Sted: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K.

Transkript

1 Mødeindkaldelse Hovedbestyrelsesmøde 10. januar 2011 Tid: Tirsdag den 18. januar 2011 kl og onsdag den 19. januar 2011 kl Sted: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K. Dagsorden: 1 Mødets åbning 2 Godkendelse af referat fra HB møde den (bilag) 3 Økonomiudvalget Sager til beslutning: 3.1 Administration af fonde og legater der indgår i det samlede legatregnskab (bilag) Sager til drøftelse: 4.1 Økonomidrøftelse akutmidler (bilag) 4 Sager til beslutning: Organisation: Forhandlingssituationen OK11 det regionale og kommunale område (bilag) OK11 statens område (bilag) Opfølgning på HB seminar arbejdsform (bilag) Status på medlemsfokus (bilag) Indsats vedr. ledige sygeplejersker (bilag) Udpegning af medlem til repræsentantskab i Lån og Spar Bank A/S (bilag) Fag: Arbejdsmiljøpolitisk forum i DSR (bilag) Samfund: 5 Sager til drøftelse: Organisation:

2 Fag: Samfund: Den aktuelle politiske dagsorden (udsendes ) Fremtidens sygehusstruktur (bilag) 6 Eventuelt Den 18. januar kl præsenterer lektor ph.d Niels Sandholm, som har fået et fuldt finansieret ph.d.stip. fra DSR, sin afhandling på HB mødet og der er efterfølgende drøftelse. Afhandlingens emne er: Sygepleje mellem pakker og personer; en mikrosociologisk undersøgelse af relationer mellem vidensformer, som bringes i spil i sygeplejerskers arbejde med rehabilitering og behandling. Den 19. januar kl præsenteres medlemsundersøgelsens resultater af Jakob Eskildsen, professor ved Århus Universitet/Århus School of Business, MSI (Membership Satisfaction Index) og Jacob Stammer Larsen, administrerende direktør, MSI. Eventuelle afbud bedes venligst meddelt til Marianne Jensen på tlf Med venlig hilsen Grete Christensen formand /Kirsten Kenneth Larsen direktør Bilag

3 Mødereferat HB referat nr. 14. Ordinært hovedbestyrelsesmøde afholdtes tirsdag den 14. december kl i Kvæsthuset, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K. Dagsorden: Dagsorden: 1 Mødets åbning 2 Godkendelse af referat fra HB møde den Økonomiudvalget Sager til beslutning: 3.1 Administrationsaftale mellem DSR og DSA for 2010 (bilag) 3.2 Kvartalsrapport pr (bilag) 3.3 DSR s detailbudget for 2011 og overslagsbudgetter for 2012 og 2013 (bilag) 4 Sager til beslutning: Organisation: Forhandlingssituationen (taleseddel på mødet) Opfølgning på initiativer til ledige sygeplejersker (bilag) Handlingsplan for udvikling, samarbejde og vilkår for AMiR (bilag) Fag: Fagets år (bilag) Komplementær og alternativ behandling (bilag) Samfund: Opfølgning på det præhospitale beredskab (bilag) 5 Sager til drøftelse Organisation Fag: Samfund: Den aktuelle politiske dagsorden

4 6 Eventuelt. Medlemmer af hovedbestyrelsen: DSRʹs formand DSRʹs 1. næstformand DSR s 2. næstformand kredsformand for Kreds Hovedstaden kredsformand for Kreds Sjælland kredsformand for Kreds Syddanmark kredsformand for Kreds Midtjylland kredsformand for Kreds Nordjylland kredsnæstformand for Kreds Hovedstaden kredsnæstformand for Kreds Sjælland kredsnæstformand for Kreds Syddanmark kredsnæstformand for Kreds Midtjylland kredsnæstformand for Kreds Nordjylland Formand for Lederforeningen i DSR Formand for SLS Grete Christensen Anni Pilgaard Dorte Steenberg Vibeke Westh Helle Dirksen John Christiansen Else Kayser Jytte Wester (fraværende) Vibeke Schaltz Andersen Nils Håkansson (fraværende) Linda Rise Anja Toftbjerglund Laursen Helle Kjærager Kanstrup Irene Hesselberg Julie Asp Vonsild Helle Kehlet, næstformand Kreds Sjælland, deltog i stedet for Nils Håkansson Fra sekretariatet deltog: Anne Granborg, Kirsten Kenneth Larsen, Tue Hansen (ref.), Jens Erik Beicker Olsen, Sigurd Nissen Pedersen, Helle Varming, Tine Lyngholm, Gitte Tinning, Jacqueline Uhrskov Christoffersen, Kirstine Rask Lauridsen, Bente Ystrøm, Mathilde Djervad, Dorte Schiønning Andersen, Helle Brieghel Bavnhøj, Annemarie Schiøler, Dorthe Julie Kofoed og Charlotte Vinderslev. Erik Roland fra Foreningen af Radiografer deltog i behandlingen af pkt Anne Jørgensen, næstformand i SLS, deltog ved behandlingen af og i stedet for Julie Asp Vonsild. 1 Mødets åbning Formanden orienterede om, at Kirstine Rask Lauridsen, som er ny konsulent i formandsog direktionssekretariatet, overværede HB mødet. På bordet var uddelt: 2 nye GO CARDs Taleseddel til Bilag 2 Godkendelse af referat fra HB møde den Taleseddel pkt Forhandlingssituationen Side 2 af 21

5 Bilag til pkt Den aktuelle politiske situation 2 Godkendelse af referat fra HB møde den 9. november Formanden orienterede om, at der ikke er modtaget bemærkninger til referatet, som hermed var godkendt. Det blev dog bemærket, at der på side 8 bør stå forældrenes frihed ved ambulant behandling og ikke børns frihed. 3 Økonomiudvalget Sager til beslutning: 3.1 Administrationsaftale mellem DSR og DSA for 2010 (bilag) Formanden orienterede om, at jf. bekendtgørelse nr af 22. december 2005 skal der hvert år udarbejdes en administrationsaftale for den del af a kassens administration, der varetages af den anden part, dvs. DSR. Administrationsaftalen skal indsendes til Arbejdsdirektoratet forud for regnskabsårets start, og forinden skal aftalen være godkendt af DSA s og DSR s hovedbestyrelser. Begge steder bliver aftalen behandlet på mødet i december I forhold til administrationsaftalen for 2010 er der foretaget en generel justering i omkostningsniveauet på de forskellige aftaleområder i overensstemmelse med de bagvedliggende budgetter for DSA og DSR for Formanden konkluderede, at administrationsaftalen kunne godkendes. HB tilsluttede sig formandens konklusion. 3.2 Kvartalsrapport pr (bilag) Formanden orienterede om, at forventningerne til årets resultat for 2010 efter 3. kvartal viser et underskud på 8,3 mio. kr. for hele organisationen mod et underskud på 10,0 mio. kr. i detailbudgettet. Forventningerne pr. 2. kvartal viste et underskud på 7,9 mio. kr. I løbet af 3. kvartal er det forventede underskud øget med 0,4 mio. kr. Formanden konkluderede, at der var opbakning til at godkende kvartalsrapporten. HB tilsluttede sig formandens konklusion. 3.3 DSR s detailbudget for 2011 og overslagsbudgetter for 2012 og 2013 (bilag) Organisationens samlede detailbudget var forelagt til HB s godkendelse. Der er budgetteret med et underskud på 13,6 mio. kr. Underskuddet i Kreds Hovedstaden udgør 1,3 mio. kr. og underskuddet i Kvæsthuset udgør 12,3 mio. kr. Side 3 af 21

6 Det budgetterede underskud i Kvæsthuset er godt 8 mio. kr. større end rammebudgettet for Stigningen i underskuddet skyldes dels et fald i indtægterne på 9,0 mio. kr. og dels budgetterede merudgifter på 4 mio. kr. til overenskomstforhandlingerne i 2011, i alt 13 mio. kr. I forhold til balanceplanen er der fundet besparelser på blandt andet ITområdet, de organisatoriske aktiviteter og personaleområdet på i alt 5 mio. kr.. Formanden sagde, at ØU havde drøftet detailbudgettet. Det blev blandt andet konstateret, at det primært er udefrakommende faktorer i form af færre stillingsannoncer, faldende indtægter fra serviceydelser og faldende finansielle indtægter som betyder, at der ikke er balance i budgettet i Der er en forventning til, at de iværksatte budgetanalyser vil vise tilpasninger, der dels vil finde de fælles besparelser dels bringe balance i budgettet ved udgangen af Formanden indstillede på den baggrund, at HB godkendte det fremlagte detailbudget for 2011 samt drøftede overslagsbudgetterne for 2012 og Hertil blev det bl.a. bemærket at: Det er måske ikke hensigtsmæssigt at budgettere efter status quo i medlemstallet. I forhold til de fælles besparelser er det uklart, om beslutningsprocessen sker på et administrativt eller politisk niveau. Der er tidligere afsat penge til fagdag, som kan anvendes til fagets år. Videreuddannelse til f.eks. AMIR er meget dyrt. Renteudgifterne vil fortsat være store, og det gør os sårbare. Lederforeningen bør opstilles som en kreds i budgettet. De midler, der er afsat til fagets år, er en god investering. Direktøren sagde, at vi nu har fået fastforrentede lån i Kvæsthuset, som reducerer rentesårbarheden. 2.næstformand sagde, at i forhold til fagets år er der nu tale om et detailbudget, men vi behøver ikke nødvendigvis bruge alle midlerne. Formanden sagde, at forslagene til fælles besparelser vil blive fremlagt for HB inden maj 2011, så de kan drøftes lokalt. Det er det administrative niveau, der laver et oplæg, som skal drøftes politisk. Målet er at bringe balance i budgettet ved udgangen af I forhold til fagets år har vi nu præciseret, hvad udgiften bliver. Udgifterne til fx AMIR vil blive taget med i det videre analysearbejde. Og Lederforeningens budget er integreret i Kvæsthusets budget på tilsvarende vis som SLS. Formanden konkluderede, at detailbudgettet kunne godkendes. HB tilsluttede sig formandens konklusion. Side 4 af 21

7 4 Sager til beslutning: Organisation: Forhandlingssituationen Introduktion til oplæg af Radius Kommunikation Sundhedskartellet har bedt Radius Kommunikation om at analysere de aktuelle forudsætninger for at lykkes med Christiansborg sporet og på den baggrund vurdere, hvordan SHK bør gribe påvirkningen af det politiske system an. Radius har udarbejdet et notat med analysen, som blev uddelt til HB efter et oplæg ved administrerende direktør Nicolaj Taudorf Andersen og partner Henrik Fallesen. Efter fremlæggelsen blev det aftalt, at HB senere tager en drøftelse af analysen. OK 11 Det regionale og kommunale område Sundhedskartellets endelige krav Formanden sagde, at Sundhedskartellet udvekslede krav med arbejdsgiverne den 22. november, og mødtes herefter med både KL og RLTN den 25. november for at præsentere kravene mundtligt. Det har været en udfordrende proces at få kravene på plads i Sundhedskartellet. Flere af organisationerne have ønsker om at fremsætte krav vedr. prioritering af bestemte grupper fx erfarne, nyuddannede, atypiske stillinger og forskellige andre grupper. Kompromisset blev krav 2 vedr. særlige grupper, der tager udgangspunkt i, at vi i overenskomstperioden sammen med arbejdsgiverne skal se på sammenhængen mellem funktioner, kompetencer og løn for særlige grupper det stemmer godt overens med de krav, vi har drøftet her i hovedbestyrelsen vedr. atypiske og særlige stillinger. Kravet indeholder to dele dels atypiske stillinger, dels andre særlige stillinger. For så vidt angår de atypiske stillinger, har vi bakket op om at der ikke skal tales konkrete stillinger, men i stedet at det er stillinger: hvis indhold adskiller sig fra basisstillinger har en særlig organisatorisk placering og hvor der efterspørges særlige kompetencer Det handler for DSR s vedkommende specielt om sygeplejersker i stabsfunktioner. Kravet går på, at der ved forhandlingerne aftales særlige indplaceringsmuligheder for disse stillinger. For så vidt angår de særlige stillinger, er der lagt op til et arbejde, som skal foregå sammen med arbejdsgiverne i den kommende overenskomstperiode. De særlige stillinger er forskellige i de enkelte organisationer, og hver organisationer har i sidste uge præsenteret der udfordringer for arbejdsgiverne. DSR har overfor RLTN fremført, at vi ønsker at se på: om den nuværende centralt fastlagte aflønning er svarende til kvalifikationerne. Her tænkes særligt på sygeplejersker på anæstesiafdelinger, intensivafdelinger, onkologiske afdelinger samt i psykiatrien altså de specialuddannede. at der på landsplan sikres en mere ensartet aflønning for samme kvalifikationer til stillinger, hvor der ikke er en centralt aftalt højere aflønning her tænkes særligt på behandlersygeplejersker og de sygeplejersker der netop nu ansættes i alarmcentraler rundt omkring i landet. Side 5 af 21

8 Formanden sagde, at overfor kommunerne har vi fremført, at vi ønsker at se på: om vi på nogen måde kan finde et system, der er mere fremtidssikret og som tager højde for den udvikling der sker i kommunerne og som kan følge udviklingstempoet. om den nuværende centralt fastlagte aflønning er svarende til de kvalifikationer som sygeplejerskerne har her tænker vi på sundhedsplejerskerne og de nye krav der stilles til dem om ind og udskoling om kredsen af specialuddannede med særlig aflønning skal udvides til at omfatte andre specialuddannede Arbejdsgivernes krav Formanden sagde, at ser man på arbejdsgivernes krav er de tre ord, der går igen: Forenkling, harmonisering og øget fleksibilitet. Det gælder fx i forhold til lokal løn her rejser både RLTN og KL krav om løsere rammer og færre centrale bindinger, ligesom de vil slække på garantierne og styrke ledelsesretten. Den individuelle forhandlingsret er også et af de krav, vi er blevet mødt med drejer sig hovedsageligt om lederne. Arbejdstiden er et andet hovedtema. Fra Danske Regioners krav kan fremhæves: Øget arbejdstid fx gennem færre deltidsansatte og direkte adgang til at indgå individuelle plustidsaftaler. Derudover er Danske Regioner heller ikke blege for at snakke om den betalte frokostpause. Det vil vi ikke være med til! Udvidelse af normperioden. Harmonisering af de særlige fridage, så 1. maj og grundlovsdag slås sammen til én samlet fridag i stedet for 2 halve dage. Fra KL s krav kan fremhæves: Mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Ansatte der arbejder på samme arbejdsplads og varetager samme arbejdsopgaver, skal følge de samme arbejdstidsregler. Harmonisering af bestemmelserne om tjeneste på særlige fridage. Drøftelse af initiativer med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet. Formanden sagde, at det ser ikke ud til at blive nogle lette forhandlinger der er ingen penge, og som temaerne viser, er der flere områder, hvor vi står langt fra hinanden. På baggrund af både Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav er der udarbejdet et kravkatalog, som netop er lagt på DSR s hjemmeside. Tillidsrepræsentanterne vil også blive orienteret om kravkataloget, så de kan bruge det i deres daglige arbejde Der er også orienteret om OK 11 og kravene i det nummer af Sygeplejersken, som lige er udkommet. Kravkataloget blev uddelt. Status for forhandlingerne med arbejdsgiverne Formanden orienterede om, at på det regionale område er forhandlingerne opdelt i to spor dels det tværgående spor, hvor vi forhandler sammen med KTO, FOA og AC, dels vores eget spor, hvor vi forhandler de temaer, der omhandler særlige forhold til Sundhedskartellet. Side 6 af 21

9 I sidste uge blev det fastlagt, at de temaer, der forhandles på det tværgående bord er: o Økonomi og løn (hvis muligt også tværgående forhandlinger om generelle lønstigninger. Beslutning træffes først senere) svarer til dele af Sundhedskartellets krav 1 o Arbejdstid (kun generelle aftaler) og arbejdsmiljø herunder Sundhedskartellets krav 6b (arbejdsmiljø) og 6c (studerende) o Generelle aftaler herunder Sundhedskartellets krav 6d (tryghed) 7a (senior) 7b (fravær ved bøns ambulante behandling) 7c (TR, AMiR og AKUT) 7d (personalepolitiske projekter AUA) 8c (mere barsel til mænd) o Øvrige temaer (Sundhedskartellet har ingen krav) herunder bl.a. ferie Socialt kapitel (Sundhedskartellet har ingen krav) Øvrige opgaver (Lov og EU implementering, redaktionelle ændringer) Formanden sagde, at alt andet forhandles på Sundhedskartellets eget bord og det er hovedparten af kravene. De første politiske møder med både RLTN og KL ligger på fredag den 17. december. Det er endnu ikke fuldstændig afklaret, hvad der skal ske på møderne. Samtidig med, at vi sidder her i HB, er der teknisk møde med RLTN, hvor det planlægges, hvad der skal ske på fredag. Denne lidt sene forberedelse er et meget godt billede på hele forhandlingsprocessen ved OK 11. Arbejdsgiverne er meget tilbageholdne, og planlægningen skrider kun langsomt frem. Selve forhandlingerne kommer der først for alvor skub i efter nytår. Sundhedskartellets Forhandlingsudvalg går her i december i gang med at drøfte mandaterne og det mere konkrete indhold i de krav, der er fremsendt til arbejdsgiverne. I første omgang ligger udfoldelsen af kravene inden for de mandater, vi allerede har drøftet her i HB på de tidligere møder. Men det kan ikke afvises, at der bliver brug for et ekstraordinært møde i januar, når vi er kommet lidt længere i forløbet. Inden vi når så langt, er der dog i første omgang også behov for, at vi bliver lidt klogere på, hvad der ligger i arbejdsgivernes krav det er man i gang med at afdække på teknisk plan. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Der kan måske arbejdes med en opstramning i forhold til ansættelsesbrevene. Hvordan kommer processen til at se ud? Region Nordjylland bruger ikke plustidsaftalen hvad er status andre steder? OUH har ønsket individuelle plustidsaftaler, men kredsen har ønsket at få en rammeaftale på plads først. Hvad er status i forhold til anæstesisygeplejerskerne? Formanden sagde, at den sidste aftale om ansættelsesbreve er ret stram i forhold til, hvad brevene skal indeholde. Vi undersøger nærmere omkring ansættelsesbrevene. Processen er, at vi starter med nogle af de bløde ting og slutter med de store ting. Plustidsaftalen Side 7 af 21

10 bliver kun anvendt meget få steder. Der er aftalt et møde med en baggrundsgruppe af anæstesisygeplejersker d. 10. januar OK 11 Statens område Formanden sagde, at CFU har behandlet statens krav. Mandag d. 13. december udvekslede CFU krav med Personalestyrelsen. Personalestyrelsens krav indeholder 28 generelle krav. Derudover en række specielle krav til de enkelte organisationsaftaler. Blandt Personalestyrelsens generelle krav er: o Krav om øget og mere fleksibel arbejdstid. o Krav om ændret lokal løndannelse. Kravene dækker over indførelse af individuelle lønforhandlinger og en større andel af lokalløn. o Krav om at parterne følger op på Lønkommissionens anbefalinger om et serviceeftersyn af aftaler og overenskomster. o Krav om ændringer på chefområdet, så chefer fremover kontraktansættes på individuel kontrakt i stedet for efter cheflønaftalen. Kun relevant for vores rektorer på professionshøjskolerne. o Krav om forenkling af reglerne for samarbejdsudvalgene. o En videreførelse af kompetencefonden med færre lokale bindinger. Blandt Personalestyrelsens specielle krav er: o Krav om øget fleksibilitet og forenkling af nye lønsystemer i SOSU læreraftalen (Lærertillægget står for skud). o Krav om nye arbejdstidsregler, herunder øget og mere fleksibel arbejdstid for SOSU lærerne. o Krav om både forenkling af lønsystemet og arbejdstidsreglerne for vores medlemmer med forsknings og undervisningsopgaver ved universiteter. Blandt CFU s generelle krav til Personalestyrelsen er: o Krav om lønstigninger og videreførelse af reguleringsordningen. o Krav om fælles projekt mellem parterne med serviceeftersyn af løndannelsen, TR systemet, SU systemet mv. Kravet er parallelt med Personalestyrelsens krav på baggrund af lønkommissionens anbefalinger. o Krav om ligeløn/ligestilling herunder en udvidelse af barselsorlov til faderen og at alle arbejdspladser skal tilslutte sig et charter for flere kvinder i ledelse. o Krav om øget tryghed i ansættelsen og etablering af adgang til konfliktmægling. o Krav bedre trivsel og balance mellem privatliv og arbejdsliv. Stort set ens med tilsvarende krav på det store område. Det første forhandlingsmøde mellem CFU og Finansministeren afholdes d.16. december. Forhandlingerne fortsætter i starten af januar. Der er ikke endnu meldt mødedatoer ud. Hertil blev det bemærket at: Der er ikke sygeplejersker, som er rektorer. Formanden sagde, at vi undersøger spørgsmålet om chefer og rektor. Side 8 af 21

11 Staten fyringer på uddannelsesområdet Formanden orienterede om, at Kvæsthuset samarbejder med kredsene i forbindelse med besparelserne på uddannelsesområdet. I forhold til påtænkte/faldne opsigelser er status: o UC Sjælland 4 o Professionshøjskolen Metropol 2 o SOSU C s kursusafdeling 2 Hertil kommer en række frivillige fratrædelsesordninger og omflytninger til kerneopgaven/undervisning. Baggrunden er dels beskæringen af taxameter på Finansloven, dels det for lavt indtægtsgrundlag i 2010 i forhold til budgettet. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Det er vigtigt at inddrage SLS i Dansk Sygeplejeråds indsats. 2.næstformand henviste til den aktuelle politiske situation, hvor problematikken bliver adresseret. Sammenbrud i forhandlingerne mellem PLO og regionerne (RLTN) Formanden orienterede om, at den 19. november brød forhandlingerne om fornyelse af Landsoverenskomsten mellem Praktiserende Lægers Organisation og Regionernes Lønnings og takstnævn. Først den 15. december beslutter Regionernes Lønnings og Takstnævn om man vil opsige overenskomsten. Det vil kunne ske med tre måneders varsel og altså tidligst til udgangen af marts måned Hvis RLTN opsiger overenskomsten vil Sundhedsministeriet med stor sandsynlighed udstede en bekendtgørelse, som vil tilgodese såvel borgernes rettigheder og niveauet for, hvad det offentlige vil betale for de enkelte ydelser. I hvilket omfang borgeren vil skulle lægge ud for ydelserne med henblik på efterfølgende refusion vil fremgå af bekendtgørelsen. PLO orienterer sine medlemmer om, at hvis en opsigelse af landsoverenskomsten kan betyde en indtægtsnedgang, når landsoverenskomsten ophører 1. april 2011, er udgangspunktet, at det er sagligt, at praksis således afgiver en ʺsikkerhedsopsigelseʺ for at tilpasse sig den forventede, økonomiske situation, samt at en opsigelse afgivet på et tidspunkt, hvor opsigelse af landsoverenskomsten er sket, fortsat vil være gyldig selvom landsoverenskomsten fornys inden 1. april Der er knapt 1700 sygeplejersker ansat i lægepraksis, og derfor tale om en risiko for afskedigelse af en væsentlig del af gruppen. Formanden sagde, at vi er ved at undersøge såvel de individuelle som kollektive arbejdsretlige konsekvenser. Vi er desuden i gang med at forberede en kommunikationsstrategi. Når der er en afklaring fra Danske Regioner onsdag d. 15. december vil vi lægge en nyhed på hjemmesiden og vi vil orientere de berørte medlemmer. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Side 9 af 21

12 Sagen fylder meget hos medlemmerne. Det vil være hensigtsmæssigt med informationsmøder i de enkelte kredse og lokal information i den kommunikation, vi melder ud. Det er tvivlsomt, om lægerne vil gøre alvor af trusler om at ansætte kortuddannede. Vi skal tage lægernes trusler om at ansætte kortuddannede meget alvorligt. Vi skal også tage lægernes faglige kamp alvorligt. Formanden sagde, at der ikke er mange tillidsrepræsentanter på feltet, og derfor vil Dansk Sygeplejeråd få en vigtig rolle. Vi vil forsøge at give mulighed for lokal information i de breve, vi sender ud til medlemmerne. HB tog formandens orientering om forhandlingssituationen til orientering Opfølgning på initiativer til ledige sygeplejersker (bilag) 2.næstformand orienterede om bilaget, hvoraf det fremgik, at som opfølgning på sidste HB møde er der arbejdet videre med forslaget om initiativer for ledige nyuddannede sygeplejersker. Forslaget var, at der indenfor en ramme af kr. udarbejdes forslag til konceptaktiviteter målrettet nyuddannede ledige, og at der udvikles en model for kredsenes medfinansiering i det omfang, der sker et træk på konceptaktiviteterne. Videre forslag om, at der tages initiativ til en workshop med deltagelse af kredsene, arbejdsgivere/ledere, DSA, relevante faglige selskaber, nyuddannede ledige m.v. om udvikling af ideer til konceptaktiviteter, som kan gennemføres af kredsene som medlemstilbud i løbet af Ansøgning om midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje koordineres via DSR c, og at DSR i samarbejde med DSA søger om midler til at finansiere konceptaktiviteterne fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje. 2.næstformand orienterede om, at der arbejdes på et bilag til januarmødet, som sætter de forskellige initiativer i relation til øvrige aktiviteter. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Hvad er modellen for finansiering? Kan der udvikles koncepter i samspil med professionshøjskolerne og kan vi dele information om, hvilke koncepter der udbydes, så vi ikke udbyder det samme? Tidligere analyser af den kommende mangel på sygeplejersker skal ses i lyset af, at der lige nu bliver nedlagt stillinger. Initiativet er godt, og det kan godt betale sig at investere i fremtiden. Indsatsen skal fokusere på at knytte de ledige nyuddannede til organisationen. Der er brug for viden om, hvor mange ledige, der er medlemmer. De ledige nyuddannede vil gerne have viden om noget praktisk, f.eks. sårpleje, venflon etc., og der kan med fordel trækkes på vores egne medlemmer som undervisere. Der tænkes p.t. i en arktisk uddannelse for ledige nyuddannede sygeplejersker, som vil gøre det lettere at få arbejde på Grønland. I forhold til mentorordning skal vi være tydelige på, hvad vi mener med det. Side 10 af 21

13 Der er stor forskel på, hvad DSR og DSA kan og skal, og det skal være tydeligt for medlemmerne. Det skal vi igen fortælle, fx i Sygeplejersken. Det er vigtigt, at aktiviteterne bliver formidlet effektivt ud til de ledige nyuddannede. Det brev, der kommer til dimissionen, bliver ikke nødvendigvis læst. Selvom kurven måske knækker, er det vigtigt, at vi ikke slapper af, da der er kritik af, at vi ikke har gjort nok. Det er en god ide at inddrage arbejdsgiverne. Løntilskudsordningerne bliver ikke brugt rigtigt. Der kommer til at mangle sygeplejersker, og der findes afdelinger, hvor stort set alle kan gå på pension og efterløn. Der er usikkerhed omkring, hvorvidt dette er vores gebet. Vi skal ikke gøre ting, vi ikke er gode til. De vandtætte skodder mellem DSA og DSR skal være tydelige. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner, og der skal være plads til kredsforskelligheder. Vi skal kommunikere ud, at dette ikke er en varig situation, så unge ikke bliver skræmt væk fra at søge ind til faget. 2. næstformand sagde, at finansieringsmodellen endnu ikke er udviklet, men vil blive forelagt HB senere. Konceptaktiviteter kan udvikles i samspil med professionshøjskolerne. Ledighedsbilledet er usikkert, og derfor vil det være godt at lave aktiviteter, som beskæftigede sygeplejersker også kan deltage i. Dermed bliver det også muligt at skabe netværk mellem ledige og beskæftigede sygeplejersker. Mentorordningen kan være mange forskellige ting, men kan f.eks. indebære at en erfaren sygeplejerske kobles sammen med en ledig sygeplejerske. Kliniske retningslinjer og dokumentation kunne være et oplagt tema for fælles aktiviteter med nyuddannede og erfarne. Vi skal i vores undervisning og kommunikation med de studerende ude på professionshøjskolerne gøre forskellen mellem fagforeninger og a kasser tydelige. 1.næstformand sagde, at det ikke er lovligt at sammenkøre registre fra DSR og DSA. I forhold til løntilskudsordninger er HB s politik kommunikeret ud til lederne. DSA vil indbyde organisationerne til et orienteringsmøde om situationen omkring de ledige. Formanden sagde, at de nyeste ledighedstal fra A kassen viser, at kurven er knækket, så vi på landsplan nu har 225 ledige nyuddannede. Det vil sige, at der er et dyk, indtil det næste hold af nyuddannede kommer. I forhold til analyser af den kommende sygehusmangel på sigt vil vores analyseafdeling i starten af 2011 se nærmere på, hvad udviklingen betyder men vi har stadig en stor gruppe sygeplejersker, som snart går på pension. A kassen er vigtig, men det skal også være tydeligt, at vi som faglig organisation gør noget for vores medlemmer også når de er ledige. Der arbejdes p.t. på en artikel til Synergi og hjemmesiden, som tydeliggør de aktiviteter, der sker centralt og i kredsene. 2. næstformand konkluderede, at der var opbakning til at arbejde videre med de skitserede rammer for aktiviteter. HB tilsluttede sig 2. næstformands konklusion. Side 11 af 21

14 4.1.3 Handlingsplan for udvikling, samarbejde og vilkår for AMiR 1. næstformanden nævnte, at handlingsplanen er en opfølgning på baggrundsrapporten og udviklingsretning for AMiR, og skal være en beskrivelse af DSR s konkrete, strategiske og udviklingsrettede indsatser i.f.t AMiR med følgende fokusområder: Den brancherettede uddannelse for AMiR er revideret og udviklet, så den understøtter facetterne i udviklingsretningen og skaber sammenhæng i den politiske dialog mellem AMiR, kredsene og DSR centralt. Uddannelsen målrettes fremover AMiR, der har mellem 1 og 5 års erfaring. Ud over de eksisterende uddannelsestilbud, udvikles overbygningstilbud, der modsvarer de konkret oplevede behov, aktuelt psykisk arbejdsmiljø, formidling/forhandling samt medindflydelse og samarbejde. DSR søger aktivt, gennem overenskomstforhandlinger, samarbejde med Lederforening, TR og med andre organisationer, ved lokale og centrale indsatser at sikre AMiR s vilkår og rammer, bl.a. som løntillæg for varetagelse af hvervet. I henhold til forslag på kongres 2010 om Arbejdsmiljø og medarbejderinvolvering sættes fokus på indsatsområder, der inspirerer sygeplejersker til at inddrage arbejdsmiljøet i den faglige indsats. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Det er et godt papir, som favner alle niveauer. Vi kunne lægge nogle strategier for forhandling af AMiR områder. Handlingsplanen passer godt i relation til FTF s undersøgelse. Der kan overvejes et fokusområde, der omhandler sygeplejefaglighed og arbejdsmiljø. Vi må ikke tabe de erfarne på gulvet. Man kan måske lave en opfølgning på handlingsplanen. 2. næstformand oplyste, at der arbejdes på et bilag, der vil sætte fokus på sammenhængen i arbejdet på arbejdsmiljøområdet. 1. næstformand sagde, at det er flot, at vi har næsten lige så mange AMiR som TR, og det gør en forskel, at det er sygeplejersker, som er AMiR. Arbejdsmiljøet skal tænkes ind i det nye sygehusbyggeri. Der er medtænkt overgangsordning i forhold til de erfarne. Formanden bemærkede, at papiret vil blive gennemskrevet mhp. at der skal udbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse for AMiR og ikke grunduddannelse. Formanden konkluderede, at der er opbakning til at godkende handlingsplanen for udvikling, samarbejde og vilkår for AMiR. HB tilsluttede sig formandens konklusion. Side 12 af 21

15 Fag: Fagets år 2. næstformand ridsede indledningsvist baggrunden op. Kongressen vedtog i maj at iværksætte forslag 1.06 Sygeplejens År / Fagets År. Formålet er at gøre sygeplejerskernes professionelle arbejde og engagement synligt i fællesskabet og i omverdenen. Målene for Fagets År er at skabe kollegiale mødesteder og rammer for fællesskab, der kan give energi, kraft og faglig stolthed ruste sygeplejersker til at argumentere for deres faglighed og synliggøre betydningen af sygepleje rekruttere til og fastholde sygeplejersker i faget, særligt de nyuddannede styrke sygeplejens og sygeplejerskernes omdømme i befolkningen og hos beslutningstagerne sætte fokus på sygeplejerskernes selvstændige kerneområde. Målene nås gennem såvel fælles fastlagte aktiviteter som lokalt initierede og forankrede aktiviteter. HB skal godkende rammerne og økonomien for Fagets År og forpligte sig til at medvirke til gennemførelse af de fælles aktiviteter i Fagets År på lokalt niveau. HB skulle endvidere drøfte ikke medlemmers deltagelse i aktiviteter i Fagets År. 2.næstformand sagde, at det ikke er hensigten, at styregruppen vil styre de lokale aktiviteter, men udelukkende styre de landsdækkende. I forhold til økonomien vil SLS og Lederforeningens lokale foreninger ikke hver modtage kr. Styregruppen vil fortsætte hele året for at sikre en implementering af de centrale aktiviteter. Hertil blev det bl.a. bemærket at: I forhold til de fire funktionsområder er udvikle blevet til forskning i bilaget. Udvikle er bredere og bedre at anvende. Det er svært at se, om de lokale aktiviteter bliver finansieret over den centrale pulje. Det vil være mere nærværende at udnævne årets sygeplejerske i hver kreds, og man bør ikke kunne udnævne en årets sygeplejerske, som ikke er medlem. I forhold til foredrag m.v. bør der være tilmelding, så kun medlemmer deltager. Vores logo bør fremgå på plakater for de forskellige initiativer for at sætte fokus på medlemskab. T shirten Proud to be a Nurse kan bruges af de aktive i projektet. Der er mange gode idéer i kataloget til inspiration for de lokale enheder. Det vil være oplagt at tænke generalforsamlingerne ind. Vandreudstillingen er en rigtig god ide. Vores fag arbejder hele året, og derfor kan det være et problem ikke at have nogen aktiviteter i juli. For eksempel aktiviteter der kan synliggøre hvad vores fag laver, når andre holder ferie. Side 13 af 21

16 Der er ikke sat penge af i alle kredse, og derfor skal projektet tænkes ind i eksisterende aktiviteter. I forhold til sms kampagner er det ikke alle steder, sygeplejersker må have mobiltelefon med, og det er ikke alle steder, man må fotografere. Vi må ikke blive for firkantede i forhold til at udelukke ikke medlemmer, men bruge mulighed for både at fastholde eksisterende medlemmer og tiltrække nye medlemmer. Det vil være en mulighed at indtænke fagets år i forhold til et kommende folketingsvalg. Vi bør ikke sondre mellem kvinder og mænd i forhold til hvem der skal åbne en vandreudstilling. Fagets år er også i arbejdsgivernes interesse, og vi bør involvere og orientere dem om projektet. Hvis vi skal i gang d. 12/5 er det vigtigt tidligt at komme i gang med planlægningen. 2.næstformand sagde, at der skal stå udvikle og ikke forske i forhold til de 4 funktionsområder. De centrale aktiviteter finansieres gennem de 1,5 millioner kroner, der afsættes, dog med undtagelse af lokale medlemsarrangementer, som aftales mellem kredse og faglige selskaber. Årets sygeplejerske er en kredsaktivitet og ikke en landsdækkende aktivitet. På landsplan har vi firkløverprisen. 2.næstformand konkluderede, at HB kan godkende de skitserede rammer for fagets år med den tilføjelse, at deltagelsen af ikke medlemmer er aktivitetsafhængig og fastlægges lokalt. Vi kommer med en økonomisk oversigt over forskellige aktiviteter. HB tilsluttede sig 2.næstformands konklusion Komplementær og alternativ behandling (bilag) 2. næstformanden nævnte indledningsvist, at Fagligt selskab for sygeplejersker med interesse for komplementær og alternativ behandling har opfordret Dansk Sygeplejeråd til at udarbejde en politik for området. Der blev derfor fremlagt forslag om, at HB beslutter, at der udarbejdes en politik i Dansk sygeplejeråd for komplementær og alternativ behandling (KAB). Hertil blev det bl.a. bemærket at: Der er bekymring for, hvordan alternativ behandling kan påvirke sygeplejerskers troværdighed. Det vil være væsentligt at inddrage Sygeplejeetisk Råd. Det er en god ide at lave en politik. Der kan tænkes tværfagligt i forhold til f.eks. akupunktører. Fagligt selskab for onkologi bør også tænkes ind. Det er uklart, hvad man må bruge emblemet til. 2.næstformand sagde, at HB kun skal tage stilling til at igangsætte arbejdet med en politik. Selve politikken skal senere godkendes i HB. Vi vil være i dialog med relevante faglige selskaber og SER. Side 14 af 21

17 1. næstformand sagde, at det er godt, hvis Dansk Sygeplejeråd nu får en politik på området. Formanden sagde, at det en god ide med dialog med det faglige selskab for onkologiske sygeplejersker, som er tæt på feltet. 2. næstformanden konkluderede, at der er opbakning til, at Dansk Sygeplejeråd udarbejder en politik for komplementær og alternativ behandling. HB tilsluttede sig konklusionen. Samfund: Opfølgning på det præhospitale beredskab (bilag) Formanden konstaterede indledningsvist, at akutområdet er i fokus bl.a. på grund af arbejdet i akutudvalget, den nye akut og sygehusstruktur, usikkerhed i yderområderne, spændinger mellem faggrupperne i den præhospitale indsats, uenighed mellem regioner og lægeforening omkring organiseringen af lægevagten osv. Det er oplagt, at Dansk Sygeplejeråd har tydelige holdninger til udviklingen på akutområdet. Vi skal vise, at sygeplejerskerne skaber større kvalitet i indsatsen og at sygeplejersker kan spare sundhedsvæsenet for ressourcer, f.eks. når sygeplejersker overtager lægeopgaver eller når sygeplejersker i akutbilerne sikrer, at patienter kan undgå indlæggelse. Samtidig kan sygeplejerskerne skabe lettere tilgængelighed. På den baggrund blev det indstillet, at Kvæsthuset i samarbejde med kredsene og relevante faglige selskaber og miljøer udarbejder et udspil til brug for national og lokal interessevaretagelse, som fremhæver fordelene ved at anvende sygeplejersker aktivt i den akutte og præhospitale indsats. Hertil blev det bl.a. bemærket at: Det vil være godt at få set på området igen og måske tilbageerobre noget land. Vi har nogle medlemmer med konkrete erfaringer fra yderområder, som vi kan trække på. Det vil være godt, hvis vi ud fra tegningen i bilaget kan lave et helhedsbillede, hvor vi har hele spektret med. Skadeklinikker og sundhedshuse vil blive en ny dimension. Det er vigtigt, at vi også sætter en retning på hvor vi vil hen fremadrettet. Sygeplejersker kan også overtage lægeopgaver og dermed spare penge på skadestuerne. Falck er meget offensive om, hvor dygtige de er. Vi skal også være offensive. Taler vi både om det akutte og det præhospitale? Det er vigtigt med kompetenceudvikling og fastholdelse kompetencer. Det kan være relevant at inddrage kredspolitikere. Der kan være besparelser ved, at hjemmesygeplejersker bliver brugt ved 112 opkald i stedet for at borgerne skal vente på en ambulance. Hjemmesygeplejerskerne har ikke nødvendigvis udstyret til at holde folk i live. Side 15 af 21

18 Der kan spares penge ved at sygeplejersker på skadeklinikkerne bruger deres kompetencer fuldt ud frem for at anvende læger. Det er godt med erfaringsudveksling mellem kredsene arbejdsgiverne gør det samme. Vi skal også være opmærksomme på alarmcentralerne og kontrakterne med Falck, hvor der er store forskelle. Direktøren sagde, at der i forhold til kontrakterne med Falck vil være fokus på overholdelse af responstiden, men det er ikke det samme som indholdet af ydelsen. Vi har spurgt Sundhedsstyrelsen om hvilke faglige kriterier, de ligger til grund for deres vurderinger af akutplanerne. 1. næstformand sagde, at det er vigtigt at sætte de rette kompetencer i fokus i forhold til de forskellige patientsituationer. Vi kan også sætte fokus på antallet af hænder, for en læge kan ikke klare alle kritiske situationer alene. Formanden sagde, at vi har gode erfaringer med at inddrage medlemmer, som har erfaringer med at argumentere for sygeplejersker på specifikke områder. Vi har tidligere lavet et større udspil, og akutudvalgets rapport bliver bærende for meget af det, der kommer til at ske i fremtiden. Nu gælder det om at operationalisere det i et konkret udspil. Vi er et andet sted end i Nu har vi en rapport fra akutudvalget med nogle anbefalinger, som vi skal folde ud. Der tænkes både på det præhospitale og det akutte. Tanken med FAM er, at det præhospitale rykker indenfor. Formanden konkluderede, at der er opbakning til at arbejde videre med oplægget som skitseret i bilaget. HB tilsluttede sig formandens konklusion. 5 Sager til drøftelse Organisation: Organisation Fag: Samfund: Den aktuelle politiske dagsorden Formanden sagde, at der var omdelt et bilag om den aktuelle politiske situation. Det fremgik af dette bilag at: Organisation Side 16 af 21

19 DSR s medlemsudvikling 1/ til 1/ Dansk Sygeplejeråd har medlemmer pr mod medlemmer pr Det svarer til en medlemsfremgang på 94 personer. DSR s kongres 2012 Som opfølgning på HB mødet i oktober om DSR s ordinære kongres 2012 kan det oplyses, at kongressen afholdes den maj på Vingstedcentret ved Vejle. Alle kongresdelegerede vil blive indkvarteret på Vingstedcentret. Samarbejdsprojektet Medlemsfokus I forbindelse med Status på Medlemsfokus besluttede HB i september at lave et samarbejdsprojekt mellem sekretariatet og Kreds Hovedstaden for at udarbejde konkrete handlingsforslag til at møde sygeplejersker på arbejdspladser med lav organisering og mange kritiske medlemmer, samt at medvirke til at udvikle modeller, der kan bruges overalt i organisationen. Der er afholdt 2 møder i styregruppen, hvor der er udarbejdet et vidensgrundlag for projektet. Styregruppen har godkendt dette og besluttet følgende indsatsområder: Udvikling af nye strategiske samarbejdsformer med Professionshøjskolen herunder ses på mulige relationer til akademiske sygeplejersker og forskning Identificering af sorte pletter samt udvikling af dialogredskab / aktiviteter, der skal rettes mod enkelte arbejdspladser på Rigshospitalet, Hillerød og en kommune. Afprøvning af andre administrative rutiner vedr. udmeldelse, (gen)indmeldelse mv. Materiale vedr. samarbejdsprojektet vil blive lagt på KB Forum Nye go cards Ligesom sidste år har vi fået lavet to GO Cards, som brander organisationen og sygeplejerskerne op til jul og nytår nye go cards med teksterne dig og mig og fællesskabet samt Lige i hjertet uddeles på 540 steder over hele landet i december måned. Vores GO Cards signalerer anerkendelse og synlighed, og giver os mulighed for at nå ud til rigtig mange, uden at det koster alverden. Samtidig når vi ud til vores kritiske medlemmer og potentielle medlemmer, og kortene kommer rundt i hele landet. Ud af det samlede oplag får vi kort af hvert motiv som vil blive fordelt til kredsene og Kvæsthuset. Boom i indmeldelser hos DSA Alene i årets første 10 måneder har sygeplejersker, som ikke tidligere har været medlem i en a kasse, meldt sig ind. I alt har DSA fået 1700 nye medlemmer indtil videre i år. Større jobusikkerhed blandt sygeplejersker er hovedårsagen til de mange nyindmeldelser. Fag Møde med operationssygeplejersker Side 17 af 21

20 2. næstformanden har været til møde med operationssygeplejersker fra hele landet. På baggrund af dialogen med operationssygeplejerskerne arbejder vi videre med to møder med Erik Elgaard, som arbejder med et forskningsprojekt om operationssygepleje. SSN konference Sæt ord på sygeplejen SSN afrundede to store projekter om henholdsvis kvalitetsindikatorer og terminologi i sygeplejen ved en stor konference i Stockholm den november. Der var knapt 400 deltagere fra Norden. Formanden deltog sammen med 83 fra DK. Indikatorprojektet er en udløber af Nordisk Ministerråds arbejde med at finde indikatorer, der gør det muligt at sammenligne resultaterne af sundhedsvæsenets ydelser på tværs af landegrænser. Terminologiprojektet handlede om at kortlægge, hvor langt de nordiske lande er med at indføre terminologier, og om det er muligt at finde en fælles tilgang. Op til konferencen afholdtes SSN styremøde, hvor det bl.a. blev besluttet, at de nordiske sygeplejerskeorganisationer vil arbejde aktivt for interessevaretagelse for sygeplejersker, der arbejder i et andet nordisk land, bl.a. gennem opfordring til medlemskab i arbejdslandet, fokuseret information om at arbejde i et andet nordisk land og udarbejdelse af nyt infomateriale om medlemskab. Endvidere blev Grete Christensen genvalgt som SSN s 1. næstformand. Samfund Fælles møde med FOA Som tidligere orienteret om på HB mødet i september og via mail, havde vi d. 13. deceember et fælles møde med FOA om snitfladerne mellem vores medlemmer. Vi var bl.a. enige om at sætte en dagsorden om stærk faglighed, f.eks. om at vi ikke ønsker medarbejdere uden uddannelse i kommunerne. Der vil blive udarbejdet et papir med konklusionerne fra mødet, og papiret vil blive fremlagt for HB og FOA s sektorbestyrelse. Hertil blev det bl.a. bemærket: Der er brug for at ruste tillidsrepræsentanterne til at tage dialogen lokalt. Debatten fremadrettet bør hvile på et kendskab til faggruppernes uddannelse og kompetencer. Det er godt, at der arbejdes videre, og en fælles dag med FOA s sektorbestyrelse vil være en god ide. Uro på professionshøjskolerne Professionshøjskolernes forringede økonomi medfører flere steder afskedigelser og andre besparelser på bl.a. sygeplejerskeuddannelsen. Samtidigt medfører den nye modulopby gede uddannelse øget tidsforbrug på eksamener m.v.. Vi har fra flere kanter hørt forskellige konsekvenser eller mulige overvejelser som følge heraf, herunder: Andre faggrupper end sygeplejersker skal være bachelorvejledere. Bacheloropgaven skal skrives i gruppe og ikke individuelt. Undervisernes tid til besøg i klinikken beskæres. Side 18 af 21

21 Mulighed for parallelundervisning, hvor underviseren kan ses på storskærm i flere lokaler på samme tid. Ovenstående og lignende eksempler kontrolleres løbende i forhold til gældende love og bekendtgørelser, men indtil videre har vi ikke fundet uregelmæssigheder. Der er møde med undervisergruppens TR umiddelbart efter 1. januar, og vi overvejer at drøfte sagen med de uddannelsespolitiske ordførere. Kredsene opfordres til at orientere om eksempler, så der er mulighed for et samlet overblik. Tørklædedebat I kølvandet på DF s udspil vedr. religiøse symboler i det offentlige rum, har spørgsmålet om især tørklædet været omdiskuteret. DSR har sammen med Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje og Sygeplejeetisk Råd taget afstand fra det rimelige i at diskutere, om patienter kan fravælge sundhedspersonale, der bærer muslimsk tørklæde, og understreget, at problemet er mikroskopisk og at valg af hovedbeklædning naturligvis ikke påvirker fagligheden. PLO går på kompromis med kvaliteten DSR og formanden for konsultationssygeplejerskerne har skarpt kritiseret PLO s formands udmelding om at erstatte konsultationssygeplejersker med sosu assistenter fordi de ifølge ham er billigere i drift. Udmeldingen kommer samtidig med, at forhandlingerne om en ny aftale mellem regionerne og de praktiserende læger er i svære vanskeligheder. Aktuelle udfordringer på det sundhedspolitiske område Kreds Nordjylland: På regionens område fylder nedlæggelsen af to sektorer meget. De skal ind under Aalborg Sygehus og ind på de lokale sygehuse, hvilket får konsekvenser både for basis, leder og ikke mindst TR området. o Bliver nogen overflødig? o Hvordan bliver FTR strukturen? o Lokalaftaler fra sektorerne bliver de videreført? o Samt alle de spørgsmål der nu er ved fusioner. På kommunernes område er det presset på TR tid, der er det nye fyld, mens omstrukturering og besparelser efterhånden er ved at være en del af hverdagen Kreds Syddanmark: Besparelserne presser, og alle løsninger forsøges for at undgå afsked. Herunder friholdelse af vakante stillinger, naturlig afgang og tidlig tilbagetrækning. Der arbejdes på at kunne tilbyde uddannelsesmuligheder, jobrotation mv. til ledige. Nu dukker ligeledes henvendelse op, mhp. at kunne tilbyde uddannelse til ansatte, imod lønnedgang under uddannelse. Dette for at undgå afsked af kollegaer. I forhold til 112 kald, vil man i region Syddanmark etablere en toårig forsøgsordning i et par udkantskommuner. Planen er, at hjemmesygeplejerskerne tilkaldes Side 19 af 21

22 og kan være på skadestedet indtil ambulancen når frem. Dette giver anledning til en del overvejelser omkring forventningerne til opgaven og forudsætningerne herfor. Kreds Sjælland: Kredsen har vundet en sag i Ligebehandlingsnævnet. Der bliver oprettet et februarhold på sygeplejeskolen i Nyk. Falster. Det er temmelig epokegørende, da det de sidste år ikke har været muligt. Sygeplejersker ansat på 3 forskellige hospice i regionen, syntes at opleve en tendens til at deres kollegaer ansatte på regionens hospitaler, må slække på deres sygepleje til de døende patienter, der er indlagt på hospital og som overflyttes til hospice. SLS: Finansloven 2011: Professionshøjskolerne skal spare yderligere en halv milliard kr. Dette sker pga. det øgede optag af studerende i sommers. Konsekvensen er en takstnedsættelse på 1,5 %. Rektorkollegiet har meldt ud at dette ikke kan undgå at ramme undervisningen og sænke kvaliteten af vores uddannelse. Regeringens SU udspil: Forligskredsen mødtes første gang 23. november, hvor SLS i samarbejde med Elev og studenterbevægelsen indkaldte til demonstration for at vise, at det ikke er vejen frem at skære i SU en, hvis de vil nå deres egen 95 procentmålsætning og 50 procentmålsætning. SLS s formandskab har været i Stockholm til 3 dages møde med NSSK og 2 dages konference med SSN. Lederforeningen: Samarbejdsaftaler med kredsene. Leder TR herunder forhandling af valgområder og forberedelse af valg. Opbygning af ledelsescenter. Ledelsesstrukturer i sundhedsvæsenet. Fødeplanen og positionering af ledende sygeplejersker. Formandskabets møder Formanden: Besøg i klinik i Herning Besøg hos lokale formandskaber Nordjylland Åbning af Lægedage FOAʹs kongres Konference for FS, DaSyS og DSR SSN Styremøde Arrangement med onkologiske afdelingssygeplejersker, Roche A/S Hvidovre TR kvartalsmøde Staten Besøg hos Norsk Sykepleierforbund Temamøde med FOA om arbejdsdeling 1. næstformand: Besøg lokale formandskaber Nordjylland Politisk Café TR grunduddannelse modul 2 Side 20 af 21

23 Konference for FS, DaSyS og DSR TR møde Nordjylland AK Samvirkes Årskonference Besøg hos Norsk Sykepleierforbund Møde med TR/FTR i Kreds Sjælland FTR møde i Kreds Hovedstaden 2. næstformand: Oplæg i kreds Sjælland for FTR om fag og vilkår DaSyS repræsentantskabsmøde + temamøde Konference for FS, DaSyS og DSR RUC aftagerpanel SSN organisationspolitiske konference/kvalitetsindikatorer og terminologi Festdag for 100 året for sygeplejerskeuddannelsen på Rigshospitalet Oplæg Konferencen Genoptræning og Rehabilitering Besøg hos Norsk Sykepleierforbund Temamøde med FOA om arbejdsdeling 6. Eventuelt Det blev foreslået, at den fremtidige ledelsesstruktur i sundhedsvæsenet kommer på et snarligt HB møde, og formanden gav tilsagn herom. Formanden orienterede om, at Else Smith er udnævnt til administrerende direktør for Sundhedsstyrelsen. Formanden sagde, at der arbejdes videre med de drøftelser, HB havde på HB temadagen, og der vil blive fulgt op på mødet i januar. Mødet sluttede Grete Christensen Anni Pilgaard Dorte Steenberg /Kirsten Kenneth Larsen Referent: Tue Hansen Side 21 af 21