Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009. Dåstrup Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/2009 Dåstrup Skole 1

2 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse 2.2. Kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere 2.3. Gennemførelsen af planlagte timer 2.4. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/ Skolens sammenfattende vurdering af rammebetingelserne 3. Pædagogiske processer mv Det kommunalt besluttede fokuspunkt: Teamsamarbejde 3.2. Den løbende evaluering af eleverne udbytte af undervisningen 3.3. Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse 3.4. Beskrivelse af samarbejdet mellem skole og hjem 3.5. Skolefritidsordning 3.6. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/ Skolens sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. Den specialpædagogiske bistand 4.2. Lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik 4.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/ Skolens sammenfattende vurdering af den specialpædagogiske bistand 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.2. Lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andetsprog 5.3. Opfølgning på skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/ Skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 6.1. Skolens sammenfattende vurdering af det faglige niveau 7. Politiske mål 7.1. Politiske mål 2

3 1. Indledning Baggrund for kvalitetsrapporterne I 2006 besluttede Folketinget, at kommunerne hvert år skal forholde sig til kommunens skolevæsen gennem en kvalitetsrapport. Der er tre hovedformål med kvalitetsrapporten, nemlig: At den skal bidrage til at fremme dialogen og danne grundlag for et forbedret samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Kvalitetsrapporten skal understøtte samspillet mellem politikere og professionelle om politik og resultater. At den skal give politikerne i Skole- og Børneudvalget og Byrådet mulighed for at forholde sig til det faglige niveau i kommunens skolevæsen. At den skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, f.eks. over for kommunens forældre. I Roskilde Kommune ser vi kvalitetsrapporten som et meningsfuldt dialogværktøj. Rapporten er med andre ord en mulighed for og et redskab til at skabe en dialog om folkeskolens udvikling. Det gælder både dialogen mellem politikere og skoler og den løbende dialog mellem forvaltningen og skolelederne om skolernes udvikling. Ligesom det anbefales at kvalitetsrapporten udarbejdes i dialog mellem skoleledelsen og medarbejderne. Med kvalitetsrapporten får skolerne desuden lejlighed til at vise resultater af det daglige arbejde. Kvalitetsrapportens indhold Kvalitetsrapporten skal udarbejdes på den enkelte skole, og for kommunens folkeskoler som helhed. Rapporten udarbejdes derfor på to niveauer: Kvalitetsrapport for den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde en kvalitetsrapport for egen skole ud fra en overordnet skabelon, nemlig dette dokument. Når disse kvalitetsrapporter er udarbejdet, udarbejder Skoleafdelingen en vurdering af kvalitetsrapporterne, som efterfølgende sendes til udtalelse i skolens skolebestyrelse. Kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler som helhed. På baggrund af de enkelte skolers kvalitetsrapporter og Skoleafdelingens vurderinger heraf, udarbejder Skoleafdelingen en overordnet kvalitetsrapport for folkeskolerne som helhed. Alle kvalitetsrapporter med udtalelser fra skolebestyrelserne behandles af Skoleog Børneudvalget og Byrådet i december måned. Det er også hér, der skal tages stilling til, om der skal iværksættes handlingsplaner på baggrund af rapporterne. Rapporterne skal efterfølgende offentliggøres på kommunens hjemmeside således, at f.eks. forældrene har mulighed for at læse mere om skolerne. Hovedtemaet for kvalitetsrapporten er det faglige niveau. For at kunne beskrive og vurdere det faglige niveau, udarbejdes rapporten under tre hovedoverskrifter: Skolernes rammebetingelser. Med rammebetingelser menes økonomi, elevtal, IT mv. Med andre ord en række kvantitative faktorer. De pædagogiske processer. De pædagogiske processer er udtryk for undervisningens indhold, tilrettelæggelse og organisering. Resultater. Dvs. resultater af prøver og tests. 3

4 1. Indledning Kvalitetsrapportens røde tråd er sammenhængen mellem disse tre faktorer. Sagt med andre ord er rapporten bygget op således, at fagligheden beskrives ud fra, at faktorerne mere eller mindre påvirker hinanden, f.eks. at resultaterne er afhængige af rammebetingelser og af de pædagogiske processer. Udarbejdelse af kvalitetsrapporten Der er udsendt 2 dokumenter, som skolerne skal udfylde, nemlig: En tekstdel, som skal indeholde skolernes beskrivelser og vurderinger af en række områder. Beskrivelserne og vurderingerne skal skrives i tekstdelens bokse. En bilagsdel, som består af en række kvantitative data, angivet i en række skemaer. En del af dataene er udfyldt på forhånd, mens de resterende data udfyldes af skolerne selv. Der er sammenhæng mellem bilagsdelen og tekstdelen, idet bilagsdelen skal medvirke til at danne grundlag for skolernes beskrivelser og vurderinger i tekstdelen. Kvalitetsrapportens tekstdel er opbygget i en række overordnede temaer med en række kvalitetsindikatorer/spørgsmål, som skal besvares. Hvis oplysningerne fra sidste skoleårs kvalitetsrapport fortsat er aktuelle, kan teksten herfra genbruges. Skolerne skal desuden beskrive på hvilken måde de har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger for skoleåret 2007/2008. Det er helt centralt, at den enkelte skoles kvalitetsrapport er overskuelig. Der skal lægges vægt på, at besvarelserne er så kortfattede, fyldestgørende og præcise som muligt. Der skal ikke henvises til andre dokumenter, f.eks. virksomhedsplaner, for uddybende beskrivelser eller vurderinger. Ligeledes er det ikke nok at henvise til sidste års kvalitetsrapport. Rapporten skal kunne læses som et selvstændigt dokument af læseren, f.eks. politikere og forældre. Spørgsmål Har skolen spørgsmål eller behov for råd og vejledning til kvalitetsrapporten, er I meget velkomne til at kontakte Skole- og Børneforvaltningen. Kontakt Skoleafdelingens udviklingskonsulent Lene Bentzen på mail eller på telefon , hvis I har spørgsmål om indholdet af kvalitetsrapportens tekstdel. Kontakt Skoleafdelingens udviklingskonsulent Lars F. Jørgensen på mail eller på telefon , hvis I har spørgsmål til kvalitetsrapportens bilagsdel. Skoleafdelingen, april

5 2. Rammebetingelser 2.1. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE Af skema 5 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer - skolen har i de enkelte fag i forhold til behovet. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Vores vision er, at en lærer kun underviser i fag, hvor læreren har liniefag eller tilsvarende kompetencer. Dette princip kolliderer i en vis grad med vores princip om, at skolens undervisning er organiseret således, at et team af lærere varetager undervisningen af elever på to årgange. Vi finder det vigtigt, at teamets lærere så vidt muligt løser deres opgaver indenfor teamet, så der bliver tale om team både af navn og af gavn. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer lever op til skolens principper/retningslinier/målsætninger. Vi har en del lærere, der er uddannet med to liniefag, men som efterfølgende har erhvervet sig tilsvarende kompetencer i et eller flere ekstra fag. Vi har generelt set flest lærere med kompetencer indenfor de humanistiske fag og de praktisk/musiske fag. De naturfaglige fag er lige akkurat dækket ind pt., men indenfor en kort årrække vil vi få behov for at uddanne eller nyansætte lærere med naturfaglige liniefag. Vi vil ligeledes indenfor en kort årrække have behov for lærere med specialuddannelse indenfor læseområdet. Som oftest prioriteres fagene kristendom, historie og idræt varetaget af en lærer fra teamet frem for af en lærer med liniefag. Vores største udfordring er at dække fagene tysk og natur/teknik med liniefagsuddannede lærere. Vurderer skolen, at lærerstaben har de nødvendige kompetencer til at leve op til trinmålene i Fælles Mål? Ja Hvis lærerstaben ikke har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? Den lærer, der gik i gang med liniefagsuddannelse i matematik måtte afbryde forløbet på grund af barselsorlov. Vi vil i 09/10 udarbejde handlingsplan for varetagelse af tyskundervisningen. Skoleåret 2010/2011 vil vi opkvalificere en lærer til at varetage natur og teknik ligesom vi vil påbegynde uddannelsen af en læsevejleder KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE Af skema 4 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange penge, der er brugt på kompetenceudvikling og efteruddannelse af lærere. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet og redegøre for kompetenceudviklingen og efteruddannelsen. 5

6 2. Rammebetingelser Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen valgt i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærerne? Ved medarbejderudviklingssamtalerne drøftes den enkelte lærers ønsker vedrørende efter- og videreuddannelse, ligesom der gøres opmærksom på ledelsens vurdering af skolens behov for opkvalificering. Konkrete aftaler indgås i januar efter annoncering af, hvilke kompetencer ledelsen prioriterer opgradering af det kommende år. Vores målsætning er, at alle lærere fortsat udvikler deres faglige, personlige og samarbejdsmæssige kompetencer. Vi afsætter ca. ½ årsværk til efter- og videreuddannelse. Den økonomiske ramme i 08/09 var kr. Hvis målsætningen ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? Opfordret specifikke lærere til at søge efter-/videreuddannelse. Hvor ser skolen sit største behov for kompetenceudvikling/videreuddannelse både på kort og på lang sigt? Udvikling af organisationen. Der ligger en stor udfordring i at udvikle skolen som organisation. Den enkelte lærer skal fremover i endnu højere grad end i dag løse sine opgaver i samarbejde med sit team, og der stilles i den forbindelse større krav til samarbejds- og konfliktløsningskompetencer. På kort sigt er behovet for supervision eller proceskonsultation stort, men mulighederne for at tilgodese behovet begrænses af økonomien. På længere sigt vurderes stigende behov for individuel og fælles udvikling af samarbejdskompetencer. Didaktiske kompetencer. På kort sigt kompetenceudvikling mhp. varetagelse af tysk og natur/teknik. På lang sigt kompetenceudvikling indenfor læseområdet samt indenfor AKT-området. Regelledelskompetencer. På kort sigt implementering af LP-modellen samt fælles kursus i Cooperative Learning. På lang sigt kurser for enkelte lærere såvel som for grupper af lærere. Relationskompetencer. På kort sigt implementering af LP-modellen samt uddannelse af flere AKT-lærere. På lang sigt kurser for enkelte lærere såvel som kurser for grupper af lærere GENNEMFØRELSEN AF PLANLAGTE TIMER Af skema 8 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange timer, der bliver gennemført. I det nedenstående skal skolen forholde sig til oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til gennemførelsen af planlagte timer? Målet er at gennemføre alle planlagte timer. For årgang aflyses undervisningen aldrig. For årgang aflyses undervisningen kun efter varsel af forældrene. For årgang aflyses undervisningen, såfremt det ikke er muligt at skaffe en vikar. Hvordan vurderer skolen, at den lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne? Vi har desværre måttet aflyse flere timer, end vi plejer, for henholdsvis 7. og 9. årgang. Vi lever stadig op til princippet om ikke at aflyse timer på årgang. På 6. årgang er der aflyst 10 timer, alle gange efter i forvejen at have varslet forældrene. Vi vurderer, at vi i rimelig grad lever op til vores målsætning. 6

7 2. Rammebetingelser Hvis skolen ikke lever op til principperne/retningslinierne/målsætningerne, hvad vurderer skolen så er årsagerne? Det øgede antal aflysninger skyldes 3 læreres fravær i månederne november april. Den ene lærer var bevilget orlov fra 1/1 30/4, mens de to andre lærere var langtidssygemeldt. Det viste sig uhyre vanskeligt at få dækket timerne tilfredsstillende. Hvis principperne/retningslinierne/målsætningerne ikke er opfyldt, hvad har skolen gjort for at følge op? De tre lærere er tilbage og dermed er antallet af aflyste timer faldet til acceptabelt niveau. Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Hvis ja, hvilke? Dåstrup Skole tilstræber en kvalitativ dækning af flest mulige vikar timer Vikardækningen foretages efter følgende prioritering: 1. En af klassens øvrige lærere 2. En af skolens øvrige lærere 3. En vikar udefra 4. En af skolens lærere fører tilsyn med to klasser. Kun i tilfælde, hvor vikartimen ikke kan dækkes kvalitativt, kan der blive tale om at sende elever hjem, men aldrig for Årgang. Forventes en vikarsituation at vare længere tid, orienteres hjemmet herom. Vikardækningen evalueres på skoleårets sidste skolebestyrelsesmøde. Ved planlagt lærerfravær omlægges undervisningen, således at klassens øvrige lærere læser timerne i deres eget fag. Det betyder, at arbejdsplaner ikke længere er aktuelle. Ved kortvarigt ikke-planlagt fravær giver læreren via vores intranet en orientering om den planlagte undervisning, således at vikaren kan arbejde med klassen. Ved længerevarende ikke-planlagt fravær tilstræbes at klassen får en fast vikar, som kan videreføre den planlagte undervisning. Hvad er skolens kommentarer i øvrigt til antallet af aflyste timer? Ingen kommentarer OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til skolens rammebetingelser. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende skolens rammebetingelser på følgende områder: I bilagsdelens skema 7 ses et forholdsvist stort fravær i flere klasser fx 3. klasse(5.7 %), 6. klasse(6.6 %) og 9. klasse(8.3 %). I forbindelse med Roskilde Kommunes arbejde med kravet om, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse er det besluttet, at der blandt andet skal være fokus på elevfraværet, som ofte begynder på mellemtrinnet. 7

8 2. Rammebetingelser Skoleafdelingen anbefaler, at skolen drøfter og beskriver, hvilke initiativer skolen vil iværksætte for generelt at nedbringe elevfraværet herunder med inddragelse af det, skolen allerede med succes har iværksat på området. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Den samlede fraværsprocent for er meget tæt på fraværsprocenten for Vi har i år fulgt fraværsmønsteret tæt og fulgt op på de elever, der har haft meget fravær. Størstedelen af elevfraværet (68 %) skyldes sygdom. Elevfravær grundet ferier uden for skoleferierne har ligget nogenlunde på samme niveau de seneste år. Dog er det faldet fra 30 % af det samlede fravær forrige skoleår til 25 % af det samlede fravær dette skoleår. Dette skyldes formentlig skolebestyrelsens information til alle forældre om, at det forventes, at eleverne kun undtagelsesvis bedes fri fra skole. Elevfravær uden lovlig begrundelse er faldet fra 10 % af det samlede fravær i 07/08 til 8 % af det samlede fravær i 08/09. Knap halvdelen af dette fravær forekommer blandt elever på 8. og 9. årgang. Fravær uden lovlig grund er i al overvejende grad koncentreret om nogle få elever. Skolen har taget kontakt til hjemmet, når fravær uden lovlig grund er registreret og følger løbende op på fraværet dels gennem mail, dels gennem telefonsamtaler og dels gennem møder med elev og forældre SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF RAMMEBETINGELSERNE I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af rammebetingelserne og det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at de givne rammevilkår (beskrevet i de foranstående bokse) påvirker det faglige niveau? Vi oplever, det er blevet vanskeligere at rekruttere kvalificerede lærere og kvalificerede vikarer. Til gengæld har vi succes i forhold til at fastholde medarbejderne. Vi ønsker fortsat at have højt fagligt niveau og udfordringen er at finde muligheder for at efter- videreuddanne den eksisterende medarbejdergruppe til at varetage de funktioner, der er tyndt besat. Samtidig vil vi fortsat være en skole, hvor eleverne trives og dermed har de bedste betingelser for at udvikle sig. Derfor satser vi også på eftervidereuddannelse i forhold til regelledelse og relationer. Er der særlige forhold blandt rammevilkårene, der påvirker det faglige niveau? Gode betingelser for lærernes efter- videreuddannelse er grundlaget for at bevare det høje faglige niveau og er samtidig med til at fastholde medarbejderne. Bilaget til kvalitetsrapporten indeholder oplysninger om skolens øvrige rammevilkår, f.eks. vedr. computere, fraværsprocenter, aflyste timer mv. Beskriv hvilke af disse faktorer skolen vurderer har betydning i forhold til det faglige niveau. Eleverne i indskolingen har begrænsede muligheder for at anvende pc i 8

9 2. Rammebetingelser undervisningen. Vi har installeret smart board i halvdelen af klasselokalerne, hvilket giver gode muligheder i undervisningen og er med til at fastholde det faglige niveau. Aflyste timer bidrager ikke til faglig læring, hvorfor vi fortsat skal have fokus på at andelen af timer, der aflyses, skal nedbringes. Ligeledes vil vi fortsat have fokus på højt elevfravær. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående rammebetingelser? At tiltrække kvalificerede medarbejdere ved nyansættelser og at matche behovet for specifikke lærerkompetencer med det eksisterende lærerkollegium. Vi mangler mindre rum til gruppeundervisning og individuel fordybelse. Endvidere trænger nogle af vores faglokaler til at blive bragt up-to-date. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til rammebetingelserne, som gør at skolen gør en forskel for eleverne? Dåstrup Skole har et godt undervisningsmiljø og gode undervisningsmaterialer. Endvidere har vi en pænt vedligeholdt skole med dejlige udearealer, så de fysiske rammer overordnet set er tilfredsstillende. Vi har et godt samarbejde med forældrene både i de enkelte klasser og i skolebestyrelsen, og vi oplever høj grad af engagement fra forældrene i forhold til deres børns læring. Der er høj grad af engagement og udviklingsparathed i medarbejdergruppen og relationerne til eleverne og til hinanden er præget af en anerkendende og støttende tilgang. Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til rammebetingelserne? 9

10 3. Pædagogiske processer mv DET KOMMUNALT BESLUTTEDE FOKUSPUNKT: TEAMSAMARBEJDE I denne boks skal skolen beskrive teamsamarbejdet. Hvordan bruger skolen som organisation teamet som bærende enhed? Skolen er organiseret i 7 teams. De fire teams 0.årgang, 1.årgang, 2.årgang og 3.årgang danner tilsammen indskolingsgruppen. Udskolingsgruppen består af 3 teams, der hver varetager opgaverne på 2 årgange, henholdsvis årgang, årgang og årgang. Teamorganiseringen fordeler skolens virksomhed i mindre enheder, således at et team af lærere er ansvarlige for alle opgaver i forhold til en gruppe af elever. Teamet får derved høj grad af selvbestemmelse i forhold til den daglige tilrettelæggelse, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisningen. Mål med teamorganiseringen på Dåstrup Skole At undervisningsopgaven og de daglige udfordringer løses i et kollegialt fællesskab At den enkelte lærer ikke oplever at stå alene med sine udfordringer i læreropgaven At give bedst mulige vilkår for medbestemmelse i forhold til udførsel af kerneopgaven At give størst mulig fleksibilitet i undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse Det betyder at: teamet har gode muligheder for videndeling og udvikling af faglige og tværfaglige arbejdsformer teamet har gode muligheder for kollegial sparring / supervision teamet har gode betingelser for kollegial støtte og omsorg teamet har stort råderum for dets samarbejde teamet har gode muligheder for at lade undervisningens indhold være styrende for undervisningens organisering Hvorledes struktureres samarbejdet mellem skolens team og skolens ledelse? Hvert team har en koordinator, der fungerer som tovholder på teamets arbejdsopgaver og som teamets kontaktperson i forhold til skolens øvrige teams og ledelsen. Ledelsesgruppen har fordelt kontakten til teamene mellem sig og følger teamenes arbejde på sidelinien. Teamet mødes hver 14.dag og lederen deltager i møder enten på teamets eller på egen foranledning. Ledelsen mødes med koordinatorgruppen én gang årligt. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til skolens teamstruktur og en fleksibel undervisningstilrettelæggelse, fx holddannelse? Teamets opgaver - Fastsætte mål for teamets samarbejde - Fordeling af teamets opgaver - Organisere undervisningen under hensyn til lejrskoler, teater, ekskursioner o.l. - Skemalægge lærertimer under hensyn til kendt fravær som kurser o.l. - Drøfte pædagogiske problemstillinger og udvikling af undervisningen - Erfarings- og videndeling - Arbejde med LP-modellen - Drøfte lærerrollen 10

11 3. Pædagogiske processer mv. - Give og modtage konstruktiv feedback på den enkeltes og de fælles udfordringer i skolens hverdag - Sætte fokus på teammedlemmernes trivsel Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til teamsamarbejdet og implementeringen af LP-modellen? I beskrivelsen af teamets opgaver indgår implementering af LP-modellen. I hvert team er en LP-tovholder, der er ansvarlig for at Formidle kontakt og information til og fra LP-koordinator, PPRkonsulent og andre relevante LP-samarbejdspartnere til sit LP-team. Sikre at teamet drøfter og udarbejder handleplaner for problemer i teamet / elevers problemadfærd på baggrund af LP-modellens systematik. Sikre at teamet anvender muligheden for supervision fra PPRkonsulenten. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til teamsamarbejdet? Den største udfordring bliver at teamene på egen hånd skal etablere rammer og rum for udviklingen af det professionelle samarbejde. At de så at sige skal anlægge vejen, mens de går på den. Forudsætningen for at teamsamarbejdet opleves som en succes og ikke som en ekstra arbejdsbyrde, er at teamet har fælles mål og løfter de fælles opgaver mere kvalificeret end den enkelte har mulighed for. Teamsamarbejdet stiller dermed krav til medlemmerne om at tage del i ansvaret for de fælles beslutninger og om at bidrage til at den fælles opgaveløsning bliver så kvalificeret som muligt. Det gode arbejdsmiljø i teamet sikres gennem Fastsættelse af mål for teamsamarbejdet Organisering af teamsamarbejdet frekvens, tid, sted, indhold mm. Klare aftaler Opgavedeling under hensyn til kompetencer, ressourcer og udfordringer God omgangstone Sociale relationer og humor Tillid til hinanden og accept af forskelligheder Opmærksomhed på hinandens trivsel Er der noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til teamsamarbejdet? Det synes relevant at spørge, hvordan skolen søger at spænde over dilemmaer som at fagene skal varetages af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetencer i faget samtidig med at lærerne knyttes til et team, hvor alle fag skal dækkes. Ligeledes er det en udfordring at få målsætningen om fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen til at gå i spænd med mange elevers behov for forudsigelighed i hverdagen. Endelig er det en helt særlig udfordring at få tilrettelagt specialundervisning varetaget af specialundervisningslærere i forhold til hvert teams udnyttelse af mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse DEN LØBENDE EVALUERING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. 11

12 3. Pædagogiske processer mv. Beskriv hvordan skolen tilrettelægger den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder hvor meget tid, der anvendes til elevsamtaler. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende på baggrund af den enkelte lærers observationer, notater og opgørelse af testresultater. Evaluering finder sted - På teammøder - Ved elevsamtaler 2 gange årligt á 15 minutter pr. elev - Ved udarbejdelse af elevplaner 1 gang årligt - Ved skole-hjem-samtaler 2 gange årligt - Fra 8. klasse ved udlevering af karakterblade 3 gange årligt Hvordan evaluerer skolen arbejdet med den løbende evaluering? Den løbende evaluering drøftes dels i de enkelte team, dels ved samtaler mellem team og ledelse. Arbejdet med elevplaner har været et fokusområde for skolebestyrelsen, som i april måned fulgte op på indførelsen af elevplaner gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt skolens forældre. Konklusionerne fra undersøgelsen: En overvejende del af forældrene mener, at elevplaner i høj grad har positiv betydning for skole-hjem-samtalerne. Endvidere vurderer forældrene, at elevplaner giver bedre indblik i, hvad barnet skal arbejde særligt med og styrker forældrenes grundlag for at engagere sig i barnets udvikling. Samtidig vurderer forældrene, at elevplanerne har stor betydning for, hvor meget de bliver inddraget i barnets skolegang. Langt den overvejende del af forældrene foretrækker, at elevplanen indeholder individuelle beskrivelser af barnet, som den gør på Dåstrup Skole, frem for afkrydsningsskemaer. Samlet set betragter forældrene deres erfaringer med elevplaner som positive INDDRAGELSE AF ELEVERNE I UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE I denne boks skal skolen beskrive, hvorledes eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen. Beskriv hvordan skolen inddrager eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Elevernes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse har som forudsætning, at eleverne har et vist grundlag for at give deres mening til kende. Lærerne præciserer derfor rammerne for elevernes indflydelse i hver enkelt situation. Afhængig af elevernes alder og fagets karakter inddrages de i beslutninger om henholdsvis emne, metode og arbejdsformer. Hvad emne angår, er det for mange fag ret præcist beskrevet, hvad der skal arbejdes med og hvilke mål, der skal nås, hvilket levner begrænset mulighed for elevindflydelse på valg af emner. Endvidere er det ofte sådan, at elevernes kendskab til potentielle emner er begrænset, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt at inddrage dem til i et valg. Fra 5. klasse arbejder eleverne med månedsopgaver som forberedelse til det senere arbejde med projektopgaver og her er det i høj grad eleven selv, der definerer opgavens indhold. Med hensyn til metode lægger de enkelte fags metodiske traditioner stærke bindinger. Endvidere har eleverne som oftest utilstrækkeligt kendskab til mulige metoder og deres hensigtsmæssighed. Arbejdsformerne er til gengæld et aspekt af undervisningens tilrettelæggelse, som eleverne i høj grad inddrages i. På de første klassetrin er eleverne med til at bestemme rækkefølge og samarbejdskonstellationer i visse situationer, og 12

13 3. Pædagogiske processer mv. med stigende alder inddrage de mere og mere i valg af arbejdsformer BESKRIVELSE AF SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM I denne boks skal skolen nærmere beskrive hvordan samarbejdet mellem skole og hjem tilrettelægges. Beskriv hvilke principper/retningslinier/målsætninger skolen følger i samarbejdet mellem skole og hjem. Samarbejdet mellem skole og hjem skal bygge på gensidig respekt, åbenhed, dialog og tillid i et tæt, forpligtende samarbejde og medansvar. Skole og hjem er forpligtigede til hver især at udtrykke forventninger til sig selv og hinanden for herigennem at kvalificere arbejdet med at sikre en alsidig udvikling for det enkelte barn og klassen som helhed. Bruger skolen en fast model for hele skoleforløbet eller bruger skolen forskellige modeller? Hvilke fordele og ulemper er der ved den/de modeller, skolen bruger? Samarbejdet med den enkelte familie finder dels sted gennem den daglige kommunikation via ForældreIntra, kontaktbog, telefonsamtaler, forældrebesøg i klasserne og specifikke møder omkring enkeltelever. Endvidere afholdes skole/hjemsamtaler to gange årligt. På klassetrin deltager 2 lærere i samtalerne, på klassetrin 3 lærere. For at sikre en god dialog baseres skole/hjemsamtalerne på en af begge parter kendt dagsorden. Elevplan, eventuelle supplerende evalueringer samt uddannelsesplan indgår i drøftelsen. Samarbejdet om klassen som helhed foregår på 2 årlige forældremøder og 1 årligt socialt arrangement i klassen. Planlægningen heraf varetages af klasselæreren og klassens forældreråd. Forældrerådet vælges hvert år på skoleårets første forældremøde. På hvilken måde inddrages forældrene i samarbejdet? Forældrerådet er et vigtigt organ i det gode samarbejde omkring klassen og i planlægning af aktiviteter med fokus på klassens trivsel. Forældrerådet udgør desuden kontakten mellem skolebestyrelsen og klassens forældre. Indholdet kan bl.a. være fagenes indhold, tværfaglige emner/ temaer, klassens trivsel, formen på skole/hjemsamtalerne og evaluering af skole/hjemsamarbejdet. Desuden kan planlægges orientering eller drøftelse af relevante emner. Skolen har udarbejdet et idékatalog med emner, der med fordel kan tages op på forskellige årgange i. Hvordan forholder skolen sig til nye forældre på skolen hvad lægges der vægt på? Med nye forældre menes de forældre, der kommer til løbende i skoleforløbet samt forældre til skolestartsbørn. Vi lægger vægt på, at nye forældre skal føle sig velkomne og hurtigt lære deres nye samarbejdsparter at kende. Forældre, der kommer til i løbet af skoleåret / skoleforløbet inviteres til en samtale med ledelsen og derefter til besøg i klassen sammen med deres barn og en samtale med klasselæreren. Her informeres om klassens aktivitetsplan for indeværende skoleår. På førstkommende forældremøde efter barnets start i skolen introduceres de nye forældre til forældregruppen. 13

14 3. Pædagogiske processer mv. Hvor meget tid bruger skolen på skole/hjemsamarbejdet: - Forældresamtaler? - Forældremøder? - Andet? Forældresamtaler 2 gange årligt i hver klasse. Hver deltagende lærer har 15 minutter pr. samtale. Forældremøder 2 gange årligt á 2 timer klasse deltager 2 lærere, klasse deltager 3 lærere. Socialt arrangement 1 gang årligt á 3 timer med deltagelse af 2 lærere SKOLEFRITIDSORDNING I denne boks skal skolen beskrive skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel. Beskriv hvilke principper/retningslinier/målsætninger skolen har i forhold til skolefritidsordningen. Der er ikke SFO på Dåstrup Skole. Hvad vurderer skolen er den største udfordring set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? Skriv hér! Hvad gør skolen rigtigt godt, set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? Skriv hér! Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til skolefritidsordningen og sammenhængen mellem skolens fritidsdel og undervisningsdel? Skriv hér! 3.6. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til de pædagogiske processer. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende de pædagogiske processer på følgende områder: Skolen skriver under den sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer, at det er en stor udfordring at skabe et godt læringsmiljø for alle elever og at skabe rammer og forståelse for, at elevernes individualitet skal anerkendes og tilgodeses så både den enkelte og fællesskabet får optimale betingelser for at udvikle sig. Skoleafdelingen anbefaler, at skolen drøfter og beskriver på hvilken 14

15 3. Pædagogiske processer mv. måde skolen vil tage denne udfordring op set som en videreudvikling af det arbejde skolen allerede har iværksat. Skoleafdelingen anbefalede sidste år, at skolen overvejede en overordnet målsætning for på hvilke måder, skolens elever kan inddrages i undervisningens tilrettelæggelse selvfølgelig afpasset de forskellige alderstrin. Skolen skriver, at på grund af lederskift har skolen ikke haft fokus på at udarbejde målsætning for elevernes inddragelse i tilrettelæggelse af undervisningen. Skoleafdelingen forventer, at skolen følger op på dette område i det kommende skoleår. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? De fælles arrangementer vedrørende LP-modellen samt e-læringsforløbet har medvirket til at holde fokus på læringsmiljøet. Endvidere er skolens AKTfunktion ved at få fodfæste, og de gennemførte AKT-forløb i samtlige klasser i indskolingen har haft god effekt på klassernes læringsmiljø. Kompetencecenteret har gjort en stor indsats for at supervisere lærere i forhold til at skabe gode rammer for klassens fællesskab, så alle klassens elever tilgodeses. Ledelsen har i stor udstrækning medvirket til udarbejdelse af handlingsplaner og løsninger vedrørende elever med problemadfærd, således at lærerne har kunnet fastholde fokus på den samlede klasses læringsmiljø. Fremadrettet uddanner vi flere AKT-lærere og målet er, at der er en AKTlærer i hvert lærerteam. Elevernes inddragelse i undervisningen er drøftet ved teamudviklingssamtalerne og på baggrund heraf er udarbejdet følgende målsætning: Elevernes indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse har som forudsætning, at eleverne har et vist grundlag for at give deres mening til kende. Lærerne præciserer derfor rammerne for elevernes indflydelse i hver enkelt situation. Afhængig af elevernes alder og fagets karakter inddrages de i beslutninger om henholdsvis emne, metode og arbejdsformer SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DE PÆDAGOGISKE PROCESSER I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af de pædagogiske processer og deres betydning for det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Er der noget særligt blandt de pædagogiske processer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? Elevernes faglige niveau er tæt forbundet med deres generelle trivsel. Det er skolens styrke, at alle medarbejdere møder eleverne på en anerkendende måde. Endvidere er det en styrke at lærerne har fokus på klassernes trivsel og at langt de fleste klassers forældre har et aktivt og velfungerende samarbejde både i forhold til at støtte op om skolens aktiviteter og i forhold til at 15

16 3. Pædagogiske processer mv. arrangere sociale aktiviteter udenfor skoletiden. Med størst fokus på den samlede klasses trivsel, er der risiko for at enkelte elevers problemadfærd på grund af trivselsproblemer ikke får tilstrækkelig opmærksomhed. Vi kan blive bedre til at tackle trivselsproblemer hos elever med problemadfærd. Elevernes faglige niveau er ligeledes tæt forbundet med lærergruppens høje ambitionsniveau i forhold til at leve op til fælles mål. Teamstrukturen styrker mulighederne for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen og dermed for at målrette undervisningen til grupper af elever. Den løbende evaluering af elevernes udbytte er en vigtig faktor heri og vi kan blive bedre til at beskrive mål / handlingsplaner på baggrund af evalueringerne. Samtidig låser teamstrukturen i en vis grad faglærere, så det bliver vanskeligere at tilgodese alle fag med liniefagsuddannede lærere. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til ovenstående pædagogiske processer? Den største udfordring det kommende skoleår er at de nye team finder sammen om varetagelsen af deres opgaver. Endvidere er det udfordring at implementere LP-modellen og dermed gennemføre et skift fra at fokusere på elever med problemer til problemer i læringsmiljøet. Der ligger en særlig udfordring i at inddrage lærerens rolle i refleksionerne over elevers problemadfærd. Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til de pædagogiske processer, som gør, at skolen gør en forskel? Fokuserer på såvel det gode klassemiljøer som på et højt fagligt niveau. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til de pædagogiske processer? 16

17 4. Den specialpædagogiske bistand 4.1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en særskilt beskrivelse af målsætninger, organisering og evaluering af den specialpædagogiske bistand. Hvilke principper/målsætninger/retningslinier har skolen i forhold til den specialpædagogiske bistand? Formålet med den specialpædagogisk bistand er at skabe de bedst mulige vilkår og målrettede tilbud til de elever, der i kortere eller længere perioder har brug for et særligt tilbud eller en målrettet støtte. Principperne for indsatsen er: Tidlig og koordineret indsats: prioritering af observationer og tidlig, sammenhængende og koordineret indsats. Inklusion og rummelighed: prioritering af samspil mellem de almene tilbud og de specialpædagogiske tilbud således at inklusionsmulighederne fremmes Fleksibilitet: prioritering af tilbud, der passer til den aktuelle elevsammensætning og matcher de konkrete elevers udfordringer Forebyggelse: prioritering af forløb, der forebygger mobning og problemadfærd og mindsker behovet for individuel specialundervisning Hvordan prioriterer og koordinerer skolen indsatsen i forhold til børn med særlige behov? Indsatsen i forhold til børn med særlige behov prioriteres højt. Samlet set anvender vi 3 lærerstillinger til specialundervisning, specialpædagogisk støtte og AKT. Vi prioriterer også forebyggende indsatser for grupper af børn / hele klasser. Således anvendes 1/5 af det afsatte timetal til specialundervisning til forebyggende kursusforløb. Indsatsen koordineres af kompetencecenterudvalget bestående af skoleleder, koordinator for kompetencecenteret, skolepsykolog og tale/hørepædagog. Hvordan organiseres den specialpædagogiske bistand i forhold til børn med særlige behov? Hvilke specialpædagogiske tiltag har skolen iværksat? Den forebyggende indsats består af følgende kursusforløb: klasse: AKT-forløb á 8 lektioner 1. og 2. klasse: Læsekursus for udvalgte elever 3. klasse: Læsekursus for hele klassen 4. klasse: Faglig læsning i matematik for hele klassen 5. klasse: Stavekursus for udvalgte elever 5. og 6. klasse: Fagligt læsekursus for hele klassen 6. klasse: Matematikkursus for udvalgte elever klasse: Engelsk kursus for udvalgte elever Derudover anvendes 5 ugentlige lektioner til individuel AKT-støtte, 10 ugentlige lektioner til individuel specialpædagogisk støtte og 35 ugentlige lektioner til individuel specialundervisning. Hvordan evalueres skolens specialpædagogiske målsætninger? Der afholdes to gange årligt evalueringsmøde for samtlige lærere tilknyttet kompetencecenteret. Endvidere evaluerer ledelse og kompetencecenterkoordinator løbende den samlede indsats. Hvordan evalueres indsatsen for det enkelte barn med særlige behov? Der foreligger målbeskrivelser af kursusforløbene og handleplaner i forhold til de individuelle forløb. Disse evalueres ved forløbenes afslutning af de involverede lærere sammen med koordinator for kompetencecenteret. 17

18 4. Den specialpædagogiske bistand 4.2. LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGIK Af skema 15 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer skolen har i forhold til den samlede lærerstab. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke principper/retningslinier/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer? Lærerne tilknyttet Kompetencecenteret opkvalificeres løbende gennem kurser og uddannelse. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere lever op til principperne/retningslinierne/målsætningen. Tre af lærerne har liniefag i specialpædagogik, mens de øvrige har tilsvarende kompetencer. Hvis ikke lærerstaben har de nødvendige kompetencer, hvad er der så gjort for at følge op? Er der f.eks. udarbejdet en handlingsplan? Vi vil uddanne en læsevejleder inden OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til den specialpædagogiske bistand. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende den specialpædagogiske bistand på følgende områder: Skolen skriver i boksen med hvilke principper/målsætninger /retningslinier skolen har i forhold til den specialpædagogiske bistand, at formålet er at give specialpædagogisk bistand, der retter sig mod det enkelte barns behov således, at alle skolens elever ved skolegangens ophør har så gode faglige og sociale forudsætninger for fortsat uddannelse som muligt. Endvidere ses det af skolens beskrivelse, at skolen har et støttecenterteam med en teamkoordinator, der fx prioriterer og koordinerer indsatsen. Skoleafdelingen vurderer, at skolen bør drøfte og tydeligere beskrive retningslinier for den specialpædagogiske bistand. Dette kunne fx ske ved opbygning af et kompetencecenter, som blandt andet indeholder et kompetencecenterudvalg til styring af den samlede indsats. Kompetencecenterudvalget består af skoleleder, psykolog, tale/høre-pædagog og teamkoordinatoren. I den forbindelse er skolen velkommen til at henvende sig til PPR s specialundervisningskonsulent med henblik på at videreudvikle og beskrive skolens kompetencecenter. 18

19 4. Den specialpædagogiske bistand Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående to områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? Skolen har opbygget en kompetencecentermodel. Kompetencecenterudvalget har udarbejdet principper og procedurer for den specialpædagogiske indsats samt udarbejdet skabeloner for beskrivelse af mål, handleplan og evaluering af de enkelte forløb SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige niveau ud fra beskrivelserne for dette skoleår samt opfølgningen fra skoleåret 2007/2008. Skolen skal ligeledes vurdere om andre faktorer, end de, der er beskrevet i boksene, som har betydning for det faglige niveau. Hvordan vurderer skolen generelt at tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand påvirker det faglige niveau hos elever med særlige behov? Generelt har den specialpædagogiske indsats god effekt på elevernes faglige niveau. Er der særlige faktorer, der påvirker det faglige niveau? Hvor er der styrker, og hvor er der behov for forbedringer? Indsatsen på læseområdet i indskolingen påvirker i særlig grad det elevernes faglige niveau. Der opleves en klar fremgang i elevernes niveau som følge af de foregående års styrkede indsats på læseområdet. Der er plads til forbedringer i det tværfaglige samarbejde skole, PPR, familieafdeling omkring elever, der har massive problemer med trivsel og / eller indlæring. Hvilken betydning tillægger skolen indikatorerne i skolens besvarelser i de ovenstående bokse i forhold til det faglige niveau? Samarbejdet med PPR og de sociale myndigheder har stor betydning i forhold til udsatte børn. Hvad vurderer skolen er den største udfordring for skolen set i forhold til den specialpædagogiske bistand? At prioritere samspillet mellem de almene tilbud og de specialpædagogiske tilbud således at inklusionsmulighederne fremmes. At prioritere tilbud, der passer til den aktuelle elevsammensætning og matcher de konkrete elevers udfordringer Hvad er det, skolen gør rigtigt godt, set i forhold til den specialpædagogiske bistand, som gør, at skolen gør en forskel for eleverne? Lærerne reagerer hurtigt ved tegn på mistrivsel eller manglende læring. Koordinator for kompetencecenter superviserer lærerne i forhold til at rumme elever med særlige behov i klassen. Er det noget, skolen burde være blevet spurgt om, set i forhold til den specialpædagogiske bistand? 19

20 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.1. UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen beskrive tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog. Beskriv hvordan undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges på skolen. Beskriv herunder, hvordan den supplerende undervisning i dansk som andetsprog tilrettelægges. F.eks. om der bliver etableret særlige hold eller særlig støtte i klassen eller om dansk som andetsprog inddrages som en generel dimension i undervisningen. Vi har i skoleåret 08/09 8 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På grund af den store aldersspredning tilrettelægges undervisningen individuelt eller to og to udenfor klassens almindelige undervisning. Derudover superviserer andetsprogslæreren elevernes dansklærere i forhold til spørgsmål vedrørende elevens særlige sprogsituation. Beskriv på hvilken måde skolen anvender de tildelte ressourcer til tosprogede elever, herunder i undervisningen i dansk som andetsprog. Den tildelte ressource anvendes udelukkende til undervisning af de tosprogede elever. De elever, der har størst behov, får størstedelen af den samlede ressource. Anvendes der særligt screeningsmateriale eller test ved vurderingen af eleverne? Hvis ja, hvilket? Herunder hvilken henvisningspraksis skolen har til undervisning i dansk som andetsprog. Skolen har screeningsmaterialet Vis hvad du kan, som anvendes i en vis grad. Behovet for undervisning i dansk som andetsprog vurderes to gange årligt for hver af de tosprogede elever LÆRERE MED LINIEFAGSUDDANNELSE I DANSK SOM ANDETSPROG Af skema 17 i bilaget til kvalitetsrapporten fremgår hvor mange liniefagsuddannede lærere eller lærere med tilsvarende kompetencer skolen har i forhold til den samlede lærerstab. I det nedenstående skal skolen forholde sig til og redegøre for oplysningerne i skemaet. Hvilke retningslinier/principper/målsætninger har skolen i forhold til andelen af lærere med liniefagsuddannelse eller lærere med tilsvarende kompetencer? Den lærer, der underviser i dansk som andetsprog har liniefagsuddannelse i faget. Beskriv hvordan andelen af liniefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer lever op til retningslinierne/principperne/målsætningerne. Vi har ikke planer om at uddanne flere lærere til at varetage denne funktion. Hvad gør skolen for at opbygge de nødvendige kompetencer hos de lærere, som underviser i dansk som andetsprog? 20

21 5. Undervisningen i dansk som andetsprog 5.3. OPFØLGNING PÅ SKOLENS KVALITETSRAPPORT FOR SKOLEÅRET 2007/2008 I denne boks skal skolen beskrive hvordan den har fulgt op på Skoleafdelingens vurderinger af skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2007/2008 i forhold til undervisningen i dansk som andetsprog. Det var Skoleafdelingens vurdering, at der var behov for forbedring vedrørende undervisningen i dansk som andetsprog på følgende områder: I skolens sammenfattende vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog skriver skolen, at samarbejdet med hjemmet og forældrenes støtte til barnets læring er en væsentlig faktor, som påvirker det faglige niveau og her er der behov for forbedringer. Skoleafdelingen anbefaler, at skolen drøfter og beskriver på hvilken måde dette skole/hjemsamarbejde kan videreudvikles. Det kunne fx være i forbindelse med etablering af forældrenetværk, som det er beskrevet i forbindelse med det politiske mål: Den inkluderende folkeskole med inddragelse af forældrene som en vigtig ressource. Skoleafdelingen anbefalede sidste år, at skolen begyndte at anvende screeningsmaterialet Vis hvad du kan. Skole oplyser i år, at vi fortsat har anvendt de samme læse- og staveprøver til disse elever som til resten af skolens elever. Vore elever med dansk som andetsprog klarer sig alderssvarende på dansk. Skoleafdelingen vurderer, at skolen i det kommende skoleår skal have fokus på sprogscreening af de tosprogede elever for at vurdere om de har behov for undervisning i dansk som andetsprog, og på hvilken måde undervisningen skal tilrettelægges. I den forbindelse er det vigtig, at sprogscreeningsmaterialet er udarbejdet i forhold til dansk som andetsprog, da de almindelige tests er udarbejdet til elever med dansk som modersmål og ikke giver et reelt billede af tosprogede elevers niveau i dansk som andetsprog. Skolen er velkommen til at kontakte Skoleafdelingens tosprogskonsulent med henblik på at få påbegyndt anvendelsen af screeningsmaterialet Vis hvad du kan. Hvilke overvejelser har skolen gjort sig i forhold til ovenstående områder, herunder hvilke tiltag har skolen iværksat for at følge op på de forhold, hvor der var behov for forbedringer? De pågældende børn hører til 3 familier med forskellige oprindelseslande. Samarbejdet med de to familier fungerer fuldt ud på linie med samarbejdet med skolens øvrige familier. I forhold til den tredje familie har skolen dette skoleår intensiveret kontakten og det er i højere grad end tidligere lykkedes at inddrage forældrene i beslutninger vedrørende deres børns skolegang. Screeningsmaterialet Vis hvad du kan er så småt taget i brug SKOLENS SAMMENFATTENDE VURDERING AF UNDERVISNINGEN I DANSK SOM ANDETSPROG I denne boks skal skolen lave en sammenfattende vurdering af det faglige 21