Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år"

Transkript

1 Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år

2

3 Flemming Svith Ph.d.-afhandling Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år Politica

4 Forlaget Politica og forfatteren 2011 ISBN: Omslag: Svend Siune Tryk: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Helle Bundgaard Afleveret: 16. februar 2011 Forsvaret finder sted 13. maj 2011 Udgivet maj 2011 Forlaget Politica c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Aarhus C Danmark

5 Indhold Forord...21 Kapitel 1. Indledning Afhandlingens særlige blik og analytiske greb Approach og problemstillinger Design af afhandlingens hypotesetestende del Afhandlingens opbygning...31 Kapitel 2. Journalistikkens forklaringer i et diskursivt perspektiv Litteraturen om forklarende journalistik Forklarende versus undersøgende journalistik Problemet med at afgrænse forklarende journalistik Nyhedstekster som frames Nyhedsartiklers struktur og forklaringsgrad Forankring af forklarende journalistik i nyhedstekster Forklaringers ophav i nyhedstekster Nyhedsdiskursens forklaringsgenre Opsummering på begrebsliggørelsen af forklarende journalistik Kapitel 3. Journalistikkens forklaringer i et bourdieusk feltperspektiv Speciallitteraturens teorier om forklarende journalistik En historisk, geografisk og relationel teori for journalisters praksis Bourdieus dispositionelle praksisteori Journalistisk praksis et eksempel Bourdieus særlige blik Det journalistiske eksempels baggrund Feltteori Bourdieus felt for journalistik og medier Tilpasning af Bourdieus journalistiske feltteori Opsummering af det bourdieuske praksisperspektiv Kapitel 4. Historiske feltanalyser af danske nyhedsmedier og journalistik To (tre) diakrone danske mediefelter Pressens mediefelt (1970 erne-1990 erne)

6 Den publicistiske rolle i pressens mediefelt Den tabloide rolle i pressens mediefelt Det distribuerede mediefelt (2000 erne-?) Aktørrollen i det distribuerede mediefelt Fontænerollen i det distribuerede mediefelt Opsamling på mediefelter To (tre) diakrone danske journalistikfelter Det klassiske journalistikfelt (1970 erne-1990 erne) Det klassiske journalistikfelts refererende rolle Det klassiske journalistikfelts kritiske rolle Det interventionistiske journalistikfelt (2000 erne-?) Nyhedsrollen i det interventionistiske journalistikfelt Den strategiske informationsrolle i det interventionistiske journalistikfelt Diskussion af variation i journalistikfelter Træk ved det klassiske og interventionistiske journalistikfelt Interessevaretagelse, logik og autonomi i journalistikfelter Dispositioner i mediefelter og journalistikfelter Den homogene periode Den hybride periode Journalisters positioneringer Det journalistiske eksempels positionering i lyset af teoretiske dispositioner Opsummering Kapitel 5. Journalistikfeltet betragtet i et makro- og mikroperspektiv Journalistikkens symbolske magt Journalistik i samfundets maskinrum Det overordnede magtfelt Forklaringer på journalistikkens generalisering Journalistik versus samfundsvidenskab Argumenter for at supplere feltteorien med et mikroniveau og udvide den på mesoniveau Begrænsninger i feltteoriens forståelse af journalisters forklarende praksis

7 5.2.2 Udvidelse af feltteori med dispositioner for refleksiv handlen Det udvidede feltperspektiv illustreret med det journalistiske eksempel Opsummering af makroperspektiver på journalisters forklarende praksis Kapitel 6. Journalisters forklarende praksis i mikro- og mesoperspektiv Refleksiv modernitet Schöns særlige blik Situationens alvor De tre handlingsprincipper Praksis som intervention Konstruktion af en situationel handlingsteori Journalisters situationelle praksis Det journalistiske eksempel i et situationelt perspektiv En struktursituationel handlingsteori Handlingsprincippers historiske betingethed Journalisters refleksive handlen Den situationelle handlingsteoris bidrag til feltteorien Opsummering af mikro- og mesoperspektiver Forventninger til produktionssituationers og nyheders forklarende karakter Forventninger til nyhedsartiklers forklarende karakter Forventninger til produktionssituationers forklarende karakter Kapitel 7. Konstruktion af data og resultater Afhandlingens analysestrategi Design Valg af cases Cases til analysen af variation i forklarende journalistik over tid Cases til analysen af journalisters forklarende praksis Cases til analysen af situationers effekt på nyhedsartiklers forklarende karakter Konstruktion af data Avisartikler

8 7.3.2 Interview En eks-insiders relation til forskningsfeltet Kontakten til de journalistiske producenter Interviewspørgsmål Transskription Intern og tværgående caseanalyse Analyse af nyhedsartikler Kodning af nyhedsartikler Operationalisering af forklaringsformer Kodeprocedurer og fremgangsmåde ved kodning Reliabilitet ved artikelkodning Konstruktion af forklaringsgenren Analyse af interview Validitet Intern validitet Ekstern validitet Kapitel 8. Kvalitativ analyse af journalisters praksis, positioneringer og produktionssituationer i Journalisters positioneringer Journalisters positionering i forhold til mediefelt Mediers eksklusivitet eller hurtigspredning Medieintervention Journalisters positionering i journalistikfeltet Positioneringer i forhold til det klassiske journalistikfelt Positioneringer i forhold til det interventionistiske journalistikfelt Opsamling på positioneringer i journalistikfeltet Journalisters positionering i forhold til eksperter Journalisters tilvalg af eksperter Journalisters fravalg af eksperter Opsamling på positioneringsanalysen Rekonstruktion af produktionen af forklarende nyhedsartikler Journalisters intention Refleksiv forklaringsintention

9 Intuitiv forklaringsintention Ikke-forklaringsintention Journalisters konstruktion af og opfattelse af situationer Rutinesituationer Refleksionssituationer Journalisters forklarende praksisformer Immuniserende praksis Eksperimenterende praksis Valideringslogikker Bekræftende logik Kontrollogik Opsamling Konklusion på hypoteser om journalisters forklarende praksis Konklusionernes generaliserbarhed Kapitel 9. Nyhedsartiklers forklarende karakter Forklaringsgenren som analytisk klassificeringsredskab Begivenhedscentreret, ikke-forklarende artikel Begivenhedscentreret, refererende forklaringsartikel Begivenhedscentreret, infererende forklaringsartikel Forklaringscentreret, refererende forklaringsartikel Forklaringscentreret, adopterende forklaringsartikel Forklaringscentreret, infererende forklaringsartikel Opsummering på forklaringsgenren som analytisk redskab Nyhedsartiklers forklarende karakter i partipressens periode i 1960 erne Fordelingen af nyhedsartikler på forklaringsgenren i De begivenhedscentrerede artikler De forklaringscentrerede artikler Opsummering på nyhedsartiklernes forklarende karakter i Nyhedsartiklers forklarende karakter i den homogene periode 1970 erne-1990 erne Fordelingen af nyhedsartikler på forklaringsgenren i De begivenhedscentrerede artikler

10 De forklaringscentrerede artikler Opsummering på nyhedsartiklernes forklarende karakter i Nyhedsartiklers forklarende karakter i den hybride periode i 2000 erne Fordelingen af nyhedsartikler på forklaringsgenren i De begivenhedscentrerede artikler De forklaringscentrerede artikler Opsummering på nyhedsartiklernes forklarende karakter i Situationshypotesen: Relationen mellem produktionssituationer og nyhedsartiklers forklarende karakter i Komparativ analyse af nyhedsartikler 1968, 1988 og Komparation af forklarende kilder 1968, 1988 og Komparativ analyse af variation i nyhedsartiklers forklarende karakter i 1968, 1988 og Komparation af forklaringsautonomi i 1968, 1988 og Komparation af forklaringsgrad i 1968, 1988 og Komparation af forklaringsgenre i 1968, 1988 og Forklaringer på ændringer i nyheders forklarende karakter Resultaternes generaliserbarhed Opsamling og diskussion Generalisering og validitet af artikelanalysens resultater Diskussion af andre forklaringer på de empiriske fund Kapitel 10. Konklusion, diskussion og perspektivering Analysestrategiens betydning for forståelsen af nyhedsjournalistik De empiriske resultater Forventninger indfriet En særlig journalistisk-forklarende praksis Journalistikkens rolle i samfundets magtkampe Journalistikkens rolle i demokratiet Afhandlingens bidrag

11 Bidrag til litteraturen Bidrag til profession og medier Åbenbare forskningsbehov Bilag 1. Avisartikler fra 1968, 1988 og Bilag 2. Transskriberingsvejledning til interview Transskriptionssoftware (til afspilning af lydfiler) Transskribering Bilag 3. Guide til interview af journalister om en specifik nyhedsartikel Bilag 4. Kodebog for forklaringer i nyhedsartikler Uddybning af udvalgte kodningskategorier Bilag 5. Nyhedsartiklernes generaliserbarhed Litteratur Dansk resumé English Summary

12 Diagramliste Diagram 6.1. Forklarende journalisters positionering og symbolske intervention Diagram 8.1. Relationer over forklaringsintentioner, situationstyper og journalistisk praksis

13 Displayliste Display 8.1. Journalisters positionering i forhold til medieroller i det distribuerede mediefelt Display 8.2. Journalisters positionering i forhold til aktørmediers eksklusivitet Display 8.3. Journalisters positionering i forhold til forklaringscentrerede nyheder Display 8.4. Journalisters positionering i forhold til aktørmediers interventionsstrategi Display 8.5. Positionering i forhold til konflikt over mediers indhold Display 8.6. Journalisters objektivistiske positionering Display 8.7. Journalisters positionering som vagthund Display 8.8. Journalisters positionering i forhold til almeninteresse Display 8.9. Journalisters positionering som symbolsk magt Display Journalisters positionering som oppositionel forklaringskonstruktør Display Journalisters positionering af eksperter som dommere Display Journalisters positionering af eksperter som autoriteter Display Journalisters positionering af eksperter som substitutter for parter Display Journalisters positionering af eksperter som forklaringseksponenter Display Journalister positionerer sig selv som eksperter Display Journalister med refleksiv forklaringsintention Display Journalister med intuitiv forklaringsintention Display Journalister uden forklaringsintention Display Journalist forfølger forhåndsforklaring Display Journalist følger fastlagt praksis Display Refleksionssituation betinget af medieinterne faktorer Display Refleksionssituation betinget af medieeksterne faktorer som divergerende oplysninger Display Refleksionssituation betinget af uventede medieeksterne faktorer Display Journalisters intentionelt-immuniserende praksis

14 Display Journalisters intuitivt-immuniserende praksis Display Journalisters forklaringseksperimenter Display Kildeforklaring tages for pålydende Display Journalister anfægter ikke foretrukken forklaring Display Kontrol gennem triangulering af datakilder Display Kontrol gennem triangulering af undersøgelsesmetoder Display Kontrol gennem triangulering af perspektiver Display Kontrol gennem triangulering af eksperter Display Konsensus som kommunikativt valideringskriterium Display Casenes fordeling på forklaringsintention, situation, praksistype og valideringslogik Display 9.1. Aktører, som positioneres af journalister som varetagere af almene interesser Display Bilag 5.1. Forsideprioritering påvirker makrotekst Display Bilag 5.2. Journalistisk praksis påvirket af forsideprioritering Display Bilag 5.3. Forsideartikel repræsenterer almindelig journalistisk praksis Display Bilag 5.4. Forsideprioritering påvirker ikke journalistisk praksis eller artikel

15 Figurliste Figur 1.1. Afhandlingens forenklede kausalmodel Figur 3.1. Fire perspektiver på journalisters forklarende praksis...80 Figur 4.1. Tre bølger i avistypers oplagsudvikling (procent) Figur 4.2. To tendenser i landsdækkende betalingsavisers oplagstal Figur 4.3. Det danske medie- og journalistikfelt i den homogene periode (1970 erne-ca. 2000) Figur 4.4. Medie- og journalistikfelt i den hybride periode (2000 erne) Figur 5.1. Den reviderede dispositionelle handlingsteori Figur 6.1. Giddens model for aktørstratifikation Figur 6.2. Model for situationsbetinget professionel praksis Figur 6.3. Model for den situationelle handlingsteori Figur 6.4. Den struktursituationelle, konstruktivistiske handlingsmodel Figur 6.5. Afhandlingens kausalmodel Figur 7.1. Datasæt i design 1 til casestudium af nyhedsjournalistikkens forklarende karakter i 1968, 1988 og Figur 7.2. Datasæt i design 2 til tværgående caseanalyse af nyhedsjournalisters forklarende praksis i Figur 7.3. Datasæt i design 3 til tværgående analyse af nyhedsjournalisters forklarende praksis i Figur 9.1. Operationaliseret forklaringsgenre

16 Illustrationsliste Illustration 9.1. Forklaringsgenrens kategori 1: Børsen , side Illustration 9.2. Forklaringsgenrens kategori 1: Ekstra Bladet , side Illustration 9.3. Forklaringsgenrens kategori 2: Berlingske Tidende , side Illustration 9.4. Forklaringsgenrens kategori 2: Kristeligt Dagblad , side Illustration 9.5. Forklaringsgenrens kategori 3: Kristeligt Dagblad , side Illustration 9.6. Forklaringsgenrens kategori 3: Morgenavisen Jyllands- Posten , side Illustration 9.7. Forklaringsgenrens kategori 4: Berlingske Tidende , side Illustration 9.8. Forklaringsgenrens kategori 4: B.T , side Illustration 9.9. Forklaringsgenrens kategori 5: Morgenavisen Jyllands- Posten , side Illustration Forklaringsgenrens kategori 5: B.T , side Illustration Forklaringsgenrens kategori 6: Politiken , side Illustration Forklaringsgenrens kategori 6: Berlingske Tidende , side

17 Tabelliste Tabel 2.1. Empiriske studier af forklarende journalistik...41 Tabel 2.2. Artiklers forklaringsgrad...65 Tabel 2.3. Journalisters forklaringsautonomi...65 Tabel 2.4. Typologi over forklaringers placering og ophav...66 Tabel 2.5. Forklaringsgenren...66 Tabel 4.1. Poler i pressens mediefelt Tabel 4.2. Poler i det distribuerede mediefelt Tabel 4.3. Praktikpladser i nyhedsjournalistik og strategisk kommunikation Tabel 4.4. Det klassiske journalistikfelt organiseret omkring repræsentationsformer Tabel 4.5. Det interventionistiske journalistikfelt organiseret omkring interventionsroller Tabel 4.6. Feltlogik, autonome og heteronome poler i tre perioder Tabel 6.1. Dispositions- og motivationsfaktorer betinger karakteren af journalisters forklarende praksis Tabel 6.2. Forventede relative scorer på forklaringsgenren i partipressens periode, den homogene periode og den hybride periode Tabel 7.1. Antal avisartikler i 1968, 1988 og Tabel 7.2. Forskelle i makrotekst på papirversion og onlineversion af nyhedsartikler Tabel 7.3. Afstand i dage mellem offentliggørelse af artikel og interview med journalist Tabel 7.4. Nyhedsartiklers skabelon Tabel 7.5. Teoretisk typologi over forklaringers sproglige form i nyhedsartikler Tabel 7.6. Spørgeguide til kodning af forklaringselementer i nyhedsartikler Tabel 7.7. Eksempel på kodning af nyhedsartikels makrotekst Tabel 7.8. Kodningsprocedure af 2008-artikler Tabel 7.9. Artikler omkodet i forklaringsgenren ved genkodning Tabel Fordeling af 349 artikler i typologi Tabel Relationer mellem typologi og kategorier i forklaringsgenre

18 Tabel Spørgeguide til interviewanalyse Tabel Match i forklaringsgenren mellem hovedartikler og biartikler (antal biartikler) Tabel 8.1. Journalistiske cases fordelt på kombinationer af intentioner, situationer og praksis Tabel 9.1. Kategori 1: Begivenhedscentrerede, ikke-forklarende hovedartikler (1968) Tabel 9.2. Kategori 2: Begivenhedscentrerede, forklaringsrefererende hovedartikler (1968) Tabel 9.3 Kategori 3: Begivenhedscentrerede, forklaringsinfererende hovedartikler (1968) Tabel 9.4. Kategori 4: Forklaringscentrerede, forklaringsrefererende artikler (1968) Tabel 9.5. Kategori 5: Forklaringscentrerede, forklaringsadopterende artikler (1968) Tabel 9.6. Kategori 6: Forklaringscentrerede, forklaringsinfererende artikler (1968) Tabel 9.7. Hovedartikler fordelt på forklaringsgenre (1968) Tabel 9.8. Kategori 1: Begivenhedscentrerede, ikke-forklarende hovedartikler (1988) Tabel 9.9. Kategori 2: Begivenhedscentrerede, forklaringsrefererende hovedartikler (1988) Tabel Kategori 3: Begivenhedscentrerede, forklaringsinfererende hovedartikler (1988) Tabel Kategori 4: Forklaringscentrerede, forklaringsrefererende artikler (1988) Tabel Kategori 5: Forklaringscentrerede, forklaringsadopterende artikler (1988) Tabel Kategori 6: Forklaringscentrerede, forklaringsinfererende artikler (1988) Tabel Hovedartikler fordelt på forklaringsgenre (1988) Tabel Andelen af ens hovedartikler i otte betalingsaviser Tabel Kategori 2: Begivenhedscentrerede, forklaringsrefererende hovedartikler (2008) Tabel Kategori 3: Begivenhedscentrerede, forklaringsinfererende hovedartikler (2008)

19 Tabel Kategori 4: Forklaringscentrerede, forklaringsrefererende artikler (2008) Tabel Kategori 5: Forklaringscentrerede, forklaringsadopterende artikler (2008) Tabel Kategori 6: Forklaringscentrerede, forklaringsinfererende artikler (2008) Tabel Hovedartikler fordelt på forklaringsgenre (2008) Tabel Situationstype og forklaringsautonomi i 2008 (hovedartikler) Tabel Artikelforfatters uddannelse og forklaringsautonomi i 2008 (hovedartikler) Tabel Situationstype og hovedartiklers forklaringsgrad i 2008 (hovedartikler) Tabel Situationstype og forklaringsgenren i 2008 (hovedartikler) Tabel Forklaringseksponenter i 1968, 1988 og 2008 (antal hovedartikler) Tabel Journalisters forklaringsautonomi i hovedartikler 1968, 1988 og Tabel Hovedartiklers forklaringsgrad i 1968, 1988 og Tabel Hovedartikler fordelt på forklaringsgenren i 1968, 1988 og Tabel Forventede scorer (i parentes) på forklaringsgenren i partipressens periode, den homogene periode, den hybride periode og faktiske scorer i 1968, 1988 og Tabel Beskrivelse af uafhængige variable i ordinal regressionsanalyse Tabel Uafhængige variable fordelt på 1968, 1988 og 2008 (antal hovedartikler) Tabel Estimationsresultater for forklaringsgenre (ordinal probit model) Tabel Forklaringsgenre i og 2008 (biartikler)

20

21 Forord Denne afhandling er kun blevet til noget, fordi mange mennesker har ydet velvillig bistand, skubbet på, når det var nødvendigt, og troet på, at det kunne lade sig gøre. Det er seks et halvt år siden, at idéen om et ph.d.-projekt begyndte at spire. Jeg delte på det tidspunkt min arbejdstid mellem Dicar, Center for Analytisk Journalistik og Danmarks Journalisthøjskole. I projektets spæde start skylder jeg stor tak til Hans-Henrik Holm, Per Mouritsen, Jørn Loftager, Henrik Bødtker og Peter Bro for inspiration til ph.d.-ansøgning, og til Jens Otto Kjær Hansen og Anne-Marie Dohm for, at det i praksis kunne lade sig gøre, og til Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet for at stille et kreativt og venligt forskningsmiljø og ressourcer til rådighed. I de tre år, ph.d.-projektet har stået på, skylder jeg tak til en lang række hjælpsomme mennesker. Det er de 50 journalister, der var villige til at dele deres tanker om research og nyhedsartikler med mig. Studentermedhjælperne, nu cand.public.erne, Mai Weber Andersen og Louise Boo Jespersen for transskription af interview. Aviserne, der vederlagsfrit (undtagen Politiken) lod mig anvende artikler som illustrationer. Fra Institut for Statskundskab har mange velvilligt svaret på spørgsmål: Rune Slothuus, Kim Sønderskov, Peter Munk Christiansen, Thomas Olesen, Marie Møller, Søren Risbjerg Thomsen, Carsten Bagge Laustsen og Gorm Harste. Kredsen af ph.d.-stipendiater er kommet med hjælpsomme kommentarer, herunder kontorkollegerne Rasmus Sommer Hansen, Kristian Pinderup Langbak, Rikke Fuglsang Olsen og Anna Diop-Christensen. Administrationen på Statskundskab har hjulpet venligt og kompetent, især Helle Bundgaard for sprogligt eftersyn/layout af afhandlingen. Fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har kolleger bidraget med kommentarer og gode råd, især Hans-Henrik Holm, Lars Holmgaard Christensen, Lars Bjerg, Henrik Berggreen, Mette Verner og Ejvind Hansen. Fra Medie- och kommunikationsvetenskap, Örebro Universitet i Sverige bidrog Mats Ekström og hans kolleger til en inspirerende og meget frugtbar periode. En stor tak skylder jeg især til mine to vejledere, Jørn Loftager og Gitte Sommer Harrits, der har trukket mig tilbage, når jeg var på vildspor. Jørn og Gitte har med hver deres forcer været en uvurderlig hjælp, og de har inspireret og kommenteret samt fået mine skriverier til at ligne en afhandling. Kun én er imidlertid ansvarlig for afhandlingens analyser, fortolkninger, udeladelser eller misforståelser. 21

22 Alt dette var slet ikke blevet til noget uden familien Gitte, Simon og Thomas. Åbyhøj, 6. februar 2011 Flemming Svith 22

23 Kapitel 1. Indledning I et liberalt demokrati som det danske spiller medier og nyhedsjournalistik en helt central rolle. For at citere Luhmann for en udbredt opfattelse Hvad vi ved om vores samfund, ja om den verden vi lever i, ved vi fra massemedierne (Luhmann, 2002/1996: 9). Journalistikkens sundhedstilstand har betydning for demokrati, civilsamfund og magtens legitimitet. Ifølge store dele af litteraturen, der beskæftiger sig med politisk kommunikation eller medier, lever journalistikken ikke op til sine demokratiske forpligtelser. Journalistikkens udvikling og dens evne til at servicere det omgivende samfund og demokratiet fremstilles derfor ofte i litteraturen og den offentlige debat som en forfaldshistorie. Journalistik beskrives som kommercialiseret, tabloidiseret, amerikaniseret, som infotainment frem for seriøs reportage og analyse af politik (McNair, 1999: 2). The literature discussing the impact of media and journalism upon democracy, typically criticizes both media and journalism for their content and their negative effects on some aspects of democracy (Strömback, 2005: 331). Kritikerne mener blandt andet, at nyhedsjournalistikken fremmer kynisme blandt borgerne over for det politiske system, fordi den fokuserer på processer frem for på politisk substans (Bourdieu, 1998/1996; Cappella & Jamieson, 1997; Carey, 1986). Kritikken gælder også nyhedsjournalistik i Danmark. Dagens nyhedsjournalistik prioriterer i dækningen af det politiske stof spillet om magten frem for substansen. Dermed svækkes grundlaget for et virkningsfuldt offentligt politisk ræsonnement (Loftager, 2007: 33; se også Kock, 2009). Denne afhandling handler om nyhedsjournalistikkens sundhedstilstand om karakteristikken er rigtig. Med henblik på at diagnosticere nyhedsjournalistikken anvender jeg i afhandlingen et særligt og relativt uprøvet greb på nyhedsjournalistik. Jeg kikker på journalistikkens forklaringer. Forklaringer ses ofte som et middel til at få komplekse samfund til at fremstå forståelige (Forde, 2007; Gans, 2003), men forklaringer er samtidig helt centrale for den måde, samfundet opfattes på. En forklaring retter ikke blot opmærksomheden mod et bestemt emne, den fremhæver samtidig bestemte sider af emnet. At forklare er at fremstille et billede af virkeligheden i en særlig frame (Entman, 1993; 2004). 23

24 Da en tidligere minister kørte sin bil ind i en betonklods på motorvejen, er der en karriere til forskel på, om forklaringen er spiritus i blodet eller en modgående spøgelsesbilist. En beskrivelse af to døde hummere i Kattegat får først betydning med forklaringen om, at årsagen er landbrugets anvendelse af gødning og ukrudtsbekæmpende kemikalier. Beskrivelsen af to fly, der rammer World Trade Center, er dramatisk, men der er en verden til forskel på at forklare det med et angreb fra al-qaeda eller som et resultat af politiske interesser i den amerikanske våbenindustri eller hos andre magtfulde amerikanske aktører. Beskrivelsen af en statsministers hyppige rejser til udlandet får først betydning for statsministerens anseelse og position med forklaringen om, at det skyldes hans stræben efter en international toppost frem for varetagelsen af landets interesser i en globaliseret verden. Det er forskellige virkelighedsfremstillinger, forskellige diskursive konstruktioner, hvori forklaringen er det helt centrale element. Forklaringer har med andre ord større symbolsk værdi end begivenhedsskildringer. Forklaringer er mere virkningsfulde end begivenhedsskildringer i den diskursive konstruktion af samfundet, ligesom de har større effekt på legitimering eller delegitimering af positioner og magt. Det er i det lys, at kritikken af nyhedsjournalistikken for at fokusere på proces skal ses. Den anses for at skabe kynisme blandt borgerne, fordi den forklarer politikeres ageren ud fra simple motiver, der går ud på at vinde eller genvinde magten, frem for at varetage de interesser, som politikerne er valgt til. Det kan derfor undre, at journalistikkens forklaringer er så sparsomt belyst i litteraturen, som tilfældet er. Der er enkelte studier af forklarende journalistik, og speciallitteraturen om forklarende journalistik er tillige kritisk, fordi den ikke finder journalistikken tilstrækkeligt forklarende eller forklaringerne for dårlige. Forklarende journalistik anses for at være the dark continent of American journalism (Carey, 1986) eller as a will of the wisp, an evanescent entity, fleetingly envisioned but never solidly grasped (Parisi, 1999: 60). I forhold til en belysning eller forståelse af nutidens danske nyhedsjournalistik lider studierne imidlertid af at være ældre (Carey, 1986; Findahl & Höijer, 1984; Notkin, 1987), handle om amerikansk journalistik (Arnoldi, 2003; Carey, 1986; Forde, 2007; Parisi, 1999), være svagt funderet empirisk (Parisi, 1999) eller upræcist teoretisk afgrænset (Carey, 1986; Barnhurst & Mutz, 1997). Der er med andre ord begrænset viden at hente i litteraturen om forklarende journalistik. I det hele taget er viden om journalisters produktion af viden, hvortil forklaringer må regnes, et underbelyst emne (Anderson, 2008; Ekström, 2002). 24

25 Jeg anser det derfor for relevant at undersøge journalistikkens forklaringer som et bidrag til at diagnosticere dagens nyhedsjournalistik, fordi sådan et studium kan kaste nyt lys på væsentlige aspekter af nyhedsjournalistikken i forhold til journalisters rolle i den diskursive konstruktion af samfundet. Titlen Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? henviser derfor til forfaldshistorien, og i afhandlingen undersøges den mistænkeliggjorte på en ny måde ved sociologisk og diskursanalytisk at fokusere på, hvordan forklaringer indgår i danske avisnyheder gennem 40 år, og ved at undersøge de nuværende journalisters forklarende praksis. Det er for det første et spørgsmål om, hvordan den forklarende nyhedsjournalistik har udviklet sig og hvorfor? Spørgsmålet er relateret til den version af forfaldstesen, der mener, at nyhedsjournalistikken var bedre i gamle dage. Det gælder for det andet, hvilke principper og logikker journalister anvender i deres forklarende praksis? Det spørgsmål relaterer sig til den version af forfaldshistorien, der mener, at nyhedsjournalistikken ikke er, som den bør være i et liberalt demokrati. Det er altså om forklaringers placering i nyheder, journalisters forklarende praksis og deres positionering som forklarende journalister, at afhandlingens primære interesse samler sig. Afhandlingens greb på forklarende journalistik fokuserer dermed på forklarende journalisters praksis, og hvordan den kommer til udtryk i nyhedsartikler, frem for på, hvordan virkeligheden skildres i forklaringerne. 1.1 Afhandlingens særlige blik og analytiske greb Formålet i afhandlingen er derfor at undersøge journalisters forklarende praksis i nyhedsjournalistik. Det er ikke et studium af politisk kommunikation, forstået som hvordan journalistikkens forklaringer påvirker befolkningens holdninger og den offentlige opinion. Det er til gengæld et studium, der træder et skridt længere tilbage for at se på, hvordan journalister agerer, når de forklarer i nyhederne, og hvilke årsager der er til journalisters forklarende praksis og nyhedsartiklernes forklarende karakter. Det er med andre ord et studium, der beskæftiger sig med journalistikkens udvikling og tilstand, og hvorfor journalistikken har det, som den har det. Derfor et det relevant at diskutere, om der findes en særlig journalistisk måde at forklare på, og hvordan den forholder sig magtens legitimitet og oplysning af borgerne. Det rejser en række forskningsspørgsmål. Hvad er for det første en journalistisk forklaring, og hvordan indgår den i nyhedsartikler? Det er relevant i forhold til oplysning af borgerne, fordi forklaringer anses for at være kompleksitetsreducerende (Forde, 2007; Gans, 2003). Det er tillige 25

26 relevant, fordi forklaringer ikke kun er repræsentation af virkelighedens sammenhænge, men tillige effektfulde i den diskursive konstruktion af virkelighedens sammenhænge og dermed for magtens legitimering. Hvem forklarer for det andet i nyhedsartiklerne? Det diskuteres, hvilke potentialer for uafhængig virkelighedsskildring som nyhedsjournalistik rummer. Antagelsen er, at borgerne bliver bedre oplyst af uafhængige iagttagere end af involverede aktører, hvis forklaringer primært har til formål at legitimere deres egne positioner og magt. Et begreb som truthiness, der henviser til, at magtfulde eliteaktører (George W. Bush-administrationen) fremstiller virkeligheden, som de ønsker, virkeligheden skal se ud uden hensyn til logik eller modstridende fakta (Ettema, 2009; Jones, 2009; Schudson, 2009), gør det relevant at skelne mellem aktører, der fremstår som forklaringseksponenter i nyhedsjournalistikken. Det er tillige relevant at undersøge, hvilke generelle samfundsforhold og vilkår i medier og journalistik der ligger bag øjensynlige ændringer i mediebilledet med journalister, der i stigende grad optræder som kommentatorer. Hvad betyder mulige strukturelle forandringer for journalisters (forklarende) ageren i nyhedsdiskursen? Næste afsnit redegør for de udfordringer, der består i at anvende det forholdsvis uprøvede greb på nyhedsjournalistikken, som analysen af dens forklarende karakter er, og i analysen af journalisters forklarende praksis. 1.2 Approach og problemstillinger Afhandlingen er båret af et særligt blik på medier og journalistik, som udspringer af 15 års journalistisk praksis kombineret med en distanceret videnskabelig tilgang, som knytter sig til genren videnskabelig afhandling. Denne dobbelte positionering har skabt en interesse for at forstå journalistikken både på dens egne vilkår og på videnskabens vilkår. Jeg forsøger i afhandlingen at spænde over disse forskellige interesser med en analysestrategi (jf. Esmark m.fl., 2005), der betragter journalistik som resultatet af tre typer relationer: De kortvarige relationer i produktionssituationen, som praktikere oplever, og de mellemvarige relationer i den journalistiske profession eller håndværk og langvarige samfundsmæssige relationer, som sociologen eller samfundsforskeren oplever. Afhandlingen repræsenterer dermed et videnskabeligt blik, der betragter journalisters forklarende praksis i et tredobbelt okular. Det er med det blik, afhandlingens store historie skal ses. Det udmønter sig i en analysestrategi, der for det første betragter journalistik som en struktur med egne regler, der varetager særlige eller unikke funktioner i samfundet, i udveksling med det omgivende samfund. Afhandlingen 26

27 trækker på gængse sociologiske begreber som relativ autonomi, relationel magt, konflikt (Bourdieu m.fl.) og diskursanalytiske begreber som modalitet og kohærens (Fairclough, 2008/2003; van Dijk, 1988). For det andet insisterer jeg i afhandlingen på at inddrage den form for kortvarige relationer, som praktiserende journalister oplever med kilder og nyhedsredaktion. Derfor betragtes journalistik også som interaktion, dvs. som handlinger, der udspiller sig i en umiddelbar kontekst (Schön, 2001/1983, og med ham Chicago-skolen og amerikansk pragmatisme), ligesom journalisters opfattelse af produktionssituationen har betydning for, hvordan de handler. For det tredje tages journalistikkens forklaringer alvorligt forstået på den måde, at journalistikkens forklaringer er det, som journalister praktiserer, når de forklarer, og som kommer til udtryk i nyhedsartikler, frem for med udgangspunkt i videnskab eller ideologi at opstille eksterne kriterier og principper for journalistikkens forklaringer. Dermed har analysestrategien tillige et fænomenologisk anstrøg ved at lægge mere vægt på den sociale konstruktion af virkeligheden og af journalisterne selv i journalistikkens forklaringer og mindre vægt på validiteten af forklaringerne (Berger & Luckmann, 2004/1966). Undersøgelser af hvordan forklarende journalister gebærder sig i varetagelsen af deres job, og hvad der kan forklare deres forklarende praksis, er som nævnt ovenfor underbelyst i litteraturen og et ret uprøvet analytisk greb på nyhedsjournalistikken. Det giver en række udfordringer, der kan udtrykkes i fire problemstillinger, som må håndteres i den nævnte rækkefølge. Den første problemstilling er begrebs-analytisk og angår, hvad en journalistisk forklaring er, hvordan forklarende journalistik kan afgrænses fra publikums egen og supplerende, forklarende praksis, og hvordan den forklarende karakter af nyhedsjournalistik kan undersøges generelt og ikke kun i forhold til et specifikt emne. Den anden problemstilling kan betegnes teoretisk-analytisk, fordi den angår, hvilke faktorer der i et historisk perspektiv kan tænkes at påvirke nyhedsjournalistikkens forklarende karakter. Analysestrategien peger på, at der skal findes faktorer af varierende varighed. Det handler om teorier og analytiske begreber for forholdet mellem samfund, strukturelle forhold i medier og journalistik, journalisters interaktion og forklarende praksis. Den tredje problemstilling kan betegnes som teoretisk-deskriptiv, fordi den består i at redegøre for de specifikke karakteristika ved samfund, felter og journalisters produktionssituationer, der kan tænkes at påvirke journalisters forklarende praksis. Med henblik på diagnosen af nyhedsjournalistik anlægger jeg et komparativt historisk perspektiv for at undgå at opstille absolutte kriterier for, hvad der er hensigtsmæssig, forklarende praksis for nyheds- 27

28 journalister, og fordi forfaldshistorien tegner et billede af journalistikkens forfald over tid. Den fjerde og sidste problemstilling betegner jeg kausalteoretisk, fordi den handler om at finde ud, hvad relationen er mellem journalisters forklarende praksis og konteksten, som der blev redegjort for i forbindelse med den foregående problemstilling. De fire problemstillinger udspringer af afhandlingens formål og approach hvordan de bliver behandlet, redegør næste afsnit nærmere for. 1.3 Design af afhandlingens hypotesetestende del Den første problemstilling vedrører definitioner på forklarende journalistik og operationalisering af forklarende journalisters praksis, herunder hvordan den kommer til udtryk i nyhedstekster. Det betegnes kausalteoretisk som afhandlingens afhængige variabel. Den anden og tredje problemstilling handler om afhandlingens forklarende variable, dvs. uafhængige og mellemkommende variable, og om at skabe variation i de forklarende variable. Endelig handler den sidste problemstilling om at sandsynliggøre kausale relationer mellem de forklarende variable og den afhængige variabel. Afhandlingens kausalmodel fremgår i en lidt forenklet udgave af figur 1.1. Den udfoldede kausalmodel fremgår af figur 6.5. I kausalmodellen skelner jeg eksplicit mellem journalistik og medier, der begge begribes med Bourdieus feltbegreb. Synspunktet er, at medier og journalister må betragtes hver for sig og i relation til hinanden. I afhandlingen antager jeg, at adskillelsen af medier og journalister er en del af den funktionelle differentiering i det moderne samfund, hvorfor man må skelne analytisk mellem medier og journalistik i modsætning til, hvad der ofte er tilfældet i den eksisterende litteratur om medier og journalistik (fx Bourdieu, 1998/ 1996; Carey, 1986; Hesmondhalgh & Toynbee, 2008). Jeg skaber variation i de to uafhængige variable gennem historiske analyser og konstruktion af flere på hinanden følgende felter i både journalistik og medier, hvilket fører til en periodisering af de seneste 40 år i tre faser med hver deres specifikke karakteristika. Det er en periode før 1970 erne, en periode fra midt i erne til slutningen af 1990 erne, og en periode i 2000 erne. De formodede effekter af de strukturelle forhold i de tre perioder undersøges i tre nedslag på nyhedsartikler i otte danske betalingsaviser i løbet af de seneste 40 år. 28

29 Figur 1.1. Afhandlingens forenklede kausalmodel Journalistikfelt Journalisters produktionssituationer Forklarende journalisters positionering i nyhedsdiskursen Mediefelt Jeg skelner tillige eksplicit mellem de strukturelle forhold i felterne og journalisters produktionssituationer. Variation i produktionssituationer skabes gennem rekonstruktion af konkrete situationer på de otte betalingsaviser i 2008 ud fra interview med 50 artikelproducerende nyhedsjournalister. Endelig udskilles i kausalmodellen journalisters forklarende praksis fra de omgivende forhold. For at undersøge variation over tid i forskellige perioder eller mellem forskellige situationer er det nødvendigt med et redskab, der er tilstrækkeligt fintfølende til kunne registrere forskelle i journalisters forklarende praksis, som den kommer til udtryk i nyhedsartikler. Derfor defineres forklaringer i journalistik på tre niveauer, henholdsvis på sætningsniveau, artikelniveau og korpusniveau, og derfor operationaliseres nyhedsartiklers forklarende karakter i seks forskellige kategorier i en forklaringsgenre, der både udtrykker den tilslutning/distancering, som journalisten fremstår med i forhold til en artikels forklaring, og den betydning, som forklaringen har for artiklens vinkel. Det er vigtigt at pointere, at jeg anvender et analytisk greb på journalistikkens forklaringer, der netop fastholder den forklarende journalists praksis i nyhedsdiskursen, frem for at fokusere på hvordan virkeligheden repræsenteres i de journalistiske forklaringer. Jeg skelner dermed mellem genre og frame som to forskellige dimensioner ved en diskurs (jf. Fairclough, 2008/2003). Genren betegner journalisters praksis i nyhedsdiskursen, mens frame betegner den måde, virkeligheden fremstilles på i nyhedsdiskursen. 29

30 Den forenklede kausalmodel i figur 1.1 indeholder tillige en række pile, der illustrerer de kausale relationer mellem de fire variable i modellen. Medie- og journalistikfelter konstitueres som to forskellige uafhængige variable, produktionssituationer som mellemkommende variabel og forklarende journalistik i nyhedsdiskursen som afhængig variabel. Forventningen om kausale relationer mellem de fire variable formuleres som fire hypoteser. De to første hypoteser forudsiger en specifik sammenhæng mellem strukturforandringer i medie- og journalistikfelter samt journalisters forklarende praksis, og mellem forskellige situationer og journalisters forklarende praksis. Den første hypotese forudsiger korrelation mellem de strukturelle feltforhold i de tre perioder og nyhedsartiklernes relative fordeling på forklaringsgenren. Den betegner jeg slagmarkshypotesen, fordi det er karakteren af kampene i de respektive felter, der bestemmer nyhedsartiklernes forklarende karakter, altså hvilken af forklaringsgenrens seks kategorier, en nyhedsartikel placerer sig i. Jeg forventer et bestemt mønster, som jeg detaljeret redegør for i afsnit 6.6. Den anden hypotese, som betegnes situationshypotesen, forudsiger, at journalisters forklarende praksis, som den kommer til udtryk i nyhedsartikler i den nuværende periode, vil afhænge af, om situationen populært sagt giver medvind eller modvind til journalistens forklarende praksis. De to sidste hypoteser forudsiger karakteren af journalisters forklarende praksis i den nuværende periode. Den tredje forventning betegnes ekspertliggørelseshypotesen, fordi den forudsiger, at journalister i den nuværende periode konstruerer situationer med henblik på at forklare samfundsmæssige fænomener i deres nyhedsartikler. Den sidste og fjerde forventning betegnes som professionaliseringshypotesen, fordi den forudsiger, at en del af journalisters forklarende praksis er eksperimentelt bekræftende, hvorved den genererer viden. Afhandlingens eksplorative element er det nye greb på journalistikken med forklaringsgenren, nye konstruktioner af historiske felter i henholdsvis medier og journalistik samt et nyt greb på journalisters interaktion med kilder og redaktion gennem konstruktion af produktionssituationer. Det er en teorigenererende, videnskabelig praksis, der har et socialkonstruktivistisk snit over sig. Afhandlingen indeholder tillige, som det blev illustreret med kausalmodellen, et teori-/hypotesetestende element, der har et realistisk snit over sig. Hvis der vises eller sandsynliggøres en sammenhæng mellem forandringer i strukturer over 40 år og de forventede forandringer i journalisters forklarende praksis, som den kommer til udtryk i nyhedsartikler, repræsenterer konstruktionerne reelle forholds faktiske effekter. Jeg prøver altså at kombinere for- 30

31 skellige forskningstraditioner i afhandlingens forskellige dele. Det forekommer som en nødvendig strategi for at etablere grundlaget for at undersøge, hvordan forklarende nyhedsjournalistik empirisk forandrer sig over tid som resultatet af ændringer i, hvad der kan ses som mellemvarige og kortvarige relationer mellem journalisters forklarende praksis og deres kontekst. Konkret svarer afhandlingen på, hvordan forklarende journalistik har udviklet sig over tid og hvorfor, og hvordan en særlig journalistisk måde at forklare sig på relaterer sig til spørgsmålet om oplysning af borgere og legitimering af magten. Det er en diagnose af nyhedsjournalistikken baseret på dens forklarende karakter og dennes kausale betingelser. 1.4 Afhandlingens opbygning Afhandlingens struktur følger de ovenfor skitserede problemstillinger, forventninger og argumenter. Den består af 10 kapitler. Dette kapitel 1 præsenterer afhandlingens kontekst, tilgang, undersøgelsesfokus og fremgangsmåder. Kapitlerne 2, 3, 5 og 6 beskæftiger sig med at begrebsliggøre afhandlingens variable og sammenhængen mellem dem. Kapitlerne 4, 8 og 9 er analysekapitler. Kapitel 7 redegør for afhandlingens design og metoder, mens kapitel 10 er afhandlingens rekontekstualisering, der diskuterer afhandlingens resultater og deres implikationer i forhold til litteraturen. Det følgende redegør lidt mere detaljeret for hvert kapitel. Kapitel 2 har en teoretisk-analytisk karakter, hvis udgangspunkt er afhandlingens første problemstilling, hvor formålet er at få greb om afhandlingens afhængige variabel med henblik på empirisk analyse. Her redegøres for forskellen på begreberne forklarende journalistik og undersøgende journalistik. Dernæst gennemgås den eksisterende speciallitteratur om forklarende journalistik, og forklarende journalistik relateres til dele af framinglitteraturen, der eksplicit beskæftiger sig med systematisk at undersøge nyhedsmediers billeder af verden. Da speciallitteraturen om forklarende journalistik ikke indeholder brugbare begreber til analysen på et diskursivt mikroniveau af en nyhedsartikel forklarende karakter eller forklarende journalistik, introduceres teorier om nyhedsdiskursen med henblik på at begrebsliggøre og operationalisere forklaringer i den særlige kontekst, som nyhedsartikler er. Diskursanalyse er afhandlingens ene overordnede redskab. Det andet redskab er sociologisk analyse, som jeg introducerer i kapitlerne 3-6. Kapitel 3 har med udgangspunkt i afhandlingens anden problemstilling en teoretisk-analytisk karakter ved at redegøre for faktorer på mesoniveau, der kan påvirke måden, som journalister og forklaringer positioneres på i danske avisnyheder. Formålet er at etablere en tilgang, der kan anvendes til 31

32 at analysere strukturelle forhold i medier og journalistik. Kapitlet indledes med en gennemgang af, hvad der ifølge speciallitteraturen om forklarende journalistik betinger journalisters forklarende praksis. Derpå introduceres afhandlingens bud på sociologisk strukturanalyse med en kritisk redegørelse for Bourdieus feltteori og dispositionelle handlingsteori og hans mere konkrete bidrag om medier og journalistik med henblik på at øge anvendeligheden i forhold til en analyse af danske medie- og journalistikforhold. Kapitel 4 behandler afhandlingen tredje teoretisk-deskriptive problemstilling. Kapitlet konstruerer på baggrund af historiske analyser, der er begrundet i kapitel 3 med felt- og habitusbegreberne, tre på hinanden følgende journalistikfelter og tre på hinanden følgende mediefelter. Dermed skabes variation i afhandlingens uafhængige variable, der gennem to synkrone, strukturelle brud munder ud i tre substantielt forskellige perioder, hvoraf der kun redegøres detaljeret for de sidste to perioder. Kapitel 5 har teoretisk-analytisk karakter og er forankret i afhandlingens anden problemstilling ved at inddrage makro- og mikroniveau samt ved at diskutere mesoniveauets dispositionelle handlingsteori. Informationssamfundet placeres som en baggrundsvariabel for de historiske analyser af medier og journalistik, der ser ud til at indtage en væsentlig mere central position i det moderne informationssamfund end for det forudgående industrisamfund. Det kan forklare, hvorfor medier i stigende grad udgør en fælles national referenceramme, og hvorfor journalister er suget ind i kampen mellem eliter om at skabe bestemte opfattelser af samfund og verden. Kapitlet diskuterer for det andet et behov for en mikroteori om journalisters forklarende praksis i interaktion med den situationelle kontekst. Endelig foreslår kapitlet en udvidelse på mesoniveau af felters dispositioner for intuitiv praksis til at inkludere dispositioner for refleksiv handlen. Kapitel 6 er det sidste af de teoretisk-analytiske kapitler. Formålet er at etablere en tilgang, der gør det muligt at se journalisters forklarende praksis som specifik, intentionel handlen i interaktion med kilder og nyhedsredaktion. Kapitlet begrebsliggør forholdet mellem aktør og situation på interaktionsniveau, mens kapitel 3 begrebsliggør forholdet mellem aktør og struktur. I kapitlet foreslår jeg ud fra en sociologisk læsning af Donald A. Schöns (2001/1983) teori om den reflekterende praktiker en teori om forholdet mellem produktionssituationer og aktørers praksis. Kapitlet præsenterer afslutningsvis afhandlingens udfoldede kausalmodel og de fire allerede nævnte hypoteser om journalisters forklarende praksis. Kapitel 7 redegør for fremgangsmåderne i afhandlingens hypotesetestende del i kapitlerne 8 og 9. Kapitlet redegør først for analysestrategien, efterfulgt af det overordnede design og metoder til at vælge cases til at teste 32

Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år

Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk og diskursanalytisk studium af forklarende journalistik i danske aviser gennem 40 år Flemming Svith Nyhedsjournalistik bedre end sit rygte? Et sociologisk

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

OLE WINCKLER ANDERSEN

OLE WINCKLER ANDERSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12

INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 INDHOLD FORORD 10 INDLEDNING 12 KAPITEL 1 HERMENEUTIK UDGANGSPUNKTET FOR TEKSTANALYSEN 15 Læringsmål i kapitel 1......................... 15 1.1. Hermeneutik og hermeneutisk analyse............ 16 1.2.

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Bag om nyhedskriterierne

Bag om nyhedskriterierne Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005

DOUtiCaS. 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab. N,2 Maj2005 1 1» DOUtiCaS _ N,2 Maj2005 1 Tidsskriftforpolitisk videnskab * w» m i Ole Borre Social tillid i Danmark»i Michael Baggesen Klitgaard At beskytte et politisk våben Stefan Mazanti, Mikael Skov Mikkelsen

Læs mere

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20

Indhold. Forord 9. kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11. kapitel 2 Sociologien og den kvantitative metode 20 Indhold Forord 9 kapitel 1 Hvornår er et fænomen et socialt fænomen? 11 Sociologiske problemstillinger 13 Et eksempel på et socialt fænomen: selvmordet 14 Betydningen af metodebevidsthed 16 Hvad forstås

Læs mere

Omorganisering i kommunal forvaltning

Omorganisering i kommunal forvaltning Dansk forvaltningspolitik i 2010 erne MPM temadag 2013 Omorganisering i kommunal forvaltning Sporene efter Strukturreformen Dan Bonde Nielsen Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet DAN 1 BONDE

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad

Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Samfundsfag C Lærer(e) Kasper Mogensen

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2016 Institution Hf og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse

Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis. 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse Ida Willig Bag nyhederne Værdier, idealer og praksis 2. udgave med nyt kapitel om journalistuddannelse 1 2 IDA WILLIG BAG NYHEDERNE Værdier, idealer og praksis Samfundslitteratur FORORD 3 3 Ida Willig

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere