Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1"

Transkript

1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

2 A Skuffen Redskaber til brug i beskrivelse af Problemstilling Og Ønskede tilstande Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2

3 Redskab A 1 Refleksioner over problemstilling, ønskede tilstande og opretholdende faktorer En problemstilling kan, som alle andre begreber, defineres og forstås på mange måder. En måde at anskue en problemstilling på er at se den som en sproglig variant af at udtrykke et ønske om finde frem til en løsning. For at finde frem til en løsning er det nødvendig at foretage en sproglig analyse i en refleksion og en fortolkning af, at den pædagogiske praksis er blevet som den er. En løsning kan defineres som et ønske om forandring i en pædagogisk kontekst. At søge efter en løsning kan ses som bevægelser frem mod en ønsket tilstand for den pædagogiske praksis. Bevægelser frem mod ønskede tilstande vil stort set altid medføre ændringer i relationerne til nøglepersoner, men også ofte i strukturen i den kontekst som problemstilling og ønskede tilstande er en del af. Ændringer i relationer kan kun fastholdes sprogligt ved at tale eller skrive om ændringerne. En almindelig måde at se på forholdet mellem problemer og løsninger på er, at når et problem opstår, begynder vi at søge efter en løsning. Problemet kommer altså i denne forståelse før løsningen. I teorierne og metoderne bag det pædagogiske notat er det omvendt: for at kunne få øje på dét, der ikke fungerer, antages det, at der allerede er en bevidsthed tilstede om, hvordan det ser ud, når problemet ikke er til stede og praksis fungerer. At kunne se et problem er derfor først og fremmest at kunne se en løsning, det som i denne sammenhæng kaldes for en ønsket tilstand, der siger, at løsningen er til stede før problemet opstår. Det er faktisk kun, når en problemstilling stopper og blokerer vejen til de tilstande vi ønsker, at vi bliver opmærksomme på, at vi har behov for at lede efter en løsning. En problemstilling er netop en stilling en stilstand, der kræver, at vi stopper op og undrer os, tænker og reflekterer over vores tilstedeværelse som personer og som del af relationer. De første steder vi leder efter løsninger i ønskede tilstande, er på kendte veje, i fortællinger med erfaringen fra tanker og handlinger som vi tidligere har lykkes med. Vi tager en historie fra en tidligere situation og genfortæller historien for at skabe en vej tilbage fra problemstillingen til de løsninger, som er formuleret i de ønskede tilstande. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 3

4 Redskab A 2 Fortællinger som pædagogisk metoderedskab Opretholdende faktorer og opretholdende fortællinger Ofte tales og reflekteres der om pædagogiske praksis som om den er ens i alle dage. Den pædagogiske praksis kommer derved til at fremstå som en statisk og blivende tilstand. For eksempel kan et klasseteam svare til et forslag om en ændring af deres pædagogiske praksis, at dét har vi prøvet mange gange. Udsagnet bygger på en antagelse om, at teamet har udført den samme handling mange gange, uden et forventet resultat. Vi fortæller om vores erfaringer og oplevelser i generelle og overordnede termer, hvilket ofte er helt nødvendigt for os for at kunne skabe overblik i strukturer og handleplaner for vores daglige arbejde i en kompleks hverdag, fyldt med indtryk og handlinger. Denne antagelse står i modsætning til antagelsen om, at en gentaget handling kan være den samme på forskellige dage: Kompleksiteten i de sociale systemer består i, at de kan antage eller fremstå i en række forskellige tilstande. En klasse på en skole er ikke den samme hver dag, heller ikke hver time. Den fremstår i en række forskellige tilstande i forskellige fag, med forskellige lærere, med forskellige hændelser i frikvarteret før osv. 1 Vi taler om, at vi hele tiden arbejder i kontekster, og at læring og udvikling altid foregår i konkrete situationer. Kontekster, situeret læring og udvikling er derfor en anden måde at formulere kompleksiteten i de sociale systemer på. På grund af at sociale systemer er så mangfoldige og komplekse, og dermed vanskelige for os at overskue, vælger vi hele tiden visse dele ud i de fortællinger som vi ustandseligt fortæller til os selv, børnene, kollegaer, forældre, PPR med flere. Fortællinger bliver holdepunkter for at kunne holde fast på fokus i de problemstillinger og ønskede tilstande som vi tænker på i hverdagen. At vælge fortælling som et primært analyse- og fortolkningsredskab er at arbejde ud fra en narrativ metode. Hvis vi for eksempel taler sammen som kollegaer om et barn som vi anser for at være ukoncentreret og uopmærksomt, vil vi på et eller andet tidspunkt i samtalen indføre nogle konkrete eksempler og begrundelser for, hvorfor vi er nået frem til netop dén generelle antagelse, at barnet er ukoncentreret og uopmærksom. De konkrete eksempler i fortællinger kaldes her for opretholdende faktorer: Opretholdende faktorer er handlinger, situationer og planer som vi selv har stået i, står i eller ønsker at stå i relation til. Opretholdende faktorer er defineret ved altid at være konkrete og dermed direkte påvirkelige og forandringsbare for os. De opretholdende faktorer kan kun anvendes i en pædagogisk praksis, hvis de sættes ind i en større helhed, hvilket kaldes for opretholdende fortællinger. De opretholdende fortællinger har som opgave samlet at vedligeholde og udvikle vores forståelse og fortolkning af kommende konkrete oplevelser og handlinger vi indgår i med barnet, med hinanden som og med barnets øvrige netværk, herunder ikke mindst barnets forældre. For eksempel kan en diagnose indgå som del af en problemstilling, men kan ikke være en opretholdende faktor, da diagnoser er beskrevet i generelle kategorier og udformet af andre fagfolk udenfor den pædagogiske kontekst. Endnu mere afgørende er det, at diagnoser er indlejret i en sproglig og kulturel forståelse, der ofte fortæller os, at diagnoser er statiske og blivende og dermed grundlæggende ikke står til at kunne ændres. 1 Thomas Nordahl et. al. (2009): LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse, s. 38. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 4

5 Redskab A 3 Mere om opretholdende faktorer og opretholdende fortællinger To forskellige paradigmer bag fortolkning af pædagogisk praksis Opretholdende faktorer er defineret ved, at de er handlinger, situationer, tanker og planer som vi selv (som eksempelvis et klasseteam) er en del af. Af de konkrete opretholdende faktorer opbygger vi, i gennem vores fælles daglige pædagogiske samarbejde og relation til børnene, for os gyldige opretholdende fortællinger. På forskellige tidspunkter og steder kan opretholdende fortællinger om et enkelt barn, en gruppe af børn eller en klasse tage sig meget forskelligt ud. Forskellige grundlæggende opfattelser, eller dét, som nogle steder kaldes for paradigmer, kan medføre, at et team kan identificere helt forskellige opretholdende faktorer og fortællinger om det samme barn, børn eller klasse. I skemaet nedenfor er to forskellige paradigmer sat overfor hinanden. En vigtig pointe er, at alle udsagn i skemaet betragtes som gyldige, med lige stor sandhedsværdi. Der er altså ikke udsagn, der er mere rigtige eller virkelige end andre, men som eksemplet viser, vil et klasseteam finde meget forskellige opretholdende faktorer og vil sandsynligvis opbygge forskellige opretholdende fortællinger. 2 Mangler Problemer Beklagelser Fokus på individer Søren har meget svært ved at samarbejde og deltage i gruppearbejde. Har meget få interaktioner med de andre elever. Søren mangler empati. Skolestart var problematisk og præget af især sociale problemer. Søren foretager sig og siger grænseoverskridende ting. Socialt har han hele tiden været uden for gruppen. Søren har gået sine egne veje og har haft svært ved at indgå i sociale relationer Han har især svært ved de nye ting. Søren skal gentagne gange bedes om at gøre de ting han skal. Han går ofte i gang med noget andet. Han retter sig sjældent efter hvad voksne og børn beder ham om. Til sidst gør han det demonstrativt og modvilligt. Søren kan ikke finde ud af at indgå i sociale relationer Søren får ikke noget ud af undervisningen. Søren forstyrrer undervisningen og de andre elever. Søren skal have et specialtilbud. Frustrationsparadigme Ressourceparadigme Ressourcer Muligheder Håb Fokus på relationer Søren kan med hjælpemidler, såsom skemaer og pictogrammer selv gå i gang og arbejde efter en plan. Søren kan samarbejde med støtte fra en voksen Søren kan lide at lege med andre børn. Søren kan lide kontakten med andre børn og voksne. Ved fælles lege i klassen deltager Søren med stor glæde og er stolt over sin formåen. Søren kender forskellige spil og vil gerne spille med andre. Søren kan arbejde koncentreret når han har en tydelig plan/disposition for sit arbejde. Søren kan arbejde koncentreret og en hel lektion ad gangen, når det er noget han interesserer sig for. At Søren får kammerater i skolen At Søren ved at bidrage til fællesskabet, og ved at få krav han kan leve op til, føler sig værdsat og betydningsfuld 2 For redskab til at bryde et mangelparadigme og udvikle et vækstparadigme - se Redskab B 1 til 4 i Redskabskassen. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 5

6 Redskab A 4 To hovedtyper af opretholdende fortællinger: Frustrationsfortælling og Ressourcefortælling For bedre at kunne analysere og reflektere over pædagogisk praksis som dynamisk og omskiftelig, kan opretholdende fortællinger med fordel inddeles i to hovedtyper af fortællinger: frustrationsfortællinger og ressourcefortællinger. Frustrationsfortællinger Hvis en problemstilling har præget et team over længere tid og er vokset, uden at teamet har kunnet finde meningsfulde og gyldige løsninger, bliver teamets opretholdende fortællinger efterhånden præget af frustrationsfortællinger. De kan genkendes på følgende karakteristika: Frustrationsfortællinger er i fortællerretning rettet fra hændelser i fortiden mod forventninger om hændelser i fremtiden. Han kan ikke komme med på tur i næste uge, da han på de sidste to ture ud af huset har været utryg og konfliktsøgende Frustrationsfortællinger er fortællinger, der finder næring og afsæt i fortidens negative handlinger og oplevelser. Hun er ukoncentreret og forstyrrende i undervisningen, og det har været meget svært at undervise hende i klassen. I sidste uge rev hun sit hæfte i stykker og i forrige uge låste hun sig inde i på toilettet og kom ikke tilbage til klassen Frustrationsfortællinger indeholder ofte kun få opretholdende faktorer, det vil sige egne erfarende situationer, men hyppigere fortællinger, der er blevet overleveret fra andre. Børnehaven har skrevet, at han har svært ved at sidde stille og at hans motoriske udvikling er dårlig. Forældrene fortæller også, at han aldrig sidder stille hjemme, men hele tiden har gang i flere ting på én gang. Hans storebror har ADHD og har haft lignende vanskeligheder i skolen og har også fået støtte. Frustrationsfortællinger er negativt ladede og består tit af kategoriske betegnelser som: altid, aldrig, ikke, overhovedet, intet, fungerer slet ikke. Jeg mener ikke, at hun hører til i en almindelig klasse. Hun kan slet ikke indgå i det sociale liv i klassen og hendes forældre er ikke til at samarbejde med. Frustrationsfortællinger trækker som regel på et individuelt fokus på barnet (Barnet med vanskeligheder) og mindre på relationen og konteksten (Barnet i vanskeligheder). Det kan ikke lade sig gøre at lære ham de grundlæggende sociale spilleregler for det kan børn, der har autisme jo ikke lære. Hun har store indlæringsvanskeligheder. Frustrationsfortællinger er et forsøg på at undgå kompleksitet for at kunne få overblik og mening, og trækker derfor mod enkle og simple årsags-virkningsforklaringer. Hun skaber konflikter, når jeg stiller krav til hende, men det er vel naturligt og svært at undgå med tanke på, at hun har en ADHD-diagnose. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 6

7 Ressourcefortællinger Når et klasseteam oplever, at deres overvejelser og planer for det pædagogiske arbejde bærer frugt og teamet oplever overskud og engagement, ville de opretholdende fortællinger blive afspejlet som ressourcefortællinger: Ressourcefortællinger er rettet fra fremtiden mod fortiden i fortælleretning. Vi kan tydeligt mærke, at hun bliver bedre og bedre til at komme i gang med undervisningen end tidligere, når vi støtter hende direkte. Vi vil derfor forsøge i matematiktimerne, hvor hun tydeligvis har kompetencer, at hun selv skal forsøge at komme i gang med opgaverne. Ressourcefortællinger er dynamiske fortællinger, der lader sig ændre og omforme. Vi talte om på sidste møde, at faren har svært ved at acceptere og modarbejder, at drengen bør få støtte, men i går talte jeg med ham i telefonen og han lød mere positiv og samarbejdsvillig nu. Han er nok ikke helt så afvisende som vi måske tidligere har troet. Ressourcefortællinger har et relationelt og konkret fokus. Det gør altså noget ved ham, når han får lov til at sidde ved siden af mig, når de skal arbejde selvstændigt. Det har også en positiv effekt, når vi taler med ham fredag morgen. I frikvarteret går det bedre, når vi tydeligt aftaler, hvad han kan lege og viser, hvor han skal søge hjælp, hvis han får behov for det. Ressourcefortællinger har et bevidst fokus på at definere og udvikle handleplaner, der kan skabe forandringer og nå ønskede tilstande. Vi skriver handlinger ned i et skema, observerer dem over en 14 dages periode og har afsat en time, når perioden er gennemført, til evaluering af perioden. Til evaluering og refleksion bruger vi kontaktpersoner fra skolens ressourcecenter og fra PPR, der giver os løbende supervision og hjælper med at definere nye potentialer hos os og børnene, så vi kan lave nye handleplaner. Ressourcefortællinger arbejder konsekvent med udvikling af barnets/børnenes potentialer til at blive til kompetencer. Som vi plejer at gøre hver uge, skal vi lige have kigget på vores skema over hendes kompetencer og potentialer for at se, om der er nogle af handlingerne vi kan flytte over til at være handlinger hun kan udføre selvstændigt nu som en kompetence. Spørgsmål til at udvikle ressourcefortællinger: I hvilke situationer optræder problemet ikke? Hvordan lykkes det at minimere problemet og hvad kan forklaringen være på at det lykkes? Hvilke opretholdende faktorer beskytter barnet/børnene mod at problemet opstår? Hvordan ville barnet/børnene selv beskrive ressourcer, muligheder og undtagelser? Hvordan vil du/i beskrive muligheder og undtagelser? Hvornår ser du/i barnet/børnene glade? Har du/i set andre gøre noget i forhold til løsning af problemet? Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 7

8 Redskab A 5 Inklusionspotentialet Inklusionspotentiale er et parameter til at reflektere over de til alle tider tilstedeværende ressourcer et team, forældre og andre i barnets/børnenes netværk kan mobilisere for fortsat at arbejde for inklusion af børn i almenmiljøet. Ressourcerne i inklusionspotentialet indbefatter alle tænkbare former for ressourcer, men det gælder især personlige, faglige, følelsesmæssige og sociale ressourcer. Opfattelsen af graden af et inklusionspotentiale foretages altid af dem som inklusionspotentialet tilhører. Det er således ikke op til andre at vurdere og bedømme eksempelvis et klasseteams inklusionspotentiale. Inklusionspotentiale skal grundlæggende forstås som en dynamisk enhed, der hele tiden er under forandring og udvikling. Et inklusionspotentiale kan derfor svinge mellem højt og lavt niveau på ganske kort tid, men kan også ligge på et stabilt niveau over længere tid. For eksempel vil et inklusionspotentiale altid i en eller anden grad blive påvirket af skift af personer i et team eller af en ny krævende elev i klassen. Tilstedeværelse af frustrationsfortællinger og ressourcefortællinger har helt afgørende indflydelse på opfattelsen af inklusionspotentialet. Et team, der opbygger ressourcefortællinger ud af deres tilstedeværende opretholdende faktorer, vil ofte selv bedømme deres inklusionspotentiale til at være højt, og de vil derfor vise åbenhed overfor nye inklusionsopgaver. Et team, der er grebet af at producere frustrationsfortællinger, vil bedømme, at de har et lavt inklusionspotentiale overfor de opgaver de står i her og nu, og vil være lukkede overfor at skulle tage nye elever ind, der har behov for særlig opmærksomhed. Et lavt inklusionspotentiale medfører ofte kategoriske fortællinger om, hvad der kan lade sig gøre og især om, hvad der ikke kan lade sig gøre. Et højt inklusionspotentiale derimod ser udvikling og muligheder internt i teamet og i relationen til børnene og deres netværk. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 8

9 Redskab A 5 Fortællingsmodellen for pædagogisk praksis Sammenfattende model over begreber fra Redskab A 1 til 4 Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 9

10 Redskab A 6 Relationer og Emotioner Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 10

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1

Redskabskassen til. Nyt Pædagogisk notat. Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 Redskabskassen til Nyt Pædagogisk notat Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 1 B Skuffen Redskaber til brug i udarbejdelse af handleplaner Redskabskassen Nyt pædagogiske notat 2 Redskab B 1.1 Samspilstemaer

Læs mere

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse)

Redskab B 6. Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Redskab B 6 Pædagogisk analyse (Efter ide fra LP-model og Lærerkompetencer fra Dansk Clearinghouse) Faglig kompetence o Faglig kompetent o Detaljeret planlægning o Klare undervisningsmål Er der fremmende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere

Læs mere

Skovbakkeskolen, Odder

Skovbakkeskolen, Odder Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde

Læs mere

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår?

1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? ikon 1: Forberedelse 1. Problemformulering 2. Hvordan bliver vi i stand til at løse problemet? 3. Hvem og hvornår? Vedr.: Det er svært at når Beskriv den pædagogiske udfordring og den iagttagede adfærd.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Rebild d. 28 oktober

Rebild d. 28 oktober Rebild d. 28 oktober - 2014 Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov,

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Mål- og statuspapir for familieplads Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner Barnets navn Barnets nærmeste familie: forældre / søskende Barnets øvrige netværk venner /

Læs mere

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1 Inklusion og Praksisfortællinger Morten S. Knudsen 1 Inklusion et begreb med mange betydninger Inklusion er et fagligt målperspektivfor velfærdsprofessionerne i bestræbelserne for at skabe inkluderende

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få

Læs mere

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014

Undervisningsmiljøvurdering Februar 2014 Undervisningsmiljøvurdering Februar 214 Vi har ved tidligere undersøgelser valgt at tage udgangspunkt i nogle af spørgsmålene som DCUM stiller i deres spørgeskemaer, men denne gang ønskede vi at uddybe

Læs mere

Forskellige typer af praksisfortællinger

Forskellige typer af praksisfortællinger Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som

Læs mere

Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber

Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber Idræt som redskab til inkluderende fælleskaber Line Storm Maj-Britt S. Buch Rene Christensen Rene Osterhammel Thomas Buch STU-elev: Mikkel Nyhave Efterskoleelev: Christopher Clemensen Idrætsefterskole

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur

De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur Søren Smidt UCC. De pædagogiske aktiviteter De pædagogiske rutiner Leg og børnekultur Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældre og kollegaer, at skabe læringsmiljøer for børnene, der fremmer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Principper for arbejdsplanen

Principper for arbejdsplanen Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som ligger i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra familier, der bor i villaer, men omfatter også børn fra lejligheder i Bispehaven og Gjellerup.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Introduktion til materialet

Introduktion til materialet Introduktion til materialet 1 Fortællinger og dialog om børns sproglige læring Hvad handler materialet om? Dette materiale understøtter og inspirerer til udviklingsorienterede dialoger om kvalitet med

Læs mere

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,

Læs mere

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby

Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Læs mere

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik

Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Pædagogisk bæredygtighed og en relationelle grammatik Oplæg ved psykolog og forfatter Anne Linder www.annelinder.dk Michael Rutter, 1997 Pædagogiske

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Organisering af LP-modellen

Organisering af LP-modellen Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Indhold Ændrede problemforståelser og deres betydning for praksis Der relationsorienterede

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere