Udviklingskontrakt Kulturhuset

Transkript

1 Udviklingskontrakt Kulturhuset

2 1 Indhold 1 Indhold Forord Del 1: Kulturhusets historie KULTURHUSETS FORMÅL OG OPGAVE Definition af vigtige begreber: Organisationen - Kulturhusets struktur Kulturhuset - fysiske rammer Del 2: Beskrivelse af projekterne i Kulturhuset Prospect ART Klub Nova BALI prospect music Værkstedsskolen Nyhedshuset Café Klare Handinetteren Aktivitetsmedarbejderen FÆLLESRÅDET Del 3 : Evaluering af Virksomhedsplanen Kulturhuset 2006 og 2007 Evaluering af indsatsområderne Evaluering i Klub Nova Bali Prospect Music Evaluering af Café Klares mål Prospect ART - evaluering af fokuspunkter for Værkstedsskolen: Evaluering af focuspunkter

3 6 Del 4: Kulturhusets fælles mål og indsatser Fælles udviklingsmål og indsatsområder i Kulturhuset for 2008 og Centralt udmeldte indsatsområder: Fælles indsatsområder i Kulturhuset: Lederens oplæg til diskussion om organisation, struktur og samarbejde Bilag:...48 Forside tæppet er vævet af Anette Pedersen. 3

4 2 Forord Velkommen i Kulturhuset og til vores udviklingskontrakt for 2008 og Inden for de sidste 2 år har Kulturhuset været igennem store forandringer, Kulturhuset er vokset fra 5 til 7 projekter. 5 projekter er fysisk placeret i Kulturhuset og 2 er beliggende andre steder i byen. Gennem udviklingskontrakten og beskrivelserne er der vores mål, at give læseren et indblik i hvem vi er, hvad vi laver og hvad der optager os lige nu. Indadtil er udviklingskontrakten i organisationen vores samlende ramme i en overordnet fælles forståelse og kultur. På vejen igennem udviklingskontrakten støder man på mange forskellige betegnelser for de mennesker, som kommer i Kulturhuset og bruger huset. Jvf. vores historie, som beskrives senere, består Kulturhuset af 7 mindre enheder, hvor hver enhed har sin egenforståelse og identitet i forhold til det, man beskæftiger sig med. Derfor vil man møde servicemedarbejdere i Café Klare, kunstnere i Prospekt Art, elever på Værkstedsskolen, musikere i Bali Music, journalister i Nyhedshuset og medarbejdere i Handinetteren. Udviklingskontrakten er inddelt i 3 hovedafsnit: Del 1 beskriver organisationen - Kulturhuset og indeholder overordnede informationer og nøgletal. Del 2 beskriver de enkelte projekter, viser deres forskelligheder og de fokuspunkter, som projekterne individuelt vil arbejde med og udvikle i løbet af de næste 2 år. Del 3 Her findes evalueringer, for de enkelte projekter og hele huset Del 4 er den proces- og udviklingsorienterede del metodebeskrivelser samt fælles mål. Her er Udviklingsmål og indsatsområder for hele Kulturhuset gældende for 2008 og

5 3 Del 1: Kulturhusets historie Drømmen om et Kulturhus for udviklingshæmmede ligger mere end 10 år tilbage. Pædagoger, udviklingshæmmede og mange flere arbejdede med tanker og ideer, som i 1999 blev samlet i en kulturhusrapport. Rapporten blev grundlaget for den endelige godkendelse og beslutning. Kulturhuset blev etableret i 2003 og hører under Handicap- og Psykiatriafdelingen i Odense Kommune. 6 enheder/ projekter flyttede ind i Kulturhuset, som var nyistandsat og indrettet efter vores ønsker og behov. Enhederne var: Café Klare - kombineret beskæftigelsestilbud og værested Prospect ART - malerværksted Bali prospect music - musikprojekt Værkstedsskolen - væveværksted Klub Nova - fritidstilbud for unge Team 1 hjemmevejlederteamet, som efter indflytningen forblev i deres tidligere organisation. Projekterne var blevet oprettet over en årrække, idet man ønskede kreative og kulturelle tilbud som supplement til de beskæftigelses- og aktivitetstilbud, som fandtes på det tidspunkt. Projekterne var små selvstændige enheder, som lå rundt omkring i byen. Flere bestod af ca. 8 brugere og en projektleder, og de var kendetegnet som fordybelsesprojekter. Projektlederne havde en faglig baggrund og brugerne arbejdede i projekterne ud fra den faglige interesse og mulighed for at arbejde i mindre grupper. Både brugere og personale var glad for at være i projekterne, men de var sårbare, der var bl.a. meget alenearbejde og organiseringen var forskellig omkring daglig ledelse og styring. Dette og interessen for kulturhustanken blev afgørende for, at projekterne flyttede med i Kulturhuset. Alle glædede sig til at få flere venner og kollegaer, men man var samtidig nervøse for at miste det værdifulde i de små enheder, den selvstyrende hverdag, egenkulturen og det unikke. Projekterne skulle nu samles under et tag og i en organisation. Brugerne var med på banen fra starten omkring indretning, indhold, værdier, organisering m.m.. Gennem samarbejde og et længerevarende projektforløb for både brugere og personale blev Kulturhuset skabt. Historien har således betydning i forhold til indholdet, kulturen og den måde, vi indrettede os de første år i Kulturhuset. I 2006 skete de første forandringer: I september 2006 flyttede Klub Nova til CSV Odense, idet klubben manglede plads og fysiske udfoldelsesmuligheder til ungegruppen. I maj 2007 blev Nyhedshuset tilknyttet Kulturhuset som en ekstern enhed. Her arbejder 19 journalister (brugere) og 3 medarbejdere. Seneste skud på stammen er Handinetteren, som flyttede ind i Kulturhuset i september Her arbejder 3 brugere - IT medarbejdere og 1 værestedsmedarbejder, som er ansat i skånejob. Denne medarbejder er webmaster for Kulturhusets hjemmeside og servicerer Caféens brugercomputere. 5

6 Værdigrundlag: I fællesskab har personalet og brugerne arbejdet med og formuleret husets værdigrundlag. Bag de 5 værdier har vi formuleret, hvad de handler om og betyder for os. Husets 5 værdier: Det er værdifuldt, at Kulturhuset kan danne ramme om udviklingshæmmedes egen kultur, fordi vi mener, at fællesskabet med ligestillede er en forudsætning for livskvalitet. Det er værdifuldt, at værkstederne i Kulturhuset fungerer som professionelle miljøer, hvor brugerne i trygge rammer oplever, at udvikle sig personligt ved at lære et fag. Det er værdifuldt, at Kulturhuset rummer mulighed for, at brugerne kan møde menneskelighed og støtte. Det er værdifuldt, at Kulturhuset er åbent i forhold til omverdenen, da vi ønsker at udvikle os og være i kontakt med det øvrige samfund. Da Kulturhuset er de udviklingshæmmedes hus, er det værdifuldt, at brugerne af Kulturhuset har stor indflydelse. 6

7 3.1 KULTURHUSETS FORMÅL OG OPGAVE Kulturhuset ønsker at tilbyde mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne et bredt spekter af kultur-, arbejds- og fritidsaktiviteter. Kulturhuset tilbyder et udviklings- og læringsmiljø, der er i dialog med det omgivende samfund. Udgangspunktet for alle aktiviteter er en aktiv inddragelse af brugerne, idet der arbejdes på at udvikle egen kultur og netværk. 3.2 Definition af vigtige begreber: Når vi taler om kultur, så mener vi: At kultur handler om traditioner og normer At kultur er de værdier vi arbejder udfra At kultur udtrykkes i de holdninger, og den etik vi har i relation til hinanden. At kunst er en del af kulturens udtryk Når vi taler om udvikling, så mener vi: Forudsætningen for udvikling er læring Der er mange forskellige veje til udvikling. Et menneske kan udvikle sig hele livet. Det kræver mod at udvikle sig og det er vigtigt at turde flytte sig for at kunne udvikle sig. Når man udvikler sig, sker det ofte ved at se på andre og lære af andre Vi tænker at den opgave man arbejder med og den situation man er i skaber grundlaget for læring og dermed udvikling. Når vi taler om mangfoldighed, så mener vi: At der skal være plads til nye tiltag vi skal kunne knopskyde. De nye tiltag skal ses i sammenhæng med om vi har fysisk og psykisk rum til at have plads til dem. Vi kan have projekter med udgangspunkt i Kulturhuset men også udenfor. Vi kan skabe samarbejde med andre kulturhuse i Danmark skabe netværk med mennesker der har fælles interesser og kan inspirere hinanden. Vi skal værne om de enkelte projekters særegenhed og selvstændighed. 7

8 3.3 Organisationen - Kulturhusets struktur Da Kulturhuset består af forskellige 1projekter, der er bragt sammen i organisationen, har hvert projekt sit eget budget. I nogle af projekterne er der projektledere med ansvar for det faglig og pædagogiske indhold, det drejer sig om Café Klare, Prospect ART, Bali og Værkstedsskolen. I Klub Nova er der en afdelingsleder. Alle 7 projekter referer til Kulturhusets leder, der også er leder af 2KAS. Kulturhuset Hans Aalling Leder Café Klare Projektleder Dorte Lind Aktivitetsmedarbejder Birthe Kjøller 16 brugere 3 skånejobs ansatte BALI Prospect Music Projektleder Gerhard Pischinger 8 brugere Handinetteren 1 skånejobs ansat 3 brugere Nyhedshuset 3 socialpædagoger 19 brugere Bjergegade Klub Nova Projektleder Kirsten Hansen 5 medarbejdere 17 brugere CSV KAS Kulturhusets Aftenskole Værkstedsskolen Projektleder Karin Nielsen 9 brugere Prospect ART Projektleder Mette Vindheim 9 brugere De gule rammer er projekter, der ikke er beliggende i Kulturhuset, men er organisatorisk tilknyttet. KAS er en selvstændig forening, der har til huse i Kulturhuset og som laver kurser til husets målgruppe. 1 2 Enhederne i Kulturhuset bliver kaldt projekter, da de alle er startet som forsøgsprojekter. KAS er kulturhusets aftenskole 8

9 3.4 Kulturhuset - fysiske rammer Fysiske rammer: Kulturhuset er beliggende på Rytterkasernen nr. 19. Det er tæt på centrum og ca. 5. min`s gang fra banegården og busterminalen. Når man kommer til Kulturhuset, træder man ind i et 1300 kvm2 stort hus. I den store hal er der elevator og trapper, som fører op til 1. Sal. Her har hjemmevejlerteam 1, Prospect Art og Værkstedsskolen lokaler og her er et mødelokale, som flittigt bruges af både os i huset og andre udefra, som har et tilhørsforhold til huset og vores område. I stueetagen er Handinetteren, Bali prospect music og Café Klare. Café Klare er husets Café og værested for også eksterne brugere. Der er næsten altid gæster og nogen at snakke med. Her mødes alle på kryds og tværs til frokost og ved festlige lejligheder. Der er cafémiljø, spil, computere, biograf, bar og herfra foregår mange forskellige kulturelle ting og aktiviteter, som husets brugere i fritiden og andre udefra kan deltage i, såfremt de har et medlemskort til Caféen og værestedet. Ved siden af Caféen ligger husets store sal, her er plads til 200 mennesker og den bruges til fester, teater, foredrag, større møder o.m.a.. En gang om måneden er der bl.a. diskotek eller live musik, til disse arrangementer kommer der hver gang ca. 100 mennesker. Huset er opdelt som beskrevet ovenfor, hvert projekt har egne lokaler og fungere som selvstyrende teams i dagligdagen. Når man kommer rundt i projekterne mærkes forskellighederne. Alle arbejder med de ting og de aktiviteter, som også tidligere kendetegnede og gjorde de enkelte projekter unikke. Projekterne er ikke åbne værksteder. Brugerne visiteres og er fast tilknyttet et projekt og kan arbejde der under forudsætning af, at de selv har valgt, er interesseret og har lyst til at lære. 9

10 Kort information om: Sundhedspolitik - KRAM - i Kulturhuset Kost: i Caféen kan man købe traditionel hverdagskost. Rygning: rygning foregår udendørs, der er opsat en pavillon. Der har været afholdt rygestopkurser i Kulturhuset for brugere og personale. Alkoholpolitik: man må ikke drikke alkohol i arbejdstiden kun ved særlige lejligheder må man nyde en enkelt genstand sammen. Har en bruger alkoholproblemer, støtter personalet den pågældende, evt. også ved udlevering af antabus. Motion: 1 gang om ugen tilbydes brugerne og medarbejdere at gå i motionscenter i arbejdstiden. Massage: Der er mulighed for at bestille tid hos en massør hver uge. Dette skal brugere og medarbejdere selv betale, Kulturhuset stiller lokale, tid og mulighed for bad til rådighed. Lukketider i Kulturhuset Alle projekterne i Kulturhuset har fast lukket 2 uger i sommerferien, på helligdage og mellem jul og nytår. Der forekommer også lukkedage og ferier individuelt i de enkelte projekter. De 3 projekter, hvor der kun er en medarbejder, er meget sårbare ved sygdom. Her kan også forekomme enkelte lukkedag ved sygdom, da det kan være svært at få en vikar. Samarbejde eks.: Forældre og pårørende: en gang om året holder vi åbent hus, hvor alle er velkommen. Man er selvfølgelig også velkommen efter aftale på andre tidspunkter. Forældre- og pårørendekontakten til os er meget forskellig. Kontaktens omfang og eks. vis samtalernes indhold sker i samarbejde og efter aftale med den enkelte bruger. Nogle brugere ønsker, at vi jævnligt har kontakt, medens andre ikke ønsker det. Handicaprådgiverne: efter behov har vi kontakt med handicaprådgiverne. Som nævnt ovenfor sker det i samarbejde med de enkelte bruger. Der kan opstå situationer eller være problemer, hvor brugeren beder os hjælpe med at afklare sager. Botilbud: ligeledes kan der være ønsker og behov for kontakt til botilbud. Andre dagtilbud værksteder m.v..: som inspiration og erfaringsudveksling har Kulturhuset kontakt til andre dagtilbud. Flere gange er der lavet fælles arrangementer. Fag - inspiration: da projekterne handler om fag og fordybelse, har de enkelte projekter kontakt og samarbejde med andre, som beskæftiger sig med det samme fag både indenfor og udenfor vores målgrupper. Kunstnere møder kunstnere, vævere møder vævere osv. Undervisning: vi har et godt samarbejde med CSV Odense. I løbet af ugen er der undervisning i flere forskellige fag i Kulturhuset. BUS - brugerudviklingssamtaler: Vi har sammen med Odense værkstederne videreudviklet Kulturhusets BUS model og Odense værkstedernes MUS model til fælles koncepter. Se bilag. 10

11 Udlån af lokaler: I løbet af året kommer der mange i huset, som låner lokaler til møder m.v.. Handicapforeninger fra hele Danmark bruger Kulturhuset til at afholde møder, foredrag og generalforsamlinger. Man kan låne et lokale, hvis man eks. er et bosted eller forening, som på en eller anden måde har tilknytning til området. Når man låner et lokale, skal man købe forplejningen i Caféen. Vi kan tilbyde div. mødelokaler, AV udstyr og en sal med teleslynge og plads til ca mennesker. Bus: Kulturhuset har 1 bus. Bussen bruges af alle i huset og kan også lejes af øvrige ansatte i H & P afdelingen til eks. ture med bostederne. 11

12 Lovgivningen Kulturhuset tilbyder beskæftigelse til mennesker under 67 år som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Jf. 103 i Serviceloven. Kulturhuset tilbyder aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Jf. 104 i Serviceloven. Kulturhuset tilbyder i et vist omfang skånejobs til personer, der ikke kan varetage et job på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Jf. 74 i lov om aktiv socialpolitik. PROJEKT ANTAL Café Klare Café Klare 3 74 Nyhedshuset Handinetteren 1 74 Handinetteren Klub Nova Værkstedsskolen Prospect ART Bali Prospect Music I alt 85 Økonomi 12

13 Kulturhusets budget er sammensat af de enkelte projekters budgetter. Dette gør at der er 9 forskellige budgetter i organisationen der skal spille sammen, så den samlede budgetramme holdes hvert år. Det at hvert projekt har sin egen budgetramme gør, at der er forskellige indskrivningssatser i kulturhuset og derfor vil de enkelte budgetter også blive ramt hvis indskrivningsprocenten er for lille. Der laves hvert år budgetfordelinger, på de udmeldte budgetter, dette gøres i samarbejde mellem leder og projektlederne. Det samlede budget se sådan ud: Budgetrammen for Kulturhuset Café Klare Prospect Art. Prospect Music. Værkstedsskolen Nova Nyhedshuset Handi-Netteren Samlet kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr Her til kommer en omsætning i Café Klare på ca. kr Overskuddet af denne omsætning går dels til at aflønne en økonoma i en fleksstilling og til aktiviteter for Kulturhusets brugere og gæster. Projekterne er fælles om forskellige puljer til f.eks. uddannelse/kurser, supervision og løn til husets aktivitetsmedarbejder. Forbruget er fordelt på denne måde: 2% 2% 4% 2% 18% 3% 63% 6% 13 Løn medarbejdere Løn brugere Vikar Husleje Ejendomsudgifter inventar Adminstration Resten

14 Personalegruppen Der er ansat 20 medarbejdere i Kulturhuset med lidt forskellige uddannelse dog flest Socialpædagoger. Uddannelse/timetal se sådan her ud: Projekt Klub Nova Uddannelse Timetal 5 Socialpædagoger 1x37 4x30 1 Pædagogmedhjælper 30 Prospect ART 1 Socialpædagog/håndarbejdslære r Kunstner/vikar 32 5 Værkstedsskolen 1 Håndarbejdslærer 37 Nyhedshuset 1 Socialrådgiver 37 2 socialpædagoger 1x37 og 1x30 2 Socialpædagoger 1x37 og 1x32 1 Fritidspædagog 37 3 Skåne/fleksjobber 25 Bali Prospect Music Musik terapeut-/pædagog 37 Handinetteren 1 Skåne/fleksjobber 20 Café Klare I alt 525 timer pr. uge Gennemsnitsalderen hos de 7 medarbejdere, der har deres arbejdsplads i selve Kulturhuset på Rytterkasernen er 54,5 år. Der vil derfor ske en udskiftning i løbet af de næste 5-8 år, den første medarbejder går på pension i

15 4 Del 2: Beskrivelse af projekterne i Kulturhuset 15

16 4.1 Prospect ART Formålet er at give optimale rammer til at udfolde sig med billedkunst. Der lægges vægt på materialelære og formsprog. Det er kun fantasien der sætter grænser. Det handler om at opbygge en glæde og interesse for eget billedudtryk og til sidst men ikke mindst, at få formidlet den rigdom, der findes i form af kunstneriske udfoldelser til den omgivende verden. I Procpect ART lærer man ved: Alle kunstnere har eget atelier, med mulighed for udfoldelse og fordybelse i eget billedsprog. Det er muligt at få hjælp og støtte til, hvordan man udformer netop sin ide. Gruppen tager på studieture i nærmiljøet i form af besøg på udstillinger, ser på byens kunst, samt længere ture i DK., hvor vi besøger kunstmuseer, skoler o.l. Vi vægter højt at møde andre udøvende kunstner. Vi udstiller og sælger selv vores billeder. Fokuspunkter for Prospect ART: I 2008 og arbejder vi overordnet med ansvar og medansvar i forhold til at leve i et demokrati. Vi håber på et tidspunkt i perioden at kunne tilbyde Prospect ART et fælles demokratikursus. Individuelt i forhold til den enkelte kunstner og efter deres eget ønske, arbejder vi med pårørende samarbejde, alkohol og sundhed Derudover tager vi til stadig tidligere års fokuspunkter op og får dem vendt i forhold til det vi p.t. arbejder med Antal deltagere: 9 kunstnere. Prøvetid: 8 uger Undervisningstid: mandag - torsdag fra Kl Fredag Kl Derudover kan kunstnerne benytte deres atelier som de ønsker det alle ugens dage. Kontaktperson: Mette Vindheim. Telefon:

17 4.2 Klub Nova Klub Nova er et tilbud til unge hjemmeboende fysisk og psykisk handicappede over 18 år. Målgruppen er unge, som går på ungdomsuddannelse på CSV Odense og ikke kan være alene hjemme efter skoletid. Unge i andre dagtilbud kan også benytte tilbuddet, hvis deres dagtilbud lukker tidligere end forældrene kan modtage dem i hjemmet. Fysisk er vi placeret på CSV Odense, Center for Specialundervisning for Voksne og har et tæt samarbejde med ungdomsafdelingen. Vi er en fritidsklub, hvor de unge i trygge rammer har mulighed for nærvær, samvær, oplevelser og udfoldelse. Vi ser det som vores opgave, at støtter de unge omkring deres personlige og sociale udvikling på vejen mod voksenlivet. Aktiviteter: Vi har en bred vifte af aktiviteter, som tager udgangspunkt i de unges interesser, ønsker og behov. Nogle aktiviteter er for alle, medens andre er mere individuelle. På det ugentlige brugermøde er de unge med til at bestemme, hvad vi skal lave. Vi har gode rammer udendørs og en hal, hvor vi udfolder os fysisk. I klubben har vi mange forskellige ting i lighed med andre fritidsklubber, Vi tager også ud: på café, bowler, går i biografen, svømmer, besøger andre klubber. En gang om året er vi på festival og sommerferie. Åbningstider: Hverdage kl , torsdag åbent til kl. 18 Fredag kl Skolefri hverdage kl. 7:30 17, fredag til kl. 16. Klubben har lukket i ugerne 29 og 30 samt mellem jul og nytår. Ønsker man ikke at deltage i klubbens årlige ferietur, holder man fri. 17

18 Øvrig information: Vi er ca. 17 unge, 1 projektleder, 4 pædagoger, 1½ medhjælper og ½ studerende Egenbetaling: 300 kr. pr. mdr. samt deltagerbetaling ved større arrangementer, ture m.v.. Taxaordning mellem klub og hjemadressen for odense borgere. Klub Nova hører under service loven 104 Man visiteres til klubben via sin handicaprådgiver og kan skrives på en venteliste. Når vi har plads, kan man komme 1 uge i praktik Inden man starter i klubben, kommer man på besøg sammen med sine forældre. projektleder: Kirsten Hansen Klub Nova tlf.: Adresse: Døckerslundsvej 186, 5000 Odense C Fokuspunkter i 2008 og 2009 Kommunikation: vi vil arbejde med tegn til tale. 2 medarbejdere har været på kursus og underviser kollegaerne. Seksualitet: vi vil arbejde videre med vores seksualpolitik og der laves emnedage sammen med de unge. Flere medarbejdere vil indgå aktivt som støtte i projektet ad hoc og der vil foregå aktiviteter i samarbejde med skolen. Personalemøder og samarbejde: vi vil arbejde med dialog, åbenhed og samarbejde. 18

19 4.3 BALI prospect music BALI prospect music er et projekt for psykisk udviklingshæmmede, evt. med lettere fysiske handicaps, der vil arbejde med musik på fuld tid. Projektet lægger stor vægt på egen kreativitet og mangfoldighed, baseret på en aktiv gruppeproces. Improvisation og komposition af egne musikstykker står i centrum for dette arbejde, der foregår på et stort udvalg af akustiske og elektriske musikinstrumenter. Formålet med musikprojektet BALI prospect music er: 1. med spilleglæden som ledetråd at åbne op for så mange aspekter i musikken som muligt, 2. at musikerne kan udvikle deres individuelle musikalske udtryk bedst muligt, samtidig med at gruppen fungerer som musikalsk helhed, 3. at opnå en professionel attitude i forhold til at spille musik med en aktiv kontakt til det etablerede musikliv. Hvad man lærer på BALI prospect music At spille på mange forskellige instrumenter At lytte til hinanden og spille sammen At skelne mellem forskellige musikalske elementer At komme med egne musikalske ideer At lave sange selv At optræde for et publikum At snakke om musik Hvordan man lærer på BALI prospect music Vi eksperimenterer og improviserer med musik og lyde. Vi øver sange mange gange. Spilleteknikken finder vi som regel selv frem til. Nogle gange hjælper projektlederen eller en anden musiker i gruppen. Vi giver koncerter. 19

20 Fokuspunkter Offentlig koncert i Kansas City / Odense Japan turné Ny CD Flere koncerter med akustisk improvisationsmusik Facts Antal deltagere : 8 Prøvetid: 2 måneder Arbejdstid: dagligt 8.45 til 15, onsdag er hjemmedag. Skæve arbejdstider i forbindelse med koncerterne. Personale: projektleder, vikarer, gæstelærer Kontakt: Gerhard Pischinger, Tlf.: , bali@balimusic.dk Indsatsområder for tilbudets udviklingsarbejde Udpegede indsatsområder Rehabilitering: Hvis man ser på rehabilitering som evnen til at fungere både fagligt og socialt på en arbejdsplads, så ser BALI ud til at virke positivt på deltagerne. Gruppen fremhæver selv deres teamånd som værende noget særligt, samtidig med at de fleste af deltagerne har været med i BALI i den længste periode, de nogensinde har været på den samme arbejdsplads. Kompetenceudvikling: Udvikling af musikernes faglige og sociale kompetencer har altid været et vigtigt fokusområde i BALI. Dog skal der tages nogle ekstra skridt i den kommende tid hen imod en mere målrettet faglig kompetenceudvikling. Dels skal både de spilletekniske færdigheder og den musikteoretisk forståelse videreudvikles mere direkte, dels skal der forsøges at skabe en slags dokumentation for musikernes faglige kompetencer (lærebrev). Begge dele kræver et mere individuelt fokus, hvori der ligger nogle ressourcemæssige udfordringer, da gruppen i nogle tilfælde skal deles op. Evt. tiltag: aftenskolekurser i instrumentalteknik Frivillige indsatsområder Selvstændigt arbejde: Selvom der altid har være lagt op til egne initiativer i gruppen, er det først i den senere tid (efter knap 7 års arbejde) kommet som et udtrykt ønske af flere i gruppen, at arbejde selvstændigt, dvs. uden projektlederens tilstedeværen. Dette ønske skal imødekommes, så det bliver en god oplevelse. Det skal ske i planlagte, ikke for store skridt, samtidig med, at der også er plads for gruppen at opleve og afprøve, uden hjælp at skulle tage nogle beslutninger omkring arbejdets indhold og tilrettelæggelse. Andre tiltag indenfor dette indsatsområde: Sangskrivergrupper, små bands. 20

21 4.4 Værkstedsskolen - Alle har ret til et fedt arbejde Stedet hvor der dagen lang væves på store skaftevæve. Den kreative proces er hele tiden i spil, da den enkelte væver, enten selv eller med hjælp, omsætter ideer til kunsthåndværk på højt fagligt niveau. Et af målene er, at så mange som muligt kan betjene væven så selvstændigt som muligt. Derfor er væveren altid i en læreproces, og byggestenene er en vekslen mellem at kunne, og at udfordre sig selv. Man får vist og forklaret, så mange gange der er behov og det lykkes alle at lære at væve. En andet mål for Værkstedsskolen, er at drive en arbejdsplads/skole, hvor det er sjovt at komme dagligt. Her hjælper man hinanden, hvor der er behov, - det giver godt kammeratskab. Alle skal kunne gå glade hjem efter en god dag hver dag. Væverne skaber meget flotte ting, som f.eks. tørklæder i uld, silke eller bomuld, viskestykker og dækkeservietter i flotte mønstre, plaider og vægtæpper med hestehår og meget mere. Ideerne til væverierne kommer bl.a. fra udstillinger af andre vævere, i faglitteratur og fra hinanden. De arbejder, som væves, sælges fra værkstedet eller på de udstillinger, som afholdes med mellemrum. Der er tilknyttet 9 deltagere og en projektleder. Her er som regel åbent daglig mellem kl Velkommen til et besøg, hvad enten du vil se hvad vi laver, eller du er fristet til at søge ind. Ring og få en aftale. Inden endelig optagelse er der mulighed for prøvetid. Telefon

22 Venlig hilsen alle på Værkstedsskolen og Projektleder Karin Nielsen Fokuspunkter Kompetenceudvikling: Formål med indsatsen: At give Værkstedsskolens elever mulighed for at udvikle særlige kompetancer indenfor fagområdet skaftevævning. Målgruppe for indsatsen: Værkstedssklens elever. Som tidligere nævnt, vil brugerne her på projektet gerne betegnes elever. Hvilke handlinger/metoder bruges til at indfri dette? Metoden som bruges her, er at vise handlingen, og hjælpe ved at stå ved siden af, indtil det er indlært. Gentagne gange vise, og lade eleven arbejde selv. At eleverne bruger hinanden, da man lærer meget ved at lære videre til andre. Sidste år blev indført et såkaldt Lærebrev, som er en oplistning af de delfunktioner som er nødvendige for at opsætte en skaftevæv. Det vil vi i den kommende periode arbejde meget mere med, og evt. revidere og tilsætte punkter heri. Hvad er resultat/succeskriterie? Succeskriteriet er at eleverne bliver så selvstændige, at de kan opsætte væven og væve så selvstændigt som det er muligt. Da de har et meget forskelligt niveau, skal tilbudet tilpasses individuelt. De skal blive mere opmærksomme på resultaterne af deres arbejder, og være gode til selvkritik. Hvordan evaluere indsatsen? Lærebrevet fungerer som evalueringsskema, samtidigt med jeg tale med hver enkelt i evalueringssamtaler. Efter forløbet på to år evalueres skriftligt. Hvem er ansvarlig? Projektleder er ansvarlig 22

23 4.5 Nyhedshuset Funktionshæmmede har ikke samme antal valgmuligheder som andre mennesker. Nyhedshuset skal derfor både ses som et alternativ indenfor den beskyttede beskæftigelse, og som en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan få nye udfordringer, ny inspiration og nye ideer. Nyhedshuset er en mediearbejdsplads, hvor funktionshæmmede har mulighed for at ytre sig på deres egne betingelser, om det de selv finder vigtigt, samtidig med at de lærer at udtrykke sig via medier, så som radio, tv og artikler på Internet. Det er vigtigt, at funktionshæmmede får mod til at sige deres mening og skabe kontakt til mennesker såvel indenfor som udenfor deres eget miljø. Vores formål er at skabe en værdig arbejdsplads for funktionshæmmede, hvor den enkelte oplever fremgang og udvikling såvel menneskeligt som fagligt. Det opnås bl.a. gennem alsidige arbejdsopgaver, hvor den enkelte bruger er med i hele arbejdsprocessen: lige fra brugeren får ideen, til det færdigproducerede produkt lægges på Internettet. Nyhedshusets brugergruppe består af 19 velfungerende voksne funktionshæmmede, der selv skal kunne transportere sig til og fra Nyhedshuset og frem og tilbage mellem de forskellige interviewopgaver. Nyhedshusets åbningstid er mandag torsdag fra 9-15 og fredag fra Onsdag er der fælles hjemmedag. Nyhedshuset er en arbejdsplads efter SEL 103 (beskyttet beskæftigelse). Nyhedshusets personale består af 2 pædagoger og 1 socialrådgiver. Kontaktpersoner: Peter Pedersen, Lene Schultz og Christina Rasmussen Tlf.:

24 Café Klare 4.6 Café Klare Café Klare er et kombineret beskæftigelsestilbud og værested efter Lov om social service 103. Caféen som værested: Café Klare er en café for udviklingshæmmede, hvor der er mulighed for at mødes med ligestillede og skabe sociale netværker. Med et medlemskab kan man komme i Caféens åbningstid og deltage i forskellige arrangementer. I Caféen er der ansat en aktivitetsmedarbejder, som udelukkende samarbejder med brugere omkring Fællesrådet og aktiviteter. Aktiviteter kan f.eks. være pigeklub, modeshow, diskotek, teaterture, ferierejser m.m. samt Kulturhusets Aftenskole. Caféen som beskæftigelse: Café Klare servicerer i hele Kulturhuset dvs. vi laver mad, gør rent og vedligeholder hele Kulturhuset. Der ud over gør vi rent andre steder i byen. Servicemedarbejderne arbejder i teams, vi har et rengørings-, et Café/tjener og et køkkenteam samt en pedel. Lønnen i Caféen er 11 kr. pr. time i dagtimerne og 16 kr. pr. time for aften og weekend timer. Åbningstid: Mandag til torsdag kl Fredag kl Lørdag & søndag lukket Antal pladser: Ansættelse: Det ugentlige arbejdstimetal fastlægges ved ansættelsessamtalen dog minimum 25 timer pr. uge. Prøvetid: 2 mdr. Kontaktpersoner: Dorte T Lind, Birthe Kjøller eller Hans Aalling Telefon: Kontoret Brugere og Caféen

25 Indsatsområder: Flere brugere på hverdags aftener, hvor det sommetider kan være meget stille. Om dagen og til fester o. lign. er Caféen velbesøgt Vi skal have mere fokus på fysisk handicappede brugere, som er vores nye brugergruppe. Vi skal være bedre til at huske, at tænke dem med i alle vores aktiviteter. Da 2 af vores fleksjobbere har sagt op pga. sygdom skal vi have omorganiserer medarbejdernes arbejdsopgaver og arbejdstider. Vi skal fastholde kompetenceudviklingen hos servicemedarbejderne d.v.s hygiejnekurser, rengøringskurser, kurser i regning/penge, madlavning, smørrebrød, IT, tjenerarbejde og samarbejde. 25

26 Netcafé og værested for fysisk handicappede 4.7 Handinetteren Formålet. Formålet med Handinetteren er at efterkomme et behov fra fysisk og psykisk handicappede i Odense Kommune om at have et mødested. Et sted, hvor mennesker kan mødes og være sammen - og hygge sig med en kop kaffe og en snak. Fredag er der fællesspisning. Hvis du har lyst til at være med skal du ringe til Bruger tlf , og betale et mindre beløb i deltagerbetaling. Der er også mulighed for at se en film eller spille et spil. Netcafèen. Netcafèen byder på flere forskellige aktiviteter. En af tingene er at lære at bruge computeren. Du kan blandt andet surfe på nettet, lære at sende mails, spille spil, chatte og deltage i konkurrencer og spil på internettet. Handinterens 6 computere kan spille sammen over vores netværk, så der er mulighed for at køre ræs eller skyde hinanden. Fysiske rammer Handinetteren er en del af Kulturhuset og sine 6 computere i Café Klare. Her er 3 hæve/sænkeborde med god plads til kørestolsbrugere og 3 faste borde. Kulturhuset er indrettet til handicappede mennesker, så der er brede døre, elevator og flere handicaptoiletter. 26

27 4.8 Aktivitetsmedarbejderen Efter 3 år på tidsbegrænset ansættelse, blev jeg endelig fastansat d. 1/ Det har givet ro og stor lyst til at engagere mig fremadrettet. Mit arbejde kan deles op i 4 hovedpunkter: 1. Handinetteren 2. Aktiviteter 3. Fællesrådet 4. Aftenskole 1. Handinetteren startede i Kulturhuset september 2007 og året er gået med at få dem installeret, sørge for at de er blevet taget godt imod og holde øje med, at de er faldet godt til. Vi holder møde ca. 1 gang om mdr., hvor vi laver aftaler og tager de emner op, som de ønsker at diskutere. Vi taler også om de arbejdsopgaver de har, er relevante. Hvis ikke, prøver vi at finde andre. Mest består arbejdet i den daglige kontakt og så tage fat i de ønsker, der evt. må være. F.eks. ønskede én at komme på kursus og så hjælper jeg med ansøgningsblanketter, tilmelding osv. 2. Jeg står for alle aktiviteter og arrangementer i huset, både for interne og eksterne brugere. Jeg kan i flæng nævne ugentlige dart- og poolturneringer, pigeklub, Karaoke, diskotek, fester, Melodi Grand Prix, Eventyrløb, modeshow, teaterture, foredrag, vælgermøder, samt en årlig ferietur til udlandet og meget, meget mere. 3. Jeg er fast medlem af Fællesrådet, som består af 7 brugerrepræsentanter. Vi holder møde én gang om mdr. og jeg er fast referent. Jeg sørger for at finde datoer, støtter et brugermedlem i at lave dagsorden, få de relevante punkter på og få den sendt ud og er så i øvrigt tovholder på møderne. Jeg arrangerer kurser og temadage for medlemmerne og prøver at efterkomme de ønsker og idéer, der kommer frem på møderne. Jeg sørger for at der bliver holdt valg til rådet én gang om året og er bindeled mellem fællesrådsmøderne og personalemøderne. 4. Aftenskolen KAS startede Hans Aalling og jeg i Jeg tager mig af indkaldelse til bestyrelsesmøder, valg, formandsberetning, referatskrivning og laver nyt katalog to gange årligt. Desuden finder jeg nye lærere og holder kontakten til dem, samt det praktiske arbejde i forbindelse med kursusstart, blanketter osv. Jeg har også en del andre opgaver. Bl.a. er jeg fast referent på personalemøderne, ligesom jeg ofte er tovholder i huset i forhold til kurser, temadage, fødselsdage o. lign. En sidste og næsten den vigtigste opgave, er kontakten til brugerne. Det er vigtigt for mig at have en god kontakt til brugerne i huset og forsøge at have tid til en snak, når der er brug for 27

28 det og det er der ALTID. De har brug for, at der er en person der følger med i deres liv, ser deres feriebilleder, lytter til deres problemer og deler deres glæder. Jeg forsøger også at skabe kontakt til gæsterne udefra. Jeg tror det er vigtigt at der er en person de kender og har tillid til, når de kommer i huset. Så jeg prøver at være i salen når der er fester/arrangementer, cirkulerer rundt, snakker med folk, spørger til dem og forsøger at skabe en god stemning. Fokuspunkter : Jeg vil i det kommende år arbejde på, at få flere gæster herned på hverdagsaftener. Jeg har i de forgangne år arrangeret en masse forskellige engangsaktiviteter, bla. judo, latterklub, historiefortælling, foredrag, filmaftener osv.; men der kommer ikke ret mange deltagere. Så jeg vil fortsætte med at arbejde på, at finde ud af hvad der skal til. Samtidig vil jeg prøve at systematisere mit arbejde ved computeren, så jeg får mere tid sammen med brugerne. Birthe Kjøller

29 4.9 FÆLLESRÅDET Fællesrådet arbejder for alle brugere af Kulturhuset. Hvem er Fællesrådet? Der er 7 medlemmer i Fællesrådet. Der vælges 1 repræsentant og 1 suppleant fra hvert projekt, plus 1 repræsentant fra gæsterne. Der er valg hvert år i december og det nye Fællesråd samles første gang i januar. På mødet i januar vælges en formand og en næstformand. Desuden deltager to repræsentanter valgt fra det pædagogiske personale, hvoraf én er referent. Aktivitetsmedarbejderen er fast medlem og det andet medlem bliver valgt fra et af projekterne for et år af gangen. De har ingen stemmeret. Fællesrådet holder møde 1 gang om måneden, eller efter behov. Fællesrådet vigtigste opgaver Bringe spørgsmål og debat op til Fællesrådsmøderne Sørge for at referat fra Fællesrådsmøderne bliver formidlet til egen gruppe Samarbejde med personalet Formand eller næstformand deltager i ansættelsessamtaler ved ansættelse af nyt pædagogisk personale. Formand byder velkommen ved større arrangementer og Fællesrådet er rundvisere Tage ud og fortælle om Fællesrådet ved konferencer og på uddannelsescentre. Deltage i ULF s påskekursus Deltage i planlægning og udførelse af arrangementer og aktiviteter for alle ansatte og/eller brugere af Kulturhuset Viderebringe idéer til aktiviteter, kurser, foredrag o. lign. Faste arrangementer som Fællesrådet har medindflydelse på. Arrangere Melodi Grand Prix i samarbejde med Caféen. Er bl.a. konferencier og dommere. Kulturhusets sommertur Kulturhusets fødselsdag Vælgermøder/dialogmøder Fællesrådets julefrokost 29

30 5 Del 3 : Evaluering af Virksomhedsplanen

31 5.1 Kulturhuset 2006 og 2007 Evaluering af indsatsområderne Under hver overskrift er først nævnt indsatområdet og derefter kommer evalueringen for det pågældende punkt. Kompetenceudvikling - personalet 2006 og 2007 Vi arbejder videre med vores kompetenceplan i 2006 og Evaluering: kompetenceudvikling - pæd. personalet Ÿ Den logiske model: I 2006 begyndte vi at arbejde med den logiske model. I hvert projekt blev der arbejdet og opsat mål for de kommende 2 år. Efter midtvejsevalueringen gik arbejdet i stå. Projekterne oplevede, at det var vanskeligt, da man er så få eller alene i de enkelte projekter. Det var svært at holde sig selv oppe. Vi må derfor søge andre metoder og måder til at arbejde med og dokumentere indsatsområder og mål i de enkelte projekter. Et projekt laver f.eks. nu en årsrapport til eget brug. Ÿ Vi har haft en temadag med Susanne Jung omkring kompetencer og erfaringsbaseret indsigt og holdninger. På baggrund af en snak om den bl.a. manglende tid til refleksion, blev det besluttet at vende dagsordenen på personalemøderne, således at man på skift fortæller en historie fra hverdagen dvs. analysere en historie sammen til fælles refleksion over en bestemt oplevelse, problemstilling m.v.. Det handlede om, at vi ville skabe liv i organisationen, se hvad kan vi bruge hinanden til og hvilke forandringer vi kan se, der skal til. Ÿ Vi har haft en temadag med Hanne Kuhlmann omkring det anerkendende miljø, kommunikation og udvikling af talentet. Ÿ Sidst på året afholder projekterne i Kulturhuset og Nyhedshuset to temadage sammen, hvor indholdet bl.a. vil være intro for Nyhedshuset, det kommende samarbejde i Kulturhuset og medbestemmelse/ brugerdemokrati. Ÿ Sidst i 2007 har vi planlagt en temadag med overskriften Verdens bedste arbejdsplads. Indholdet vil handle om os selv og de elementer, der er vigtige i et godt personalesamarbejde og en god arbejdsplads. Kommunikationstræner Vibeke Arensbak står for det indholdsmæssige. Ÿ Sidst i 2007 vil Klub Nova i samarbejde med seksualvejleder Lone Pedersen lave en seksualpolitik. - brugerne 2006 og 2007 Vi vil arbejde med aftenskolen og udvikle fritidsundervisning i Kulturhuset. Vi vil arbejde med tanker og ideer vedr. lærebreve. BUS samtalerne inddrages som redskab i forb. m. kompetenceudvikling På sigt arbejde med ideer vedr. kursusforløb omkring virksomhedsuddannelse Evaluering: kompetenceudvikling - brugerne 2006 og 2007 Ÿ Efter nogle år med aftenskole og fritidsundervisning, har vi de sidste 2 år oplevet, at det har været passende med ca. 4 kurser om året. I bestyrelsen sidder pæd. medarbejdere og brugere fra Kulturhuset, som sammensætter året program. Ud over aftenskolens program har Værkstedsskolen fortsat syklub tirsdag eftermiddag. Fritidsundervisningen og samarbejdet med CSV Odense går godt. Vi er nu igang med 3. sæson. Ÿ Lærebrev: vi brænder for ideen og syntes, det er et rigtig godt værkstøj, Værkstedsskolen arbejder med det, indtil videre er det dog ikke blevet brugt i de øvrige projekter. 31

32 Ÿ BUS samtalerne er blevet en naturlig del i alle projekterne, brugerne vil gerne have disse samtaler. I opstartsfasen lavede vi en fælles skabelon med hovedoverskrifter, denne er efterhånden blevet afløst og justeret til i de enkelte projekter. Alle oplever BUS samtalerne som et godt og vigtigt redskab. Ÿ Kursus - virksomhedsuddannelse: i Kulturhuset er brugerne løbende på kursus, eks. AMU kurser, rengøringskurser, sangkurser, rytmekurser, kunsthistorie m.m. Ÿ I Caféen arbejder medarbejderne nu i teams, hvor arbejdsfunktionerne er opdelt i 3 teams. Med opdelingen følger også uddelegering af ansvar og i stort omfang selvforvaltning omkring fordeling af arbejdsopgaverne i eget team. Hvert team har en gruppeansvarlig bruger/ medarbejder. Brugerindflydelse: Fællesrådet i Kulturhuset ønsker at : Ÿ Lave et vælgermøde Ÿ Styrke samarbejdet til ULF Ÿ Få en venskabsby Ÿ komme på demokratikursus Ÿ Fortsat have en årlig debatdag for hele huset. Ÿ Fællesrådet laver et åbent hus arrangement for hele huset. Derudover skal vi arbejde med: Ÿ At tydeliggøre, hvor brugerne har indflydelse og hvor de har medbestemmelse Ÿ At tydeliggøre, hvordan vi takler uenighed. I den kommende periode vil vi i de enkelte projekter konkretisere og arbejde med brugerindflydelse som fokuspunkt. Projekterne vil tage udgangspunkt i den logiske model som redskab. Evaluering: brugerindflydelse Ÿ Som afholdt tidligere, lavede vi også i 2006 en debatdag for alle brugere og pæd. medarbejdere. Denne gang havde vi inviteret Lars Gemmer og Marianne Kragman. Nu havde brugerne prøvet det et par gange før og det var tydeligt, at alle var fortrolige med formen. Til evalueringen vedlægges et bilag med uddrag af projekternes stikord og fremlæggelser på dagen. Ÿ Ligeledes i 2006 afholdt vi et dialogmøde med politikkerne. Det var et åbent aftenarrangement for alle ansatte brugere og andre, som kommer i huset. Indledningsvis takkede politikkerne for at de måtte komme og de viste tydeligt, at det var rart at møde denne gruppe og lytte til de ting, som optager os. Denne mødeform var prøvet før i Kulturhuset, flere havde forberedt spørgsmål, blev en god aften. Ÿ Visitation: I Kulturhuset er vi begyndt at arbejde med visitationsprocessen. Vi ønsker en proces, hvor vi i højere grad nærmer os arbejdsbegreber som f.eks. at ansøge om et job og et indkøringsforløb, som afpasses til projekterne frem for en proces, hvor visitation og procedurer virker hæmmende og uinspirerende i forhold til at udviklingshæmmede søger job i et projekt i Kulturhuset. 32

33 Kommunikation: Udadtil - Vi vil arbejde på at styrke vores information/ kommunikation. Bl.a. udsende nyhedsbreve. Indadtil - vi vil arbejde med vores værdier, forenkle og gøre dem mere overskuelige. I forhold til vores værdier vil vi arbejde med dannelse. Evaluering kommunikation Ÿ Kommunikation: Der opstod et informationsproblem, da aktivitetsmedarbejderen desværre skulle stoppe. Medarbejderen var ansat tidsbegrænset og havde stået for aktivitetsinformationen ud af huset. På bedste vis overtog en anden medarbejder denne opgave i det omfang, det var muligt. For vores målgruppe er god information uundværlig omkring arbejdet med en levende kultur. Ÿ Dannelse: Igennem tiden har vi arbejdet med dannelse, som er en del af vores værdigrundlag. I det daglige, ved BUS samtalerne og brugermøder er emnet ofte oppe omkring omgangsform sproget, måden at kommunikere på, mødet med hinanden, den personlige grænse - knus/ kram hvor lang tid varer et kram, hvad betyder klaps i numsen osv. Eks.: I et af projekterne er der kun ansat en kvinde, her arbejder man eks. vis med at minimere mandehørmen. Bredere målgruppe i Kulturhuset: Vi vil gerne i dialog omkring en bredere målgruppe i Kulturhuset. Emnet er ømtåleligt. Brugerne er nervøse for at miste, det blev dog godt modtaget, da der blev informeret om, at Handinetteren skulle flytte ind i huset. Projekterne - aktivitetsmedarbejderen og Projekt Ungeliv: Det er vores mål at gøre disse to projekter permanente i Kulturhuset. Evaluering - aktivitetsmedarbejder og Projekt Ungeliv Desværre var det ikke muligt at gøre disse to projekter permanente. Ÿ Aktivitetsmedarbejderen: aktivitetsmedarbejderen havde en meget central rolle i Kulturhusets åbne kulturaktiviteter. Medarbejderen stod for information og samlede trådene omkring aktiviteterne. Kontakten til og omsorgen i Kulturhuset via aktivitetsmedarbejderen gav brugerne god tryghed og overskuelighed. Ÿ Projekt Ungeliv: blev afsluttet med en rapport. Gennem forældrene og de unge kunne vi se og høre, at det gjorde en forskel. Det gav de unge noget værdifuldt i den periode af deres liv, hvor de ikke kunne overskue større ting og arbejdspladser. På det givne tidspunkt havde de behov for et overskueligt tilbud til at bryde isolationen og dermed bruge Projekt Ungeliv som springbrat til et fremtidigt arbejde eller projekt. Pårørendesamarbejde: Holdninger og kultur for dette samarbejde er forskelligt fra projekt til projekt i Kulturhuset. I den næste periode vil vi i de enkelte projekter konkretisere og arbejde med pårørendesamarbejde. Projekterne vil tage udgangspunkt i den logiske model som redskab. Evaluering - pårørendesamarbejde Som udgangspunkt ønsker vi i Kulturhuset at være en arbejdsplads, hvor familie og venner er velkomne som gæster. Der er altid kaffe på kanden og vi arrangerer gerne åbent hus, men i det 33

34 daglige er det brugernes arbejdsplads og dermed brugerne, der skal forme arbejdspladsen, kulturen og indholdet i samarbejde med resten af Kulturhuset. I Kulturhuset skal brugerne have mulighed for, at kunne adskille privatliv og arbejdsliv med kollegaer og venner. Pårørendesamarbejde, kontakt til bosted m.v.. aftales individuelt med den enkelte bruger ud fra deres ønsker og behov. Vi oplever, at brugerne skal på ferie med familie og bosteder på meget forskellige tidspunkter af året og at man generelt ikke følger de ferietidspunkter, som er meldt ud i projekterne. Det giver mange afbræk i forløb og planlægning. Vi vil derfor lave en feriepolitik i huset og fremover informere om denne ved ansættelsen i huset. 34

35 5.2 Evaluering i Klub Nova Da Klub Nova i 2006 blev udvidet med flere pladser og der samtidig også var behov for plads til fysisk handicappede, blev det nødvendigt at finde et andet sted at være fysisk. Derfor flyttede vi til CSV Odense, hvor vi har lejet os ind i en del af skolen lokaler. På skolen har vi adgang til græsplæner og mulighed for forskellige udendørsaktiviteter. Flytningen til skolen er gået fint, vi har fået et godt samarbejde med lærerne på ungdomsuddannelsen, hvor de unge går. Vi ser vores placering i de nuværende lokaler på skolen som midlertidig, f.eks. er vores fællesrum en del af kantinen. Rummet bliver brugt af skolen hver dag og en gang om ugen er der klub sammen sted. Alt skal være låst inde, ellers forsvinder det - bliver ødelagt eller hurtigt meget brugt. Vi har adgang til et køkken om eftermiddagen, men pga. undervisning i rummet, har vi ikke mulighed for forberedelse. Vi savner eget køkken og rum, som vi kan indrette efter vores ønsker og behov. Vi har lejet en skurvogn, som vi har indrettet til kontor og personalerum og her foregår vores forberedelse. Vi vil leje endnu en skurvogn til personalebrug og møder. I forbindelse med flytningen, hvor der bl.a. kom flere brugere til og flere medarbejdere blev ansat, blev det næsten, som at starte et tilbud på ny. Det har været en turbulent, men også spændende og udfordrende periode. Klubben er nu normeret til 17 unge. Ud af denne gruppe har vi 2 kørestolsbrugere og 3 unge med behov for særlig personlig støtte en til en kontakt. Inden for de seneste år er ungegruppen generelt blevet mere ressourcekrævende. Personalemæssigt er vi nu: 1 afdelingsleder (37 timer), 4 pædagoger (30 timer), 1 medhjælper (30 timer) og en ½ praktikplads. En af de ansatte brugere i Café Klare arbejder i klubben som medhjælper fast 3 eftermiddage om ugen og er også en uundværlig hjælper på vores festival- og ferieture. Klub Nova - evaluering af mål og indsatsområder for 2006 og 2007 Brugerindflydelse: I gruppen har en del af de unge svært ved at koncentrere sig og give udtryk for ønsker og behov. Vi vægter de mange elementer, som ligger i processen og læringen omkring brugermøderne. Uden for brugermøderne vægter vi også at opsnappe brugernes ønsker og behov. Vi gør bl.a. følgende: - ungegruppen er blevet så stor, at vi nu har delt den i 2 grupper 2 teams og hermed er også brugermøderne opdelt i to. Det giver mindre uro, bedre dialog og rum til den enkelte. 35

36 - Personalet kan herved bedre planlægge møderne samt støtte og tage udgangspunkt i den enkelte unge. En gang årligt afholder vi BUS samtaler. Denne er med til at holde fokus på den enkelte unge. Rammerne for mødet og indholdet tilpasses den enkelte. Det kan f.eks. foregå under en gåtur i skoven eller ved hjælp af symboler og andet billedmateriale. Da vi er blevet flere medarbejdere, kan vi i højere grad planlægge og lave flere individuelle aktiviteter. Dette vægter vi bl.a. for at understøtte de unge i modet og lysten til at udtrykke sig og udforske. Vi bevæger os fra aktiviteter i hele gruppen til aktiviteter i mindre. Samlet får de unge i højere grad forskellige oplevelser i klubben. Eks. har vi en kørestolsbruger, som gerne vil i svømmehal, men ikke har været det i flere år af forskellige årsager. En tur i svømmehallen kræver 2 medarbejdere. Et par gange har der været luft til at tage af sted alene med brugeren. Denne aktivitet har bl.a. været med til at opbygge en tillid, som vi kan bruge og genkender hos den unge i andre sammenhænge i klubben. Pårørendesamarbejde: Vi vægter et godt samarbejde med forældrene. Når de unge skal starte i klubben, inviterer vi forældrene på besøg sammen med den unge. Under besøget lægger vi bl.a. stor vægt på at snakke om ønsker, forventninger, kontakt mellem hjemmet og klubben, hvad vi kan tilbyde i klubben m.v.. Det giver os en bedre baggrund at handle ud fra i forhold til den unge, handicap, holdninger, religion, kultur m.v.. Vi har koblet os på skolens skole - hjemsamtaler. Her kan vi bidrage med vores oplevelser omkring de unge i fritidsdelen. Vi har ligeledes koblet os på skolens julearrangement, hvor forældre og andre pårørende kan besøge os. Tidligere har vi oplevet et dilemma i at invitere forældrene til div. arrangementer i klubben, eks. vis op til jul, hvor der kommer mange forskellige invitationer til forældre. 6 gange om året skriver vi et nyhedsbrev til de unge og forældrene, hvor vi informere om stort og småt. Vi hører fra forældre, at de er glade for disse informationer, herigennem kan de følge lidt med, da mange af de unge ikke magter at fortælle, hvad der sker i klubben og hvad de oplever. Øvrige fokuspunkter i Kommunikation: 2 medarbejdere har været på kursus i tegn til tale. Vi øver os på personalemøderne og er begyndt at bruge det blandt de unge, som har behov for det. Kommunikation videre: Vi bruger mere målrettet billeder til at beskrive vores aktiviteter og har endelig så småt fået gang i vores egen hjemmeside, hvor vi lægger billeder ud. Målet med hjemmesiden er, at de unge kan se og vise andre, hvad de laver i klubben. Når vi har været på festival og ferie får de billeder med hjem på en CD. Neuropædagogik: I slutningen af 2007 er vi begyndt på et kursus omkring neuropædagogik, det vil vi fortsætte med ind i Seksualpolitik: I Klub Nova har vi lavet en overordnet seksualpolitik sammen med ungdomsafdelingen på skolen. Ud over selve politikken var sigtet også at lave et samarbejdsprojekt med skolen. Forældrene er blevet præsenteret for politikken på en forældreaften og den blev modtaget godt. Seksualvejleder Lone Pedersen indledte forældremødet med et oplæg om unge og seksualitet. Næste skridt bliver at implementere det i klubben og give de unge ejerskab af det. Præcisering af vores målgruppe: Diff. på vores målgruppe er ændret lidt og blevet mere tydelig. Flytningen til CSV Odense gav nye rammer og muligheder. Vi kan modtage unge udviklingshæmmede med fysiske handicaps og vi kan modtage unge med tungere 36