stukket den gravlagte i hånden og samtidig er steg af gris eller får stillet på et træfad inden for rækkevidde. Det er med andre ord madkniven her, der er tale om. I disse romertids grave ligger nu den døde altid

15 med ansigtet ind mod gravrummet. Det er jo her måltidet er anrettet og alle drikkekarrene stillet. Intet ville ligge datidens tanke fjernere end at anbringe den døde med ryggen til det spiseudstyr, der spillede så overordentlig en rolle for gravtroen, hvad enten det nu er ment som rejsemad på farten til det hinsides eller som opholdskost for en forsat tilværelse i selve graven. Men intet af alt dette var at se i Løvelgraven. Dens beboer hvilede, tilbagetrukket og bortvendt og kniven lå, som var den tilfældigt tabt, upåagtet og ret besværlig for sin ejer at nå. Hvis det da var ejeren. Det var spørgsmålet. Der var noget gådefuldt ved det hele. Gåden løstes, da jorden over gravbunden blev omhyggeligt undersøgt. Man bør som bekendt ved arkæologisk udgravning nøje eftergå også det, der tilsyneladende ikke kan give fund af interesse. Her fremkom nu en del potteskår, og det viste sig da ved prøvning, dels på stedet, dels senere i Nationalmuseets laboratorium, at disse skår passede nøjagtig til brudfladerne i skårene fra de to bunker uden for graven. Der havde vi det. Sagen måtte hænge sådan sammen, at det omfangsrige mad- og drikkeudstyr, der har passet til to personer, og som har været årsag til, at gravkammeret blev så stort oprindelig, naturligvis har varet anbragt derinde hos ejerfolkene, sikkert et ægtepar. Til dette udstyr har også hørt køkkenkniven, men den er blevet glemt inde i kammeret, da sagerne i sin tid blev flyttet ud. Den er simpelthen tabt derinde under rømningen. Men hvorfor er der rømmet ud, og hvem har gjort det? Graven var jo uforstyrret, da den fandtes af arkæologen og Løvel vandmølles beboere i forening. Jo, gerningsmanden har uden tvivl været den døde, som lå i kammerets hjørne, for resten ingen mand, men en lille, kun godt 1½ m. høj, ca.35-årig kvinde, og årsagen har været, at hun har ønsket gravstedet for sig selv. Hendes efterlevende har åbenbart vidst besked med, at her stod et anseeligt og velbygget stenkammer. De har brudt gravfreden og fjernet de retmæssige beboere, de to ægtefæller samt deres udstyr. Gravrøvere kan man vel ikke sige, de har været. På en vis måde har de båret sig pænt ad og på ordentlig vis

16 anbragt det udrømmede gravudstyr i 2 bunker svarende til de 2 sæt. Manden fik sine ting lagt tæt uden for den lukkede dørsten (her fandtes nemlig mellem lerkarrene hans store sølvnål og håndtaget til hans skjold), hustruen sine et lille stykke derfra, pænt ordnet for sig. Når man nu ser, disse mands og kvindes to spise- og drikkestel i samlet opstilling, vil man uden vanskelighed erkende, at her virkeligt er et dobbeltsæt: 2 terriner, 2 krukker, 2 storfade og de mange hankekar, også gennemgående delelige i par. Sådan er sagen at forstå, og dog er der endnu et par spørgsmål tilbage. Hvornår kan denne gravovertagelse været sket? og hvorfor fik den ny beboer, den lille kvinde, som dog vel ikke kan have været en helt ringe person, når hun skulle have så stort et gravkammer, ikke noget gravudstyr? Disse to spørgsmål hører i virkeligheden meget nøje sammen og kan bedst besvares under eet. I de århundrede, der fulgte efter romertidens ophør herhjemme, dvs. sjette, syvende og ottende indtil vikingetidens begyndelse, var den skik at give de døde våben, smykker eller brugsting med i graven for ikke at tale om mad og drikke, så godt som ophørt. Det skete ikke med et slag, men langsomt efterhånden, begyndende med en vis sparsomhed, derefter en stadig stærkere tilbøjelighed til afknapning, indtil man endte helt i ingenting. Først med vikingetiden vender gravudstyret tilbage. Det er derfor rimeligt at antage, at den lille kvindes okkupation af graven har fundet sted engang i den nævnte del af yngre jernalder, sjette - ottende århundrede. Nu står gravkammeret på bakken bag Løvel vandmølle istandsat sikret mod sammenstyrtning. Et fredlyst stenkammer blandt så mange andre i Danmarks land, men altså mærkelig ved ikke at stamme fra stenalderen. I Nationalmuseet hæger vi om de mange bredbuede potter, og i Løvel vandmølle går livet sin glade gang. Jeg ser engang imellem til fortid og nutid og tager altid derfra med glæde i sindet. 24.

17 Historie fra Hjerl hede. Så forunderligt alt sammen, endnu mere forunderligt, at jeg finder et brev frem fra en af mine lommer. For en time siden, vidste jeg ikke, jeg havde det. Nu hører jeg mig selv sige: Den ridende post gav mig et brev til dig, kromand. Han ville gerne slippe for turen over heden. I virkeligheden er det vist et brev, der skal viderebefordres til nogle folk i Løvel. Til noget familie til dig. Men brevskriveren har kun kendt din adresse. Skal jeg læse, hvad der står? Gør do kons det, men ræk mæ æ krus først. Det er nok om Jens, mi fætters søn. Han ligger som infanterist pioner i Slesvig. Hvorfor mon han eet sjell skrywer? Måske han er blevet såret. La wos se, hva der stor. Brevet er dateret den 11. oktober l850, og det begynder: Gode venner Jeg har lovet eders søn, Jens Jensen, Løvel at skrive Eder til og lade Eder vide, hvorledes det er gået ham i sidste krig. Bataljonen kom fra Slesvig til Frederiksstad. Vi kom frem den anden oktober, og her så det meget strengt ud. De ville have slået os tilbage, men det slog dem fejl denne gang. Den 3.oktober kom 2. kompagni ud. Jens og jeg var naturligvis med. Vi var næppe kommet ud i forskansningerne, inden jeg blev såret, men det var gud være lovet et let sår, jeg fik. Min kammerat Jens blev såret en time efter. Der korn en kugle og sårede 7 mand. Iblandt de 7 var Jens. De fire af dem mistede deres ben, medens de tre blev lettere såret. Jens mistede også sine ben. Det ene blev skudt helt af ham i forskansningen, og det andet blev skudt itu, så doktoren måtte sætte det af. Han var i sin lidelse meget tålmodig. Mens doktoren satte hans ene ben af, sov han, så han mærkede ikke meget af dette. Jeg vil tillige lade Eder vide, at jeg lå på lazarettet med ham i seks dage, og jeg talte med ham hver dag. Den sjette dag søgte jeg til bataljonen igen, og siden har jeg ikke hørt noget fra ham. Han talte med mig, om jeg ville skrive til Eder og lade Eder vide, hvorledes det var gået

18 ham, og om jeg ville sørge for at få hans ur sendt hjem. Hans tornyster ved jeg ikke, hvor er blevet af. Det samme med det tøj, der var deri. Så jeg kan ikke skaffe noget af det til Eder. Når I skriver til Eders søn, så sender i blot brevet til lazarettet i Flensborg. Jeg har ikke videre at meddele Eder, og så ender jeg min lange skrivelse med mange kærlige hilsner til Eder fra Eders søn. Lev vel, det ønskes af mig. Jens Christensen Søgaard. Vi sidder en stund tavs, Tællepråsen blafrer i svag trækvind fra det nærmeste vindue. Mørke skygger danser over de hvidkalkede vægge, skjuler et bemalet manglebræt for et øjeblik, efter at lade det hænge som før, så man kan læse det grøntmalede navnetræk og årstallet Det blinker i et nypudset messingvarmebækken som igen låner svage glimt af lys fra kobbertøjet på hylden over bilæggeren. Endelig siger kromanden: Det var ikke det rarest, jeg har hørt nogen tid. En mand uden hans ben. Det er snart, det værste, som kan hænde. Og så Jens, den friske kumpan. Men krig, det er krig og man kunne synes, at vi snart har vundet den og brevet, det skal blive sendt videre. Søren, kan du række mig avisen. Jeg trænger sandelig til en lille smule humør efter sådan en skrivelse. Karlen tager en slidt lille avis ned fra tallerkenrækken over slagbænken. Avisen er mere end et år gammel. Et eksemplar af Fædrelandet dateret den 20. juli l849. Hele forsiden er fyldt af en nekrolog over general Rye. Omtalen slutter: Når armeen har udrettet noget stort og godt, så have de mænd stor andel deri, som have forstået at udføre de hverv, hvortil de blev kaldede. Og når armeen stræber at forhverve nationen både sejrens hæder og fredens velsignelse, så skal nationen bevare dem i trofast og taknemligt minde, hvis liv og blod derfor er hengivet. General Ryes minde skal leve iblandt os. 25.

19 Plan over gårde og huse langs 800 m lang vejgade. Fra Christian den Fjerdes tid stammer de første oplysninger om selve byen Løvel. Foruden præstens anneksgård og et bolsted, som tilhører kirken, er der 9 gårde i byen, en større gård, Søndergård, der ville svare til 10 tønder hartkorn, og 8 andre, hver fra 53 til 63 tønde hartkorn, men flere af disse gårde synes at være opstået ved deling af en større ejendom. Desuden er der 4 små gårde eller bolsteder. Der lå ved engene sydvest for byen et par større gårde: Havris og Trudsgård. Den sidste er i middelalderen blevet delt, og de fem ottendedele af dem er blevet lagt und Løvel bymark. På hver af de 9 gårde i Løvel sad der to fæstere. Denne tingenes tilstand, som fandtes i Løvel 1629, havde sikkert bestået i mindst 200 år, og den ændredes ikke synderligt i de følgende 100 år. Den ulykkelige svenskekrig, som endte i l660, blev årsag til stærkt ændrede forhold, idet Løvelboerne kom ind under herregården Sødal, og det medførte tilbagegang, trældom og elendighed. Hoveriet kunne dog ikke indføres på herremandens magtbud, men ved fæsteledighed kunne han forlange, at den nye fæster skulle gøre hoveri, og på den måde gennemførtes det efterhånden over hele linien. Det blev dog muligt, at hverken Jens Simonsen, Søndergård, eller hans to nærmeste efterfølgere har fået det gennemført. Men i 1711 fik Sødal en ny ejer, Bent Winther, der snart efterfulgtes af sin søn Niels Bendtsen Winther, og for ham lod det sig lettere gøre. Det var i den store nordiske krigs tid, og de ekstraskatter og pålæg af alle slags, som nu regnede ned over fæstebønderne, kunne de fleste af dem ikke magte at udrede. Men herremanden stod inde for sine fæsteres skatter og måtte udrede, hvad fæsterne ikke fik betalt, og derved kom de i store restancer til herremanden, og han havde nu en klemme på bønderne. Han kunne stille dem valget mellem at gå ind på at gøre hoveri eller blive jaget fra deres fæstegårde ved rettens hjælp. Mangfoldige steder fik herremændene i disse år på den måde indført hoveriet. Kun enkelte holdt sig fri.

20 Niels Bendtsen Winther gennemførte en anden reform i Løvel. Ved fæsteledighed lagde han smågårde og bolsteder sammen eller fik gårdene således delt, at alle fæstere fik omtrent lige store gårde, hver på ca.3 tønder og 3 skæpper hartkorn. Der blev i alt 19 sådanne fæstere. Søndergård med sine 10 tønder hartkorn deltes dog kun i to, hver på 5 tønder, men forblev stadig bygget som een gård med to fæstere. Der tilføres stadig byen nyt blod, og Løvelgårdene synes at have øvet stærk tiltrækning på unge mænd udefra. De nye mænd i byen fik altid deres fødebys navn knyttet til dens eget som kendingsnavn og i det 18. århundrede er der i Løvel fuldt op af navne, der viser hvor deres bærere stammede fra: Peder Loldrup, Chr. Randers, Søren Ullits, Jens Kvorning, Thorsager, Vridsted og Thorning er hyppigt forekommende navne i byen. Da Løvel kom under Sødal, blev der lukket fuldstændig for tilgang udefra. Nye fæstere toges kun fra Sødal gods, fra byen eller fra Kistrup, Hauris, Aastrup eller Pederstrup. Følgen blev et stærkt indgifte, så alle folkene i byen efterhånden var i familie med hinanden. Det vil her være på sin plads at kaste et blik på byens og dens landbrugs indretning i fællesskabets tid. Alle byens marker var inddelt i 9 vange og hver gård havde sine bestemte agre i hver vang. Øst for byen lå Østervang, derefter fulgte syd for byen Nedervang og Overvang, så kom sydvest for byer Rughøjvang og Kolsenhøjvang og mod nordvest Møldalvang og Træhøjvang. Endelig mod nord Langmosevang og Toftumkjærvang. Af hensyn til fællesgræsningen var det nøje bestemt, hvor mange kreaturer hver gård måtte holde. Arbejdets gang i årets løb, samt alt, hvad der skulle udføres i byens fællesinteresse, vedtoges på bystævnet, hvortil oldermanden sammenkaldte bymændene, når der var noget at drøfte. Den anden vigtige reform: Overgangen til selveje, kom for Løvel først i l824, da den daværende ejerinde af Sødal solgte gårdene til fæstere for 325 rigsdaler stykket. Det var i landbrugskrisens tid, derfor var prisen så overraskende lav, men det gav netop Løvelboerne en nem og god start som selvejere. Den udvikling, der

21 var foregået i Løvel i løbet af de 150 år, byen havde været under Sødal, var såre ringe. At sætte noget ind på at forbedre eller udvide bedriften tænkte endnu næsten ingen på. Med tiden nåede dog de fleste gårdmænd frem til nogenlunde gode kår og en solid økonomisk stilling. De store muligheder, der lå i de uopdyrkede hedestrækninger syd for byen, hvor hver havde sin lod, eller i kærstrækningerne langs engen, lå længe uudnyttet, og i dyrkningen af hjemmemarken fulgte man de gammelkendte metoder. Omkring 1680 var hver af bymarkens vange på tønder land. I 1688 bestod Løvel af 9 nogenlunde lige store gårde, 6 små gårde og 2 husmandssteder samt 4 jordløse huse med i alt 30 familier. I 1780 er der 20 lige store gårde og 9 huse, ligeledes med i alt ca.30 familier. Men byens udseende har forandret sig. Da man efterhånden delte gårdene, så hver fæstefamilie fik sin egen gård, skete det ved, at man forlængede byen mod vest langs gaden, der som en bred stribe fællesjord strakte sig fra den østlige del af byen hen imod kirken, og som fortsatte videre forbi kirken gennem mølledal ned til engene, ja helt ud til Skals å. Denne brede vej hed æ drøwt. På hver side af gaden lå der til sidst to gårde, og de 9 jordløse huse lå for størstedelen på selve gadejorden. Endnu en ejendommelighed ved byen skal her nævnes. Dens fællesbrønd og mange vanddamme. Hvor Gjøngkjær fra nordvest skød sig helt ind til byens gårde, omtrent ud for midten af den lange bygade, lå fællesbrønden. Den må engang have været meget vigtig for byen, for i adkomsten til ejendomme, selv i udflytternes skøder, findes langt ned mod vor tid gerne en passus om, at vedkommende har ret til at benytte byens fællesbrønd. Længst mod øst, bag gården på gadens nordside lå en stor branddam, Smededammen, og syd for gaden længst mod øst Søndergårdskæret, der senere blev afvandet ned gennem Kirkedal. Længere mod vest lå en stor branddam og tæt op til gaden en lille dam, som kaldtes Stævnspyt. Det menes, at bystævnet i sin tid holdtes ved den lille dam. Nu har

22 byen vandværk, og den tidligere nævnte oldtidshøj Gjønghøj inde i byen er benyttet til at bygge vandbeholder på. Tæt nordvest for byen hæver sig egnens højeste punkt, Gillebakke, med vidt udsyn, navnlig mod vest og nord. Det var i en svær tid, Løvelboerne var blevet selvejere, og foreløbig gjaldt det for dem om at holde skansen. Videre kom den første generation af selvejere ikke, anden generation ej heller. Så korn 1848 med krigen og den frie forfatning. Løvel blev valgsted for Viborg amts 5. valgkreds. Hvad der sikkert stimulerede Løvelboernes politiske interesse. Løvelkredsen var i årene repræsenteret ved venstremanden gårdejer Gravers Pedersen, Lund, men han faldt for højremanden, juristen C.S. Klein, der havde kredsen til Imidlertid havde oplysningsarbejdet i religiøse Grundtvigs ånd og højskolebevægelsen fundet vej til Løvel. Krigsinvaliden Jens Kvorning samt enkelte andre var blevet stærkt grebet deraf. I Bjerregrav var der kommet en grundtvigsk præst H.J.V. Berthelsen til hvis møder de søgte. Da grundlovsvalget i 1866 skulle finde sted, rejste P. Vesterby og Jens Kvorning over til pastor Berthelsen og formåede ham til at stille op mod Klein, om hvem de vidste, at han ville stemme for den reaktionære grundlovsændring. Pastor Berthelsen indvilgede, og så godt blev der arbejdet for hans valg, at han slog Klein og i rigsdagen stemte nej til grundlovsændringen. Berthelsen sad i rigsdagen perioden ud til l869. Lokale aviser med politisk oplysning stod det dengang sløjt til med, men en lille kreds i Løvel holdt Bojsens Budstikken og Høgsbros Dansk Folketidende. Ofte gik bølgerne højt i den politiske diskussion, for alle i byen var jo ikke enige, men i det store og hele sluttede Løvelboerne sig til Venstre ofte til partiets venstre fløj. Når den noget moderate A. Thorup, der fra 1869 til 1890 repræsenterede kredsen måtte falde for den unge husmand Anders Nielsen fra Tapdrup, siges det, at Løvelboerne havde en væsentlig andel heri. At de i provisorieårene var ivrige venstremænd, og at den

23 politiske interesse og iver gik langt ind i ungdommen, viser begivenheden i forsamlingshuset 1885, da Pigen fra Løvel ødelagde kongens buste. Men harmen over provisorierne stimulerede energien i folket og fik dermed også betydning for det praktiske liv, så foretagsomheden steg. Som foregangsmænd i Løvel med hensyn til mergling og opdyrkning af kærjord nævnes Simon Jensen. Han tog fat på disse forbedringer i 1860-erne. I firserne begynder andelsbevægelsen, først med mejerierne, og siden på andre områder, og Løvel var godt med, Som en mand, der i den forudgående politiske og religiøse vækkelstid har haft stor betydning for Løvelboerne nævnes lærer Hedeager. Han var dygtig til at tale med folk, arrangere møder og skaffe foredragsholdere, en strålende igangsætter, og Løvel blev en af de første landsbyer, der fik rejst et forsamlingshus. I de - siden den bevægede tid i firserne - forløbne år er hederne ved Løvel og kærene taget ind under kultur, nye hjem har rejst sig, men byen har bevaret sin karakter som en samlet tæt bebygget landsby. På begge sider af den 800 meter meget lange, meget hyggelige gade ligger på rad gårde og mindre ejendomme. Befolkningselementerne er til dels fornyet ved tilflytning af fremmede, men en stor del af befolkningen stammer sikkert direkte fra mennesker, der levede her og dyrkede byens jord for flere hundrede år siden.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj

Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Tinghøj, Galgehøj og Kaghøj Hornum Herreds Ting blev fra gammel tid holdt øst for Øster Hornum by ved den store Tinghøj, der ligger ved Gl. Viborgvej i Estrup mellem Guldbæk og Øster Hornum ved den gamle

Læs mere

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp

Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Hulveje fortæller om ældre tiders veje Tekst og foto: Svend Kramp Om foråret, hvor træer og buske stadig er nøgne og kun få blomster er kommet frem, er der ikke så meget at opleve i den bornholmske natur

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden

den tilfrosne å. Far kan nu godt se, at jeg keder mig, og gir mig til sidst lov til at gå om til de andre, som kælker på den store bakke i den anden På kælkebakken I morgen er det juleaften. Det bliver en rigtig hvid jul med sne, klar himmel og frostvejr. Lissom et billede jeg har set på forsiden af et af mors juleblade. Jeg er ude at kælke på den

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY

Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Kirkegårdsdiget ved Veggerby Kirke, hvorfra der er en vid udsigt over det bakkede landskab ved Binderup Å. Velkommen til landsbyerne VEGGERBY Med den ensomt beliggende kirke Himmerland er så rig på prægtige

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere