Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Transkript

1 LOVE 2003 LOVE FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georgs Gilderne i Danmark

2 1. Navn og kendetegn Organisationens navn er»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. Organisationen - kaldet Landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder og er tilsluttet International Scout and Guide Fellowship (an organization for adults) forkortet til ISGF. Sct. Georgs Gildernes kendetegn er det af den internationale sammenslutning anerkendte gildetegn. 2. Idégrundlag og formål»sct. Georgs Gilderne i Danmark«er en organisation, der har sine rødder i spejderbevægelsen. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og løse humanitære og andre samfundsopgaver. 3. Gildelov og gildeløfte Grundlaget for arbejdet angives af gildelov og gildeløfte, der lyder således: Gildelov: Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående overfor andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse, at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte: Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt. 4. Optagelse i gildebevægelsen I Sct. Georgs Gilderne kan som gildebrødre optages personer, der 1) har nået den til enhver tid gældende myndighedsalder, 2) er aktive spejdere, har været spejdere eller viser interesse for spejder- og gildebevægelsen og 3) vil gå ind for gildebevægelsens idégrundlag og formål. For at kunne optages skal ethvert nyt medlem være grundigt oplyst om gildebevægelsens idé og formål, lov og løfte af 2 eller flere af gildet udpegede gildebrødre. Optagelse foretages i en gildehal med aflæggelse af gildeløftet. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet. 5. Arbejdsform Gildebrødrenes forståelse af bevægelsens formål og aktive deltagelse i arbejdet søges udviklet gennem svende-, væbner- og riddertid. a) Gildebrødre (svende) bør straks indtræde i en gruppe. De kan efter 1 års gildetid og skal normalt inden 2 år lade sig optage som væbnere. b) Gildebrødre, som har været væbnere i mindst 5 år, eller som væbnere har været

3 gildeledelsesmedlemmer i mindst 1 år, kan optages som riddere. Ritualer samt arbejdsformer for svende, væbnere og riddere fastlægges af Landsgildeledelsen. Ritualerne er vejledende. 6. Oprettelse af gilder Et Sct. Georgs Gilde kan oprettes efter forudgående anerkendelse af Landsgildeledelsen. Et Sct. Georgs Gilde kan enten som fælles gilde stå åbent for såvel kvinder som mænd eller kun for én af disse parter, dog således at der ikke derved det pågældende sted bliver hindring for nogens medlemskab på grund af gildernes karakter. 7. Organisation og administration a) Gilder De enkelte gilder ledes af en gildeledelse bestående af gildemester, gildekansler og gildeskatmester og afholder hvert år inden 1. april et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar over for gildeting og landsgildeledelse. Til gildeledelsen kan ikke vælges svende. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog 7d. Gildeledelsen kan med bindende virkning tegne gildet ved underskrift af 2 af dens medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede gildeledelse efter forudgående bemyndigelse af et gildeting. b) Distriktsgilder De enkelte gilder er tilsluttet et distriktsgilde, som omfatter alle gilder i et nærmere afgrænset område. Landsgildeledelsen fastlægger distriktsgrænserne. Et distriktsgilde ledes af en distriktsgildeledelse på mindst fem medlemmer, distriktsgildemester, distriktsgildekansler, distriktsgildeskatmester, distriktets uddannelsessekretær og distriktets internationale sekretær. Det er distriktsgildeledelsens opgave at inspirere og bistå enkeltgilderne i deres arbejde. Distriktsgildeledelsen er ansvarlig for gennemførelse af distriktsgildehaller samt koordinerer kursusvirksomhed og internationalt arbejde og forbindelsen til offentligheden. Distriktsgildet afholder hvert år inden 1. juni et distriktsgildeting, der består af distriktsgildeledelsen og samtlige gildeledelsesmedlemmer i distriktets gilder og med dagsorden i henhold til distriktsgildets vedtægter. Til distriktsgildeledelsen kan vælges riddere og væbnere. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog 7d. Distriktsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne distriktsgildet ved underskrift af 3 af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af et distriktsgildeting. Landsgildeledelsen kan ud fra ganske særlige geografiske behov dispensere fra kravet om det enkelte gildes tilslutning til et distriktsgilde. Et distriktsgilde, der omfatter et bymæssigt område, kan efter landsgildeledelsens godkendelse benævnes stadsgilde.

4 c) Landsgildeledelsen Landsgildeledelsen er landsgildets udøvende myndighed og leder landsgildet under ansvar overfor landsgildetinget. Landsgildeledelsen består af landsgildemester, landsgildekansler og landsgildeskatmester, samt yderligere 3 landsgildeledelsesmedlemmer, hhv. International Sekretær, Uddannelsessekretær og PR- Sekretær. Landsgildeledelsen vælges af landsgildetinget, jævnfør 8. Medlemmer af landsgildeledelsen skal være riddere. Landsgildeledelsen forestår den daglige ledelse af landsgildet og varetager herunder gildernes interesse overfor det offentlige og andre organisationer på landsplan. Landsgildeledelsen kan antage fornøden medhjælp. Landsgildeledelsen nedsætter følgende stående udvalg: Internationalt-, Uddannelses- og PR-udvalg. Landsgildeledelsen kan endvidere nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af særlige opgaver. Landsgildeledelsen afholder Gildemestermøde hvert andet år (lige årstal). Landsgildeledelsen afholder Distriktsgildemestermøde hvert år. Landsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne Sct. Georgs Gilderne i Danmark ved underskrift af 4 medlemmer. Ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af landsgildetinget. Landsgildeledelsen har bemyndigelse til på samtlige gilders vegne at træffe bestemmelser af landsomfattende hjælpemæssig karakter, når hurtig afgørelse skønnes nødvendig, dog kan disse beslutninger ikke omfatte direkte økonomiske ydelser fra gildebrødrene. Landsgildeledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Landsgildeledelsen kan godkende forsøg, der indebærer afvigelser fra gældende regler og arbejdsformer i enkeltgilder og distriktsgilder. d) Funktionsperiode Ingen kan uafbrudt bestride samme funktion i en ledelse i mere end 6 år. Ingen kan på samme tid beklæde mere end én ledelsespost. 8. Landsgildeting Landsgildetinget er landsgildets øverste myndighed. Det består af - landsgildeledelsen, - en repræsentant (normalt gildemesteren) fra hvert gilde, - en repræsentant (normalt distriktsgildemesteren) fra hvert distriktsgilde. Ordinært landsgildeting afholdes hvert andet år (ulige årstal) i september måned. Indkaldelse til tinget skal ske gennem det af landsgildet udgivne blad»sct. Georg«med mindst 1 måneds varsel. Regnskabet for den sidst forløbne regnskabsperiode, jf. 10, offentliggøres i»sct. Georg«inden landsgildetinget. Forslag, der ønskes behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret inden 1. april. Indkomne forslag offentliggøres i Sct. Georg, juni nummeret. Gildeledelser og distriktsgildeledelser gøres umiddelbart efter den 1. april og inden den 1. maj bekendt med indkomne forslags fulde ordlyd.

5 Landsgildetinget ledes af 2 af tinget valgte dirigenter. Over forhandlingerne på tinget føres en protokol, der underskrives af dirigenterne og landsgildeledelsen. Hvert fremmødt medlem af landsgildetinget har én stemme og kan herudover ved skriftlig fuldmagt stemme for højst tre ikke mødte medlemmer af landsgildetinget. Alle valg og afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal - bortset fra ændringer i nærværende love, jævnfør 14. Til valg af landsgildeledelsen kræves dog mindst halvdelen af de afgivne stemmer. Såfremt dirigenterne, landsgildeledelsen eller mindst en fjerdedel af de repræsenterede stemmer forlanger det, skal afstemningen foregå skriftligt, dog skal alle valg ske skriftligt, såfremt flere end én kandidat foreslås. Dagsorden for landsgildetinget er: 1. Valg af 2 dirigenter. 2. Landsgildemesteren aflægger den supplerende mundtlige beretning. 3. Landsgildeskatmesteren forelægger det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Landsgildemesteren forelægger handlingsplaner for den kommende periode til godkendelse. 6. Landsgildeskatmesteren forelægger budget for de kommende 2 år, herunder fastsættelse af kontingent. 7. Valg af: a) Landsgildemester b) Landsgildekansler c) Landsgildeskatmester d) Landsgildeledelsesmedlem, International Sekretær e) Landsgildeledelsesmedlem, Uddannelsessekretær f) Landsgildeledelsesmedlem, PR-Sekretær g) 2 revisorer og 2 suppleanter, jf Fastsættelse af sted for næste ordinære landsgildeting. 9. Eventuelt. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog 7d. Landsgildetinget - og kun dette - kan efter indstilling af landsgildeledelsen udnævne æresmedlemmer. 9. Ekstraordinært landsgildeting Ekstraordinært landsgildeting skal indkaldes, når landsgildeledelsen eller en fjerdedel af samtlige gilder kræver det med udførlig angivelse af de sager, der ønskes behandlet. Indvarsling til tinget, der skal foregå som til ordinært landsgildeting, skal ske snarest muligt og senest 1 måned efter, at landsgildeledelsen har modtaget ovennævnte anmodning. Til vedtagelse af forslag på et ekstraordinært landsgildeting kræves simpel majoritet af de fremmødte stemmer, bortset fra lovændringer. 10. Økonomi»Sct. Georgs Gilderne i Danmark«s udgifter pålignes de enkelte gilder i forhold til gildebrødrenes antal med et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af landsgildetinget. Kontingentet opkræves hvert kvartal og skal tillige dække betaling for medlemsbladet»sct. Georg«. Landsgildet afholder landsgildeledelsesmedlemmernes, de af landsgildeledelsen nedsatte udvalgs og udnævnte lederes udgifter.

6 »Sct. Georgs Gilderne i Danmark«har intet økonomisk ansvar for de enkelte gilder. Alle embedstegn, gildetegn og ritualer tilhører»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. Landsgildets regnskabsperiode løber over 2 år fra den 1. juli til den 30. juni i de år, der ender med ulige tal. Landsgildets regnskaber revideres af 2 revisorer, der tillige med 2 suppleanter vælges på det ordinære landsgildeting. Én af revisorerne og én af suppleanterne skal være statsautoriseret revisor. Ingen af dem kan tillige være medlem af landsgildeledelsen. 11. Hjælpeaktiviteter Landsgildets hjælpeaktiviteter, salg, indsamlinger m.v. fungerer selvstændigt, men under fuldt ansvar overfor landsgildeledelsen. Tilsvarende indsamlinger, salg m.v., der igangsættes på lokalt initiativ, skal, såfremt de ønskes udstrakt udover det arrangerende gilde eller distriktsgilde, godkendes af landsgildeledelsen eller et af dette nedsat udvalg. Det arrangerende gilde har over for landsgildeledelsen det fulde ansvar for aktivitetens udførelse. 12. Suspension, eksklusion, slettelse Såfremt det findes nødvendigt for gildebevægelsens eller et gildes omdømme udadtil og for den rette ånd og tone indadtil, kan suspension/eksklusion af enkelte gildebrødre foretages af en enig gildeledelse. Suspension/ eksklusion kan indbringes for et gildeting, der herefter træffer beslutning om, hvorvidt det foretagne skal forblive i kraft eller ophæves. Suspension/eksklusion af hele gilder kan kun foretages af landsgildeledelsen. En eksklusion kan være for bestandig eller af begrænset varighed. En gildeledelse er berettiget til - efter forudgående skriftlig varsel - at slette en gildebror af medlemslisten på grund af kontingentrestance udover 1 år. Landsgildeledelsen kan fratage embedsmænd deres hverv, såfremt de udfører dette i strid med lov, ånd og tone. 13. Opløsning af et gilde. Opløsning af et gilde kan kun ske, når tre fjerdedele af gildets fremmødte medlemmer stemmer herfor på et gildeting, der er indkaldt med 14 dages varsel med dette særlige punkt på dagsordenen, og hvortil et medlem af landsgildeledelsen er indkaldt. Den samlede gildeledelse har ansvaret for, at afviklingen gennemføres i overensstemmelse med de på ovennævnte gildeting vedtagne bestemmelser. Eventuelle værdier, som er til stede, efter at al gæld er afviklet, kan enten anvendes til formål, som er i overensstemmelse med gildebevægelsens idegrundlag, eller overdrages til landsgildet. 14. Lovændringer Ændringer af disse love kan kun finde sted på et landsgildeting, når forslag herom er fremsat af et medlem af landsgildetinget, jævnfør 8. Fremsendelse heraf og offentliggørelse skal ske i henhold til de i 8 stk. 4 nævnte regler. Ændringer kan kun foretages med to tredjedeles majoritet og forudsat at to tredjedele af enkeltgilderne er repræsenteret. Såfremt landsgildetinget ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes inden 1 måned til

7 ekstraordinært landsgildeting med det for dette fastsatte varsel, hvor det på landsgildetinget fremsatte forslag kan vedtages med to tredjedele af stemmerne uanset de mødtes antal. 15. Vedtægter for gilder og distriktsgilder Intet gilde eller distriktsgilde kan have vedtægter, der strider mod landsgildets love og administrative bestemmelser. Ændring i 7 og 8 vedtaget på landsgildeting i Viborg Ændring i 7 vedtaget på landsgildeting i Hillerød Ændring i 2, 7 og 8 vedtaget på landsgildeting i Ebeltoft Vedtaget på landsgildetinget i Esbjerg Ny 4 og 11 samt ændring af 7c og 8 vedtaget på landsgildetinget i Århus Ændring i 1, 5, 7b, 7c, 8 og 16 vedtaget på landsgildetinget i Silkeborg Ny 3, vedtaget på landsgildetinget i København f og ændring af 13 vedtaget på landsgildetinget i Odense Ændring i 7a, b, c, d, e og f, samt i 8 og 16 vedtaget på landsgildetinget i Herning Ændring i 8 og 15 vedtaget på landsgildetinget på Falster Ændring i 1, 2, 4, 6, 8, 10, 13 og ny 12 vedtaget på landsgildetinget i Slagelse Ændring i 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 vedtaget på ekstraordinært landsgildeting i Esbjerg Ændring i 5 vedtaget på landsgildeting i Roskilde Ændring i 1, 4, 5, 7c og 8 vedtaget på landsgildeting i Kolding 1997.

8 Sct. Georgs Gilderne i Danmark Mikkel Bryggers Gade København K Telefon Fax kontoret@sct-georgs-gilderne.dk