Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet"

Transkript

1 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

2 93

3 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til innovation, effektivitet og tilpasningsdygtighed. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Utilstrækkelig innovation, dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv er ifølge Danmarks Vækstråd blandt forklaringerne. Den lave danske vækst og fald i antallet af job mærkes også i kommunerne. Økonomien er under pres. Et stærkt dansk erhvervsliv med høj produktivitet er en forudsætning for vækst og velstand, som har stor betydning for fremtiden for den danske velfærdsmodel. Metropolen København (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland) udgør Danmarks internationale metropol. Knap halvdelen af Danmarks BNP skabes her. 100 nye job i hovedstadsregionen skaber 20 job i resten af landet. På globalt plan står hovedstaden dog overfor en del udfordringer. BNP pr. indbygger og produktiviteten er markant lavere her end i alle andre større nordeuropæiske metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Oslo. Finanskrisen har haft betydning for de danske arbejdspladser. Fra 2009 til 2013 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner: Herlev, Billund, Allerød, Vallensbæk, Gladsaxe, Frederiksberg, Dragør og København har ikke oplevet et fald i antal stillinger efter finanskrisen. Det er især inden for landbrug, industrien, bygge og anlæg samt handel og transport, at der er forsvundet job. Godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien er forsvundet på ti år. Tabet af danske industrijob og deres koncentration i land- og yderkommunerne kan, sammen med koncentrationen af de videntunge erhverv i de større byer, være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by. En stor del af de statslige arbejdspladser ligger i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner, men der er også tale om, at mindre kommuner har relativt mange statslige arbejdspladser. Fx har Allerød, Haderslev, Slagelse, Hjørring og Viborg Kommuner en relativ høj andel af statslige stillinger. Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles i gennemsnit ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Rammevilkårene for iværksætteri og vækstiværksættere har stor betydning for skabelsen af nye arbejdspladser. Finanskrisen har haft relativt stor betydning for iværksætteraktiviteten i Danmark. Krisen har reduceret antallet af selvstændige erhvervsdrivende med Trods et stort potentiale for vækst og beskæftigelse tiltrækker Danmark relativt få udenlandske investeringer i sammenligning med de andre nordeuropæiske lande. Kun én procent af virksomhederne i Danmark er udenlandsk ejede, men de beskæftiger 20 pct. af den private arbejdsstyrke, og står for 27 pct. af eksporten.

4 Vækst og produktivitet i Danmark Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære Figur forklaring 3.1er, at produktiviteten er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande jf. figur 3.1. Figur 3.1Timeproduktivitetsvækst, , pct. pr. år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 POL KOR IRL TUR CZE HUN ISL SWE PRT GRC USA AUS FIN Anm.: Timeproduktiviteten er beregnet som BNP i faste priser pr. præsteret arbejdstime. Kilde: Finansministeriet (2014). UK JPN DEU FRA NOR NZL NLD CHE CAN DK ESP BEL MEX ISR ITA

5 96 Ifølge Produktivitetskommissionen er der potentiale for forbedringer på tværs af mange brancher, inkl. industrien. Der peges især på produktivitetsproblemer i de private serviceerhverv. Den lave produktivitetsvækst skyldes en begrænset konkurrence, grundet et lille hjemmemarked, en lav andel af højtuddannede samt manglende internationalisering, jf. Produktivitetskommissionen (2012). Figur 3.2 I perioden var den gennemsnitlige BNP vækst på 0,6 pct., jf. figur 3.2. Væksten er især sket i Hovedstadsregionen. Væksten i Midtjylland har været lidt højere end landsgennemsnittet, hvorimod væksten i Nordjylland og Syddanmark har været en smule lavere end landsgennemsnittet. Derimod har væksten i Sjælland været negativ, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Anm.: BNP er målt i faste priser. OECD-gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af vækstraterne i OECD-landene (ekskl. Luxembourg). Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).

6 97 Figur Danmarks internationale metropol og væksten Figur 3.3 Andel af nationalt BNP for OECD metropoler 2010 (pct.) Hovedstadsregionen spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen, jf. OECD (2009). Talinn Dublin Budapest Athen Seoul København Ljubljana Helsinki 48,3% 47,6% 45,3% 44,6% 42,9% 38,5% 37,3% 59,9% Men hovedstadens konkurrenceevne er under pres, jf. OECD (2009). Andre af verdens metropoler har højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. Det er en særlig udfordring, fordi metropolen København genererer 42,9 pct. af det nationale BNP, jf. figur Lissabon Wien Oslo Tokyo Bruxelles Paris Prag Bratislava Stockholm London Zürich 19,0% 37,2% 36,3% 32,8% 31,9% 31,8% 30,7% 30,5% 29,7% 29,7% 27,8% Toronto 18,5% Madrid 18,2% Warszawa 16,9% Amsterdam 15,4% Milano 11,0% Rom 8,7% New York 7,3% München 5,3% Hamburg 4,9% Berlin 4,8% Frankfurt 4,5% Edinburgh 1,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: OECD (2014)

7 98 Figur 3.4 Figur 3.4 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Selvom BNP pr. indbygger og produktiviteten i området er højere end gennemsnittet for Danmark som helhed, jf. figur 3.2, får Hovedstadsregionen kun en gennemsnitlig placering i sammenligning med andre OECD-storbyområder. BNP pr. indbygger ligger i metropolen København lavere end alle andre større nordeuropæiske storbyområder, herunder Stockholm, Helsinki, og Oslo, jf. figur 3.4. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa København Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn Kilde: OECD (2014)

8 Tabte arbejdspladser i krisens kølvand I Danmark er der i alt ca. 2,7 mio. beskæftigede, hvor godt to ud af tre arbejder i den private sektor og den sidste tredjedel i den offentlige sektor. Antallet af stillinger i den private sektor er faldet med fra toppen i 4. kvartal 2008 til 3. kvartal Antallet af job i den offentlige sektor er faldet med fra toppen i 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2013, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Over halvdelen af landets stillinger er placeret i bykommunerne. Næstefter bykommunerne, har landkommunerne med 25 pct. de fleste job. Mellem- og yderkommunerne har henholdsvis 14 pct. og 8 pct. af landets job. Seks kommuner har over job, jf. figur 3.6. Det er København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Vejle. Herefter kommer 15 kommuner med mellem job. Figur 3.5 Antal beskæftigede ekskl. orlov, sæsonkorrigeret, personer, 1. kvt kvt Antal Kilde: Danmarks Statistik, Statikbanken, Natk11n. Private sektor (venstre akse) Offentlig sektor (højre akse)

9 100 Figur 3.6 Store arbejdsmarkedscentre, antal stillinger pr. kommune Antal Under 30,000 30,000 50,000 Over 50,000 Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11, 2013.

10 101 På ti år er antallet af arbejdssteder faldet med godt svarende til et fald på 4,5 pct. Det er især antallet af små virksomheder med mellem 2 og 19 ansatte, der er faldet. Antallet af enmandsvirksomheder er derimod steget med knap Antallet af store virksomheder med mere end 100 ansatte er faldet med 336, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Antallet af arbejdssteder fordelt på virksomhedens størrelse, 2001 og Ændring Antal Andel Antal Andel Antal Andel , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Over , , ,1 I alt , , ,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statikbanken, Erh19 og Erh1x.

11 102 I perioden 2009 til 2013 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner Herlev, Billund, Allerød, Vallensbæk, Gladsaxe, Frederiksberg, Dragør og København har ikke oplevet et fald i antallet af stillinger. Billund er den eneste kommune uden for hovedstadsregionen, der ikke har mistet stillinger. Kerteminde har forholdsmæssigt tabt flest job. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover Kerteminde er det Læsø, Langeland, Struer, Halsnæs, Faaborg-Midtfyn og Haderslev, der har tabt flest job, jf. figur 3,7.

12 103 Figur 3.7 Udvikling i antal stillinger Pct. -29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 Hjørring Bornholm 0,0 4,3 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antal stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

13 104 Især indenfor brancherne industri, landbrug, bygge og anlæg samt handel og transport er der forsvundet stillinger. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje job i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Derimod er andelen af stillinger i erhvervsservice, offentlig administration, undervisning, sundhed og kultur, fritid og anden service steget, jf. tabel 3.2 Industribeskæftigelsen i Danmark er siden 1990 faldet fra job til omkring job i 2010, jf. Danmarks Vækstråd (2011). Samtidig udvider danske industrivirksomheder i udlandet. I 2009 var ca personer ansat på danske industrivirksomheders datterselskaber i udlandet ud af i alt 1,4 mio. ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Koncentrationen af industrijob er størst i land- og yderkommuner. Stillingerne i industrien er primært placeret i Jylland og på Fyn. Sjælland er kun repræsenteret med en høj andel i Kalundborg og Gladsaxe Kommuner. Aarhus, Odense og de resterende Sjællandske kommuner har en relativ lav andel af industrijob, jf. figur 3.8. Tabel 3.2 Udvikling af antal stillinger fordelt på branche, fra 2002 til 2012 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Hele landet Ændring i % Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,0 0,7 3,9 3,0 6,3 5,0 9,1 7,9-26,7 Industri, råstoffer, forsyning 10,1 7,3 16,1 10,5 20,4 15,9 21,2 16,7-29,5 Bygge og anlæg 5,8 5,0 7,0 7,1 7,0 6,7 6,5 6,8-10,6 Handel og transport mv. 23,8 23,7 26,5 27,8 22,1 23,2 20,6 21,3-1,3 Information og kommunikation 6,0 5,9 2,1 1,8 1,6 1,2 1,4 1,1-7,6 Finansiering og forsikring 3,9 4,2 1,9 2,0 1,8 1,7 2,0 2,0 3,3 Ejendomshandel og udlejning 1,4 1,8 1,1 1,5 1,0 1,6 1,2 1,9 31,9 Erhvervsservice 11,3 12,6 6,8 8,5 6,0 7,6 4,5 6,6 14,4 Off. adm., undervisn., sundhed 31,3 33,3 30,5 33,3 29,7 32,7 29,0 31,1 4,3 Kultur, fritid, anden service 4,7 5,0 3,5 3,9 3,6 4,0 3,9 3,9 3,3 Uoplyst 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 7,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0-11,2 Anm.: Antallet af stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11 og Rasa01.

14 105 Figur 3.8 Andel industrijob i kommunen, 2012 Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af job er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

15 106 Den største andel af stillinger indenfor IT- og informationstjeneste er placeret i København, Aarhus, Odense og Aalborg, og de omkring liggende kommuner, jf. figur 3.9. Andelen af job i IT- og informationstjenester er her valgt som repræsentant for de videntunge erhverv, da der ikke eksisterer en samlet opgørelse over de videntunge erhvervs geografiske repræsentation.

16 107 Figur 3.9 Andel IT job i kommunen, 2012 Pct. 0,0 0,3 0,3 0,7 0,7 1,5 Hjørring Bornholm 1,5 12,2 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af job er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune, i forhold til det samlede antal job i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

17 108 Tabet af danske industrijob og deres koncentration i land- og yderkommunerne, kan sammen med koncentrationen af de videntunge erhverv i de større byer være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by. Andelen af statslige stillinger På landsplan er 7,8 pct. af de beskæftigede ansat i den statslige sektor. En stor del af de statslige arbejdspladser ligger i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner, men der er også tale om, at mindre kommuner har relativt mange statslige job. Fx har Allerød, Haderslev, Slagelse, Hjørring og Viborg Kommuner en relativ høj andel af statslige stillinger, jf. figur Kommuner markeret med mørkeorange har alle en højere andel af statslige job end landsgennemsnittet. De statslige arbejdspladser findes fx indenfor undervisning, offentlig administration, forsvar, politi og forskning og udvikling.

18 109 Figur 3.10 Andelen af job som er statslige, 2012 Pct. (landsgnsn. = 7,8) ,8 Hjørring Bornholm 7,8 17 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

19 Flest private job i land- og yderkommuner De private job udgør en større andel af stillingerne i land- og yderkommunerne end i by- og mellemkommunerne. I yderkommunerne udgør de kommunale job en større andel og de regionale job en mindre andel end i de øvrige kommuner, jf. figur Andelen af stillinger i den offentlige sektor er højst i Sydsjælland, i Guldborgsund, enkelte kommuner i Hovedstadsregionen, på Østfyn, på Ø-kommunerne samt i Odense, Fredericia og Aalborg Kommuner, jf. figur Dragør har den højeste andel offentlige job på 50 pct. Ikast-Brande har landets laveste andel med 20 pct. Figur 3.11 Fordelingen Figur af job på 3.11 sektor, % 90% 80% 70% 63,5 62,9 65,2 65,9 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3,0 18,2 5,8 9,5 3,5 22,9 5,2 5,5 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune 1,6 22,5 4,7 6,0 1,9 24,3 2,0 6,0 Stat Region Kommune Andet offentlig Privat Anm.: Andet offentlig dækker over sociale kasser og fonde og offentlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

20 111 Figur 3.12 Andelen af stillinger i den offentlige sektor, 2012 Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Stillinger i den offentlige sektor dækker over job i staten, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde, og offentlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

21 Pendlingsoplande Godt 40 pct. af de beskæftigede i Figur 3.13 Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, jf. figur 3.13 og Momentum (2012). I 1996 var det godt 34 pct., der pendlede på tværs af de nuværende kommunegrænser, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Det afspejler høj pendling på tværs af kommunegrænserne, og den er stadig stigende. Andel af de beskæftigede, der abejder i en anden kommune, end de bor. Figur 3.13 Andel af de beskæftigede, der arbejder i en anden kommune Andel i procent Ialt Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013) Anm.: Til beregningen er andelen af kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag

22 113

23 114 Undersøgelser viser, at befolkningen i gennemsnit pendler1 time dagligt. Arbejdskraftsoplandene bliver større, og mange pendler længere til job. Men den gennemsnitlige transporttid overstiger ifølge Zahavis lov, baseret på historiske analyser, ikke en time pr. dag jf. Zahavi (1979). De seneste danske studier fra DTU s transportundersøgelser viser, at danskerne i gennemsnit pendler 53 min. pr. arbejdsdag. Målt pr. kalenderdag er den gennemsnitlige daglige pendlingstid 28 minutter og 43 km. jf. Pilegaard & Nielsen (2013). En relativ høj udpendling ses i kommunerne omkring en storby som fx Aalborg, Aarhus, Odense og København. Det er et billede på, at kommunerne omkring de store arbejdsmarkedscentre er bopælskommuner, hvor de beskæftigede arbejder i arbejdsmarkedscenteret. Målt over tid er pendlingstiden rimelig konstant. DTU har med sine tranporttidsstudier vist, at det gennemsnitlige tidsforbrug for pendling mellem hjem og arbejde (én vej) i 2002 var 21 til 22 minutter. For København 90 år tidligere, i år 1911, er pendlingstiden blevet opgjort til ca. 19 minutter. Tilsvarende opgørelse er lavet for Rejsetiden er således næsten uændret gennem 90 år, mens gennemsnitshastigheden på turen mellem hjem og arbejde er steget fra 5,5 km/t i 1911 over 11 km/t i 1945 til 44 km/t i jf. Pilegaard & Nielsen (2013). Ses der på ind- og udpendlingsmønstrene på kommuneniveau er København, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Vestegnskommunerne, Billund alle kommuner med en relativ høj indpendling, jf. figur 3.14.

24 115 Figur 3.14 Graden af ud- og indpendling, 2012 Høj nettoudpendling Mindre nettoudpendling Mindre nettoindpendling Hjørring Bornholm Høj nettoindpendling Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Høj udpendling er defineret som, at der er 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Mindre udpendling er defineret som, at der er mellem 0 pct. og 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Høj indpendling er defineret som, at der er 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede. Mindre indpendling er defineret som, at der er mellem 0 pct. og 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasb11 og Rasa11.

25 116 Pendlingsaktivitet knytter geografiske områder sammen i større arbejdskraftoplande, hvor en gruppe af kommuner har indbyrdes stor udveksling af arbejdskraft. Danmark består af i alt 15 pendlingsoplande, jf. figur Heraf er fire ø-kommuner, Bornholm, Læsø, Ærø og Samsø, hver for sig så lukkede, at de udgør hvert sit pendlingsopland jf. figur København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, udgør centre i hvert sit pendlingsopland.

26 117 Figur 3.15 Pendlingsoplande 2011 Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Egne beregninger, baseret på registerdata og metoderne i Andersen (2002).

27 118 Pendlingsoplandet med København som center udgør kommunerne på hele Sjælland og Amager. Pendlingsaktiviteten indenfor området er præget af stor indpendling til Københavnsområdet. Til illustration heraf, er opgjort hvor stor en andel af de beskæftigede i kommunerne, som arbejder i Byen København, som er Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. I fire kommuner tæt på København arbejder mere end 30 pct. af de beskæftigede i Byen København. jf. figur 3.16.

28 Pct. 0 5 Norddjurs yddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg Høje Tåstrup Brøndby København Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Figur 3.16 Andel beskæftigede som arbejder i landsdelen Byen København. Hjørring Bornholm 119 Byen København Frederikshavn Læsø Gribskov Helsingør Brønderslev Halsnæs Jammerbugt Fredensborg Hørsholm Pct. Hillerød Allerød Thisted 0 5 Aalborg Odsherred Rudersdal Samsø 5 10 Frederikssund Rebild Lyngby-Tårnbæk Vesthimmerland Egedal Furesø Morsø Gladsaxe Bornholm Gentofte Mariagerfjord Herlev Holbæk Roskilde Ballerup Hjørring Skive Kalundborg Lejre Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Solrød Byen København Sorø Randers Frederikshavn København Høje Tåstrup Brøndby Ringsted Norddjurs Læsø Vallensbæk Hvidovre Kerteminde Køge Viborg Ishøj Tårnby Brønderslev Dragør nse olstebro Slagelse Greve Syddjurs Stevns Favrskov Jammerbugt Hørsholm Faxe Nyborg Allerød Thisted Næstved Herning Silkeborg Aalborg Rudersdal Aarhus Midtfyn ing-skjern Skanderborg Gribskov Rebild Helsingør Furesø Lyngby-Tårnbæk Vesthimmerland Halsnæs Egedal Svendborg Pct. Ikast-BrandeMorsø Vordingborg Fredensborg Gladsaxe Gentofte Horsens Odder Mariagerfjord 0 5 Hillerød Herlev Odsherred Ballerup Skive Samsø Frederikssund 5 10 Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Langeland Hedensted Lemvig Randers København Billund Vejle Høje Tåstrup Brøndby rø Norddjurs Holbæk Vallensbæk Hvidovre rde Roskilde Viborg Ishøj Hjørring Lolland Kalundborg Lejre Tårnby Dragør Holstebro Fredericia Guldborgssund Solrød Greve Syddjurs Sorø Nordfyens Byen København Frederikshavn Favrskov Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Middelfart Herning Silkeborg Odense Brønderslev Aarhus Slagelse Stevns Faxe Jammerbugt Assens Ringkøbing-Skjern Skanderborg Nyborg Næstved Gribskov Helsingør Haderslev Thisted Halsnæs Aalborg Ikast-Brande Faaborg-Midtfyn Fredensborg Horsens Odder Hillerød Svendborg Vordingborg Odsherred Rebild Vesthimmerland Tønder Samsø Frederikssund Morsø Mariagerfjord Aabenraa Hedensted Billund Vejle Sønderborg Langeland Skive Holbæk Varde Ærø Struer Roskilde Lejre Lolland Lemvig Kalundborg Randers Fredericia Guldborgssund Solrød Sorø Norddjurs Nordfyens Viborg Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Middelfart Holstebro Syddjurs Anm.: Landsdelen Fanø Byen København består af København, Frederiksberg, Odense Tårnby og Dragør Kommuner. Favrskov Slagelse Stevns Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Herning Silkeborg Faxe Assens Nyborg Næstved Aarhus Haderslev Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Svendborg Vordingborg Horsens Odder Tønder Samsø Læsø Høj Odsherred E

29 120 Í den næste gruppe af kommuner, på i alt 16 kommuner, arbejder mellem 20 pct. og 30 pct. 0 5af de beskæftigede i Byen København. Kommunerne ligger 5 10 i et bredt bånd vest for København, fra Solrød mod 10 syd 20til Fredensborg i nord, jf. figur Tilsvarende ligger gruppen med mellem 10 og 20 pct., som arbejder i Byen København, i et bånd fra Stevns kommune mod syd over Ringsted, Lejre Aarhus og Frederikssund Kommuner mod vest, til Helsingør Kommune mod nord. Frederikshavn Figur 3.17 Andel beskæftigede som arbejder i Aarhus Kommune. Brønderslev Jammerbugt Læsø En tilsvarende analyse er lavet i forhold til indpendlingen til centre for pendlingsoplandene Aarhus og Aalborg, jf. figur 3.17 og figur Mønstrene har lighedspunkter med indpendlingen til København, idet nabokommunerne i begge Hjørring tilfælde har en relativt høj andel af de beskæftigede med arbejdssted i Aarhus og Aalborg Kommuner. Den høje indpendlingsaktivitet, hvor mindst 10 pct. af de beskæftigede arbejder i Aarhus, gælder for de nærmeste fem omegnskommuner. Tilsvarende antal for Aalborg kommune Bornholm er de tre nærmeste omegnskommuner, hvorfra mindst 10 pct. af de beskæftigede pendler ind til et arbejdssted i Aalborg kommune, jf. figur 3.17 og Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Rebild Vesthimmerland Morsø Mariagerfjord Skive Struer Lemvig Randers Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Hedensted Billund Vejle Varde Fredericia Nordfyens Esbjerg Kerteminde Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Assens Nyborg Kilde: KL s Egne beregninger baseret Haderslev på registerdata. Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Aabenraa Sønderborg Langeland Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup 0 5 Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg 5 10 København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre 10 20Ishøj Tårnby Dragør 20 Greve Aarhus Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg HillerødJammerbugt Odsherred Thisted Frederikssund Holbæk RoskildeVesthimmerland Kalundborg Morsø Lejre Sorø Solrød Ringsted Skive Køge Slagelse Lemvig Struer Faxe Stevns Næstved Viborg Holstebro Ringkøbing-Skjern Vordingborg Herning Silkeborg Aalborg Rebild Rander Favrskov Skanderborg Hjørring Br Mariagerf Aar

30 121 Figur 3.18 Andel beskæftigede som arbejder i Aalborg Kommune Hjørring Bornholm Aalborg Jammerbugt Frederikshavn Brønderslev Læsø Hørsholm Hjørri Thisted Aalborg Aalborg Allerød Rudersdal Rebild Vesthimmerland Morsø Mariagerfjord Skive Struer Lemvig Randers Viborg Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Kilde: KL s Egne beregninger Ikast-Brande baseret på registerdata. Horsens Odder Hedensted Billund Vejle Varde Norddjurs Syddjurs Samsø Lemvig Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Thisted Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg Høje Tåstrup København Vesthimmerland Brøndby Morsø Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Struer Skive Viborg Gribskov Helsingør Holstebro Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Holbæk Roskilde Jammerbugt Aalborg Rebild Rande Favrskov Skanderborg B Mariage Aa

31 Iværksætteri Figur 3.19 Iværksættere kan være en kilde til utraditionel tænkning, som somhed og for samfundet som helhed. tistik viser, at en ny virksomhed i 2008 Figur samtidig 3.19 tilfører 95 pct. af gevinsten fra nye innovative i sit første leveår gennemsnitligt havde markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder. De udfordrer de eksisterende virksomheder og skærper virksomheder går til samfundet i afledte effekter som lavere forbrugspriser eller øget produktivitet i andre virksomheder, 1,9 fuldtidsansat. I 2012 var dette tal steget til 2,5 fuldtidsansat, jf. Erhvervsstyrelsen (2011 & 2012). konkurrencen. Det bidrager til øget jf. Erhvervsstyrelsen Årlig (2011 vækst & 2012). i nettojobskabelse fordelt på aldersgrupper, gennemsnit innovation og produktivitet i alle virksomheder. Den årlige jobskabelse for iværksætterne Innovation sker hovedsageligt i de første to år Årlig er vækst en af i de nettojobskabelse vigtigste fordelt I 2008 på aldersgrupper, skabte iværksætterne gennemsnit kilder til vækst både for den enkelte virk- nye job. Beregninger fra Danmarks Sta- hvorefter væksten aftager, jf. figur Beskæftigelse Figur 3.19 Årlig vækst i nettojobskabelsen fordelt på firmaernes alder i perioden Beskæftigelse Alder Kilde: Nielsen og Ibsen (2011). Alder

32 123

33 124 Finanskrisen har haft relativt stor betydning for iværksætteraktiviteten. I perioden fra november 2008 til november 2011 er antallet af selvstændige faldet fra til Det svarer til et fald på 4,8 pct. eller hver 20. selvstændige jf. Center for Vækstanalyse (2014). Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Alle kommuner har oplevet et fald i antallet af selvstændige på nær Aarhus og Rebild samt flere kommuner i og omkring København, jf. figur 3.20.

34 125 Figur 3.20 Udvikling i antal selvstændige erhvervsdrivende Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Center for Vækstanalyse (2014)

35 126 Iværksættererfaringen varierer mellem forskellige dele af landet, jf. figur Særligt har de Vest- og Nordjyske kommuner en befolkning med meget iværksættererfaring. Derudover viser der sig et mønster med, at iværksættererfaringen stiger, jo længere væk man bevæger sig fra de fire største danske byer.

36 127 Figur 3.21 Antal års iværksættererfaring i kommunerne. 0,310 Hjørring Frederikshavn 1,560 Brønderslev Læsø Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Bornholm Lemvig Struer Skive Viborg Randers Norddjurs Holstebro Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Fanø Vejen Kolding Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Iværksættererfaringen er målt i perioden 1981 til 2010 ud fra hvor mange år som selvstændig den enkelte borger gennemsnitligt har. Tallene er opgjort ud fra om den enkelte borger er registreret som selvstændig, så det er sammenligneligt mellem kommuner. Kilde: REG LAB (2014) og Teknologisk Institut (2014).

37 Vækstiværksættere Danmark er karakteriseret ved at have forholdsvis få virksomheder, der vokser sig store. Det er problematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide Figur vækstforløb, 3.22 er med til at styrke den generelle konkurren- ceevne og produktivitet jf. Danmarks Vækstråd (2010). Vækstiværksættervirksomheder defineres som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og har en gennemsnitlig vækst på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode. Nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb, er karakteriseret ved høj produktivitet og innovation, og de skaber Figur 3.22 Udvikling i antal vækstiværksættere og antal nye fuldtidsstillinger, der skabes i vækstiværksættervirksomhederne. Antal virksomheder Antal Fuldtidsansatte Antal nye vækstiværksættervirksomheder (venstre akse) Antal nye fuldtidsstilinger Anm.: Vækstiværksættervirksomheder defineres som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og som har en gennemsnitlig vækst på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode. For nye vækstiværksættervirksomheder i 2011 gælder det, at de var nye i 2006 eller 2007 og havde fem eller flere ansatte i Endvidere gælder det, at de fra havde en vækst på minimum 20 pct. per. år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Viv.

38 129 en tredjedel af alle nye job i Danmark svarende til ca i gennemsnit om året. jf. Danmarks Vækstråd (2010). Vækstiværksættere skaber ti gange flere job i de første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Vækstvirksomheder kan således både bidrage til at skabe nogle af de job, som Danmark har mistet i forbindelse med finanskrisen og bidrage til Danmarks velstand på længere sigt, jf. Danmark Vækstråd (2010). Andelen af danske virksomheder, der kan betegnes som vækstiværksættere, er faldet. Fra 2010 til 2011 er antallet af danske vækstiværksættere faldet med 10 pct., og niveauet ligger i pct. lavere end årene inden finanskrisen, jf. figur Siden 2009 har de nye vækstiværksættere skabt flere job, selv om antallet af virksomheder er faldet. I 2011 skabte 185 vækstiværksættere nye job. I 2009 skabte 215 vækstiværksættere nye job. 3.8 Udenlandske investeringer Danmark tiltrækker relativt få udenlandske investeringer sammenlignet med andre lande som fx Sverige og Holland. Investeringerne i Danmark er i de senere år stagneret. Da udenlandske virksomheder bidrager med produktivitet og job er det vigtigt, at Danmark opfattes som et attraktivt land at etablere sig i, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012). Én procent af virksomhederne i Danmark er udenlandsk ejede, men de beskæftiger 20 pct. af den private arbejdsstyrke og står for 27 pct. af eksporten. Udenlandske virksomheder i Danmark tegner sig for 23 pct. af dansk erhvervslivs samlede omsætning og 19 pct. af alle privat ansatte, jf. Invest in Denmark (2012).

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område

Iværksætterate Sorø den 3. januar Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Iværksætterate 2011 Sorø den 3. januar 2011 Fremgangsmåde for beregning af iværksætterrate for 2011 Kolonne 1 Angivelse af det geografiske område Kolonne 2: Det samlede antal CVR numre der er, inden for

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere