Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelle forudsætninger for budgetlægningen"

Transkript

1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen Indholdsfortegnelse Side Generelle forudsætninger for budgetlægningen Hovedbudskaber Den kommunale lønudvikling Den generelle lønudvikling Budgetårsvirkningen Budgetårsvirkningen Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret Den kommunale pris- og lønudvikling Konjunktursituationen Nye skøn for den økonomiske udvikling Overordnede tendenser i de nye skøn Skattelovsændringer Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og Det kommunale udskrivningsgrundlag Udviklingen i indkomster Fradragene i det kommunale skattegrundlag Indkomstudvikling pr. skattepligtig Tilskud til skattenedsættelser i 2016 og Statsgarantien for Ejendomsskatter Fastfrysning af grundskyld Reguleringsprocenten Tilbagebetalinger Udskydelse af nyt vurderingssystem Selskabsskat Det skrå skatteloft Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben

2 1. Hovedbudskaber redegør i denne skrivelse for den seneste vurdering af udviklingen i lønninger og priser samt kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden Skønnene er baseret på forliget med Forhandlingsfællesskabet, kaldet O.15, overenskomstforligene med de enkelte organisationer og forudsætningerne i økonomiaftalen for 2017, herunder de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra maj orienterede sidst om udviklingen i skattegrundlag, lønninger og priser i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Alle ændringer i s skøn skal ses i forhold til denne skrivelse. Vækst i udskrivningsgrundlag i 2017 er nedjusteret Ændrede forudsætninger frem mod 2017 Det nye skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag frem mod 2017 indebærer samlet set en nedjustering på 0,4 pct.point. Det betyder, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne samlet er lavere end skønnet i G.1-1 og i s skatte- og tilskudsmodel fra marts. Isoleret set vil det lavere skattegrundlag i modellen blive modsvaret af et højere bloktilskud, når modellen er opdateret. Generelt set er der tale om mange små og mellemstore bevægelser i de underliggende komponenter, som tilsammen forklarer ændringen i skønnene. De mellemstore bevægelser er nogenlunde disse: For 2015 er skattegrundlaget opjusteret med 0,4 pct.point. Det sker primært på grund af et højere skøn for overførselsindkomster og et lavere skøn for fradrag i personlig indkomst, som bl.a. omfatter fradrag for pensionsindbetalinger. For 2016 nedjusteres vækstskønnet med 0,5 pct.point. Selvom væksten i lønninger skønnes højere og fradrag lavere, er den negative effekt på skattegrundlaget af lavere overførsels-, virksomheds-, og kapitalindkomster større. For 2017 er der en marginal nedjustering på 0,2 pct.point, som primært skyldes, at væksten i lønindkomster skønnes lavere end tidligere. Brexit vil reducere vækstskøn Højere skøn for skattegrundlag i overslagsår Udviklingen i skattegrundlaget er skønnet med afsæt i regeringens Økonomiske Redegørelse fra maj Siden da har Storbrittanien stemt sig ud af EU, hvilket forventes at få negative konsekvenser også fra dansk økonomi. Den skønnede effekt på skattegrundlaget frem mod 2017 vil indgå i en ny økonomisk redegørelse pr. august. I overslagsårene er s skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget hævet på baggrund af en konjunkturvurdering fra Det økonomiske Råd, som skønner en højere lønudvikling og større stigning i beskæftigelsen end s mere konservative prognose fra marts. 2

3 s lønskøn s seneste lønskøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1 var baseret på overenskomsterne for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, økonomiaftalen for 2016 og Finansministeriets skøn for den private lønudvikling på 2,0 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,6 pct. for 2017 i Økonomisk Redegørelse, december Siden da er følgende forhold ændret: 1. Finansministeriet er i maj 2016 kommet med en ny Økonomisk Redegørelse med nye skøn for den private lønudvikling for på 1,9 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,5 pct. for Dvs. et lidt lavere skøn for alle de tre år Der er indgået økonomiaftale for 2017 med et skøn for en udmøntning fra privatlønsværnet på -0,01 pct. i 2016 og fra reguleringsordningen på 0,23 pct. i Lønudviklingen er af Social- og Indenrigsminsiteriet opgjort til 1,51 pct. heraf 1,42 pct. vedr. overenskomsteffekten og 0,09 pct. vedr. AUB. 4. Danmarks Statistik har foretaget en endelig opgørelse af den kommunale og private lønudvikling for perioden februar Udmøntningen pr. 1. oktober 2016 fra privatlønsværnet er opgjort til -0,12 pct. som følge af pkt Skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 er sænket til 0,23 pct. fra 0,33 pct. s prisskøn s samlede pris- og lønskøn s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,26 pct.point og fra 2017 et fald på 0,17 pct.point. Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er fra og med 2016 reduceret med 0,1 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Den endeligt opgjorte pris- og lønudvikling i 2015 er omvendt 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-1. s nye overordnede skøn for løn, priser og væksten i udskrivningsgrundlaget fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. s nye overordnede skøn fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte 1,43/1,51* 1,59/1,61** 2,16 2,30 2,30 2,30 Prisstigning 0,83 1,48 2,10 2,10 2,10 2,10 Løn- og prisstigning 1,3 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 Væksten i udskrivningsgrundlaget Faktisk grundlag*** 3,3 3,9 2,5 3,3 3,1 3,3 Efterreguleringsgrundlag*** 4,0 3,0 2,2 3,3 3,1 3,3 * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet *** Tidligere er det kun udviklingen i faktisk skattegrundlag, som er vist i tabel 1. Se afsnit 5.4. for forskellen mellem faktisk og efterreguleringsgrundlag. 3

4 Kompensation for fastfrysning af grundskyld Højere grundlag for skråt skatteloft Tilskudsudmelding på vej for skattenedsættelser i 2016 Også pulje til skattelettelser i 2017 Det er nu endeligt besluttet at kompensere kommunerne individuelt for deres provenutab på grundskyld ved fastfrysningen i Kompensationen udbetales i august, september og oktober måned, jf. afsnit 8.1. I 2017 er kompensationen ikke individuel, men indarbejdet i bloktilskuddet og de nye afgiftspligtige grundværdier. I afsnit 8.2 er der skøn for udviklingen i grundværdierne frem mod 2020, hvor der bl.a. er taget højde for fastfrysningen. Kommuner, som medfinansierer det skrå skatteloft, skal være opmærksomme på en ny bekendtgørelse fra Social- og Indenrigsministeriet, som vil hæve grundlaget for afregningen af det skrå skatteloft og dermed kommunens udgift til ordningen, jf. afsnit 10. Ændringen forventes at gælde allerede fra og med Samme ændring forventes at være den manglende brik for at kommunernes skatteændringer i budget 2016 kan opgøres endeligt. Dermed kan ministeriet udmelde tilskuddet til kommuner, der har sat skatten ned i Alle forventes at få fuldt tilskud til nedsættelser i budget 2016, dvs. at tilskuddet finansierer 75 pct. af kommunens provenutab i 2016, 50 pct. i 2018 og 2019, og 25 pct. i I økonomiaftalen for 2017 er der tilsvarende 2016 afsat en pulje til at medfinansiere kommunale skattelettelser inden for en ramme af 200 mio. kr. Kommuner, der omvendt ønsker at hæve skatten i 2017, kan ansøge Socialog Indenrigsministeriet om adgang hertil uden risiko for individuel skattesanktion, ligeledes inden for en ramme på 200 mio. kr. Begge dele skal medvirke til, at det samlede kommunale skatteniveau kan holde sig uændret i Af bilag 1 fremgår ØS 33 skemaet. I bilag 2 sammenholdes de nye skøn med de senest offentliggjorte skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. I bilag 3 vises s skøn over skattegrundlaget på budgetwebbens data og komponentfordeling. 2. Den kommunale lønudvikling Den indeværende overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts Der er derfor for årene foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct., der ligger i underkanten af Finansministeriets skøn fra maj 2016 for den private lønudvikling 2017 på 2,5 pct. (0,2 pct.point under). For er lønudviklingen af Social- og Indenrigsministeriet opgjort til 1,51 pct, hvilket er en stigning på 0,10 pct.point., hvoraf 0,01 pct.point vedrører overenskomsteffekten og 0,09 pct.point mindreindtægten ved faldende tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB). For er lønskønnet faldet med 0,03 pct.point som følge af opgørelsen af udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober på -0,12 pct. Dette påvirker også , hvor der alt i alt er et fald 0,11 pct.point. Et nyt og lavere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 påvirker også i nedadgående retning. 4

5 For budgetoverslagsårene er der tale om en nedskrivning på 0,10 pct.point i hvert af de tre år, idet skønnet over den private lønudvikling er blevet sænket med 0,10 pct.point i Økonomisk Redegørelse fra maj 2016 set i forhold til Økonomisk Redegørelse fra december Fra og med 2016 er der tale om en begrænset skævdeling til fordel for døgnarbejdstidsområdet. For dette område svarer det til ekstra 0,06 pct., idet der er reserveret 0,02 pct. af den samlede lønsum, der tæller 0,06 pct. for dette område, da det udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn for bør derfor være 1,62 pct., og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i 2016 af dets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Tabel Forventet lønstigning for kommunalt ansatte fra 2014 til 2020 Vækst i pct. 2014/ / / / / /2020 Lønstigning for kommunalt ansatte: Nyt skøn 1,43/1,51* 1,59/1,61** 2,16 2,30 2,30 2,30 Gammelt skøn (G.1-3, BV 2016) 1,33/1,41* 1,62/1,64** 2,27 2,40 2,40 2,40 Ændring, pct. point 0,10-0,03-0,11-0,10-0,10-0,10 * hhv. inkl. og ekskl. kompensation for udfasning af 60-årsregel for lærere ** hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet Tilpasninger af lønbudgettet: Hvis kommunen har baseret lønbudgetterne på Budgetvejledning 2017, G.1-1, bør kommunen som følge af de nye lønskøn foretage følgende tilpasninger af lønbudgetterne: 2016: Lønbudgetterne nedskrives med 0,03 pct.point 2017: Lønbudgetterne nedskrives med 0,11 pct.point til 2,16 pct. fra 2,27 pct : Lønbudgetterne nedskrives i hvert af de tre år med 0,10 pct.point til 2,30 pct. fra 2,40 pct. I praksis kan ovenstående gøres ved at fremskrive art 1 Løn med de fremskrivningsprocenter, der er angivet som nyt skøn i tabel Bemærk de særlige forhold omkring differentiering i 2016, jf. ovenfor og afsnit 3.1 og 3.3. Lønskøn dækker ikke reststigning Ovenstående lønskøn dækker kun den skønnede budgetårseffekt af forliget med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer og ikke effekter herudover, kaldet reststigningen. I det følgende uddybes s lønskøn: 5

6 Afsnit 2.1 omhandler den generelle overenskomstmæssige lønudvikling og særlige forhold ved budgetlægningen af løn, bl.a. reststigning og principper for lønfremskrivning Afsnit 3 og 3.1 omhandler budgetårsvirkningen i de enkelte år samt forhold omkring differentiering af fremskrivningsprocenten Afsnit 3.2 omhandler Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Afsnit 3.3 uddyber forhold omkring de enkelte elementer i O.15 Afsnit 3.4 omfatter tabeller over, hvor meget de enkelte elementer fra O.15 vejer budgetmæssigt i de enkelte år. 2.1 Den generelle lønudvikling Den 16. februar 2015 indgik overenskomstforlig med Forhandlingsfællesskabet. Forliget kaldes O.15. Efterfølgende er der indgået forlig med de enkelte organisationer. O.15 og de enkelte overenskomster er tiltrådt og godkendt. Følg med i O.15 og færdiggørelsen af de generelle aftaler og overenskomster på s hjemmeside Der findes yderligere information om overenskomsterne på hvor man kan finde det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet, Løn- og Personalenyt samt de enkelte forlig, generelle aftaler og overenskomster mv. Særligt for det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet kan henvises til Forligene giver alt i alt aktuelt en skønnet budgetomkostning på 1,61 pct. i 2016 og 2,16 pct. i Forskellene mellem overenskomstgrupperne er ret begrænsede i Kommunerne skal være opmærksomme på, at O.15 på nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Dette behandles særskilt i afsnit 3.3. Rammestigninger og skønnene for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet (jf. afsnit 3.2) i forligene fremgår af nedenstående tabel. Rammestigning og reguleringsordning Tabel Rammestigninger og reguleringsordning i O.15 Pct. 1/ / / / / / / Ramme 0,99 0,35 0,50 0,42 1,00 1,20 0,80 5,26 Reguleringsordningen* (skøn fra 2017) 0,11-0,12 (0,00) 0,23 (0,33) I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 1,03 (1,13) Ændringer fremhævet, tidligere skøn er i parentes *Ved O.15 omlagt til Reguleringsordning og Privatlønsværn jf. afsnit 3.2. I alt 0,22 (0,44) 5,48 (5,70) 6

7 Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AUB, jf. afsnit 3.1. s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne Beregningsgrundlag SBG15 s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne. Disse udgifter kan derfor variere mellem kommuner og/eller personalegrupper. Beregningerne ved overenskomstfornyelsen laves på et særligt beregningsgrundlag, dvs. en særligt detaljeret statistik over lønninger mv., kaldet SBG. Statistikken laves af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). SBG15 omfatter samtlige ansatte i kommunerne, dvs. også de 2-3 pct. ansatte ved selvejende institutioner, som ikke indgår i den almindelige statistik fra KRL. Det særlige beregningsgrundlag samt s regneregler for virkning af forskellige typer af lønændringer er samlet i KRL s elektroniske beregningsmodul, som er tilgængeligt for alle. Programmet findes på 10 pct. reduktion ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag I økonomiaftalerne gives fuld dækning for overenskomsterne, men ikke for reststigningen Specielt for år med udmøntning af organisationsforhandlinger, fx 2016, er det vigtigt at være opmærksom på, at der som standardforudsætning ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag indgår, at de beregnede omkostninger for kommunerne under ét reduceres med 10 procent. Reduktionen skyldes den modregningsadgang, der findes i nogle kommuners lokale lønaftaler. I beregningsmodulet SBG15 er indholdet i de forskellige modeller for lønændringer nærmere beskrevet. Til kommunerne er der lavet en særlig udgave af beregningsmodulet, hvor statistikgrundlaget er begrænset til kun at omfatte kommunens egne ansatte. Den enkelte kommune kan få adgang til sin egen SBG15 ved henvendelse til KRL. Lønskøn og reststigning Med den hidtil anvendte metode dækker lønskønnet i økonomiaftalerne kun aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene, herunder bidrag til Den Kommunale Kompetencefond, Tryghedspuljen mv. samt et skøn for udviklingen i nettoudgifterne til arbejdsgiverudgifter. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 procent i gennemsnit på landsplan. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den enkelte kommune eller for de enkelte budgetområder. Den enkelte kommune må selv vurdere behovet for eventuelt at budgettere med en reststigning og i givet fald skønne over størrelsen af en sådan. Følgende faktorer har indflydelse på reststigningen: Erfaringsbaseret lønudvikling (anciennitet) Lokalt aftalte lønstigninger Personaleomsætning og sammensætning Eventuelle teknikaliteter hos fx datacentralerne (KMD og Silkeborg). 7

8 Reststigningen skyldes bl.a., at der også fremover indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for visse grupper. Herudover kan der være tale om, at der lokalt gives midler til lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Ved ansattes fratræden vil der ofte blive frigjort midler, der fx er givet til lokal løndannelse. Hvis disse ikke genanvendes, vil det sænke reststigningen. Lønudvikling er ikke det samme som opskrivning af lønbudgettet s lønskøn er lig budgetårsvirkningen Lønfremskrivning og lønudvikling Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem opskrivningen af lønbudgettet og lønudviklingen. Lønudviklingen er udviklingen i gennemsnitsudgiften pr. løntime, mens lønbudgettet forholder sig til den samlede lønsum til fordeling blandt nuværende og kommende medarbejdere. Ved en reduktion og/eller udskiftning af medarbejderstaben vil lønudviklingen fx blive højere, såfremt der primært reduceres blandt lavtlønsgrupper eller ansættes medarbejdere med et højere lønniveau, end de medarbejdere de erstatter. Lønudviklingen i den enkelte kommune og for de enkelte personalegrupper kan følges via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL s) hjemmeside og værktøjet Lokale løndata som udbydes af KRL. 3. Budgetårsvirkningen I det følgende angives den samlede skønnede budgetårsvirkning af O.15 forliget med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Budgetårsvirkningen udtrykker den gennemsnitlige lønudvikling som følge af overenskomstelementerne inklusiv udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet for en kommunalt ansat. I skønnet er indarbejdet ændringer i bidraget til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - samt skøn over udviklingen i tilskud fra AUB. O.15 s budgetårsvirkning er beregnet ved at vægte lønstigningsprocenterne med det antal måneder, stigningerne har effekt i de enkelte år. Hertil lægges overhæng fra året før samt nettoændringen i bidrag til og tilskud fra AUB, udover hvad der er dækket ind ved fremskrivningen af nettoudgifterne til AUB ved lønfremskrivningen af art 1. Overhænget er mereffekten af lønstigninger fra året før, idet disse først vil have en helårseffekt året efter, hvis de ikke er udløst pr. 1. januar. Endvidere er der fra 2016 taget hensyn til, at de aftalte procentvise lønstigninger i en overenskomstperiode gives i indgangsniveauet til overenskomstperioden, dvs. aktuelt i 31. marts 2015 niveau. Som det fremgår af ovenstående, omfatter s lønskøn udelukkende overenskomsteffekten og AUB og ikke virkningen af ændringer i det lokale service- og aktivitetsniveau samt virkningen af personaleomsætningen i den enkelte kommune. Opgørelse af lønsummen 8

9 Lønsummen, der benyttes i forbindelse med beregning af lønstigninger ved overenskomstfornyelsen, omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde, øvrige særydelser, genetillæg, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, AUB-bidrag samt politikervederlag indgår ikke i lønsummen, der anvendes ved overenskomstforhandlingerne. Det bemærkes dog, at arbejdsgivers ATP-bidrag og AUB-bidrag indgår i art 1 Løn, jf. afsnit 3.3, ad. 6 under overskriften Puljemidler bl.a. fra manglende regulering af ATP-bidrag i afsnit 3.3 i skrivelse G.1-1 samt sidst i afsnit 3.1 om AUB. 3.1 Budgetårsvirkningen Social- og Indenrigsministeriet har opgjort lønudviklingen til 1,51 pct., hvoraf de 1,42 pct. vedrører overenskomsteffekten, der tidligere var skønnet til 1,41 pct. og de 0,09 pct. faldende tilskud fra AUB, som ikke var indreget i det tidligere samloede skøn på 1,41 pct. Opgørelsen fra Socialog Indenrigsministeriet ligger dermed 0,10 pct.point højere end skønnet i skrivelse G.1-1. Budgetårsvirkningen 2016 fald på 0,03 pct.point Forliget med Forhandlingsfællesskabet giver for 2016 en samlet skønnet omkostning på 1,61 pct. inkl. overhænget fra 2015 og en opgjort udmøntning fra reguleringsordningen på -0,12 pct. pr. 1. oktober 2016, der bevirker et fald på 0,03 pct. i budgetårsvirkningen (3/12 * -0,12 pct.). Bemærk at 0,02 pct. er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for dette område, da døgnarbejdstidsområdet udgør 31,4 pct. af den samlede lønsum i den kommunale sektor (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,59 pct. for 2016 og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. af områdets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Da de generelle lønstigninger gives i det niveau, der var gældende pr. 31. marts 2015, har de en lidt lavere værdi målt i aktuelt lønniveau. Dette sænker lønskønnet med 0,02 pct.point. Tabel Budgetvirkningen i 2016 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,01/0,99 (1,04/1,02) 0,50+9/12*0,42+3/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/1, 1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct., 0,02 pct. vedr. døgnområdet) Overhæng fra ,60 0,99*3/12+0,46*9/12 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) 9

10 AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 1,61/1,59 (1,64/1,62) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes der er ingen ændringer Budgetårsvirkningen 2017 fald på 0,11 pct.point Med de aktuelle skøn og hensyntagen til i hvilket niveau, de aftalte lønstigninger gives i, giver forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 en samlet omkostning på 2,16 pct. inkl. overhænget fra 2016, hvilket er 0,11 pct.point lavere end de 2,27 pct., der var skønnet i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Faldet i lønskønnet på 0,11 pct.point hidrører fra, at skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 er sænket til 0,23 pct. fra 0,33 pct., samt at udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober 2016 er opgjort til -0,12 pct. mod tidligere skønnet 0,00 pct.. Tabel Budgetvirkningen i 2017 Pct. Beregning Skøn over overenskomstelementer i ,41 (1,43) 1,20*1+1,03*3/12-0,05 (Stigning 1.1 og ) niveaukorrektion 0,05 pct. Overhæng fra ,75 (0,84) 3/12*0,42+9/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/4 og 1/ ) niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,16 (2,27) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Budgetårsvirkningen 2018, 2019 og 2020 beregningsteknisk skøn Lønskønnet for budgetoverslagsårene 2018, 2019 og 2020 ligger uden for aftaleperioden med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Der er derfor indlagt et beregningsteknisk skøn på 2,3 pct. for hvert af årene 2018, 2019 og Dette skal ses i sammenhæng med, at de private lønstigninger i 2017 er skønnet til 2,5 pct. i Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, maj Det beregningstekniske skøn ligger dermed 0,2 pct.point under Finansministe- Tabel Budgetvirkningen i 2018 Pct. Beregning 10

11 Skøn over overenskomstelementer i ,55 (1,57) Skøn for overenskomsteffekt af O.18 Overhæng fra ,75 (0,83) 1,03*9/12-0,02 (Lønstigning pr. 1/ ) - niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,30 (2,40) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes riets skøn for den private lønudvikling i 2017 på 2,5 pct. Finansministeriet skønnede i maj 2016 ikke over den private lønudvikling efter I tabel er anført s skøn for den gennemsnitlige udvikling i lønomkostningen for en kommunalt ansat, såfremt der tages udgangspunkt i lønnen pr. 31. december Reststigningen dvs. den lønudvikling, der ligger ud over de overenskomstmæssige lønstigninger, skønnes uændret til 0,20 pct. årligt. Tabel Skøn over udviklingen i lønomkostninger for kommunalt ansatte (budgetvirkning) Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit ,01 pct. 2,16 pct. 2,30 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,01 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,19 pct. 31. december 2015 gennemsnit ,56 pct. Stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 kan beregnes til 1,01 pct ((0,50+9/12*0,42+3/12*0,88) pct.-niveaukiorrektion på 0,02 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2016 er på 1,01 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit år 2017 til 3,19 pct. (((1,0101 * 1,0216)-1)*100 pct. = 3,19 pct.) Da stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit 2017 er på 3,19 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2015 til gennemsnit år 2017 til 5,56 pct. (((1,0319 * 1,023) - 1)*100 pct. = 5,56 pct.) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB, tidligere AER) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat. Det er vigtigt, at kommunen tager i betragtning, at mens bidragene er jævnt fordelt i kommunen, er tilskud, eventuel præmiering og bonus sandsynligvis ikke tilsvarende jævnt fordelt på budgetområderne. 11

12 I 2016 er AUB-bidraget fastsat til kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. bidrag til VEU-godtgørelse. Tilskuddene er faldet i de senere år med bortfaldet af bonus- og præmeieringsordningerne. For 2017 og årene fremefter er ikke indlagt en regulering af bidraget og tilskuddene udover det lovfastsatte, hvilket skønnes ikke at overstige den almindelige fremskrivning med lønskønnet af nettoudgifterne til AUB på art Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Reguleringsordningen videreføres ved O.15, men omlægges til en ny, kombineret ordning kaldet Reguleringsordningen og Privatlønsværnet. Indholdet i omlægningen er, at hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen som hidtil 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling derimod har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Udmøntning fra reguleringsordningen er suspenderet i 2016, hvis udmøntningen er positiv. Selve beregningsformlerne findes i O.15 Forligets bilag 1. Omlægningen af reguleringsordningen sammen med suspensionen af en positiv udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 skal adressere den problemstilling, at den kommunale lønudvikling siden 2008 har ligget over den private lønudvikling. Reguleringsordningen og Privatlønsværnet opgøres på baggrund af den private og den kommunale lønudvikling og udmøntes årligt 1. oktober Skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet afhænger dels af skønnet over lønudviklingen på det private arbejdsmarked og dels af skønnet over den kommunale lønudvikling. Skønnet for den kommunale lønudvikling til beregningen af reguleringsordningen og privatlønsværnet er de aftalte lønstigninger plus en skønnet reststigning. Skønnet over reststigningen er set i lyset af det seneste års opgørelser af lønudviklingen sat til 0,2 pct. Skønnet over den private lønudvikling tager udgangspunkt i Finansministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse. I reguleringsordningen og privatlønsværnet anvendes et gennemsnit over fire kvartalsmålinger fra Danmarks Statistiks konjunkturstatistik afsluttende med februar-målingen i udmøntningsåret. Udmøntningen fra privatllønsværnet pr. 1. oktober 2016 er beregnet til -0,12 pct. Tabel Skøn over udmøntning fra reguleringsordning og privatlønsværnet Pct. Skøn juni 2016 (denne skrivelse) Skøn marts 2016 (skrivelse G.1-1, BV 2017) Ændring i pct.point 12

13 1. oktober ,11* 0,11-1. oktober ,12* 0,00-0,12 1. oktober ,23 0,33-0,10 * Endelig opgjort I alt 0,22 0,44-0,22 Den lavere skønnede udmøntning i 2017 skyldes primært, Finansministeriets nye skønover den private lønudvikling i 2017 på 2,5 pct.point. 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer med bilag kan downloades fra s hjemmeside på adressen Her orienteres også løbende om de enkelte overenskomster og aftaler. Endvidere findes information i Løn- og Personalenyt samt på den elektroniske konference Arbejdsgiverweb under s dialogportal. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt lokalt at anvende overenskomster og arbejdstidsaftaler målrettet og effektivt. I det følgende redegøres der nærmere for økonomien og indholdet i det generelle forlig. For en mere tilbundsgående omtale end i nedenstående henvises til selve forligene med eventuelle fortolkningsbidrag. I nedenstående er der fokuseret på de elementer, der har budgetmæssig betydning. Hovedpunkterne i forliget med Forhandlingsfællesskabet De økonomiske hovedpunkter i forliget med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforhandlingerne er: En tre årig overenskomstperiode gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 En omlægning af reguleringsordningen med inkorporering af et privatlønsværn, der udmønter 100 pct. ved negativ udmøntning og som hidtil 80 pct. ved positiv udmøntning. En positiv udmøntning fra reguleringsordningen suspenderes i Lokal løndannelse videreføres, men fortsat uden forlodsfinansiering Et samlet resultat, der aktuelt skønnes til 5,48 pct. inkl. 0,40 pct. fra forligene på de enkelte overenskomstområder og en samlet skønnet udmøntning fra reguleringsordningen og privatlønsværnet på 0,22 pct. Alt i alt med de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet fås samlet 5,48 pct. fordelt med 1,45 pct. i 2015, 1,80 pct. i 2016 og 2,23 pct. i 2017 fordelt med: 5,03 pct. i satsstigninger inkl. de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet 0,40 pct. yderligere til organisationsforhandlingerne samt 13

14 0,02 pct. til en generel ATP-forhøjelse samt 0,03 pct. til diverse økonomisk set mindre krav Hovedelementerne i forligene og deres pris målt i procent af lønsummen fremgår af nedenstående tabel, der vedrører stigninger på et givet tidspunkt. Det bemærkes, at ændringerne i forhold til tidligere er opgøelsen af udmøntningen fra privatlønsværnet pr. 1. oktober 2016 på -0,12 pct. samt det nye og lidt højere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen pr. 1. oktober 2017 jf. tabel Tabel Lønstigninger 1/ / iflg. O.15-forliget inkl. skønnet udmøntning fra Reguleringsordning og Privatlønsværn Pct. 1/ / / / / / / I alt 1 Aftalte generelle lønstigninger 2 Reguleringsordningen og Privatlønsværn (skøn) 3 Organisationsforhandlinger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 0,11* -0,12* (0,00) 0,23 (0,33) 0,22 (0,44) 0,40 0,40 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø 0,02-0,02 0,00 6 Øvrige elementer 0,01 0,02 0,03 7 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 (1,00) 1,20 1,03 (1,13) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes * endeligt opgjort Tabellen omfatter: En overordnet oplistning af de enkelte elementer forliget med Forhandlingsfællesskabet Den beregnede omkostning i pct. af den samlede lønsum samt Det aftalte ikrafttrædelsestidspunkt i forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer. For en uddybning af de enkelte elementer henvises til skrivelse G.1-1., afsnit 3.3. Bemærk dog særligt følgende: Ad. 3 Organisationsforhandlingerne 0,40 pct. 1. april ,48 (5,70) 14

15 Midlerne til organisationsforhandlingerne er anvendt til formål, der fastlægges i de enkelte overenskomster. Der er på flere overenskomstområder, primært lærerområdet, FOA-området og døgnområdet, sket større omlægninger af løndele mv. På lærerområdet er der som en del af forliget omlagt en række tillæg, herunder undervisningstillægget for timer under 751 undervisningstimer samt tillægget for udfasning af aldersreduktionen. Disse omlægninger finansierer over 90 pct. af de lønforbedringer, der er aftalt i forliget. Med så store omlægninger i lønelementerne kan der være afvigelser imellem, hvad dette betyder for de enkelte kommuner og for de enkelte skoler. Omkostningsberegningerne i såvel det generelle forlig som i de enkelte overenskomstforlig er baseret på landsgennemsnit. Men der kan naturligvis - afhængig af de lokale forhold - være forskel på gennemslaget i den enkelte kommune og på de enkelte budgetområder/institutioner. Dette er naturligvis særligt relevant ved større omlægninger. I forhold til arbejdstidsreglerne på døgnområdet er der gennemført en harmonisering og forenkling. Som led heri er der aftalt personlige overgangsordninger, som på kort sigt kan give en meromkostning, der på langt sigt modsvares af mindreomkostninger. 3.4 Budgetårsvirkning 2016 og 2017 specificeret I tabel er vist beregningen af budgetvirkningen af de enkelte elementer i forliget med Forhandlingsfællesskabet for inklusiv virkningen af AUB. For 2018, 2019 og 2020 er der ikke indgået overenskomster. Budgetvirkningen kan derfor ikke udspecificeres på elementer for disse år. I afsnit 3.1 er budgetårsvirkningen opdelt på hvilket år, den stammer fra (året før eller budgetåret). I dette afsnit er budgetårsvirkningen derimod opdelt på overenskomstelementer. Kommunen har dermed et grundlag for at vælge, hvilke elementer fra det samlede skøn over lønudviklingen, der skal placeres i en generel fremskrivning, og hvilke der eventuelt skal placeres særskilt i en pulje. Budgetvirkningen af O.15 I tabel er budgetvirkningen af O.15 således beregnet for hvert enkelt element i budget 2016-budget I tabellerne er anført: Budgetvirkningen for hvert enkelt element Formlen for beregningen, samt En uddybende bemærkning - såfremt der er behov herfor Effekten af ændringer i AUB. Ud over de udgifter der fremgår af tabellerne, kommer nettovirkningen af reststigningen dvs.: Erfaringsbaseret lønudvikling 15

16 Lokale lønstigninger til fx lokal løndannelse Personaleomsætning Skønnet budgetvirkning 2016 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2016 Pct. Budgetvirkning 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 1,29 (1,32) Beregning +3/12*(0,99+1,00-0,12)+ + 0,46*9/12+0,50 0,02 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingerne 0,30 0,40*9/12 Meget få forskelle mellem grupperne 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02*1,00 Ensartet kronebeløb pr. ansat (fuldtid) 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø -0,02-0,02*1,00 Beløbet opkræves i kommunerne som øre- beløb pr. ansat 6 Øvrige elementer 0,02 0,02*9/12 Vedrører fortrinsvis det døgnspædagogiske område AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 1,61 (1,64) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 1,64 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017) Bemærk, at de 0,02 pct. til pkt. 6 øvrige elementer er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for disse, da de udgør 31,4 pct. af den samlede kommunale lønsum. Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,62 pct. og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. i Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. 16

17 Skønnet budgetvirkning 2017 opdelt på elementer Tabel Skønnet budgetvirkning i 2017 Pct. 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 2,05 (2,15) Beregning Budgetvirkning (1,00-0,12)*9/12+1,20*1,00+(0, 80+0,23)*3/12-0,07 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 3 Organisationsforhandlingernlem 0,10 0,40*3/12 Meget få forskelle mel- grupperne 6 Øvrige elementer 0,01 0,02*3/12 Ulige fordelt AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 2,16 (2,27) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 2,27 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017) 4. Den kommunale pris- og lønudvikling Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne fremgår af tabel nedenfor. Lønskønnet for 2016 og frem er nedjusteret Prisudviklingen fra ogg med 2016 er lavere end tidligere forventet Lønskønnene for 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. Nedjusteringen skyldes nye og lavere skøn for lønudviklingen på det private område. Endvidere er skønnene for 2016 og 2017 lavere end forudsat i økonomiaftalen for I økonomiaftalen er der for 2016 og 2017 forudsat en lønstigning på henholdsvis 1,63 pct. og 2,23 pct. Forklaringen på de nye og lavere skøn er, at udmøntning pr. 1. oktober 2016 af privatlønsværnet bidrager til en større reduktion af lønudviklingen end forventet i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2017, jf. afsnit 1, Hovedbudskaber, pkt. 2 og 5 i denne skrivelse. s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,26 pct.point og fra 2017 et fald på 0,17 pct.point. Nedjusteringen af prisskønnene skal ses i sammenhæng med lavere forudsætninger om udviklingen i energipriserne, der direkte slår igennem på art 2.3 Brændsel og indirekte via varekøb m.m. Endvidere er der sket en nedjustering af skønnene for Entreprenør- og hånd-værkerydelser (art 4.5) samt skønnene for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9). 17

18 Det samlede pris- og lønskøn for 2016 og frem er reduceret med med 0,1 pct.point Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er fra og med 2016 reduceret med 0,1 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-1. Den endelig opgjorte pris- og lønudvikling i 2015 er omvendt 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-1. Tabel 4.0.1: Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne Vægt ifølge regnskab 2015, drift (pct.) * Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,8% 1,51** 1,61*** 2,16 2,30 2,30 2,30 Brændsel (art 2.3) 1,6% -6,68-1,92 4,05 1,37 1,37 1,37 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,2% 0,01-0,32 0,57 1,37 1,37 1,37 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,88 1,49 1,70 1,70 1,70 1,70 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,8% 1,58 1,85 2,05 2,05 2,05 2,05 Tilskud til kollektiv trafik (konto grp. 001) 1,2% -0,48 0,62 3,41 3,41 3,41 3,41 Priser i alt 31,2% 0,85 1,22 1,93 1,93 1,93 1,93 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,3 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-1 i BV2017 1,2 1,6 2,2 2,3 2,3 2,3 * Pris- og lønudviklingen for 2015 er endelig opgjort. ** Inklusiv kompensation for afskaffelse af 60-årsregel på skoleområdet (0,08 pct. i 2015). *** Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriets Økonomisk Redegørelse, maj 2016, overenskomsterne samt egne beregninger. Pris- og lønskønnene for anlægsudgifterne s skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne for 2016 og frem er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-1. For 2016 er der tale om et fald på 0,1 pct.point og for 2017 og frem et fald på 0,6 pct.point. Nedjusteringen skyldes bl.a. nye og lavere forudsætninger om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tilsvarende gælder for udviklingen i priserne for øvrige tjenesteydelser. Tabel 4.0.2: Den kommunale pris- og lønudvikling for anlægsudgifterne Løn og priser i alt 1,9 1,6 1,8 1,8 1,8 1,8 Pris- og lønskønnene inkl. overførselsudgifter Til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. I forhold til skrivelse G.1-1 i budgetvejledningen for 2017 er s pris- og lønskøn inkl. overførselsudgifter for 2016 og 2017 sænket med 18

19 0,2 pct.point. For 2018 og frem er der tale om en nedjustering med 0,3 pct.point. Det skal bemærkes, at der i de nye skøn for 2016 og frem er taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Denne dæmpning er også medtaget i skønnet for art 5.2 i det såkaldte ØS33 skema i bilag 1. til denne skrivelse. s nye skøn pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler fremgår af fremgår af tabel Tabel 4.0.3: Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler Løn og priser i alt 1,4 1,4 2,0 2,0 2,0 2,0 5. Konjunktursituationen Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. I dette afsnit beskrives først de nye overordnede skøn for økonomisk vækst og skattegrundlag, og disse holdes op mod de tilsvarende skøn i Budgetvejledning 2017, skrivelse G.1-1 fra marts Dernæst redegøres kort for de makroøkonomiske bevægelser, som ligger til grund for ændringerne. Endelig beskrives i afsnit 5.3 de lovændringer, som påvirker udviklingen i skattegrundlaget fra 2014 og frem, og i afsnit 5.4 hvilke af lovændringerne, der skal tages højde for i skønnet over kommunens efterreguleringsgrundlag. I afsnit 6 gennemgåes skønnene for de enkelte komponenter i udskrivningsgrundlaget. 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling Skønnene i denne skrivelse er som udgangspunkt baseret på oplysninger i Økonomisk Redegørelse fra maj Disse skøn er i nogen grad holdt op imod tilsvarende skøn fra Det økonomiske Råd og fra Nationalbanken for at vurdere skønnenes usikkerhed, holdbarhed og forudsætninger. BNP-skønnet 2016 er uændret for I den nyeste økonomiske prognose fra maj 2016 nedjusterer regeringen sit skøn for BNP-udviklingen. I december forventede regeringen en vækst på 1,4 pct. i Det er nu sat ned til 1,2 pct. For 2016 nedjusterer regeringen fra 1,9 til 1,1 pct. i forhold til Økonomisk Redegørelse fra december Det er en markant nedjustering, som skal ses i lyset af en svagere vækst i 2. halvår 2015 end ventet, og et mere afdæmpet skøn for væksten i den globale 19

20 økonomi i I 2017 nedjusterer regeringen også sit vækstskøn, men mere moderat fra decemberskønnet på 2,0 til nu 1,7 pct. Fortsat optimistiske vækstskøn BNP er et af de mest centrale økonomiske parametre, og nedjusteringen af skønnene indikerer sammen med en fortsat forventning om højere vækst næste år, at den forventede stigning i væksten endnu en gang er forsinket, men fortsat ventes rundt om hjørnet. Nedenfor redegøres for elementerne i den ventede økonomiske udvikling, der ligger til grund for s skatteprognose. 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn Særligt to parametre i den indenlandske økonomi begrunder regeringens forventning om højere vækst i de kommende år; beskæftigelsen og det private forbrug. Højere beskæftigelse Privatforbruget vokser og ventes at vokse yderligere Fortsat stigende udenlandsk efterspørgsel Brexit skaber europæisk usikkerhed Beskæftigelsen er vokset markant de seneste år, og ledigheden er faldet. Cirka halvdelen af den højere beskæftigelse siden 2012 skyldes lavere ledighed, mens den anden halvdel kan tilskrives, at arbejdsstyrken er udvidet. Flere i job og større jobsikkerhed bidrager samtidig til den positive udvikling i det private forbrug. Stigende boligpriser øger boligformuen og skaber også basis for øget forbrug. Lav inflation betyder, at man kan få meget for sine lønkroner, og lave renter trækker også forbruget op. Efter flere år med voksende opsparing, hvor økonomisk usikkerhed blev afspejlet i en lav forbrugskvote på trods af fremgang i beskæftigelse og realløn, er det private forbrug således kommet i vækst. Der er fortsat tale om beskedne forventede vækstrater i de fremadrettede skøn og ikke om tilbagevenden til 00 ernes gældsfinansierede forbrugsvækst. På eksportmarkederne synes usikkerheden større end hjemme og regeringen har således nedjusteret sine vækstskøn for de danske eksportmarkeder lidt i forhold til Økonomisk Redegørelse pr. december På de centrale danske eksportmarkeder i euroområdet, Sverige, Storbritannien og USA er der fremgang, som understøttes af lave oliepriser, lempelig pengepolitik og stigende beskæftigelse. Fremgang i vores primære samhandelslande betyder større efterspørgsel efter danske varer og dermed basis for øget vækst i Danmark. En væsentlig usikkerhed i regeringens prognose fra maj er imidlertid Storbritanniens netop overståede afstemning om EU. Regeringen havde lagt til grund for sin prognose, at britterne ville vælge at blive i EU. Denne forudsætning er nu brudt. Regeringen skønnede i maj, at den negative effekt af såkaldt Brexit på dansk økonomi vil være 0,2 pct.points lavere BNP-vækst i 2016 og 0,6 pct.point i Det må tilsvarende forventes, at regeringen isoleret set nedjusterer sit skøn over kommunernes udskrivningsgrundlag med henvisning til Brexit i næste prognose i august, men omfanget heraf kendes ikke. En skønnet effekt vil i øvrigt være forbundet med betydelig usikkerhed. 20

21 Usikkerhed om vækstøkonomier Usikkerheden er større ude end hjemme BNP-skøn fra Nationalbanken marginalt lavere Forventningerne til 2017 lidt større hos DØR Usikkerhed er der også om udviklingen i de nye vækstøkonomier, hvor råvareproducerende økonomier som Rusland og Brasilien har aftagende vækst. Tilsvarende i Kina, hvor væksten dog aftager fra et højt niveau. Der er naturligvis betydelig usikkerhed i regeringens skøn for den økonomiske udvikling, også fraset Brexit. Regeringen ser generelt positivt på udviklingen i både den indenlandske efterspørgsel og på udviklingen på Danmarks eksportmarkeder, men risiciene vurderes overvejende at være til den negative side. De største kilder til usikkerhed ligger, ifølge regeringen, i risikoen for ny finansiel uro i udlandet som de store udsving på aktiemarkederne tidligere i år samt lavere global vækst både i industrialiserede lande og i de nye vækstøkonomier Nationalbankens skøn for udviklingen i BNP fra 15. juni 2016 er 0,1 pct.point lavere end regeringens skøn for 2016 og Således skønner Nationalbanken, at BNP vokser med 1,0 pct. i 2016 og med 1,6 pct. i Det Økonomiske Råd er i sin seneste konjunkturvurdering fra 31. maj 2016 på linje med regeringen for så vidt angår væksten i 2016, men lidt mere optimistisk på dansk økonomis vegne i Rådet skønner således, at BNP i 2016 vokser med 1,1 pct. og i 2017 med 2,0 pct. Samlet set må disse forskellige i vækstprognoserne betegnes som små, men kan dog dække over nogen variation i de underliggende forudsætninger. 5.3 Skattelovsændringer Skattelovsændringer påvirker også udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Nedenfor ses en oversigt de senere års skattelovsændringer med betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag. I denne skrivelse gennemgås kun lovændringer fra indeværende folketingssamling og genindførelsen af Boligjobordningen i For en gennemgang af øvrige lovændringer henvises til G.1-1, Budgetvejledning Alle skattelovsændringer er indarbejdet i s skøn over udskrivningsgrundlaget, som gennemgås i afsnit 6. Skattelovsændringer siden 2012 Fra folketingssamlingen 2015/16 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L95 (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017) L64 (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) L149 (Medarbejderaktier) Fra folketingssamlingen 2014/15 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L 74 (forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter) L 63 (lempelse af forskerskatteordningen) L 41 (forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner) 21

22 L 10 (medarbejderinvesteringsselskaber) L 5 (Genindførelse af BoligJobordningen) Fra folketingssamlingen 2013/14: L 103 (fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Finanslov 2014) L 200 (ændring af virksomhedsskatteloven mv.) Fra folketingssamlingen 2012/13: L (Vækstpakken Boligjobordningen forlænges) L 82 (nedsættelse af personfradraget m.v. Finanslov 2013) De seneste lovændringers indhold og kommunaløkonomiske effekt gennemgås nedenfor. Genindførelse af Boligjobordningen i 2015 Grøn BoligJobordning Fradrag for passage af Storebælt Medarbejderaktier Genindførelsen af Boligjobordningen i 2015 blev vedtaget den 30. august 2015 med tilbagevirkende kraft for hele Det skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget i 2015 med ca. 5,4 mia. kr. Den 16. februar 2016 er L95 om ændring af ligningsloven vedtaget. Med loven indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og Den grønne BoligJobordning målrettes grønne håndværkerydelser, mens fradraget til ikkegrønne håndværkerydelser bortfalder. Der ydes et fradrag på op til kr. pr. person i husstanden. Derudover gives der fradrag på op til kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. Folketinget har vedtaget Lov nr.1890 af 29. december 2015, hvormed det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil forhøjes. Brofradraget hæves fra 90 kr. til 110 kr. Forhøjelsen gælder fra og med indkomståret Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 14 mio. kr. Medarbejderaktier er eneste nye skattelovsændring siden udsendelsen af seneste Budgetvejledning 2017, G.1-1. Forslaget er en udmøntning af et element i finanslovsaftalen for 2016 om at genindføre muligheden for medarbejderaktier, som medarbejderen først beskattes af ved et evt. salg. Beskatningen sker da som aktieindkomst. Ændringen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 750 mio. kr. fra Efterreguleringsgrundlaget for 2014, 2015 og 2016 En kommunes efterreguleringsgrundlag er det udskrivningsgrundlag, som kommunen ved valg af selvbudgettering bliver efterreguleret, dvs. afregnet, på. 22

G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen

G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen 1 G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2018-2021 Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER... 2 02/ DEN KOMMUNALE LØNUDVIKLING... 5 2.1 Den generelle lønudvikling... 6 03/ BUDGETÅRSVIRKNINGEN... 8

Læs mere

Generelle forudsætninger for budgetlægningen

Generelle forudsætninger for budgetlægningen Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2017-2020 Indholdsfortegnelse Side 1. Hovedbudskaber... 2 2. Den kommunale lønudvikling... 3 2.1 Den generelle lønudvikling... 4 3. Budgetårsvirkningen... 7

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

Pris- og lønudviklingen

Pris- og lønudviklingen NOTAT Pris- og lønudviklingen 2017-19 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2017, et revideret skøn for 2018 samt et første skøn for 2019. Skønnene for 2018 og 2019

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2009 Udsendt Marts 2009 Pris- og lønudvikling 2008-2010 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2008, og indeholdt en endelig opgørelse for 2007

Læs mere

Pris- og lønudvikling

Pris- og lønudvikling Danske - Økonomisk Vejledning 2008 Udsendt juni 2008 Pris- og lønudvikling 2007-2009 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske i juni 2007, og indeholdt en endelig opgørelse for 2006

Læs mere

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d

Pris- og lønudviklingen , juni udsendt d N O T A T Pris- og lønudviklingen 2006-2008, juni 2007 - udsendt d. 25-06-2007 Sidste skøn for pris- og lønudviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i april 2007, og indeholdt skøn for pris- og lønudviklingen

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Pris- og lønudviklingen 2005-2007 Sidste budgetvejledning blev udsendt i juni 2005. Denne budgetvejledning fra juni 2006 forholder sig til den

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2017. Valget

Læs mere

Sundheds-PL ekskl. medicintilskud (sygesikring) 1,1 1,1 1,8

Sundheds-PL ekskl. medicintilskud (sygesikring) 1,1 1,1 1,8 N O T A T 30-06-2016 Sag nr. 16/1130 Dokumentnr. 31240/16 Pris- og lønudviklingen 2015-17 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2015, et revideret skøn for 2016

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering

NOTAT. Valg af skattegrundlag statsgaranti eller selvbudgettering NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme Valg af skattegrundlag 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering Dette notat har til formål at beskrive konsekvenserne af ved et valg af henholdsvis selvbudgettering

Læs mere

Pris og lønudvikling

Pris og lønudvikling Pris og lønudvikling 2011-2013 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og løn (PL-)udviklingen i 2011 samt et nyt skøn for 2012 og skøn for 2013. Skønnene indgår i de økonomiske forudsætninger

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Pris- og lønudviklingen

Pris- og lønudviklingen NOTAT 30-08-2019 EMN-2019-00805 1301234 Pris- og lønudviklingen 2018-20 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2018, et revideret skøn for 2019 samt et første skøn

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Pris og lønudvikling

Pris og lønudvikling Pris og lønudvikling 2008-2010 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og løn (PL-)udviklingen i 2008 samt nye skøn for 2009 og 2010 i forhold til sidst udmeldte skøn fra Danske fra marts

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022 Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

Pris- og lønudviklingen

Pris- og lønudviklingen N O T A T Pris- og lønudviklingen 2013-2015 Denne vejledning indeholder en endelig opgørelse af pris- og lønudviklingen i 2013, et revideret skøn for 2014 samt et første skøn for 2015. Skønnene for 2014

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018 Byrådet skal træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2018. Valget

Læs mere

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr

Sagsnr Indtægtsprognose Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-09-2015 Indtægtsprognose 2016 Økonomisk udvikling og sammenfatning I slutningen af august fremlagde Finansministeriet en konjunkturvurdering,

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018. Notat Valg af statsgaranti eller selvbudgettering 2018 Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for Postadresse: Favrskov Kommune

Læs mere

Indtægtsskøn for

Indtægtsskøn for Indtægtsskøn for 2014-2017 Der er udarbejdet en ny indtægtsprognose for Fredensborg Kommune medio april 2013. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i KL s nye skatte- og tilskudsmodel. NOTAT Center for

Læs mere

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2.

Bilag 3. Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for Drøftelse ved 2. Bilag 3 Notat Side 1 af 7 Til Til Byrådet Drøftelse ved 2. Fællesmøde Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Bilag 6 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2017 Forudsætninger for budget 2017 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2016 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Pris og lønudvikling

Pris og lønudvikling Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Udsendt maj 2011 Pris og lønudvikling 2010-2012 Sidste skøn for pris- og løn (PL-)udviklingen blev udmeldt af Danske Regioner i juni 2010, og indeholdt endelig

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018

NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 NOTAT Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering 2018 I notatet gennemgås baggrunden for valget, samt hvilken udvikling der har været i befolkningen og i skattegrundlaget i Helsingør Kommune. Resultatet

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

anbefales det, at Aabenraa Kommune i 2015 vælger statsgarantien Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 22-09-2014 Sagsnr.: 14/7514 Dokumentnr.: Sagsbehandler: Kim Frandsen Valg af statsgaranti kontra selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen til 1. udviklingen i udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET

DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET DANSK TOLD & SKATTEFORBUND AFTALE OG OVERENSKOMSTRESULTATET 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indledning og kontakt... 3 Overenskomstresultatets omfang... 3 CFU forliget... 3 DTS forliget... 3 Periode og

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for Bilag 7 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Drøftelse Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2018 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet

Læs mere

I materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019.

I materialet til 1. behandlingen af budgettet er de statsgaranterede beløb benyttet til budgetteringen af indtægter i 2019. NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Valg af statsgaranti versus selvbudgettering 2019 Indledning Kommunerne har ved budgetlægningen for budgetåret 2019 valgfrihed mellem: Køge

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune september 2017 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2018 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Økonomisk

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2009-2012 har været det vedtagne budget 2008. I budgetaftalen for 2008 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra

Læs mere

Notat. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering.

Notat. Det er primært ændringer i vækstskønnene på landsplan, som kan ændre konsekvenserne af selvbudgettering. Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2019 Økonomi og Løn 20-09-2018 Resumé Hvert år til budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem at budgettere skatter, tilskud og udligning på baggrund

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Indtægtsprognose Sagsnr Den økonomiske udvikling. Dokumentnr

Indtægtsprognose Sagsnr Den økonomiske udvikling. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Indtægtsprognose 2017 Den økonomiske udvikling I slutningen af august fremlagde Finansministeriet Økonomisk redegørelse, hvor hovedbudskabet

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014

NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget august 2014 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 261990 Brevid. 1959010 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning i budget 2015-2018 20. august 2014 Sammenfatning

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 27. september 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-177995 Budgetbilag

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2011. Det skal dog understreges,

Læs mere

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning Notat Budget 2017 - Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Økonomi, IT & Digitalisering Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Notat. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering

Notat. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag og selvbudgettering Notat Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti budget 2018 Økonomi og Løn 26-09-2017 Resumé Økonomi og Løn har lavet en beregning af den økonomiske konsekvens, ved budgetlægning med udgangspunkt i

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL august 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på teknisk FFL16 25. august 2015 Der er med finanslovsforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Notat Side 1 af 8 Til 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Til Drøftelse Kopi til Byrådet Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2017 BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Byrådet

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL august 2016

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL august 2016 Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL17 29. august 2016 Der er med finanslovforslaget for 2017 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2017-2019 i medfør af

Læs mere

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen

N O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,

Læs mere

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020. Stab for Økonomi, IT & Digitalisering Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020. Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015

Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL september 2015 Administrative korrektioner af udgiftslofter på FFL16 29. september 2015 Der er med finanslovforslaget for 2016 foretaget en række administrative korrektioner af udgiftslofterne for 2016-2018 i medfør

Læs mere

Tabel 1: Udvalgte skøn fra danske konjunkturvurderinger

Tabel 1: Udvalgte skøn fra danske konjunkturvurderinger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 15. september 2017 Bilag - Indtægtsprognose Den økonomiske udvikling Sagsnr. 2017-0290272 Dokumentnr. 2017-0290272-5 Sagsbehandler Lene

Læs mere

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere

Djøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Regioner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Regioner Teknisk gennemgang Regioner 5 Regioner Indhold Indledning 6 Rammen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI

AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET 11.20.6 Side 1 AFTALE OM GENNEMSNITSLØNGARANTI **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for : NOTAT 21. august 2015 LRASM Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for 2016-2019: Der er den 3. juli indgået en økonomiaftale for 2016 mellem regeringen og KL, som indebærer betydelige ændringer

Læs mere