Bjergmarkskolen Skole nr

Transkript

1 Bjergmarkskolen Skole nr Rammebetingelser Klassetrin / spor Antal elever i alt: Elever med specialpæd. bistand i specialtilbud (specialklasser m.v.) Elever som modtager dansk som andetsprog Andel af elever i SFO Gennemsnitlig klassekvotient Elevernes fravær Gennemsnitlig udgift pr. elev 3 spor (på én årgang 4) 10 klassetrin (0.-9.) 31 klasser 1 spor 11 klassetrin (0.-10.kl.) 11 klasser kl.: 84,7 % 4.kl.: 57 % I alt 0.-4.kl: 80,6 % 0.-3.kl.: 95,2 % 4.kl.: 100 % I alt 0.-4.kl.: 96,3 % 22,9 6,45 Alle elever: Sygdom: 8,5 dage Lovlige: 4,28 dage Ulovlige: 1,65 dage I alt fraværsdage pr. elev: 14,44 Fraværs %: 7,22 %. Alle elever: kr. Elever i normalklasser (skønnet fordeling): 1

2 kr. Resurse afsat til specialpæd. bistand: Almindelig specialundervisning Specialklasser og lign. Resurse afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev: 3264 timer = 4,6 timer pr. elev. Specialklassebevilling pr. elev: ,- kr timer = 13,39 timer pr. elev. 13,13 3,65 Alle elever: kr. Skønnet fordeling mellem normal- og sp.kl.: kr kr. Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling. Andel af elever der har valgt distriktsskolen. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Resursen anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Gennemførte undervisningstimer/klasse (med fast lærer eller vikar). Normalklasser Alle elever: 6,45 elever pr. computer. 111 børn i distriktet. 85 optaget i 0.klasse. Normal- og specialklasseundervisning i alt: 37,9 % af arbejdstiden. Normal- og specialklasselærere ialt: 38,14 timer pr. lærer. Hele skoleåret X Stikprøve, 4 uger i marts kl.: 618 lektioner 7-9 kl.: 276 lektioner 0-6 kl.: 0 lektioner 7-9 kl.: 10 lektioner Planlagte timer i alt Aflyste timer 2

3 Gennemførte undervisningstimer/klasse (med fast lærer eller vikar). Specialklasser Hele skoleåret X Stikprøve, 4 uger i marts 2007 Undervisning planlagt gennemført af lærere med liniefag: Dansk Mat. Engelsk Fysik Historie 71% 38% 68% 100% 32% Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse 0-6 kl.: 206 lektioner 7-9 kl.: 120 lektioner 0-6 kl.: 0 lektioner 7-9 kl.: 2 lektioner Geografi 32% 45,85 % Biologi 50% Tysk 87% Planlagte timer i alt Aflyste timer Billedk. 36% Idræt 89% Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med liniefag i dansk som andet sprog Ingen lærere på skolen har liniefag i dansk som andetsprog. 4 funktionslærere har gennemført basiskursus i dansk som andetsprog i En del af timerne varetages af en to-sproget lærer. Disse læreres andel af undervisningen udgør 63,37 % af det samlede timetal. Pædagogiske processer og skolebestyrelsens principper. NB. Skolebestyrelsens principper klippes ind under de respektive punkter. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Testpolitik. Hvorfor tester vi elever på Bjergmarkskolen? På Bjergmarkskolen har vi en testpolitik, der lægger vægt på, at de prøver, der bliver taget på eleverne bliver fulgt op af tilbud om målrettede kurser, for at de elever, der har brug for et fagligt skub i dansk eller matematik. Vi sørger for, at tilrettelæggelsen af prøvetagningen bliver så udramatisk og naturligt som muligt. Eleverne bliver gjort bekendt med, hvad testene skal bruges til, og testenes sværhedsgrader og tidsforbrug er afstemt efter elevernes formåen. Eleverne skal føle, at de er i stand til at løse en del af opgaverne. Det er vores erfaring af eleverne som regel tager situationen meget roligt, og virker trygge, når de bliver bekendt med, hvor testene skal bruges til. I 1. klasse tager en specialundervisningslærer løbende nogle småprøver fra prøvesættet IL-basis. Prøveresultaterne bliver efterfulgt af målrettede kurser for de elever, der har behov for en repetition af udvalgt fagområder. Det er den samme specialundervisningslærer, der tilbyder disse kurser. I maj måned bliver der ligeledes taget en ordlæsningsprøve OS 64, som vil ligge til grund for kurser i læsestrategier i 2. klasse. I 2. klasse november vil der tages den samme OS 64 på eleverne, hvorefter man kan iagttage, om eleverne har haft en god udvikling 3

4 i læseprocessen. I løbet af 2. klasse vil der ligeledes blive tilbudt kurser i læsestrategier af en fast specialundervisningslærer. I april/maj bliver der taget en individuel læse/staveprøve på alle 2. klasses elever. Efterfølgende er der en klassekonference, hvor der bliver fokuseret på, hvilket undervisningstilbud, man skal tilbyde den enkelte elev i de første 11 uger af 3. klasse, hvor alle elever har læsekursus på mindre eller større hold. I den periode vil 3 dansklærere og 4-5 specialundervisningslærer bliver koblet på 3. klassernes læsekursus i 5 timer om ugen i 11 uger. Efter læsekurserne vil eleverne blive testet klassevis og nogle individuelt, for at se, hvilken fremgang læsekurserne har resulteret i. I maj måned bliver eleverne testet med en klasseprøve, der er en sætningslæseprøve: SL 60 I matematik er der ligeledes en klasseprøve, som bliver efterfulgt at tilbud om specialundervisning for de elever, der har behov for det. I 4. klasse bliver eleverne ligeledes tilbudt et opfølgende læsekursus, for de elever, der stadig har behov. Dette tilbud foregår i 4 timer i 11 uger på små læsehold. Eleverne bliver testet med klasselæseprøver i maj måned. Sætningslæseprøven SL 40 I 4. og 5. klasse bliver eleverne også testet i matematik, med efterfølgende tilbud om kurser. Såfremt der elever, der stadig har læseproblemer efter 5. klasse bliver de tilbudt læseundervisning på Bjergmarkskolens læsehold, hvor nogle elever sidder og arbejder med en IT-rygsæk, som gør dem i stand til at følge den almindelige undervisning i deres hjemklasse. IT-rygsækken består af en computer med indlæste programmer, der bl.a. læser tester op. Programmerne er specielt udviklet som støtte til elever med massive læse-skrive vanskeligheder. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner Principper for skole-hjemsamarbejde. Formål: Formålet med samarbejdet er at skabe den bedst mulige kontakt mellem forældre og skole (undervisning og skolefritidsordning). Samarbejdet skal være til gavn for den fælles interesse: BØRNENE. På Bjergmarkskolen sker samarbejdet bl.a. via: - Forældremøder/gruppeforældremøder - Skole/hjem-samtaler - Klasseråd - Skolebestyrelse Skole-hjemsamarbejdet varetages af klassens team, der består af klassens lærere og i indskolingen pædagog. Klasselæreren koordinerer samarbejdet. Forældremøder: Klasselæreren/klassens team og klassens klasserådsrepræsentanter tager i samarbejde initiativ til afholdelse af mindst 1 forældremøde om året. Planlægningen af skole/hjem samarbejdet skal foregå når fagfordelingen er afsluttet ved slutningen af skoleåret. Der bør in- 4

5 kluderes aftaler om hvordan og hvornår skole/hjem-samtaler gennemføres og hvilke øvrige aktiviteter, der skal planlægges. Samtidig aftales, hvem der er ansvarlig for de enkelte aktiviteter. I børnehaveklasserne og 1. klasserne skal der afholdes forældremøde i august/september måned, hvor der skal tages initiativ til drøftelse af årets aktiviteter. Klasserådsrepræsentanterne er i samarbejde med klassens team ansvarlig for mødernes indhold og afvikling. På forældremøder drøfter forældre og klassens team klassens årsplan, der beskriver mål og planer for klassens arbejde: - Aktivitetsplan - Obligatoriske emner samt tværfaglige og projektorienterede forløb - Faglig og pædagogisk plan for faget - Skole-hjemsamarbejdet - Elevdemokrati - Det sociale miljø. Skole/hjem-samtaler: Klassens lærere inviterer mindst 1 gang årligt barn og forældre til personlig samtale, og i øvrigt efter behov. Formålet med samtalen er at belyse den enkelte elevs forhold og standpunkt, både arbejdsmæssigt og socialt, set i forhold til skolen og dens dagligdag. På baggrund af udviklingen i en periode kan lærer/pædagog, elev og forældre i fællesskab opstille nye mål og handleplaner - faglige, sociale og personlige. Til samtalen benyttes barnets udviklingsplan. Klasseråd: I hver klasse vælges 2 eller flere forældre til klassens klasseråd. Valget finder sted på et forældremøde og valget gælder for et år, genvalg kan finde sted. Klasselæreren er født medlem af klasserådet. Klasserådet holder møde efter behov. Der aftales de aktiviteter, som klasserådets forældrerepræsentanter forventes at være involveret i. Der aftales en ansvarsfordeling omkring de aktiviteter, man laver sammen. Det skal tilstræbes både fra klasserådene og fra skolebestyrelsen, at klasserådene fungerer som bindeled mellem forældrene og skolebestyrelsen. Klasserådets opgave er: at behandle alle emner vedrørende klassen, som det finder relevant. Forældrerepræsentanterne kan bidrage som forældrestøtte til løsning af eventuelle problemer i klassen. at være kontaktled mellem forældre og skole, ikke kun - men også - hvis der f.eks. er konfliktsituationer i klassen. at arrangere forældremøder i samarbejde med klassens lærere at medvirke til den bedst mulige information i øvrigt mellem hjem og skole at tage initiativ til sociale arrangementer med henblik på trivsel i klassen/forældregruppen. Dette kan f.eks. være julefester, sommerfester, klassefester, foredrag i klassen, skovture/udflugter m.v. at orientere skolebestyrelsen om forældreopfattelser i klasserne 5

6 og omvendt give forældrene informationer fra skolebestyrelsen at indgå i udvalg under skolebestyrelsen Til de enkelte klasser tilknyttes et skolebestyrelsesmedlem, som forældre og lærere kan trække på efter behov. Principper for elevplaner på Bjergmarkskolen 2006/2007. I Holbæk Kommune har kommunalbestyrelsen ikke, som det er muligt, vedtaget principper for elevplaner. Der er iværksat et projekt, der skal udvikle en elektronisk udviklingsplan for alle børn. Elevplanen vil indgå som en del af udviklingsplanen. Resultatet af udviklingsarbejdet forventes at foreligge i slutningen af Indtil det foreligger, gælder nedenstående principper for Bjergmarkskolen. Inden udgangen af skoleåret 2006/07 skal der være udarbejdet en elevplan for alle skolens elever. Elevplanen skal så vidt muligt indgå i forårets skole/hjemsamtaler. Planen skal udleveres til forældrene senest en uge før skole-hjem-samtalen, så eleven og forældrene har mulighed for at forholde sig til elevens aktuelle faglige niveau og bidrage konstruktivt til at følge op på resultaterne. Formålet med elevplaner er at styrke grundlaget for planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og derigennem forbedre udbyttet af undervisningen for den enkelte elev. Den skal ikke nødvendigvis rumme alle tilgængelige informationer. Der skal i elevplanen alene medtages oplysninger, der har betydning for lærerens, elevens og forældrenes arbejde med at følge op på og forbedre effekterne af undervisningen. Herunder elevens arbejdsindsats og trivsel. En elevplan er et fysisk eller elektronisk dokument. Det anbefales at benytte den skabelon, der er udarbejdet, og som findes på intranettet. Elevplanen skal indeholde oplysning om: resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering, (herunder fremover om opfølgning på resultater af de obligatoriske test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin) eventuelle aftaler om forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. Elevplanen bør desuden indeholde: aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v. oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag Elevplanen skal: Have en kort og præcis form Skrives i et almindeligt og enkelt sprog Være så konkret og detaljeret, at den tjener sit formål. 6

7 Den specialpædagogiske bistand a: Holddannelse Elevplanen opbevares af klasselæreren eller i elevmappen på kontoret. I 4. klasse tilbydes opfølgende læsekursus, fordelt på 2 perioder for de elever, der fortsat har problemer med læsning. Der tages løbende individuelle prøver på disse elever. I maj tages SL 40 på alle elever. I 5. klasse tilbydes læse/ stavekursus for de elever som fortsat har vanskeligheder, I 6. 7 klasse tilbydes stavekursus for de elever, som fortsat har behov for støtte. Der tages på disse klassetrin ikke klassetest, men individuelle prøver på de elever som tilbydes specialundervisning. I 8. og 9. klasse tilbydes så vidt muligt dansk specialundervisning, hvis det ønskes af eleven selv. Vi tilbyder undervisning for de svageste af vores læsere på et læsehold med et højt ugentligt timetal. Tilbuddet gives som hovedregel fra 5. klasse. Matematik I 4.kl testes eleverne i foråret med RM 4. Prøven er en færdighedsprøve og giver et fingerpeg om hvilke matematiske discipliner der skal sættes særlig fokus på. Der laves et klassespejl og tilbydes efterfølgende spc.uv for de lever som har brug for dette. I 6.kl testes eleverne i foråret med MG. Der udarbejdes diagrammer for klassens resultater, den enkelte elevs præstation og fejltyper for klassen. Hver enkelt elev bliver vurderet efter den tilhørende c- skala. Det vurderes efterfølgende hvilken indsats der er brug for. Prøverne bruges til at få et overblik over klassens niveau i forhold til det gennemgåede stof og til at finde de elever der har brug for særlig opmærksomhed og støtte. Disse elever tilbydes efterfølgende specialundervisning. Der tilbydes også specialundervisning til elever indstillet af matematiklærerne. b: Tidlig intensiv indsats Specialundervisning gives i kl. primært som forebyggende undervisning tillagt de enkelte klasser/årgange ved skoleårets start. Således gives 18 ugentlige lektioner på 1.årgang, 20 ugentlige lektioner på 2.årgang og 19½ ugentlige lektioner på. 3.årgang. Disse timer bruges til forebyggende undervisning primært i dansk og matematik og organiseres i teamet eller på årgangen, f.eks. som holddeling, undervisning af enkelt - elever eller klasse støtte. Derfor gives der som hovedregel ikke yderligere specialundervisning på disse klassetrin, udover læsekursus i 3. klasse. Dansk: I 0. klasse tilbydes sproglig opmærksomhed. Vi påbegynder ILbasis- prøver I 1. klasse fortsættes med IL prøver på hele klassen, og der 7

8 arbejdes på hold med udvalgte fokusområder. I maj tages OS 64 ( ordstillelæsningsprøve ) på hele klassen Der planlægges med at en specialundervisningslærer fra specialcenteret medvirker ved testning og efterbehandling. I 2. klasse tages OS 64 på alle elever i november. I marts/ april tages diverse delprøver med betydning for læseindlæringen på de elever som har vanskeligheder. I maj tages OS 120 på hele klassen. Der planlægges med at en specialundervisningslærer fra specialcenteret medvirker ved testning og efterbehandling. Resultaterne af testningen i 2. klasse bruges til at visitere elever til læsekursus i begyndelsen af 3. klasse. I begyndelsen af 3. klasse tilbydes de visiterede elever et 11 ugers læsekursus tilrettelagt som specialundervisning (5 lektioner pr. uge). I november tages individuelle prøver på kursuseleverne og OS 120 (stillelæsningsprøve) tages på hele klassen. I maj tages SL 60 (sætningslæseprøve) på alle elever. Matematik: I 2.kl testes eleverne i foråret med RM 2. Prøven er en færdighedsprøve og bruges til at give et fingerpeg om hvilke matematiske discipliner der trænger til genopfriskning. Der laves et klassespejl. I 3.kl testes eleverne i foråret med MG 3, som er en ny prøve fra psykologisk forlag. Der udarbejdes diagrammer for klassens resultater, den enkelte elevs præstation og fejltyper for klassen. Hver enkelt elev bliver vurderet efter den tilhørende c- skala. Det vurderes efterfølgende hvilken indsats der er brug for. c: Spec.uv. uden for skoletiden Tilrettelæggelsen af dansk som andet sprog Specialundervisning beskrevet under holddannelse gives både i og uden for skoletiden. Dog overvejende i skoletiden Undervisningen af tosprogede elever på Bjergmarkskolen tilbydes som Supplerende undervisning og kursusundervisning. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives som: Forforståelse til årgangens kommende arbejde (specifikke emner). Undervisningen søges lagt efter skoletid Støtte direkte ind i årgangens arbejde hvor lærerne fra sprogcenteret i samarbejde med lærerteamet - repræsenteret af årgangskoordinatoren - omkring en årgang tilrettelægger en undervisning, hvor dansk som andetsprog medtænkes i tilrettelæggelsen og undervisningen (undervisningsdifferentiering med holddannelse) Det forudsættes, at årgangen planlægger perioder med fælles tema, hvor der er mulighed for at danne hold på tværs af årgangen, ikke kun i F uger (fordybelsesuger), men også i fag-faglige forløb. 8

9 Kursusundervisning: Her tænkes særligt tilrettelagt undervisning for enkelte elever eller grupper af elever med særlige behov. Undervisningen er ikke en del af den almindelige under-visning og tænkes organiseret som kortere forløb med 2 timers kursus hver dag i 2 uger (=20 timer). Vi tilstræber at samle grupper af elever med samme behov fra årgangen. Kursusåret deles op i 4 perioder: sommerferie efterårsferie efterårsferie juleferie juleferie ca. påskeferie ca. påskeferie sommerferie Hver kursusperiode planlægges på baggrund af ønskesedler sendt ud lige inden periodens start. Eksempler på kursustilbud: Indholdslæsning Grammatik Begrebsdannelse inden for et nærmere defineret område Ordforråd inden for et nærmere defineret område Matematiksprog Naturfagssprog Højtlæsning og fortælling Åbent kursus (for elever med helt særlige behov, beskrevet af klasselæreren) Kursusforløb skal også kunne dække undervisningsbehovet for tilflytterelever i den periode, hvor det undersøges, hvilke behov eleven aktuelt har, og om eleven kan indskrives i en klasse. Særlige indsatsområder (3-4) 1: Se særligt skema. Fokuspunkt Skolebiblioteket. 2: Fokuspunkt Integration. 3: Fokuspunkt Læsning. 4: Fokuspunkt Matematik. Fagplan 1. del. Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøver Dansk. Retstavning. 7,26 7,80 7,30 7,40 7,30 Dansk. Læsning 7,63 Dansk. Skriftlig. 7,87 8,40 7,80 7,40 7,50 Dansk. Orden. 8,06 7,80 7,70 7,50 7,90 Dansk. Mundtlig. 7,74 8,50 8,50 8,10 8,20 Matematik. Skriftlig. 7,50 7,50 6,80 7,40 Mat. Færdigheder 7,83 Mat. Problemløsning 7,59 Matematik. Mundtlig. 7,43 8,30 7,90 7,70 8,00 Matematik. Orden 7,80 7,80 7,70 7,60 9

10 Engelsk. Skriftlig 7,13 Engelsk. Mundtlig. 7,46 8,40 7,80 8,00 7,80 Tysk. Skriftlig 7,13 Tysk. Mundtlig. 7,38 7,90 7,20 8,10 7,70 Fransk. Mundtlig 9,30 Biologi. Skriftlig. 7,70 Fysik/kemi. Skriftlig. 7,60 Fysik/kemi. Mundtlig 7,61 7,60 7,50 7,60 Biologi 7,48 Biologi/fysik/kemi. 7,90 Geografi 7,61 Historie 7,63 Samfundsfag 7,65 Kristendomskundskab 7,20 Hjemkundskab. 8,75 9,30 Resultatet af de nationale tests: a) Matematik i 6.klasse b) Dansk (læsning) i 8.klasse c) Fysik/kemi i 8.klasse Resultat af læseprøver Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Oplysninger om antallet af klager i henhold til lovens 51, stk. 1 (vidtgående spec. uv.) Oplysninger om hvordan elever, der går i specialklasser og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, klarer sig i forhold til skolevæsenets elever set under ét. Afgangselever juni kl.: 15 Gymnasier: 28 Erhvervsuddannelser: 6 Efterskoler: 2 Produktionsskole: 1 Highschool: 2 Afgangselever juni 07. Efterskoler: 2 Produktionsskoler: 2 Erhvervsuddannelse: 1 Elever i specialklasser aflægger normalt ikke afgangsprøver, så sammenligning med normalklasserne er ikke mulig. Specialklasseeleverne er generelt længere om at gennemføre uddannelse og komme i arbejde, men bl.a. på grund af tæt opfølgning fra UU-vejlederne (tidligere kuratorerne), er de fleste i arbejde efter en årrække. Vi har ikke statistik på området. Elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er ikke en homogen gruppe. De spænder fra elever, der klarer sig på niveau med danske elever til elever, der har været kort tid i Danmark og har dårlige forudsætninger. Men regnet som gennemsnit for gruppen har elever med et andet modersmål end 10

11 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på skolen samt angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. dansk et markant ringere resultater ved afgangsprøverne. Bjergmarkskolen har et bredt sammensat elevgrundlag, hvilket har betydning for de faglige resultater, der fremgår af afgangskaraktererne. Skolen har 30,7 % to-sprogede elever. Generelt er det faglige niveau tilfredsstillende set i forhold til elevgrundlag og de faglige ressourcer hos medarbejderne. For at udvikle og forbedre niveauet, er der især behov for indsats på 2 områder: 1. Forbedring af resultaterne for to-sprogede elever. Udvikling af undervisningen, så de tosprogede elever opnår samme faglige niveau som danske elever. En indsats som er påbegyndt i 06-07, bl.a. med vedtagelsen af en multikulturel håndbog (fokus-pkt. 2), og som fortsætter i de kommende år. 2. Forbedring af niveauet i de naturvidenskabelige fag og matematik. I matematik er indsatsen startet i med 1. del af udarbejdelsen af en fagplan for skolens matematikundervisning. Der er desuden et stort behov for videreuddannelse af matematiklærere. I naturfagene er der i igangsat en studiekreds for alle, der underviser i fagene. 11