It, Lyngby. Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Generel studieordning

Transkript

1 It, Lyngby Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (IT) Bachelor of Engineering (IT Engineering) Generel studieordning Studieordningen er gældende for studerende optaget til og med den 1. februar 2014 på Lyngby Campus. Bestemmelser om ændringer af tidligere studieordninger, fx hvis et obligatorisk kursus er udgået eller ændret, er skrevet ind i denne studieordning, enten i den generelle studieordning eller i studieplanen for den enkelte retning. Studerende, der er optaget på en tidligere årgang og studieordning, kan således se deres studieordningsbestemmelser og eventuelle overgangsordninger her. Varighed Adgangskrav Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Obligatoriske kurser Tilvalgskurser Erstatningskurser Ingeniørpraktik Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojekt, retningsspecifikke retningslinjer Tidsfrister for studiet Overgangsordninger Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv.

2 Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni Efter DTU's vedtægter, 11, stk. 8, er studieordningen godkendt af dekanen for diplomingeniøruddannelserne efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter, hvilke eksamener på gymnasialt niveau er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. Adgang via gymnasial uddannelse For at blive optaget på en af DTU's diplomingeniørretninger skal den adgangsgivende eksamen omfatte matematik, fysik, kemi, biologi og/eller samfundsfag på følgende niveauer: Diplomingeniørretning Matematik Fysik Kemi Biologi Samfundsfag Fødevareanalyse (to muligheder) - enten - eller It A B - - Kemi- og Bioteknologi A B B - Teknologi og Økonomi (kemi) A B B - Teknologi og Økonomi (it) A B C - Trafik og Transport (to muligheder) - enten - eller Alle andre diplomretninger A B C - Alle fag med niveaukrav skal som minimum være bestået. A A A A Adgangskravet om kemi på B-niveau kan opfyldes med bioteknologi på A-niveau, idet det faglige indhold i kemi på B-niveau er indeholdt i bioteknologi på A-niveau. - C - - C - - B B A 2

3 Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som efter DTU's vurdering svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er sammen med Studieprøven i dansk også adgangsgivende (der er dog ikke krav om Studieprøven i dansk for personer fra andre nordiske lande). DTU kan optage ansøgere efter en konkret vurdering, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer svarende til dem, der dokumenteres ved en adgangsgivende eksamen. Erhvervssigte Uddannelsen sigter primært mod job i virksomheder som indbygger indlejrede funktioner i apparater og systemer, men også generelt i virksomheder som udvikler software. En IT ingeniør arbejder inden for mange forskellige områder med opgaver som f.eks. planlægning og projektering af indlejrede systemer, web-baserede systemer, eller generelt softwaresystemer af forskellige størrelser. Derudover findes der mangfoldige jobmuligheder inden for design, udvikling og implementering af hardware og software komponenter, projektledelse og teknisk salg. Formål Diplomingeniøruddannelsen på DTU har siden 1. september 2008 været opbygget efter det internationale uddannelseskoncept for ingeniøruddannelser, CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate), der sikrer, at de studerende opnår de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger - ikke blot fagligt, men også personligt, socialt og praktisk. Diplomingeniører fra DTU er egnede til at have teknisk og ledelsesmæssigt ansvar for udnyttelse af teknisk-videnskabelige forskningsresultater. De generelle mål for læringsudbytte for diplomingeniøruddannelsen på DTU er som følger: En diplomingeniør fra DTU har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning. 3

4 behersker et teknisk fagsprog på dansk og engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog. løsning af ingeniørmæssige opgaver. kan anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra bæredygtighedsprincipper og professionens etiske principper. har viden om innovation og innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis. kan omsætte ny viden og forskningsresultater i en erhvervsmæssig sammenhæng. overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter. beherske fagområder. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og har i praktikken udført konkrete drifts- og/eller udviklingsorienterede ingeniøropgaver og kan på den baggrund beskrive væsentlige vilkår for virksomheder inden for den pågældende branche. Det specifikke formål og mål for læringsudbytte for hver enkelt uddannelse/retning fremgår af studieplanen. Kompetenceprofil kan ny- og videreudvikle softwaresystemer til indlejrede systemer fra ide, over kravspecifikation, analyse, design og programmering, til afprøvning, implementering og drift. kan specificere og opstille modeller af indlejrede systemer på forskellige lag, fx Hardwarelag samt deres design i hardware beskrivende sprog og Systemets interface til omverden, herunder analog konvertering. har kendskab til hardwareplatforme og kan foretage et kvalificeret valg heraf baseret på en problemanalyse. kan designe og implementere indlejrede systemer og realisere disse i programmerbare hardware komponenter. der skal realiseres i hardware og software. kan designe og implementere tidstro systemer og foretage kvalificerede beslutninger om, hvad kan designe og implementere distribuerede systemer, herunder systemer til overvågning og styring af apparater i et distribueret miljø og systemer opbygget omkring data distribueret på flere computere. kan anvende netværk og har en viden om valg og konstruktion af netværksprotokoller, herunder instrumentbusser og trådløse teknologier. iterative udviklingsmetoder. kan programmere grundlæggende algoritmer og analysere deres ressourceforbrug. behersker et udvalg af gængse programmeringssprog og hardware beskrivende sprog, samt 4

5 er fortrolig med brug af moderne udviklingsværktøjer svarende til de der anvendes i industrien. har grundlæggende kendskab til projektledelse samt versions- og konfigurationsstyring i forbindelse med udviklingsarbejde. Obligatoriske kurser 1. semester DiploMat 1 - Indledende matematik for diplomingeniører Diplomat 2 - Videregående matematik for diplomingeniører 5 point Indledende programmering 10 point Udviklingsmetoder til IT-systemer 5 point E1A (man 8-12) og E4A (tirs 13-17) og F4B (fre 8-12) 5 point E5B (ons 13-17) E4B (fre 8-12) og Januar, E2A (man 13-17) og Januar E2A (man 13-17) og E4A (tirs 13-17) Elektronik 5 point E1B (tors 13-17) 2. semester Diskret matematik og databaser for Diplom IT Digitalteknik 5 point Videregående programmering 10 point 5 point F5B (ons 13-17) F2A (man 13-17) og Juni Datakommunikation 5 point F4A (tirs 13-17) Algoritmer og datastrukturer 5 point F2B (tors 8-12) 3. semester Hardware/software programmering 10 point Introduktion til statistik 5 point E5B (ons 13-17) og Januar E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) Compilerteknik 5 point E4A (tirs 13-17) OOAD og Databaser 10 point 4. semester E2 (man 13-17, tors 8-12) Modelbaseret softwareudvikling 5 point F4B (fre 8-12) Distribuerede systemer 5 point F3A (tirs 8-12) CDIO-Projekt 10 point F5A (ons 8-12) og Juni 5

6 02347 Parallelle systemer 5 point F1B (tors 13-17) Operativsystemer 5 point F1A (man 8-12) 5. semester 6. semester 7. semester Tilvalgskurser 30 point Ingeniørpraktik 30 point - Diplomingeniørprojektet 20 point -- Tilvalgskurser 10 point Tilvalgskurser Der udbydes et mindre antal valgfrie kurser, som specielt retter sig mod Diplom-It studiet. Derudover har studielederen udvalgt en række kurser fra civilingeniørstudiet, som er egnede og relevante for Diplom-It studiet. Den samlede liste af godkendte, valgfrie kurser på Diplom-It studiet ses nedenfor. Listen er emneopdelt. Listen medtager fag, der umiddelbart kan følges med den faglige ballast, du har fra de obligatoriske kurser på Diplom-It studiet, samt kurser, der forudsætter et af de nævnte kurser (svarende til en faglig dybde på 2 kurser). Det kan i særlige tilfælde være relevant at vælge kurser uden for denne liste, ligesom der kan vælges kurser ved andre uddannelsesinstitutioner (også udenlandske). Disse kurser skal forinden godkendes med hensyn til relevans for en It-ingeniør og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. Denne godkendelse sker ved henvendelse til studielederen for Diplom-It. Når du vælger, bør du være bevidst om at styrke dit kompetenceniveau inden for et eller flere specialiseringsområder. Det kan være relevant at tage indledende kurser, som giver dig en bredere profil, men du bør også fokusere på at opnå en større faglig dybde inden for et eller flere områder, hvor du forventer at lave afgangsprojekt. Datalogi og Softwareudvikling Algoritmer og datastrukturer 2 5 point E2B (tors 8-12) Datalogisk modellering 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12) Funktionsprogrammering 5 point E4B (fre 8-12) Software Engineering 2 10 point Udvikling af softwareprodukter 5 point Januar Test og idriftsættelse af software systemer (i praksis) 5 point Juni E3 (tirs 8-12, fre 13-17) Introduktion til kunstig intelligens 5 point F3A (tirs 8-12) 6

7 02220 Distribuerede systemer 7.5 point F1B (tors 13-17) Netværkssikkerhed 5 point F4A (tirs 13-17) Datasikkerhed 7.5 point E5B (ons 13-17) Oversætterkonstruktion 5 point F2B (tors 8-12) Kravspecifikation 10 point User Experience Engineering 5 point Januar E3 (tirs 8-12, fre 13-17) Software-udvikling af Webtjenester 5 point E1A (man 8-12) High Performance Application Development for Enterprise Mainframes 5 point E5B (ons 13-17) Windows Programming using C# and.net 5 point E3A (tirs 8-12) Programmering i C++ 5 point Efterår Lean User Experience Design 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) Computerspil prototyper 5 point E4A (tirs 13-17) Avanceret database 7.5 point Forår Mobilapplikationsudvikling - Android 7.5 point Artificial Intelligence in Computer Games 7.5 point Linux Networking and Security 7.5 point ios Application Development 7.5 point E1B (tors 13-17), F1B (tors 13-17) E4B (fre 8-12), F5A (ons 8-12) E1B (tors 13-17) og E2B (tors 8-12), F1B (tors 13-17) og F2B (tors 8-12) E1B (tors 13-17) og F1B (tors 13-17) Videregående mobilapplikationsudvikling 7.5 point F4A (tirs 13-17) Sikkerhed i kritisk IoT infrastruktur, HW-SW implementering 5 point Intelligente biler og mobile applikationer 5 point Informations- og kommunikationsteknologi Udenfor skema-struktur E5B (ons 13-17), F3B (fre 13-17) Social data analyse og visualisering 5 point F3A (tirs 8-12) IT-støttet kommunikation og distribueret samarbejde 5 point Januar Introduktion til E-business 5 point Juni Netværkssikkerhed 7.5 point Efterår, Forår Big data 10 point F4A (tirs 13-17) Indlejrede systemer / digitalelektronik Computerarkitektur 5 point E2A (man 13-17) 7

8 02203 Design af digitale systemer 5 point E2B (tors 8-12) Design af asynkrone kredsløb 5 point F2A (man 13-17) VLSI Design 5 point F3A (tirs 8-12) Test af digitale systemer 5 point E1B (tors 13-17) Videregående computerarkitektur 5 point F4A (tirs 13-17) Fundamentale modeller for moderne indlejrede systemer Bæredygtig trådløs elektronik og IT 10 point Indlejrede C/C++ smarte applikationer 7.5 point Matematik og anvendelser Matematik 2 5 point 7.5 point E4B (fre 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) og E3B (fre 13-17), F3 (tirs 8-12, fre 13-17) og F3B (fre 13-17) Udenfor skema-struktur E1A (man 8-12), E2B (tors 8-12), F2B (tors 8-12) Grafteori 5 point F1B (tors 13-17) Kryptologi 1 5 point F2A (man 13-17) Praktisk kryptoanalyse 5 point Juni Sandsynlighedsregning 5 point E4B (fre 8-12) Multivariat statistik 5 point E1A (man 8-12) Stokastisk simulation 5 point Juni Matematisk modellering 5 point F3A (tirs 8-12) Introduktion til numeriske algoritmer 5 point F1B (tors 13-17) Introduktion til operationsanalyse 5 point Lineær algebra og data mining 10 point Sikkerhed i IoT enheder og netværk 5 point Billed- og signalbehandling Introduktion til machine learning og data mining 5 point E2A (man 13-17), F2A (man 13-17) E1A (man 8-12) og E5A (ons 8-12), F1A (man 8-12) og F5A (ons 8-12) E5A (ons 8-12), F5A (ons 8-12) E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17) Billedanalyse 5 point E3A (tirs 8-12) Computer Vision 5 point F3B (fre 13-17) Projektarbejde inden for billedanalyse og computer grafik 5 point Januar Industriel billedanalyse 5 point Juni 8

9 02561 Computer grafik 5 point E5A (ons 8-12) Rendering - introduktion 5 point E5B (ons 13-17) Computer Animation og Modellering 10 point Regulering og robotteknologi Reguleringsteknik 1 5 point Projekter i praktisk regulering 5 point Januar F2 (man 13-17, tors 8-12) F5B (ons 13-17), E5B (ons 13-17) Datamatbaseret regulering 10 point E5 (ons 8-17) Indlejret System Innovation 5 point E2A (man 13-17) Autonome robotsystemer 5 point Januar Avancerede Autonome Robotter 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12) Autonome kørertøjer 5 point F4A (tirs 13-17) Autonome køretøjer 5 point August Økonomi og projektledelse Brugerinvolverende systemdesign 5 point F4A (tirs 13-17) Teknisk økonomi 5 point E3A (tirs 8-12), F3A (tirs 8-12) Årsregnskab og økonomistyring 5 point E4B (fre 8-12) Projektledelse 5 point F1A (man 8-12) Virksomhedsstart 5 point E2A (man 13-17) og F2A (man 13-17) Ledelse og organisation 5 point E2A (man 13-17) Alle Innovation Pilot 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) Erstatningskurser Fra sommeren 2014 udbudte DTU for første gang én samlet diplomingeniøruddannelse. På grund af nyudviklingen af diplomingeniørretningerne vil der være studieaktiviteter på de udfasende diplomingeniørretninger, som ikke bliver udbudt igen. Nedenfor kan du se, hvordan du skal forholde dig, hvis du mangler at bestå kurser, som ikke udbydes længere. 9

10 Særligt vedrørende Diplomat 1, Diplomat 2 og Fysik 1 Diplomat 1 og 2 er blandt de studieaktiviteter, som ikke længere udbydes. Mangler du at bestå Diplomat 1, kan du i stedet tage det nye Basismat indledende matematik for diplomingeniører (01901). Mangler du at bestå Diplomat 2, kan du i stedet tage det nye Videregående matematik for diplomingeniører (01902). Fysik 1 forsætter med at blive udbudt. Fysik 1 vil fremover udbydes under kursusnummeret Udgået kursus Erstatningskursus Anden erstatning Digitalelektronik Diskret matematik Digital Elektronik 1 + 5ECTS specialkursus og (aftales med underviser i 02368) eller og Ingeniørpraktik På 6. semester er du i ingeniørpraktik i en virksomhed. Praktikperioden varer 20 uger, og det forventes, at virksomheden lønner dig i praktikperioden. Du får indblik i hverdagen i en ingeniørarbejdsplads, og du beskæftiger dig med ingeniørmæssige opgaver inden for virksomhedens område. DTU hjælper med at skaffe dig en praktikplads. Meget ofte skaffer den studerende dog selv sin praktikplads ved hjælp af egne gode kontakter til it-virksomheder. Det er endvidere også meget almindeligt, at den studerende efterfølgende laver sit afgangsprojekt i samarbejde med den virksomhed, hvor han/hun har været i praktik. Endelig skal det bemærkes, at praktikopholdet udmærket kan foregå hos en udenlandsk virksomhed. For studerende optaget fra og med september 2011 gælder der følgende krav for at tilmelde sig og påbegynde praktik: For at tilmelde dig praktik skal du have bestået mindst 110 ECTS og have været tilmeldt samtlige kurser på 3., 4. og 5 semester. For at påbegynde praktik skal du have bestået mindst 140 ECTS og have været til eksamen i samtlige kurser på 3., 4. og 5 semester. For studerende optaget før september 2011 gælder der følgende krav: 10

11 Du skal have bestået samtlige kurser på 1. og 2. semester Du skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3., 4. og 5. semester og have bestået mindst 110 ECTS Læringsmål for praktikken Der er pr. 1. september 2012 for alle diplomingeniørstuderende fastsat læringsmål for praktikken. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på den pågældende retning. Du kan se de generelle læringsmål for praktikken under afsnit 5 i den generelle studieordning for diplomingeniøruddannelserne. De retningsspecifikke læringsmål for praktik på IT er følgende: Du har opnået færdigheder i alle faser m.h.t. jobsøgning kan foretage test af systemer i praksis har opnået detaljeret kendskab til mindst et af praktikvirksomhedens produkter kan forholde sig til snitflader, fx mellem eksterne API'er og eget udviklet software Diplomingeniørprojektet Afgangsprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen. Formålet er at give den studerende lejlighed til at anvende den erhvervede viden på en selvstændig måde i et større arbejde. Den studerende skal vise evnen til at anvende ingeniørmæssige teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset emne samt redegøre for de opnåede resultater på en logisk og sammenhængende måde i en rapport. Afgangsprojektet skal afleveres elektronisk. Afgangsprojektet skal udarbejdes af en eller maksimalt to studerende. Studielederen kan godkende en gruppestørrelse på op til 3 studerende, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, og de studerende i gruppen bidrager med forskellige faglige perspektiver. Studielederen skal godkende, at afgangsprojektet falder inden for uddannelsens faglige område. Projektet udføres normalt ved et institut med tilknytning til den diplomingeniørretning, den studerende følger, men kan efter aftale med studielederen udføres ved andre institutter. Projektet kan også udføres i samarbejde med en virksomhed. Projektet skal have et anvendelsesorienteret sigte. Forudsætninger for påbegyndelse af afgangsprojekt Afgangsprojektet er normalt det sidste studieelement, der gennemføres. For alle diplomingeniørretninger gælder følgende krav for påbegyndelse af afgangsprojektet: Studieretninger med praktik på 5. semester For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester samt bestået praktikken. Studieretninger med praktik på 6. semester For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal den studerende have bestået alle kurser på semester og have gennemført praktikken. Da nogle studerende begynder arbejdet med 11

12 afgangsprojektet umiddelbart efter, at praktikken er afsluttet, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt, for den studerende kan påbegynde sit afgangsprojekt. Projektaftale, omfang og projektperiode Den studerende skal indgå aftale om afgangsprojekt med sin vejleder og tilmelde sig på instituttet, som indberetter aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Vejleder skal være en af institutlederen godkendt, fastansat, videnskabelig medarbejder (ikke ph.d.-studerende), der har sin hovedbeskæftigelse på DTU. Den studerende skal indgå aftale med vejlederen senest 14 dage før projektet påbegyndes. Arbejdet må ikke påbegyndes, før den studerende modtager en med den godkendte projektaftale fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Det gælder også, hvis afgangsprojektet gennemføres helt eller delvist uden for DTU. Aftalen om afgangsprojekt er bindende og tæller som et eksamensforsøg fra det tidspunkt, afgangsprojektet efter aftalen påbegyndes. Aftalen kan annulleres frem til afgangsprojektets startdato og tæller da ikke som eksamensforsøg. Afgangsprojektet skal være på mindst 15 ECTS-point. Projektperioden fastlægges under hensyntagen til deltagelse i kurser og eventuel ferie med 3 ugers fuldtidsstudium for hver 5 ECTS-point som udgangspunkt. Projektperioden er fastlagt i studieplanen for de enkelte retninger. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. Der kan dog tages hensyn til dokumenteret fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Ved tilmeldingen fastlægges arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne, starttidspunkt og frist for aflevering. Afgangsprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har han/hun brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om afgangsprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har institutstudienævnet mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Ansøgningen om dispensation skal være begrundet i uforudsigelige forsinkelser. Dispensationsansøgninger skal afleveres i Afdelingen for Uddannelse og Studerende eller sendes elektronisk til meritdisp@adm.dtu.dk. Læs mere om indgivelse af dispensationsansøgning i regelsamlingens kapitel 4. Bedømmelse m.v. Formulering af læringsmål for afgangsprojektet sker i forbindelse med vejledningen. Afgangsprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af en rapport og et mundtligt forsvar. Ved bedømmelsen af et afgangsprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre, men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der kan dog i bedømmelsen af gruppeprojektet tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der udover eksaminanden selv kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede er blevet eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for det mundtlige forsvar. Forsvaret skal, efter regelsamlingens afsnit 3.8, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted senest to uger efter afleveringen af den skriftlige rapport. I denne frist medregnes ikke juleferie og 12

13 faste fridage. Det mundtlige forsvar af projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at afgangsprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer For at kunne påbegynde afgangsprojektet skal du have bestået alle kurser på semester og have gennemført praktikken. Da nogle studerende begynder arbejdet med afgangsprojektet umiddelbart efter, at praktikken er afsluttet, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt, for at du kan påbegynde dit afgangsprojekt. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til: 1. at omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. at tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at for-holde sig kritisk til den 3. at arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver 4. at planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor det er relevant, styre disse 5. at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav på 30/45 ECTS-point Studerende skal bestå mindst 30 ECTS-point på 1. studieår og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. For det akkumulerede studieaktivitetskrav gælder, at den studerende skal have mulighed for tre eksamensforsøg i kurser, der tæller med i kravet. Herved forstås kurser som den studerende har haft mulighed for at tilmelde sig ved at følge den normerede studieplan på sin uddannelse Studieaktivitetskravet udregnes akkumuleret, så studerende skal opfylde følgende studieaktivitetskrav: Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 13

14 1. studieår 30 ECTS-point 2. studieår 75 ECTS-point 3. studieår 120 ECTS-point 4. studieår 165 ECTS-point 5. studieår 210 ECTS-point Vinteroptag 1. februar 2016 For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen optaget februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 15 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point osv. Vinteroptag 1. februar 2015 eller tidligere For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen vinteroptaget før februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 22,5 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point osv. Sommeroptag 2015 eller tidligere For øvrige studerende optaget sommeroptaget 2015 eller tidligere gælder, at de skal bestå 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep aug ECTS-point 1. sep aug ECTS-point 135 ECTS-point osv. 1. sep aug 2019 Studieaktivitetskrav på 5 ECTS-point Studerende skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Dette krav gælder uanset antal eksamensforsøg i de kurser, der er taget i det pågældende studieår Førsteårsprøven For studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår efter studiestart har bestået de prøver, som den studerende efter studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (60 ECTS-point). Maksimal studietid For studerende optaget før september 2015 gælder nedestående regler for maksimal studietid. Se dette skema. 14

15 Sommerstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. september januar september januar september januar september august september august 2017 B Eng, Arktisk tek. 1. september august september august september august september august september august september august 2017 B Eng, Eksport 1. september januar september januar september januar september januar september august september august september august 2017 Vinterstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. februar august februar august februar august februar januar februar august februar januar 2017 B Eng, Eksport 1. februar august februar august februar august februar august februar august februar august februar august februar januar 2017 Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: 15

16 Alle kurser, obligatoriske som valgfrie, og diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 i 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Denne regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Der skal opnås 210 ECTS-point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal der opnås 240 ECTS-point, og hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal der opnås 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point, hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordninger Studerende optaget på tidligere studieordninger for diplomingeniøruddannelsen har ret til at færdiggøre deres uddannelse inden for den studieordning, som de er optaget på, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Hvis en studerende optaget før 2014 ikke kan gennemføre uddannelsen inden for denne tidsfrist, vil den studerende blive overført til en ny diplomingeniørretning, og allerede beståede uddannelseselementer vil blive overført til den nye retning, så vidt det er muligt. Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer følgende oplysninger af betydning for undervisningen: 16

17 sprog ECTS point (arbejdsbelastning) kursustype (diplomingeniør, bachelor, kandidat, ph.d., deltidsdiplom eller deltidsmaster) skema- og undervisningsplacering samt varighed af kurset overordnede kursus- og læringsmål undervisnings- og arbejdsformer eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser eventuelle obligatoriske eller anbefalede faglige forudsætninger for deltagelse eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk. Undtaget herfor er kurser på de engelsksprogede diplomingeniørretninger samt den engelsksprogede bacheloruddannelse i General Engineering. På øvrige diplomingeniør- og bachelorretninger kan et mindre antal kurser udbydes på engelsk. På kandidatuddannelsen udbydes alle kurser på engelsk. Såfremt studerende ønsker at foretage lyd-eller billedoptagelser af undervisning på DTU, skal dette forinden være godkendt af underviser. Optagelser må alene ske til privat brug, medmindre underviser har givet tilladelse til offentliggørelse, herunder offentliggørelsesformen. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurset for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, gruppearbejde og for at få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). Det er den studerendes ansvar at sikre, at pågældendes kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået. Et kursus er bestået, hvis den studerende har opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen 'bestået'. En fornyet tilmelding til et bestået kursus vil blive afvist. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser ud over det normerede pointtal for uddannelsen. Se dog kapitel 4.2., Generelt om merit under uddannelsen. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Obligatoriske og semi-obligatoriske kurser kan ikke aflyses. Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil få kursustilmeldingen afvist, medmindre de forinden har fået kurset forhåndsgodkendt af studieleder, der har sendt denne godkendelse til Afdelingen for Uddannelse og Studerende ( studieservice@adm.dtu.dk). 17

18 Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver automatisk tilmeldt kurser i den første undervisningsperiode (13-ugers perioden) på første semester af deres uddannelse. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Efter udløb af fristen for afmelding af eksamen, er tilmelding til kurser bindende. Derefter skal kurset bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. I forbindelse med retningsskift bliver en studerende løst fra kurser, der ikke er bestået, og som ikke indgår på den nye retning. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister'. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner fra en underviser, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede faglige forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser Det kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU via en udvekslingsaftale indgået med et udenlandsk partneruniversitet, og for hvem kurset indgår som et obligatorisk uddannelseselement, har fortrinsret frem for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk og fremfor øvrige gæste- eller deltidsstuderende. 18

19 Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som en obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, kurset ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning i forbindelse med overtegnede kurser. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til første undervisningsgang og ikke forinden har kontaktet underviser og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning, herunder krav om obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Er der krav om deltagelse, skal dette fremgå af kursusbeskrivelsen (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det fremgå af kursusbeskrivelsen, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav 19

20 på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages væsentlige ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis dette godkendes af underviseren, de studerende og institutstudienævnet. Proceduren ved væsentlige ændring som fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslag formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Efter godkendelse udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke fremsættes indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. Godkendte ændringer ajourføres i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser, projekter og portfolio credit-kurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en DTU-vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne via Projektindberetningssystemet inden specialkursets/projektets start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5-30 ECTS point med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. tre ugers fuldtidsstudium. Et specialkursus på 2,5 ECTS point er muligt i særlige tilfælde, eksempelvis hvis det er det afsluttende element i uddannelsen. Afdelingen for Uddannelse og Studerende skal i så fald kontaktes af underviser med henblik på registrering af kurset. Projektperioden kan maksimalt være et halvt år. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter, men kan ændres efter aftale parterne imellem. Specialkurset/projektet dokumenteres i en rapport eller lignende. 20

21 Hvis en studerende ikke består et specialkursus, skal der så vidt muligt udbydes en reeksamen i kurset. Det er vejleder på specialkurset, der træffer denne beslutning baseret på en faglig vurdering. I tilfælde af uenighed mellem vejleder og den studerende, er det institutstudienævnets kompetence. Den studerende kan dog altid påberåbe sig retten til tre eksamensforsøg Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales med en DTU-vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt fagligt/teoretisk niveau i projektet. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende har selv ansvar for at finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. DTU har desuden en projekt- og praktikbank hvor bl.a. opslåede virksomhedsprojekter kan findes. DTU s projekt- og praktikbank findes her. Projektoplæg Det anbefales, at der udarbejdes en projektoplæg, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektet. Indholdet af projektoplægget skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. Hvis virksomheden stiller krav om fortrolighed og adgang til at bruge rettigheder fra projektet, kan der skrives to separate aftaler med hhv. den studerende og DTU. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som den studerende kan henvises til via projektvejleder. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Læs mere om denne i regelsamlingens kapitel 1.4.B Portfolio Credit-kurser Civilbachelor- og kandidatstuderende har mulighed for at opnå op til 10 ECTS-point i gruppen af valgfrie kurser for kompetencer erhvervet efter optagelse på DTU gennem erhvervsarbejde, opstart af egen virksomhed, on-line kurser eller lignende ved at tilmelde sig et Portfolio credit-kursus. De studerende tilmelder sig typisk Portfolio Credit-kurset, efter de erhvervede kompetencer er opnået. I Portfolio Credit-kurset redegøres for de opnåede faglige kompetencer i en rapport. Kompetencerne skal have samme niveau eller højere end det niveau, den studerende ellers ville opnå gennem uddannelsen. Et Portfolio Credit-kursus kan udgøre 5, 7½ eller 10 ECTS-point. Tilmelding til et Portfolio Credit-kursus foregår på et institut, og den studerende skal være tilknyttet en DTU-vejleder, der fastlægger evaluerings- og bedømmelsesformen Ph.d. kurser Kandidatstuderende kan efter aftale med underviser følge ph.d.-kurser. Kursustilmeldingen sker ved henvendelse til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studieservice@adm.dtu.dk. 2.8 Evaluering af undervisningen 21

22 Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. De studerende udfylder skemaerne anonymt. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. Evaluering af et kursus foregår anonymt ved hjælp af tre skemaer: Skema A: Evaluering af kurset generelt Skema B: Evaluering af den kursusansvarlige/underviserne Skema C: Fritekstforslag (tekstfelter hvor den studerende i egne ord kan give ris eller ros) Skema A må ses af alle. En sammenfatning af kursusevalueringerne er offentliggjort på DTU's hjemmeside. Skema B og C er fortrolige, da de kan indeholde personfølsomme oplysninger. Følgende personer må dog se evalueringerne: Den relevante institutdirektør og ledere med det direkte personaleansvar Alle medlemmer i det relevante studienævn Den kursusansvarlige Studieledere, når kurset indgår som et obligatorisk element i den uddannelse, som pågældende er studieleder for. 2.9 Klage over undervisning og vejledning Hvis den studerende er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt, skal pågældende straks henvende sig til underviser/vejleder for at få finde en acceptabel løsning for begge parter. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives senest to uger efter offentliggørelsen af den studerendes bedømmelse til studienævnet på det institut, hvor kurset udbydes. Institutstudienævnet informerer institutdirektøren om klagen, såfremt klagen drejer sig om eller indeholder personalemæssige forhold og sørger for, at underviser/vejleder parthøres over klagen, fx ved en personlig samtale med underviser. Institutstudienævnet sender efter partshøringen af underviser/vejleder snarest muligt en afgørelse til den studerende med kopi til institutdirektøren. Såfremt den studerende ikke får fuldt medhold i sin klage, skal afgørelsen indeholde en begrundelse for afslaget samt en klagevejledning, jf. nedenfor. Såfremt klager får medhold i sin klage, træffer institutdirektøren, på baggrund af institutstudienævnets afgørelse, beslutning om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/vejleder. Kan den studerende ikke acceptere institutstudienævnets afgørelse, kan der klages til dekanen for den pågældende uddannelse inden for to uger efter afgørelsen er meddelt den studerende. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende via studi til studenterklager@dtu.dk Den studerende skal sende klagen fra sin studentermail. Klagen skal være vedlagt de dokumenter, som indgik i den oprindelige klage til institutstudienævnet. 22