HØRINGSUDKAST LEDELSESMÆSSIG OG FAGLIG ORGANISERING AF AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES SUNDHEDSVIDENSKAB HØRINGSUDKAST NOVEMBER 2010
|
|
- Frida Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HØRINGSUDKAST NOVEMBER 2010 HØRINGSUDKAST LEDELSESMÆSSIG OG FAGLIG ORGANISERING AF AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES SUNDHEDSVIDENSKAB DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
2 2 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 2. Baggrund 3. Processen 4. Den fremtidige ledelsesmæssige og faglige organisering 4.1 Styrker og udfordringer Forskning og talentudvikling Uddannelse Videnudveksling 4.2 Ledelsesstruktur Dekan Prodekaner Dekanat 4.3 Rådgivende organer og medarbejderindflydelse Akademisk Råd SUND-Samarbejdsudvalg (SUND-SU) Ledelsesforum Aftagerpaneler og Aftagerråd Strategiske SUND-fora 4.4 Institutstruktur, forskningscentre, talentudvikling og uddannelse Institutstruktur Forskningscentre Talentudvikling, herunder ph.d.-skole Uddannelse, herunder studienævn Byggemæssige rammer 5. Fremtidig organisering af administrationen 6. Den fremadrettede proces 7. Referencer og links
3 3 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences 1. Sammenfatning Dette forslag til organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences tilstræber at fastholde allerede eksisterende kvaliteter på fakultetet, men også samtidig styrke vores konkurrencedygtighed inden for de fire indsatsområder: forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Organiseringen tilstræber ligeledes at styrke og drage nytte af de nye tværfaglige samarbejdsmuligheder, der fremover vil opstå mellem de fire nye hovedområder ved Aarhus Universitet. Forslaget indebærer, at vi opretter tre nye strategiske fora inden for forskning og talentudvikling, uddannelse og videnudveksling, bl.a. med deltagelse af Aarhus Faculty of Health Sciences fremmeste ansatte og med de tre nye prodekaner som formænd. Akademisk Råds indflydelse styrkes, ligesom et eksternt aftagerråd bliver oprettet. Forslaget indebærer også en reduktion af antallet af enheder, blandt andet ved at seks nuværende basale institutter lægges sammen til ét nyt biomedicinsk institut. Disse ændringer inden for det sundhedsvidenskabelige område, samt de nye hovedområders størrelse, bredde og kvalitet, giver en unik mulighed for at udvikle nye forskningsområder, nye og bedre sammenhængende talent- og forskeruddannelser, uddannelsestiltag og videnudveksling. Dannelsen af stærke enheder for forsknings- og uddannelsesaktiviteter inden for og mellem institutter på hovedområdet og mellem hovedområderne indbyrdes vil således være et højt prioriteret indsatsområde, der bl.a. konkret kan fremmes af hovedområdernes og Universitetsledelsens ledelsespulje. Ydermere vil Aarhus Faculty of Health Sciences yde en målrettet indsats for at skabe endnu stærkere bånd til såvel det danske som det internationale erhvervsliv, industri samt den offentlige sektor i bred forstand. De beskrevne ambitioner for videndeling giver samtidig mulighed for at styrke vores bidrag til Aarhus Universitets rådgivning på det sundhedsmæssige, industri- og erhvervsmæssige område. Det vurderes, at udkastet til den faglige reorganisering for Aarhus Faculty of Health Sciences harmonerer med det overordnede mål for den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet: at udbygge universitetets styrkeposition ved at udvikle de stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer yderligere, udvikle rollen som leverandør af den fremmeste forskningsbaserede viden og tiltrække de bedste forskere og undervisere og de dygtigste studerende. Dekan Allan Flyvbjerg 19. november 2010
4 4 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences 2. Baggrund Startskuddet til det nuværende arbejde med Aarhus Universitets faglige udviklingsproces på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet blev givet ved bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 om, at Aarhus Universitet reorganiseres fra ni til fire fakulteter/hovedområder, hvoraf Aarhus Faculty of Health Sciences - Sundhedsvidenskab er det ene (Figur 1). Som anført i bestyrelsens beslutning er baggrunden for den faglige forandringsproces, at Aarhus Universitets position skal styrkes ved at: Tiltrække de bedste forskere og undervisere, de dygtigste studerende og en voksende andel af de konkurrenceudsatte midler, såvel nationalt som internationalt Udvikle universitetets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer yderligere Udvikle universitetets rolle som leverandør af den fremmeste forskningsbaserede viden til brug for myndigheder og virksomheder Understrege den stærke Aarhus-campus omkring Universitetsparken som et af Europas bedste universitetscampusmiljøer I udgangspunktet skal Aarhus Faculty of Health Sciences ikke fusionere med andre hovedområder i Aarhus Universitets faglige udviklingsproces. Fakultetet berøres dog alligevel på adskillige måder, bl.a. gennem de emner, der i øvrigt behandles i processen. Den faglige organisering af det nye Aarhus Faculty of Health Sciences, som beskrives i dette forslag, tager naturligvis især afsæt i det nuværende Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har en årlig omsætning på ca. 1,1 mia. kr. og en personalestab, der tæller ca årsværk fordelt på ca medarbejdere. Tallene antyder det faktum, at navnlig Klinisk Institut har mange deltidsansatte til at varetage især lægeuddannelsens kliniske undervisning og forskning på sygehusene. Til omsætningen kan lægges regionernes meget betragtelige egenfinansiering af forskning og forskningsfaciliteter på sygehusene, idet fakultetet gennem Klinisk Institut har ansvaret for al forskning ved Århus Universitetshospital. Når denne betydende aktivitet medregnes, andrager den årlige omsætning ved fakultetet skønsmæssigt 1,6 mia. kr. Forskerne ved fakultetet udgav i 2009 ca artikler, bøger, m.m. Heraf var ca artikler i peer-reviewed tidsskrifter. Fakultetet har en høj forskningsproduktion både i antal og per VIP-årsværk. Aarhus University Graduate School of Health Sciences, som er fakultetets ph.d.-skole, optager i øjeblikket ca. 200 ph.d.-studerende om året og har løbende knap 600 ph.d.- studerende i alt. Ph.d.-skolen er således en af landets største. På uddannelsessiden er fakultetet stærkt præget af lægeuddannelsen, som har langt det største antal studerende Fakultetets anden professionsuddannelse til tandlæge fylder også godt i billedet. Fakultetet har desuden en række bachelor- og kandidatuddannelser inden for det sundhedsfaglige felt, molekylær medicin, medicoteknik og sygepleje.
5 5 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences 3. Processen Fakultetet har ved forskellige lejligheder drøftet mange af aspekterne ved Aarhus Universitets faglige udviklingsproces i tiden fra før bestyrelsens møde den 17. juni Rektoratet arrangerede bl.a. i foråret de såkaldte familiemøder. Den sundhedsvidenskabelige 'familie' havde møde den 18. marts 2010 med forskellige eksempler på tværgående samarbejde på programmet. Dekan Søren Mogensen havde også indkaldt alle fakultetets medarbejdere til møde om emnet den 21. april I tiden efter bestyrelsesmødet 17. juni 2010 og indtil 1. november 2010 har arbejdet under dekan Søren Mogensens ledelse væsentligst foregået i analysegruppen, som bestod af samtlige 10 institutledere. Vedrørende den fremtidige institutstruktur på det biomedicinske område har dekan Søren Mogensen samlet de seks institutledere. Endvidere har syv institutter (de seks biomedicinske institutter og Institut for Folkesundhed) fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet deltaget i en kortlægning af det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology's og Aarhus Faculty of Health Sciences' forskergrupper, deres interessefelter og deres samarbejdsrelationer. Materialet, der kom ud af kortlægningen, er meget gavnligt - i særlig grad som en faglige baggrund for fakultetets fremtidige faglige organisering. Den faglige udviklingsproces for Aarhus Universitet har løbende gennem hele 2010 været genstand for drøftelser i Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Samarbejdsudvalg (FSU), Akademisk Råd, på institutter og i enheder. Fakultetets studieledere har desuden fremsendt en række høringsbemærkninger vedrørende studienævnsstrukturen, ligesom medarbejdere har deltaget i en række arbejdsgrupper under Aarhus Universitets faglige udviklingsproces. Det gælder f.eks. fremtidige opgaver for Akademisk Råd, ph.d.-skolen og en række arbejdsudvalg på det administrative område. Hertil kommer, at rektoratet har afholdt en række medarbejdermøder på hovedområderne. På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var der et godt besøgt medarbejdermøde i september Siden 1. november 2010 har den kommende dekan for Aarhus Faculty of Health Sciences stået i spidsen for den proces, der skal føre frem til et forslag om den fremtidige ledelsesmæssige og faglige organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences, der afleveres til rektoratet. I denne fremadrettede proces har været tilknyttet en sparringsgruppe, bestående af VIP-repræsentanter fra de biomedicinske institutter og klinikken, samt repræsentanter for uddannelsesområdet, ph.d.-skolen, studentermiljøet, Akademisk Råd og FSU. Der har endvidere været afholdt interviews med en længere række repræsentanter for fakultetets institutter og enheder. Forslaget til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences er den 19. november 2010 udsendt bredt i høring med høringsfrist den 3. december Med hensyn til den fremadrettede proces henvises til punkt 6 i dette høringsudkast samt websitet om den faglige forandringsproces på Aarhus Faculty of Health Sciences hjemmeside:
6 6 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences 4. Den fremtidige ledelsesmæssige og faglige organisering Formålet med dette forslag til den fremtidige ledelsesmæssige- og faglige organisatoriske struktur er at understøtte en strategisk tilgang til en kvalitetsmæssig styrkelse af kerneydelserne ved Aarhus Faculty of Health Sciences og samspillet med andre hovedområder, eksterne nationale og internationale samarbejdspartnere, herunder industri og erhvervslivet. Præmissen for arbejdet med den ledelsesmæssige- og faglige organisering har - ifølge bestyrelsens beslutning 17. juni 2010 (Figur 1) - været, at den nye organisationsstruktur skal bidrage til at: Videreudvikle de faglige kvaliteter Skabe mulighed for faglig synergi Sikre fælles fysisk placering af beslægtede fagområder Styrke forskningsprofilen Udvikle uddannelserne på basis af faglig dybde Styrke rådgivning og videnudveksling Det aktuelle arbejde ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet følger fakultetets strategi for perioden og har allerede systematisk fokus på forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Ifølge planerne skal der i løbet af 2011 udarbejdes en overordnet strategi for hele Aarhus Universitet på basis af strategier, der er udformet på de kommende fire fakulteter/hovedområder. Det kommende Aarhus Faculty of Health Sciences skal derfor ledelsesmæssigt og organisatorisk geares til at møde en omfattende proces, der har nye målangivelser, og som kan danne fornyet basis for det kommende strategiarbejde med det højeste ambitionsniveau såvel nationalt som internationalt. Herværende høringsudkast skal bl.a. derfor ses i dette lys. Nedenfor gives en vurdering af Aarhus Universitet og Aarhus Faculty of Health Science styrker og udfordringer. Efterfølgende gives forslag til hovedområdets fremtidige ledelsesmæssige og faglige organisering, herunder ledelsesstruktur, institutstruktur, rådgivende organer, medarbejderinddragelse, institutstruktur, forskningscentre, ph.d.-skole, studienævn. Den ændrede struktur har alene til formål at facilitere synergi, såvel inden for Aarhus Faculty of Health Sciences, som i forhold til andre hovedområder og det omgivende samfund Styrker og udfordringer Forskning og talentudvikling En af hjørnestenene i Aarhus Universitets virksomhed er universitetets brede forskningskompetencer. Forskerne ved mange af de forskningsområder, som bl.a. Aarhus Faculty of Health Sciences dækker, hører til blandt de fremmeste, og det er vores ønske at styrke og positionere fakultetets forskningsprofil yderligere. Igennem den faglige forandringsproces ved Aarhus Universitet er der betydelige muligheder for netop at
7 7 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences stimulere til nybrud i forskningen både i grænsefladerne mellem universitetets mange stærke fagdiscipliner, og som en styrkelse inden for eget hovedområde. I forbindelse med talentudvikling har Aarhus Universitet udviklet forskeruddannelser af høj kvalitet og lever pænt op til de mål, der er aftalt i udviklingskontrakten. Men Aarhus Universitet og Aarhus Faculty of Health Sciences skal styrke indsatsen med at rekruttere talent på alle niveauer såvel nationalt som internationalt - med en mere systematisk og professionel tilgang. Det, der karakteriserer god talentudvikling, er, at der både satses på vækstlaget og på karriereforløb efter succesfyldt gennemførelse af et ph.d.-forløb. Det skal derfor være en naturlig opgave for de enkelte forskningsmiljøer at være opsøgende, præsentere karrieremuligheder og aktivt bidrage til internationale kollegiale netværk. Der skal således ved Aarhus Universitet og Aarhus Faculty of Health Sciences udvikles strukturerede og gennemsigtige karriereforløb, og der skal udmeldes klare retningslinjer for, hvad man skal yde for at opnå en succesfuld forskerkarriere, herunder også udvikling af nye metoder til at tiltrække og fastholde lovende forskere fra udlandet Uddannelse For til fulde at udvikle og udnytte uddannelsespotentialet ved Aarhus Universitet og Aarhus Faculty of Health Sciences er det afgørende, at uddannelserne og uddannelsesområdet kommer i fokus med fælles mål, værdier og politikker. Kandidaterne er universiteternes vigtigste bidrag til samfundet, og uanset hvor de kommer til at anvende deres viden og kompetencer, vil fleksibilitet og samarbejde på tværs være centralt. Derfor skal samarbejde på tværs også være muligt i deres uddannelser, da det afspejler de nye forskningsmåder og arbejdsmetoder i samfundet generelt. Uddannelserne på Aarhus Universitet skal således yderligere indeholde rum for faglig udvikling på tværs af de nuværende faglige miljøer. Fleksible uddannelser vil være en konkurrenceparameter i fremtidens uddannelsesmarked også i et internationalt perspektiv. Fleksibilitet må dog ikke blive på bekostning af faglighed og kvalitet i uddannelserne, da den dybe kernefaglighed skal bevares og bruges som udgangspunkt for tværfagligt samspil og samarbejde. En mere fleksibel struktur skal derfor kunne rummes i et uddannelsessystem med forskningsbaserede uddannelser af højeste kvalitet. En reel etablering og implementering af en mere fleksibel uddannelsesstruktur forudsætter et bedre samarbejde på tværs af de nuværende studienævnsgrænser Videnudveksling God videnudveksling, herunder myndighedsbetjening, er forskningsbaseret, sektorrettet og tværdisciplinær. Det sætter Aarhus Universitet i en særlig gunstig situation, dels fordi der er en række klart sektorrettede forskningsenheder, dels fordi der er et stærkt tværdisciplinært potentiale på højt fagligt niveau. Udgangspunktet er, at den eksisterende opgaveportefølje bliver fastholdt og udbygget. Der er imidlertid behov for, at universitetets samlede forskningskompetencer inddrages i løsningen af de mere og mere komplekse
8 8 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences samfundsopgaver. Samtidig skal viften af opgaver udvides og bringes i spil i forhold til nye samarbejdspartnere, sektorer og emnefelter både nationalt og internationalt. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på de særlige udfordringer, der knytter sig til indsatsen. På nogle af Aarhus Universitets fagområder er myndighedsbetjening kun en marginal aktivitet, mens den på andre områder er den vigtigste kerneaktivitet. Det vurderes, at hele området for videnudveksling ved Aarhus Faculty of Health indeholder et stort uudnyttede potentiale. Videndeling mellem Aarhus Faculty of Health Sciences' forskningsmiljøer, samfundet og erhvervslivet skal i mere udtalt grad end tidligere ske på en sådan måde, at forskningsresultaterne kommer i anvendelse og om muligt kommercialiseres. Der skal skabes et miljø, som tiltrækker de bedste kræfter inden for teknologioverførsel og som gør Aarhus Faculty of Health Sciences til en naturlig og attraktiv samarbejdspartner. Teknologioverførslen skal være funderet på gode netværk. Den enkelte forskers netværk skal benyttes og styrkes. Det skal fremover sikres, at myndighedsbetjening og videnudveksling fortsat vil være en vigtig og synlig aktivitet på hele universitetet, byggende på de allerede etablerede og stærke samarbejdsrelationer med bl.a. Sundhedsstyrelsen, Retslægerådet, Etisk Råd, EU, WHO, men også ved at en række private organisationer, som f.eks. de store sygdomsbekæmpende organisationer og patientforeninger, trækker på de sundhedsvidenskabelige forskeres ekspertise. Vores forskningsmiljøer har et udstrakt samarbejde med både nationale og internationale virksomheder inden for farma-, biotech- og medicoindustrien, som udmøntes i samarbejdsaftaler eller samfinansierede projekter. Aftalerne sikrer, at forskernes rettigheder til at publicere resultaterne respekteres og klarlægger også rettighederne til den kommercielle udnyttelse af resultaterne. Et særligt prioriteret område er det fortsatte, tætte samarbejde med Region Midtjylland omkring aktiviteterne ved det nye Århus Universitetshospital samt samarbejdet omkring sundhedsforskningen på regionshospitaler og i kommuner - ikke mindst i erkendelsen af disse institutioners nøglerolle som serviceorgan for den danske befolkning. 4.2 Ledelsesstruktur Dekan Som anført i bestyrelsens beslutning 17. juni 2010 har dekanen ved Aarhus Faculty of Health Sciences tre hovedopgaver (Figur 1): Deltagelse i den fælles ledelse. Universitetets fire dekaner indgår sammen med rektoratet i universitetets fælles ledelse (Universitetsledelsen). Universitetsledelsen har ansvaret for, at universitetets opgaver løses ud fra en helhedsbetragtning, hvor synergi og samarbejde på tværs af hovedområderne har høj prioritet. Ledelse af Aarhus Faculty of Health Sciences. Dekanen for Aarhus Faculty of Health Sciences er efter bemyndigelse fra rektor ansvarlig for fakultetets faglige udvikling og har det overordnede ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for hovedområdet. Aarhus Faculty of Health Sciences har en
9 9 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences administration, der ledes af en fakultetsdirektør. Fakultetet har et rådgivende Akademisk Råd med kompetencer som angivet i loven. Ansvar for tværgående funktioner. Dekanen for Aarhus Faculty of Health Sciences får efter delegation fra rektor endvidere ansvaret for ét af de fire strategiske områder på tværs af universitetet: forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Til at støtte dekanen i dette arbejde udpeges/ansættes der tre prodekaner på hvert af de fire hovedområder, med ansvar inden for et eller flere af de fire anførte strategiske indsatsområder. På området vedrørende interdisciplinær forskning og talentudvikling inddrages også de fire ph.d.-skoleledere i drøftelserne af, hvordan Aarhus Universitets strategi realiseres. Desuden nedsættes fire rådgivende AU-fora inden for disse områder på Aarhus Universitets niveau Prodekaner Dekanen vil i foråret 2011 udpege/ansætte tre prodekaner ved Aarhus Faculty of Health Sciences med hovedansvar inden for henholdsvis: Forskning og talentudvikling Uddannelse Videnudveksling Dekanat Dekanatet udgør Aarhus Faculty of Health Sciences daglige ledelse og består af: Dekanen De tre prodekaner Fakultetsdirektøren, der har ledelsesansvaret for hovedområdets administration. 4.3 Rådgivende organer og medarbejderindflydelse Fakultetets medarbejdere af alle typer er det råstof, der skal til, for at hovedområdet kan leve op til målsætningerne og yde den bedste forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Hver enkelt medarbejders engagement er nødvendigt, for at forskningen, undervisningen og samspillet med omverdenen kan ligge på det højeste niveau, og engagementet fremmes ikke mindst ved, at fakultetet er en god arbejdsplads. Aarhus Faculty of Health Sciences skal også fremover være præget af en kultur, hvor medarbejderen tager ansvar for sit område, og hvor vi tilskynder til, at en idérigdom fra ledere og medarbejdere kommer til udfoldelse. For at en sådan kultur kan fremmes yderligere, skal der på alle niveauer organisatorisk være kanaler for medarbejderinddragelse, så alle er godt informerede, og således at medarbejderinitiativer og reaktioner kan komme frem. På alle niveauer i fakultetet skal der være samarbejds- og sikkerhedsudvalg, når reglerne kræver det. Udvalgene skal tage sig af information og inddragelse samt spørgsmål i relation til arbejdsmiljøet.
10 10 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Institutterne ved Aarhus Faculty of Health Sciences har mange medarbejdere, og det er derfor nødvendigt at de har en understruktur. Det har den betydning, at hver enkelt medarbejder vil have en tilknytning til en leder og en overskuelig kreds af kolleger. Medarbejderne vil dog også fremadrettet skulle opleve sig selv som en del af en større sammenhæng i et institut og i næste række i fakultetet og universitetet som et hele. På alle niveauer i fakultetet og på institutterne skal der for det første etableres mekanismer til almindelig og løbende information og inddragelse, koordination, bl.a. gennem personalemøder, afdelingsmøder m.m. Instituttet skal for det andet etablere en struktur på institutniveau, f.eks. med råd til støtte for institutlederen, der i sin sammensætning er repræsentativ for instituttets understruktur, og som kan afspejle de væsentligste forhold i instituttet. Det er en særlig udfordring at sikre inddragelsen af fakultetets videnskabelige medarbejdere. Universitetslovens fokus på en professionaliseret ledelse har øget behovet for særskilt at sikre dette. Akademisk Råd kan komme til i højere grad at spille en hovedrolle her. Som et led i Aarhus Universitets faglige udviklingsproces er Akademisk Råds rolle og funktion til overvejelse med henblik på at styrke inddragelsen af det videnskabelige niveau. Det er også vigtigt at huske på, at de studerende gennem repræsentationen i Akademisk Råd kan være inddraget på fakultetsniveau. Det er vigtigt for Aarhus Faculty of Health Sciences at kende de studerendes synspunkter og reaktioner. For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for ledelsen ved Aarhus Faculty of Health Sciences, har der i tilblivelsen af dette høringsudkast haft et specielt fokus på en styrkelse af rådgivning generelt og medarbejdernes indflydelse på de akademiske spørgsmål i særdeleshed (Figur 2) Akademisk Råd Medarbejdernes indflydelse er i dag først og fremmest sikret gennem Akademiske Råd og fakultetets Samarbejdsudvalg (FSU), der er oprettet på hvert hovedområde. I det omtalte udviklingsarbejde, der foregår lige nu, undersøger vi på hvilken måde rådgivningsfunktionen i faglige spørgsmål kan styrkes. Det kan både ske via ændringer i kompetencen for de Akademiske Råd, inden for den universitetslovmæssige ramme, og via oprettelse af Akademiske Råd på det eller de relevante niveauer i organisationen. Indflydelsen kan også styrkes ved at oprette nye samarbejdsfunktioner f.eks. på de kommende institutter. Lovmæssigt skal Akademisk Råd sikre en løbende inddragelse af medarbejdere og studerende med henblik på at sikre disse grupper en reel indflydelse på universitetets ledelse og udvikling og med henblik på at bidrage til kvalitetssikring og stimulering af nye idéer og forslag. Dette kræver, at dekanen varetager et lederskab i Akademisk Råd med et tilhørende ansvar for den løbende inddragelse af dette og på en sådan måde, at rådet får mulighed for at gøre sin indflydelse gældende. Med hensyn til det Akademiske Råd på fakultetsniveau, foreslår vi derfor, at dekanen fortsat fungerer som formand for rådet, og at der med udgangspunkt i universitetets vedtægt oprettes et næstformandskab. Næstformandskabets primære opgave vil være at
11 11 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences udarbejde en dagsorden for møderne, herunder også en mødeplan for året som helhed, i samarbejde med formanden samt at bidrage til den almindelige orientering af rådet. Akademisk Råd skal have en central placering i universitetets organisation og udvikling. Dette kræver væsentlige opgaver og kompetencer, regelmæssige møder samt et system for, hvilke sager der skal tages op i løbet af året, og hvilke spørgsmål der skal tages op til information eller drøftelse på de ordinære møder. Akademisk Råd skal gennem regelmæssige drøftelser af universitets kerneaktiviteter fungere som garant for en akademisk forsvarlig varetagelse af disse, særligt vedrørende forskning og uddannelse. Som en nyskabelse foreslår vi, at medlemmerne til SUND-fora (se nedenfor), udpeges efter indstilling fra Akademisk Råd SUND Samarbejdsudvalg (SUND-SU) Samarbejdsudvalgets nedsættelse følger aftalte regler og har til formål at: Fastlægge rammer for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med arbejdspladsens mål og strategi Fastlægge personalepolitiske rammer, som fremmer kompetenceudvikling og skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning Medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø. SUND-SU sammensættes med ligelig repræsentation fra ledelses- og medarbejderside. Dekanen er formand for samarbejdsudvalget og udpeger de øvrige ledelsesrepræsentanter. Medarbejderrepræsentanterne udpeges af personaleorganisationerne, og medlemmerne udpeges for to år ad gangen. Der holdes mindst et møde per kvartal Ledelsesforum Ledelsesforum ved Aarhus Faculty of Health Sciences består af dekanatet (med dekanen som formand), institutlederne og ph.d.-skolelederen. Ledelsesforum diskuterer nye centrale tiltag fra universitetsledelse, ministerium og Folketinget samt andre tværgående forhold for fakultetet. Emnerne kan være både implementering af tiltag og forhold vedr. fakultetets udvikling samt gensidig orientering Aftagerpaneler og Aftagerråd Jfr. universitetsloven skal der opretholdes en række aftagerpaneler ved Aarhus Faculty of Health Sciences, der med hensyn til hovedområdets uddannelser har rådgivende funktion omkring: Uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet Uddannelsernes indhold, struktur og sammensætning Behovet for nye uddannelser, herunder videre- og efteruddannelse
12 12 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Det foreslås endvidere, at der oprettes et aftagerråd, der skal rådgive dekanen på en sådan måde, at Aarhus Faculty of Health Sciences i sin strategiske planlægning kan inddrage brugernes behov og ønsker og tilpasse sine ønsker hertil. Dekanen sikrer, at disse tilpasninger sker under hensyn til universitetets samlede virksomhed. Aftagerrådet skal fungere som en central interessent og medspiller i forbindelse med strategiprocesser og den deraf følgende, løbende kvalitetssikring af hovedområdets aktiviteter. Aftagerrådet sammensættes af eksterne medlemmer, som repræsenterer brugerne af Aarhus Faculty of Health Sciences forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Medlemmerne kan være repræsentanter for målgruppen for hovedområdets faglige profil og/eller repræsentanter for forsknings- og uddannelsesverdenen (inkl. dimittender), ligesom det tilstræbes også at inddrage udenlandske medlemmer. Man kunne foreslå, at der én gang årligt blev afhold en audit-lignende gennemgang af hovedområdets aktiviteter og fremtidige strategier Strategiske SUND-fora Som støtte for indsatsområderne inden for Aarhus Faculty of Health Sciences oprettes bredt sammensatte idé-genererende, strategiske fora med inspirerende og rådgivende funktioner. Disse fora sammensættes blandt hovedområdets førende medarbejdere inden for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling, så de dækker de pågældende foras formål og opgave. Muligheden for at udpege eksterne medlemmer med kompetencer inden for de givne områder foreligger også. De enkelte fora består af op til 10 medlemmer. Medlemmerne af de enkelte fora udskiftes f.eks. med 1/3 hvert andet år (dette gælder dog ikke prodekaner og ph.d.-skolelederen). Strategisk forum for SUND Forskning og Talentudvikling Prodekan for Forskning og Talentudvikling er født formand for Strategisk forum for SUND Forskning og Talentudvikling, hvis øvrige medlemmer udpeges af dekanatet efter indstilling fra Akademisk Råd, således at sammensætningen afspejler Aarhus Faculty of Health Sciences forsknings- og talentudviklingsomfang på de respektive fagområder. Ph.d.-skolelederen ved Aarhus Faculty of Health Sciences er født medlem af forum, ligesom der skal være repræsentation i form af ph.d.-studerende. Derudover kan udpeges eksterne medlemmer med kompetence inden for forskning og talentudvikling. Strategisk forum for SUND Uddannelse Prodekan for Uddannelse er født formand for Strategisk forum for SUND Uddannelse, hvis øvrige medlemmer udpeges af dekanatet efter indstilling fra Akademisk Råd, således at sammensætningen afspejler Aarhus Faculty of Health Sciences undervisningsomfang på de respektive fagområder. Der skal i forum være repræsentation fra Aarhus Faculty of Health Sciences' studienævn
13 13 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences i form af såvel studerende- som VIP-repræsentant. Derudover kan eksterne medlemmer med kompetence inden for uddannelse blive udpeget. Strategisk forum for SUND Videnudveksling Prodekan for Videnudveksling er født formand for Strategisk forum for SUND Videnudveksling, hvis øvrige medlemmer udpeges af dekanatet efter indstilling fra Akademisk Råd, således at sammensætningen afspejler Aarhus Faculty of Health Sciences' videnudvekslingsomfang på de respektive fagområder. Derudover kan eksterne medlemmer med kompetence inden for videnudveksling udpeges. 4.4 Institutstruktur, forskningscentre, talentudvikling og uddannelse Institutstruktur Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er aktuelt organiseret i 10 institutter, hvoraf de seks prækliniske biomedicinske institutter, Institut for Folkesundhed og Odontologisk Institut er lokaliseret i Campus i Universitetsparken i Aarhus, mens Klinisk Institut og Retsmedicinsk Instituts aktiviteter huses i tilknytning til Aarhus Universitetshospital. Institutterne har historisk været defineret ved deres forskning og bidrag til uddannelserne, specielt lægeuddannelsen (Anatomi, Medicinsk Biokemi, Farmakologi, Human Genetik, Fysiologi og Biofysik, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Folkesundhed, Retsmedicin og Klinisk Medicin) og tandlægeuddannelsen (Odontologi) og har til huse i individuelle bygninger. Det vurderes, at institutstrukturen, også i en fremadrettet proces, primært skal indrettes efter de faglige udfordringer inden for forskning og undervisning. Institutterne udgør rygraden i fakultetets struktur og har til opgave at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for, at alle medarbejdere kan udfolde sig og yde deres bedste. Dette kræver, at initiativer inden for forskning og undervisning, herunder specielt interdisciplinære aktiviteter, skal kunne realiseres på tværs af institut- og fakultetsgrænser. I den analytiske proces, der er foregået i forbindelse med den faglige forandringsproces ved Aarhus Universitet som et hele og ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, har diskussionerne vedrørende reorganisering af institutstrukturen primært omhandlet et ønske om at kunne forbedre de forskningsfaglige og undervisningsfaglige forhold. Et overordnet ønske om bedre synergi og fleksibilitet i den samlede bygningsmasse har også været centrale emner. Det foreslås at Aarhus Faculty of Health Sciences fremover kommer til at bestå af fem institutter (Figur 3): Institute of Biomedical Science (Biomedicinsk Institut) Institute of Clinical Medicine (Klinisk Institut) School of Public Health (Institut for Folkesundhed) School of Dentistry (Odontologisk Institut) Forensic Institute (Retsmedicinsk Institut)
14 14 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Hvert institut ledes af én institutleder, der er ansat af dekanen. Institutlederen har det daglige personaleansvar og budgetansvar samt fordeler arbejdsopgaverne mellem medarbejderne og er overordnet ansvarlig for instituttets forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Institute of Biomedical Science (Biomedicinsk Institut) organiseres med én institutleder med ansvar for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling ved det nye Biomedicinske Institut. Institutlederen for det Biomedicinske Institut tilrettelægger, i samarbejde med en bred gruppe af repræsentanter fra de nuværende biomedicinske institutter og dekanatet ved Aarhus Faculty of Heath Sciences, den fremtidige ledelsesstruktur og faglige organisering af det nye Biomedicinske Institut. Det forventes at det nye institut indretter sig på en ny og visionær måde på tværs af nuværende institutstrukturer og faggrænser. Som inspirationskilde til den reorganiserede ledelsesform ved det nye Biomedicinske Institut kunne tjene forandringsprocessen ved Klinisk Institut, hvor repræsentanter for nysammensatte faglige fællesskaber under det nye institut indgår i den nye ledelse sammen med institutlederen (se nedenfor). Tidsmæssigt vil den faglige og ledelsesmæssige omorganisering i det nye institut kunne ske i en gennemarbejdet proces i foråret Reorganiseringen har bl.a. til formål at styrke de forskningsfaglige og undervisningsfaglige forhold, sidstnævnte ikke mindst med henblik på et ønske om en modernisering af den lægemedicinske bacheloruddannelse. Et overordnet formål med reorganiseringen er endvidere at opnå en endnu bedre synergi og fleksibilitet mellem de nuværende biomedicinske kerneaktiviteter internt, men også i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Det vurderes endvidere, at den synergieffekt, der naturligt følger reorganiseringen, også vil øge konkurrencedygtigheden i forhold til samarbejdet med industri- og erhvervslivet samt mulighederne for at tiltrække store bevillinger fra offentlige eller private fonde. Et faciliterende element i disse processer vil uvægerligt være det allerede godkendte og omfattende nybyggeri, der om fire år vil være til rådighed for biomedicinske aktiviteter ved fakultetet. Institute of Clinical Medicine (Klinisk Institut) organiseres med én institutleder med ansvar for instituttets forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling. Ledelsesformen under Klinisk Institut er aktuelt under revision, bl.a. stimuleret af bygningen af det nye Århus Universitetshospital. Der pågår således aktuelt en revision af professoraftalen for kliniske professorer, der har til formål ledelsesmæssigt at binde forskning og klinisk arbejde bedre sammen end tidligere. I den reviderede professoraftale, der er udformet i samarbejde med repræsentanter for såvel Aarhus Universitet som Region Midtjylland, beskrives ansvars- og arbejdsopgaver for de forskellige professortyper med en særlig vægt på de ledelsesmæssige ansvarsopgaver for den kliniske lærestolsprofessor. Lærestolsprofessoren refererer til Institutlederen ved Klinisk Institut og er ledelsesmæssigt indplaceret på afdelingsledelsesniveau, svarende til den ledende overlæge i regionens ledelsesstreng.
15 15 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Institutlederen for Klinisk Institut tilrettelægger i samarbejde med dekanen for Aarhus Faculty of Health Sciences, og med inddragelse referencepersoner, den fremtidige ledelsesstruktur i Klinisk Institut. Da alle afdelinger og enheder under Klinisk Institut fysisk samles i faglige fællesskaber i det nye Århus Universitetshospital, har arbejdsgruppen for professoraftalens revision foreslået, at man udpeger én koordinerende klinisk lærestolsprofessor for området blandt lærestolsprofessorer i et af de fremtidige faglige fællesskaber. De koordinerende kliniske lærestolsprofessorer fra hvert af de syv fællesskaber vil fremover udgøre Rådet for Klinisk Institut, for herved at sikre en ligeværdig repræsentation af alle faglige fællesskaber i strategiske, faglige og økonomiske beslutninger. Tidsmæssigt vil den ledelsesmæssige omorganisering ved Klinisk Institut kunne ske i en gennemarbejdet proces i foråret School of Public Health (Institut for Folkesundhed) organiseres med en institutleder med ansvar for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling ved instituttet. I foråret 2011 vil dekanen anmode Institutlederen for Institut for Folkesundhed, sammen med en gruppe af repræsentanter fra instituttet, om at vurdere behovet for en reorganisering af instituttets fremtidige ledelsesstruktur og faglige organisering. Denne proces skal tjene til en objektiv vurdering af, om der kan opnås en endnu bedre synergi og fleksibilitet mellem de nuværende folkesundhedsmæssige kerneaktiviteter såvel internt ved Aarhus Universitet som i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Forensic Institute (Retsmedicinsk Institut) organiseres med en institutleder med ansvar for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling ved instituttet. I foråret 2011 vil dekanen anmode institutlederen for Odontologisk Institut, sammen med en gruppe af repræsentanter for instituttet, at vurdere behovet for en reorganisering af instituttets fremtidige ledelsesstruktur og faglige organisering. Denne proces skal tjene som en objektiv vurdering af, om der kan opnås en endnu bedre synergi og fleksibilitet mellem de nuværende retsmedicinske kerneaktiviteter såvel internt ved Aarhus Universitet som i forhold til eksterne samarbejdspartnere. School of Dentistry (Odontologisk Institut) organiseres med en institutleder med ansvar for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling ved instituttet. I foråret 2011 vil dekanen anmode institutlederen for Odontologisk Institut, sammen med en gruppe af repræsentanter for instituttet, at vurdere behovet for en reorganisering af instituttets fremtidige ledelsesstruktur og faglige organisering. Denne proces skal tjene som en objektiv vurdering af, om der kan opnås en endnu bedre synergi og fleksibilitet mellem de nuværende kerneaktiviteter såvel internt ved Aarhus Universitet som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
16 16 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) forbliver som enhed uændret, men vil fremover organisatorisk referere til dekanen for Aarhus Faculty of Health Sciences i stedet for som nu direkte til rektoratet Forskningscentre Store eksterne bevillinger fra offentlige og private fonde har tidligere og aktuelt tilladt oprettelse af fem til ti-årige satsninger i form af Centres of Excellence. Der vil også i fremtiden lægge stor vægt på, at centerledere og medarbejderne får så gode betingelser som muligt for at udfolde de ambitioner, som ligger bag de store bevillinger. Samtidig er det afgørende, at sådanne midlertidige satsninger skal skabe synergieffekter både inden for det enkelte institut, på hele fakultetet og i fremtiden også i styrket grad mellem Aarhus Universitets andre hovedområder. Ved succesrige centre skal aktiviteterne kunne udvikles i tæt samarbejde med institutternes øvrige aktiviteter og i vid udstrækning videreføres, når støtteperioden udløber. Det har tidligere været og vil også fremadrettet være et højt hævet princip, at centrene skal være en integreret del af institutternes organisation og aktiviteter. En centerleder refererer til en institutleder ved det institut, hvor centeret er forankret, eller i særlige tilfælde direkte til dekanen. Som eksempler på eksisterende forskningscentre ved Aarhus Faculty of Health Sciences, eller centre etableret i samarbejde med andre hovedområder, kan nævnes: Centre for Membrane-receptors in Neuronal Diseases (MIND), MindLab, The Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPKIN), the Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) og the Lundbeck Foundation Nanomedicine Centre for Individualized Management of Tissue Damage and Regeneration (LUNA). Som det fremgår, er der en udbredt tradition for centerdannelse inden for Aarhus Faculty of Health Sciences og i samarbejde med andre hovedområder. Blandt fremførte eksempler på potentielle, fremtidige Centers of Excellence, der alle satser på tværfagligt samarbejde mellem de kommende fire hovedområder, kan nævnes: Center for NeuroResearch (CNR), Center for Cardiovascular Research (CCR), Center of Food, Nutrition and Health, Center for Integrated Registerbased Research at Aarhus University (CIRRAU), Center for International Health at Aarhus University (CIHAU) og Aarhus University Microbiology and Inflammation Group (AMIGO) Talentudvikling, herunder ph.d.-skole Forskeruddannelsen ledes efter lovmæssige regler. Hvert hovedområde har én ph.d.-skole. Dekanen udpeger en ph.d.-skoleleder, der leder ph.d.-uddannelserne. Ph.d.-udvalget, der er sammensat af undervisere og ph.d.-studerende, er rådgivende for ph.d.-skolelederen og består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de phd-studerende. Ph.d.-udvalget har i henhold til universitetsloven til opgave at: Indstille formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen Indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen
17 17 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Godkende ph.d.-kurser Udarbejde forslag om interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.- vejledning, til ph.d.-skolelederen Udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning til ph.d.- skolelederen Godkende ansøgninger om merit og dispensation Udtale sig inden for sit område om alle sager af betydning for ph.d.- uddannelse og -vejledning, som dekanen eller den, dekanen bemyndiger hertil, forelægger Herudover indstiller ph.d.-udvalgets repræsentanter for det videnskabelige personale til ph.d.-skolelederen om godkendelse af indskrivning af ph.d.-studerende. Ved talentudvikling forstås en indsats, der understøtter hele processen fra studenterforskning over selve ph.d.-uddannelsen til post doc-niveau, og ikke kun smalt omkring selve ph.d.-forløbet. I det fremtidige arbejde er der endvidere et ønske om at styrke og understøtte en strategisk tilgang til en kvalitetsmæssig styrkelse og internationalisering af den nuværende og fremtidige talentudvikling ved Aarhus Faculty of Health Sciences og relevante tiltag på andre hovedområder. Det vurderes at dette formål bedst sikres ved, at Aarhus Faculty of Health Sciences fortsat fremover vil være organiseret med én ph.d.-skole (Graduate School of Health Sciences), med ét ph.d.-udvalg og én ph.d.-skoleleder. Det anbefales endvidere, at ph.d.-skolen organiseres fagligt med ForskeruddannelsesProgrammer (FP'er), der dækker de områder, der tilbydes ph.d.-uddannelser, og som organisatorisk refererer til ph.d.-skolelederen. Ved Faculty of Health Sciences er der aktuelt 12 FP'er Som anført under punkt oprettes endvidere et Strategisk forum for SUND Forskning og Talentudvikling med prodekanen for Forskning og Talentuddannelse som formand. Ph.d.- skolelederen ved Aarhus Faculty of Health Sciences er født medlem af dette forum, ligesom der skal være repræsentation fra de ph.d.-studerende. Ved forslaget tilstræbes således et tæt samarbejde mellem Strategiske forum for SUND Forskning og Talentudvikling og ph.d.-skolen. Strategisk forum for SUND Forskning og Talentudvikling vil således fungere som en platform, hvorfra både konkrete forhold og mere overordnede opgaver, som eksempelvis udarbejdelse af talentudvikling, kan udformes. Strategisk forum for SUND Forskning og Talentudvikling vil derfor blive et naturligt og vigtigt forum for prodekanens - og ph.d.-skolelederens - overordnede koordinering og kvalitetssikring på forsknings- og talentudviklingsområdet. Som eksempel kunne man i en fremadrettet proces diskutere, hvordan en række anbefalinger i en netop udformet 'Vision- og handleplan for ph.d.-uddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet' implementeres. I handleplanen gives ti konkrete anbefalinger inden for følgende fem indsatsområder: 1) rekruttering og indskrivning til ph.d.-studiet; 2) ph.d.-uddannelsens indhold; 3) understøttelse af uddannelsesforløb; 4) nationale og internationale
18 18 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences samarbejder om ph.d.-uddannelsen og 5) planer for den fortsatte udvikling af ph.d.- uddannelsen Uddannelse, herunder studienævn Undervisningen har styrelsesforhold, der inddrager de studerende. En uddannelse ledes af en studieleder, udpeget af dekanen, i et samarbejde med studienævnet. Hvert hovedområde har et antal studienævn, der består af lige mange repræsentanter for undervisere og studerende. Studienævnsstrukturen, herunder antallet af studienævn, besluttes af dekanen. Studienævnene har et antal lovbestemte opgaver på studieområdet, herunder at: kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen behandle ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation udtale sig inden for sit fagområde i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning Studielederen kan være medlem af studienævnet og formand for dette, men det er ikke et krav. Dekanen har det overordnede ansvar for fakultetets studier og godkender bl.a. studieordningerne. I det fremtidige arbejde er der et ønske om at styrke og understøtte en strategisk tilgang til en kvalitetsmæssig styrkelse og internationalisering af nuværende og fremtidige uddannelser ved Aarhus Faculty of Health Sciences og relevante uddannelser på andre hovedområder. Styrkelsen skal ske mellem de fagansvarlige lærere og institutter på den ene side og de studerende på de enkelte uddannelser på den anden samtidig med, at det indre uddannelsesmarked ved Aarhus Universitet fungerer og reelt tillader og fremmer og udvikler tværgående uddannelsesaktiviteter. Det vurderes, at dette formål bedst sikres ved at bibeholde et antal fagstudienævn for de eksisterende uddannelsesområder. Disse udvikler i samarbejde med studielederen uddannelserne og tager sig af undervisningens tilrettelæggelse samt tilrettelæggelse af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. På uddannelsessiden er fakultetet stærkt præget af professionsuddannelser til læge og tandlæge. Fakultetet har desuden en række bachelor- og kandidatuddannelser inden for det sundhedsfaglige felt, molekylær medicin, medicoteknik og sygepleje. Som anført under punkt oprettes endvidere et Strategisk forum for SUND Uddannelse med prodekanen for Uddannelse som formand. Som beskrevet under punkt 4.3.4, er der i det nye Strategiske forum for SUND Uddannelse deltagelse fra Aarhus Faculty of Health Sciences studienævn i form af såvel studerende- som VIP-repræsentation.
19 19 Forslag til ledelsesmæssig og faglig organisering af Aarhus Faculty of Health Sciences Ved forslaget tilstræbes således et samarbejde mellem Strategiske forum for SUND Uddannelse og fagstudienævnene, så de enkelte fagstudienævn får opgaver, der svarer til dem, der i dag ligger i de enkelte studienævn. Strategisk forum for SUND Uddannelse vil således fungere som en platform, hvor både konkrete forhold og mere overordnede opgaver, som eksempelvis udarbejdelse af hovedområdets uddannelsesstrategi, kan udformes. Strategisk forum for SUND Uddannelse vil derfor blive et naturligt og vigtigt forum for prodekanens overordnede koordinering og kvalitetssikring på uddannelsesområdet. Som eksempel kunne det i en fremadrettet proces diskuteres, om nogle af de eksisterende uddannelser med faglig fordel kan samles anderledes end i dag, ligesom dannelse af nye uddannelser inden for og på tværs af hovedområde(r) kan drøftes. Fagstudienævnene vil fortsat være paritetisk sammensat med lige mange studerende og VIP-repræsentanter. Det maksimale antal medlemmer af fagstudienævn fastsættes i vedtægten. Ved valg til fagstudienævnene kan der ske opdeling i repræsentationsområder. Dette defineres på forhånd, og der tages hensyn til den faglige bredde inden for de uddannelsesdele, der omfattes af undervisningen. Dette indebærer, at fagstudienævn på uddannelser, hvor væsentlige uddannelseselementer varetages af andre institutter end det eller de institut(ter), der har hovedansvaret, på VIP-siden kan have repræsentanter fra disse leverende institutter. Hvert fagstudienævn har en eller evt. flere studieledere. Det enkelte fagstudienævn indstiller som anført studieleder(e) til dekanen Byggemæssige rammer På trods af det allerede planlagte nybyggeri i Campus i Universitetsparken og opførelsen af det nye Aarhus Universitetshospital i Skejby, kan der potentielt opstå udfordringer med at skabe gode, sammenhængende fysiske rammer for den ønskede, fremtidige vækst i studenterindtag, vækst i antallet af ph.d.-studerende, gæsteforskere og store forskningssatsninger. Ekspansionsmulighederne i forbindelse med eller i nærhed af det nye Århus Universitetshospital er oplagt store pga. den geografiske placering i Skejby. De potentielle ekspansionsmuligheder i selve Campus i Universitetsparken er begrænsede af restriktioner i Århus Kommunes lokalplan. Aarhus Universitet forventer imidlertid at overtage areal og bygninger på arealet øst for Nørrebrogade ved udflytningen af dette hospital til det nye Århus Universitetshospital. Herved åbner der sig en oplagt ekspansionsmulighed for Aarhus Universitet generelt, og for Aarhus Faculty of Health Sciences i særdeleshed, idet man vil kunne udvide arealmæssigt i umiddelbar nærhed af resten af det øvrige byggeri i Campus. Af allerede planlagt byggeri kan nævnes, at Aarhus Universitets bestyrelse i 2010 har godkendt et nybyggeri i Universitetsparken på m² til brug for Aarhus Faculty of Health Sciences. Nybyggeriet, der også indeholder nybyggede og udvidede smådyrsfaciliteter, placeres i området omkring Victor Albeck Bygningen i umiddelbar nærhed af Bartholin Bygningen. Byggeriet finansieres delvist af Unilab-puljen, og de nye
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereAARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES
AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES LEDELSESMÆSSIG OG FAGLIG ORGANISERING AF AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES SUNDHEDSVIDENSKAB DECEMBER 2010 AARHUS FACULTY OF HEALTH SCIENCES SUNDHEDSVIDENSKAB 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereFastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Møde for Fællesadministrationens medarbejdere den 31. august 2010 Ved universitetsdirektør Jørgen Jørgensen Formålet med AU s faglige udviklingsproces Fagligt mål: Udvikle
Læs mereHØRINGSUDKAST. Indstilling til universitetsledelsen Studienævnsstrukturen i den kommende organisation
HØRINGSUDKAST Indstilling til universitetsledelsen sstrukturen i den kommende organisation Indledning Aarhus Universitets bestyrelse har besluttet, at der i forbindelse med den faglige udviklingsproces
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mere2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur
Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.
Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereInformationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv
Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye
Læs mereKommissorium AARHUS UNIVERSITET. Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR)
Kommissorium Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR) Baggrund Region Midtjylland og Aarhus Universitet har med regionsrådets godkendelse den 14. december 2011 indgået et nyt aftalekompleks
Læs mere3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.
SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mere20. december Side 1
20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health
Læs mereVEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Bestyrelsesmøde nr. 63, 7. juni 2012 Pkt. 13. Bilag 1. VEDTÆGTER FOR BIOTECH RESEARCH & INNOVATION CENTRE (BRIC) NAVN 1 Forskningscentrets navn er "Biotech Research & Innovation Centre", forkortet BRIC.
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereAARHUS UNIVERSITET MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES. Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse
25.-26. MAJ 2010 SANDBJERGSEMINAR DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Rektoratets oplæg - udkast til drøftelse Formålet med AU s faglige udviklingsproces Udvikle universitetets stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereStk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger
Læs mereDen faglige udviklingsproces Beslutningsgrundlag til bestyrelsens møde den 17. juni 2010
Den faglige udviklingsproces Beslutningsgrundlag til bestyrelsens møde den 17. juni 2010 Præambel Aarhus Universitet ønsker i fremtiden at blive endnu stærkere. Den faglige dybde og bredde, men også samspillet
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBM Bilag 5.A.1.
BM 3-2006 Bilag 5.A.1. AARHUS UNIVERSITET Ledelsessekretariatet 22. maj 2006 J.nr. AU-2004-512-031 UDKAST Vedtægt for Aarhus Universitet Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) 1 Oprettelse Aarhus Universitet
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereUDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE
13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research
Læs mereBILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND
BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereVedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereFSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH
FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces
Læs mereVisioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital
Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereBLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH
AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,
Læs mereStrategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 87 d. 31 januar 2017 Punkt 4. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 23. JANUAR 2017 Vedr. Strategiarbejde på KU fra 2017 og frem REKTORSEKRETARIATET
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereFoto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed
Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,
Læs mereKvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST
Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Kvalitetshåndbogen for uddannelser på Science and Technology (ST) er et redskab for studienævnsmedlemmer, uddannelsesansvarlige, studieadministratorer, medlemmer af
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION
ARBEJDSUDVALGET VEDR. KOMMUNIKATION, 19. NOV 2010 VICEDIREKTØR FOR KOMMUNIKATION UNI VERSITET PROJEKTINDHOLD Interessentinterviews, interne Bl.a. forsker, forskningschefer, institutledelse, administrative
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereVedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet
AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009
Læs mereProfessorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver
Bilag til aftalen: Professorer ved Aarhus-hospitalerne i Aarhus Universitetshospital (AUH, Aarhus): Ansættelsesforhold, ansvar og opgaver Indhold Side Funktionsbeskrivelse for koordinerende klinisk lærestolsprofessor
Læs mereSCIENCE organisation
SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:
Læs mereFakultetsledelsen FARMA. Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA
DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fakultetsledelsen FARMA Forslag til oprettelse og organisering af en ph.d.-skole på FARMA 20. SEPTEMBER 2007 Baggrund: Den nye Universitetslov, som træder
Læs mereHR AU NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AU AARHUS UNIVERSITET
HR NY SAMAR- BEJDSSTRUKTUR PÅ AARHUS UNIVERSITET 2 Hvordan er den nye struktur blevet til?... 3 Hvordan ser den nye struktur ud?... 3 Skal min organisatoriske enhed have eget samarbejdsudvalg?... 3 Hvornår
Læs mereTENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY
TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSTATUTTER FOR FACS CORE FACILITETEN (FCF) VED AARHUS UNIVERSITET
STATUTTER FOR FACS CORE FACILITETEN (FCF) VED AARHUS UNIVERSITET Kapitel 1 Baggrund og formål 1 Forskere ved Aarhus Universitets (AUs) basale og kliniske institutter skal have adgang til celle-/partikel-sorteringer
Læs mereStrategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin
Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin 2019 2022 Indledning Institut for Klinisk Medicin (IKM) er det største institut ved Health og har i kraft af sin størrelse en meget markant position
Læs mereAkademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs merewhole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre
Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo
Læs mereProces for de interdisciplinære centre. Processen for oprettelse af et interdisciplinært center:
Modtager(e): Universitetsledelsen NOTAT Proces for de interdisciplinære centre Interdisciplinære centre Søren Klit Lindegaard Fuldmægtig Dato: 01. juni 2011 Ref: SKL Side 1/5 I forbindelse med rapporten
Læs mereDet overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN
Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning
Læs mereProces Processen fra bestyrelsens beslutning d. 15. september frem til en endelig forelæggelse for bestyrelsen er inddelt i faser.
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 56, 26. oktober 2011 Pkt. 5. Bilag 1. SAGSNOTAT 1. OKTOBER 2011 Vedr.: Input fra fakulteterne til beslutningsgrundlag, der skal forelægges bestyrelsen inden udgangen
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereBilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur
AARHUS FACULTY OF ARTS FORSLAG:VISION OG FAGLIG ORGANISERING Bilag 2. Analysegruppen vedr. studienævn: Indstilling om studienævnsstruktur november 2010 Studienævnsstruktur ved Kulturvidenskab Dette oplæg
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereVedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Telefon: 9940 9940 Email: aau@aau.dk Dato: 27. oktober 2014 Sagsnr.: 2014-012-00047 Vedtægt for den selvejende institution Aalborg Universitet
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereAarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET
10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne
Læs mereVedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt
Læs mereOpgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen
Læs mereBilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland
22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer
Læs mereVisionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO)
Visionsproces for Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) og Institut for Odontologi (IO) 1. Indledning Bestyrelsen for Aarhus Universitet (AU) gav ved mødet d. 17. juni
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereForslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.
Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Kvalitetssikring af internationale partnerskaber
Kvalitetssikring af internationale partnerskaber Verdens førende universiteter samarbejder med og rekrutterer fra hele verden i en tid, hvor de internationale rammevilkår er under forandring. Gennem internationale
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereAftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet
1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereCopenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl
Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)
27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen
Læs mereKommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital
Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital Godkendt den 4. december 2009 af Styregruppen for Forskningsinfrastruktur i Syddanmark. Revideret juni + november 2012 1. GCP-enhedens baggrund
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereKanalstrategi LinkedIn
Kanalstrategi LinkedIn 1 Baggrund... 2 2 Formål... 2 3 Målgruppe... 2 4 Fordele ved valg af denne kanal... 2 5 Udfordringer... 2 6 Indhold og frekvens... 2 6.1 Hashtags:... 3 6.2 Tags:... 3 6.3 Tone of
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs merePrincipper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering
Notat Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering Principper og rammerne for henholdsvis årlig status på kvalitetsarbejdet og uddannelsesevaluering
Læs mere