- i n f o Uddannelsesnævnet informerer 4/ december

Transkript

1 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Ny Vestergade København K Telefon: Telefax: www. uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer 4/ december ISSN Indhold IKV i AMU inden for HAKLs område 1 Ny revideret fælles kompetencebeskrivelse, Trykt og digital kommunikation 2 Fusionssæsonen er startet igen 3 Studiebesøg om realkompetenceafklaring i Holland 4 Fagprøvekarakterer Studenteradgangsvejen til de merkantile hovedforløb 8 IKV i AMU inden for HAKLs område HAKL præsenterer sin praktiske vejledning om individuel kompetencevurdering (IKV) for skolernes vejledere, undervisere og konsulenter den 29. januar 2009 HAKL har udarbejdet en praktisk vejledning til brug for arbejdet med IKV. Vejledningen beskæftiger sig med HAKLs kursusområde, og har fået økonomisk støtte fra Undervisningsministeriets Tværgående Udviklingspulje (TUP). Vejledningen inden for HAKLs område skal ses som et supplement til Undervisningsministeriets håndbog om Individuel kompetencevurdering i AMU realkompetencevurdering inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der er fra foråret Projektarbejdet med den praktiske vejledning har stået på et års tid, og har haft New Insight og Kubix som eksterne konsulenter. Tietgenskolen og Holstebro Handelsskole har været caseskoler. Projektet er i øvrigt blevet gennemført i tæt samspil med lignende projekter igangsat af EPOS, IF og SUS. Resultaterne vil blive præsenteret på et IKV-seminar den 29. januar 2009 på Tietgenskolen. På seminaret vil vejledningens centrale pointer blive præsenteret og perspektiveret gennem gruppeøvelser og drøftelser med involvering af deltagernes egne erfaringer med anvendelse af IKV. Formålet med projektet er at kvalitetsudvikle og understøtte implementeringen af IKV på uddannelsesinstitutionerne, samt at sætte en kvalitetsstandard for best practice inden for HAKLs område igennem eksempler på vejledningsforløb, metoder og værktøjer. 1 / 9

2 Valg af metoder og værktøjer er afgørende for den afklaring og vurdering, der skal foretages af deltagerens realkompetencer målt op i mod de AMUuddannelser, som udvælges på baggrund af deltagerens information og dokumentation af sine realkompetencer. Blandt de allerede tilmeldte til HAKLs IKV-seminar er metoder og værktøjer også et emne, der især påkalder sig interesse, men også udveksling af erfaringer med håndtering af selve processen i praksis. Tilmeldingsfrist til HAKLs IKV-seminar er 16. december til mj@uddanneelsesnaevnet.dk. Find invitation og program under Nyheder på Ny revideret fælles kompetencebeskrivelse, Trykt og digital kommunikation Har fået nummer 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation Den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) Produktion af trykt og digital kommunikation er godkendt. FKB en fortsætter under samme navn, men har fået et nyt nummer: Ændringerne, der er foretaget, har primært været præciseringer af de indholdsmæssige temaer, ligesom teksten er blevet opdateret med ny viden fra de analyser, HAKL har gennemført siden Endvidere er beskrivelser af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) inden for området ajourført og udbygget i forhold til arbejdsmarkedets behov. Eksempelvis er TAK en Metoder og teknik til trykt og digital kommunikation omskrevet til to TAK ere, der vedrører henholdsvis Metoder og teknik til trykt kommunikation og Digital kommunikation. Opsplitningen er sket for at synliggøre de store forandringer, der sker på området i forbindelse med udvikling og fornyelse af både software og hardware til fremstilling af trykte og digitale produkter. Udstyret inden for området udvikles i retning af en højere grad af automatisering med markant ændrede kvalifikationskrav til operatørerne. Softwaren udvikler sig ligeledes i retning af automatisering af en lang række processer samtidig med, at programmerne bliver mere og mere komplekse. Godkendelsen af FKB en Produktion af trykt og digital kommunikation giver ingen større ændringer i kursusudbuddet. Godkendelsen af den nye FKB giver ingen ændring i udbudsgodkendelser: det er de samme udbydere i den nye FKB 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation som i den gamle FKB skoler. Den nye FKB 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation findes i HAKLs kursusdatabase. 2 / 9

3 Fusionssæsonen er startet igen Kendetegnede for langt de fleste fusioner i dag som det næsten altid har været er, at der fokuseres for ensidigt på fysiske faktorer som samkøring af produktlinier, it- og produktsystemer samt fysisk sammenlægning, og de mere emotive aspekter som fælles normer, kultur, forståelser og medarbejdernes nye roller, må vige pladsen. Det menneskelige aspekt En af de væsentligste årsager til, at fusioner ofte går dårligere end forventet er, at de emotive aspekter står i skyggen af de mere fysiske. Med tanke på at det netop er medarbejderne, der skal holde hjulene i gang i virksomheden, er det vigtigt at rette fokus mod de menneskelige aspekter ved en fusion. For også at holde et fokus på det menneskelige aspekt og undgå usikkerhed kan en del af løsningen være at uddanne medarbejderne. Til det formål har HAKL udviklet kurset Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser, som kan anvendes til at give medarbejderne et billede af den proces, virksomheden og dermed medarbejderen selv skal igennem. Herefter er det centralt, at der hurtigt efter en fusion etableres en ny og tryg hverdag for medarbejderne. Løsningen kan her være at tage udgangspunkt i det, som optager medarbejderne mest ved en fusion. Det vil sige meget jordnære ting, som hvordan bliver de nye lokaler indrettet, hvem kommer til at sidde ved siden af hvem, hvem kommer til at sidde i chefstolen, og hvornår skal der ske hvad? Svarene på de spørgsmål kan eksempelvis være at inddrage medarbejderne i indretningen af deres nye arbejdsplads både med hensyn til fysisk udseende og arbejdsmetoder, samt løbende kommunikere ud hvornår og hvordan man når fusionens målsætninger. For at imødekomme det, som optager medarbejderne mest, kan kurset Organisations strukturelle opbygning og Mål og strategier for administrative medarbejdere anvendes til at få fulgt op på den måde, medarbejderne skal se sig selv i den nye organisation, og hvad der forventes af dem. Samtidig kan kurset Samarbejde i grupper i virksomheden anvendes til at understøtte processen med udvikling af samarbejdet i de grupper man er blevet fusioneret ind i. Uddannelse kan med andre ord bidrage til, at medarbejderne ikke føler, at en fusion med ny strategi, nye værdier og kulturer trækkes ned over hovedet på dem. Til 1. linielederne Ikke nok med, at medarbejderne kan være usikre. Usikkerheden vil typisk også ramme 1. linielederen, som har en central rolle i fusioner, da de typisk har den direkte kontakt til medarbejderne. Til 1. linielederne er der også udviklet kurser, der kan understøtte deres roller i en fusionsproces. Her tænkes primært på kurset Ledelse af forandringsprocesser, som klæder 1. linie lederen på til fusionsprocessen. Da det er meget forskelligt, hvordan ens medarbejdere reagere på fusionen, vil kurset Anvendelse af situationsbestemt ledelse være et godt udgangspunkt eventuelt suppleret med Kommunikation som ledelsesværktøj og Coaching som ledelsesværktøj til at understøtte den kommunikative proces : Alt sammen kurser, der beskæftiger sig med vigtige temaer i en fusionsproces. 3 / 9

4 Afhængig af den ledelsesmæssige tilgang til fusionsprocessen kan Ledelse og samarbejde samt Medarbejderinvolvering i ledelse også være relevante kurser. Yderligere oplysninger om målene kan findes i HAKLs kursusdatabase. Studiebesøg om realkompetenceafklaring i Holland Af Kristi Maire Rammo, Uddannelsesnævnet I efteråret 2008 deltog Uddannelsesnævnets uddannelseskonsulent i et studiebesøg til Utrecht, Holland, hvor mangeårig arbejdsindsats og kampagner har sat godt gang i aktiviteten inden for afklaring og vurdering af realkompetencer. Ligesom i Danmark, er man også i Nederlandene optaget af at styrke vidensamfundets konkurrenceevne og forbedre medarbejderkompetencerne ved at kombinere arbejdsliv og læring. Et vigtigt element i det arbejde afklaring og anerkendelse af realkompetencer var temaet for CEDEFOPs studiebesøg i Utrecht og omegn. Studieturens formål var at give deltagerne fra otte europæiske lande et overblik over de politiske incitamenter i forbindelse med anerkendelse af realkompetencer. Samtidig var formålet at præsentere de nationale, branchespecifikke og lokale strukturer inden for realkompetenceanerkendelse i Holland. Til det formål var der organiseret institutions- og virksomhedsbesøg, der omfattede input fra flere vinkler. Landsdækkende kampagner og udvikling af fælles værdisæt Det, der først og fremmest gjorde stort indtryk, var den massive landsdækkende fokus, der har været på APL (Accreditation of prior learning = realkompetenceafklaring) over en længere periode, og som også har været med til at skabe den forholdsvis store APL-aktivitet. Staten har stået i spidsen for kampagner, der har udbredt kendskab til APL hos befolkningen og blandt virksomheder: det var der flere, der refererede under hele besøget. Dertil kom etableringen af Videncentret for APL (Knowledgecenter on APL) i 2001 samt Learning and Working enheden der blev etableret i ministeriet i Begge instanser havde fokus på udbredelsen af kendskabet til - og ensretning af afklaringsproceduren. Ligesom i Danmark har arbejdsmarkedets parter i Holland været tæt involveret i arbejdet med APL, hvilket langt hen ad vejen har sikret nogle forholdsvis ubureaukratiske spilleregler. Et af eksemplerne er den såkaldte The APL code, som blev udviklet på Videncentrets initiativ, men med input fra flere af de føromtalte parter. En APL kvalitetskode beskriver de 5 grundprincipper i afklarings- og anerkendelsesproceduren, der på overskuelig og enkel vis videregiver de grundlæggende værdier og intentioner, som de enkelte parter værdsætter i arbejdet med realkompetenceafklaring. Parterne bag koden repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, jobformidling og staten forpligter sig bl.a. til at promovere arbejdet med APL, men selve anvendelsen af koden i det praktiske er ikke underlagt særlig regulering. 4 / 9

5 APL udbydere, afklaringsprocessen og resultatet Der er ca. 100 APL-udbydere i Holland: hovedparten af dem er uddannelsesinstitutioner (ROC-centre), ligesom vi kender dem herhjemme, men også flere private udbydere står for afklaringsproceduren og samarbejder i den forbindelse med uddannelsescentre og universiteter. De seneste par år er der gennemført mellem APLprocedurer per år, til trods for at staten indtil 2007 ikke har ydet økonomisk tilskud, og deltagerne eller deres virksomheder har selv betalt de ca euro et kompetenceafklaringsforløb koster. Rent teknisk ender en APL-procedure med en APL-rapport på ca sider, der kortlægger de områder, der er blevet afklaret og giver en vurdering af kompetencer. Sådan et forløb bliver ikke nødvendigvis fulgt op af en uddannelsesplan eller et uddannelsesforløb. En APL-rapport kan bruges af deltageren i alle landets uddannelsesinstitutioner som grundlag for at sammensætte et efteruddannelsesforløb. En APL-rapport er også ret populær hos bl.a. akademikere, der på den måde får vurderet og dokumenteret mange af de kompetencer, de erhverver sig i arbejdslivet, fx inden for projektledelse og kommunikation. Det er særligt relevant for dem, der ikke ønskede eller havde tid til at udbygge sin viden med formel læring for at opnå et diplom, at de kan nøjes med at have en APL-rapport som dokumentation for deres kompetencer. Ender det altid godt? Sommetider kan man opleve begejstringen for et system dale jo tættere man kommer på det praktiske arbejde. Også i Holland oplevede vi, at systemet ikke kan implementeres problemfrit af skoler: når en deltager kommer med en APL-rapport fra naboskolen, vil den lokale APL-konsulent måske alligevel have lyst til at se på nogle bestemte kompetencer én ekstra gang, inden deltageren visiteres til et uddannelsesforløb. Og selvom det er meningen, at de voksne, der som resultat af en APL-rapport, mangler en del af f.eks. en erhvervsuddannelse, kan tage det sammen med de unge studerende, har skolerne svært ved at differentiere undervisningen. De blandede hold, hvor både voksne og unge lærer sammen, ses sjældent i praksis. Det var indtrykket at fleksibelt tilrettelagte undervisningsformer volder ligeså store kvaler for uddannelsesinstitutioner i Holland, som vi kender dem fra Danmark og mange andre lande. Flere udbydere af APL overvejer faktisk i de kommende år at ændre strategien fra gennemførelse af et højt antal APL-forløb til i højere grad at fokusere på udviklingen af uddannelses- og karriereplaner suppleret med uddannelsesforløb. Derfor vurderes det, at antallet af APL-procedurer i de kommende år ikke vil stige så drastisk, som det har gjort tidligere, men at der derimod bliver satset mere på opfølgningen af kompetenceafklaringen. Studiebesøget blev gennemført med tilskud under Programmet for Livslang Læring, under temaet: Recognition of formal, non-formal and informal learning og havde Accreditation of prior learning (APL) in the Netherlands som hovedemne. 5 / 9

6 Fagprøvekarakterer 2008 De merkantile elevers slutniveau ligger generelt over den gode præstation. Karaktergennemsnittet for fagprøverne er for første gang beregnet på baggrund af den nye 7- trinsskala, og det ser umiddelbar ud til, at der en fin overensstemmelse mellem det hidtidige niveau i fagprøverne og niveauet efter 7-trinsskalaen. De faglige udvalg har gennem årene fulgt udviklingen i karakterer for de afsluttende fagprøver inden for de enkelte specialer og profiler ved at bede skolerne indberette afgivne karakterer. På baggrund af skolernes tilbagemelding for 2007/08 har Uddannelsesnævnet beregnet landsgennemsnit, så man lokalt har mulighed for at sammenligne egne resultater med landsgennemsnittet. Gennemsnittene er for første gang beregnet på baggrund af den nye 7- trinsskala, og de faglige udvalg har været meget interesseret i at se, hvordan den nye skala har virket i forhold til de afsluttende prøver. Ved en umiddelbar sammenligning af landsgennemsnittene fra 2007 synes der at være overensstemmelse mellem det hidtidige niveau i fagprøverne og niveauet efter 7-trinsskalaen. Udvalgte sammenligninger 7-trinsskala/08 13-skala/07 Detail, kapitalkædedrift 7,4 8,6 Handelsassistent, salg 7,6 8,8 Kontor, administration 8,3 9,2 Gennemsnittet har altid dækket over en vis variation imellem skolerne. I år har det derfor været interessant at følge, hvorvidt den nye skala har givet anledning til en ændret vurdering og evt. større spredning end hidtil i forbindelse med, at karaktergivningen er overgået til at være baseret på graden af målopfyldelse i stedet for en mere relativ vurdering. Når man indfører noget så epokegørende som en ny karakterskala, vil der naturligvis være en vis forskel i anvendelsen, og den nye karakterskala har netop et større spænd mellem de enkelte karakterer for at undgå de hidtidige svære valg mellem f.eks. karaktererne 7/8 og 8/9. Det er derfor svært at vurdere, hvorvidt de forskelle, som Uddannelsesnævnet har set under udarbejdelsen af landsgennemsnittene, dækker over forskel i anvendelsen eller er den naturlige konsekvens af skalaen eller måske udtrykker, at der i år har været en større geografisk forskel på elevernes slutniveau. Fagprøven skal teste, i hvilken grad eleven har nået slutmålene for uddannelsen, og udvalgenes målbeskrivelse giver naturligvis plads til en vis forskel i tolkningen af målene. Når den nye karakterskala så samtidigt tager udgangspunkt i målopfyldelsen, er der naturligvis mulighed for variation i den konkrete bedømmelse. Der har også blandt de merkantile elever hidtil været en del, som har fået undtagelseskarakteren 13, mens den nye skala kun måler op til 100 % opfyldelse af målene for uddannelsen. Med 7-trinsskalaen er højeste karakter 12, som gives for den udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler. Der er altså ikke længere en særlig karakter for dem, der leverer en usædvanlig sikker og selvstændig præstation. De vil efter den nye skala få samme karakter som dem, der lever op til målene med kun nogle få uvæsentlige mangler. 6 / 9

7 De faglige udvalg opfordrer derfor til, at LUU sammen med skolen drøfter, hvad der inden for den enkelte uddannelse kræves i forhold til den fremragende (12), den fortrinlige (10), og den gode (7), den jævne (4) præstation, når man skal tage udgangspunkt i en vurdering af målopfyldelse. Det er ikke mindst vigtigt, at denne tolkning er formidlet til og drøftet med de eksterne censorer, som skal klædes på til at håndtere de nye principper for vurdering af målopfyldelse og uddannelsernes slutmål. Detailhandel Antal fagprøver Gennemsnit Salgsassistent med profil Kolonial 199 7,6 Tekstil 282 8,0 Tekstil, herretøj 200 5,8 Tekstil, dametøj 145 8,0 Byggemarked, værktøj mv ,9 Boghandel 44 7,4 Forbrugerelektronik 33 6,7 Farvehandel 18 9,0 Fotohandel 44 6,5 Guld, sølv og ure 28 7,9 Isenkram, glas, porcelæn 163 8,4 Legetøj og hobbyartikler 60 7,3 Materialhandel 183 7,6 Møbelhandel 60 7,8 Radio/TV og multimedier 88 6,1 Musik, video og software 30 5,9 Sko og Læderartikler 100 7,0 Sport og Fritid 150 6,2 Nærbutik 24 8,0 Kapitalkædedrift 646 7,4 Salgsassistent 222 7,2 Blomsterdekoratør 79 6,7 Dekoratør 31 8,8 Ferskvareassistent Antal prøver Gennemsnit Ferskvareassistent 11 7,6 7 / 9

8 Handelsuddannelse med specialer Antal fagprøver Gennemsnit Specialerne Handelsassistent, salg 631 7,6 Handelsassistent, service 10 7,0 Indkøbsassistent 72 8,6 Logistikassistent 55 6,9 Kontoruddannelser Antal fagprøver Gennemsnit Specialerne Administration 783 8,3 Advokatsekretær 43 8,4 Lægesekretær 252 9,0 Offentlig Administration 313 9,1 Rejseliv 23 8,5 Revision 229 7,3 Spedition og shipping 332 8,2 Økonomi 117 7,6 Generel kontoruddannelse 42 5,8 Kontorservice 9 9,0 Sundhedsservicesekretær 99 7,9 Kundekontaktcenter Antal fagprøver Gennemsnit Kundekontaktcenter 29 7,9 Studenteradgangsvejen til de merkantile hovedforløb Adgangen til hovedforløbene for elever med en gymnasial uddannelse er blevet mere fleksible med sommerens lovændring, og antallet af studenter, der indgår uddannelsesaftale på et merkantilt hovedforløb, er fortsat stort. Med implementeringen af ny erhvervsuddannelseslov i sommer blev reglerne for studenter (STX), HF er og HTX er ændret i forhold til den tidligere studenteradgangsvej til hovedforløbene, der gik under navnet HGS: Der er nu fastlagt et individuelt grundforløb, der varer op til 12 uger. Elevens uddannelsesforløb i de maksimalt 12 uger skal sammensættes ud fra en individuel realkompetencevurdering, der skal måles op mod de kompetencemål, der tegner adgangskravene til den uddanne, eleven ønsker at uddanne sig indenfor. 8 / 9

9 Det er fortsat reglen, at elever, der har en bestået HHX, kan påbegynde hovedforløbene uden supplering. I bekendtgørelsen om uddannelserne inden for den merkantile indgangs forskellige uddannelsesbilag (kapitel 2) er reglerne beskrevet for elever med de gymnasiale uddannelser, der ønsker at påbegynde et hovedforløb. Fælles for studenternes adgange til de forskellige hovedforløb er, at de faglige udvalg har fritaget eleverne for en række grundfag. Med gymnasiereformen fra 2005 blev det muligt i stort omfang for eleverne at sammensætte individuelle uddannelser, der bygger på gymnasieuddannelsens indretning med fagpakker og valgfag. I det lys er det de faglige udvalgs intention med beskrivelsen af den nye studenteradgangsvej til de merkantile hovedforløb, at der i forbindelse med realkompetencevurderingerne af eleverne skal lægges vægt på, at eleverne får sammensat et målrettet suppleringsforløb, der bedst muligt ruster elevernes merkantile kompetencer. Desværre har det vist sig, at studenter fortsat undervises i bl.a. samfundsfag i den individuelt tilrettelagte grundforløb: Samfundsfag er et af de fag, studenterne er fritaget for i alle hovedforløbsuddannelserne. Når de faglige udvalg har besluttet at fritage studenterne for samfundsfag, skyldes det, at der i den almene gymnasieuddannelse gennemføres obligatorisk undervisning i samfundsfag på minimum niveau C. På trods af at fagene på HG og i gymnasiet hedder det samme, er der nuanceforskelle i indholdet; men i samfundsfagets sammenhæng med gymnasiets historiefag, der er obligatorisk på niveau A, burde studenterne være rustet til at kunne undvære HG-uddannelsens udgave af samfundsfaget. I gymnasiets samfundsfag arbejdes der bredt med de tre områder: politologi, sociologi og økonomi i forskellige tematiske sammenhænge. I historiefaget er to af de fem historiske perioder, faget er opbygget af, relevante for elevernes samfundsmæssige forståelse. I læsningen af perioden er der bl.a. Velfærdsstaten, menneskerettigheder og Murens fald som hovedtemaer. Perioden 1989 i dag består udelukkende af temaer, der er pendanter til HG s samfundsfag. Historiefagets temaer er her Danmarks internationale placering, europæisk integration og globalisering. De to fag set under ét er med andre ord væsentlige bidrag til studenternes forståelse af samfundets politiske -, økonomiske samt arbejdsmarkedsmæssige opbygning og sammenhænge: Tre temaer der netop udgør HG s samfundsfags formål. Det indgår i de faglige udvalgs løbende overvejelser, om det individuelle grundforløb for studenter, der maksimale varer 12 uger, fortsat er for lang. Fra Uddannelsesnævnet ønskes alle en god jul og et godt nytår 9 / 9