Diplomingeniør, Elektroteknologi

Transkript

1 Diplomingeniør, Elektroteknologi Officiel titel Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed (elektroteknologi) Bachelor of Engineering (Electrical Engineering) Om studieordningen Denne studieordning er gældende for studerende optaget fra 1. september Hvis du er optaget før 1. september 2016 kan du i afsnittet kurser, tidligere årgange se eventuelle ændringer, der gælder for dig. Udover nærværende bestemmelser består studieordningen af kursusbeskrivelser i DTU's kursusbase, der fastlægger regler for de kurser, obligatoriske og valgfrie, som ifølge studieordningen indgår i uddannelsen samt DTU s regelsamling der indeholder de væsentligste regler, der gælder for alle DTU s uddannelser. Studieordningen er opbygget af følgende dele samt bilagene A og B, som beskriver rammerne for ingeniørpraktik og diplomingeniørprojektet: Officiel titel Om studieordningen Varighed Adgangskrav Adgang via andre eksamener Erhvervssigte Formål Kompetenceprofil Studieplan Tilvalgskurser Kurser tidligere årgange Matematik på retningen Ingeniørpraktik

2 Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Tidsfrister for studiet Overgangsordning Studieleder Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov mv. Studieordningerne er fastsat af universitetet, jf. bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen nr. 527 af 21. juni 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør. Efter DTU's vedtægter godkendes studieordningen af dekanen for diplomingeniøruddannelsen efter delegation fra rektor. Varighed Diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknologi er et 3½ års fuldtidsstudium, svarende til 210 ECTS point (European Credit Transfer System). Adgangskrav Ansøgere optages på en diplomingeniøruddannelse, der udgør et særskilt optagelsesområde og giver adgang til en af DTU's kandidatuddannelser (forudsat at evt. krav om bestemte tilvalgsfag er opfyldt). Uddannelsesministeriets adgangsbekendtgørelse fastsætter hvilke eksamener på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende. Der er til hver diplomingeniøruddannelse fastsat specifikke krav om A-, B- eller C-niveau i matematik, fysik, kemi og biologi. For at blive optaget på DTU's diplomingeniøruddannelse i Elektroteknologi skal din adgangsgivende eksamen omfatte eller suppleres med følgende: Matematik A Fysik B / Geovidenskab A Kemi C / Bioteknologi A Engelsk B 2

3 Adgang via andre eksamener En udenlandsk eksamen, som svarer til en dansk adgangsgivende eksamen, er adgangsgivende sammen med Studieprøven i dansk eller tilsvarende prøve fx dansk på A-niveau. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen fra andre nordiske lande er der ikke krav om Studieprøven i dansk eller tilsvarende. Adgangskravet kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. DTU kan optage ansøgere efter en individuel vurdering, hvis ansøgeren skønnes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og hvis DTU vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Erhvervssigte Diplomingeniører i Elektroteknologi sigter primært mod ansættelse inden for den elektrotekniske branche, der i dag er præget af et mindre antal store virksomheder og et større antal små og mellemstore virksomheder. Disse virksomheder vil typisk være elektronikproducerende virksomheder, men kan også være virksomheder, der har et andet produktområde, hvor elektronik er en nødvendig, men ikke dominerende del. Der kan også være tale om offentlige eller halvoffentlige virksomheder, der beskæftiger sig med energiproduktion, transport og IT/kommunikations infrastruktur samt sundhedssektoren. Diplomingeniøruddannelsen i Elektroteknologi uddanner udviklingsingeniører, der kan udnytte kendt viden samt nyeste forskningsresultater til at designe, udvikle, implementere og vedligeholde elektriske og elektroniske produkter og systemer. En karriere som elektroingeniør begynder ofte som udviklingsingeniør i en elektronikvirksomhed. Senere overgår mange til jobs inden for projektledelse, produktion, markedsføring, salg og service. Ledelsesopgaver vil typisk være på operativt niveau. Formål Diplomingeniøruddannelsen har jf. bekendtgørelse nr. 527 af 21. juni 2002, som ændret ved bekendtgørelse nr af 7. september 2016 om uddannelserne til professionsbachelor som diplomingeniør, til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2. kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3. selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4. planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5. indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 3

4 Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse. Kompetenceprofil Kompetenceprofilen består af generelle mål for læringsudbytte, der er fælles for hele diplomingeniøruddannelsen, og retningsspecifikke mål for læringsudbytte. Generelle mål for læringsudbytte Matematisk-naturvidenskabelig og teknisk-ingeniørfaglig viden En diplomingeniør fra DTU 1. har en solid anvendelsesorienteret viden om og kan selvstændigt anvende grundlæggende naturvidenskabelige, matematiske, statistiske, IT-mæssige og teknologiske principper, teorier og metoder baseret på den nyeste udvikling og forskning til løsning af praktiske ingeniørmæssige problemer 2. forstår den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige fagområders teori i den praktiske udformning af teknologiske løsninger 3. kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger på både et overordnet og detaljeret niveau og begrunde valg af løsningsmodel 4. kan med udgangspunkt i det teoretiske grundlag vælge og anvende relevante modellerings- og simuleringsmetoder og redegøre herfor 5. kan vælge og anvende relevante analysemetoder og redegøre herfor. Personlige og professionelle kompetencer En diplomingeniør fra DTU 6. kan anvende ingeniøretiske principper og principper for bæredygtighed (people, planet og profit) i løsningen af teknologiske problemer 7. kan anvende fagrelevante informationskilder og udføre relevant og kritisk informationssøgning 8. kan tilegne sig ny viden gennem refleksion og kritisk tankegang med henblik på at forstå og beherske fagområder 9. behersker et teknisk fagsprog på dansk og en teknisk fagterminologi på engelsk og kan læse relevant teknisk litteratur på begge sprog 10. kan fremlægge og præsentere problemstillinger og løsningsmodeller både skriftligt og mundtligt for forskellige typer af interessenter 11. kan tage ansvar for egen læring og fortsatte kompetenceudvikling. Sociale færdigheder En diplomingeniør fra DTU 4

5 12. kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet 13. kan indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret grundlag sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Professionsrettede kompetencer En diplomingeniør fra DTU 14. er helhedsorienteret i løsning af konkrete tekniske problemstillinger omfattende alle faser i CDIO (Conceive, Design, Implement, Operate) fra problemidentifikation, idéudvikling og kravspecifikation, over design, optimering og implementering til egentlig produktion og ibrugtagning 15. har kendskab til relevante industrielle procedurer og standarder 16. kan inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af ingeniørmæssige opgaver 17. kan anvende bæredygtighedsprincipper (people, planet og profit) med henblik på at vurdere og vælge en proces, et produkt eller et system 18. kan arbejde med innovative processer og kan inkludere grundlæggende forretningsøkonomi i praksis 19. kan anvende eksisterende teknologisk viden på nye og kreative måder i løsningen af praktiske ingeniørmæssige problemstillinger, det være sig en ny eller forbedret proces, produkt eller system, som genererer en merværdi for opgavegiveren 20. har en grundlæggende virksomhedsforståelse. Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Retningsspecifikke mål for læringsudbytte Elektroteknologi Herudover gælder, at en ingeniør fra DTU s diplomingeniøruddannelse i Elektroteknologi 21.har opnået en grundlæggende viden inden for det elektrotekniske område i et omfang, der giver mulighed for at følge udviklingen på området og udnytte resultaterne heraf 22.kan løse tekniske problemstillinger inden for kredsløbsteknik, digitalteknik, mikroprocessorteknik, signalbehandling, højfrekvensteknik, reguleringsteknik og automation 23.forstår baggrunden for matematiske og tekniske værktøjer til design og analyse af elektrotekniske og digitale systemer og kan udvælge og anvende disse i en given sammenhæng 24.kan designe større elektrotekniske systemer, herunder arbejde med analoge kredsløbsblokke og digitale delsystemer 25.kan udvælge signalbehandlingsmetoder til en given opgave og implementere disse i en egnet realtidsplatform 26.kan udvælge metoder til trådløs sensning og kommunikation 27.kan konstruere digitale kredsløb og realisere disse i programmerbare hardware komponenter 5

6 28.kan konstruere mindre datamatbaserede indlejrede systemer, som involverer både mikroprocessorer, programmerbare komponenter og det fornødne software, og kan i den forbindelse foretage kvalificerede beslutninger om hvad der skal realiseres i hardware, og hvad der skal realiseres i software. Studieplan 1. semester Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører Videregående matematik for diplomingeniører 5 point 5 point Indledende programmering for diplom-e 5 point Elektroteknik 10 point E1A (man 8-12) og E3A (tirs 8-12), E2B (tors 8-12) og E4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) og F4B (fre 8-12) E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12), F3A (tirs 8-12) E5A (ons 8-12), F5A (ons 8-12) E2 (man 13-17, tors 8-12) og F2 (man 13-17, tors 8-12) Projektarbejde i elektroteknik 5 point Januar, Juni 2. semester Digitalteknik 5 point F2A (man 13-17) og E2A (man 13-17) Projektarbejde i Digitaldesign 5 point Januar, Juni Analog elektronik 10 point Datateknik og programmering 5 point semester Videregående Matematik for Diplom Elektroteknologi 5 point - Specialisering/tilvalgsfag 5 point Anvendt elektromagnetisme 10 point Digital signalbehandling 10 point Elektromagnetiske sensorer og digital signalbehandling 5 point Januar E4 (tirs 13-17, fre 8-12), F4 (tirs 13-17, fre 8-12) E2B (tors 8-12) og F2B (tors 8-12) E5A (ons 8-12) og F5A (ons 8-12) E1A (man 8-12) og E5A (ons 8-12) E3A (tirs 8-12) og E2B (tors 8-12) 6

7 Tilvalgskurser på 3 semester. Der er indlagt et 5 ECTS tilvalgskursus på 3' semester for at hjælpe med at sikre den bedst mulige progression i specialiseringen, hvis du vælger en specialisering kan du i denne se hvilket tilvalgskursus du bør vælge på 3 semester. Er du i den situation at du ikke har valgt en specialisering ved starten af 3' semester bør du vælge: Et af fysik-kurserne eller Et af statistik-kurserne 02323, eller semester - Specialisering/tilvalgskurser 5 point Digitale systemer 5 point F2B (tors 8-12) Elektriske energisystemer 10 point F4A (tirs 13-17) og Juni Reguleringsteknik 1 5 point F5B (ons 13-17) Analog design 5 point F2A (man 13-17) Tilvalgskurser på 4 semester. Der er indlagt et 5 ECTS tilvalgskursus på 4' semester for at hjælpe med at sikre den bedst mulige progression i specialiseringen, hvis du vælger en specialisering kan du i denne se hvilket tilvalgskursus du bør vælge på 4' semester. Er du i den situation at du ikke har valgt en specialisering ved starten af 4' semester bør du vælge: Et af fysik-kurserne eller Et af statistik-kurserne 02323, eller Ved studiestart i februar byttes der om på 3. og 4. semester 5 Semester - Tilvalgskurser 20 point Innovation Pilot 10 point E5A (ons 8-12) og E5B (ons 13-17), F5A (ons 8-12) og F5B (ons 13-17) 6. semester - Ingeniørpraktik 30 point 7. semester 7

8 - Diplomingeniørprojekt 20 point _ Specialisering/tilvalgskurser 10 point Tilvalgskurser Tilvalgskurser kan vælges blandt det samlede udbud af DTU's kurser, specialkurser og kurser ved andre danske og udenlandske uddannelsesinstitutioner. Specialkurser må maksimalt tilsammen udgøre 10 ECTS-point. Alle valgte kurser skal forhåndsgodkendes af studielederen med hensyn til relevans for Elektroteknologi, den valgte specialisering og med hensyn til overlapning med obligatoriske kurser. 40 ECTS point er reserveret til tilvalgskurser og specialisering. Planlægningen af dit individuelle, valgfrie forløb bør foretages så tidligt som muligt, gerne ved afslutningen af 2. semester, da de valgfrie kurser oftest kun udbydes én gang årligt. Hvis du ønsker valgfrie kurser, der ikke står på listen, skal du have en godkendelse fra studielederen. Du sammensætter dit eget, individuelle forløb blandt valgfrie kurser fra nedenstående liste over forhåndsgodkendte kurser, eller du kan vælge mellem en række anbefalede specialiseringsforløb inden for områderne: Elektronik design Trådløse systemer Elektriske energisystemer Lyd og akustisk teknologi På hvert af 3. og 4. semester er der nu indført et tilvalgsfag. Dette er sket for at lette planlægningen af den senere specialisering på uddannelsen. Da tilvalgsfagene ofte kun udbydes en gang årligt, kan man starte en progressionskæde inden for et fagområde før 5. semester, hvor hovedparten af tilvalgsfagene ligger. Du bør altid sikre dig, at du har faglige forudsætninger til at tage dine valgte tilvalgsfag. På 3. og 4. semester kan det være fornuftigt at tage fag som statistik og/eller fysik hvis du ikke har valgt specialisering, da disse fag niveaumæssigt passer til semesteret. Du kan tage: Et af fysik-kurserne eller Et af statistik-kurserne 02323, eller Følgende kurser er forhåndsgodkendte. Fysik og statistik I nedenstående liste må der kun vælges ét fysik kursus, og ét statistik kursus på uddannelsen.der kan vælges mellem følgende: 8

9 02323 Introduktion til statistik 5 point Introduktion til statistik 5 point Introduktion til matematisk statistik 5 point Juni Fysik 1 5 point E4B (fre 8-12), F4B (fre 8-12) E3A (tirs 8-12), F4A (tirs 13-17) E5A (ons 8-12), F1A (man 8-12) Fysik 1 5 point E1B (tors 13-17) Analog design Kredsløbsteknologi og EMC 5 point E4A (tirs 13-17) Integreret analog elektronik 1 5 point E4B (fre 8-12) Integreret analog elektronik 2 5 point F4A (tirs 13-17) Akustik Design og layout af integreret CMOS kredsløb 5 point Juni Grundkursus i akustik og støj 5 point E3A (tirs 8-12) Elektroakustiske transducere og systemer 10 point Videregående højttalermodellering 5 point Januar Akustisk kommunikation 10 point Lydopfattelse og hørelsens signalbehandling 10 point Bygnings- og rumakustik 10 point Videregående akustik 10 point Strukturlyd 10 point Automation Projekter i praktisk regulering 5 point Januar Reguleringsteknik 2 10 point Robust og fejltolerant regulering 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12) E1 (man 8-12, tors 13-17) F1 (man 8-12, tors 13-17) F4 (tirs 13-17, fre 8-12) F2 (man 13-17, tors 8-12) E4 (tirs 13-17, fre 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) F1 (man 8-12, tors 13-17) Datamatbaseret regulering 10 point E5 (ons 8-17) Indlejret System Innovation 5 point E2A (man 13-17) Hierarkiske og distribuerede automatiseringssystemer 5 point F5A (ons 8-12) 9

10 31380 Intelligente systemer 10 point E1 (man 8-12, tors 13-17) Robotteknik 5 point E4A (tirs 13-17) Modulære Robotter 5 point Juni Autonome robotsystemer 5 point Januar Avancerede Autonome Robotter 10 point Trådløs kommunikation Radar- og radiometersystemer 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12) F3 (tirs 8-12, fre 13-17) Trådløs kommunikation 5 point F1A (man 8-12) Antenne- og mikrobølgeteknologi til trådløs kommunikation HF-kommunikationskredsløb 10 point 10 point E5 (ons 8-17) Anvendt mikrobølgeteknik 5 point Januar Mikrobølgeteknik 10 point Medicoteknik E2 (man 13-17, tors 8-12) F2 (man 13-17, tors 8-12) Indledende medicinsk billeddannelse 5 point E1B (tors 13-17) Medicinske billedsystemer 10 point Videregående signalbehandling med medicinske anvendelser Digital Signalbehandling 10 point Signalbehandling i ikke-lineære systemer 10 point E2 (man 13-17, tors 8-12) E3 (tirs 8-12, fre 13-17) E1 (man 8-12, tors 13-17) Computer Vision 5 point F3B (fre 13-17) Medicinsk billedanalyse 5 point E1B (tors 13-17) Industriel billedanalyse 5 point Juni Videregående signalbehandling med medicinske anvendelser 10 point Digital kommunikation 10 point Datakompression og billedkommunikation E3 (tirs 8-12, fre 13-17) E2 (man 13-17, tors 8-12) 5 point F4B (fre 8-12) Avanceret billed- og videokodning 5 point E4A (tirs 13-17) Elforsyning Elteknologi - økonomi, politik og teknik 5 point Januar 10

11 31730 Elforsyning, grundkursus 10 point E4 (tirs 13-17, fre 8-12) Drift af elsystemet 5 point F3A (tirs 8-12) Beregninger i elektriske energisystemer 5 point Juni Højeffektelektronik 10 point F4 (tirs 13-17, fre 8-12) Højspændingsteknik 10 point F5 (ons 8-17) Emerging Energy Technologies 5 point F1A (man 8-12) Elektriske maskiner 5 point F2A (man 13-17) Effektelektronik Effektelektronik i energisystemer 5 point F1B (tors 13-17) Grundlæggende effektelektronik 5 point F4A (tirs 13-17) Effektelektronik 1 10 point E5 (ons 8-17) Effektelektronik 2. Laboratoriekursus 5 point Januar Instrumentering Elektronisk måling og instrumentering 5 point F4A (tirs 13-17) Digital instrumentering 5 point E4A (tirs 13-17) Radar- og radiometersystemer 10 point Digital Design og indlejrede systemer F3 (tirs 8-12, fre 13-17) Computerarkitektur 5 point E2A (man 13-17) Parallelprogrammering 5 point E1B (tors 13-17) Design af digitale systemer 5 point E2B (tors 8-12) Design af asynkrone kredsløb 5 point F2A (man 13-17) VLSI Design 5 point F3A (tirs 8-12) Test af digitale systemer 5 point E1B (tors 13-17) Design af aritmetiske processorer 5 point E5B (ons 13-17) Fundamentale modeller for moderne indlejrede systemer 7.5 point E4B (fre 8-12) Algoritmer og datastrukturer 5 point F2B (tors 8-12) Introduktion til machine learning og data mining 5 point E4A (tirs 13-17) og F4A (tirs 13-17) Billedanalyse 5 point E3A (tirs 8-12) Introduktion til numeriske algoritmer 5 point F1B (tors 13-17) Introduktion til programmering og databehandling Introduktion til programmering og databehandling 5 point E1B (tors 13-17), F2B (tors 8-12) 5 point Januar, Juni Hands-on mikrocontroller programmering 5 point Januar 11

12 Kurser tidligere årgange Matematik på retningen På diplomingeniøruddannelsen findes der to former for matematikmodeller. Matematikken kan enten være integreret i fagspecifikke kurser eller udbydes som rene matematikkurser. Den obligatoriske matematik på Elektroteknologi udgøres af Basismat - Indledende matematik for diplomingeniører, Videregående matematik for diplomingeniører og Videregående matematik for diplom elektroteknologi. Ingeniørpraktik Inden det afsluttende diplomingeniørprojekt udarbejdes, skal den studerende i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med praktikken er, at den studerende får indblik i en virksomhed, teknisk såvel som organisatorisk og menneskeligt, og den studerende får samtidig lejlighed til at prøve sig selv af i virkelige, arbejdsmæssige situationer. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer den studerende at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. Praktikken har et omfang svarende til 30 ECTS-point (et semester), dvs. et forløb i en virksomhed på 20 uger (100 arbejdsdage). De 20 uger er eksklusive ferie og helligdage. Herudover er der afsat 2 uger til rapportskrivning. Det er som en undtagelse muligt at dele praktikken op i to sammenhængende perioder, hvis den studerende og virksomheden kan blive enige om det. Det er dog en betingelse herfor, at praktikken i de to praktikperioder gennemføres i samme virksomhed, og at den studerende lever op til læringsmålene for praktikken i kraft af det samlede praktikforløb. Praktikkoordinator kan dispensere for kravet om, at praktikken skal foregå i samme virksomhed, såfremt der er faglige begrundelser herfor. Praktikkoordinator beslutter efter dialog med den studerende, hvordan praktikrapporten skal udarbejdes, så den omfatter begge forløb. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at den studerende udvikler professionelle ingeniørkompetencer. Praktikvirksomheden skal afspejle den studerendes uddannelsesretning. Praktikken er et samspil mellem tre parter: den studerende, virksomheden og DTU. Den studerende er selv ansvarlig for at skaffe sig en praktikplads, men DTU kan hjælpe, hvis det undtagelsesvis skulle vise sig umuligt. Alle praktiksteder skal godkendes af praktikkoordinatoren. Den studerendes praktikaftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet så tidligt som muligt og i god tid inden påbegyndelse af praktikken. Ingeniørpraktikken godkendes på grundlag af dokumentation fra virksomheden og en rapport udarbejdet af den studerende. Praktikrapporten kan bestå af flere delrapporter, og den skal indeholde: 1. praktikskema 1 På vej i praktik 12

13 2. en beskrivelse af forløbet i virksomheden (fx dag/ugebog) 3. en beskrivelse af virksomheden, forretningsgrundlag og organisation 4. en rapport med behandling af et fagligt emne, hvori det fx beskrives, hvilke ingeniørmæssige opgaver der er løst 5. praktikskema 2 "Tilbage fra praktikken" med den studerendes identifikation af og refleksion over vedkommendes personlige og faglige udbytte af praktikopholdet. Rapporten udarbejdes løbende og udføres som selvstændigt arbejde uden for den daglige arbejdstid. Materialet til rapporten indsamles i samråd med virksomheden. Den endelige redigering af rapporten foretages ved praktikkens afslutning, og rapporten afleveres senest 10 arbejdsdage efter praktikkens afslutning til DTU-vejlederen og virksomhedsvejlederen. I forbindelse med afslutningen af praktikken foretager både den studerende og virksomheden (virksomhedsvejlederen) en skriftlig evaluering af praktikforløbet ud fra et evalueringsskema. Evalueringen afleveres til DTU-vejlederen, som medtager evalueringerne i bedømmelsen af den studerende. Praktikforløbet bedømmes af DTU-vejlederen med bestået/ikke-bestået. Desuden tilbyder DTU-vejlederen en mundtlig og/eller skriftlig tilbagemelding til den studerende. Læringsmålene er opdelt i generelle læringsmål, der er gældende for alle praktikophold uanset diplomingeniørretning, og retningsspecifikke læringsmål, som er gældende for alle studerende på en specifik retning. De studerende skal i praktikrapporten leve op til en væsentlig del af læringsmålene for praktikken. Det er dog obligatorisk for alle studerende at leve op til læringsmål nr. 2 nedenfor, da alle diplomingeniørstuderende skal udvikle forretningsforståelse i løbet af deres uddannelse. Der er ligeledes obligatorisk for alle studerende, at de skal begrunde, hvorfor de ikke forholder sig til de læringsmål, som evt. ikke berøres i praktikrapporten. "Bilag A: Regler for ingeniørpraktik", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om ingeniørpraktik. Generelle læringsmål for ingeniørpraktik Den studerende 1. kan selvstændigt benytte sine faglige kompetencer ved løsning af praktiske, ingeniørmæssige problemer 2. har kendskab til den sociale, tekniske og forretningsmæssige kontekst for ingeniørarbejde 3. kan arbejde selvstændigt og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering 4. kan indgå i (tværfaglige) team 5. kan beskrive praktikstedets virksomhedskultur 6. kan planlægge og gennemføre ingeniørarbejde ud fra relevante forudsætninger og krav 7. har viden om implementering af ingeniørløsninger inden for fagområdet 8. kan dokumentere sit arbejde. Fritagelse for praktik 13

14 Studerende med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan søge om hel eller delvis fritagelse fra praktikken. Alle tildelinger af fritagelse for praktik sker efter ansøgning og på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for, at han/hun under sin erhvervsuddannelse har beskæftiget sig med arbejdsopgaver, som har gjort den studerende i stand til at opfylde læringsmålene for praktikken. Afgørelse om fritagelse for praktik ligger hos studielederen. Ansøgningen sendes til praktik@adm.dtu.dk. Ingeniørpraktik, retningsspecifikke retningslinjer Inden du udfører dit afsluttende diplomingeniørprojekt, skal du i ingeniørpraktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Varigheden er 20 uger svarende til 30 ECTS-point. Målet med praktikken er, at du skal lære at forstå dit fag i forhold til din senere erhvervsfunktion. Praktikken er placeret på semester. I praktikken lærer du at løse ingeniørmæssige opgaver og at samarbejde med andre faggrupper. I praktikperioden arbejdes der 20 uger i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørrelevante opgaver. For at tilmelde sig praktik skal du have opfyldt følgende krav: Du skal have bestået samtlige kurser på 1. og 2. semester. Du skal have været tilmeldt samtlige kurser på 3. og 4. samt 20 ECTS-point på 5. semester og have bestået mindst 110 ECTS point. For at påbegynde praktik skal du have opfyldt følgende krav: Du skal have været til eksamen i samtlige kurser på 3. og 4. samt 20 ECTS-point på 5. semester. Du skal have bestået mindst 140 ECTS. De retningsspecifikke læringsmål for praktik på Elektro er følgende: Du kan foretage optimerede valg af snitflader mellem hardware og software Du har overblik over og kan redegøre for egne faglige kompetencer Du kan forholde dig til et givet elektronisk kredsløbs energiforbrug og bæredygtighed Diplomingeniørprojekt Diplomingeniørprojektet har et omfang på 20 ECTS-point. Diplomingeniørprojektet kan dog tilrettelægges med et integreret forprojekt på op til 5 ECTS-point, der afsluttes med en delprøve. Diplomingeniørprojektet er den afsluttende opgave på diplomingeniøruddannelsen og skal have et anvendelsesorienteret sigte, dvs. tage udgangspunkt i en ingeniørfaglig problemstilling, der er godkendt af studielederen eller en af studielederen udpeget underviser. Diplomingeniørprojektet skal som hovedregel udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Samarbejde skal her forstås i bred forstand, men betyder som minimum, at projektets problemformulering skal udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. 14

15 Diplomingeniørprojektet skal udarbejdes individuelt eller i en gruppe på op til fire studerende Diplomingeniørprojektet skal afleveres elektronisk. "Bilag B: Regler for diplomingeniørprojektet", som findes på Portalen, indeholder mere detaljeret information om diplomingeniørprojektet. Generelle læringsmål for diplomingeniørprojektet Den studerende skal i diplomingeniørprojektet demonstrere evnen til at agere som ingeniør i forhold til at: 1. omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer 2. tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og være i stand til at forholde sig kritisk til den 3. arbejde selvstændigt ved løsningen af ingeniørmæssige opgaver det er relevant, styre disse 4. planlægge og realisere tekniske og teknologiske produkter, processer eller systemer og, hvor 5. inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og/eller arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer, hvor det er relevant. Projektaftale og projektperiode Den studerendes aftale med vejlederen skal indberettes i projektindberetningssystemet i god tid inden påbegyndelse af projektet. Vejleder foretager indberetningen. Vejleder ved et diplomingeniørprojekt skal være en af institutdirektøren godkendt videnskabelig medarbejder, der er fastansat på DTU. Varigheden for et diplomingeniørprojekt er 12 ugers fuldtidsstudium for et projekt på 20 ECTS-point. Projektperioden kan forlænges med op til 6 uger, idet projektperioden forlænges med 3 uger for hver 5 ECTS-point, der tages sideløbende i form af kurser eller et projekt modsvarende flere ECTS-point. Den samlede projektperiode må ikke overstige 18 uger svarende til et semester. Diplomingeniørprojektet kan udføres i udlandet, hvis kravene i øvrigt er opfyldt. Hovedvejleder og eksaminator på projektet skal i så fald være fra DTU. Den aftalte projektperiode skal overholdes. Hvis den studerende ikke overholder afleveringsfristen, har pågældende brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om diplomingeniørprojekt. Hvis der foreligger særlige omstændigheder, har det relevante studienævn mulighed for at bevilge op til 3 ugers forlængelse. Ansøgninger om forlængelse af afleveringsfristen herudover behandles af merit- og dispensationsudvalget for diplomingeniøruddannelsen (DMDU). Der søges om dispensation på Bedømmelse m.v. Diplomingeniørprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur på grundlag af projektet og en mundtlig eksamination. Ved bedømmelsen af et diplomingeniørprojekt vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formulerings- og staveevne indgår i bedømmelsen, dog indgår staveevnen kun med mindre vægt. DTU kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. 15

16 Hvis projektet udarbejdes af mere end én studerende, skal hver enkelt studerende eksamineres individuelt. Der skal dog i bedømmelsen af gruppeprojekter tillige indgå en gruppeprøve, hvor hele gruppen deltager. Herefter gennemføres den individuelle mundtlige eksamination, hvor der, udover eksaminanden selv, kun må være de gruppemedlemmer til stede, der allerede selv er eksamineret. Institut, vejleder og censor fastsætter efter samråd med den studerende tidspunktet for den mundtlige eksamination. Eksaminationen skal, efter regelsamlingens afsnit 3.8, Tidsfrister for karaktergivning, finde sted inden for 2 uger efter det aftalte afleveringstidspunkt. Den mundtlige eksamination i forbindelse med projekter, der er gennemført i en virksomhed, kan holdes for lukkede døre efter aftale med vejlederen. Studieplaner tilrettelægges således, at diplomingeniørprojektet ved en normeret gennemførelse af studieplanen kan være bedømt inden for den normerede studietid. Diplomingeniørprojektet, retningsspecifikke retningslinjer Diplomingeniørprojektet, som er afslutningen på din uddannelse, udføres som regel i samarbejde med en virksomhed og ofte som en videreførelse af et udvalgt emne fra praktikperioden. Diplomingeniørprojektet (20 ECTS point) skal vise din evne til at anvende teorier og metoder inden for et fagligt afgrænset område. For at tilmelde dig diplomingeniørprojektet skal du være tilmeldt praktik. For at kunne påbegynde diplomingeniørprojektet skal du have bestået alle kurser på semester, praktikken samt yderligere 25 ECTS. Da nogle studerende begynder arbejdet med diplomingeniørprojektet umiddelbart efter, at praktikken er afsluttet, er det dog ikke et krav, at praktikrapporten er blevet bedømt, for at den studerende kan påbegynde diplomingeniørprojektet. Tidsfrister for studiet Studieaktivitetskrav og tidsfrister Den studerende skal opfylde nedenstående studieaktivitetskrav og tidsfrister. Hvis den studerende ikke opfylder nedenstående krav, kan studiet kun forsættes, såfremt den studerende opnår en dispensation. Studieaktivitetskrav på 30/45 ECTS-point Nedenstående studieaktivitetskrav indfases på DTU med virkning pr. den 1. september Kurser bestået før denne dato indgår ikke i opgørelsen af studieaktivitetskravet. Studerende skal bestå mindst 30 ECTS-point på 1. studieår og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. For det akkumulerede studieaktivitetskrav gælder, at den studerende skal have mulighed for tre eksamensforsøg i kurser, der tæller med i kravet. Herved forstås kurser som den studerende har haft mulighed for at tilmelde sig ved at følge den normerede studieplan på sin uddannelse Studieaktivitetskravet udregnes akkumuleret, så studerende skal opfylde følgende studieaktivitetskrav: Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 16

17 1. studieår 30 ECTS-point 2. studieår 75 ECTS-point 3. studieår 120 ECTS-point 4. studieår 165 ECTS-point 5. studieår 210 ECTS-point Vinteroptag 1. februar 2016 For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen optaget februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 15 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point 1. feb jan ECTS-point osv. Vinteroptag 1. februar 2015 eller tidligere For studerende på diplomingeniør- eller kandidatuddannelsen vinteroptaget før februar 2016 gælder, at de skal bestå mindst 22,5 ECTS-point i efterårssemesteret 2016 og efterfølgende 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point 1. feb jan ,5 ECTS-point osv. Sommeroptag 2015 eller tidligere For øvrige studerende optaget sommeroptaget 2015 eller tidligere gælder, at de skal bestå 45 ECTS-point pr. studieår. Periode Akkumuleret studieaktivitetskrav 1. sep aug ECTS-point 1. sep aug ECTS-point 135 ECTS-point osv. 1. sep aug 2019 Studieaktivitetskrav på 5 ECTS-point Studerende skal bestå mindst 5 ECTS-point pr. studieår for at overholde DTU's studieaktivitetskrav. Dette krav gælder uanset antal eksamensforsøg i de kurser, der er taget i det pågældende studieår. Førsteårsprøven Den studerende skal inden udgangen af sit første studieår have bestået 30 ECTS-point (førsteårsprøven) for at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen. Førsteårsprøven er bestået, når den studerende har bestået 30 ECTS-point fra de kurser, den studerende ifølge studieordningen skal deltage i på første studieår. Er den studerende optaget før september 2015, er førsteårsprøven bestået, når den studerende inden udgangen af det andet studieår har bestået de prøver, som den studerende ifølge studieordningen skal deltage i inden udgangen af det første studieår (60 ECTS-point). 17

18 Maksimal studietid Hele uddannelsen skal være afsluttet inden for normeret tid + 1 år. For studerende optaget før september 2015 gælder andre regler om maksimal studietid. Se dette skema. Sommerstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. september januar september januar september januar september august september august 2017 B Eng, Arktisk tek. 1. september august september august september august september august september august september august 2017 B Eng, Eksport 1. september januar september januar september januar september januar september august september august september august 2017 Vinterstart Uddannelse Studiestart Senest færdig B Eng 1. februar august februar august februar august februar januar februar august februar januar 2017 B Eng, Eksport 1. februar august februar august februar august februar august februar august februar august februar august

19 1. februar januar 2017 Studiestartsprøve Diplomingeniørstuderende optaget med semesterstart i september 2014 eller senere skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er med intern bedømmelse, og der gives bedømmelsen Godkendt eller Ikke godkendt. Den studerende har to prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven. Studiestartsprøven består af en udarbejdelse af en individuel studieplan. Link til studieplanlæggeren sendes til den studerendes studentermail seks uger efter studiestart, og prøven skal være besvaret senest 1 uge derefter. Andet prøveforsøg foregår umiddelbart derefter. Gennemførelseskrav Den studerende skal opfylde følgende krav for at gennemføre diplomingeniøruddannelsen: Alle kurser (obligatoriske og valgfrie) samt diplomingeniørprojektet skal være bestået, dvs. at den studerende mindst skal have opnået karakteren 02 på 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået i kurser, der bedømmes som bestået/ikke-bestået. Den regel gælder for alle studerende på diplomingeniøruddannelsen fra 1. september Den studerende skal opnå 210 ECTS-point. Hvis retningen er Arktisk Teknologi, skal den studerende opnå 240 ECTS-point. Hvis retningen er Eksport og Teknologi, skal den studerende opnå 270 ECTS-point, dog kun 240 ECTS-point hvis den studerende ved optagelse har bestået matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Mindst 1/3 af uddannelsen skal for den enkelte studerende være gennemført med ekstern censur. Ingeniørpraktikken skal være gennemført og bestået. Gennemførelsesvejledning til forsinkede studerende Hvis den studerende i løbet af sit studie bliver mere end 6 måneder forsinket i forhold til den normerede studietid, vil han/hun blive tilbudt særlig vejledning i form af et informationsmøde og eventuel personlig samtale. Hvis den studerende bliver 12 måneder forsinket, vil han/hun blive indkaldt til en personlig samtale. Overgangsordning Studerende optaget på denne studieordning har ret til at færdiggøre deres uddannelse på denne studieordning, inden for en frist på normeret studietid + ét år. Studieleder Claus Kjærgaard DTU Diplom Bygning:Ballerup Rum:X2.14 Tlf.: clkj@dtu.dk Afsnit fra Regelsamlingen De efterfølgende afsnit er en del af uddannelsens studieordning og samtidig en del af den samlede regelsamling for DTU's uddannelser. Afsnittene har derfor bevaret den nummerering, som de optræder med i Regelsamlingen. 19

20 2. Regler for undervisning Uddannelserne på DTU er opbygget af kurser, som inkluderer forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, projekter mv. Kurserne kan strække sig over flere undervisningsperioder. Undervisningsåret er delt i seks undervisningsperioder. To 13-ugers perioder i henholdsvis efterårsog forårssemesteret, hver efterfulgt af en eksamensperiode på godt to uger samt fire 3-ugers undervisningsperioder med eksamen i henholdsvis januar, juni, juli og august. Placeringen af obligatoriske kurser, fagligt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eventuelle forudsætningsmæssige bindinger i forløbet fremgår af studieplanen for hver uddannelsesretning samt af de enkelte kursusbeskrivelser. Som udgangspunkt vil undervisningsperioderne i juli og august ikke indgå i studieplanen. Kursusbeskrivelser rummer følgende oplysninger af betydning for undervisningen: sprog ECTS point (arbejdsbelastning) kursustype (diplomingeniør, bachelor, kandidat, ph.d., deltidsdiplom eller deltidsmaster) skema- og undervisningsplacering samt varighed af kurset overordnede kursus- og læringsmål undervisnings- og arbejdsformer eventuelle krav til deltagelse i undervisning, fx laboratorieøvelser eventuelle obligatoriske eller anbefalede faglige forudsætninger for deltagelse eventuelle krav om aflevering af obligatoriske opgavebesvarelser som forudsætning for at kunne gå til eksamen Bachelor- og diplomingeniørkurser udbydes som hovedregel på dansk. Undtaget herfor er kurser på de engelsksprogede diplomingeniørretninger samt den engelsksprogede bacheloruddannelse i General Engineering. På øvrige diplomingeniør- og bachelorretninger kan et mindre antal kurser udbydes på engelsk. På kandidatuddannelsen udbydes alle kurser på engelsk. Såfremt studerende ønsker at foretage lyd-eller billedoptagelser af undervisning på DTU, skal dette forinden være godkendt af underviser. Optagelser må alene ske til privat brug, medmindre underviser har givet tilladelse til offentliggørelse, herunder offentliggørelsesformen. 2.1 Tilmelding til kurser Den studerende skal være tilmeldt kurset for at kunne følge undervisning, herunder laboratorieøvelser, gruppearbejde og for at få informationer om kurset via CampusNet samt få materiale til undervisningen (noter mv.). 20

21 Det er den studerendes ansvar at sikre, at pågældendes kursustilmeldinger er registreret rigtigt på CampusNet. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser, hvis kurset er bestået. Et kursus er bestået, hvis den studerende har opnået karakteren 02 eller derover eller bedømmelsen 'bestået'. En fornyet tilmelding til et bestået kursus vil blive afvist. Den studerende må ikke tilmelde sig kurser ud over det normerede pointtal for uddannelsen. Se dog kapitel 4.2., Generelt om merit under uddannelsen. Et ikke-obligatorisk kursus kan aflyses, hvis der er mindre end ti studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Obligatoriske og semi-obligatoriske kurser kan ikke aflyses. Studerende, der tilmelder sig kurser, der ikke er åbne for deres uddannelse, vil få kursustilmeldingen afvist, medmindre de forinden har fået kurset forhåndsgodkendt af studieleder, der har sendt denne godkendelse til Afdelingen for Uddannelse og Studerende ( studieservice@adm.dtu.dk). Diplomingeniør- og bachelorstuderende bliver automatisk tilmeldt kurser i den første undervisningsperiode (13-ugers perioden) på første semester af deres uddannelse. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Efter udløb af fristen for afmelding af eksamen, er tilmelding til kurser bindende. Derefter skal kurset bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. I forbindelse med retningsskift bliver en studerende løst fra kurser, der ikke er bestået, og som ikke indgår på den nye retning. Den studerende kan se tidsfrister mv. på Infosite for Studerende under 'Tidsfrister'. 2.2 Faglige forudsætninger for deltagelse i kurser Forudsætninger og regler for deltagelse i et kursus fremgår af kursusbeskrivelsen. Undervisere er ansvarlige for, at øvelser og andre laboratorie- og værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis den studerende udviser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige anvisninger og/eller ikke følger instruktioner fra en underviser, kan pågældende bortvises fra undervisningen. Obligatoriske forudsætninger Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal være bestået, før den studerende kan deltage i kurset. Studerende kan kun tilmelde sig kurset og deltage i evt. lodtrækning, såfremt den studerende har bestået eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurset. Anbefalede faglige forudsætninger De anbefalede faglige forudsætningskurser er udgangspunkt for undervisningen og de studerende forventes at besidde denne baggrundsviden. Hvis den studerende ikke har de nødvendige forudsætninger, har pågældende ikke krav på særlig faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Retningslinjer ved overtegnede kurser 21

22 Det kan i kursusbeskrivelsen være angivet, at studerende optaget på bestemte uddannelser/uddannelsesretninger har fortrinsret. Rettidigt tilmeldte studerende vil derfor blive tildelt pladser eller deltage i lodtrækning i overensstemmelse med dette. Er der ikke angivet noget i kursusbeskrivelsen, deltager alle rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende på lige fod i lodtrækningen. Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende og studerende på den fleksible master-uddannelse (deltidsuddannelse) deltager i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på de øvrige deltidsuddannelser. Studerende, der har kurset som en obligatorisk del af deres uddannelse, går forud for studerende, der ikke har det. Såfremt en studerende, for hvem kurset er en obligatorisk del af uddannelsen, taber en lodtrækning vil den studerende have fortrinsret til kurset ved næste kursusudbud. Gæstestuderende, der læser på DTU via en udvekslingsaftale indgået med et udenlandsk partneruniversitet, og for hvem kurset indgår som et obligatorisk uddannelseselement, har fortrinsret frem for fuldtidsstuderende, for hvem kurset ikke er obligatorisk og fremfor øvrige gæste- eller deltidsstuderende. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse, for hvem et kursus indgår som en obligatorisk del af deres uddannelse, får plads forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse for hvem, kurset ikke er obligatorisk. Rettidigt tilmeldte gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen Tidsfrister ved overtegnede kurser Senest en måned før undervisningsperiodens start udsendes en studiemeddelelse med oplysning om proceduren for lodtrækning i forbindelse med overtegnede kurser. Alle studerende, der har tilmeldt sig et kursus, hvor der vil blive foretaget lodtrækning, vil efter lodtrækningen modtage en om status for lodtrækningen. Der er tre status-typer: - Tildelt plads - På venteliste - Tabt lodtrækning Hvis den studerende ikke møder op til første undervisningsgang og ikke forinden har kontaktet underviser og fået godkendelse af senere fremmøde, kan pågældende ikke beholde sin plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter: 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. Den studerendes plads vil så overgå til den af de tilstedeværende på ventelisten, der står øverst på ventelisten. 2.4 Deltagelse i undervisning, herunder krav om obligatoriske opgaver Deltagelse i undervisning Der er generelt ikke mødepligt til undervisningen, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Er der krav om deltagelse, skal dette fremgå af kursusbeskrivelsen (Obligatoriske) skriftlige opgavebesvarelser m.v. 22

23 Aflevering af opgavebesvarelser og rapporter kan være et tilbud, en forudsætning for at kunne gå til eksamen, eller de kan indgå som en del af eksamen. Den studerende kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver og rapporter, der er afleveret til tiden. I kurser, hvor obligatoriske opgavebesvarelser m.v., er en forudsætning for at kunne gå til eksamen, skal det fremgå af kursusbeskrivelsen, at der indgår obligatoriske opgaver, som ikke danner grundlag for bedømmelse men som er en forudsætning for at gå til eksamen. Anvendes obligatoriske opgaver som forudsætning for at gå til eksamen, skal opgaverne i form og indhold være i overensstemmelse med kursets læringsmål, og det forventes, at den kursusansvarlige giver de studerende formativ feedback på opgaverne. Det er op til den enkelte kursusansvarlige at beslutte og kommunikere kriterier ud for godkendelse af de obligatoriske opgavebesvarelser Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis den studerende pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal pågældende give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Den studerende kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men pågældende har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Den studerende skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som pågældende selv betaler. (Se afsnit 3.6 Sygdom ved eksamen). Lægeattesten skal sendes via studentermail til studieservice@adm.dtu.dk. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Materiale, der indgår i eksamenspensum, skal foreligge på CampusNet senest tre uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: 25. juni for 13-ugers perioden i efteråret 15. november for 3-ugers perioden i januar 25. november for 13-ugers perioden i foråret 15. april for 3-ugers perioden i juni, juli og august Undtagelsesvis kan der foretages væsentlige ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis dette godkendes af underviseren, de studerende og institutstudienævnet. Proceduren ved væsentlige ændring som fx ECTS-point, skemaplacering, undervisningsform og eksamensform er: 1. Ændringsforslag formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos institutstudienævnet. 2. Efter godkendelse udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. De studerende får en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 3. Hvis der ikke fremsættes indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. 23