Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Transkript

1 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer

3 Formål, målgruppe & metode 3

4 Formål med undersøgelsen Det overordnede formål med undersøgelsen har været at afdække kendskab til Fornyelsesfonden. Herudover har undersøgelsen afdækket: Finansiering af udviklingsprojekter Viden om offentlige støtteordninger Medievaner Kort om fornyelsesfonden Baggrunden for Fornyelsesfonden skal findes i et politisk forlig tilbage i 2009 mellem S, RV, KF, V og DF om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Til at understøtte innovation og iværksætteri, blev der afsat i alt 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden i perioden Fornyelsesfondens har til formål at skabe vækst, beskæftigelse og eksport, særligt i små og mellemstore virksomheder. Fokus og sigte er at støtte virksomheders forretningsmuligheder inden for grøn vækst og velfærd samt understøtter omstilling til nye erhvervs- og vækstmuligheder i hårdt ramte områder. Den konkrete fordelingen af midler på Fornyelsesfondens indsatsområder drøftes politisk fra år til år. 4

5 Målgruppe Undersøgelsen opererer med to målgrupper: SMV er med egen udviklingsafdeling Revisorer, der arbejder for SMV er SMV med egen udviklingsafdeling Screening spørgsmål er: ser man sig selv som en grøn eller velfærdsvirksomhed? eller producerer man grønne, velfærdsprodukter eller serviceløsninger? 567 interview. Grøn løsning er eksempelvis en ren løsning, der har en positiv indflydelse på miljøet. Velfærdsløsning kan være alt fra undervisningsrelaterede produkter til løsninger inden for sygehus og pleje. Revisorer Målgruppen er revisorer, som arbejder for små og mellemstore virksomheder. 100 interview. 5

6 Metode Rapporten baserer sig på to undersøgelser. Begge er gennemført ved hjælp af telefoninterview. Undersøgelsen blandt danske virksomheder er afgrænset til virksomheder registreret i KOB/Experian. Der er her gennemført 567 interview bredt fordelt på brancher og størrelse. De 567 virksomheder har alle svaret ja til spørgsmålet: Har i en egenproduktion af grønne produkter (fx en ren løsning, der har en positiv indflydelse på miljøet) eller serviceløsninger eller tilsvarende velfærdsprodukter/serviceløsninger (det er alt fra undervisningsrelaterede produkter til løsninger inden for sygehus og pleje)? Blandt andre revisorer er der gennemført 100 interview. Der er ikke tale om en repræsentativ undersøgelse. Alle revisorer har svaret ja til spørgsmålet: Fungerer I som revisor for små og mellemstore virksomheder i Danmark? Da basen for revisorer er lille, afrapporteres der i absolutte tal fremfor i procenter. 6

7 Hovedresultater - virksomheder 7

8 Virksomhederne Virksomhederne forholder sig særdeles positivt til fremtiden, hvor et markant flertal af virksomhederne i de kommende år forventer en større omsætning og mere eksport 65% af virksomhederne, der tager del i undersøgelsen, er mindre virksomheder (1-99 ansatte), mens 35% er større (100 + ansatte). 33% af virksomhederne havde en omsætning under 1 mio. i 2011, mens 20% havde mellem 1 og 50 mio., og 25% havde over 50 mio. 83% af virksomhederne forventer en omsætning i , der ligger på det samme eller over niveauet på deres nuværende omsætning, hvor ud af 55% forventer en omsætning over. 52% af virksomhederne eksporterer, hvor ud af 94% forventer en eksport på samme niveau som nu eller højere, hvor ud af 62% forventer en højere eksport i perioden end nu. 8

9 Virksomhedens størrelse 65% af virksomhederne, der tager del i undersøgelsen, er mindre virksomheder (1-99 ansatte), mens 35% er større (100 + ansatte) 50% 45% 40% 35% 30% Hvor mange ansatte er i dag i virksomheden? 25% 22% 20% 15% 10% 15% 14% 11% 15% 11% 8% 5% 0% 2% Ved ikke/ Vil ikke svare 0% Base = 567 9

10 Omsætning nu og forventning til fremtiden 33% af virksomhederne havde en omsætning under 1 mio. i 2011, mens 20% havde mellem 1 og 50 mio., og 25% havde over 50%. 83% af virksomhederne forventer en omsætning i , der ligger på det samme eller over niveauet på deres nuværende omsætning, hvor ud af 55% forventer en omsætning over. Hvor stor en omsætning havde I i 2011? Hvad er jeres forventning til virksomhedens omsætning i perioden ? Under 100 8% Mere end 5% årlig stigning 40% mio 6% 19% Under 5 pct. årlig stigning 15% 1 mio - 2,5 mio 2,5 mio - 10 mio 10 mio - 20 mio 20 mio - 50 mio Over 50 mio 0% 7% 7% 6% 25% Stort set samme omsætning som nu Faldende årlig omsætning med 5% Mere end 5% årlig fald 3% 6% 28% Vi var ikke opstartet i 2011 Ved ikke/ Vil ikke svare 1% 20% Ved ikke/ Vil ikke svare 8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Base =

11 Virksomhedernes eksport og forventning til fremtiden 94% af eksportvirksomhederne forventer en eksport på samme niveau som nu eller højere, hvor ud af 62% forventer en højere eksport i perioden end nu. 2% Eksporterer I? 52% eksporterer 45% 40% Hvad er jeres forventning til eksport i perioden ? 42% Ja 35% 32% 46% 52% Nej Ved ikke/ vil ikke svare 30% 25% 20% 15% 20% 10% 5% 4% 2% Base = 567 0% Stigende eksport med mere end 5% Base = 296 Stigende eksport med 5% Stort set samme eksport som nu Faldende eksport med 5% Faldende eksport med mere end 5% 11

12 Virksomhedernes udvikling Næsten halvdelen af samtlige virksomheder har søgt eller fået offentlig støtte til udviklingsprojekter på et tidspunkt, men generelt finansierer de selv udviklingsaktiviteter via egenkapital. Flertallet kender til forskellige støtteordninger, men noget kan tyde på at de ikke ved tilstrækkeligt eller opfatter det uigennemskueligt (jf. åbne besvarelser - manglende kendskab, manglende behov eller for omfattende bureaukrati manglende kendskab, manglende behov eller for omfattende bureaukrati) 87% af virksomhederne finansiere selv udviklingsaktiviteter via egenkapital. Et flertal af de 11%, der ikke finansierer via egenkapital, finansierer gennem banker (43%), men generelt gennem flere kanaler fx investorer (18%) og offentlige støttemidler (22%). 46% har tidligere søgt eller fået støtte fra en offentlig støtteordning dette er specielt sket gennem EU-midler og væksthusene rundt omkring i Danmark, men også i mindre grad hos miljøministeriet, forebyggelsesfonden og højteknologifonden. 35% overvejer at søge en/flere offentlige ordninger om tilskud til virksomhedens udviklingsprojekt. De, der ikke ønsker at søge finansiering fra en offentlig ordning, angiver manglende kendskab, manglende behov eller for omfattende bureaukrati som grunden. Et stort flertal kender eller har hørt om Vækstfonden blandt offentlige støtteordninger (79%), Højteknologifonden (36%), Miljøministeriets støtteordninger (28%) og EKF (26%) også ligger relativt højt i kendskab 18% kender til Vækstguiden. 12

13 Udviklingsaktivitet, finansieringen & kendskab til offentlige støtteordninger 87% af virksomhederne finansiere selv udviklingsaktiviteter via egenkapital. Et flertal af de 11%, der ikke finansierer via egenkapital, finansierer gennem banker (43%), men generelt gennem flere kanaler fx investorer (18%) og offentlige støttemidler (22%). Et stort flertal kender eller har hørt om Vækstfonden blandt offentlige støtteordninger (79%), Højteknologifonden (36%), Miljøministeriets støtteordninger (28%) og EKF (26%) også ligger relativt højt i kendskab 18% kender til Vækstguiden. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 43% 0% Gennem banken Base =65 Hvordan finansierer i jeres udviklingsprojekter? 11% finansierer ikke udviklingsaktivitet via egenkapital 18% Gennem investorer 22% Gennem offentlige støtte midler 17% Ved ikke/ vil ikke svare Hvilke af følgende offentlige støtteordninger kender du eller har du hørt om? Vækstfonden Højteknologifonden Miljøministeriets EKF Eksportrådets Vitus-program Forebyggelsesfonden EUDP (Energiteknologisk GUDP (Grønt Udviklings- Base =567 Ingen af dem 6% 12% 22% 21% 14% 28% 26% 36% 79% 18% kender Vækstguiden 0% 20% 40% 60% 80% 100% 13

14 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Virksomheder og offentlige ordninger 46% har tidligere søgt eller fået støtte fra en offentlig støtteordning dette er specielt sket gennem EU-midler og væksthusene rundt omkring i Danmark, men også i mindre grad hos miljøministeriet, forebyggelsesfonden og højteknologifonden. 35% overvejer at søge en/flere offentlige ordninger om tilskud til virksomhedens udviklingsprojekt. De, der ikke ønsker at søge finansiering fra en offentlig ordning, angiver manglende kendskab, manglende behov eller for omfattende bureaukrati som grunden. Der er en meget svag tendens mod, at de større virksomheder (100+) i højere grad benytter sig af offentlige støtteordninger og kender til Fornyelsesfonden. Men det er en svag tendens på 10 procent point. Overvejer du at søge en/flere offentlige Har I tidligere søgt/fået støtte fra en offentlig ordninger om tilskud til virksomhedernes støtteordning? udviklingsprojekt? Her benyttes specielt EUmidler og væksthusene rundt omkring i Danmark, men også i mindre grad miljøministeriet, forebyggelsesfonden og højteknologifonden 46% 52% 20% 10% 10% 2% 3% 0% 0% Base =567 Ja Nej Ved ikke/ vil ikke Ja Nej Ved ikke/ vil ikke svare svare 14 70% 60% 50% 40% 30% 20% 35% 62% Manglende kendskab, manglende behov eller for omfattende bureaukrati er de hyppigste årsager til virksomheder ikke søger finansiering fra en offentlig ordning

15 Kendskab til Fornyelsesfonden (I) Få virksomheder kender Fornyelsesfonden, hvor langt størstedelen, der har en holdning, forholder sig positivt 13% kender til Fornyelsesfonden hvor ud af 42% har et positivt overordnet indtryk. Virksomhederne, der har hørt om Fornyelsesfonden, har hovedsageligt hørt om den gennem netværk (25%) eller i annoncer i aviser og brancheblade (28%). 19% ved, at Fornyelsesfonden støtter små og mellemstore virksomheder i deres udvikling og markedsmodning af nye produkter og serviceløsninger. Tallet her er højere end det rene kendskab på 13%, fordi spørgsmålet er stillet således, at det bindes sammen med et billede/handlingselementer om hvad Fornyelsesfonden støtter. Det skaber gerne et større genkendelse end et uhjulpet kendskabsspørgsmål. 15

16 Kendskab til Fornyelsesfonden (II) 13% kender til Fornyelsesfonden hvor ud af 42% har et positivt overordnet indtryk. Virksomhederne, der har hørt om Fornyelsesfonden, har hovedsageligt hørt om den gennem netværk (25%) eller i annoncer i aviser og brancheblade (28%) (Børsen, Jyllands-Posten, Erhvervsbladet og Ingeniøren). 19% ved, at Fornyelsesfonden støtter små og mellemstore virksomheder i deres udvikling og markedsmodning af nye produkter og serviceløsninger. Hvorfra har du hørt om Fornyelsesfonden? Er dit overordnede indtryk af 50% Fornyelsesfonden.dk positivt eller 45% negativ? 13% kender til Fornyelses- Fonden 51% 42% Positivt Negativt Ved ikke/ vil ikke svare 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 28% 25% 17% 11% 1% 0% 19% 0% 7% Base = 72 16

17 Kendskab til Fornyelsesfonden (III) Ved du, at Fornyelsesfonden støtter små og mellemstore virksomheder i deres udvikling og markedsmodning af nye produkter og serviceløsninger? 0,4% 19,2% Ja Nej Ved ikke/ vil ikke svare Hovedparten, svarende til 80,4%, ved ikke, at Fornyelsesfonden støtter SMV er 80,4% N=

18 Nyhedssøgning Det store flertal af virksomhederne benytter sig primært af moderne informationskanaler som internet, men traditionelle medier som aviser og fagblade også anvendes også i høj grad, dog mere supplerende Et stort flertal af virksomhederne benytter internettet som deres primære medievalg (71%), mens TV er det næstmest benyttede medie (20%). Børsen er den mest holdte avis blandt virksomhederne, hvor 31% har den som hovedavis, mens Jyllandsposten er den næsten lige så populær, hvor 25% har denne som deres hovedavis. Regionalog lokalaviser er også hyppige hovedaviser. 79% af virksomhederne holder fagblade/fagaviser. Her optræder fx Ingeniøren og Licitationen hyppigst. De erhvervsrettede nyheder kommer i særdeleshed fra søgning på nettet (64%) og aviser og brancheblade (58%), mens brancheforeninger (39%) og kolleger/netværk (35%) også benyttes, dog i mindre grad. Blandt brancheforeningerne nævnes DI hyppigst. 18

19 Medievaner Et stort flertal af virksomhederne benytter internettet som deres primære medievalg (71%), mens TV er det næstmest benyttede medie (20%). De erhvervsrettede nyheder kommer i særdeleshed fra søgning på nettet (64%) og aviser og fagblade (58%), mens brancheforeninger (39%) og kolleger/netværk (35%) også benyttes, dog i mindre grad. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Blandt brancheforeningerne nævnes DI hyppigst. Hvad benytter du som dit primære medievalg? 71% 20% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvorfra får du erhvervsrettetede nyheder? 64% 58% 39% DI nævnes hyppigst 35% 17% 9% 10% 0% 4% 5% Internettet TV Radio Andet : Base =

20 Skrevne medier Børsen er den mest holdte avis blandt virksomhederne, hvor 31% har den som hovedavis, mens Jyllandsposten er den næsten lige så populær, hvor 25% har denne som deres hovedavis. Andet-kategorien dækker hovedsageligt over regional- og lokalaviser. Hvilken avis er din hovedavis? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 31% 25% Regional- og lokalaviser 21% 79% af virksomhederne holder fagblade/fagaviser. Her optræder fx Ingeniøren og Licitationen hyppigt. 15% 10% 5% 8% 5% 9% 0% Børsen Jyllands Posten Berlingske Politiken Andet : Læser ikke dagligt avis Base =

21 Hovedresultater - revisorer 21

22 Kendskab til Fornyelsesfonden Kender du Fornyelsesfonden? Ja Nej Ved ikke/ vil ikke svare Total Procentandel 14 % (14) 86 % (86) 0 % (0) 100 % (100) 14 revisorer kender til Fornyelsesfonden Der er med andre ord 86 revisorer som ikke kender eller har hørt om Fornyelsesfonden. De som kender til fonden, har deres viden og kendskab primært fra annoncer i aviser og brancheblade (4) og professionelle erhvervsrådgivere og fundraisere (3). Hovedparten (84) af de interviewede revisorer ved ikke, at Fornyelsesfonden støtter SMV er. Der er med andre ord et potentiale for at sætte ind med en oplysningskampagne over for revisorer med henblik på at udbrede kendskab og viden om Fornyelsesfonden. Kollegaer/netværk (2) og brancheforeninger (2) spiller også en rolle. Ingen af de 14, som siger, at de kender til Fornyelsesfonden, har formidlet dette videre deres klienter. 22

23 Kendskab til offentlige støtteordninger generelt Alle kender til Vækstfonden Hvilke af følgende offentlige støtteordninger kender du/har du hørt om? Næsten halvdelen (49) kender Højteknologifonden og 41 kender til EKF. GUDP er det program som færrest kender (7). EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) Miljøministeriets støtteordninger Højteknologifonden Vækstfonden EKF Eksportrådets Vitus-program Forebyggelsesfonden Total Procentandel 11 % (11) 7 % (7) 39 % (39) 49 % (49) 100 % (100) 41 % (41) 22 % (22) 18 % (18) 287 % (100) Det har været muligt at angive flere svar, derfor summerer tabellen til mere end 100 % 23

24 Vækstguiden Kender du Vækstguiden? Ja Nej Ved ikke/ vil ikke svare Total Procentandel 66 % (66) 31 % (31) 3 % (3) 100 % (100) 66 af de adspurgte revisorer kender til Vækstguiden 24

25 Medievaner (I) Hvilken avis er din hovedavis? Børsen Berlingske Politiken Jyllands Posten Andet : Læser ikke dagligt avis Total Procentandel 38 % (38) 12 % (12) 2 % (2) 28 % (28) 15 % (15) 5 % (5) 100 % (100) Børsen er den foretrukne hovedavis, efterfulgt af Jyllands Posten. Af andre aviser end de listede, anføres: Bornholmstidende Fyns Stiftidende Fyns Amtsavis Horsens Folkeblad Jyske Vestkysten Kristelig Dagblad Lolland-Falster Folketidende Nordjyske 25

26 Medievaner (II) Det primære medievalg er uden tvivl internettet. Det angiver 83. Ligesom at 84 indikerer, at de holder et fagblad. De to som oftest anføres som det vigtigste er: Revision og Regnskabsvæsen Signatur FSR-blade Penge og Privatøkonomi Revisorer benytter flere informationskanaler når de skal holde sig orienteret omkring erhvervsnyheder. Brancheforeninger, aviser og internettet er de tre foretrukne kanaler. Igen er det Danske Revisorer, FSR og Dansk Erhverv som nævnes som primære brancheforeninger Hvorfra får du erhvervsrettet nyheder? Antal revisorer Søgning på internettet 53 Aviser og brancheblade 55 Brancheforeninger (hvilken) 62 Jeres revisor 11 Andet - hvor: 15 Det har været muligt at angive flere svar 26

27 EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN EPINION MALMÖ EPINION OSLO NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: RYESGADE 3F DK COPENHAGEN N T: E: TYA@EPINION.DK W: ADELGATAN MALMÖ SWEDEN T: E: HAL@EPINION.SE W: TOLLBUGATA OSLO - NORWAY T: E: MRB@EPINION.NO W: EPINION SAIGON EPINION STAVANGER EPINION WIEN 11TH FL, DINH LE BUILDING, 1 DINH LE, DIST. 4, HCMC VIETNAM T: E: OFFICE@EPINION.VN W: HOSPITALSGATA STAVANGER - NORWAY T: E: SM@EPINION.NO W: OFFICE PARK 3, TOP WIEN FLUGHAFEN AUSTRIA T: E: TV@EPINION.DK W: