Terrorisme i realtid: 22. juli 2011 i danske og norske netaviser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terrorisme i realtid: 22. juli 2011 i danske og norske netaviser"

Transkript

1 Abstract In cases of emergent crises, news media undertake an important societal function by providing the public with timely and correct information. Using the terrorist attack in Norway on July 22, 2011, as case, this article analyzes how Danish and Norwegian news websites cover emergent crisis in real-time. First, the article analyzes whether this coverage made use of the affordances of news websites (instantaneity, multimodality, interactivity, and hypertextuality). Second, it analyzes the accuracy of the coverage. The conclusion is that the real-time coverage both used the affordances and was accurate, suggesting that digital journalism managed to undertake its societal function during the terrorist attack. Keywords: Affordances Crisis communication Digital journalism News websites Real-time coverage Aske Kammer Terrorisme i realtid: 22. juli 2011 i danske og norske netaviser Når krisesituationer opstår pludseligt, varetager nyhedsmedierne en vigtig samfundsfunktion ved at give offentligheden opdateret og korrekt information. Med terrorangrebet 22. juli 2011 som case analyseres i denne artikel, hvordan journalistikken i danske og norske netaviser dækker netop en sådan begivenhed i realtid. Det analytiske fokus er to-delt: Først analyseres, hvorvidt netavisernes realtidsdækning omfattede anvendelse af de mediespecifikke affordances øjeblikkelighed, multimodalitet, interaktivitet og hypertekstualitet. Dernæst analyseres nøjagtigheden i realtidsdækningen. Konklusionen på analysen er, at den journalistiske dækning både anvendte affordancerne og formidlede ganske nøjagtigt, hvilket peger på, at den digitale journalistik formåede at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave i forbindelse med terrorangrebet. I denne artikel præsenteres en overvejende formmæssig analyse af danske og norske netavisers realtidsdækning af den pludseligt opståede krisesituation, som terrorangrebet i Oslo og på Utøya d. 22. juli 2011 udgjorde. Analysens fokus er på, hvordan journalistikken i netaviser anvender dette nyhedsmediums specifikke konstellation af affordances, når den dækker højst uventede begivenheder, og på hvor korrekt den pågældende realtidsdækning samtidig er. Nyhedsmedierne og særligt dem, der muliggør løbende opdatering spiller en vigtig rolle i krisesituationer såsom terrorangreb og naturkatastrofer, hvor offentligheden har et presserende behov for korrekt og opdateret information (Mogensen 2008). Og i takt med at netaviserne er blevet et af de mest benyttede nyhedsmedier overhovedet (Newman og universitetsforlaget norsk medietidsskrift årg. 20 nr

2 Levy 2013; Nielsen og Schrøder 2013; Schrøder og Kobbernagel 2012), udgør de også et centralt medium for den offentlige kommunikation under sådanne krisesituationer (Allan 2006). Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne medietype agerer og reagerer, når det uventede sker, hvor den med sin centralitet i nyhedsforbruget skal løfte en vigtig samfundsmæssig opgave. Med netavisen som medium er rammevilkårene for den journalistiske dækning af pludseligt opstået krise nemlig ændret i forhold til ved traditionelle nyhedsmedier som den trykte avis, radio og tv. Netaviserne adskiller sig nemlig fra andre nyhedsmedier i kraft af deres affordances, som godt nok ikke hver for sig er unikke for denne medietype, men som er det i én samlet konstellation. Disse affordances er øjeblikkelighed, multimodalitet, interaktivitet og hypertekstualitet (Bardoel og Deuze 2001; Deuze 2003; Domingo 2005; Hall 2001; Kammer 2013b; Karlsson 2012; Newhagen og Rafaeli 1996; Salaverría 2005) og bliver beskrevet mere fyldigt nedenfor. Selvom forskellige nyere studier har kortlagt, hvordan journalistikken har institutionaliserede praksisser for at dække uventede begivenheder (Hartley 2011b; Mogensen 2008; Saltzis 2012; I. Schultz 2007), er den akademiske indsigt i, hvilken rolle de fire affordances spiller i netavisers dækning af sådanne pludseligt opståede krisesituationer, stadig yderst begrænset. Der eksisterer utallige studier af journalistikkens tilpasning til de digitale medier (se eksempelvis Anderson 2013; Anderson, Bell, og Shirky 2012; Boczkowski 2004, 2010; Deuze 2007, 2008a, 2008b; Domingo og Paterson 2011; Hartley 2011a; Kammer 2013a; Paterson og Domingo 2008; Steensen 2010), men det synes underbelyst, hvad der sker i krydsfeltet mellem på den ene side de institutionaliserede journalistiske praksisser ved uventede krisesituationer og på den anden side netavisernes forskellige affordances (se dog Salaverría 2005). Der savnes derfor fortsat viden om, hvordan journalister, der producerer nyheder til netaviser, reagerer på pludseligt opståede kriser, og især om hvorvidt en aktualisering af de fire affordances indgår som en del af denne reaktion. Dette hul i den eksisterende forskning leder til artiklens 1. forskningsspørgsmål: Afspejler danske og norske netavisers dækning af pludseligt opståede kriser en brug af deres affordances? (Hvis ja, hvordan da?) Både Danmark og Norge er lande med høj internet-penetration (Internet World Stats), med vidt læste netaviser (Nielsen og Schrøder 2013; Vaage 2013) og med veletablerede professionelle standarder inden for journalistikken (Hallin og Mancini 2004). Tidligere analyser af netavisernes anvendelse af mediets affordances i de pågældende lande peger imidlertid i forskellige retninger. Et studie udført af Engebretsen (2006) tyder på den ene side på, at skandinaviske netaviser generelt har været tilbageholdene med at anvende affordancerne, mens et nyere studie (i Kammer 2013b) har fundet, at danske netaviser og særligt dem, som ejes af store danske eller internationale mediekoncerner i vid udstrækning gør brug af de teknologiske potentialer, som mediet repræsenterer. Begge disse tidligere, kvantitative analyser koncentrerer sig imidlertid om den hverdagslige aktualisering af de forskellige affordances, hvorimod ekstra-ordinære krisesituationer forbigås i studierne. norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 293 ]

3 Det er et gennemgående tema i journalistikforskningens litteratur om live-dækning og nyhedsproduktion på baggrund af begivenheder, der stadig udvikler sig, at hensynet til at dække begivenheder hurtigt kan karambolere med den professionelle fordring om at dække dem korrekt (se eksempelvis Lewis og Cushion 2009; Mogensen 2008; Seib 2001). Prisen for hurtighed betales ofte i form af flere fejl og mindre nøjagtighed. Netop nøjagtighed er en af grundpillerne i troværdig journalistik, men når de bekræftede informationer er fåtallige, og den offentlige efterspørgsel på ny information umættelig, sådan som det er tilfældet i krisesituationer, kan det være en udfordring for journalister at leve op til dette ideal. Dette skisma mellem hurtighed og nøjagtighed fører frem til analysens 2. forskningspørgsmål: I hvilken udstrækning cirkulerer netaviserne korrekt information og retter faktuelle fejl, når de dækker pludseligt opståede kriser? For at gøre de to forskningsspørgsmål analytisk håndterbare, tages der udgangspunkt i én specifik case, nemlig den journalistiske realtidsdækning i danske og norske netaviser af terrorangrebet i Norge d. 22. juli Her eksploderede kl. 15:25 en kraftig bilbombe i det politiske centrum af Oslo, som raserede adskillige af centraladministrationens kontorbygninger heriblandt den bygning, som statsministeren havde kontor i. Knap to timer senere, kl. 17:10, åbnede terroristen ild mod deltagerne i en politisk ungdomsorganisations sommerlejr på den lille ø Utøya omtrent 30 km fra hovedstaden. Gerningsmanden overgav sig til politiet kl. 18:27; på dette tidspunkt var i alt 77 personer dræbt. Dette to-ledede terrorangreb udgør en yderst sjælden og uventet begivenhed i en skandinavisk sammenhæng. Bortset fra et mindre antal isolerede hændelser gennem de seneste 40 år har de skandinaviske lande ikke en historie med politisk motiveret vold, hvor terrorisme er en reel risiko, sådan som andre europæiske lande såsom Italien, Spanien, Storbritannien og Tyskland har haft det. Sprængningen af en så kraftig bilbombe i en skandinavisk storby er simpelthen uden fortilfælde, ligesom massemordet på Utøya også er det. I tillæg til denne samfundsmæssige faktor var også den tidslige udstrækning af terrorangrebet, som jo altså strakte sig over flere timer, medvirkende til at holde det på nyhedsmediernes dagsorden, idet der kontinuerligt var nye udviklinger at rapportere (ligesom det skete 11. september 2001). Kombinationen af disse to faktorer betyder, at terrorangrebet i Norge udgør et godt eksempel på en sådan højst uventet, pludseligt opstået og kontinuerligt videreudviklende begivenhed, som er brugbar til at undersøge netavisernes journalistiks realtidsdækning af krisesituationer. Dette studie minder på mange måder om Salaverrías (2005) undersøgelse af internationale netavisers dækning de første par timer efter terrorangrebet på New York og Washington DC d. 11. september Denne begivenhed repræsenterede ifølge Salaverría (2005: 84) «the opportunity to measure the grade of both technical and professional development reached by the digital media at the beginning of the 21st century», men studiet udmunder dog i den konklusion, at «online publications, just a decade old, have not yet reached their maturity». Baggrunden var, at de ikke lykkedes med at udnytte den digitale teknologis interaktive, multimodale [ 294 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

4 og hypertekstuelle potentialer, ligesom dele af den information, de cirkulerede, senere viste sig at være forkert. Salaverría kritiserer endvidere netaviserne for hverken at have tilstrækkelig båndbredde eller serverkraft til rent teknisk at imødekomme offentlighedens overvældende interesse for nyheder på denne dag. Selvom der er ligheder både i den begivenhed, der dækkes journalistisk, i karakteren af det empiriske materiale, og i en vis udstrækning i den analytiske ramme, er analysen i denne artikel ikke en replikation af Salaverrías studie, for der er betydelige forskelle i udvælgelse af netaviser, geografiske perspektiver, fremgangsmåder vedrørende data-indsamling og de analyserede tidsrammer i forhold til terrorangrebene. Salaverrías arbejde kan dog ikke desto mindre give et historisk perspektiv og udgøre en kontekstualiserende referenceramme. Den teoretiske ramme Et centralt begreb i dette studie er affordances, som refererer til de muligheder for handlen, som et givent objekt repræsenterer for et givent subjekt. Begrebet har sine rødder i perceptionspsykologien og indsigter i samspillet mellem dyr og det miljø, de lever i (Gibson 1977), og er siden approprieret i medievidenskaben af især Hutchby (2001, 2003; se desuden Rappert 2003 for et interessant, korrigerende perspektiv på medier og affordances). Der er to vigtige nuancer at holde i baghovedet i forbindelse med affordancebegrebet. For det første at der er tale om et relationelt begreb; det vil sige, at affordances opstår i mødet mellem et objekt, der repræsenterer en bestemt materialitet, og et subjekt, som har særlige motivationer og muligheder for at bruge objektet (se også Finnemann 2005). Der er eksempelvis forskel på, hvordan et egern og en flodhest kan aktualisere de handlemuligheder, som et træ tilbyder (den sidstnævntes fysiologi umuliggør i første omgang træklatring, ligesom den næppe heller er synderligt motiveret for at klatre efter nødder). På samme måde vil journalister også være motiverede for at bruge forskellige egenskaber ved webben på en særlig måde, som ikke nødvendigvis er den samme, som eksempelvis bankfunktionærer eller teenagepiger er det. Den anden vigtige nuance er, at der med affordances er tale om potentialer, der kan bringes til anvendelse eller forbigås men der er ikke tale om teknologisk determinisme, hvor forskellige handlemuligheder nødvendigvis aktualiseres, blot fordi de er muliggjort (Helles 2009). Som det fremgår ovenfor, eksisterer der i forskningskredse en konsensus om, at netaviser som en særlig type nyhedsmedie har fire forskellige affordances, nemlig øjeblikkelighed, multimodalitet, interaktivitet og hypertekstualitet (Bardoel og Deuze 2001; Deuze 2003; Domingo 2005; Hall 2001; Kammer 2013b; Karlsson 2012; Newhagen og Rafaeli 1996; Salaverría 2005). Selvom den anvendte terminologi varierer, har disse affordances udgjort et tematisk omdrejningspunkt i store dele af forskningslitteraturen (se eksempelvis de omfattende litteraturoversigter i Domingo 2005; Hartley 2011a; Mitchelstein og Boczkowski 2009), og det i en norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 295 ]

5 sådan grad, at nogle forskere kritiserer det, de opfatter som et for snævert fokus på netop affordances (Steensen 2011). I dette afsnit gennemgås øjeblikkelighed, multimodalitet, interaktivitet og hypertekstualitet dog ikke desto mindre for derved at udpege artiklens analytiske ramme. Den 1. affordance ved netaviserne som nyhedsmedium er øjeblikkelighed, altså potentialet for direkte overførsel af information og et deraf følgende tidsligt sammenfald mellem afsendelse og modtagelse af den besked, der kommunikeres (Castells 2003; Finnemann 2005). I endnu højere grad, end tv- og radiokanaler med nyheder i døgndrift tidligere har gjort det, muliggør netavisernes teknologi således en flydende publikationsrytme, hvor nyhederne potentielt publiceres, så snart de er færdige. Det er en teknologisk mulighed, som der dybt i den journalistiske kultur ligger en motivation for at bringe i anvendelse, idet aktualitet altid har været en grundlæggende præmis for nyhedsproduktion og -formidling (Rantanen 2009; Schudson 1987). Domingo (2011: xv) fremhæver således, at «immediacy is the dominant paradigm of online journalism», mens Hjarvard (2012: 99) angiver, at «[n]ew media have placed an added premium on the immediacy of news». Den radikalisering af nyhedernes nutidighed, som ligger i denne opprioritering af øjeblikkeligheden, betyder også, at der i netaviserne ses andre tidslige konfigurationer end i de traditionelle nyhedsmedier. Saltzis (2012) anfører eksempelvis i forlængelse af Lewis og Cushions (2009) begreb om «rolling news», hvordan det kan være problematisk at tale om et endeligt nyhedsprodukt, fordi realtidsdækning af begivenheder oftest resulterer i kontinuerlige opdateringer af artikler, eller i at en given begivenhed dækkes gennem flere sideløbende artikler. Dette perspektiv ligger i forlængelse af Karlssons (2006) pointering af, hvordan nyheden i digitale medier kan forstås som en proces frem for et produkt (se også Hartley 2009b). Nyere empiriske studier antyder imidlertid, at potentialet for stadig opdatering kun anvendes i begrænset omfang (Lim 2012), og at tid fortsat udgør et betydningsfuldt strukturerende element i nyhedsproduktion (Hartley 2009a). Den 2. affordance ved netaviserne er multimodalitet, altså potentialet for gennem anvendelse af de digitale mediers binære alfabet at integrere forskellige modaliteter i det samme medium (Engebretsen 2010; Finnemann 2005). Ved at aktualisere denne affordance kan journalister og andre nyhedsarbejdere anvende udtryksformer, som ellers har været forbeholdt andre medietyper, og potentielt formidle nyhederne på præcist den måde, som er mest hensigtsmæssig. Det er en affordance, der almindeligvis omtales som «multimedialitet» i forskningslitteraturen (se eksempelvis Boczkowski 2006; Negroponte 1995; Pavlik 2001), men der eksisterer imidlertid en diskrepans mellem denne term og det fænomen, den refererer til: Multimedialitet indebærer nemlig, at der er tale om en flerhed af medier, mens det, der almindeligvis refereres til ved brugen af denne term, retteligt er en flerhed af modaliteter inden for ét medium. I en begrebslig indkredsning af multimedie-journalistik foretager Deuze (2004) den samme distinktion, som der her sigtes på, nemlig mellem på den ene side journalistik som integrerer en række udtryksformer (tekst, billeder, video, lyd, etc.) inden for det samme medium og på den anden side journalistik som [ 296 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

6 formidler nyheder på tværs af en række forskellige medier. I dette studies fokuseres på den første type af flerhed, idet kun én medietype (netavisen) undersøges og af samme grund anvendes begrebet multimodalitet. Den 3. affordance ved netaviserne er interaktivitet. Det præcise indhold af dette begreb er omdiskuteret inden for medie-, journalistik- og kommunikationsforskningen (Kiousis 2002; McMillan 2002), men det er dog fælles for de forskellige perspektiver, at de har at gøre med, at brugerne sættes i stand til at påvirke kommunikation og dens indhold gennem den digitale teknologis mulighed for at være kanal til både afsending og modtagelse af information (Finnemann 2005). Denne potentielle to-vejs-kommunikation knytter an til journalistikkens normative fundament om at klæde offentligheden på til demokratisk deltagelse og at facilitere den politiske samtale (Eide 2011; T. Schultz 1999), og der er derfor som udgangspunkt en ideologisk velvilje blandt journalister til at anvende potentialet. Den faktiske inddragelse af brugerne i hverdagens journalistiske arbejde kan imidlertid ofte fremstå anderledes begrænset (Domingo 2008). Konkret antager det interaktive potentiale ved netaviserne en lang række forskellige former (se eksempelvis Hermida 2011), der dog alle har det til fælles, at «the people formerly known as the audience» (Rosen 2006) mere direkte end tidligere kan påvirke eller ligefrem være med til selv at udforme indholdet af netaviserne. Der er dog forskel på, hvordan denne påvirkning af indholdet konkret foregår, og hvor radikal den er i forhold til den privilegerede position, som journalister og redaktører traditionelt har haft i nyhedsproduktionen. I den ene ende af spektret finder vi former for participatory journalism eller user-generated content, hvor brugere selv kan producere og redigere indhold, og i den anden finder vi de tilfælde af brugerdeltagelse, som udfolder sig inden for strammere styrede rammer som ved deltagelse i afstemninger (Bowman og Willis 2003; Singer et al. 2011). Endelig er den 4. affordance ved netaviserne hypertekstualitet, altså potentialet for at knytte forskellige dele af internettet sammen. Hypertekst og de forbindelser, der skabes derigennem, er en af selve grundstenene i internettet og webben (Castells 2003), og den giver journalister mulighed for at linke til andre websider samt indlejre kilde- og formidlingsmateriale i de enkelte artikler på en måde, som ikke har kunnet lade sig gøre i traditionelle nyhedsmedier. Set i forhold til nyhedsformidling specifikt, har tilstedeværelsen af hypertekst haft to overordnede (og gensidigt forbundne) konsekvenser. For det første er der sket det, Finnemann (2005) kalder en integration af «kommunikation og arkiv», nemlig at nye og gamle websider eksisterer side om side og potentielt kan forbindes med et klikbart link. På web er det lige ressourcekrævende at tilgå en et år gammel og en et minut gammel artikel, hvis bare man har de korrekte URL er. Dette forhold har betydning for den måde, den journalistiske formidling foregår på, for som Boczkowski anfører, har den potentielle direkte adgang til andre artikler «affected the character of storytelling by reducing the space devoted to background within the article [...] authors provide a series of links to past articles instead of including one or two paragraphs summarizing context and norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 297 ]

7 history» (2004: 82). Dette knytter igen an til Saltzis (2012) pointe om, at breaking news-dækning af en begivenhed ofte vil foregå i en række forskellige men dog forbundne artikler. Opsplitningen af en begivenhed i flere internt forbundne artikler knytter an til den anden konsekvens af hypertekstualiteten, nemlig at nyhedsformidling i netaviser i mindre grad end i traditionelle medier fremstår som et strømlinet og entydigt fremadskridende narrativ (Engebretsen 2001). Læsningen kan altså følge forskellige stier i stedet for én bestemt, som er fastlagt af afsenderen. Fremgangsmåde Sampling og indsamling af empiri Ligesom det var tilfældet for de journalister, som dækkede begivenhederne i Norge, skulle der umiddelbart efter eksplosionen i Oslo træffes nogle hurtige beslutninger med store konsekvenser for dette forskningsprojekt. Her relaterede beslutningerne sig imidlertid ikke til at tale med kilder og kommunikere til offentligheden men derimod til sampling og indsamling af data. Eftersom netaviser (ligesom netsider generelt) er et dynamisk medium, der altid kan opdateres, ændres og slettes, er deres indhold nemlig flygtigt (Karlsson 2006; Saltzis 2012). Dette forhold stiller særlige krav i en forskningsmæssig sammenhæng, for det, der findes på en webside her og nu, er næppe det samme, som der vil være i morgen, og det vil kun højest usandsynligt være det samme, som er der om et år (Brügger 2005; McMillan 2000). Flygtigheden gælder i særligt høj grad netaviser, som jo opdateres særligt ofte for at kunne bringe de seneste nyheder. For at imødekomme denne udfordring og skabe et empirisk materiale, der kunne analyseres på et senere tidspunkt, stabiliseredes det ustabile analyseobjekt ved at mikro-arkivere (Brügger 2005) dele af netaviserne. Det vil sige, at online materiale downloadedes til offline kopier på en lokal harddisk. Processen med mikro-arkivering startede kl. 16:10, altså 45 minutter efter eksplosionen i Oslo. Ved brug af den gratis software WinHTTrack Website Copier (version ) arkiveredes offline kopier af såvel forsiderne i de store danske og norske netaviser som et mere selektivt sample af artikler typisk dem, der var fremhævet med «Breaking News»-bannere på forsiderne. Den danske del af samplet består af materiale fra netaviserne for B.T., Berlingske, Danmarks Radio, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Politiken og TV 2, mens den norske del af samplet består af materiale fra netaviserne for Aftenposten, Dagbladet, NRK, TV 2 og Verdens Gang. Efter lidt tekniske startvanskeligheder blev mikro-arkiveringen af de pågældende websider foretaget manuel og med intervaller á fem minutter fra 16:20 til 20:35; denne kadence har resulteret i i alt 56 arkiveringssessioner, hvilket giver et ganske righoldigt empirisk materiale bestående af i alt arkiverede websider (hvoraf hovedparten er forskellige versioner af de samme artikler); Tabel 1 indeholder en oversigt over det samlede empiriske materiale. Det skal her også bemær- [ 298 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

8 kes, at tekniske udfordringer undervejs i processen med mikro-arkivering resulterede i enkelte store og små (men for det samlede billede ubetydelige) huller i det empiriske materiale. Tabel 1: Oversigt over det empiriske materiale. Netavis Antal arkiverede forsider Antal øvrige websider (artikler) arkiveret Arkiverede websider i alt Aftenposten B.T Berlingske Dagbladet Danmarks Radio Ekstra Bladet Information Jyllands-Posten NRK Politiken TV 2 (dansk) TV 2 (norsk) Verdens Gang Samlet Baggrunden for samplingen af danske og norske men ikke eksempelvis svenske og finske netaviser bunder i en afvejning af forskellige hensyn på den ene side ønsket om at generere et tilstrækkeligt bredt empirisk materiale til at kunne sige noget generelt om den digitale journalistiks reaktionsmønstre ved pludseligt opståede krisesituationer, og på den anden side muligheden for at opretholde en stabil cyklus i arkiveringsarbejdet med korte intervaller. Med den benyttede fremgangsmåde for mikro-arkivering skulle hver arkiveringssession færdiggøres, inden den næste kunne sættes i gang, hvilket satte en begrænsning på antallet af netaviser i samplet, fordi arkiveringen simpelthen ikke måtte tage for meget tid fra gang til gang. De korte intervaller prioriteredes højere end at inkludere eksempelvis alle de skandinaviske lande, som alligevel kunne forventes at se nogenlunde ens ud på grund af mediesystemiske ligheder (jf. Hallin og Mancini 2004). Analyse Analysen af det empiriske materiale, som denne fremgangsmåde for sampling og indsamling resulterede i, er foregået mindre stringent skematisk end processen med mikro-arkivering kunne synes at lægge op til. Der er tale om en struktureret registrering af, hvilke aktualiseringer af de fire affordances, der findes i det empiri- norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 299 ]

9 ske materiale, og af hvordan det bruges i nyhedsformidlingen, og præsentationen af denne registrering er i vid udstrækning struktureret omkring konkrete eksempler på tendenser, der rækker bredt i det empiriske materiale. Den analytiske fremgangsmåde ligger tættere på den etnografiske indholdsanalyse (Altheide 1987) end på den mere traditionelle kvantitative indholdsanalyse (Berelson 1954; Krippendorff 2004). Hvor den sidstnævte fokuserer på frekvenser og fordelinger i form og indhold af kommunikation, fokuseres der i den etnografisk inspirerede tilgang i højere grad på samspillet mellem mediernes indhold og den praksis, som ligger bag indholdet. Altheide (1987) argumenterer således for, at man gennem den etnografiske indholdsanalyse rekonfigurerer sin forståelse af dokumenter og «fieldwork», således at analysen af dem hver især kan generere indsigter i den anden. Det er et perspektiv, som ligger ganske tæt på det, som er et af de underliggende formål med dette studie, nemlig at kunne sige noget om digital journalistisk praksis på baggrund af det medieindhold, den resulterer i. Analysen anlægger ikke et komparativt perspektiv imellem netaviserne fra de to lande, ligesom netaviserne ikke sammenlignes på tværs af, hvilke medietyper de nedstammer fra (tabloid-, morgen-, aften- og nicheavis eller radio/tv). Fravalget af disse komparative perspektiver skyldes ikke, at de er uinteressante tværtimod kunne man forestille sig, at de ville afdække interessante forskelle og ligheder på tværs af landegrænser og organisationstyper. Dette har imidlertid ikke været tilfældet, for de samme mønstre har i overraskende vid udstrækning vist sig på tværs af det empiriske materiale, og der er derfor set bort fra disse perspektiver. Brugen af de fire affordances I det analyserede materiale er øjeblikkeligheds-affordancen den, som anvendes flittigst og er mest fremtrædende i dækningen af terrorangrebet. Samtlige netaviser i samplet opdaterede således kontinuerligt deres forsider med det seneste nye og publicerede artikler og telegrammer fra nyhedsbureauerne, efterhånden som begivenhederne udviklede sig. Selv web-udgaven af den danske niche-avis Information publicerede hen over eftermiddagen og aftenen nye telegrammer om udviklingen i Norge, selvom netop denne netavis normalt afholder sig fra at opdatere løbende og dække begivenheder, mens de sker. På tværs af samplet opdaterede journalister imidlertid ikke blot forsider og artikler jævnligt, de sørgede også flittigt for at understrege den høje grad af aktualitet ved at bruge markører såsom «Siste», «Breaking News», «direkte» og «direkte nå»; kl. 18:45 prydede farvestrålende Breaking News-bannere eksempelvis ikke mindre end syv af overskrifterne på forsiden af Ekstra Bladets netavis. Aktualiseringen og den høje prioritering af øjeblikkeligheden gennemsyrede alle aspekter af dækningen og relaterede sig ydermere også til brugen af multimodale elementer. B.T. havde eksempelvis et foto af den raserede regeringsbygning på forsiden af deres netavis allerede ved den tidligste arkiveringssession 45 minut- [ 300 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

10 ter efter eksplosionen (kl. 16:10 det er muligt, at billedet har været der allerede tidligere, men dette kan ikke fastslås på baggrund af det arkiverede materiale). Berlingske publicerede det samme foto kl. 16:13, og kl. 16:16 havde Danmarks Radio det også i deres netavis. Der blev således også på billedsiden foretaget en løbende opdatering, og helt overordnet var billeder et fremtrædende indholdselement i langt de fleste netaviser i realtidsdækningen, hvor raserede bygninger, røg, politibetjente og ofre udgjorde en stærk visuel formidling af begivenheden; flere af netaviserne havde desuden billedgallerier, hvor brugere kunne se samlinger af billeder fra især Oslo. Hen over eftermiddagen og aftenen dukkede nye billeder jævnligt op i netaviserne for at illustrere, hvad der på det givne tidspunkt foregik, og som sådan foregik den visuelle repræsentation af begivenheden også i noget, der mindede om realtid. Kl. 16:50 sendte netavisen for den norske tabloidavis Verdens Gang web-tv live fra det eksplosionsramte område i Oslo, som avisens redaktionslokaler ligger i umiddelbar nærhed af. Udover at også dette format understøttede den stærke fokusering på øjeblikkelighed i den journalistiske dækning, er dette hjørne af formidlingen interessant, fordi man kunne have forventet, at audiovisuel nyhedsformidling kun ville finde sted inden for rammerne af de traditionelle radio- og tvorganisationer, som netop har en historisk baggrund i lyd og levende billeder. Men som eksemplet fra Verdens Gang viser, er dette altså ikke tilfældet. Tværtimod udsendte flere af de trykte avisers web-udgaver video i de omtrent fire og en halv time, der blev arkiveret websider, havde forsiderne av både Dagbladet, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken og Verdens Gang links til web-tv. En sådan udbredt brug af både statiske og levende billeder tyder på, at affordancen for multimodalitet udgør en del af den praksis, som netavisernes journalister agerer efter i realtidsdækningen af pludseligt opståede krisesituationer. Anvendelsen af denne affordance skal imidlertid heller ikke overvurderes, for tekst udgør den foretrukne modalitet på tværs af de analyserede danske og norske netaviser. På trods af, at eksempelvis Dahlgren i webbens tidlige år forudsagde, at «the lingering text bias of cyper-journalism is starting to give way to an audiovisual version» (1996: 64), viser en undersøgelse af filformater på tværs af danske websider (Brügger 2011), at der fortsat eksisterer en præference for tekst som formidlingsform, ligesom Finnemann (2005: 78) hævder, at «[s]o far, there has been a strong cultural tendency to select text as the predominant form» på websider. Denne artikels empiriske materiale synes i nogen udstrækning at bekræfte Brügger og Finnemanns perspektiv, om end multimodalitets-affordancen rent faktisk spillede en rolle i netavisernes realtidsdækning af terrorangrebet d. 22. juli Det gjorde interaktivitets-affordancen også, men dog i noget mindre grad. Potentialet for interaktivitet blev også anvendt på ganske forskellige måder eftermiddagen og aftenen igennem. For det første var netaviserne fra starten ivrige efter at komme i kontakt med brugere, som havde informationer om det, der skete, eller bare var i Oslo og kunne agere kilder og øjenvidner. Politikens netavis stillede eksempelvis på forsiden spørgsmålet «Er du i Oslo?» og uddybede med norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 301 ]

11 sætningen «Hvis du har øjenvidne-beretninger eller oven i købet billeder, hører vi meget gerne fra dig». Lignende anmodninger forekom i de fleste af netaviserne i samplet: Under direkte henvisning til terrorangrebet opfordrede Aftenposten, NRK, norsk TV 2 og Verdens Gang eksempelvis deres brugere til at kontakte dem, hvis de havde relevant information. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvad disse opfordringer er resulteret i, eftersom det ikke fremstår klart, hvorvidt journalisterne rent faktisk modtog nogle bidrag fra offentligheden eller hvordan, de i givet fald brugte dem. Og dog: En artikel som Ekstra Bladets «Danskere i Oslo: Der er blod overalt» ser ud til at udspringe i netop brug af potentialet for interaktivitet, eftersom den baserer sig på et interview med to danske øjenvidner. En anden og mere transparent form for interaktivitet findes i netaviserne for eksempelvis NRK og Verdens Gang, hvor journalister live-bloggede om begivenhederne (hvilket også igen trækker på affordancen for øjeblikkelighed). I disse rullende blog-feeds kunne brugere skrive kommentarer og derved direkte påvirke selve indholdet i netaviserne og interagere med journalisterne. Mange af brugerkommentarerne indeholdt kondolencer og udtrykte sorg, men en stor del af dem særligt i de første par timer efter eksplosionen beskæftigede sig med faktuelle forhold omkring de aktuelle begivenheder; de stillede spørgsmål til journalisterne om antallet af ofre, om hvorvidt der var fare for flere eksplosioner, om hvad der skete i lufthavnen og så videre. Journalisterne besvarede disse spørgsmål så godt, som deres begrænsede tidslige og informationsmæssige ressourcer tillod (se også nedenfor), og gennem disse udvekslinger påvirkede brugerne, hvad der blev behandlet af journalister og publiceret i netaviserne. Hvad der dog også er interessant er, at den ellers udbredte måde for brugere at komme til orde, hvor der kan skrives kommentarer til de enkelte artikler, var nærmest fraværende på denne dag, idet muligheden for at skrive sådanne kommentarer var afmonteret på næsten alle artikler om terrorangrebet. I det analyserede sample er der således kun to artikler, som brugere kunne kommentere, nemlig «Bombe sprunget i Oslo» hos Information og Ekstra Bladets «Skyderi på norsk ungdomspartis sommerlejr». Den fjerde og sidste affordance er hypertekstualitet. I tillæg til at lede brugerne videre til andre artikler eller netaviser, sådan som det er kutyme at gøre på netaviser, benyttedes affordancen for hypertekstualitet også til at indlejre materiale fra andre netsteder eller applikationer. Der var to særligt udbredte former for indlejring. Den første er af kort fra Google, som synliggjorde begivenhedernes geografiske sammenhæng, og som dækningen hos både Ekstra Bladet og dansk TV 2 gjorde brug af. Den anden er indlejringen af materiale fra mikro-blogging-applikationen Twitter. Norsk TV 2 brugte eksempelvis et CoveritLive-modul, der normalt anvendes til live-blogging, til at indlejre alle tweets med hashtagget #oslo i én samlet strøm, som gav brugerne mulighed for i realtid at følge med i, hvordan den offentlige meningsudveksling og kommunikation omkring begivenheden udfoldede sig. Derved gav journalisterne og redaktørerne i netavisen slip på noget af den kontrol, de ellers har over indholdet, eftersom de ikke kunne redigere, hvad folk skrev på [ 302 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

12 Twitter. Ekstra Bladet var dog nok den netavis i samplet, der mest flittigt gjorde brug af hypertekstualitet-affordancen. Artiklen «TV: Oslo ramt af eksplosion» rummede eksempelvis links til to forskellige artikler hos Verdens Gang, samtidig med at den indlejrede tre billeder fra en privat Twitter-profil herved trak journalisterne også igen på det interaktive potentiale), og i artiklen «Skyderi på norsk ungdomspartis sommerlejr» linkedes der til NRK, ligesom der var indlejret et Google-kort med en markering af Utøyas beliggenhed. Netavisen transmitterede ligeledes et live-signal fra NRKs tv-udsendelse i en indlejret web-tv-afspiller, og der var link til dette tv-signal fra forsiden af netavisen. Som denne oversigtsmæssige gennemgang af de analytiske registreringer fra de danske og norske netavisers realtidsdækning af terrorangrebet i Oslo og på Utøya viser, indgik de fire affordances ved netavisen som nyhedsmedie generelt i journalisternes umiddelbare reaktion på den pludseligt opståede og meget voldsomme krise. I den følgende del af analysen vendes blikket primært med den første affordance, øjeblikkelighed, for at analysere, hvorvidt brugen af denne affordance i form af hurtig, kontinuerlig opdatering skete på bekostning af nøjagtigheden i den journalistiske produktion. Nøjagtighed I denne analysens 2. del, der altså fokuserer på realtidsdækningen nøjagtighed, anvendes i første omgang spørgsmålet om antallet af eksplosioner i Oslo d. 22. juli 2011 som målestok. Vi ved i dag, at der kun fandt én eksplosion sted. Men i den tidligste arkiveringssession kl. 16:10 havde Berlingskes netavis en artikel med overskriften «Regeringsbygning raseret efter eksplosioner i Oslo» og «To eksplosioner har rystet Oslo» som sin åbningssætning. En af forsidehistorierne i B.T.s netavis havde ligeledes kl. 16:20 overskriften «Ny eksplosion i Oslo: Nu er byen ramt af to eksplosioner». B.T. rettede dog denne urigtige oplysning ganske hurtigt, således at artiklen var taget af forsiden 10 minutter senere og udskiftet med en anden under overskriften «Knuste ruder førte til ny eksplosionsalarm». Simultant med denne nedjustering skete der imidlertid det, at dansk TV 2 lige modsat opjusterede terrorangrebets omfang fra «Bombe ryster det centrale Oslo» til «Bomber ryster det centrale Oslo»; i materialet fra kl. 16:55 har TV 2 imidlertid korrigeret dette igen og angivet det korrekte antal. Men på dette tidspunkt angav Berlingske dog stadig, at der havde fundet to eksplosioner sted og kl. 16:40 fremstod situationen ligefrem så forvirret, at forskellige overskrifter på Berlingskes forside angav forskellige antal eksplosioner. Det er forståeligt, at ukorrekt information i nogle tilfælde kan optræde i netaviserne i dækningen af igangværende krisesituationer som dem i Norge. Denne form for højest dramatiske og uventede begivenheder repræsenterer en udfordring for journalister, fordi udbuddet af bekræftet information er begrænset, samtidig med at efterspørgslen fra offentlighedens side er umættelig. I denne form for situatio- norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 303 ]

13 ner synes faktuelle fejl uundgåelige, og ifølge Mogensen kræver de givne omstændigheder «professional methods to secure continued trust in the media. One of these methods is to tell the audience bluntly about the uncertainty of facts and to correct information as soon as it is recognized» (2008: 38). Der er altså to praksisser, journalister bør efterleve for at mindske usikkerheden i dækningen af eksempelvis terrorangreb: Åbenhed omkring usikkerheden og så hurtig korrektion af fejl som muligt. I realtidsdækningen af terrorangrebet d. 22. juli 2011 var journalisterne særligt opmærksomme på den 2. halvdel af denne fremgangsmåde, idet forkerte oplysninger kontinuerligt blev rettet. En gennemgang af alt det arkiverede materiale fra den sidste arkiveringssession (kl. 20:35) afslører således kun fire eksempler på direkte forkert information: For det første optrådte overskriften «Eksplosioner i Oslo sender aktiemarkedet i minus» fortsat på Berlingskes forside, selvom andre artikler i netavisen gjorde det klart, at der kun havde fundet én eksplosion sted. Der var følgelig en usikkerhed på Berlingskes forside med hensyn til, hvad der helt præcist var sket i Oslo. For det andet hævdede Politikens artikel «Adskillige skud på ungdomslejr», at «Gerningsmanden er endnu ikke pågrebet», til trods for at politiet havde arresteret ham mere end to timer tidligere. Derved formidlede artiklen et indtryk af, at terrorangrebet var af betydeligt større tidslig udstrækning, end tilfældet egentlig var, og den præsenterede begivenheden som en igangværende begivenhed selv efter dens afslutning. Andre artikler i Politikens netavis rapporterede dog arrestationen. For det tredje angav B.T.s artikel «Blond norsk-talende mand bag massakre» arrestationstidspunktet til at være kort før 19:20, hvilket er knap en time senere end det korrekte tidspunkt. Denne oplysning blev ikke rettet. Og for det fjerde angav Jyllands-Postens artikel «Flere skudt af udklædt mand på ø» afstanden fra Oslo til Utøya til at være 10 km, selvom den er omtrent 30 km i fugleflugtslinje. Denne oplysning blev ikke rettet. Disse fire tilfælde er de eneste ukorrekte informationer på de samlet 41 websider (forsider og artikler), der høstedes ved den sidste arkiveringssession, og kun de to førstnævnte fremstår som decideret problematiske, idet de fremstiller det faktiske handlingsforløb uklart. Dette lave antal af fejlbehæftede artikler tyder på, at der i redaktionslokalerne har været et stærkt fokus på at rette fejl; det er én ting for eksempelvis en tv-journalist at nævne, at en tidligere information var forkert, men det er anderledes ressourcekrævende for journalister i netaviser at gå tilbage til allerede publicerede artikler og rette fejl i dem. Og det særligt, når det sker midt i en yderst dramatisk og fortsat udviklende begivenhed. Hvor journalisterne altså rettede fejl, så snart de blev opdaget, og således efterlevede den ene halvdel af den professionelle fremgangsmåde, Mogensen (2008) beskrev, forholder det sig anderledes tvivlsomt med hensyn til den anden halvdel [ 304 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

14 at være åben omkring den usikkerhed, realtidsdækningen er behæftet med. Som flere af citaterne i den første del af denne analyse eksemplificerer, blev der ikke taget mange forbehold for, at de videreformidlede oplysninger kunne være forkerte eller unøjagtige; tværtimod præsenterede flere overskrifter og artikler det som et faktum, at flere eksplosioner havde fundet sted. Et bemærkelsesværdigt eksempel på en journalistisk indrømmelse af den begrænsede viden findes imidlertid på Verdens Gangs live-blog, hvor journalister besvarede en stor del af brugernes spørgsmål med forskellige variationer af «Det vet vi ikke sikkert». I det samlede empiriske materiale forekommer denne form for forbehold dog yderst sjældent i dækningen af bomben i Oslo. Det er imidlertid interessant at bemærke, hvordan artikulationen af sikkerhed og usikkerhed ændrede sig i nogle af de analyserede netaviser, da terrorangrebets omfang udvidede sig, og meldingerne om massemordet på Utøya begyndte at dukke op. Netaviserne havde nemlig generelt rigtigt fat i de faktuelle forhold omkring skyderiet allerede fra starten af, men tilstedeværelsen af forbehold var ikke desto mindre betydeligt højere end i forbindelse med bombesprængningen. NRKs netavis var den første i samplet, som rapporterede om skydningen på Utøya. Kl, 18:00 var overskriften i den centrale artikel her «Siste: Skyting på AUF-leieren flere mennesker skadde». Fem minutter senere havde artiklen «Meldinger om skyting på AUFs sommerleir» på norsk TV 2s netavis følgende rubrik: «Flere ubekreftede meldinger om skyting på Utøya». Her var dækningen altså i mindre grad uden forbehold, og journalisterne understregede den ubekræftede status af den information, der blev cirkuleret. Ekstra Bladet benyttede samme forsigtige formidlingsstrategi i den mest fremtrædende overskrift kl. 18:45, «Ubekræftet: Skyderi på norsk ungdomspartis sommerlejr», og det gjorde hovedparten af de øvrige undersøgte netaviser også. En alternativ målestok for at vurdere nøjagtigheden i nyhedsformidlingen er at undersøge, i hvilken grad journalister og redaktører hengav sig til spekulation i stedet for at holde sig til fakta. I forbindelse med en så chokerende og umiddelbart uforståelig begivenhed som terrorangrebet er det kun naturligt, at folk begynder at søge efter svar, og i det empiriske materiale er der da også en enkelt artikel, som i et vist omfang placerede ansvaret for eksplosionen, samt en enkelt forsidehenvisning til en lignende artikel, der imidlertid ikke er blevet arkiveret. I det årti, der er gået siden d. 11. september 2001, har termen terrorisme (i hvert fald i en dansk sammenhæng) været nærmest synonym med islamistisk terrorisme funderet i al- Qaidas ideologi; denne framing er den mest fremtrædende i i hvert fald danske nyhedsmedier, hvor den er den mest anvendte til at kontekstualisere terrorisme (Gad 2011). I realtidsdækningen af terrorangrebet i Norge antydede en dansk netavis i forlængelse af denne praksis en forbindelse til al-qaida i én artikel: Under overskriften «Dr. Død truede Norge med terror» skrev en journalist fra Ekstra Bladet således, at «[i]ngen har endnu taget ansvaret for bombe i Oslo, men terrorgruppen al- Qaida har før truet Norge med død og ødelæggelse». Artiklen siger ikke direkte, at norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 305 ]

15 al-qaida-inspirerede islamister stod bag terrorangrebet, men artiklens kontekst og præsentation antydede det kraftigt. Foruden denne artikel havde forsiden av Jyllands-Postens netavis et link til en artikel med overskriften «Ekspert: Bombe ligner Al Qaidas værk»; det er en artikel, som først og fremmest består af citater fra en af Europas ledes eksperter i terrorisme. Disse to artikler er imidlertid de eneste i det empiriske materiale, som forbinder islamisk terrorisme og det norske terrorangreb, som siden viste sig at være gennemført af en kristen, højreorienteret ekstremist. Fraværet af flere af denne type artikler indikerer, at spekulationer angående hvem, der stod bag angrebet, ikke var videre fremtrædende i de analyserede netaviser i løbet af de første par timers dækning. Konklusion Analyserne i dette studie viser, at brugen af netavisens specifikke konstellation af affordances udgør en del af den journalistiske praksis forbundet med at dække pludseligt opståede krisesituationer i netaviserne. I dækningen af terrorangrebet i Oslo og på Utøya d. 22. juli 2011 gennemsyrede øjeblikkelighed således alle aspekter af dækningen, idet alle netaviserne i samplet dækkede begivenheden i realtid og kontinuerligt opdaterede deres forsider og publicerede nye artikler. Aktualitets status som et centralt nyhedskriterium blev på den måde understreget, og som den eksisterende litteratur også tidligere har vist, er det af størst vigtighed netop i en digital kontekst. Multimodalitet spillede ligeledes en vigtig rolle i dækningen, idet særligt fotos og video indgik i dækningen på tværs af samplet; det skrevne ord udgjorde dog den foretrukne modalitet. Og endelig gjorde journalisterne på netaviserne også udbredt brug af affordancerne for interaktivitet og hypertekstualitet i realtidsdækningen. Svaret på artiklens 1. forskningsspørgsmål må således være, at de danske og norske netavisers dækning af pludseligt opstået krise afspejler en brug af netavisernes affordances, som dermed kan siges at udgøre en del af den journalistiske reaktion på denne type situationer. At denne anvendelse fandt sted, og at den gjorde det så bredt på tværs af samplet, tyder på, at journalistikken bag netaviser som sådan har tilpasset sig de særlige former og formater, der kendetegner netop dette nyhedsmedium. Hvad angår det 2. forskningsspørgsmål, forekom der ved mikro-arkiveringens afslutning kun ganske få eksempler på fejlagtige oplysninger i det indsamlede materiale. Gennem de samlede knap fire og en halv time, som der er empiriske materiale fra, skete der uomtvistelige faktuelle fejl i nyhedsformidlingen, men disse fejl blev efterhånden rettet. Den høje produktionshastighed, som realtidsdækningen var kendetegnet af, synes således ikke at have resulteret i en omvendt proportional lav standard i nyhedsformidlingen, hvad angår nøjagtighed, sådan som man ellers måske kunne have forventet. [ 306 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

16 Selvom disse resultater ikke uden videre kan overføres til journalistik og nyhedsformidling uden for det skandinaviske, demokratisk-korporative mediesystem (jf. Hallin og Mancini 2004), tegner de et klart billede af den digitale journalistiks samfundsmæssige funktion i forbindelse med pludseligt opståede krisesituationer. Det er en type af situationer, som kun sjældent sker, og som bryder med hverdagens normalitet, men hvor det netop derfor er af største vigtighed, at offentligheden har forlade sig på de informationer, som nyhedsmedierne cirkulerer. Her indikerer særligt analysens resultater omkring nøjagtighed, at netaviserne har udviklet sig gennem det årti, der er gået, siden de med Salaverrías (2005) formulering udgjorde et umodent medium. En lignende modningsproces synes at være foregået i forhold til anvendelsen af affordances, gennem hvilken journalisterne og redaktørerne i netaviserne sørgede for, at offentligheden havde adgang og også selv kunne bidrage til et opdateret og righoldigt materiale om den ekstreme begivenhed, der fandt sted. Anvendelsen af affordances er ikke i sig selv et modningstegn, ligesom den ikke i sig selv resulterer i bedre eller finere journalistik, men dens fremtrædende position på tværs af hele det empiriske materiale tyder ikke desto mindre på, at den må anses for at udgør en del af den praksis, som journalisterne i netaviserne aktiverer som reaktion på pludseligt opståede krisesituationer. Aske Kammer, Adjunkt Center for Journalistik, Syddansk Universitet E-post: Referencer Allan, Stuart (2006): Online News. Journalism and the Internet. Maidenhead: Open University Press. Altheide, David L. (1987): «Ethnographic Content Analysis» i Qualitative Sociology årg. 10, nr. 1. s Anderson, C. W. (2013): Rebuilding the News: Metropolitan Journalism in the Digital Age. Philadelphia: Temple University Press. Anderson, C. W., Emily Bell og Clay Shirky (2012): Post Industrial Journalism: Adapting to the Present. New York: Tow Center for Digital Journalism, Columbia Journalism School. Bardoel, Jo og Mark Deuze (2001): «Network Journalism: Converging Competences of Media Professionals and Professionalism» i Australian Journalism Review årg. 23, nr. 2. s Berelson, Bernard (1952): «Content Analysis» i Gardner Lindzey (red.): Handbook of Social Psychology, volume I: Theory and Method. Cambridge: Addison-Wesley Publishing Company. Boczkowski, Pablo J. (2004): Digitizing the News. Innovation in Online Newspapers. Cambridge: The MIT Press. norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 307 ]

17 Boczkowski, Pablo J. (2006): «The Processes of Adopting Multimedia and Interactivity in Three Online Newsrooms» i Journal of Communication årg. 54, nr. 2. s Boczkowski, Pablo J. (2010): News at work: Imitation in an age of information abundance. Chicago: Chicago University Press. Bowman, Shayne og Chris Willis (2003): We Media. How audiences are shaping the future of news and information. Reston: The Media Center at the American Press Institute. Brügger, Niels (2005): Archiving Websites. General Considerations and Strategies. Århus: Center for Internetforskning, Århus Universitet. Brügger, Niels (2011): «WWW 20 år og stadig mest tekst» i Kommunikationsforum. Hentet fra Castells, Manuel (2003): Internet-galaksen. Refleksioner over Internettet, erhvervslivet og samfundet. Århus: Systime. Dahlgren, Peter (1996): «Media Logic in Cyberspace: Repositioning Journalism and Its Publics» i Javnost The Public årg. 3, nr. 3. s Deuze, Mark (2003): «The web and its journalisms: considering the consequences of different types of newsmedia online» i New Media & Society årg. 5, nr. 2. s Deuze, Mark (2004): «What is Multimedia Journalism?» i Journalism Studies årg. 5, nr. 2. s Deuze, Mark (2007): Media Work. Cambridge: Polity Press. Deuze, Mark (2008a): «The Changing Context of News Work: Liquid Journalism and Monitorial Citizenship» i International Journal of Communication nr. 2. s Deuze, Mark (2008b): «Understanding Journalism as Newswork: How It Changes, and How It Remains the Same» i Westminster Papers in Communication and Culture årg. 5, nr. 2. s Domingo, David (2005): «The difficult shift from utopia to realism in the Internet era. A decade of online journalism research: theories, methodologies, results and challenges». Paper præsenteret ved First European Communication Conference, november 2005, Amsterdam. Domingo, David (2008): «Interactivity in the daily routines of online newsrooms: dealing with an uncomfortable myth» i Journal of Computer-Mediated Communication årg. 13, nr. 3. s Domingo, David (2011): «Introduction: The Centrality of Online Journalism Today (and Tomorrow)» i David Domingo og Chris Paterson (red.): Making Online News, Volume 2: Newsroom Ethnographies in the Second Decade of Internet Journalism. New York: Peter Lang. Domingo, David og Chris Paterson (red., 2011): Making Online News, Volume 2: Newsroom Ethnographies in the Second Decade of Internet Journalism. New York: Peter Lang. Eide, Martin (2011): Hva er journalistikk. Oslo: Universitetsforlaget. Engebretsen, Martin (2001): Nyheten som hypertekst. Tekstuelle aspekter ved møtet mellom en gammel sjanger og ny teknologi. Kristiansand: IJ-forlaget. Engebretsen, Martin (2006): «Shallow and Static or Deep and Dynamic?» i Nordicom Review årg. 27, nr. 1. s [ 308 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

18 Engebretsen, Martin (red., 2010): Skrift/bilde/lyd. Analyse av sammensatte tekster. Kristiansand: Høyskoleforlaget. Finnemann, Niels Ole (2005): «The cultural grammar of the internet» i Klaus Bruhn Jensen (red.): Interface://Culture The World Wide Web as Political Resource and Aesthetic Form. Frederiksberg: Samfundslitteratur. s Gad, Ulrik Pram (2011): «Muslimer som trussel. Identitet, sikkerhed og modforanstaltninger» i Marianne Holm Pedersen og Mikkel Rytter (red.): Islam og muslimer i Danmark. Religion, identitet og sikkerhed efter 11. september København: Museum Tusculanums Forlag. Gibson, James J. (1977): «The Theory of Affordances» i Robert Shaw og John Bransford (red.): Perceiving, Acting, and Knowing. Towards an Ecological Psychology. Hillsdale: Lawrence Erlbaum Associates. s Hall, Jim (2001): Online Journalism. A Critical Primer. London: Pluto Press. Hallin, Daniel C. og Paolo Mancini (2004): Comparing Media Systems. Three Models of Media and Politics. Cambridge: Cambridge University Press. Hartley, Jannie Møller (2009a): «Netjournalistik: Uden saks og klister...» i Anker Brink Lund, Ida Willig og Mark Blach-Ørsten (red.): Hvor kommer nyhederne fra? Den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu. Århus: Ajour. s Hartley, Jannie Møller (2009b): «Nye medier ny journalistik? En pilotundersøgelse af netnyhedsproduktion i Danmark» i Journalistica årg. 3, nr. 1. s Hartley, Jannie Møller (2011a): Radikalisering af kampzonen. En analyse af netjournalistisk praksis og selvforståelse i spændingsfeltet mellem idealer og publikum. Roskilde: Roskilde Universitet. Hartley, Jannie Møller (2011b): «Routinizing Breaking News: Categories and Hierarchies In Danish Online Newsrooms» i David Domingo og Chris Paterson (red.): Making Online News, Volume 2: Newsroom Ethnographies in the Second Decade of Internet Journalism. New York: Peter Lang. s Helles, Rasmus (2009): Personlige medier i hverdagslivet. København: Københavns Universitet. Hermida, A. (2011): «Mechanisms of Participation: How audience options shape the conversation» i Jane B. Singer, Alfred Hermida, David Domingo, Ari Heinonen, Steve Paulussen, Thorsten Quandt, Zvi Reich og Marina Vujnovic (red.): Participatory Journalism: Guarding Open Gates at Online Newspapers. Malden: Wiley-Blackwell. s Hjarvard, Stig (2012): «The study of news production» i Klaus Bruhn Jensen (red.): A Handbook of Media and Communication Research. Qualitative and quantitative methodologies (2. udgave). London: Routledge. s Hutchby, Ian (2001): Conversation and Technology. From the Telephone to the Internet. Cambridge: Polity Press. Hutchby, Ian (2003): «Affordances and the Analysis of Technologically Mediated Interaction: A Response to Brian Rappert» i Sociology årg. 37, nr. 3. s Internet World Stats (n.a.): «Internet 50 Countries with the Highest Internet Penetration Rates» på Internet World Stats. Hentet fra norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 309 ]

19 Kammer, Aske (2013a): «The mediatization of journalism» i MedieKultur nr. 54. s Kammer, Aske (2013b): News on the Web: instantaneity, multimodality, interactivity, and hypertextuality on Danish news websites. København: Københavns Universitet. Karlsson, Michael (2006): Nätjournalistik En explorativ fallstudie av digitala mediers karaktärsdrag på fyra svenska nyhetssajter. Lund: Lunds Universitet. Karlsson, Michael (2012): «Charting the liquidity of online news: Moving towards a method for content analysis of online news» i The International Communication Gazette årg. 74, nr. 4. s Kiousis, Spiro (2002): «Interactivity: a concept explication» i New Media & Society årg. 4, nr. 3. s Krippendorff, Klaus (2004): Content Analysis. An Introduction to Its Methodology (2. udgave). Thousand Oaks: Sage Publications. Lewis, Justin og Stephen Cushion (2009): «The Thirst to be First. An analysis of breaking news stories and their impact on the quality of 24-hour news coverage in the UK» i Journalism Practice årg. 3, nr. 3. s Lim, Jeongsub (2012): «The Mythological Status of the Immediacy of the Most Important Online News. An analysis of top news flows in diverse online media» i Journalism Studies årg. 13, nr. 1. s McMillan, Sally J. (2000): «The Microscope and the Moving Target: The Challenge of Applying Content Analysis to the World Wide Web» i Journalism and Mass Communication Quarterly årg. 77, nr. 1. s McMillan, Sally J. (2002): «Exploring Models of Interactivity from Multiple Research Traditions: Users, Documents, and Systems» i Leah A. Lievrouw og Sonia Livingstone (red.): Handbook of New Media. Social Shaping and Consequences of ICTs. London: SAGE Publications. s Mitchelstein, Eugenia og Pablo J. Boczkowski (2009): «Between tradition and change. A review of recent research on online news production» i Journalism årg. 10, nr. 5. s Mogensen, Kirsten (2008): «Television journalism during terror attacks» i Media, War & Conflict årg. 1, nr. 1. s Negroponte, Nicholas (1995): Being Digital. New York: Vintage Books. Newhagen, John E., og Sheizaf Rafaeli (1996): «Why Communication Researchers Should Study the Internet: A Dialogue» i Journal of Communication årg. 46, nr. 1. s Newman, Nic og Davy A. L. Levy (red., 2013): Reuters Institute Digital News Report Oxford: Reuters Institute for the Study of Journalism. Nielsen, Rasmus Kleis og Kim Schrøder (2013): Danskernes brug af nyhedsmedier Roskilde: Center for Magt, Medier og Kommunikation, Roskilde Universitet. Paterson, Chris og David Domingo (red., 2008): Making Online News. The Ethnography of New Media Production. New York: Peter Lang. Pavlik, John V. (2001): Journalism and New Media. New York: Columbia University Press. Rantanen, Terhi (2009): When News Was New. Malden: Wiley-Blackwell. Rappert, Brian (2003): «Technologies, Texts and Possibilities: A Reply to Hutchby» i Sociology årg. 37, nr. 3. s [ 310 ] norsk medietidsskrift 2013 årg. 20 nr. 4

20 Rosen, Jay (2006): «The People Formerly Known as the Audience» på PressThink. Ghost of Democracy in the Media Machine. Hentet fra 27/ppl_frmr.html Salaverría, Ramón (2005): «An Immature Medium. Strengths and Weaknesses of Online Newspapers on September 11» i Gazette: The International Journal for Communication Studies årg. 67, nr. 1. s Saltzis, Kostas (2012): «Breaking News Online. How news stories are updated and maintained around-the-clock» i Journalism Practice årg. 6, nr s Schrøder, Kim og Christian Kobbernagel (2012): Danskernes brug af nyhedsmedier 2011: En pejling af danskernes færden i nyhedsuniverset. Roskilde: Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologi, Roskilde Universitet. Schudson, Michael (1987): «Deadlines, Datelines, and History» i Robert Karl Manoff og Michael Schudson (red.): Reading the News. New York: Pantheon Books. s Schultz, Ida (2007): «The Journalistic Gut Feeling. Journalistic doxa, news habitus and orthodox news values» i Journalism Practice årg 1, nr. 2. s Schultz, Tanjev (1999): «Interactive Options in Online Journalism: A Content Analysis of 100 U.S. Newspapers» i Journal of Computer-Mediated Communication årg. 5, nr. 1. Seib, Philip (2001): Going Live. Getting the News Right in a Real-Time, Online World. Lanham: Rowman & Littlefield Publishers. Singer, Jane B., Alfred Hermida, David Domingo, Ari Heinonen, Steve Paulussen, Thorsten Quandt, Zvi Reich og Marina Vujnovic (red., 2011): Participatory Journalism: Guarding Open Gates at Online Newspapers. Malden: Wiley-Blackwell. Steensen, Steen (2010): Back to the Feature. Online journalism as innovation, transformation and practice. Oslo: Oslo Universitet. Steensen, Steen (2011): «Online Journalism and the Promises of New Technology. A critical review and look ahead» i Journalism Studies årg. 12, nr. 3. s Vaage, Odd Frank (2013): Norsk mediebarometer Oslo: Statistisk sentralbyrå. norsk medietidsskrift 2013 årg.20 nr.4 [ 311 ]

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Medieforbrug på tablets 2013-14

Medieforbrug på tablets 2013-14 Medieforbrug på tablets 2013-14 Stock and flow Flow is the feed. It s the posts and the tweets. It s the stream of daily and sub-daily updates that remind people that you exist. Stock is the durable

Læs mere

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST!

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! Agenda 9.00-09.15 Præsentation af Mynewsdesk 09.15-10.00 Hvad vil journalister have? Hvordan og hvorfor skal I skrive godt? Dette skal I undgå! ca. 10.15 Workshop Opsummering

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Introduktion: Journalistik i en industri

Introduktion: Journalistik i en industri 4 // JOURNALISTICA NR. 1 2013 Introduktion: Journalistik i en industri AF ASKE KAMMER Når talen falder på forholdet mellem journalistik som en publicistisk praksis og en forretning, har det været en ofte

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Halsnæs Kommune i medierne

Halsnæs Kommune i medierne Halsnæs Kommune i medierne 1. Januar 3. juni 216 Analysis manager: H. C. Nordahl Thomsen Antal omtaler Nøgletal for perioden Omtaler Læsertal Brand Building Effect Visibility Score Halsnæs Kommune 2.27

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen, Ph.d. i mediesociologi og journalistik, SDU og Fyens Stiftstidende, 2016 Indehaver af kommunikationsvirksomheden Kontrabande, 2005- Udviklingsdirektør, redaktør og journalist på Ugebrevet Mandag Morgen,

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.)

Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Interaktiv filmanalyse med YouTube Fag: Filmkundskab, Dansk, Mediefag Emne: Analyse af film og video (fx virale videoer, tv-udsendelser m.m.) Målgruppe: Lærere på ungdomsuddannelser Hvorfor fokus på levende

Læs mere

Indledning. Motivation og problemfelt

Indledning. Motivation og problemfelt Indledning Motivation og problemfelt Netjournalistik er nyt og netjournalistik er i sin tidlige barndom. Domingo (2005) udpeger midten af 90 erne som internetjournalistikkens egentlige fødsel, forstået

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016

MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL DR MEDIEFORSKNING JUNI 2016 MOBIL ETNOGRAFI CASE FREMTIDENS NYHEDSBRUGERE PETER NIEGEL JUNI 2016 OBS. UDVALGTE SLIDES ER BLEVET FJERNET I FORBINDELSE MED OFFENTLIGGØRELSEN AF PRÆSENTATIONEN HVORFOR MOBILETNOGRAFI PÅ NYHEDSPROJEKT?

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business

Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger

Læs mere

Rapport om efteruddannelse i New York

Rapport om efteruddannelse i New York Rapport om efteruddannelse i New York Deltagere: Maj Munk, Kevin Walsh, Louise Brodthagen Jensen, Steffan Frandsen og Sune Paarup Odér (Berlingske Media: B.T., bt.dk og Sporten.dk) Formål Den overordnede

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

TV Power Reporting Poynter Institute august

TV Power Reporting Poynter Institute august TV Power Reporting Poynter Institute 22.-26. august 2011 1 Hvad står vi for som journalister, hvilke etiske standarder har vi, og hvordan fortæller vi bedre tvhistorier? Det er nogle af de mange emner,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013

Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013 Eksamen i Kvantitativ Mediebrugsanalyse, forår 2013 Du har tre timer til at besvare de stillede spørgsmål i denne prøve. Eksaminationen afsluttes kl. 12:00. Det kan være en god ide, at du starter med hurtigt

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Rapport vedrørende studietur, april 2014

Rapport vedrørende studietur, april 2014 Rapport vedrørende studietur, april 2014 Advanced Storytelling Workshop - på Texas State University i San Marcos NPPA The National Press Photographers Association Denne rapport drejer sig om et internationalt

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kultur- og kommunikationsteori

Kultur- og kommunikationsteori 1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Deadline hvert femte minut. Forandringer ved web baseret nyhedsformidling.

Deadline hvert femte minut. Forandringer ved web baseret nyhedsformidling. Arbejdstitel Deadline hvert femte minut. Forandringer ved web baseret nyhedsformidling. Formål Projektet er en undersøgelse af dansk web baseret nyhedsformidling 1 og tager udgangspunkt i den hypotese,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater

Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Trimmer vindue for Vegas Pro 8.0c giver velkendte resultater Gary Rebholz Tilbage i artiklen, opdagelse i Vegas Pro Trimmer Rude, fra marts 2008 Tech Tip kolonne, jeg dækkede Vegas Pro Trimmer vindue i

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6

Indhold: Indledning 2. Kommunikations koncept 3. Design udvikling 4 Skitser Bobbel. Refleksion 6 Indhold: Indledning 2 Kommunikations koncept 3 Design udvikling 4 Skitser Bobbel Refleksion 6 Indledning: I dette projekt var opgaven at fremstille otte plakater, fire i B1 og fire i A3, for en udstilling

Læs mere

Internetavisernes historie

Internetavisernes historie Internetavisernes historie - fremvækst og klassificering af de danske internetaviser 1993-2006 Projektet Internetavisernes historie har et tredelt mål: Det teoretiske mål er at udarbejde en afgrænsning

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Økonomiske forecasts og fremskrivninger

Økonomiske forecasts og fremskrivninger Økonomiske forecasts og fremskrivninger Hvad kan økonomer egentlig? Henrik Jensen Økonomisk Institut Københavns Universitet DPØ, 1. december, 2009 Dagens situation Finansernes fald Ikke alle økonomer så

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8.

Kim Schrøder. Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC. Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse. Kulturstyrelsens Årsmøde 8. Kim Schrøder Nyhedsmedier og demokratisk deltagelse Center for Magt, Medier og Kommunikation RUC Kulturstyrelsens Årsmøde 8. oktober 2015 Brugernes nyhedslandskab: Hovedmedierne: nyhedsbrug i Danmark

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013

Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 Krisekommunikation: Hvad gør I, hvis? Handout til Kommunikationsnetværk 24. september 2013 4 centrale pointer om krisekommunikation: 1. Krisekommunikation handler både om forebyggelse og håndtering. 2.

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere