Input fra borgere m.v.

Transkript

1 Input fra borgere m.v. Materiale i forbindelse med Udvikling af Børne- og Skoleområdet maj 2015 Indhold: Indhold og oversigt... 2 Oversigt over andre indkomne løsninger:... 2 Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen... 3 Forslag 2. Skive modellen... 4 Forslag 3. Vestrup modellen... 5 Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne)... 6 Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler... 7 Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler... 7 Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder)... 8 Forslag 8. Overbygningsskole i Aars... 9 Forslag 9. Centralskole i V. Hornum Forslag 10. Små skoler i én enhed Forslag 11. Geografiske opdelte enheder Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup (Strandby forslag 1) Forslag 13. Indskoling på 2-spor med på hver skole (Strandby forslag 2) Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Bilag 1. Input fra borgere m.v Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse... 25

2 Indhold og oversigt I processen vedr. Udvikling af Børne- og Skoleområdet er der kommet forslag fra borgere, interessenter, bestyrelser og enkeltpersoner. Disse forslag er tilsvarende behandlet og bearbejdet i dette materiale. Nedenfor er der en oversigt over de input, der er kommet undervejs i processen. Sideløbende med dette er der et forslag fra Blære Skole, som forestår undersøgelse og politisk behandling. Der er desuden kommet et indlæg fra Dagplejens bestyrelse, som er vedlagt i sin helhed i bilag 2. Oversigt over andre indkomne løsninger: Rammebesparelse/ tildeling Nr. Løsning Kort beskrivelse 1 Jammerbugt modellen 2 Skive modellen Provenu 2017 (kr ) Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Jammerbugt Kommune 10,8 Rammebesparelse - Tildelingsmodel som i Skive Kommune 34,4 3 Vestrup modellen Samlæsning på tværs af alle klasser 7,6 4 Klassestørrelser Maks. 22 elever i klasserne (ved nuværende tildelingsmodel) -15,9 Tildeling og struktur Struktur Rammebesparelse + struktur - I Rammebesparelse + struktur - II Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med 6 skoler + afdelinger i øvrige 20,9 Rammebesparelse (f.eks. Jammerbugt) + struktur med 6 skoler 30,0 Bæredygtige dagtilbud Bæredygtige dagtilbud enheder 0,2 8 Overbygning Aars Centralskole i V. Hornum Små skoler i én enhed Geografiske opdelte enheder Overbygningen samles på den ene skole og klasse på den anden 3,2 Én centralskole som har elever fra hele kommunen (driftsprovenu - kræver anlæg) 66,9 Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære i én enhed 3,5 Strandby, Ullits og Farsø som én enhed (0.-3. klasse ved Standby og Ullits skoler og klasse i Farsø Skole) 1,0 12 Strandby forslag 1 Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup 18,4 13 Strandby forslag 2 14 Sammenlægninger 1 15 Sammenlægninger 2 Indskolingsskolerne skal være 2-sporede med elever på hver skole 18,4 Søskolen (Ranum, Overlade og Strandby), Midtskolen (V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige uændrede 15,1 Søskolen (Toppedal, Ranum, Overlade og Strandby), Midtskolen (V. Hornum, Hornum og Blære) og Lerkenfeld Skole (Ullits, Gedsted og Vestrup) - og øvrige uændrede 19,2 2

3 Forslag 1. Rammebesparelse - Jammerbugt modellen Beskrivelse Der laves en rammebesparelse på området. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. Dette påvirker ikke strukturen. Et eksempel herpå kan være at ændre modellen til Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel. Tildelingsmodel Jammerbugt/Vesthimmerland: Vesthimmerland Jammerbugt Grundtildeling pr. skole Grundbeløb pr undervisningssted Tildeling pr. klasse Kl. Kr. Kl. Kr. 0. kl kl kl kl. 2. kl kl kl kl. 4. kl kl. 5. kl kl kl kl. 7. kl kl. 8. kl kl kl kl. Tildeling pr. elev - Kr pr. elev pr. elev over 70 elever Holddeling Samlæsning ( ) Herudover tildeles Bygningsdrift, NY Løn Vikar, Længerevarende sygdom, Familiestue Flex i pulje, Aldersreduktion, Skolepatruljer (i alt 16 mio. kr.) Bygningsdrift Optimering og provenu Bygninger Ledelse og administrativt personale Kørsel Kr. 10,8 mio. (uden strukturelle ændringer/skolelukninger). Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret. Ledelse og administration er uændret. Ingen påvirkning 3

4 Forslag 2. Skive modellen Skive Kommunes tildelingsmodel er grundlæggende en elevtildelingsmodel. Dvs. der tildeles lærerløn pr. elev, ledelse pr. elev + et grundbeløb alt efter skolestørrelse. Dertil kommer, at der til skolen med klassekvotient under 14, givet et grundbeløb Skive kommune har indført undervisningsassistenter i klassetrin klasse og specialklasserne. Der er i alt afsat 6.7 mio. (til elever). Det er midler der er EKSTRA afsat, hvor der i besparelsen nedenfor er indregnet 5,0 mio. kr. til undervisningsassistenter). Til specialklasserne tildeles der et fast beløb, uanset hvilket specialklassetilbud der er tale om. I nedenstående udregning er der alene udregnet på ALMEN-området. Nuværende budget på almenområdet Budget efter Skivemodellen Besparelse Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt

5 Forslag 3. Vestrup modellen Vestrup Skole har i 2015 haft fuld samlæsning på tværs af alle klasser. På denne måde, har de haft mulighed for at reducere antallet af lektioner med 29%. Konkret betyder det, at i stedet for 7 klasser har de kun haft 5 klasser. Som tildelingsmodellen er i dag, får skolerne et beløb pr. klasse og reduceres, hvis der er 2 på hinanden følgende klasser med under 28 elever. Samlæsningsbeløbet vil skulle fratrækkes besparelsen, da skolerne ikke reduceres på både den ene og anden måde. En tilsnigelse til en tildelingsmodel vil kunne være laves, ved at sige det samlede elevtal / 20 elever og derefter runde op. På denne måde, vil der gives en klassetildeling når der er 20 elever. De 20 elever kan fordele sig over flere klassetrin. Elev nr. 21 vil således udløse en ny klassetildeling. Der er regnet med en gennemsnitspris pr. klasse på kr. I alt Antal klasser Forskel Kl. Elev Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars Besparelse på klasse Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler Besparelse i alt på klasse skoler Besparelse på "smalle" overbygningsskoler ,0 Manglende samlæsningsprovenu på disse skoler ,0 Besparelse på "smalle" overbygningsskoler ,0 5

6 Forslag 4. Klassestørrelser (maks. 22 elever i klasserne) Max. 22 elever i hver klasse Max. 22 elever i hver klasse. Dvs. nr. 23 elev, udløser en ekstra klasse elever 1 klasse elever 4 klasser elever 2 klasser elever 5 klasser elever 3 klasser elever 6 klasser Bemærkning: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før Efter skoler Før Efter Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Udgift ved denne løsning er kr. ved nuværende tildelingsmodel (26 klasser mere) Der er ikke vurderet om der vil være en ekstra udgift til evt. faglokaler og klasselokaler. 6

7 Forslag 5. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler på 15 matrikler Beskrivelse Optimering og provenu Bygninger Ledelse og administrativt personale Kørsel Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se side 3). Der er 6 skoler (centre), hvor de øvrige er afdelinger. Løsningsforslag 20,9 mio. kr. Udfordringerne i henhold til Masterplanen er uændret. Der er 6 centerchefer og 9 afdelingschefer med tilhørende administration. Ingen påvirkning. Forslag 6. Rammebesparelse Jammerbugt model samt strukturændring til 6 skoler Beskrivelse Der laves en rammebesparelse på området samtidigt med, at der foretages strukturelle ændringer. Dette kan udmøntes ved at reducere/ændre i tildelingen f.eks. en procentvis reduktion pr. elev/klasse. I eksemplet anvendes Jammerbugt Kommunes besluttede tildelingsmodel (se side 3). Der er 6 skoler i Vesthimmerlands Kommune, hvor de øvrige lukkes. Optimering og provenu Bygninger Ledelse og administrativt personale Kørsel Løsningsforslag: 30,0 mio. kr. Der vil være besparelser på 36,2 mio. kr. iht. den opdaterede Masterplan for skolerne. Der er 6 centerchefer med tilknyttet administration. Ca. 820 elever vil skulle transporteres med bus til skole. 7

8 Forslag 7. Bæredygtige dagtilbud (60-80 enheder) Bæredygtige dagtilbud enheder for at skabe fornuftige fysiske og økonomiske rammer Hver enhed tæller 4,811 timer. Dvs. har en institution 60 enheder er der 288,66 timer til rådighed om ugen incl. ledelse. Det enkelte dagtilbud reguleres pr. enhed med et årligt beløb på kr. Som tildelingen er pt. vil der kun være en eventuel driftsbesparelse på de fysiske rammer ved omlægning til store institutioner (60-80 enheder). Dertil kommer så de fordele der er ved større institutioner (bæredygtighed, vikar og feriedækning faglighed, bedste ven osv.). Begrundelsen er: Strukturel kvalitet i forhold til personales faglige udvikling og uddannelse. Gode normeringer, gode gruppestørrelser. Mere kontakt mellem ledelse og børnegruppe. Trygge rammer for børnene. Forslag til ny tildelingsmodel, hvor ledelsestid er en konstant. Nedenstående beregningseksempel, tager udgangspunkt i, at en inst. på 60 enheder kan have en fuldtidsleder. Derefter er der regnet på forskellen i kr. ved 80 børn ved ny og gl. tildeling. Om / hvornår der skal tildeles til mere end én fuldtidsleder er der ikke taget stilling til. Børn Timer pr. barn pr. uge Timer 60 4, ,66 37 Der gives til en fuldtidsleder 251,66 personale til børn 4,194 Timer pr. barn pr. uge Ny tildeling: 80 4, ,52 personale til børn 37 Der gives til en fuldtidsleder 372,52 i alt Gl. tildeling: 80 4, ,88 i alt som tildelingen er nu Difference (384,88-372,52) 12,36 timer om ugen Omregnet til lønkroner, udgør 12,36 timer: Gns. Løn Forældrebetaling 25% Besparelse Besparelse være ca kr. ved en institution på 80 børn (aktuelt 2 steder). 8

9 Forslag 8. Overbygningsskole i Aars Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Aars skole klasse Østermarkskolen klasse Østermarkskolen klasse X Aars skole klasse Det giver ingen forskel, om det er Aars eller Østermarkskolen, der er overbygningsskole. Antal klasser Antal elever Før Efter Før Efter Aars Østermarkskolen I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse Kørsel I alt Beskrivelse Optimering og provenu Bygninger Ledelse og administrativt personale Kørsel Strukturen for elever i Aars by ændres, således elever fra kl. går på Østermarkskolen og elever i overbygningen på Aars Skole. Kr (6 klasser) Løsningsforslaget kan medføre, at der skal foretages investeringer i faglokaler på overbygningsskolen. Ingen ændringer. Ingen merudgifter. 9

10 Forslag 9. Centralskole i V. Hornum Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne Der etableres en stor fælles kommunal centralskole i Vester Hornum. Scenariet er interessant fordi det vil, alt andet lige, være den allerbilligste måde at drive skole på i VHK. Alt andet har en meromkostning. Dette kan så bruges som udgangspunkt til den politiske diskussion om, hvad det med rimelighed må koste ekstra at have skoler i de fire store byer suggestivt de mellemstore byer og landsbyerne /Torben Svenstrup Skolerne Aktiviteter i lokalerne fremover Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til Centralskole kl X 9-12 spor på hver årgang. Gennemsnitsudgift pr. almen elev udgør ca. kr OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el. Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før skoler Efter Før Efter Toppedal Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermark Aalestrup Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er indregnet en 50% reduktion til ledelse, pedel mv. 10

11 Forslag 10. Små skoler i én enhed Forslag fra de 6 Skolebestyrelser i landsbyerne Ved at fusionere de 6 små skoler i VHK: Ullits, Gedsted, Overlade, Vestrup, Strandby og Blære kan man skabe et helt nyt tilbud, som mig bekendt ikke er set andre steder. Vesthimmerlands skole bliver til én enhed med 6 lokalafdelinger. Der skal være én administrativ leder og én fælles skolebestyrelse (5 skoleledere kan spares). /Torben Svenstrup OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før Før skoler Før Før Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. 11

12 Forslag 11. Geografiske opdelte enheder Her samles Strandby, Ullits og Farsø i én enhed, hvor Strandby og Ullits er skoler for børn i klasse og Farsø Skole har elever fra klasse. Geografisk opdelte enheder Skolerne Farsø skole Rolle i ny struktur kl., 3-4 sporet SFO/LB O Ullits kl. X Farsø Strandby kl. X Farsø Børn flyttes til flyttes til Ullits og Strandby Aktiviteter i lokalerne fremover kl., 3-4 sporet ca. 500 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever OBS: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før Efter skoler Før Efter Farsø skole Strandby Ullits I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift - Ledelse mv - Friskole udgift - Kørsel, skolekort I alt Der er regnet med gennemsnitspris på kr. pr. elev til buskort (290 elever) 12

13 Forslag 12. Skolecenter Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup (Strandby forslag 1) Skolerne Forslag 1 fra Strandby skolebestyrelse Rolle i ny struktur SFO/ LBO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Farsø skole kl. 3-4 sporet Ullits kl. X Farsø Vester Hornum kl. X Farsø flyttes til Ullits, V. Hornum og Strandby Strandby kl. X Farsø flyttes til Overlade, Ranum, Toppedal 1 og Løgstør skole kl., 4 sporet Toppedal 2 Overlade skole kl. X Løgstør Ranum skole kl. X Løgstør Toppedal kl. X Løgstør Toppedal kl.? Løgstør Østermarkskolen kl., 2 sporet? kl., 3-4 sporet ca 500 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever kl., 4 sporet ca. 600 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever? - der er ikke elever til 2 Toppedal klasse, 2 spor ca. 500 elever Aars skole kl., 3 sporet? kl flyttes til Hornum og Blære Hornum skole kl., 2 sporet X Østermarken og Aars Blære skole kl. X Østermarken og Aars kl., 3 sporet ca. 450 elever klasse + SFO ca. 200 elever klasse + LBO ca. 100 elever Realskolen kl kl med 160 elever Aalestrup skole kl,? Vestrup kl. X Østermarkskolen Gedsted skole kl. X Aalestrup klasse skole 1 spor i kl og 3 spor fra kl i alt ca. 340 elever klasse + LBO ca. 100 elever klasse + LBO ca. 100 elever OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole 13

14 Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før Efter skoler Før Efter Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift - Ledelse mv - Friskole udgift - Kørsel, skolekort Skønnet af skolebestyrelsen. I alt

15 Forslag 13. Indskoling på 2-spor med på hver skole (Strandby forslag 2) Forslag 2 fra Strandby skolebestyrelse Forslag 2 minder om forslag 1 - blot med den forskel, at indskolingsskolerne skal være tosporede med elever på hver skole. Dette betyder, at der må lukkes nogle af de små skoler. Det er op til politikerne, at finde frem til disse. Mulighederne er markeret med RØDT. Alt efter hvilken skole der lukkes, vil der være en besparelse på bygningsdrift på mellem mio. kr. pr. skole. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LBO Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover flyttes til Ullits, V. Hornum Farsø skole kl., 3-4 sporet og Strandby kl., 3-4 sporet ca. 500 elever Ullits kl. X Farsø klasse + LBO ca. 100 elever Vester Hornum kl. X Farsø klasse + LBO ca. 100 elever Strandby kl. X Farsø klasse + LBO ca. 100 elever Løgstør skole kl., 4 sporet flyttes til Overlade, Ranum, Toppedal 1 og Toppedal kl., 4 sporet ca. 600 elever Overlade skole kl. X Løgstør klasse + LBO ca. 100 elever Ranum skole kl. X Løgstør klasse + LBO ca. 100 elever Toppedal kl. X Løgstør klasse + LBO ca. 100 elever Toppedal kl.? Løgstør? - der er ikke elever til 2 Toppedal Østermarkskolen kl., 2 sporet? klasse, 2 spor ca. 500 elever Aars skole kl., 3 sporet? kl flyttes til Hornum og Blære kl., 3 sporet ca. 450 elever Hornum skole kl., 2 sporet X Østermarken og Aars klasse + SFO ca. 200 elever Blære skole kl. X Østermarken og Aars klasse + LBO ca. 100 elever Realskolen kl kl med 160 elever Aalestrup skole kl,? klasse skole 1 spor i kl og 3 spor fra kl i alt ca. 340 elever Vestrup kl. X Østermarkskolen klasse + LBO ca. 100 elever Gedsted skole kl. X Aalestrup klasse + LBO ca. 100 elever 15

16 OBS: Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er IKKE fratrukket elever der evt. måtte vælge fri/efterskole Antal klasser Udvidelse af Antal elever Før Efter kapacitet på tilbageværende skoler Før Efter Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift - Ledelse mv - Friskole udgift - Kørsel, skolekort I alt Alt efter hvilken skole man lukker vil der være en besparelse på bygningsdrift på mellem mio. kr. pr. skole Skønnet af skolebestyrelsen ? Afhængigt af politisk valg af skolelukninger 16

17 Forslag 14. Sammenlægninger 1 - Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Torben Nørgaard - model 1 Der arbejdes med en model, hvor vi er 8-9 skoler i VHK. De arbejder alle, med undtagelse af Aalestrup Skole med elever fra klassetrin. Om man vil bruge alle matrikler i en eller anden konstruktion, så alle landsbyer får en matrikel med 3-4 skoletrin er en mulighed, men jeg synes stadig at en fysisk samlet skole må være at foretrække. /Torben Nørgaard I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LB O Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Farsø skole Uændret X klasse Løgstør skole Uændret X klasse Aars skole Uændret X klasse Østermarkskolen Uændret X klasse Toppedalskolen Uændret X klasse Aalestrup skole Uændret X klasse Ranum skole kl X klasse Overlade skole Lukkes Ranum Søskolen Strandby Lukkes Ranum Vester Hornum Lukkes Hornum skole kl X klasse Blære skole Lukkes Ullits Vestrup Lukkes Lukkes Midtskolen Lerkenfeld Skole Gedsted skole kl X klasse OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Der er regnet med at 20 % af eleverne på de lukkede skoler vælger friskole el. 17

18 Antal klasser Udvidelse af Antal elever Før Efter kapacitet på tilbageværende skoler Før Efter Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift , Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er et fradrag i ledelse, pedel m.v. på 50%. Der er regnet med gennemsnitspris på kr. pr. elev til buskort vedr. 577 elever. 18

19 Forslag 15. Sammenlægninger 2. Søskolen, Midtskolen og Lerkenfeld Skole Torben Nørgaard - model 2 Er lig med Model 1, med den ene forskel at Toppedalskolen slås sammen med Søskolen. En model, som jeg selv synes bedst om, da det øger sandsynligheden for at der også på sigt vil være minimum 2 klasser på Søskolen /Torben Nørgaard I beregningen er der taget udgangspunkt i at der bevares 1 skole i hver af de nye skoledistrikter. Skolerne Rolle i ny struktur SFO/LB O Børn flyttes til Aktiviteter i lokalerne fremover Farsø skole Uændret X klasse Løgstør skole Uændret X klasse Aars skole Uændret X klasse Østermarkskolen Uændret X klasse Aalestrup skole Uændret X klasse Ranum skole kl X klasse Toppedalskolen Lukkes Ranum Overlade skole Lukkes Ranum Søskolen Strandby Lukkes Ranum Vester Hornum Lukkes Hornum skole kl X klasse Midtskolen Blære skole Lukkes Ullits Vestrup Lukkes Lukkes Lerkenfeld Skole Gedsted skole kl X klasse 19

20 OBS Der er IKKE taget stilling til specialklasser Antal klasser Udvidelse af kapacitet på tilbageværende Antal elever Før Efter skoler Før Efter Toppedalskolen Blære skole Farsø skole Gedsted skole Hornum skole Løgstør skole Overlade skole Ranum skole Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup skole Aars Skole I alt Provenu Klasseoptimering Bygningsdrift Ledelse mv Friskole udgift Kørsel, skolekort I alt Såfremt bygningerne ikke afhændes, må der påregnes en mindre udgift til forbrugsafgifter, bygningsforsikring og tilsyn. Der er indregnet 50% fradrag vedr. ledelse, pedel m.v. Der er regnet med gennemsnitspris på kr. pr. elev til buskort (761 elever). 20

21 Bilag 1. Input fra borgere m.v. Bruttoliste efter input fra møde med formænd og lederrepræsentanter m.v., hvor disse er samlet i temaerne: Struktur, Dagtilbud, Skoler, Fritid, Unge, Specialområdet, Kommunale/private tilbud, Bygninger, Udvikling i lokalsamfundet, Samarbejde og Proces Struktur: Det er vigtigt, at der træffes (et) valg om struktur for at skabe tryghed på de forskellige områder - dagpleje/vuggestue og antal skoler m.v. for at skabe ro Lav en langsigtet strategi for folkeskolen og dagtilbudsområdet i Vesthimmerland - hold fast i den i lang tid Hvordan sikrer man mangfoldigheden, så børn har mulighed for at benytte forskelligartede tilbud Skab synlighed ved de besparelser der opnås - f.eks. ved strukturændringer Se på fysiske rammer og vær opmærksom på faglokaler ved skolestrukturændringer Fokus på at styrke tidlig indsats Sæt børnenes trivsel først Faglighed skal vægtes højt Behold nærhed - også ved store enheder Styrke samtænkningen mellem dagtilbud/skole - 0 år Tydeliggøre mål fra børnehave til skole Øget samarbejde mellem institutionerne Helheden - ikke kun skolestruktur Arbejd med at skabe relationer - Linjefagsundervisning, sociale udfordringer Hvor skal de elever hen, der ikke vil i store skoler? (forældres valg) Tænke centertanker - flere tilbud under samme tag/administration Oprettelse af centre 0-16 årige - samle ressourcer/personer Fokus på barnet, den enkelte elev Vi skal tænke Vesthimmerland - ikke lokalt Vigtigt, at børn har mulighed for at spejle sig op/ned aldersmæssigt Vigtigt med den økonomiske ramme Børnetallet? Nyere tal - og tal længere frem Børnene må ikke være garanter for, at skolen består Pas på ikke at gøre børnene sårbare - de kan godt klare mange voksne Fagpersonale har brug for sparring Børn får i større enheder større muligheder for at danne relationer og venskaber Maks størrelser og min. størrelser på dagtilbud og skoler Man er nydt til at se på hvor mange elever/børn man vil have i en klasse eller børnehavegruppe I stedet for altid at snakke om besparelser, hvorfor så ikke sige, hvordan kan vi bevare det vi har for de midler vi har 21

22 Dagtilbud En mulighed kan være at koble børnehaverne i byerne sammen. En kombination mellem mindre og store skole/børnehaver er en styrke Miks af dagpleje og vuggestue Kig på økonomisk tildeling dagpleje/vuggestue - fair Der bliver udtalt at en børnehave minimum skal have 30 børn. Kan der etableres vuggestuer i stedet for dagplejere? Prisen på dagtilbud? Opmærksomhed på behovet for længere åbningstid i pasningstilbud Fleksible åbningstider i institutionen Mindre børn har brug for god plads både inde og ude. Der skal være gode legefaciliteter og adgang til naturen (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Skoler Skoledistrikter - en diskussion om man skal fastholde skoledistrikter eller helt ophæve, for der går mange år før nye skoledistrikter reelt slår igennem Hvis man vælger at lukke små skoler, svarer det til at fratage det frie skolevalg for de berørte elever, idet en valgmulighed skæres væk. Hvis man vælger at bruge det værktøj, at begrænse det frie skolevalg, er der også andre muligheder. Efter sidste strukturtilpasning i 2011 blev de små skoledistrikter udvidet så de grænser tæt op til de større byer. De elever som bor i de bynære områder har endnu ikke fundet til deres nye distriktsskole. De benytter sig således af det frie skole valg. Ved at begrænse det frie skolevalg har forvaltningen lettere ved at lave en klasseoptimering og derved opnå en besparelse (arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). Talentklasse oprettes - styrke de dygtigste skoler og elever Hvad må en elev koste? Den teoretiske besparelse ved at foretage skolelukninger består i at putte flere elever i klasserne på de store skoler. Derved kommer der flere elever foran hver lære. Man kan også opnå samme effekt ved at nedbryde de aldersopdelte klasser og lave holddannelser. Holddannelsen kan være fagligt eller socialt begrundet. Bl.a. Overlade og Vestrup praktiserer allerede noget lignende ((arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). Overvej, hvor der skal være overbygning Ét spor bliver for lille i overbygningen Udgangspunktet synes jeg også må være at der bliver mindst 2 klasser på hver skole, så man får muligheden for at lave fine holddelinger til gavn for elever på alle læringstrin (TN). Store klasser: Utryghed ift. om det enkelte barn kan tabes pga. mange børn, inklusion og ressourcer Miks af store og små skoler - bevare begge muligheder Børn har forskellige behov - store/små skoler Hvad vil vi som kommune mht. klassestørrelser? - maks./min. størrelse Skal der indføres minimums størrelse på klaser? - kan klasser/skoler blive for små? Er de helt små skoler med store udgifter fair over for de store skoler? Det er en bekymring, at midlerne som kan findes, ikke ryger tilbage til at styrke de bibeholdte skoler. Mobile lærerkompetencer i stedet for at flytte børnene Lav noget nyt/anderledes (f.eks. weekendundervisning i Ungdomsskoleregi) Skoleledelse kan deles op i tre hoved elementer. Strategisk ledelse, administrativ ledelse og faglig/pædagogisk ledelse. Ved at lade skolebestyrelserne overtage den overordnede strategiske ledelse, og samle de administrative opgaver i enheder, kan man frigør den nuværende skoleleder til faglig og pædagogisk ledelse, måske endda over flere skoler. Det vil 22

23 give mere fokus på det som foregår i klasselokalet, og spare penge, idet den omkostningstunge skoleleder helt frigøres for strategisk og administrativ ledelse (arbejdsgruppe med repræsentanter fra de seks skolebestyrelser i Ullits, Overlade, Strandby, Gedsted, Blære og Vestrup). Ikke alle børn trives på en stor skole. Især mindre børn har brug for en overskuelig sammenhæng (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Er der plads til eleverne fra de små skoler på de store skoler? Skal der bygges til? (skolebestyrelsen, Strandby Skole) Forældreengagementet er større på de små skoler (skolebestyrelsen, Strandby Skole) Fritid: Fritidsaktiviteter lige efter skoletid? Unge: Idé med unge og lærere på tværs af årgange og skoler (også drøftet med Ungerådet) - samarbejde på tværs af skolerne - hav opmærksomhed på de udfordringer det måtte give (kørsel, elev/lærerkontakt tætte relationer) Undersøg hvor mange børn, der sendes på efterskole i 9. eller 10. klasse ift. at tilbyde rene overbygningsskoler som mod -tilbud Vigtigt, at der er et godt ungdomsmiljø for de årige med en alsidig vifte af tilbud fx linjer (Skolebestyrelsen, Strandby Skole) Specialområdet Udsatte børn må ikke blive taberne i en fremtidig struktur Godt at Vesthimmerland har bevaret specialklassetilbud Midler til inklusion skal fastholdes Center tanke - hurtigt at trække på ressourcepersoner Den tidlige og forebyggende indsats er ekstrem vigtig Fokus på sagsbehandlingstid - skal være så kort som muligt af hensyn til barnet Samme sagsbehandler til det enkelte barn. Samme samarbejdspartner for institutionen Ikke inklusion/specialområde på bekostning af almenområdet Lav udregninger på, hvad der kan spares ved at specialbørn kan rummes i mindre skoler Private/kommunale tilbud Holdningen til private tilbud? Vigtigt, at politikerne melder ud med en holdning til etablering af friskoler i kommunen Befordring Busbørn skal der tænkes grundigt over Skolebuskørsel - det skal give mening (ikke NT) Infrastruktur tilpasset skolestruktur Konsekvenser vedr. børnenes transporttid ønskes belyst i modeller vedr. ændret skolestruktur Befordring - transportveje - ønskes belyst i modellerne vedr. ændret skolestruktur Bygninger: Det er nødvendigt, at man har ind tænkt at optimere bygningerne ift. at de er slidte. Faglighed: Med fokus på kvalitet i undervisningen ønsker Landsbyudvalget at pege på differentierede klassekvotienter og samlæsning Udvikling i lokalsamfundet Der savnes tal ift. de fremskrevne tal. Hvordan faldet er i aldersgruppen 25 år til 40 år. Hvordan kan man lave kommunen lukrativt for nye borgere i aldersgruppen 25 år til 40 år. Man er nødt til at bakke op om omkring lokalsamfundet Hvordan tiltrækker vi de unge + virksomheder? - er det gode skoler til børnene? 23

24 Bosætning - åbningstider i dagtilbud trækker - salgsteknik Hvad gør øerne for at tiltrække borgere Infrastrukturen! Hvad gør Vesthimmerlands Kommunen for at skabe flere kunder i butikken Fjernarbejdspladser - f.eks. fiberlinjer med maxhastighed Bevarelse af lokalsamfundene (Skolebestyrelsen, Strandby Skole). Samarbejde m.v. Det er vigtigt med gode historier om skoler/institutioner for ikke at skabe rygtedannelse omkring enkelte institutioner Sammenhæng mellem by/landsby og institution Politikere i bestyrelser Proces Fra forældrebestyrelserne er der et stort ønske om, at vi som forældrebestyrelser får mulighed for at give høringssvar, hvor der reelt er en mulighed for at påvirke/give indspark til forslagene. Hvis det politiske Ad-hoc udvalg først har indstillet et forslag, så bliver det svært at påvirke beslutningerne. Useriøs forældreinddragelse - vi kommer ind fra sidelinjen Processen efter 18. marts? Hvordan får vi børnene i skole efter evt. lukninger - dårlige erfaringer fra 2011 Man fornemmer en skjult dagsorden størrelse/kvalitet Hvad er det egentlige mål for Ad-hoc? HK viser de tal han vil! Hvis embedsværket har en dagsorden! - for meget forvaltning Træffes den politiske beslutning på befolkningen eller på forvaltningens skrækscenarie Det handler meget om tal - præmissen for diskussionen. Konkret inddragelse ikke økonomi 24

25 Bilag 2. Dagplejens forældrebestyrelse Brev til Ad-hoc grupperne: Vi vil med dette brev gerne argumentere for, hvorfor vi forældre mener, at dagplejen i Vesthimmerlands Kommune er så vigtig! Svaret er egentlig ret enkelt vi vil have det bedste for vores børn; den største tryghed, gode rammer for udvikling, en struktureret og forudsigelig hverdag, hvor der er plads til at lege, lære og udvikle sig og være barn. Det er afgørende forudsætninger, når vi som forældre vælger dagtilbud til vores børn. Disse forudsætninger bør også være afgørende, når I som politikere skal vælge hvilke dagtilbud, der skal tilbydes. For vi har alle i Vesthimmerland en interesse i, at de børn, der vokser op i kommunen, får de rigtige kompetencer med i rejsen mod at blive voksen. Det er vigtigt for os, at vores børn bliver mødt med alt det, som vi som forældre også gerne selv vil give dem; tætte relationer, tryghed og omsorg for den enkelte. Dette ser vi bedst praktiseret ved, at vores børn dagligt er i et miljø, hvor der er få børn, de skal forholde sig til, og hvor der som udgangspunkt kun er tilknyttet én voksen (dagplejer) til vores barn. En dagplejer der skaber hjemlige og trygge rammer og anerkendende nærværende relationer i samspil med barnet - en voksen som kender vores barn ud og ind og derved deres mindste behov. Vores barn er først lige begyndt at sætte ord på den verden, de møder. Når vi henter vores barn, skal der derfor være tid og ro til en snak om, hvad barnet har lavet i løbet af dagen. Børnene får også mulighed for at møde og interagere med andre børn og voksne, da de ofte er i legestue. Derudover kommer dagplejepædagogerne rundt, for at give den enkelte dagplejer faglig sparring og den hjælp de skal have, for netop at sikre at børnene udvikler sig, som de skal. Alle børn, forældre, job og familier er forskellige - men hverdagen skal fungere. Når vi vælger, hvor vores barn skal tilbringe hverdagen, er der nogle som prioriterer aldersintegreret institution andre vælger dagplejen, og så er der nogle, som desværre ikke har mulighed for at vælge, da der kun er én af delene i deres nærområde. Som sagt har vi forældre i bestyrelsen valgt den kommunale dagpleje, da vi mener, at det er det bedste for lige præcis vores barn og familie. Vi skal trods alt overlade det dyrebareste vi har til et andet menneske i op til 48 timer om ugen. Når vi har alle disse krav til vores børns dagtilbud, er vi ikke i tvivl om, at dagplejen er det rigtige valg. Vi har derfor også valgt at stille op til forældrebestyrelsen, fordi vi ønsker at kæmpe for dagplejen og være med til at udvikle den og skabe de bedste betingelser for vores børn. I nogle kommuner kan der være andre behov, men i Vesthimmerlands Kommune er der behov for at I lægger vægt på høj kvalitet via tryghed for det enkelte barn, som et fundament for barnets udvikling og det giver dagplejen bare spørg de mange forældre og børn. Mange hilsner fra forældrebestyrelsen i dagplejen. 25