Digital aflevering til Driftsherren

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital aflevering til Driftsherren"

Transkript

1 Kandidatspeciale, Aalborg Universitet Digital aflevering til Driftsherren Kobling mellem byggeprojekt og bygningsdrift Lasse Møller 2012

2 Titelblad Titel Undertitel: Digital aflevering til Driftsherren Kobling mellem byggeprojekt og bygningsdrift Uddannelsesinstitution Aalborg Universitet Uddannelse Cand. Scient. Techn. i Byggeri og Anlæg med specialisering i Bygningsinformatik Opgave Kandidatspeciale, E2011 Forfattere Lasse Würtz Møller Vejledere Ekstern lektor Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult, Lektor Kjeld Svidt Oplag Digital publicering Udgivelsesdato 13. januar 2012 Sprog Dansk Sidetal 123 sider (i alt 155 med bilag) Anslag anslag med mellemrum (for siderne 7-123) 2

3 Forord Denne rapport er et resultat af projektarbejdet på kandidatuddannelsen cand. scient. techn. i byggeri og anlæg med specialisering i bygningsinformatik (4. semester), og er specialeprojektet der afslutter uddannelsen. Arbejdet er udført i perioden den 1. september 2011 til den 13. januar 2012 ved det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Projektet er sket under vejledning af ekstern lektor Kristian Birch Pedersen & lektor Kjeld Svidt. Projektet er på 30 ECTS point og tager udgangspunkt i spørgsmålet " Hvordan kan informationsudvekslingen mellem rådgiverne, entreprenørerne og driftsherren forbedres?" Rapporten henvender sig til personer, der har en grundlæggende byggeteknisk viden samt interesse for udviklingen og fremtiden i digitaliseringen af byggebranchen. Jeg vil gerne takke aarhus arkitekterne for at åbne deres kontor for mig i projektperioden og for at give mig adgang til casen, Odense City Center, samt for deres vejledning i forbindelse med projektet. Jeg vil også takke de involverede parter i casen, Odense City Center, (Steen og Strøm, Grontmij, Moe og Brødsgaard) for deres engagement i projektet samt de andre virksomheder, der har stillet til rådighed for interviews (Skanska, Teknisk Forvaltning (Aalborg Universitet), Dan-Ejendomme, Slots- og ejendomsstyrelsen og MT Højgaard) Lasse Møller Denne opgave er udarbejdet af en studerende ved Aalborg Universitet. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens tilladelse. 3

4 Resumé Denne rapport undersøger, hvordan informationsudvekslingen mellem byggesagens parter og driftsherren kan forbedres. Der er taget udgangspunkt i driftsherren og dennes arbejde med Facilities Management, for at undersøge hvilket behov driftsherren har for informationer. Rapporten bygger på den opfattelse at bygningsmodeller og digitale værktøjer kan optimere byggesagen, afleveringen og den efterfølgende drift. Der er indledningsvist givet en introduktion til de grundlæggende begreber, aktører og samarbejdsformer, som er anvendt i rapporten. Dernæst er det undersøgt, hvilke projekter og løsninger der findes indenfor området. I rapporten er der udført en række interviews med driftsherrer, rådgivere og entreprenører for at belyse behov og problemstillinger, der er i forbindelse med den digitale aflevering. Der er udført tests på forskellige CAFM-systemer, og en analyse af hvordan de støtter driftsherren i dennes arbejde. Testen viser også hvilke data CAFM-systemerne kan modtage fra den digitale aflevering. Kravstillelsen er et vigtigt punkt for at sikre, at de rigtige krav til den digitale aflevering specificeres fra projektets start. I rapporten er der givet en præsentation af, hvordan en god kravstillelse stilles. Af analysen fremgår det, at driftsherren gerne vil have præcise, relevante, målrettede data om drift og vedligehold om det byggeri, han modtager. Det fremgår også, at driftsherrerne gerne vil modtage bygningsmodeller til dokumentation af byggeriet, men at bygningsmodellerne ikke skal indeholde D&V-data. Der er derfor præsenteret en løsning i rapporten, hvor D&V-informationerne afleveres i en database, der bygger på bygningsmodellens struktur, men som kan læses og redigeres i skemaform. For at hjælpe driftsherren, med at anskueliggøre udgifterne til driften og de økonomiske konsekvenser som valg i projekteringen har for driften, er der udformet et modelbaseret driftsbudget. Driftsbudgettet kan vise og sammenligne udgifterne til driften for flere forskellige bygninger. Der er udført en vurdering af de testede CAFM-systemer i forhold til hinanden. Der er ligeledes givet et forslag til, hvordan en applikation, der håndterer fejlmeldinger, kan se ud. Til slut i rapporten er der foretaget en evaluering af nogle af de løsningsforslag, der præsenteres i rapporten, i samarbejde med nogle af byggeriet parter. 4

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemstilling Problemafgrænsning Metode Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Begrebet aflevering Facility/Facilities Management, FM Bygningsejeren, bygherren, driftsherren og deres behov Samarbejdsformer Building Information Modeling, BIM State of the art BIM for byggeriet parter Behovet for bedre informationsudveksling Det digitale byggeri og bygherrekravene DACaPo-projektet COBie, Construction Operations Building information exchange Kravkonfigurator Styring af proces, semantik og data Dataformat Klassifikation Proces Computer Aided Facilities Management, CAFM Arealstyringssytemer Central Tilstandskontrol og Styring, CTS Mindre applikationer til styring af aflevering Casebeskrivelse Organisationsdiagram Analyse Analyse af driftsherren Analyse af rådgiver Analyse af entreprenør

6 5.4 Styring af processen fra Koncept til Aflevering Analyse af driften og CAFM-systemer Løsningsforslag Introduktion til løsningsforslag Kravstillelsen Håndtering af D&V gennem byggeprojektet Afleveringen Det optimale CAFM-system Evaluering Evaluering med Aarhus Arkitekterne Evaluering med Dan-Ejendomme a/s Evaluering med Teknisk Forvaltning, AAU Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilag Bilag A: Referat af interview med Teknisk forvaltning, AAU Bilag B: Referat af interview med Slots- og EjendomsStyrelsen Bilag C: Referat af interview med Dan-Ejendomme a/s Bilag D: Referat af interview med Steen og Strøm a/s Bilag E: Referat af interview med Skanska a/s Bilag F: Referat af interview med Grontmij Bilag G: Referat af interview med Aarhus arkitekterne Bilag H: Referat af interview med Moe og Brødsgaard a/s Bilag I: Referat af interview med MT Højgaard a/s

7 Indledning Kap: Indledning Driften og afleveringen af informationer til driftsherren er et område, der er blevet forsømt i forhold til andre dele af byggeriet i arbejdet med digitaliseringen af byggeriet (Bygherreforeningen, 2010). Ved at se på væksten indenfor drift af bygninger fremgår det, at den er stagnerende ligesom resten af byggebranchen (se figur 1). Der er derfor et tydeligt behov for at optimere branchen. Figur 1, Væksten i den generelle økonomi sammenlignet med byggeriets brancher, EBST 2011 De senere år har byggebranchen oplevet større fokus på brugen af de digitale værktøjer og metoder. Begreber som Informations- og KommunikationsTeknologi, IKT, digitalt byggeri og Building Information Modeling, BIM, er med tiden blevet en del af hverdagen i byggeriet. Der efterhånden en konsensus om, at den traditionelle måde at gøre tingene på kan forbedres, og at BIM er fremtiden i byggeriet. Flere og flere firmaer har på denne baggrund set muligheden i at effektivisere arbejdsgange ved at anvende digitale bygningsmodeller, som grundlaget i deres arbejde. (Bips, 2008, s. 6) BIM Handbook definerer BIM således: "Med henblik på denne bog, definerer vi BIM som en modelleringsteknologi og en række tilhørende processer til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. (Chuck Eastman, 2008) Hvis BIM skal fungere optimalt, er det nødvendigt, at der sker samarbejde om, hvordan informationsudvekslingen mellem aktørerne skal foregå. Der er flere organisationer både international og nationalt, der beskæftiger sig med dette arbejde. BuildingSMART står for at definere standarder for filformat, klassifikation og proces, der gælder på tværs af landegrænser. Dertil findes der en række nationale organisationer, 7

8 Indledning Kap: som ligeledes arbejder indenfor dette felt. I Danmark har bips stået for dette arbejde sammen med Det Digitale Byggeri. På denne baggrund er IKT-bekendtgørelsen 1 blevet udviklet, som stiller konkrete krav til anvendelse af IKT i byggebranchen for offentlige bygherrer. Dermed tvinges byggebranchen til at anvende mere IKT, hvis de vil byde på de statslige projekter, der er omfattet af bekendtgørelsen. Dette projekt behandler den digitale aflevering til bygherren, og omhandler dermed både afleveringer der er omfattet af bestemmelserne i IKT-bekendtgørelsen, og afleveringer der ikke er. Bygherrerne er generelt opmærksomme på at kunne optimere driften af deres bygningsmasse, og derfor har nogle af de mest innovative bygherrer stor fokus på, hvordan øget digitalisering og anvendelse af bygningsmodeller kan hjælpe med denne optimering. (Bygherreforeningen, 2010, s. 3) En undersøgelse foretaget af National Institute of Stadards and Technology, NIST, viser at der årligt spildes 15 millarder $ i USA, som følge af dårlig informationsudveksling i byggeriet. Forudsat at problemerne er de samme i Danmark er der et stort potentiale for bygherrer og driftsherrer ved at sikre en bedre informationsudveksling da det er dem der i sidste ende betaler for den tabte værdi. (National Institute of Stadards and Technology, 2009) Figur 2, Informationsniveau ved traditionel tegningsbaseret aflevering (A-B) og BIM-baseret aflevering (C). BIM Handbook 2008 I BIM fokuseres der på at bevare de informationer, der bliver skabt gennem projektet. Figur 2 viser BIM Håndbogens (BIM Handbook) eksemplificering af forskellen mellem den traditionelle papirbaserede aflevering (A og B), hvor der tabes information løbende i projektet når information overgår fra en part til en anden, og den BIM-baserede aflevering (C), hvor den skabte information bevares gennem projektet. (Chuck Eastman, 2008) Det er denne graf er vigtig for at forstå potentialet at stille krav om modelbaseret digital aflevering det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at der er så meget information, der går tabt i løbet af projektet. 1 Bekendtgørelse nr om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeri 8

9 Indledning Kap: Problemstilling I den traditionelle arbejdsmetode sker det, at aflevering af informationer ofte sker i mange forskellige dokumenter med en uoverskuelig struktur. Samtidig er informationerne ofte døde og skal bearbejdes, for at et andet system kan læse dem. Dette gør, at det tager driftsorganisationen lang tid at sortere i projektet for at finde de rigtige informationer og bearbejde dem, så de passer i deres driftssystem. Tankegangen med at anvende BIM i en byggesag er, at de informationer, der skabes, skal bevares og være konsistente. Ved at aflevere BIM-projektet digitalt kan bygherren nemmere finde og bruge informationerne fra projektet til driften. Det er dog stadig for diffust kun at stille krav til, at der skal afleveres digitalt. Der har været en del problemer for de bygherreorganisationer, der er omfattet af bygherrekravet om digital aflevering, med at definere deres behov overfor rådgiverne (Danvold, 2011). Ofte ses det at kravet bare er noteret i aftalegrundlaget, uden at der er taget yderlig stilling til, hvad bygherren gerne vil have ud af kravet. (Kaa, 2011), (Yding- Sørensen, 2011) Kravet skal følges op af en specifikation af, hvad bygherren har brug for, hvis bygherren skal kunne anvende projektmaterialet direkte i driften. Dertil skal afleveringen styres gennem hele projektet for at sikres det specificerede materiale afleveres. Dette giver anledning til følgende initierende spørgsmål for projektet: Hvordan kan informationsudvekslingen mellem rådgiverne, entreprenørerne og driftsherren forbedres? 1.2 Problemafgrænsning Denne opgave behandler problemstillingerne omkring digital aflevering. En stor drivkraft for at dette emnes aktualitet er bygherrekravet om digital aflevering fra IKT-bekendtgørelsen, og derfor behandles dette også indgående i rapporten. I denne sammenhæng vil der være naturlige referencer til de 4 andre bygherrekrav, men det er ikke muligt i dette projekt at behandle alle krav dybdegående. I dette projekt er hovedvægten af empirien lagt på en konkret byggesag, casen Odense City Center (OCC). Der vil også være generelle eksempler fra byggebranchen, men disse er ikke behandlet så dybdegående som den konkrete byggesag. Konklusionerne fra denne rapport vil derfor bygge på de forudsætninger, der er til stede i casen. Projektet vil gøre brug af praktiske forsøg til at påvise, hvordan det kan lade sig gøre at sikre en god modelbaseret digital aflevering til driftsherren. 9

10 Indledning Kap: Metode Rapporten overordnede formål er at undersøge hvordan informationsudvekslingen mellem rådgiverne, entreprenørerne og driftsherren forbedres. Der er taget udgangspunkt i Aarhus Arkitekternes arbejdsproces og deres engagement i byggesagen OCC, Odense City Center, men andre relevante aktører indenfor byggebranchen vil også blive inddraget. Den centrale metode for rapporten er Contextual Design. Denne metode vil især blive anvendt til at indsamle informationer og til at beskrive nuværende arbejdsgange. Det er ikke tanken, at denne rapport skal danne grundlag for udviklingen af et nyt system, men snarere belyse behovet til digitalisering, og vurdere hvilke applikationer, der understøtter behovet bedst muligt. Som citatet herunder viser, så er det ikke altid, at brugerne selv kan definere de systemer og applikationer, de har behov for. Det er derfor vigtigt at analysere brugernes behov og præsentere nye løsninger for dem. Når noget er så kompliceret, er det meget svært at designe produkter ud fra fokusgrupper. For det meste ved folk ikke hvad de ønsker, før man viser det til dem. (Jobs, 1998) Indsamling af empiri Det er i høj grad interviewene, der danner empirien i denne rapport. Der vil dog også inddrages undersøgelser foretaget af andre projekter samt egne observationer af afprøvninger. Sidstnævnte drejer sig især om de applikationer, der er undersøgt i forbindelse med projektet. Interviewene i denne rapport er foretaget på forskellige repræsentanter indenfor byggebranchen. Der er lagt op til at disse skal være semi-strukturerede, for at give plads til at de interviewede kan komme med deres egne erfaringer og synspunkter Grounded theory Der er i denne rapport anvendt metoden, Grounded Theory, som tilgang til empirien. Grounded Theory bygger på en videnskabsteoretisk opfattelse af, at verden kan beskrives ud fra nogle enkelte tilfælde. Det er denne iagttagelsse af verdenen, der danner grundlaget for at kunne opbygge og fremsætte teorier. (Hylander, 2005) Metoden er anvendt som grundlag for forståelse af videnskabsteori, som denne rapport bygger på. Som det er beskrevet i det følgende afsnit, så er der anvendt Contextual design til den mere praktiske tilgang, til det at udvælge og analyse på empiri samt at vælge og udvikle nyt software Contextual design Denne rapports praktiske tilgang til projektet bygger på metoden Contextual Design. Metoden er udviklet af Beyer og Holtzblatt, og bruges til at udvikle systemer, hvor der er særlig fokus på brugeren. Forskellen fra tidligere tankegange er, at systemudvikleren nok har en stor viden om den tekniske systemudvikling, men de egentlige arbejdsprocesser har den enkelte bruger langt bedre indblik i. Derfor er kardinalreglen at systemet skal udvikles i samarbejde med brugeren og til brugeren. (University of Twente, 2011) 10

11 Indledning Kap: Contextual Design er delt op i 7 trin, for at give bedre overblik. Metoden består af følgende 7 trin: 1) Contextual Inquiry, 2) Work Modelling, 3) Consolidation, 4) Work redesign, 5) The User Enviroment Design, 6) Test with Customers, 7) Putting into practice. De enkelte trin er yderligt forklaret herunder. (Beyer, Holtzblatt, 1998) Contextual Inquiry (kontekstuel undersøgelse) er en undersøgelsesmetode, der bygger på den kvalitative tilgang til indsamling af data. Der lægges vægt på at observere og samtale med brugeren, mens denne arbejder i sit normale miljø. Hermed er det de problemstillinger, som brugeren til dagligt oplever, der kommer til at styre interviewet/observationen. Det er altså vigtigt at den interviewende ikke tager brugeren ud af dennes normale kontekst, men opsøger brugerens arbejdsstation. Work Modelling (Arbejdsmodellering) er en metode til at kortlægge de informationer, der er kommet ud af Contextual Inquiry. De indsamlede informationer fra interviewene analyseres, og de centrale problemstillinger og emner udvælges. På denne baggrund udarbejdes der arbejdsmodeller, der beskriver arbejdsopgaver og -miljø. Disse arbejdsmodeller er delt op i fem forskellige typer: Flow model beskriver kommunikation, koordinering, interaktion, roller og ansvar mellem aktører. Sequence model beskriver arbejdsgangene for den enkelte aktivitet. Cultural model beskriver pres- og indflydelsesfaktorer i arbejdsmiljøet. Artifact model beskriver de fysiske objekter der anvendes i arbejdsmiljøet. Physical model beskriver den fysiske arbejdsplads. (Beyer & Holtzblatt, 1998) Consolidation (Konsolidering) er en metode til at samle de indsamlede undersøgelser i grupperinger. Det er vigtigt, at alle data bevares når flere sammenlignelige interviews sammenstilles. Der kan i denne forbindelse anvendes et affinity-diagram til at beskrive konsolideringen. Diagrammet er struktureret efter bottomup metoden. Dermed konsolideres der et helhedsbillede. Work redesign (innovation af arbejdsmetode) er det trin, hvor de konsoliderede arbejdsmodeller (work models) danner grundlag for forslag til ændringer af arbejdsgange. De fremsatte forslag vil typisk tage udgangspunkt i de problemstillinger, som er blevet kortlagt under interviewene, og vil som regel resultere i en ændring af organisationen og et nyt system. Denne fase kan deles op i yderlig 2 underfaser, visioning og storyboarding. Visioning handler om at fortælle historier om, hvordan systemet kan fungere fra brugerens synsvinkel. Storyboarding handler om at få visionerne gjort konkrete ved at udarbejde skitser over de forskellige scenarier, som systemet skal dække. The User Enviroment Design (Design af brugermiljø) er det trin, hvor interfacet mellem brugeren og systemet bliver designet. Der anvendes et User Enviroment Design diagram til at kortlægge de funktioner, som brugeren kan se, eller som er vigtige for brugeren. Det er ligeledes her at strukturen i systemet fastlægges efter de nye arbejdsgange, så det er et naturligt flow for brugerne. Dette diagram skal omfatte en beskrivelse af systemets enkelte dele og relationerne mellem dem, hvilket kan danne grundlaget for udvikling og design af det endelige system. Test with Customers (afprøvning med kunder) er den del, hvor de nye ideer bliver afprøvet med brugeren. Det kan både dreje sig om papirskitser og færdige dele af systemet, der afprøves. Dette er en vigtig del, der i nogle projekter bliver syltet lidt, men det kan spare mange ressourcer, at systemet er så gennemtestet som muligt, inden det implementeres i virksomheden. Dette er en iterativ proces der bør gentages til at det ønskede resultat er opnået. (Beyer & Holtzblatt, 1998) 11

12 Indledning Kap: Putting into practice (implementering) sidste trin er at implementere systemet. Contextual Design beskriver ikke denne del så udførligt men andre metoder med samme fokus på involvering af brugeren kan med fordel anvendes. (Beyer & Holtzblatt, 1998) Det kan fx være John P. Kotters 8-trinsmodel for forandringsledelse. Modellen beskriver, hvordan en forandring (fx et nyt system) implementeres og forankres i en organisation. Det er i den forbindelse essentielt, at den brede organisation og ledelsen tager ejerskab for systemet. Hvis dette ikke sikres, risikeres det at systemet aldrig blevet implementeret ordentligt (Lægaard, 2009). Den måde systemdesignet foregår på i Contextual Design skulle dog gerne sikre, at der skabes ejerskab for systemet tidligt i processen. Contextual Design foreskriver, at der foretages undersøgelser (contextual inquiry) af personer, for at kunne afdække brugernes normale arbejdsprocesser og behov. I dette projekt er der foretaget undersøgelser på ca. 8 personer Udvælgelse af software I ISO-standarden for IDM, som er udviklet af BuildingSMART, er der defineret tre forskellige tilgange til det at implementere nyt software i en organisation: Process discovery, Business rule customized og Reverse engineering. I denne rapport er der anvendt som BuildingSMART kalder Reverse Engineering. Ved denne tilgang forudsættes det, at der findes software, der kan understøtte informationsudvekslingen. Der startes med at definere det scenario, som skal understøttes, og derefter vælge det software, der passer bedst til behovet. Der er derfor udført undersøgelser over forskellige systemer og applikationer, der kan understøtte driftsherrerne og den digitale aflevering. (ISO :2010) 12

13 Indledning Kap: Læsevejledning Efter dette kapitel følger der 7 kapitler, som det er illustreret på figur 3. Kapitel 2 og 3 introducerer den grundlæggende teori, som danner grundlaget for resten af rapporten. De to følgende kapitler præsenterer empirien og analyserer på denne. Kapitel 6 og 7 giver et løsningsforslag på grundlag af de problemstillinger, der er fundet i den foregående analyse. Til slut konkluderes der på rapporten og gives en perspektivering på fremtiden indenfor digital aflevering. Sidst i rapporten er alle de anvendte kilder og bilag samlet. 2. Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Afsnittet beskriver de grundlæggende begreber, aktører og samarbejdsformer for introducere læseren til det forståelsesgrundlag som rapporten bygger på. 3. State of the art Afsnittet giver en præsenatation af hvad status er på området omkring digital aflevering. 4. Casebeskrivelse Casebeskrivelsen giver en introduktion til det projekt som danner case og en del af den empiri der er anvendt i projektet. 5. Analyse I analyse er empirien præsenteret og analyseret, hvilket danner grundlaget for det efterfølgende løsningsforslag. 6. Løsningsforslag I Løsningsforslaget præsenteres der en række løsninger der kan være med til at løse nogle af de problemstillinger der fremgår af analysen. 7. Evaluering I dette afsnit evalueres løsningsforslagene i samarbejde med nogle af de involverede parter 8. og 9. Konklusion og perspektivering I konklusionen samles der op på projektets resultater, og efterfølgende perspektiveres der mulighederne for fremtidig udvikling på området. Figur 3, Oversigt over opbygningen af rapporten. 13

14 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Dette afsnit giver en introduktion til de grundlæggende begreber, aktører og samarbejdsformer indenfor rapportens fokusområde. Afsnittet er med til at give en grundlæggende opfattelse af begreber, der ligger til grund for rapportens fokusområde. 2.1 Begrebet aflevering Ordet aflevering dækker i byggeriet over aflevering af et stykke arbejde og aflevering af dokumentation af det udførte arbejde. I denne rapport fokuseres der på afleveringen af dokumentationen. Dette skal forstås som en udveksling af informationer, der sker mellem bygherre (modtager af informationer) og rådgivere og entreprenører (overdrager af informationer). Dette skal ses ud fra den forståelse at der er en efterspørger af et byggeri (bygningsejer, investor, ol.) og en leverandør af byggeriet (rådgivere, entreprenører ol.), mens bygherren og driftsherren er formidler mellem de to. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s ) En vigtig problemstilling indenfor aflevering er, at denne informationsudveksling har to formål: at dokumentere det afleverede byggeri (proces og produkt), og danne grundlag for bygherrens drift og vedligehold af bygningen. Den traditionelle forståelse af aflevering til bygherren bygger mest på den opfattelse, at det afleverede projekt skal dokumenteres. Med tiden er bygherren dog blevet mere opmærksom på at stille krav til det afleverede materiale. 2.2 Facility/Facilities Management, FM Begrebet Facility Management (eller Facilities Management), FM, er blevet mere og mere almindeligt at anvende i Danmark. Baggrunden for at anvende udtrykket er, at det beskriver en mere nuanceret forståelse af, hvad det vil sige at drive en bygning. FM bliver ofte blandet sammen med det mere traditionelle udtryk, Drift og Vedligehold, som bl.a. kendes fra ydelsesbeskrivelser og juridiske aftaler. FM dækker dog over et langt større område. Hvor Drift og Vedligehold kun knytter sig til bygninger, så er FM en ledelsesdisciplin, der dækker over alle de fysiske rammer for en virksomhed og de dertil knyttede servicefunktioner. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011) 14

15 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Definition DFM-netværket har besluttet sig for en definition i 1998, som skal give klart billede af, hvad FM dækker over: Facilities Management er koordineret styring af alle former for fysisk og teknologisk støtte til virksomhedens primære arbejdsprocesser: 1. Ejendomme og lokaler. Køb, salg, leje, vedligehold, lokaledisponering, møblering, klima, renhold, affald og sikkerhed. 2. Informationsteknologi. Computerudstyr hardware og software, telefonanlæg, kopiering bibliotek. 3. Interne services. Post, kantine, reception, vagt/sikring, transport, rejser. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s. 11) Når der dermed anvendes Facility eller Facilities Management som begreb i stedet for mere traditionelle danske begreber og ord, er det derfor fordi, at det dækker over et langt større område end selve bygningen. Det drejer sig om alle de faciliteter, der støtter den anvendelse, der er af bygningen. Set ud fra en byggeteknisk baggrund bliver der fokuseret meget på punkt 1 i den ovenstående liste, men de andre punkter er lige så vigtige for at støtte den anvendelse, der er af bygningen. En gennemgang af Gyldendals og Gads ordbøger (internetudgaver) giver en forklaring af facilitet eller faciliteter som noget, der gør livet lettere, mere bekvemt og/eller giver en fordel. Ud fra den forklaring er det nemt at forstå, at de punkter, der er nævnt af DFM-netværket herover, skal ses som et samlet område. (Gyldendals åbne encyklopædi, 2011) Figur 4, FM og virksomhedens kernefunktioner, Egen tilvirkning efter Håndbog i facilities management FM skal dermed forstås som de supportfunktioner, der skal til for at facilitere virksomhedens kernefunktioner, som figur 4 viser. Det er muligt at underinddele supportfunktioner i de tre områder, der tidligere er nævn: ejendomme og lokaler, IT og intern service. Det er igen muligt at underdele disse efter strategiske, taktiske og operationelle opgaver Arbejdet med Facility Management Arbejdet med FM har ændret sig meget over de sidste mange år. Som nævnt i det foregående afsnit, så er der kommet større fokus på alle de funktioner, der faciliterer kernefunktionen i virksomheden. Det har ført til at virksomheder har større fokus på dette område, og det er derfor blevet et selvstændigt arbejdsområde. Der er endda en tendens til, at det begynder at blive betragtet som et fagområde altså et område der 15

16 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: ikke kun har fælles genstandstandsområde, men hvor fællesskabet også deler uddannelsesbaggrund. Det kan her nævnes, at det på flere uddannelser er muligt at specialisere sig indenfor FM. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s. 22) Grunden til at FM er blevet et særskilt arbejdsområde har mange årsager, som bunder i den generelle udvikling i samfundet. Den store industrialisering af byggeriet i 1960 erne har gjort, at der i denne periode var større fokus på kvantitet end kvalitet, hvilket førte til bygninger med mange fejl. Dertil var bygningerne til stadighed blevet mere og mere komplicerede, og der var blevet fyldt med flere og flere tekniske installationer. Dertil har de forskellige økonomiske kriser gjort, at der var større fokus på at minimere de udgifter der forbundet med bygninger. Disse forhold har blandt andet gjort, at der har været behov for en professionel styring af FM-området. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s. 19) Der er ligeledes sket en institutionalisering af FM-området både nationalt og internationalt. I 1991 blev Dansk Facilities Management netværk, DFM-netværk, dannet af nogle af de største bygningsejere i Danmark. Formålet med foreningen er: At udvikle fagområdet Facilities Management At udbrede kendskabet til fagområdet ved at formidle viden At fremme samspillet mellem praksis, uddannelse og forskning At være bindeleddet til Facilities Management internationalt. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s. 6) På den internationale scene kan interesseorganisationen, IFMA, nævnes, som blev dannet i USA i 1980, og som i dag har medlemmer fordelt på 78 lande. Dertil kan der nævnes EuroFM, som er dannet af flere nationale FM-interesseorganisationer, blandt andet DFM. Et af formålene men EuroFM er at definere jobprofiler for FM, der kan bruges som grundlag for indholdet i uddannelser ol. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s. 23) FM-værktøjer Der findes i dag mange forskellige FM-værktøjer som kan anvendes til at støtte forskellige områder indenfor FM. Disse systemer kaldes Computer Aided Facilities Management, CAFM. Som det følgende citat viser, er det ikke altid muligt at lave en skarp definition af, hvad der er CAFM-systemer, og hvad der ikke er. Mange organisationer anvender en broget sammensætning af softwaresystemer til at styre FM opgaver, som beskrevet herunder af Per Anker Jensen. There is a great diversity in the IT-systems that are used in the FM organizations with ERP-systems and specialized maintenance systems as the most wide spread, while the internationally well known FM-systems like Archibus and Aperture are used by very few organizations in Denmark. Custom-developed systems and combinations of different systems are used widely. (Jensen, Digital Handover of Data from Building Projects to Operation, 2006, s. 3) Som Per Anker Jensen beskriver i citatet, anvendes der ofte kunde-tilpassede CAFM-systemer eller en kombination af flere systemer i Danmark, mens de internationale FM-systemer kun har en meget begrænset udbredelse. Årsagen til dette er ikke helt klar. De mange forskellige lokale FM-systemer sammen med ud- 16

17 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: bredt tilpasning af FM-systemerne gør, at det er svært at kortlægge brugen af CAFM-systemer. Der vil dog senere i rapporten blive givet en beskrivelse af et udsnit af disse systemer. 2.3 Bygningsejeren, bygherren, driftsherren og deres behov Når bygherren beskrives i forskellige litteraturer er denne ofte beskrevet som både bygherre og driftsherre. Forvirringen mellem byg- og driftsherrerollen, og om begge roller er inkluderet i betegnelsen bygherre, har gjort der sværere at kommunikere præcist indenfor branchen omkring byg- og driftsherrers behov. På den ene side er hver rolle klart defineret, hvor bygherren er bestilleren af byggeriet, mens driftsherren står for driften af det færdige byggeri. På den anden side er der mange forskellige sammensætninger af organisation og forskellige typer byggerier der gør, at bygherre- driftsherrefunktionerne kan være sammenblandet på alle mulige måder. (Jensen, Håndbog i Facilities Management, 2011, s ) En tredje rolle er bygningsejeren, som kan hænge tæt sammen med bygherrerollen, men det kan også være to separate roller, hvis bygningsejeren ikke har kompetencerne til at udfylde bygherrerollen. figur 5 viser de tre styrende roller i en byggesag, som alle kan være samlet i én rolle (nogle gange i samme person), eller være opdelt på forskellige måder. Figur 5, Oversiget over de styrende parter i en byggesage Teoretisk set behandles bygningsejeren, bygherren og driftsherren som veldefinerede roller. Dette er dog langt fra virkeligheden i mange byggesager. Ofte er der en kløft mellem bygherren/bestilleren af byggeriet og driftsherren. Der er en del virksomheder, der bygger for at sælge videre (fx Skanska), og dertil er der en del bygningsejere, der ikke selv administrerer og driver deres ejendomme (fx Pensionskasserne (se interview med Dan-Ejendomme)). Denne kløft kan skabe udfordringer i forhold til at stille de rigtige krav til D&Vdata i forbindelse med afleveringen, når det samtidigt er begrænset, hvad driftsherren modtager af informationer fra projektet, når det er afsluttet. 17

18 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Bygningsejerens behov Bygningsejeren er typisk mere distanceret fra selve byggesagen end bygherren og driftsherren. Det fremgår især i de tilfælde, hvor bygningsejeren ikke er den samme som brugeren af bygningen. Det kan fx være pensionskasserne, der ejer bygningen, men lejer den ud og har et andet selskab til at foretage al administration i forbindelse med driften af bygningen. Bygningsejeren, som rolle, vil derfor ofte fokusere på hvor meget værdi denne får ud af sin investering Bygherrens behov Der er forskelligt fokus fra bygherrens side og fra driftsherrens side. Den første har et kortsigtet perspektiv, mens den sidste har et langsigtet perspektiv. Bygherren vil fokusere på at levere et byggeri, der passer til det marked, han sigter imod, og samtidig få mest mulig kvalitet for pengene. For denne rolle gælder det om at styre et projekt til det punkt, hvor det kan tages i brug. De informationer, som bygherren har brug for, omhandler informationer om, hvordan bygningen performer, og hvordan den svarer den markedssituation bygningen sigter imod. Det kan være analyser og beregninger, der viser at byggeriet overholder myndighedskrav og krav fra de kommende brugere. Det kan ligeledes dreje sig om at sikre, at kvaliteten lever op til det, som markedet efterspørger. Dertil skal det sikres, at overskudsgraden er tilfredsstillende i forhold til, hvad bygningen kan sælges for eller lejes ud til Driftsherrens behov Driftsherren skal derimod styre bygningen, fra den tages i brug og frem til det tidspunkt, hvor den enten skal renoveres eller rives ned. Driftsherren har derfor fokus på, hvordan han kan drive bygningen bedst muligt. Det er ikke nødvendigvis et behov, der kolliderer med bygherrens behov, men der kan dog være tilfælde, hvor der er modstridende interesser. Fx kan bygherren ønske en gulvoverflade ud fra brugernes ønsker til æstetik, mens driftsherren ønsker en anden overflade ud fra erfaringer med vedligehold. Derfor er det vigtigt at de organisationer, hvor bygherren ikke også er driftsherren, at der inddrages kompetencer, der kan kortlægge driftsherrens behov og meget gerne den konkrete driftsherre. Det, som driftsherren har brug for, er nogle præcise informationer, om den bygning han modtager, og et format der gør, at han nemt kan overføre informationerne til driften. Dette burde være ligetil, men i mange tilfælde er der ikke stillet præcise krav til afleveringen (Kaa, 2011). Dertil har mange rådgivere og entreprenører ikke fokus på driften af byggeriet (Kaa, 2011), (Carlsen, 2011). Der er behov for mere erfaring med den digitale målrettede aflevering. For at driftsherren nemt kan bruge driftsinformationerne, bliver de nødt til at være målrettet mod ham. Som det følgende citat beskriver, så er driftsherrens behov til digitale data først og fremmest informationer om drift og vedligehold af byggeriet. Almost all FM organizations expect an increased use of digital data in the coming years. The most important data to get in digital form are instructions for building operation and maintenance plans. (Jensen, Digital Handover of Data from Building Projects to Operation, 2006, s. 3) 18

19 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Potentialer for bygherren krav til digitalisering Der har traditionelt set været en del fokus på Drift & Vedligehold, når der skal stilles krav til hvilke informationer, som driftsherren har brug for. Efterhånden som den digitale aflevering bliver mere udbredt, er det sandsynligt, at der vil blive stillet krav om flere typer af informationer end D&V. Analysen senere i rapporten vil belyse forskellige emner, som kunne være interessante for driftsherren at fokusere på. 2.4 Samarbejdsformer Et af grundelementer for at sikre, at alle aktører bliver inddraget, og at de rigtige krav bliver stillet, er at anvende en samarbejdsform, der sikrer et godt samarbejde. De traditionelle samarbejdsformer er bygget op omkring, hvordan entrepriseformen er struktureret. Der er fire former for entrepriseudbud: Fagentreprise. Her forhandler bygherre direkte med de enkelte entreprenører, og bygherre står også for styring og koordinering af byggeriet. Storentreprise. Denne form minder meget om fagentreprise, men her er entreprenørerne samlet i grupper, så bygherren skal forholde sig til færre parter. (i mange tilfælde er storentreprise en undergruppe til fagentreprise) Hovedentreprise. I hovedentreprisen forhandler bygherren med én entreprenør, som står for hele udførelsesfasen. Totalentreprise. Her forhandles der med en entreprenør, som har ansvaret for både projektering og udførelse af byggeriet Tidligt/sent udbud. De tre førsteentrepriseformer samles ofte i det, der kaldes sent udbud. Her har bygherren selv kontakt til arkitekter, ingeniører og andre rådgivere. Dermed har bygherren god mulighed for at påvirke projektets udformning sent i projektet, der er dog mange parter, han skal forholde sig til, og det kræver en fokuseret styring af projektet for at sikre, at projektet opnår den ønskede kvalitet. Totalentrepriseformen bliver ofte anvendt i tidligt udbud. Her er der ikke udformet et tegningsmateriale ved udbuddet, som der er ved sent udbud. I stedet er det et byggeprogram, der danner grundlag for udbuddet. Det er derfor entreprenøren, der selv udformer tegninger o.l. projektmateriale typisk ved at hyre rådgivere til at støtte ham. Når der først er forhandlet en aftale mellem bygherren og entreprenøren, er der i princippet ikke mulighed for at komme med projektændringer. Det er derfor vigtigt, at bygherren har været meget specifik i sine ønsker til byggeriet i byggeprogrammet. Tidligt udbud kan også anvendes ved de andre entrepriseformer, hvor det ønskes at inddrage entreprenørernes kompetencer tidligt i byggesagen. 19

20 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Figur 6, Overblik over hvilke faser de forskellige udbudsformer dækker, OPP Offentlig Privat Partnerskab, OPP, er en forholdsvis ny måde at organisere byggesager på. Som figur 6 viser, så samler OPP alle byggeriets faser i én organisation. Bygherren skal således kun forholde sig til organisation, og skal i princippet kun forholde sig til, hvilke krav de har til byggeriet. Fordelen i forhold til traditionelle byggesager er, at bygherren bestiller en samlet løsning, hvor OPP-organisationen står for de samme ydelser, som totalentreprenøren står for, samtidig med at de også står for drift og vedligehold af bygningen, samt finansiering af denne. Dermed betaler bygherren ikke for byggeriet, men betaler en årlig leje af bygningen. Det betyder, at bygherren mindsker den risiko, der er i forbindelse med opførelse af nye byggerier. Det foregår typisk ved at der er et konsortium beståede af en totalentreprenør, en driftsorganisation og et pengeinstitut, der sammen byder på et OPP-projekt. Bygherren er med inde over kravstillelsen, men derefter står OPP-konsortiet for resten. Det aftales i forbindelse med kontraktskrivelsen, hvor meget der skal betales i husleje, og hvor lang tid kontrakten gælder Waterfall processen og den iterative proces Den eksisterende proces i byggeriet er i høj grad bygget op omkring en waterfall-model. Dette kommer især til udtryk, når projektansvaret overgår fra en aktør til en anden. I de fleste byggesager er der mange forskellige aktører engageret, og projektansvaret kan således nå at skifte flere gange i projektets levetid. Derfor er de juridiske aftaler i byggeriet struktureret sådan, at der altid er defineret, hvem der har ansvaret for projektet på et givent tidspunkt. Dette kan være vigtigt for at sikre, at bygherre ikke bliver snydt, men det er ikke særlig fordrende for det gode samarbejde. Arbejdsprocessen omkring en byggesag har ændret sig en del over de sidste år, hvilket medfører at der undersøges hvilke tiltag der er nødvendige for at kunne understøtte den nye proces. Den nye arbejdsproces 20

21 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: omhandler principper fra Building Information Modeling og 3D-projektering. For at kunne udnytte potentialerne ved BIM- og 3D-projektering er det tydeligt, at der bør ske en fundamental ændring af hele struktureringen af byggesagerne. Det behov er allerede anerkendt ved arbejdet omkring den nye ydelsesbeskrivelse, hvor et af formålene har været at få et fælles grundlag for hvordan der bør arbejdes med BIM og 3Dprojektering. Den iterative proces bygger på princippet om at kunne cirkle tilbage, som vist i figur 7, til tidligere faser efterhånden som der opdages problemstillinger, der burde være afklaret tidligere i projektet. Med det stringente waterfall princip for den traditionelle organisering af byggesager og det juridiske grundlag de bygger på kan det være en udfordring at sikre, at der sker det samarbejde på tværs af aktører og ansvarsområder. Der er dog flere initiativer der forsøger at støtte samarbejdet og den fælles ansvarsfølelse i byggesager, som er beskrevet i de følgende afsnit. Nogle af dem er anvendt i en del år mens andre er forholdsvis nye og uafprøvede i Danmark. (Asbjørn Levring, Teknologisk institut, 2010) Figur 7, Den iterative proces, BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Partnering Partnering er en samarbejdsform der anvendes i projekter hvor der ønskes et øget samarbejde på tværs af faser og faggrænser. Samarbejdet bygger på, at parterne forpligtiger sig til at involvere sig i projektet i større grad. Fx bør entreprenøren inddrages allerede under projekteringen for at sikre problemstillinger omkring udførelse løses tidligt i projektet, ligeledes deltager rådgiverne i udførelsesfasen med henblik på at sikre en stadig optimering af funktionelle, arkitektoniske og tekniske forhold under byggeriet. Partneringaftalen er en hensigtserklæring der tilkendegiver at parter vil overholde de bestemmelser om samarbejde, der er aftalt. Der er dog ingen ændring af ansvarsforholdene i det underliggende kontraktgrund ligesom der ikke er direkte konsekvenser forbundet med at bryde bestemmelserne i partnering-aftalen. I nogle tilfælde er partnering-aftalen dog ledsaget af en incitamentsaftale, som beskriver, hvordan overskud og underskud skal dækkes af de involverede parter i fællesskab efter en fordelingsnøgle. Dette økonomiske incitament vil skærpe de involverede parters interesse i at samarbejde om at skabe det bedste mulige projekt, hvilket gerne skulle resultere i et bedre endeligt byggeri. (Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, 2005) 21

22 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Figur 8, Forløb ved tidligt valg af samarbejdspartnere, Partnering i praksis s. 7 Partnering-aftaler er ikke en omstrukturering af de almindelige entrepriseformer og kan for så vidt anvende i både tidligt og sent udbud. Det skal derfor ikke ses som et forsøg på at erstatte den eksisterende entrepriseformer, men som en støtte. Det er kun muligt at udbyde projekter med partnering ud fra kriteriet om økonomisk mest fordelagtige bud, da projektet ikke er specificeret endnu. Efterhånden som der udføres flere og flere partnering-projekter vil samarbejdet gradvist blive udbygget jf. figur 9. Figur 9, Tre trin til fuldt udbygget partnering, Partnering i praksis s Integrated Project Delivery, IPD Integrated Project Delivery, IPD, er en samarbejdsform, der er udviklet i USA af American Institute of Architects, hvor alle de involverede parter i byggesagen engageres fra starten af projekt. Dette prioriteres, ligesom i partnering, for at sikre at alle kompetencer inddrages i byggesagen på de relevante tidspunkter. Forskellen fra partnering er at incicamentsaftalderne er en integreret del af IPD-aftalen. Selve organiseringen af et IPD-projekt minder strukturelt om totalentreprise-formen. Som det fremgår af figur 10, så defineres et projekt med sent udbud (fx fagentreprise) i flere stadier: først defineres der hvad der skal bygges, dernæst hvordan det skal bygges, og derefter hvem der skal bygge det, hvorefter byggeriet bliver realiseret. I IPD samles hvad, hvordan og hvem tidligt i projekt og således kan de relevante kompetencer udnyttes, når der behov for det. Forskellen fra totalentreprise er, at det ikke nødvendigvis er en entreprenør, der har projektledelsen. Et projekt udført som totalentreprise kan dertil godt have en meget hierarkisk organisation, hvor der i et IPD-projekt fokuseres på at styrke samarbejdet mellem de involverede parter. (AIA, California Council, 2008) 22

23 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: Figur 10, Overblik over organisering af traditionelle projekter (øverst) og IPD-projekter (nederst), Valg af samarbejdsform Det er for så vidt ikke afgørende, hvilken samarbejdsform der vælges i forhold til driftsherren og den digitale aflevering. Det der er vigtigt er at sikre et godt samarbejde, og at de rigtige kompetencer inddrages på det rigtige tidspunkt. Det kan gøres ved valg af de rigtig samarbejdsparter eller ved at definere et aftalegrundlag og projektkrav, der sikrer dette. De værdier, som Partnering og IPD bygger på, er interessante i forhold til at sikre et godt projektsamarbejde og et godt byggeri. Det er dog en vurdering, der skal foretages i det enkelte projekt. 2.5 Building Information Modeling, BIM Begrebet Building Information Modeling, BIM, anvendes oftere og oftere i byggebranchen i dag. Der er efterhånden gået hen og blevet et buzz-word, som de fleste virksomheder gerne vil associeres med. Der er dog nogen variation af, hvad folk mener begrebet dækker over. Dette kan skabe nogen forvirring, og der er ikke nogen endegyldig definition af begrebet. Det er blevet mere og mere almindeligt med 3D-modeller i projekteringen de senere år. Efterhånden som BIM bliver mere og mere udbredt, er der dog sket en vis begrebssammenblanding, mellem hvad der er 3Dmodeller, og hvad der er BIM. Der er ikke altid, at det er afgørende at skelne mellem disse, men i mange tilfælde kan det skabe forvirring om, hvad der menes. Det er vigtigt at forstå at 3D-modeller ikke nødvendigvis understøtter BIM. Der er ligeledes tilfælde, hvor BIM opfattes som en model. Dette er dog en halv sandhed, da BIM er proces, der støttes af en model. Derfor vil denne rapport anvende udtrykket bygningsmodeller om de modeller, der anvendes i en BIM-proces. Den afgørende forskel mellem 3D-modeller og bygningsmodeller er I et i BIM. Altså den information der og intelligens, der knytter sig til de enkelte 23

24 Introduktion til begreber, aktører og samarbejdsformer Kap: objekter og modellen som helhed. Der følger herunder nogle definitioner af BIM for at give et indtryk af begrebet BIM Handbook s definition "Med henblik på denne bog, definerer vi BIM som en modelleringsteknologi og en række tilhørende processer til at producere, kommunikere og analysere bygningsmodeller. (Chuck Eastman, 2008) Mortenson s definition af BIM-teknologi BIM har sine rødder i CAD forskning fra årtier siden, men det har stadig ikke en enkelt, bredt accepteret definition. Vi ved MA Mortenson Company tænker på det som "en intelligent simulering af arkitektur". For at vi kan opnå en integreret levering, skal denne simulering udvise seks vigtige egenskaber. Det bør være: Digital Rummelig (3D) Målbar (kvantificerbar, dimensionerbar og understøtte dataudtræk) Fyldestgørende (sammenfattende og kommunikerende design-hensigter, bygningsperformance, bygbarhed og indeholdende sekventielle og økonomiske aspekter af metoder) Tilgængelig (for hele organisationen dvs. både bygherre, arkitekt, ingeniør og entreprenør gennem et indbyrdes kompatibelt og intuitivt interface) Vedvarende (brugbar gennem alle faser af byggeriets livsforløb) (Chuck Eastman, 2008) Det digitale byggeris definition af BIM Informationsmodeller anvendes inden for flere og flere fagområder, som værktøj til at strukture og dele information og viden. I byggesektoren er Bygnings Informations Modellering, BIM, den nye metode til at tilvejebringe og samle de nødvendige informationer til en given proces. Modelleringen udmønter sig i en Bygnings Informations Model en container eller database med de nødvendige informationer til at håndtere de processer (bestille, opføre eller drive bygværket), som modellen er beregnet til. En bygningsinformationsmodel opbygges af objekter. Til hvert objekt kan knyttes egenskaber, informationer, som tilsammen definerer det pågældende objekt. De forskellige objekter relaterer sig indbyrdes til hinanden parametrisk dvs at ændringer i ét objekt automatisk vil slå igennem i alle øvrige berørte objekter. BIM-metodikken giver alle relevante parter mulighed for selv at trække de informationer ud af modellen, som akkurat de har interesse i på en måde, som sikrer, at alle arbejder ud fra det samme og gældende informationsgrundlag. De enkelte parter kan opbygge egne modeller til egne formål, lige som forskellige fagmodeller kan integreres i én fælles- eller mastermodel for den pågældende proces. 24

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Facility Management Drift & vedligehold

Facility Management Drift & vedligehold DFM netværk og hvad er tendenserne inden for FM v/eva Kartholm, direktør DFM Facility Management Drift & vedligehold Agenda Begrebsafklaring DFMs foreninger Trends Strategisk fokus Trends her og nu + på

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl. Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T +45 87 32 52 44 E saa@shl.dk /Udvalgte projekter/ Grundlagt i 1986 Primært offentlige bygninger

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Semesterbeskrivelse 5. BK

Semesterbeskrivelse 5. BK Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt Januar 2012 Semesterbeskrivelse 5. BK Gældende for forår 2012 Revision 20-01-2012 Undervisningens organisering Undervisningen omfatter tre typer

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

TG: Informationsniveauer

TG: Informationsniveauer Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering KR-møde, den 7. dec. 2011 TG: Informationsniveauer Jan Karlshøj Arbejdsområde, metode og relation til andre Temagruppen

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger Agenda Problemstillinger Analyser og Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram Løsninger Byggeprogram Forberedelse Anbefalinger Konklusion 1 Initierende Problem Hvorledes kan ressourcerne, brugt på de

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Byggesagens faser og workflow

Byggesagens faser og workflow Byggesagens faser og workflow En byggesags projektering strækker sig over mange faser, der gradvist øger projekteringsmaterialets detaljering. En yderligere udfordring er, at en lang række interessenter

Læs mere

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet

Hvordan går det med. byggeriet. Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på markedet Hvordan går det med IT i byggeriet? Vi tog temperaturen på byggebranchen I december 2016 foretog RIB en markedsundersøgelse blandt byggeriets

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016

Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016 Facility Management systemer i regionerne - Erfaringer fra OUH / Nyt OUH FSTA Årskonference 2016 FSTA Årskonference 13-10-2016 Præsentation Jimmi Skovgaard Hansen Projektleder OUH Facilities Management

Læs mere

Entreprenørens digitale leverancer. - Informationsflowet fra bygherrekrav til facilities management

Entreprenørens digitale leverancer. - Informationsflowet fra bygherrekrav til facilities management Entreprenørens digitale leverancer - Informationsflowet fra bygherrekrav til facilities management Udarbejdet af: Mogens Søndergaard, den. 09.01.2014 Titelblad Rapportens titel: Undertitel: Entreprenørens

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen

Appendiks Hovedrapport Bilag. English summary. Kapitel 0 Introduktion. Kapitel 1 Initierende problem. Kapitel 2 Beskrivelse af byggeprocessen Introduktion Denne introduktion til rapporten har til formål at introducere rapportens struktur, med en kort angivelse af indholdet af hvert kapitel. I introduktion gives der også en læsevejledning til

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079

PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 013861-0079 PRIMO-seminar Risikoledelse i bygge- og anlægsprojekter 6. marts 2007 OPP og samlet udbud Torben Brøgger 013861-0079 Torben Brøgger Bech-Bruun, Århus Partner i afdelingen for Fast ejendom, entreprise og

Læs mere

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten

Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Sådan kan arkitekten arbejde for materialeproducenten Digitale muligheder, effektive arbejdsgange og lovkrav - der er mange grunde til, at arkitekter og ingeniører ændrer arbejdsmetoder. Hvad betyder det

Læs mere

Organisering af den kommunale Facilities Management funktion (den kommunale driftsherrefunktion) Projektbeskrivelse

Organisering af den kommunale Facilities Management funktion (den kommunale driftsherrefunktion) Projektbeskrivelse Organisering af den kommunale Facilities Management funktion (den kommunale driftsherrefunktion) Projektbeskrivelse 21. juni 2006 1. Indledning Projektbeskrivelsen er udarbejdet på baggrund af ansøgning

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ?

Image size: 7,94 cm x 25,4 cm BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Utzon Center - Aalborg BYGHERRERÅDGIVNING IT i byggeriet Kristian Birch Pedersen BYGHERRERÅDGIVNING IT I BYGGERIET - HVAD GÅR DET UD PÅ? Rambølls definition: Formålet med

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

BUSINESS AS UNUSUAL OPKVALIFICERING HOS BYGHERREN NÅR BIM ER ET KRAV

BUSINESS AS UNUSUAL OPKVALIFICERING HOS BYGHERREN NÅR BIM ER ET KRAV BUSINESS AS UNUSUAL OPKVALIFICERING HOS BYGHERREN NÅR BIM ER ET KRAV TEKST KØBENHAVNS EJENDOMME Dansk Industri Byggevare KØBENHAVNS EJENDOMME Forvalter Københavns Kommunes ejendomsportefølje 3000 bygninger

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

IKT i projektering og udførelse

IKT i projektering og udførelse IKT i projektering og udførelse 1. kursusgang Dagens program - Introduktion til kurset - Præsentation af dagens øvelse - Introduktion til IKT i byggeriet - Dagens øvelse i grupperummene - Kort præsentation

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'

Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang.

Handlingsanvisning. Indskriv i kontrakterne at der forventes brug af Ajour, samt i hvilket omfang. Bygherre Kontrakter Projektgennemgang Er bygherre interesseret i digital aflevering? Få afklaret hvad forventningerne er til omfanget af kvalitetssikringen. Det kan være en fordel at aflevere digitalt

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen

TEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet

Læs mere

Bevidst kravsstillelse

Bevidst kravsstillelse Bevidst kravsstillelse Digital aflevering af driftsdata IKT & Bygherrerådgivning 1. Introduktion Thorsten Falk Jensen, Arkitekt MAA Taskforce tovholder, Implementeringsnetværket NIRAS bygherrerådgivning

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Datalogi V-Systemdesign og HCI

Datalogi V-Systemdesign og HCI Datalogi V-Systemdesign og HCI 4. feb 2002 I kurset behandles emnerne interaktive systemer, systemudvikling og projektledelse. Fokus er indledende tilegnelse af metoder, teknikker og værktøjer, som effektivt

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer:

Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: PORTEFØLJER Byggeri København har arbejdet med følgende oplæg til sammensætning af porteføljer: Portefølje 1 (BUF 1 ): Udvidelse, ombygning, renovering og helhedsrenovering af eksisterende skoler. Kapacitetsbehov

Læs mere