"En skole i bevægelse" - lokale udfordringer

Transkript

1 "En skole i bevægelse" - lokale udfordringer af Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved Kommune, formand for børne- og kulturchefforeningen. I artiklen beskrives kommunernes muligheder for lokale løsninger i udviklingsprogrammet "en skole i bevægelse". Der fokuseres på mulighederne for at etablere fælles ledelse mellem flere skoler og mellem skole og dagtilbud og der peges på muligheder for øget fleksibilitet vedr. kommunernes skoledistrikter og bibliotekstilbud. Forfatteren peger også på en række forudsætninger, der skal være bragt i orden før der etableres forsøg, f.ex personale- og brugerinddragelse, politiske mål for forsøgene og forståelse på tværs af personalegrupper. Den centrale og decentrale udvikling af skolen Udviklingsprogrammet En skole i bevægelse er et pragmatisk udviklingsprogram. Pragmatisk fordi det med sine 7 indsatsområder appellerer bredt til skolevæsner og skoler Programmet dikterer ikke gennemgribende ændringer, men til, at skoler og kommuner hver med deres udgangspunkt kan spille ind med lokale ideer til en fremtidig udvikling af skolen. Der tages udgangspunkt i hvad der i praksis er muligt i den enkelte kommune og på den enkelte skole. Det er et godt signal Sammen med de seneste lovændringer på folkeskoleområdet danner udviklingsprogrammet den statslige ramme om udviklingen af den decentrale skole. Programmet skal bidrage til at få de statslige og kommunale udviklingsprojekter til at hænge sammen, så der sættes en fælles kurs for folkeskolens udvikling. Jeg håber og forventer på den baggrund, at politikere og embedsmænd lokalt og centralt nu vil holde igen med nye forslag til udvikling af skolen. Nu skal folkeskoleforliget og udviklingsprogramet have lov til at sætte sig spor i det virkelige liv i Peters skoletaske. Det er samtidig vigtigt, at den decentrale folkeskole styrkes gennem fælles dialog og dokumentation. Derfor bør vi ikke se ændringer af folkeskoleloven før udviklingsprogrammet er evalueret ordentligt. Med afsæt i udviklingsprogrammet kan der iværksættes initiativer og forsøg der er lokalt baserede. De skal udvikles i et samspil med alle personalegrupper og forældre. Kommunerne skal med afsæt i de statslige mål sætte mål for det kommunale skolevæsen og sikre netværk på tværs af den enkelte skole. Dette arbejde med mål skal medvirke til skabelsen af en decentral skole med stor brugerindflydelse. I denne sammenhæng er det vigtigt med debat om, hvad der er det væsentlige for den fælles folkeskole. Og det er her vigtigt for mig at slå fast, at forskelle i kvantiteten (kroner og timer) ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for tilsvarende forskelle i kvaliteten. Brugerne af undervisningssystemet forældre og elever kræver i stigende grad medindflydelse. Det er med til at sikre individuelle løsninger. 1

2 Skal vi sikre den tætte og forpligtende brugerindflydelse, kan det bedst ske i en decentral folkeskole, underlagt fælles rammer og mål gennem folkeskoleloven og gennem kommunalt fastsatte mål og rammer. Lokale løsninger Det er udviklingsprogrammets udgangspunkt og forudsætning, at det lokale engagement er vigtigt for den fortsatte udvikling af kvaliteten i folkeskolen og at det derfor er vigtigt, at kommunerne har fleksible rammer for varetagelsen af deres opgaver. Derfor gives kommunerne gennem forsøgsvirksomhed mulighed for mere fleksible, lokale løsninger, fx i forbindelse med bibliotekstilbuddet, tilrettelæggelsen af skoledistrikterne, fælles skoleledelse for flere skoler samt fælles ledelse mellem skole og dagtilbud også uden for landdistrikter og mindre bymæssige bebyggelser. Der gives mulighed for forsøgsarbejde inden for følgende fire områder: Bibliotekstilbuddet: Forsøg med kombi-biblioteker, herunder samarbejde mellem skolebibliotek og folkebibliotek. Fælles ledelse: Forsøg med fælles ledelse for flere skoler og evt. fælles skolebestyrelse. Skoledistrikter: Forsøg med fastlæggelse af mål og rammer for skoledistrikter på kommunalt plan. Samdrift mellem skole og dagtilbud: Forsøg med fælles ledelse og fælles bestyrelse. Fra en kommunal synsvinkel kunne man havde ønsket flere muligheder for at øge fleksibiliteten i organiseringen af undervisningen og af skolevæsnet. Fra kommunal side havde man bl.a. ønsket at iværksætte forsøg med afskaffelse af klassen som planlægningsenhed. Det fik vi ikke mulighed for, og det kan vi ærgre os over. Samtidig glæder vi os over de muligheder, vi har fået og som vi længe har sukket efter. Nu skal vi udnytte mulighederne. Det er derfor mit håb, at mange kommuner vil fremsende kvalificerede ansøgninger om lokale løsninger Forudsætninger for lokale løsninger. Det er vigtigt, at de lokale løsninger ikke planlægges og gennemføres henover hovedet på personale og brugerbestyrelser i det enkelte kommune. Derfor har jeg nedenfor forsøgt at skitsere nogle forudsætninger for at de lokale forsøg kan gennemføres med størst mulig inddragelse og succes. (Rastet) 2

3 - Målsætning og noget konkret at samarbejde om. Forsøget må bygge på en målsætning, som er fælles for parterne. Hvor specifik målsætningen kan være, må bero på en vurdering i det enkelte tilfælde, men devisen bør være, at jo mere specifik en målsætning, des mere interesse og engagement. Interessen og engagementet er ligeledes afhængig af, at der arbejdes med noget konkret. - Politisk accept Det er vigtigt, at der skabes synlighed og accept af forsøget på politisk niveau (skolebestyrelsen, daginstitutionsbestyrelsen, fagudvalget og Kommunalbestyrelsen), Det vil give samarbejdet handlekraft. - Ledelsesansvar Det er vigtigt for forsøget, at ansvarsfordelingen er klarlagt, herunder at arbejdsdeling, initiativpligt mv. er synliggjort. - Økonomi og personalemæssige ressourcer Det er vigtigt, at sikre afklaring af økonomi og ressourcemæssige forhold iøvrigt. Omstillingsparathed og smidighed Det er vigtigt, at forsøget kan tolerere forandringer indefra og udefra. Forsøget må ikke bryde sammen ved opdukken af nye eller forandrede opgaver eller krav. - Inddragelse af parterne i forsøget Det er vigtigt, at den enkelte kommune i videst muligt omfang sikrer, at personaleorganisationer og brugerbestyrelser inddrages i forsøg med lokale løsninger. Det vil være en af flere forudsætninger for at forsøget får succes. - Kulturel tolerance Forsøget skal bygge på en gensidig respekt for parternes forskellige fagligheder og kompetencer. Det er vigtigt, at parterne har forståelse for hinandens rolle i samarbejdet og respekterer den politiske og administrative kompetence, hver part repræsenterer. - Evaluering og dokumentation Der bør i forbindelse med udarbejdelsen af forsøgsansøgningen opstilles kriterier for, hvordan forsøget dokumenteres og evalueres. Fælles Skoleledelse Skoleledelsen vil være central for skolens udvikling i de kommende år. Det er skolens ledelse, der skal afstikke kursen for den enkelte skoles udvikling og som skal definere skolens rolle i et perspektiv af 5-10 år. Der stilles samtidig øgede krav til skolelederen som personaleleder. Skolelederen skal kunne udøve direkte personaleledelse og personaleplanlægning/udvikling. Men skolelederen skal også kunne lede gennem andre f.eks. gennem afdelingsledere eller teams. Skoleledelse er i de senere år blevet en mere differentieret størrelse og fra forvaltningen, fra det politiske niveau og ikke mindst fra skolens brugere, samarbejdspartnere og omgivelser stilles i stigende grad differentierede forventninger til skolelederne. At lede en skole er at lede en organisation, der er præget af forandring, interessemodsætninger og uforudsigelighed. 3

4 De stigende krav til skoleledelsen stiller krav til lederens strategiske, pædagogiske og personalemæssige ledelseskompetence. Skoleledelsen skal have et øget rum til ledelse. Dette øgede ledelsesrum til strategisk ledelse og personaleledelse kan tilvejebringes ved at lede flere skoler sammen. Den fælles skoleledelse kan ifølge forsøgsprogrammet omfatte to eller flere skoler og målet med forsøgene er at etablere fagligt og ledelsesmæssigt bæredygtige enheder på skolemrådet. Det præciseres samtidig i forsøgsbetingelserne, at der fortsat skal være en pædagogisk leder knyttet til hver skole, ligesom der skal være forældrevalgte repræsentanter fra hver skole. Samdrift mellem skole og dagtilbud Når vi stræber efter at opnå helhed og sammenhæng i børnenes tilværelse, og vi skal favne alle elever og fastholde dem i det almindelige system, er vi også nødt til at tænke ledelse i en bredere sammenhæng Børne- og Kulturchefforeningen har tidligere foreslået, at kommunerne revurderer deres organisations- og ledelsesform på børne- og skoleområdet. Vi foreslår, at der etableres større institutionsenheder med fælles ledelse, f.eks. mellem skole og daginstitution.disse større enheder er mange steder en forudsætning for god ledelse på et ansvarligt ressourcemæssigt grundlag. De større enkender kan danne grundlag for, at den enkelte leder opnår rum til at udøve ledelse i en større sammenhæng. Samtidig er udfordringen ved de store administrative enheder at der på det pædagogiske felt sikres opdeling i trygge og overskuelige enheder. Med de lokale løsninger bliver det nu muligt at etablere forsøg i og udenfor landdistrikter med f.eks. sådan samdrift af daginstitutioner og skole hvis formål det vil være at forbedre sammenhængen i de mindre børns hverdag og samtidig fremme et kvalitativt godt tilbud. Det er generelt vigtigt, at kommunerne styrker den ledelsesmæssige sparring på skole- og dagtilbudsområdet. Det kan være på tværs af institutioner og sektorer i et lokalområde eller på tværs af kommunegrænser. Herved bliver dergrundlag for nødvendig erfaringsudveksling og sparring. Sådanne netværk kan også sikre en effektiv specialisering, så forskellige ledere opnår specialviden inden for eksempelvis ny løn, kompetenceudvikling, administration eller konflikthåndtering. Lederne kan dermed også kan aflaste hinanden, hvilket igen giver luft til at udføre en professionel ledelse. Skoledistrikter Mange kommuner har peget på de gældende regler om skoledistrikter, som en barriere for en effektiv ressourcestyring Således ændrer mange kommuner i dag skoledistrikter løbende for at styre antallet af elever i de kommende børnehaveklasser. Det betyder årlige høringer i de berørte skolebestyrelser og det betyder, at forældrene alligevel først ved indskrivningstidspunktet får at vide, hvilken skole der er distriktsskolen 4

5 Med forsøgsprogrammet åbnes der mulighed for at skoletilhørsforholdet styres gennem lokale mål og rammer. Det er dog en betingelse, at kommunen skitserer et regelsæt for kommunens skoledistrikter, f.ex med en kombination af små grunddistrikter og større fællesdistrikter. Regelsættet skal udarbejdes under hensyntagen til borgernes retsstilling, hvad angår barnets bopæl i forhold til skolen og forældrenes muligheder for valg af skole såvel inden for som uden for kommunen. Nye organisationsformer for skolebiblioteker. Efter lang tids drøftelser mellem KL og de berørte ministerier er der i forsøgsprogrammet åbnet op for at afprøve anderledes organisationsformer mellem folkebiblioteker og skolebiblioteker. I mange kommuner ses der med forventning frem til, at disse forsøg vil blive en løftestang for nytækning og fremadrettede former bibliotekstilbud samtidig med at man får et fagligt bæredygtigt pædagogisk servicecenter. Der lægges op til forsøg på mange områder, f.eks. Om placering af skolebiblioteket på et folkebibliotek udenfor skolens område Om ledelse - herunder ledelsesstruktur for kombibiblioteker, Om kvalifikationskrav til medarbejderne, der er ansat i kombiblioteket Afslutning :Forsøg og medarbejder- og ledelseskvalificering Hvis forsøgsprogram og lovændringer på folkeskoleområdet skal give et blivende løft for den fælles, men decentrale folkeskole, så kræver det også en langsigtet satsning i medarbejder- og ledelsesudvikling. Dette kompetenceløft kan ikke alene klares i den enkelte kommune, men kræver en samlet statslig og kommunal satsning. Der skal fokuseres på ledelsesudvikling, på faglig- og pædagogisk efteruddannelse af medarbejderne, på metodeudvikling, på intern læring og jobudvikling. Jeg skal derfor minde forligsparterne på folkeskoleområdet om denne opgave for at sikre en god folkeskole en fortsat udvikling. Kildehenvisning: " Nye vilkår for ledelse på børne- og kulturområdet", Børne- og Kulturchefforeningen, oktober