ROMANTIKKEN 2.0. Af Anita Fried, lærer. Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen

Transkript

1 ROMANTIKKEN 2.0 Af Anita Fried, lærer Christen Købke: Efterårsmorgen ved Sortedamssøen 6 Ikke et ondt ord om Guld og grønne skove, kanonlister og ældre litteratur før Men jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der ofte drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Unge som er lige så fantastisk forvirrede, selvcentrerede og med blafrende frontallapper, som alle generationer af teenagere altid har været. Heller ikke i denne omgang udeblev følelsen af tyngde på skuldrene over at skulle overlevere kulturarven til den næste generation, uden at det blev en ørkesløs lærerperformance for døve ører og tomme øjne. Ottende årgang har på mange måder været digitale forsøgskaniner da vi to dansklærere brænder for og gerne kaster os ud i de nye mediers potentiale. Dette har medført frustrationer, men heldigvis fortrinsvis begejstring og læring. Da vi i planlægningsfasen lettere overmodigt havde skrottet de gængse lærebogsmaterialer for at undgå metaltræthed både for undervisere og elever, valgte vi at opstille nye mål inspireret af Karsten Gynthers didaktiske model for en web 2.0 praksis. En model, som vi har haft stor nytte af i mange digitale undervisningsforløb, og som er ved at være godt internaliseret. Opstart eller formidlingsloop For at introducere alle til den litterære periode havde vi eksperimenteret med PowerPointens muligheder. Ofte bliver blikkene fjerne efter de første fem slides derfor var der indlagt tre interaktive wake-up calls. Eksempelvis læste vi med højtravende røst Schack von Staffeldts Indvielsen, hvorefter de skulle udtrykke samme fornemmelse for naturens storhed, men i en nutidig version, som sms til en god ven/veninde.

2 Jeg er vist ikke den eneste dansklærer, der drager et dybt indre suk, inden Romantikken støves af og præsenteres for nutidens unge. Anita Fried er lærer på Skægkærskolen Mobilerne kom frem af lommerne, og sms-beskederne pingede ind på lærernes telefoner. Et bredt udvalg blev læst op og alle lyttede. Efter PowerPointen så vi DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik i serien 1800-tallet på vrangen. Mildest talt en perspektivering til glansbilledversionen, som var det gængse datidige litterære verdensbillede. Vidensadgang og -produkter Eleverne blev derefter introduceret til en Mindmeister som læringsressource. Denne mindmeister indeholdt billeder af otte kunstnere Oehlenschläger, Andersen, Købke, Eckersberg, Grundtvig, Blicher, Ingemann og Thorvaldsen. Til hver kunstner var der tilknyttet en kort biografi, en opgave og et link til henholdsvis et Google map maleri, radiomontage, hjemmeside, artikel etc. Opgaverne var varierede, analytiske, perspektiverende og meddigtende. Mindmeisteren var indlejret på deres vante arbejds- og delingsplatform en wiki. Vidensadgangen var altså stramt styret og stilladseret af lærerne, hvilket vi erfaringsmæssigt har størst succes med. I læringsfælleskaber á 2-3 personer omkring samme pc valgte grupperne tre kunstnere ud, som de derefter arbejdede med. Via kommentarfunktionen på vores wiki samt vejledende face2faceindgreb var det muligt at styre processen, differentiere, give input og lave samlende eller gruppefordrede undervisningsloop i processen. Tre elever ville eksempelvis gerne lave et romantisk digt en meddigtningsopgave i forhold til Købkes maleri Efterårsmorgen ved Sortedamssøen. Derfor henviste jeg til Emil Aarestrups digt På sneen, der blev en stor inspiration for denne gruppes egenproduktion, hvor andre grupper havde brug for helt andre læringsskub. Selvom det didaktiske greb var kollaborative læringsfælleskaber, var det stadig læreren, der gav grønt lys for at gå videre, når en opgave var løst tilfredsstillende. Eleverne blev ligeledes opfordret til at lurke hos hinanden. Det var og er helt i orden at låne lidt hos andre, hvis man bare takker og roser digitalt. Evalueringen af dette forløb blev altså primært en hjælp i processen, men alle grupper var sluttelig på en digital vandring rundt i hinandens opgaver, hvor der i den grad blev kommenteret kvalitativt ud fra to parametre: 1. Det faglige indhold. 2. Lykkedes den digitale kommunikation. Dog ikke uden et fælles kort forløb om den digitale kommunikations skarpe krav til tydelighed og etisk respekt for andres arbejde. Man kan på ingen måde undgå at skulle opdrage, hvilket ikke er blevet mindre påkrævende i det virtuelle delings- og samarbejdscirkus. Dette var Romantikken del 1. Et uundværligt læringsfundament for næste skridt, som virkelig var et web 2.0-sats uden livrem eller seler, men en legende og eksperimenterende satsning uden garantier. Romantikerne på Facebook Romantikerne var i vores optik i den grad performative, forfængelige og selvhøjtidelige både i de- 7

3 Eleverne blev opfordret til at lurke hos hinanden. res kunst og deres images. En selvfremstilling, der i høj grad kan identificeres til i vores nutidige ditto på de sociale medier. Dette var det tankemæssige spind for et biografisk rollespil på Facebook. tone. Alle Iphone-ejere downloadede derfor app en Truede ord, som blev brugt flittigt. Inden grupperne fik tildelt deres kunstner præsenterede vi vores profil på Facebook Johanne Luise Heiberg, som dels var lærerindernes alter ego, men ligeledes rollespillets overjeg og den kognitive mesterlære for eleverne. Johanne korreksede efterfølgende utidssvarende og upassende sprogbrug, igangsatte kulturelle og samfundsmæssige diskurser, når rygklapperiet på Facebook blev for kvalmende etc. Johanne Luise Heiberg Igen valgte vi et fælles formidlingsloop med en prezipræsentation om biografier, ghostwriters og virtuelle identiteter, da det er væsentligt, at alle har samme udgangspunkt i hvert fald i teorien. Derefter præsenterede vi rammerne for arbejdet + velegnede links til at finde biografisk materiale, om de selvsamme kunstnere, som de kendte fra Romantikken del 1. Kravet var at informationssøge i andres materiale for derefter at remediere til facebookegnede opdateringer. Kravene var blandt andet citater, som sagde noget om, hvem kunstneren var, og hvilke tanker han havde. Referencer til centrale værker, billeder af ham, hans liv og værker. Ligeledes var det ønskeligt med inspirationskilder, historiske begivenheder, rejser, kriser etc. Eleverne skulle forsøge at ramme 1800-tallets sprogbrug og Remedieringsagenter Med stor lyst kastede eleverne sig ud i detektivarbejdet med at finde brugbare og relevante oplysninger om deres romantiker og der var virkelig psykologiske åbenbaringer for adskillige, ganske givet også nogle, der ikke er empirisk grundlag for i en litterærhistorisk sammenhæng. Men når lysten og entusiasmen er stor, så er det okay med lidt urent trav, så længe der ikke er tale om store fejlslutninger. Når en dreng, der sjældent bidrager med ret meget danskfagligt, spontant og empatisk konstaterede, at Andersen var en ulykkelig sjæl, der altid forelskede sig i uopnåelige kvinder, så er der tale om læringsmæssige landvindinger. Eleverne oprettede profiler alias deres kunstner, uploadede billeder, der kunne understøtte deres livshistorier, indlejrede musiknumre, kommenterede og diskuterede for de flestes vedkommende i et passende sprog. Dog var der naturligvis nogle, der faldt tilbage i et nutidigt ungdomsnetsprog. Derfor måtte vi undervejs spontant indkalde til et fælles evalueringsloop, hvor eleverne heldigvis selv kunne pointere at man da heller ikke lige hiver et lyssværd frem, hvis man spiller rollespil blandt elver og orkere. Det kunne vi lærere ikke have sagt mere tydeligt. Derefter blev der langt mellem lyssværdene. 8

4 Det er vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Facebook-evaluering I samtlige dansktimer i lidt over en uge boltrede vi os lystigt på Facebook, som vores aliaser. Dog lige rusket tilbage, da Facebook ville have mobilnumre og dokumentation for vores personers eksistens i cyberspace. Vi lærere så et kort øjeblik Zuckerberg og Co. føre retssag med fratagelse af hus og hjem til følge, men da vi dannede en lukket gruppe, hørte vi ikke mere. Der er mange andre gruppeprofiler på Facebook, som i øvrigt tjener ganske godt på reklamer og lignende, så rigtig ondt i samvittigheden fik vi aldrig. Dog er det vigtigt, at værker er mere end 70 år gamle, når man anvender dem i egne produktioner, og der var vi i hvert fald på sikker grund. Til sidst slog Johanne Luise Heiberg følgende op på sin væg: Kjære Alle Kunstnersjæle. Dette har været en yderst interessant Rejse udi Udveksling af store og klejne Tanker om vort Liv og vor Kunst. En stor Tak skal dette Medium have, thi jeg fornemmer, det har givet megen Fornøjelse, Indsigt og Inspiration i vor lille Kreds. Jeg vil bede jer alle om at tage en lille Dannelsesrejse rundt i hinandens Profiler med disse Hensigter for Øje: Hvorledes ere det lykkedes at give indblik i den enkeltes Liv og Levned? Fornemmer man klart Li-vets røde Traad? Er Sproget blomstrende og pas-sende for vor Tid? Faar vi andre et Kig ind i den enkeltes Kunstneriske Sjæl Inspirationer og Værker? Forfat en Kommentar til alle om disse punkter men vælg kun én, som De vil præmiere, som den der i alle Henseender lever op til disse Krav. Dette blev den sluttelige evaluering på et legende, morsomt og motiverende læringsforløb, der i den grad gav psykologisk ilt til en lidt støvet litterær epoke. Der er blevet skrevet, læst, tænkt, diskuteret og grinet undervejs og det i en grad, som vi i planlægningsfasen ikke helt havde forestillet os. Referencer Staffeldt, A.W. Schack von: Indvielsen DR2-dokumentaren Guld, hor og romantik Mindmeister om romantikken: Gynther, Karsten: Didaktik 2.0 9

5 Romantikerne går på Facebook Info om jeres kunstner I har allerede et vist kendskab til jeres forfatter gennem arbejdet med opgaverne på Mindmeisteren. I skal nu søge yderligere info på forfatterweb, Den store danske, Wikipedia og ikke mindst biografier på biblioteket (Silkeborg/Kjellerup). Opret profil Når I synes, I har fået rimelig styr på jeres forfatter, skal I nu oprette en facebook-profil på jeres kunstner. I skal tænke på, at jeres kunstner skal fortælle noget om sig selv, sit liv og sin kunst. Herigennem skal I vise, at I har fået indblik i hans liv, kunst og personlighed. Husk at alle I gruppen, skal skrive adgangskode og mailadr. ned, så I efterfølgende alle har adgang. Der bør være: citater, som siger noget om, hvem kunstneren er og hvilke tanker han har. referencer til nogle af de værker, han har lavet billeder af ham, hans liv, hans værker, m.m. hvad/hvem som inspirerede ham kriser undervejs i den kunstneriske proces referencer til historiske begivenheder referencer til rejser og begivenheder i hans liv noget af det mere private Det, der refereres til, behøver ikke at komme helt kronologisk, men forsøg dog at holde styr på de historiske fakta, så de ikke kommer hulter til bulter. Bliv ven med Johanne og de andre Start med at blive venner med Johanne Luise Heiberg. Hun var en berømt skuespillerinde (i Norden) og var en del af den såkaldte kulturelite på 1800-tallet. Det vil sige, at hun og hendes mand, Johan Ludvig Heiberg, mødtes med andre fremtrædende kunstnere, både malere, forfatter, billedhuggere og andre skuespillere og diskuterede livet og kun-sten. Tjek hendes profil grundigt se hvordan hun skriver, hvad hun skriver, og hvilke billeder hun viser. Derefter skal I søge om, at blive venner med Eckersberg, Oehlenschläger, H.C Andersen og alle de andre. Det kan også være, at de søger jer. Kommenter de andre, men hele tiden som den rolle i spiller. Sprog I skal forsøge at få teksten til at lyde gammeldag og se gammeldags ud (dvs. brug aa, navneord med stort m.m.). De af jer, som kan, skal downloade appen Truede ord på jeres mobil. Her er skiønne og djærve Ord at bruge. Se hvor mange I kan få brugt af disse i hele forløbet. Deadline Jeres profil skal være færdig efter dansktimerne mandag d. 7. maj og så kan rollespillet starte. God arbejdslyst! Anita og Cathrine 10