Optegnelser. om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optegnelser. om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade."

Transkript

1 Optegnelser om Løvel sogn. hentet fra bøger, aviser og blade. Arkivets kommentarer: Som det fremgår af artiklens overskrift, drejer det sig om optegnelser, som Ejvind Sørensen havde gjort sig gennem årene. Desværre er der ikke påført oplysninger om, hvor han har optegnelserne fra. Forhåbentlig kan de mange optegnelser give læseren en oplevelse eller måske oven i købet bevirke, at han/hun giver sig til at undersøge forholdene yderligere. I givet fald hører vi på arkivet meget gerne om de opnåede resultater. 1. I Løvel sogn har der været en langdysse (er nu forsvundet). 2. I 1850 nævnes Løvel hede, der strakte sig fra Viborg til Løvel. 3. En afstikker af hærvejen løber gennem Løvel hede. 4.

2 En proband (en andel, der tilkom en kannik, præst ved domkapitlet, domkirken) oprettes i Løvel Heksebål i Løvel ligger i et kraftigt formet højland, hvor sorte lyngbakker med tilgroede hulveje hist og her genkalder mindet om det landskabelige præg fra hine dage, da Kongevejen (hovedvej l3) gik gennem sognet for 100 år siden. 7. For ca. 300 år siden var store dele af sognet dækket af skov, der strakte sig fra Skalsådalen til Hobroegnen. Sødal skov med sine ege og hassel bredte sig dengang over sognet til Kistrup og Vorde i vest. 8. I 1665 solgtes en lille smule skov fra Løvel proband. 9. I begyndelsen af 1800 udgjorde store strøg af markerne gammel skovjord, deraf navne som: Nørgårds skovjord, Dalsgårds skovjord, Løvel skovklep og Skovlund bjerge. 10. Bakken fra Mogensport i Viborg og nord på hedder Løvel bakke. 11.

3 Nørlyng herred (efter Valdemars jordbog) Lyungæhæreth Nørræ hørte i middelalderen til Ommersyssel, senere til Hald len og fra 1660 til Hald amt. 12. Anneks til Rødding, omgives af dette og Pederstrup sogn, Rinds herred (Skals å), Vorde sogn og Viborg gråbrødre landdistrikt. Kirken ligger ca. 10 km. NNØ. for Viborg. De især i den sydlige og vestlige del noget højtliggende og bakkede jorder (med mange langstrakte dale ned mod de store engstrækninger langs Skals å) er sandet, enkelte steder lerblandet. Gennem sognet går landevejene fra Viborg til såvel Ålborg som Løgstør. 13. Befolkning: 1801: 204, 1850: : : : Hartkorn 111 td. (36 gårde med 95 tdr. og 72 huse med 16 tdr. hartkorn, samt 16 jordløse huse). I 1921 var der 134 gårde og huse. Ejendomsskyld: 1920 kr.: , deraf jordværdi kr. 900, 000. Areal: 2968 ha, hvoraf (1919) besat med rug 238 ha. byg 47, havre 416, bl. sæd 45, kartofler 89, foderroer l84, brak l40, grøntfoder og græsning 1292 ha., haver og lign. 34, tørvemoser 19, skov 55, heder og lyngbakker 322 og vandareal 8 ha. Kreaturhold: heste, 1434 stk. hornkvæg (deraf 630 køer), 9 geder, 589 får og 102l svin. 14. Byer: Løvel (1440 Løffuel) med kirke, skole, valgsted for Viborg amtskreds 5 (opstillingskreds til folketing). Forsamlingshus opført i 1889, brugsforening, købmand, mølle og vandmølle. Åastrup (1664 Oestruup) med teglværk. Havris (1506 Haffris kier) Kistrup med skole, Løvelhede huse.

4 Sognekommune med hovedsogn Rødding. Har samme tingsted og hører under de samme kredse som Rødding sogn, samt 5. udskrivningskreds, 134 lægd. Kirken har tilhørt ejeren af Sødal hovedgård. Består af kor og skib fra romansk tid, samt sent tilbygget tårn og våbenhus. De oprindelige dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. Et romansk korvindue er bevaret. De oprindelige døre (norddøren tilmuret) sidder umiddelbar ved vestgavlen. Det er muligt skibet er forkortet og det ret lange kor forlænget. Begge tilbygninger er senmiddelalderlige af munkesten. Det lille slanke tårn har i vestmuren en høj åben spidsbue. Korgavlen er omsat i det 19.århundrede og den øverste del er opført af mursten. Korets sydmur er ombygget Kirkens indre har bjælkeloft. Korbuen mangler. Altertavle med malerier og prædikestol er i barokstil. Malmalterstagerne er skænket af biskop Lintrup Romansk granitfont. 15. I sognet nævnes 1664 Trudtz gård. Endnu findes Trudskov bæk og et krat kaldes Trudskov. 16. I Kistrup har været både en rund- og en langdysse, men begge er nu ødelagte. Syd for Løvel en bred og fladagtig fredet gravhøj, som hører til en lille samling af nu ødelagte høje. Andetsteds i sognet kendes 125 nu til dels ødelagte høje. 17. Stapelgaard - tilhørte Erik Glippings kammersvend Rane Jonsen. Nedbrudt efter kongens død og opført, hvor nu Søda1 hovedgård ligger. 18.

5 Enkeltheder om kvinden, der blev brændt som heks Hun blev fældet på, at hun ved fattige løfter havde søgt at røre ved sine forfølgers hårde hjerter. Hun havde sagt til en af dem, at hun havde intet fæ uden en ko. Den ville hun give ham, om han ville lade hende være i fred. Disse rørende ord blev indskrevet i tingbogen som et vidnesbyrd om, at hun havde erklæret sig skyldig. Siden bekendte hun alt, hvad man forlangte af hende, og brevet slutter således: Desligeste bekendte hun, og at hendes hjerte var så hårdt beklemt, at hun nu ikke kunne sige mere, men ville de komme til hende i morgen, da ville hun sige noget ydermere. Hun havde da allerede sagt nok til, at man med god samvittighed kunne kaste hende på ilden. 19. Kirkens historie er temmelig gådefuld. Når man ad Løgstør-vej passerer det brede engdrag ved Skals-åen titter pludselig et slankt kirketårn frem gennem en snæver dal, der fra landsbyen Løvel fører i vestlig retning ned mod engene. Dalen hedder Kirkedalen i egnens jydske mål Kjerkedåel. Denne jyske betegnelse har givet anledning til en pudsig misforståelse, idet er meddelelse i Den Viborg Samler fra begyndelsen af 1800 kalder den Terkedal.I øvrigt har Løvel kirke en temmelig gådefuld historie. Den er vel fra romansk, nærmere fra meget sen romansk tid, men der er ændret så meget ved den, at det ikke er muligt rigtigt at finde ud af dens skæbne gennem tiderne. Der findes betydelige fundamentrester udenfor dens vestgavl, så man kan antage, at den engang har været ca. 5 alen længere, og øst for korgavlen findes der rester af en buet fundament, der kunne antyde, at her har været en korrunding, men der findes ikke een eneste krumhugget sten i kirken eller på kirkegården, hvor der ellers findes henlagt ikke så få huggede sten. Mod slutningen af den katolske tid, er det slanke tårn tilføjet, som ellers er af en type, der er fremmed her på egnen og nærmest hører hjemme i Østjylland. Det har en høj åben spidsbue, der fra vest

6 fører ind til dets indre, hvor nogle lange stiger fører op til klokken, der bærer følgende indskrift: Støbt året 1879 for ejeren af Løvel kirke C. L. baron Petersdorff til Sødal af Chr. Christensen i Aarhus. Gud til ære, kirken til Ziir. For P. L. baron Petersdorff gjorde de smithske støberier mig om år Tårnet er bygget i forbandt med vestgavlen og må således være yngre end denne, men den del af vestgavlen, som ses indvendig i tårnet, er opført af rå kampesten, medens gavlen til begge sider af tårnet er af hugget sten. Ti1 tårnets ydermure er der forneden anvendt kvadersten, medens der for resten er anvendt munketegl og som bagmur overalt rå kamp iblandet teglstensbrokker. Omtrent samtidig med tårnet er våbenhuset blevet bygget foran kirkens syddør. Det er bygget dels at kvadre, dels af munketegl og rå kamp. Det har en smuk blindingsprydet trappegavl, hvor den største at blindingerne går helt ned til jorden og danner en slags indfatning om den rundbuede dør. Går vi kirken rundt, finder vi, at den har skråkantsokkel det meste at vejen rundt, enkelte at stenene med en lille rille forneden. På det midterste stykke at østgavlen, der hvor korrundingen skulle have været, er soklen dog ret kantet, men da kvaderstensskallen her er omsat engang i 1800 tallet, kan der ikke sluttes noget bestemt at denne omstændighed. På samme måde er korets sydmur omsat i 1886, og der er indsat et nyt vindue, der dog er ret slankt og forsynet med en overligger, der vistnok er gammel og kun tilpasset en smule til det nye vindue. Ikke længe efter har skibets sydmur fået sin kvaderstensskal omsat, og der er ved den lejlighed indsat 2 nye store rundbuede vinduer. Omkring 1910 blev det nødvendigt også at omsætte skibets nordmur, men her gik også bagmuren med, og der blev også her indsat 2 store rundbuede vinduer, mens der i den mur der blev revet ned kun sad et par gamle trævinduer, som de brugtes i stuehuse på landet for ca. 100 år siden. Som en mærkværdighed kan nævnes, at norddøren, der er rejst på sit gamle sted, nærmest står klods op ad vestgavlen. Af de gamle mure står nu kun koret nordmur urørt. Her findes et

7 oprindeligt slankt romansk vindue. Går vi ind i kirken, ser vi, at dets indre er meget bredt, men ellers lyst og venligt. Altertavlen er fra l738, der menes malet at Jæger, og er nyrestaureret og ret smuk. Alterstagerne er skænket til kirken for godt 200 år siden og bærer følgende indskrift: Anno 1722 lod Biskop S. Lintrup i Wiborg disse lysestager gøre til Løvel kirke. Den ene at lysestagerne har dog bogstaverne I U i stedet U. Prædikestolen er fra 1642, den er også nyrestaureret og er prydet med billeder af evangelisterne. Døbefonden er sikkert jævngammel med kirken. Den er formet som et højt bæger, hvis lave fod er prydet med en tovsnoning, et smukt lille døbefad er antagelig fra l650. Gullev fortæller, at der på noget gammelt panel i kirken fandtes følgende indskrift: 1665 lod Villum Jensen i Kistrup og Laurits Tormassen i Hauris gøre disse stolle. Den ene række stolgavle kan vist godt være fra 1665, medens den anden række er yngre. For ikke mange år siden blev kirken forsynet med et orgel. Det falder straks i øjnene, at korbuen er ny. Den gamle er antagelig faldet ned for århundrede siden og først for få år siden blev der igen opsat en bue. Ved reparationsarbejde for nogle år siden fandtes der lidt under det nuværende gulv rester af en brolægning af små kampesten. Det kunne måske antyde, at kirken har haft en forgænger af træ. Endelig bør måske nævnes, at der indvendig i korets nordmur findes et par firkantede fordybninger, nærmest anvendt som skabe til opbevaring af kirkens hellige kar, relikvier e.l. Kirken har altså sine gåder, nogle af dem kan måske grundigere undersøgelser afsløre, medens andre for stedse vil være gemt i fortidens dunkelhed. 20. Rane Jonsen, død 1294, Erik Klippings kammermester(økonomiforvalter) en højadelig, godsrig mand, dømt fredløs 1287 for rnedskyld i kongemordet. Folkevisen giver ham forræderens rolle. Han blev fanget og lagt på stejle ved

8 Roskilde. Visen om hans endelig hører til de tidligst omtalte og udbredte. Han ejede bl.a. Stapelgaard (Sødal). 21. En middelalder stenbro blev til træbro. Himmerbro var en gammel passage over Skals å. Den rejsende, der i fordum tid drog fra Viborg ad den ældgamle kongevej mod Aalborg så sig al1erede tæt uden for Viborg omgivet af lyng på alle sider. Landskabet lå øde hen, og en knugende ensomhed omgav den vejfarende. Den slette vej lå i mange opkørte hjulspor, det ene ved siden af det andet i en brede af hen ved en kilometer, og færdslen var både langsom og besværlig. Inden længe snævrede vejen ind, og jo nærmere man kom til Løvel by des smallere blev vejen, og her lidt efter landsbyen var passeret, mødte trafikken en af sine første hindringer på sin rute. Her lå skalsådalen som en bred vejspærring, og dannede skel mellem 2 sysler, Ommer- og Himmersyssel ligesom det i et tingsvidne fra 1454 hed, at den store å, som nu løber fra Løvelbro og saa vester ind, har været ret herredsskel mellem Rinds og Nørlyng herreder. Aer, bække og alle vandløb i øvrigt var i ældre tider besværlige forhindringer for al trafik. Vore gamle veje, som de nu lader sig spore, ses derfor alle at søge til det sted, hvor det bedst belejligt kunne føre den rejsende over vandet. Adskillige af disse overfartssteder bestod udelukkende af primitive vadesteder, og kun de vigtigste og vanskeligste fremkommelige var forsynede med broer. Den gamle adelsvej mellem Viborg og Aalborg var en af hovedlandets betydeligste veje. Den forsatte den kendte hærvej mellem S1esvig og Viborg videre mod Nordjyllands vigtige by. I umindelige tider har der da også været bro over Skalsåen ved Løvel. Himmerbro kaldtes Løvelbro ofte i gammel tid.

9 Fra den tid, da der findes dokumenter, som omtaler Løvelbro i gamle dage, har den været en simpel træbro, ligesom andre broer var det. Den nævnes som omtalt i 1454 og i en lovhævd fra 1484 kaldes stedet for Himmerbrovej. Løvelbro tilhørte kongen, som skulle sørge for at holde den ved lige. For at skaffe midler hertil, var det skik, at de omkringboende bønder, som havde størst gavn at broen, skulle svare brokorn, en vis årlig afgift til kongen mod at have fri fart over broen. At foretage den nødvendige vedligeholdelse af broen og at opkræve brokornet var besværlig, og kongen forlenede som oftest sine broer til herremænd, lensmænd og lignende. Disse betalte en nærmere fastsat afgift til kongen og måtte til gengæld nyde brokornet, men skulle også tillige påtage sig at holde broen i stand. Løvelbro trængte ofte til reparation. Den forholdsvise stærke trafik over den primitive træbro tog hårdt på den. I 1626 fik Knud Gyldenstjerne kongens befaling til da der endnu mangler meget på Løvelbro, at gøre endnu et stykke bro, så den rejsende både sommer og vinter kunne passere stedet uden besvær. Det var i juni denne befaling blev udstedt, men der blev næppe gjort noget ved sagen, thi i april næste år blev ordren gentaget og der blev sagt, at broen var meget bygfældig og maa istandsættes. Kronens tjenere skulle føre sand, grus og sten til broen. Senere i samme århundrede efter svenskekrigens hærgen var Løvelbro atter utjenlig til sit formål. Den var ødelagt, opbrækket og ruineret. Næste gang broen nævnes i gamle papirer var i l72l. Da ønskede kongen ikke mere at have besværet med broen og solgte den samme år ved auktion til Niels Vinther på den nærliggende gård, Sødal, og broen fulgte i nogle år denne gård. I 1936 blev der bygget en ny Løvelbro ca. 50 m øst for den gamle, men i 1925 da man foretog en reparation af den gamle bro, fandt man dybt nede i åløbet en ældre kvadersten, der var forsynet med en indskrift på 4 linier. Kyndige folk har forsøgt at tyde den latinske tekst i hvilken, man tydelig kan læse navnet kong

10 Erik. Selv om der blandt de lærde har hersket nogen tvivl om, hvad der står på stenen, er det dog vitterligt, at den fundne sten har været anbragt som brobue i en kvaderstensbro over Skals å, og at kong Erik har ladet denne bro bygge. Andre stenfund på stedet har yderligere bevidst, at en solid stenbro var her i middelalderen. To bropiller ude i åen havde delt strømmen i 3 løb, og en rekonstruktion af broen, som man mener den har set ud, viser et ganske imponerende bygningsværk. Spørgsmålet er så blot, hvilken kong Erik der kan tænkes at være bygherren, og tanken henledes her på Erik Emune, konge i tiden , Erik Plovpenning , Erik Menved eller Erik Klipping Der er altså nok at vælge imellem og nogen sikker viden om under hvilken af disse konger, den tidligere stenbro er bygget, synes man endnu ikke at have, men et står dog fast, nemlig at man her i hine tider har udført et beundringsværdigt stykke ingeniørkunst og anlagt en solid kvaderstensbro, hvor man i senere århundrede har måttet lade sig nøje med en primitiv og simpel træbro, der ustandselig var i en forfalden og for trafikken farlig tilstand jomfruer kommer ovre fra Skals i Himmerland og går gennem Sødal skov. De svor falsk på tinget ved Tinghøje i Vammen. En dronning føres som lig fra Klejtrup, men kommer ikke længere end til Dronninghøj i Løvel sogn. Et sagn fortæller, at der om natten går en hovedløs so mellem Løvel og Sødal. 23. Løvel vandmølle. En glad børnerig familie på den ene side og stor klynge gæstmilde oldtidspotter på den anden, parate til at modtage den nærende indmad, og de passer godt sammen, og de blev da også engang for en del år siden præsenteret for

11 hinanden ved arkæologiens mellemkomst. Begge dele, familien og potter stammer fra Løvel vandmølle, den skyggefulde på grænsen mellem ådal og lyngbakker tæt ved Himmerlands sydvestligste spids. Nærved 2000 år skiller her levende og dødt og dog fandt jeg hos begge parter det samme fornøjede, venligt givende præg. Her skal fortælles lidt om, hvordan jeg stødte på dem, dels de levende menneskebørn, dels de potterne, som nu står ledige, men som engang mættede så mange munde. Som Hobro-fjorden i øst danner grænse mellem Himmerland og Randers amt, sådan trækker i vest Skals ådalen sit brede skel mellem det gamle Himmersyssel og Viborg amts kærnelande. Et grønt og yndigt skel er det. Mild og frodig er åløbets rummelige seng henstillet så overmåde bred, synes man, for åens smalle blå bånd. I Hjarbæk-fjordens inderste vig munder Skals å ud efter sit løb mellem åbne vidunderlige enge. Slet ikke så lille et vandløb. Udspringet finder man så langt ovre i øst som ved Fussingø på Randers-kanten. Her går åen først mod nord, hen efter Fårup og Onsild, derefter runder den Lindum og Bigum skovene og slår så ind i ret vest forbi Hersom og Vester Bjerregrav, hvor den krydses af Viborg - Aalborg landevejen. Fra det punkt vider ådalen sig prægtig ud, uden smålig pladshensyn, skubber den bakkedragene langt ud til begge sider og åbner sig herligt mod Hjarbæk-fjorden. Et billede på al sommerlig jydsk moderynde På dette allerbredeste sted ligger til hver side et stykke inde byerne Løvel og Skals. Løvel mod syd, en beskeden, lidt tavs plads ved Viborg-vejen. Skals i nord, gæv og levende, en frejdig stationsby i Himmerlands sydvestlige hjørne med højskole, elektricitetsværk, mejeri og en kro, hvor en gang en af Danmarks mest bredbringede trompetister var storslået vært. Selv om Skals således er et sted, hvis betydning ikke bør underkendes, er det alligevel ikke sikkert, man østpå i Jylland ville have kendt dets navn, om ikke netop Skalsåen, den livlige, var trådt til med sin service. Den har evnet at bære navnet Skals fra Hjarbæk

12 fjord mil efter mil østpå i stik modsat retning af sit eget kvikke løb, en respektabel præstation må man indrømme af en spinkel jydsk å. Vejen fra Skals til Løvel fører tværs over den brede ådal. Fra Skalssiden løb den mellem lave bakkedrag ned til den vældige grønne flade, den store herlighed, hvor kvæg og heste fra de omliggende landsbyer står spredt i tusindvis, viftende sig i sol mod fluer eller opfangende med bagen de slæbende bygers regnstød. I morgenstunden helt tidlig er her blinkende vådt, livsalig friskhed på alle kanter. Ved middag ligger den dirrende dis, brydende dagens lys og lyde. Underet er her, når aftenens hjemtur fører ned i den hvide tætte em, der kan slå sammen over hovedet. Hvor der er lavt rager hestenes hoveder og spidse ører op, uvirkelig og dog grelt som den grumme pryd i gamle tider på nidstangen foran den udsagtes port. Men i højt solskin, en blank blæsende sommerdag, ser man vidt omkring. Længst ude i vest skimtes da fjordspejlet, men i syd en mørk bræmme giver øjet stop og hvile. Denne bræm er Løvelkystens stejle rod af lyngbakker, der falder brat mod ådalens græsgang. Her ligger Løvel gamle vandmøllegård og her boede og bor sandelig endnu en venlig og talstærk familie, hjemstedet for ubekymrethed og glæde. En ikke alt for velholdt gård, en ikke alt for velholdt have, rigelig med ubudne dyr af mange slags, søde lyse unger i alle aldre med frimodigheds gave taget i arv og bravt slidende efter tur de ældres aflagte klude. Det kender man lidt til fra sin egen tid. Bag gården kan man finde rækken af bortforpagtede fiskedamme med terrasseanlæg og sindrigt slusesystem, og bag dem igen, rejser da lyngbakkerne sig med højtliggende agre, ind imellem besværlig at nå for høstvognen ad de smalle sandede spor. Heroppe mødte jeg første gang gårdens ejer, i stort smil svingende pisken over sine dampende heste. Godt blev jeg modtaget som arkæologerne bliver det så ofte ude i landet, og glad og fornøjet har jeg siden jævnligt truffet ham og hans hele kuld. Hvad jeg ville? Jo grave lidt i en jordhøj, en uanselig knold i den dyrkede mark højt oppe på en af bakkerne. Herfor var intet i vejen, og her fandt

13 jeg under betydelig opmærksomhed fra gårdens små og store ved et omfangsrigt stenbygget gravkammer en herrens velsignelse af skåle, kopper, terriner og fade, som da de senere blev sat sammen tog sig ud som et sindsbillede på selve den gæstfrie åbne gårdfamilie, når den tilsammen i fredelighed fortærede guds gaver af mælk, grød og ost. Billedet her gengiver i virkeligheden en stræbsom husmoders køkkeninventar for omtrent l800 år siden, og forholdene ved dette fund var ejendommelig nok til, at de kan omtales lidt nærmere. I århundrederne nærmest efter Kristi fødsel var det skik hos vendelboerne at begrave de døde i svære, dybe stenkister, sammenstillet af rå kampesten med fladsiderne vendt indad på samme måde som det kendes fra stenalderens dyssekamre og jættestuer. Disse gravkister anbragtes i et dybt gravet firkantet hul, og byggemåden var den, at man nederst satte et antal stenblokke på højkant tæt ved hinanden og i firkant, hvorved altså med det samme gravrummets nedre del var dannet. Når man nu skulle bygge kamrets næste skifte, gjorde man det ved hele vejen rundt at anbringe de store byggesten, ikke opretstående, men liggende med næserne ragende indefter i gravrummet, så langt det nu gik an. Når dette var gjort, skulle det nok vise sig, at gravrummet foroven var indsnævret tilstrækkelig til, at tre eller fire tværlagte dæksten rækkende fra næse til næse kunne spænde over graven som loft. Med andre ord en primitiv, så at sige kyklopisk måde at anvende den falske pyramides byggeprincip. Kammeret blev jo nok til tider noget ustabilt og for at bøde herpå, lagde man da ikke sjælden tykke runde sten som modvægt oven på de liggende byggestens udvendige ender. Til slut tætnedes alle mellemrum og sprækker med stift tungt ler og der i indpressedes marksten. En flad stenflise for østenden fungerede som dør, og så var gravbygningen færdig. Undertiden blev den bygget for mere end een person, for et ægtepar f.eks., og når hver af ægtefællerne efter tidens

14 skik, skulle have rigelig opdækning af mad og drikke anbragt hos sig i graven, forstår man, at der var brug for et ret stort gravhus. Det kunne da også hænde, at gravkammeret, når det var færdigt, viste sig med sine dæksten at rage et stykke op over jordoverfladen. Det blev i så fald nødvendigt at overdække graven med en lav jordhøj. Fra Vendsyssel spredtes denne gravtype sydpå, efter hånden ud over hele Himmerland, og det var sådan en høj, der lå på bakken oven for Løvel vandmølle. Først blev de højere jordmasser kørt bort, med god hjælp fra gårdmanden og hans kraftige heste. Da det var gjort, dukkede gravkammeret frem, hemmelighedsfuld og lukket, fuldstændig urørt siden oldtiden. Uden for dets indgang i øst, lå 2 skårbunker, een tæt foran den lukkede dørsten og en anden lidt til højre derfor. Det var der straks noget mærkeligt ved. Hvorfor lå de søndrede oldtidskar på denne måde udenfor og ikke inde i kammeret? Ja, hørte de i det hele taget til graven. Ingen i Løvel vandmølle, så lidt som mig selv, kunne besvare dette spørgsmål og så måtte udgravningen gå videre og håbet holdes i live, om at noget vil vise sig, hvad der også skete. Da gravkammeret skulle lukkes op, viste det sig, at tætningen med ler og mindre sten havde virket så effektivt, at så godt som ingen jord var drysset ned. Det første indtryk man fik, da dørstenen var fjerne og man så ind i det mandshøje kammer var, at her var jo tomt. Først ved nøjere eftersyn, fik man øje på gravens eneste beboer, et lille sammenkrøbet skelet i kammerets fjerneste hjørne hvilende med optrukne ben og med ryggen til det store tomme gravrum, bortvendt som fra noget uvedkommende. Et stykke fra ryggen ude på gulvet, lå en jernkniv med træskaft af den type, man almindeligt brugte herhjemme i romertiden, og som ofte findes i gravene fra samme tid, de grave, hvori der dækkedes op med mad og drikke for den døde. Kniven er her ikke sjælden stukket den gravlagte i hånden og samtidig er steg af gris eller får stillet på et træfad inden for rækkevidde. Det er med andre ord madkniven her, der er tale om. I disse romertids grave ligger nu den døde altid

15 med ansigtet ind mod gravrummet. Det er jo her måltidet er anrettet og alle drikkekarrene stillet. Intet ville ligge datidens tanke fjernere end at anbringe den døde med ryggen til det spiseudstyr, der spillede så overordentlig en rolle for gravtroen, hvad enten det nu er ment som rejsemad på farten til det hinsides eller som opholdskost for en forsat tilværelse i selve graven. Men intet af alt dette var at se i Løvelgraven. Dens beboer hvilede, tilbagetrukket og bortvendt og kniven lå, som var den tilfældigt tabt, upåagtet og ret besværlig for sin ejer at nå. Hvis det da var ejeren. Det var spørgsmålet. Der var noget gådefuldt ved det hele. Gåden løstes, da jorden over gravbunden blev omhyggeligt undersøgt. Man bør som bekendt ved arkæologisk udgravning nøje eftergå også det, der tilsyneladende ikke kan give fund af interesse. Her fremkom nu en del potteskår, og det viste sig da ved prøvning, dels på stedet, dels senere i Nationalmuseets laboratorium, at disse skår passede nøjagtig til brudfladerne i skårene fra de to bunker uden for graven. Der havde vi det. Sagen måtte hænge sådan sammen, at det omfangsrige mad- og drikkeudstyr, der har passet til to personer, og som har været årsag til, at gravkammeret blev så stort oprindelig, naturligvis har varet anbragt derinde hos ejerfolkene, sikkert et ægtepar. Til dette udstyr har også hørt køkkenkniven, men den er blevet glemt inde i kammeret, da sagerne i sin tid blev flyttet ud. Den er simpelthen tabt derinde under rømningen. Men hvorfor er der rømmet ud, og hvem har gjort det? Graven var jo uforstyrret, da den fandtes af arkæologen og Løvel vandmølles beboere i forening. Jo, gerningsmanden har uden tvivl været den døde, som lå i kammerets hjørne, for resten ingen mand, men en lille, kun godt 1½ m. høj, ca.35-årig kvinde, og årsagen har været, at hun har ønsket gravstedet for sig selv. Hendes efterlevende har åbenbart vidst besked med, at her stod et anseeligt og velbygget stenkammer. De har brudt gravfreden og fjernet de retmæssige beboere, de to ægtefæller samt deres udstyr. Gravrøvere kan man vel ikke sige, de har været. På en vis måde har de båret sig pænt ad og på ordentlig vis

16 anbragt det udrømmede gravudstyr i 2 bunker svarende til de 2 sæt. Manden fik sine ting lagt tæt uden for den lukkede dørsten (her fandtes nemlig mellem lerkarrene hans store sølvnål og håndtaget til hans skjold), hustruen sine et lille stykke derfra, pænt ordnet for sig. Når man nu ser, disse mands og kvindes to spise- og drikkestel i samlet opstilling, vil man uden vanskelighed erkende, at her virkeligt er et dobbeltsæt: 2 terriner, 2 krukker, 2 storfade og de mange hankekar, også gennemgående delelige i par. Sådan er sagen at forstå, og dog er der endnu et par spørgsmål tilbage. Hvornår kan denne gravovertagelse været sket? og hvorfor fik den ny beboer, den lille kvinde, som dog vel ikke kan have været en helt ringe person, når hun skulle have så stort et gravkammer, ikke noget gravudstyr? Disse to spørgsmål hører i virkeligheden meget nøje sammen og kan bedst besvares under eet. I de århundrede, der fulgte efter romertidens ophør herhjemme, dvs. sjette, syvende og ottende indtil vikingetidens begyndelse, var den skik at give de døde våben, smykker eller brugsting med i graven for ikke at tale om mad og drikke, så godt som ophørt. Det skete ikke med et slag, men langsomt efterhånden, begyndende med en vis sparsomhed, derefter en stadig stærkere tilbøjelighed til afknapning, indtil man endte helt i ingenting. Først med vikingetiden vender gravudstyret tilbage. Det er derfor rimeligt at antage, at den lille kvindes okkupation af graven har fundet sted engang i den nævnte del af yngre jernalder, sjette - ottende århundrede. Nu står gravkammeret på bakken bag Løvel vandmølle istandsat sikret mod sammenstyrtning. Et fredlyst stenkammer blandt så mange andre i Danmarks land, men altså mærkelig ved ikke at stamme fra stenalderen. I Nationalmuseet hæger vi om de mange bredbuede potter, og i Løvel vandmølle går livet sin glade gang. Jeg ser engang imellem til fortid og nutid og tager altid derfra med glæde i sindet. 24.

17 Historie fra Hjerl hede. Så forunderligt alt sammen, endnu mere forunderligt, at jeg finder et brev frem fra en af mine lommer. For en time siden, vidste jeg ikke, jeg havde det. Nu hører jeg mig selv sige: Den ridende post gav mig et brev til dig, kromand. Han ville gerne slippe for turen over heden. I virkeligheden er det vist et brev, der skal viderebefordres til nogle folk i Løvel. Til noget familie til dig. Men brevskriveren har kun kendt din adresse. Skal jeg læse, hvad der står? Gør do kons det, men ræk mæ æ krus først. Det er nok om Jens, mi fætters søn. Han ligger som infanterist pioner i Slesvig. Hvorfor mon han eet sjell skrywer? Måske han er blevet såret. La wos se, hva der stor. Brevet er dateret den 11. oktober l850, og det begynder: Gode venner Jeg har lovet eders søn, Jens Jensen, Løvel at skrive Eder til og lade Eder vide, hvorledes det er gået ham i sidste krig. Bataljonen kom fra Slesvig til Frederiksstad. Vi kom frem den anden oktober, og her så det meget strengt ud. De ville have slået os tilbage, men det slog dem fejl denne gang. Den 3.oktober kom 2. kompagni ud. Jens og jeg var naturligvis med. Vi var næppe kommet ud i forskansningerne, inden jeg blev såret, men det var gud være lovet et let sår, jeg fik. Min kammerat Jens blev såret en time efter. Der korn en kugle og sårede 7 mand. Iblandt de 7 var Jens. De fire af dem mistede deres ben, medens de tre blev lettere såret. Jens mistede også sine ben. Det ene blev skudt helt af ham i forskansningen, og det andet blev skudt itu, så doktoren måtte sætte det af. Han var i sin lidelse meget tålmodig. Mens doktoren satte hans ene ben af, sov han, så han mærkede ikke meget af dette. Jeg vil tillige lade Eder vide, at jeg lå på lazarettet med ham i seks dage, og jeg talte med ham hver dag. Den sjette dag søgte jeg til bataljonen igen, og siden har jeg ikke hørt noget fra ham. Han talte med mig, om jeg ville skrive til Eder og lade Eder vide, hvorledes det var gået

18 ham, og om jeg ville sørge for at få hans ur sendt hjem. Hans tornyster ved jeg ikke, hvor er blevet af. Det samme med det tøj, der var deri. Så jeg kan ikke skaffe noget af det til Eder. Når I skriver til Eders søn, så sender i blot brevet til lazarettet i Flensborg. Jeg har ikke videre at meddele Eder, og så ender jeg min lange skrivelse med mange kærlige hilsner til Eder fra Eders søn. Lev vel, det ønskes af mig. Jens Christensen Søgaard. Vi sidder en stund tavs, Tællepråsen blafrer i svag trækvind fra det nærmeste vindue. Mørke skygger danser over de hvidkalkede vægge, skjuler et bemalet manglebræt for et øjeblik, efter at lade det hænge som før, så man kan læse det grøntmalede navnetræk og årstallet Det blinker i et nypudset messingvarmebækken som igen låner svage glimt af lys fra kobbertøjet på hylden over bilæggeren. Endelig siger kromanden: Det var ikke det rarest, jeg har hørt nogen tid. En mand uden hans ben. Det er snart, det værste, som kan hænde. Og så Jens, den friske kumpan. Men krig, det er krig og man kunne synes, at vi snart har vundet den og brevet, det skal blive sendt videre. Søren, kan du række mig avisen. Jeg trænger sandelig til en lille smule humør efter sådan en skrivelse. Karlen tager en slidt lille avis ned fra tallerkenrækken over slagbænken. Avisen er mere end et år gammel. Et eksemplar af Fædrelandet dateret den 20. juli l849. Hele forsiden er fyldt af en nekrolog over general Rye. Omtalen slutter: Når armeen har udrettet noget stort og godt, så have de mænd stor andel deri, som have forstået at udføre de hverv, hvortil de blev kaldede. Og når armeen stræber at forhverve nationen både sejrens hæder og fredens velsignelse, så skal nationen bevare dem i trofast og taknemligt minde, hvis liv og blod derfor er hengivet. General Ryes minde skal leve iblandt os. 25.

19 Plan over gårde og huse langs 800 m lang vejgade. Fra Christian den Fjerdes tid stammer de første oplysninger om selve byen Løvel. Foruden præstens anneksgård og et bolsted, som tilhører kirken, er der 9 gårde i byen, en større gård, Søndergård, der ville svare til 10 tønder hartkorn, og 8 andre, hver fra 53 til 63 tønde hartkorn, men flere af disse gårde synes at være opstået ved deling af en større ejendom. Desuden er der 4 små gårde eller bolsteder. Der lå ved engene sydvest for byen et par større gårde: Havris og Trudsgård. Den sidste er i middelalderen blevet delt, og de fem ottendedele af dem er blevet lagt und Løvel bymark. På hver af de 9 gårde i Løvel sad der to fæstere. Denne tingenes tilstand, som fandtes i Løvel 1629, havde sikkert bestået i mindst 200 år, og den ændredes ikke synderligt i de følgende 100 år. Den ulykkelige svenskekrig, som endte i l660, blev årsag til stærkt ændrede forhold, idet Løvelboerne kom ind under herregården Sødal, og det medførte tilbagegang, trældom og elendighed. Hoveriet kunne dog ikke indføres på herremandens magtbud, men ved fæsteledighed kunne han forlange, at den nye fæster skulle gøre hoveri, og på den måde gennemførtes det efterhånden over hele linien. Det blev dog muligt, at hverken Jens Simonsen, Søndergård, eller hans to nærmeste efterfølgere har fået det gennemført. Men i 1711 fik Sødal en ny ejer, Bent Winther, der snart efterfulgtes af sin søn Niels Bendtsen Winther, og for ham lod det sig lettere gøre. Det var i den store nordiske krigs tid, og de ekstraskatter og pålæg af alle slags, som nu regnede ned over fæstebønderne, kunne de fleste af dem ikke magte at udrede. Men herremanden stod inde for sine fæsteres skatter og måtte udrede, hvad fæsterne ikke fik betalt, og derved kom de i store restancer til herremanden, og han havde nu en klemme på bønderne. Han kunne stille dem valget mellem at gå ind på at gøre hoveri eller blive jaget fra deres fæstegårde ved rettens hjælp. Mangfoldige steder fik herremændene i disse år på den måde indført hoveriet. Kun enkelte holdt sig fri.

20 Niels Bendtsen Winther gennemførte en anden reform i Løvel. Ved fæsteledighed lagde han smågårde og bolsteder sammen eller fik gårdene således delt, at alle fæstere fik omtrent lige store gårde, hver på ca.3 tønder og 3 skæpper hartkorn. Der blev i alt 19 sådanne fæstere. Søndergård med sine 10 tønder hartkorn deltes dog kun i to, hver på 5 tønder, men forblev stadig bygget som een gård med to fæstere. Der tilføres stadig byen nyt blod, og Løvelgårdene synes at have øvet stærk tiltrækning på unge mænd udefra. De nye mænd i byen fik altid deres fødebys navn knyttet til dens eget som kendingsnavn og i det 18. århundrede er der i Løvel fuldt op af navne, der viser hvor deres bærere stammede fra: Peder Loldrup, Chr. Randers, Søren Ullits, Jens Kvorning, Thorsager, Vridsted og Thorning er hyppigt forekommende navne i byen. Da Løvel kom under Sødal, blev der lukket fuldstændig for tilgang udefra. Nye fæstere toges kun fra Sødal gods, fra byen eller fra Kistrup, Hauris, Aastrup eller Pederstrup. Følgen blev et stærkt indgifte, så alle folkene i byen efterhånden var i familie med hinanden. Det vil her være på sin plads at kaste et blik på byens og dens landbrugs indretning i fællesskabets tid. Alle byens marker var inddelt i 9 vange og hver gård havde sine bestemte agre i hver vang. Øst for byen lå Østervang, derefter fulgte syd for byen Nedervang og Overvang, så kom sydvest for byer Rughøjvang og Kolsenhøjvang og mod nordvest Møldalvang og Træhøjvang. Endelig mod nord Langmosevang og Toftumkjærvang. Af hensyn til fællesgræsningen var det nøje bestemt, hvor mange kreaturer hver gård måtte holde. Arbejdets gang i årets løb, samt alt, hvad der skulle udføres i byens fællesinteresse, vedtoges på bystævnet, hvortil oldermanden sammenkaldte bymændene, når der var noget at drøfte. Den anden vigtige reform: Overgangen til selveje, kom for Løvel først i l824, da den daværende ejerinde af Sødal solgte gårdene til fæstere for 325 rigsdaler stykket. Det var i landbrugskrisens tid, derfor var prisen så overraskende lav, men det gav netop Løvelboerne en nem og god start som selvejere. Den udvikling, der

21 var foregået i Løvel i løbet af de 150 år, byen havde været under Sødal, var såre ringe. At sætte noget ind på at forbedre eller udvide bedriften tænkte endnu næsten ingen på. Med tiden nåede dog de fleste gårdmænd frem til nogenlunde gode kår og en solid økonomisk stilling. De store muligheder, der lå i de uopdyrkede hedestrækninger syd for byen, hvor hver havde sin lod, eller i kærstrækningerne langs engen, lå længe uudnyttet, og i dyrkningen af hjemmemarken fulgte man de gammelkendte metoder. Omkring 1680 var hver af bymarkens vange på tønder land. I 1688 bestod Løvel af 9 nogenlunde lige store gårde, 6 små gårde og 2 husmandssteder samt 4 jordløse huse med i alt 30 familier. I 1780 er der 20 lige store gårde og 9 huse, ligeledes med i alt ca.30 familier. Men byens udseende har forandret sig. Da man efterhånden delte gårdene, så hver fæstefamilie fik sin egen gård, skete det ved, at man forlængede byen mod vest langs gaden, der som en bred stribe fællesjord strakte sig fra den østlige del af byen hen imod kirken, og som fortsatte videre forbi kirken gennem mølledal ned til engene, ja helt ud til Skals å. Denne brede vej hed æ drøwt. På hver side af gaden lå der til sidst to gårde, og de 9 jordløse huse lå for størstedelen på selve gadejorden. Endnu en ejendommelighed ved byen skal her nævnes. Dens fællesbrønd og mange vanddamme. Hvor Gjøngkjær fra nordvest skød sig helt ind til byens gårde, omtrent ud for midten af den lange bygade, lå fællesbrønden. Den må engang have været meget vigtig for byen, for i adkomsten til ejendomme, selv i udflytternes skøder, findes langt ned mod vor tid gerne en passus om, at vedkommende har ret til at benytte byens fællesbrønd. Længst mod øst, bag gården på gadens nordside lå en stor branddam, Smededammen, og syd for gaden længst mod øst Søndergårdskæret, der senere blev afvandet ned gennem Kirkedal. Længere mod vest lå en stor branddam og tæt op til gaden en lille dam, som kaldtes Stævnspyt. Det menes, at bystævnet i sin tid holdtes ved den lille dam. Nu har

22 byen vandværk, og den tidligere nævnte oldtidshøj Gjønghøj inde i byen er benyttet til at bygge vandbeholder på. Tæt nordvest for byen hæver sig egnens højeste punkt, Gillebakke, med vidt udsyn, navnlig mod vest og nord. Det var i en svær tid, Løvelboerne var blevet selvejere, og foreløbig gjaldt det for dem om at holde skansen. Videre kom den første generation af selvejere ikke, anden generation ej heller. Så korn 1848 med krigen og den frie forfatning. Løvel blev valgsted for Viborg amts 5. valgkreds. Hvad der sikkert stimulerede Løvelboernes politiske interesse. Løvelkredsen var i årene repræsenteret ved venstremanden gårdejer Gravers Pedersen, Lund, men han faldt for højremanden, juristen C.S. Klein, der havde kredsen til Imidlertid havde oplysningsarbejdet i religiøse Grundtvigs ånd og højskolebevægelsen fundet vej til Løvel. Krigsinvaliden Jens Kvorning samt enkelte andre var blevet stærkt grebet deraf. I Bjerregrav var der kommet en grundtvigsk præst H.J.V. Berthelsen til hvis møder de søgte. Da grundlovsvalget i 1866 skulle finde sted, rejste P. Vesterby og Jens Kvorning over til pastor Berthelsen og formåede ham til at stille op mod Klein, om hvem de vidste, at han ville stemme for den reaktionære grundlovsændring. Pastor Berthelsen indvilgede, og så godt blev der arbejdet for hans valg, at han slog Klein og i rigsdagen stemte nej til grundlovsændringen. Berthelsen sad i rigsdagen perioden ud til l869. Lokale aviser med politisk oplysning stod det dengang sløjt til med, men en lille kreds i Løvel holdt Bojsens Budstikken og Høgsbros Dansk Folketidende. Ofte gik bølgerne højt i den politiske diskussion, for alle i byen var jo ikke enige, men i det store og hele sluttede Løvelboerne sig til Venstre ofte til partiets venstre fløj. Når den noget moderate A. Thorup, der fra 1869 til 1890 repræsenterede kredsen måtte falde for den unge husmand Anders Nielsen fra Tapdrup, siges det, at Løvelboerne havde en væsentlig andel heri. At de i provisorieårene var ivrige venstremænd, og at den

23 politiske interesse og iver gik langt ind i ungdommen, viser begivenheden i forsamlingshuset 1885, da Pigen fra Løvel ødelagde kongens buste. Men harmen over provisorierne stimulerede energien i folket og fik dermed også betydning for det praktiske liv, så foretagsomheden steg. Som foregangsmænd i Løvel med hensyn til mergling og opdyrkning af kærjord nævnes Simon Jensen. Han tog fat på disse forbedringer i 1860-erne. I firserne begynder andelsbevægelsen, først med mejerierne, og siden på andre områder, og Løvel var godt med, Som en mand, der i den forudgående politiske og religiøse vækkelstid har haft stor betydning for Løvelboerne nævnes lærer Hedeager. Han var dygtig til at tale med folk, arrangere møder og skaffe foredragsholdere, en strålende igangsætter, og Løvel blev en af de første landsbyer, der fik rejst et forsamlingshus. I de - siden den bevægede tid i firserne - forløbne år er hederne ved Løvel og kærene taget ind under kultur, nye hjem har rejst sig, men byen har bevaret sin karakter som en samlet tæt bebygget landsby. På begge sider af den 800 meter meget lange, meget hyggelige gade ligger på rad gårde og mindre ejendomme. Befolkningselementerne er til dels fornyet ved tilflytning af fremmede, men en stor del af befolkningen stammer sikkert direkte fra mennesker, der levede her og dyrkede byens jord for flere hundrede år siden.

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg

Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Den gamle pilgrimsvej Via Jutlandia Fladstrand/Frederikshavn Aalborg Pilgrimme fra Norden, dvs. Island, Norge og Sverige sejlede til Danmark for at komme på de europæiske vandreveje til de store pilgrimsmål.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj

Beretning om udgravning af gravkisten i Klingerhøj Lærer Valdemar Vold fortæller om sin indsats som amatørarkæolog skriver i 1938 om sig selv: I januar 1904 blev jeg ansat som enelærer i Guldbæk skole. Skolebygningen lå, i de 6 år jeg var der, ved nordsiden

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Sagnet om Sorte Hans

Sagnet om Sorte Hans Sagnet om Sorte Hans Vidste I, at der engang her på dette sted lå et hus? Hvis vi i morgen, når der er lyst, går lidt ind i træerne der, så vil I kunne se nogle sten, som udgør ruinerne af, hvad der var

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere