Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet"

Transkript

1 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

2 93

3 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til innovation, effektivitet og tilpasningsdygtighed. Danmark har længe været blandt de rigeste lande i verden, men vores vækst og velstand er under pres. Siden midten af 90 erne har vi været blandt de lande i OECD, der har haft den laveste produktivitetsvækst. Utilstrækkelig innovation, dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv er ifølge Danmarks Vækstråd blandt forklaringerne. Den lave danske vækst og fald i antallet af job mærkes også i kommunerne. Økonomien er under pres. Et stærkt dansk erhvervsliv med høj produktivitet er en forudsætning for vækst og velstand, som har stor betydning for fremtiden for den danske velfærdsmodel. Metropolen København (hovedstadsområdet og dets arbejdskraftopland) udgør Danmarks internationale metropol. Knap halvdelen af Danmarks BNP skabes her. 100 nye job i hovedstadsregionen skaber 20 job i resten af landet. På globalt plan står hovedstaden dog overfor en del udfordringer. BNP pr. indbygger og produktiviteten er markant lavere her end i alle andre større nordeuropæiske metropoler, herunder Stockholm, Helsinki og Oslo. Finanskrisen har haft betydning for de danske arbejdspladser. Fra 2009 til 2013 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner: Herlev, Billund, Allerød, Vallensbæk, Gladsaxe, Frederiksberg, Dragør og København har ikke oplevet et fald i antal stillinger efter finanskrisen. Det er især inden for landbrug, industrien, bygge og anlæg samt handel og transport, at der er forsvundet job. Godt hver fjerde og knap hver tredje stilling i henholdsvis landbruget og industrien er forsvundet på ti år. Tabet af danske industrijob og deres koncentration i land- og yderkommunerne kan, sammen med koncentrationen af de videntunge erhverv i de større byer, være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by. En stor del af de statslige arbejdspladser ligger i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner, men der er også tale om, at mindre kommuner har relativt mange statslige arbejdspladser. Fx har Allerød, Haderslev, Slagelse, Hjørring og Viborg Kommuner en relativ høj andel af statslige stillinger. Arbejdskraftsoplandene bliver større, og pendlingen er stigende. Øget pendling og forbedrede pendlingsmuligheder er med til at forbedre matchningen på arbejdsmarkedet, og det bidrager også til flere muligheder for bosætning i forskellige dele af landet. Men der pendles i gennemsnit ikke over en time om dagen. Den gennemsnitlige danske pendlingstid målt pr. arbejdsdag er 53 minutter og 43 km i Pendlingstiden har stort set været uændret de seneste 100 år. DTU har med sine transporttidsstudier vist, at pendlingstiden mellem hjem og arbejde, én vej, i 1911 og igen i 1945 var 19 minutter. I 2002 var den på 21 minutter. Rammevilkårene for iværksætteri og vækstiværksættere har stor betydning for skabelsen af nye arbejdspladser. Finanskrisen har haft relativt stor betydning for iværksætteraktiviteten i Danmark. Krisen har reduceret antallet af selvstændige erhvervsdrivende med Trods et stort potentiale for vækst og beskæftigelse tiltrækker Danmark relativt få udenlandske investeringer i sammenligning med de andre nordeuropæiske lande. Kun én procent af virksomhederne i Danmark er udenlandsk ejede, men de beskæftiger 20 pct. af den private arbejdsstyrke, og står for 27 pct. af eksporten.

4 Vækst og produktivitet i Danmark Danmark er et af de OECD-lande, hvor væksten pr. indbygger siden midten af 1990 erne har været lavest. Den primære Figur forklaring 3.1er, at produktiviteten er steget langsommere i Danmark end i de fleste andre lande jf. figur 3.1. Figur 3.1Timeproduktivitetsvækst, , pct. pr. år 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 POL KOR IRL TUR CZE HUN ISL SWE PRT GRC USA AUS FIN Anm.: Timeproduktiviteten er beregnet som BNP i faste priser pr. præsteret arbejdstime. Kilde: Finansministeriet (2014). UK JPN DEU FRA NOR NZL NLD CHE CAN DK ESP BEL MEX ISR ITA

5 96 Ifølge Produktivitetskommissionen er der potentiale for forbedringer på tværs af mange brancher, inkl. industrien. Der peges især på produktivitetsproblemer i de private serviceerhverv. Den lave produktivitetsvækst skyldes en begrænset konkurrence, grundet et lille hjemmemarked, en lav andel af højtuddannede samt manglende internationalisering, jf. Produktivitetskommissionen (2012). Figur 3.2 I perioden var den gennemsnitlige BNP vækst på 0,6 pct., jf. figur 3.2. Væksten er især sket i Hovedstadsregionen. Væksten i Midtjylland har været lidt højere end landsgennemsnittet, hvorimod væksten i Nordjylland og Syddanmark har været en smule lavere end landsgennemsnittet. Derimod har væksten i Sjælland været negativ, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Gnsn. årlig vækst i BNP opdelt på vækst i produktivitet og beskæftigelse, BNP Produktivitet (BNP pr. time) Beskæftigelse (timer) 2,0 2 1,5 1 0,5 0-0,5 OECD Region Hovedstaden Region Midtjylland Hele Landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Anm.: BNP er målt i faste priser. OECD-gennemsnittet er et simpelt gennemsnit af vækstraterne i OECD-landene (ekskl. Luxembourg). Kilde: Erhvervsstyrelsen (2013).

6 97 Figur Danmarks internationale metropol og væksten Figur 3.3 Andel af nationalt BNP for OECD metropoler 2010 (pct.) Hovedstadsregionen spiller en afgørende rolle for hele Danmarks økonomi. 75 pct. af alle nye job i Danmark i perioden blev skabt i hovedstadsregionen. 80 pct. af Danmarks højteknologiske virksomheder samt 70 pct. af den private forskning og udvikling ligger i hovedstadsregionen, jf. OECD (2009). Talinn Dublin Budapest Athen Seoul København Ljubljana Helsinki 48,3% 47,6% 45,3% 44,6% 42,9% 38,5% 37,3% 59,9% Men hovedstadens konkurrenceevne er under pres, jf. OECD (2009). Andre af verdens metropoler har højere vækst, højere BNP pr. indbygger og højere produktivitet. Det gælder fx Stockholm, Helsinki og Oslo. Det er en særlig udfordring, fordi metropolen København genererer 42,9 pct. af det nationale BNP, jf. figur Lissabon Wien Oslo Tokyo Bruxelles Paris Prag Bratislava Stockholm London Zürich 19,0% 37,2% 36,3% 32,8% 31,9% 31,8% 30,7% 30,5% 29,7% 29,7% 27,8% Toronto 18,5% Madrid 18,2% Warszawa 16,9% Amsterdam 15,4% Milano 11,0% Rom 8,7% New York 7,3% München 5,3% Hamburg 4,9% Berlin 4,8% Frankfurt 4,5% Edinburgh 1,6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: OECD (2014)

7 98 Figur 3.4 Figur 3.4 BNP pr. indbygger i OECD metropoler 2010 ($) Selvom BNP pr. indbygger og produktiviteten i området er højere end gennemsnittet for Danmark som helhed, jf. figur 3.2, får Hovedstadsregionen kun en gennemsnitlig placering i sammenligning med andre OECD-storbyområder. BNP pr. indbygger ligger i metropolen København lavere end alle andre større nordeuropæiske storbyområder, herunder Stockholm, Helsinki, og Oslo, jf. figur 3.4. NewYork München Paris Frankfurt Stockholm Dublin Oslo Zürich London Bruxelles Bratislava Hamborg Milano Edinburgh Helsinki Prag Wien Amsterdam Warszawa København Tokyo Toronto Rom Ljubljana Madrid Athen Lissabon Berlin Budapest Seoul Talinn Kilde: OECD (2014)

8 Tabte arbejdspladser i krisens kølvand I Danmark er der i alt ca. 2,7 mio. beskæftigede, hvor godt to ud af tre arbejder i den private sektor og den sidste tredjedel i den offentlige sektor. Antallet af stillinger i den private sektor er faldet med fra toppen i 4. kvartal 2008 til 3. kvartal Antallet af job i den offentlige sektor er faldet med fra toppen i 2. kvartal 2010 til 3. kvartal 2013, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Over halvdelen af landets stillinger er placeret i bykommunerne. Næstefter bykommunerne, har landkommunerne med 25 pct. de fleste job. Mellem- og yderkommunerne har henholdsvis 14 pct. og 8 pct. af landets job. Seks kommuner har over job, jf. figur 3.6. Det er København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Vejle. Herefter kommer 15 kommuner med mellem job. Figur 3.5 Antal beskæftigede ekskl. orlov, sæsonkorrigeret, personer, 1. kvt kvt Antal Kilde: Danmarks Statistik, Statikbanken, Natk11n. Private sektor (venstre akse) Offentlig sektor (højre akse)

9 100 Figur 3.6 Store arbejdsmarkedscentre, antal stillinger pr. kommune Antal Under 30,000 30,000 50,000 Over 50,000 Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11, 2013.

10 101 På ti år er antallet af arbejdssteder faldet med godt svarende til et fald på 4,5 pct. Det er især antallet af små virksomheder med mellem 2 og 19 ansatte, der er faldet. Antallet af enmandsvirksomheder er derimod steget med knap Antallet af store virksomheder med mere end 100 ansatte er faldet med 336, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Antallet af arbejdssteder fordelt på virksomhedens størrelse, 2001 og Ændring Antal Andel Antal Andel Antal Andel , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 Over , , ,1 I alt , , ,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statikbanken, Erh19 og Erh1x.

11 102 I perioden 2009 til 2013 har 90 ud af landets 98 kommuner mistet stillinger. Kun otte kommuner Herlev, Billund, Allerød, Vallensbæk, Gladsaxe, Frederiksberg, Dragør og København har ikke oplevet et fald i antallet af stillinger. Billund er den eneste kommune uden for hovedstadsregionen, der ikke har mistet stillinger. Kerteminde har forholdsmæssigt tabt flest job. Med lukningen af Lindøværftet mistede kommunen 29 pct. af sine stillinger. Udover Kerteminde er det Læsø, Langeland, Struer, Halsnæs, Faaborg-Midtfyn og Haderslev, der har tabt flest job, jf. figur 3,7.

12 103 Figur 3.7 Udvikling i antal stillinger Pct. -29,3-10,0-10,0-7,0-7,0 0,0 Hjørring Bornholm 0,0 4,3 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antal stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

13 104 Især indenfor brancherne industri, landbrug, bygge og anlæg samt handel og transport er der forsvundet stillinger. På landsplan er godt hver fjerde og knap hver tredje job i henholdsvis landbruget og industrien blevet nedlagt på ti år. Derimod er andelen af stillinger i erhvervsservice, offentlig administration, undervisning, sundhed og kultur, fritid og anden service steget, jf. tabel 3.2 Industribeskæftigelsen i Danmark er siden 1990 faldet fra job til omkring job i 2010, jf. Danmarks Vækstråd (2011). Samtidig udvider danske industrivirksomheder i udlandet. I 2009 var ca personer ansat på danske industrivirksomheders datterselskaber i udlandet ud af i alt 1,4 mio. ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Koncentrationen af industrijob er størst i land- og yderkommuner. Stillingerne i industrien er primært placeret i Jylland og på Fyn. Sjælland er kun repræsenteret med en høj andel i Kalundborg og Gladsaxe Kommuner. Aarhus, Odense og de resterende Sjællandske kommuner har en relativ lav andel af industrijob, jf. figur 3.8. Tabel 3.2 Udvikling af antal stillinger fordelt på branche, fra 2002 til 2012 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune Hele landet Ændring i % Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,0 0,7 3,9 3,0 6,3 5,0 9,1 7,9-26,7 Industri, råstoffer, forsyning 10,1 7,3 16,1 10,5 20,4 15,9 21,2 16,7-29,5 Bygge og anlæg 5,8 5,0 7,0 7,1 7,0 6,7 6,5 6,8-10,6 Handel og transport mv. 23,8 23,7 26,5 27,8 22,1 23,2 20,6 21,3-1,3 Information og kommunikation 6,0 5,9 2,1 1,8 1,6 1,2 1,4 1,1-7,6 Finansiering og forsikring 3,9 4,2 1,9 2,0 1,8 1,7 2,0 2,0 3,3 Ejendomshandel og udlejning 1,4 1,8 1,1 1,5 1,0 1,6 1,2 1,9 31,9 Erhvervsservice 11,3 12,6 6,8 8,5 6,0 7,6 4,5 6,6 14,4 Off. adm., undervisn., sundhed 31,3 33,3 30,5 33,3 29,7 32,7 29,0 31,1 4,3 Kultur, fritid, anden service 4,7 5,0 3,5 3,9 3,6 4,0 3,9 3,9 3,3 Uoplyst 0,6 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 0,5 0,6 7,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0-11,2 Anm.: Antallet af stillinger er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11 og Rasa01.

14 105 Figur 3.8 Andel industrijob i kommunen, 2012 Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af job er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

15 106 Den største andel af stillinger indenfor IT- og informationstjeneste er placeret i København, Aarhus, Odense og Aalborg, og de omkring liggende kommuner, jf. figur 3.9. Andelen af job i IT- og informationstjenester er her valgt som repræsentant for de videntunge erhverv, da der ikke eksisterer en samlet opgørelse over de videntunge erhvervs geografiske repræsentation.

16 107 Figur 3.9 Andel IT job i kommunen, 2012 Pct. 0,0 0,3 0,3 0,7 0,7 1,5 Hjørring Bornholm 1,5 12,2 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Antallet af job er opgjort som antallet af beskæftigede efter arbejdskommune, i forhold til det samlede antal job i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasa11.

17 108 Tabet af danske industrijob og deres koncentration i land- og yderkommunerne, kan sammen med koncentrationen af de videntunge erhverv i de større byer være med til at forklare befolkningsforskydningerne fra land til by. Andelen af statslige stillinger På landsplan er 7,8 pct. af de beskæftigede ansat i den statslige sektor. En stor del af de statslige arbejdspladser ligger i København, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner, men der er også tale om, at mindre kommuner har relativt mange statslige job. Fx har Allerød, Haderslev, Slagelse, Hjørring og Viborg Kommuner en relativ høj andel af statslige stillinger, jf. figur Kommuner markeret med mørkeorange har alle en højere andel af statslige job end landsgennemsnittet. De statslige arbejdspladser findes fx indenfor undervisning, offentlig administration, forsvar, politi og forskning og udvikling.

18 109 Figur 3.10 Andelen af job som er statslige, 2012 Pct. (landsgnsn. = 7,8) ,8 Hjørring Bornholm 7,8 17 Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

19 Flest private job i land- og yderkommuner De private job udgør en større andel af stillingerne i land- og yderkommunerne end i by- og mellemkommunerne. I yderkommunerne udgør de kommunale job en større andel og de regionale job en mindre andel end i de øvrige kommuner, jf. figur Andelen af stillinger i den offentlige sektor er højst i Sydsjælland, i Guldborgsund, enkelte kommuner i Hovedstadsregionen, på Østfyn, på Ø-kommunerne samt i Odense, Fredericia og Aalborg Kommuner, jf. figur Dragør har den højeste andel offentlige job på 50 pct. Ikast-Brande har landets laveste andel med 20 pct. Figur 3.11 Fordelingen Figur af job på 3.11 sektor, % 90% 80% 70% 63,5 62,9 65,2 65,9 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3,0 18,2 5,8 9,5 3,5 22,9 5,2 5,5 Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune 1,6 22,5 4,7 6,0 1,9 24,3 2,0 6,0 Stat Region Kommune Andet offentlig Privat Anm.: Andet offentlig dækker over sociale kasser og fonde og offentlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

20 111 Figur 3.12 Andelen af stillinger i den offentlige sektor, 2012 Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Stillinger i den offentlige sektor dækker over job i staten, regioner, kommuner, sociale kasser og fonde, og offentlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasoff23.

21 Pendlingsoplande Godt 40 pct. af de beskæftigede i Figur 3.13 Danmark arbejder i en anden kommune end deres bopælskommune, jf. figur 3.13 og Momentum (2012). I 1996 var det godt 34 pct., der pendlede på tværs af de nuværende kommunegrænser, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013). Det afspejler høj pendling på tværs af kommunegrænserne, og den er stadig stigende. Andel af de beskæftigede, der abejder i en anden kommune, end de bor. Figur 3.13 Andel af de beskæftigede, der arbejder i en anden kommune Andel i procent Ialt Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2013) Anm.: Til beregningen er andelen af kommuneinddelingen efter 2007 anvendt. Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag

22 113

23 114 Undersøgelser viser, at befolkningen i gennemsnit pendler1 time dagligt. Arbejdskraftsoplandene bliver større, og mange pendler længere til job. Men den gennemsnitlige transporttid overstiger ifølge Zahavis lov, baseret på historiske analyser, ikke en time pr. dag jf. Zahavi (1979). De seneste danske studier fra DTU s transportundersøgelser viser, at danskerne i gennemsnit pendler 53 min. pr. arbejdsdag. Målt pr. kalenderdag er den gennemsnitlige daglige pendlingstid 28 minutter og 43 km. jf. Pilegaard & Nielsen (2013). En relativ høj udpendling ses i kommunerne omkring en storby som fx Aalborg, Aarhus, Odense og København. Det er et billede på, at kommunerne omkring de store arbejdsmarkedscentre er bopælskommuner, hvor de beskæftigede arbejder i arbejdsmarkedscenteret. Målt over tid er pendlingstiden rimelig konstant. DTU har med sine tranporttidsstudier vist, at det gennemsnitlige tidsforbrug for pendling mellem hjem og arbejde (én vej) i 2002 var 21 til 22 minutter. For København 90 år tidligere, i år 1911, er pendlingstiden blevet opgjort til ca. 19 minutter. Tilsvarende opgørelse er lavet for Rejsetiden er således næsten uændret gennem 90 år, mens gennemsnitshastigheden på turen mellem hjem og arbejde er steget fra 5,5 km/t i 1911 over 11 km/t i 1945 til 44 km/t i jf. Pilegaard & Nielsen (2013). Ses der på ind- og udpendlingsmønstrene på kommuneniveau er København, Dragør, Lyngby-Taarbæk, Vestegnskommunerne, Billund alle kommuner med en relativ høj indpendling, jf. figur 3.14.

24 115 Figur 3.14 Graden af ud- og indpendling, 2012 Høj nettoudpendling Mindre nettoudpendling Mindre nettoindpendling Hjørring Bornholm Høj nettoindpendling Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Holbæk Roskilde Kalundborg Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Faxe Næstved Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Høj udpendling er defineret som, at der er 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Mindre udpendling er defineret som, at der er mellem 0 pct. og 20 pct. flere beskæftigede end arbejdspladser i kommunen. Høj indpendling er defineret som, at der er 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede. Mindre indpendling er defineret som, at der er mellem 0 pct. og 20 pct. flere arbejdspladser end beskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Rasb11 og Rasa11.

25 116 Pendlingsaktivitet knytter geografiske områder sammen i større arbejdskraftoplande, hvor en gruppe af kommuner har indbyrdes stor udveksling af arbejdskraft. Danmark består af i alt 15 pendlingsoplande, jf. figur Heraf er fire ø-kommuner, Bornholm, Læsø, Ærø og Samsø, hver for sig så lukkede, at de udgør hvert sit pendlingsopland jf. figur København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, udgør centre i hvert sit pendlingsopland.

26 117 Figur 3.15 Pendlingsoplande 2011 Bornholm Hjørring Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Egne beregninger, baseret på registerdata og metoderne i Andersen (2002).

27 118 Pendlingsoplandet med København som center udgør kommunerne på hele Sjælland og Amager. Pendlingsaktiviteten indenfor området er præget af stor indpendling til Københavnsområdet. Til illustration heraf, er opgjort hvor stor en andel af de beskæftigede i kommunerne, som arbejder i Byen København, som er Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør Kommuner. I fire kommuner tæt på København arbejder mere end 30 pct. af de beskæftigede i Byen København. jf. figur 3.16.

28 Pct. 0 5 Norddjurs yddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg Høje Tåstrup Brøndby København Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Figur 3.16 Andel beskæftigede som arbejder i landsdelen Byen København. Hjørring Bornholm 119 Byen København Frederikshavn Læsø Gribskov Helsingør Brønderslev Halsnæs Jammerbugt Fredensborg Hørsholm Pct. Hillerød Allerød Thisted 0 5 Aalborg Odsherred Rudersdal Samsø 5 10 Frederikssund Rebild Lyngby-Tårnbæk Vesthimmerland Egedal Furesø Morsø Gladsaxe Bornholm Gentofte Mariagerfjord Herlev Holbæk Roskilde Ballerup Hjørring Skive Kalundborg Lejre Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Solrød Byen København Sorø Randers Frederikshavn København Høje Tåstrup Brøndby Ringsted Norddjurs Læsø Vallensbæk Hvidovre Kerteminde Køge Viborg Ishøj Tårnby Brønderslev Dragør nse olstebro Slagelse Greve Syddjurs Stevns Favrskov Jammerbugt Hørsholm Faxe Nyborg Allerød Thisted Næstved Herning Silkeborg Aalborg Rudersdal Aarhus Midtfyn ing-skjern Skanderborg Gribskov Rebild Helsingør Furesø Lyngby-Tårnbæk Vesthimmerland Halsnæs Egedal Svendborg Pct. Ikast-BrandeMorsø Vordingborg Fredensborg Gladsaxe Gentofte Horsens Odder Mariagerfjord 0 5 Hillerød Herlev Odsherred Ballerup Skive Samsø Frederikssund 5 10 Rødovre Struer Albertslund Glostrup Frederiksberg Langeland Hedensted Lemvig Randers København Billund Vejle Høje Tåstrup Brøndby rø Norddjurs Holbæk Vallensbæk Hvidovre rde Roskilde Viborg Ishøj Hjørring Lolland Kalundborg Lejre Tårnby Dragør Holstebro Fredericia Guldborgssund Solrød Greve Syddjurs Sorø Nordfyens Byen København Frederikshavn Favrskov Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Middelfart Herning Silkeborg Odense Brønderslev Aarhus Slagelse Stevns Faxe Jammerbugt Assens Ringkøbing-Skjern Skanderborg Nyborg Næstved Gribskov Helsingør Haderslev Thisted Halsnæs Aalborg Ikast-Brande Faaborg-Midtfyn Fredensborg Horsens Odder Hillerød Svendborg Vordingborg Odsherred Rebild Vesthimmerland Tønder Samsø Frederikssund Morsø Mariagerfjord Aabenraa Hedensted Billund Vejle Sønderborg Langeland Skive Holbæk Varde Ærø Struer Roskilde Lejre Lolland Lemvig Kalundborg Randers Fredericia Guldborgssund Solrød Sorø Norddjurs Nordfyens Viborg Ringsted Esbjerg Kerteminde Køge Vejen Kolding Middelfart Holstebro Syddjurs Anm.: Landsdelen Fanø Byen København består af København, Frederiksberg, Odense Tårnby og Dragør Kommuner. Favrskov Slagelse Stevns Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Herning Silkeborg Faxe Assens Nyborg Næstved Aarhus Haderslev Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Svendborg Vordingborg Horsens Odder Tønder Samsø Læsø Høj Odsherred E

29 120 Í den næste gruppe af kommuner, på i alt 16 kommuner, arbejder mellem 20 pct. og 30 pct. 0 5af de beskæftigede i Byen København. Kommunerne ligger 5 10 i et bredt bånd vest for København, fra Solrød mod 10 syd 20til Fredensborg i nord, jf. figur Tilsvarende ligger gruppen med mellem 10 og 20 pct., som arbejder i Byen København, i et bånd fra Stevns kommune mod syd over Ringsted, Lejre Aarhus og Frederikssund Kommuner mod vest, til Helsingør Kommune mod nord. Frederikshavn Figur 3.17 Andel beskæftigede som arbejder i Aarhus Kommune. Brønderslev Jammerbugt Læsø En tilsvarende analyse er lavet i forhold til indpendlingen til centre for pendlingsoplandene Aarhus og Aalborg, jf. figur 3.17 og figur Mønstrene har lighedspunkter med indpendlingen til København, idet nabokommunerne i begge Hjørring tilfælde har en relativt høj andel af de beskæftigede med arbejdssted i Aarhus og Aalborg Kommuner. Den høje indpendlingsaktivitet, hvor mindst 10 pct. af de beskæftigede arbejder i Aarhus, gælder for de nærmeste fem omegnskommuner. Tilsvarende antal for Aalborg kommune Bornholm er de tre nærmeste omegnskommuner, hvorfra mindst 10 pct. af de beskæftigede pendler ind til et arbejdssted i Aalborg kommune, jf. figur 3.17 og Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Rebild Vesthimmerland Morsø Mariagerfjord Skive Struer Lemvig Randers Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Hedensted Billund Vejle Varde Fredericia Nordfyens Esbjerg Kerteminde Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Assens Nyborg Kilde: KL s Egne beregninger baseret Haderslev på registerdata. Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Aabenraa Sønderborg Langeland Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup 0 5 Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg 5 10 København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre 10 20Ishøj Tårnby Dragør 20 Greve Aarhus Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg HillerødJammerbugt Odsherred Thisted Frederikssund Holbæk RoskildeVesthimmerland Kalundborg Morsø Lejre Sorø Solrød Ringsted Skive Køge Slagelse Lemvig Struer Faxe Stevns Næstved Viborg Holstebro Ringkøbing-Skjern Vordingborg Herning Silkeborg Aalborg Rebild Rander Favrskov Skanderborg Hjørring Br Mariagerf Aar

30 121 Figur 3.18 Andel beskæftigede som arbejder i Aalborg Kommune Hjørring Bornholm Aalborg Jammerbugt Frederikshavn Brønderslev Læsø Hørsholm Hjørri Thisted Aalborg Aalborg Allerød Rudersdal Rebild Vesthimmerland Morsø Mariagerfjord Skive Struer Lemvig Randers Viborg Holstebro Favrskov Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Skanderborg Kilde: KL s Egne beregninger Ikast-Brande baseret på registerdata. Horsens Odder Hedensted Billund Vejle Varde Norddjurs Syddjurs Samsø Lemvig Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Thisted Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg Høje Tåstrup København Vesthimmerland Brøndby Morsø Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Struer Skive Viborg Gribskov Helsingør Holstebro Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Herning Silkeborg Ringkøbing-Skjern Holbæk Roskilde Jammerbugt Aalborg Rebild Rande Favrskov Skanderborg B Mariage Aa

31 Iværksætteri Figur 3.19 Iværksættere kan være en kilde til utraditionel tænkning, som somhed og for samfundet som helhed. tistik viser, at en ny virksomhed i 2008 Figur samtidig 3.19 tilfører 95 pct. af gevinsten fra nye innovative i sit første leveår gennemsnitligt havde markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder. De udfordrer de eksisterende virksomheder og skærper virksomheder går til samfundet i afledte effekter som lavere forbrugspriser eller øget produktivitet i andre virksomheder, 1,9 fuldtidsansat. I 2012 var dette tal steget til 2,5 fuldtidsansat, jf. Erhvervsstyrelsen (2011 & 2012). konkurrencen. Det bidrager til øget jf. Erhvervsstyrelsen Årlig (2011 vækst & 2012). i nettojobskabelse fordelt på aldersgrupper, gennemsnit innovation og produktivitet i alle virksomheder. Den årlige jobskabelse for iværksætterne Innovation sker hovedsageligt i de første to år Årlig er vækst en af i de nettojobskabelse vigtigste fordelt I 2008 på aldersgrupper, skabte iværksætterne gennemsnit kilder til vækst både for den enkelte virk- nye job. Beregninger fra Danmarks Sta- hvorefter væksten aftager, jf. figur Beskæftigelse Figur 3.19 Årlig vækst i nettojobskabelsen fordelt på firmaernes alder i perioden Beskæftigelse Alder Kilde: Nielsen og Ibsen (2011). Alder

32 123

33 124 Finanskrisen har haft relativt stor betydning for iværksætteraktiviteten. I perioden fra november 2008 til november 2011 er antallet af selvstændige faldet fra til Det svarer til et fald på 4,8 pct. eller hver 20. selvstændige jf. Center for Vækstanalyse (2014). Faldet har navnlig ramt selvstændige inden for bygge og anlæg, detailhandlen og transport. Alle kommuner har oplevet et fald i antallet af selvstændige på nær Aarhus og Rebild samt flere kommuner i og omkring København, jf. figur 3.20.

34 125 Figur 3.20 Udvikling i antal selvstændige erhvervsdrivende Pct Hjørring Bornholm Frederikshavn Læsø Jammerbugt Brønderslev Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Morsø Skive Struer Lemvig Holstebro Vesthimmerland Viborg Rebild Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Egedal Furesø Lyngby-Tårnbæk Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup Rødovre Albertslund Glostrup Frederiksberg København Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Greve Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Vejen Kolding Fanø Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Kilde: Center for Vækstanalyse (2014)

35 126 Iværksættererfaringen varierer mellem forskellige dele af landet, jf. figur Særligt har de Vest- og Nordjyske kommuner en befolkning med meget iværksættererfaring. Derudover viser der sig et mønster med, at iværksættererfaringen stiger, jo længere væk man bevæger sig fra de fire største danske byer.

36 127 Figur 3.21 Antal års iværksættererfaring i kommunerne. 0,310 Hjørring Frederikshavn 1,560 Brønderslev Læsø Jammerbugt Thisted Aalborg Morsø Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Bornholm Lemvig Struer Skive Viborg Randers Norddjurs Holstebro Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Aarhus Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Billund Vejle Varde Esbjerg Fanø Vejen Kolding Haderslev Skanderborg Horsens Odder Samsø Hedensted Fredericia Nordfyens Kerteminde Middelfart Odense Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Gribskov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odsherred Frederikssund Slagelse Holbæk Roskilde Lejre Solrød Sorø Ringsted Køge Næstved Faxe Stevns Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgssund Anm.: Iværksættererfaringen er målt i perioden 1981 til 2010 ud fra hvor mange år som selvstændig den enkelte borger gennemsnitligt har. Tallene er opgjort ud fra om den enkelte borger er registreret som selvstændig, så det er sammenligneligt mellem kommuner. Kilde: REG LAB (2014) og Teknologisk Institut (2014).

37 Vækstiværksættere Danmark er karakteriseret ved at have forholdsvis få virksomheder, der vokser sig store. Det er problematisk, fordi både nye og eksisterende virksomheder, der kommer ind i solide Figur vækstforløb, 3.22 er med til at styrke den generelle konkurren- ceevne og produktivitet jf. Danmarks Vækstråd (2010). Vækstiværksættervirksomheder defineres som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og har en gennemsnitlig vækst på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode. Nye virksomheder, der kommer ind i et vækstforløb, er karakteriseret ved høj produktivitet og innovation, og de skaber Figur 3.22 Udvikling i antal vækstiværksættere og antal nye fuldtidsstillinger, der skabes i vækstiværksættervirksomhederne. Antal virksomheder Antal Fuldtidsansatte Antal nye vækstiværksættervirksomheder (venstre akse) Antal nye fuldtidsstilinger Anm.: Vækstiværksættervirksomheder defineres som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden og som har en gennemsnitlig vækst på mere end 20 pct. årligt over en treårig periode. For nye vækstiværksættervirksomheder i 2011 gælder det, at de var nye i 2006 eller 2007 og havde fem eller flere ansatte i Endvidere gælder det, at de fra havde en vækst på minimum 20 pct. per. år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Viv.

38 129 en tredjedel af alle nye job i Danmark svarende til ca i gennemsnit om året. jf. Danmarks Vækstråd (2010). Vækstiværksættere skaber ti gange flere job i de første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Vækstvirksomheder kan således både bidrage til at skabe nogle af de job, som Danmark har mistet i forbindelse med finanskrisen og bidrage til Danmarks velstand på længere sigt, jf. Danmark Vækstråd (2010). Andelen af danske virksomheder, der kan betegnes som vækstiværksættere, er faldet. Fra 2010 til 2011 er antallet af danske vækstiværksættere faldet med 10 pct., og niveauet ligger i pct. lavere end årene inden finanskrisen, jf. figur Siden 2009 har de nye vækstiværksættere skabt flere job, selv om antallet af virksomheder er faldet. I 2011 skabte 185 vækstiværksættere nye job. I 2009 skabte 215 vækstiværksættere nye job. 3.8 Udenlandske investeringer Danmark tiltrækker relativt få udenlandske investeringer sammenlignet med andre lande som fx Sverige og Holland. Investeringerne i Danmark er i de senere år stagneret. Da udenlandske virksomheder bidrager med produktivitet og job er det vigtigt, at Danmark opfattes som et attraktivt land at etablere sig i, jf. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012). Én procent af virksomhederne i Danmark er udenlandsk ejede, men de beskæftiger 20 pct. af den private arbejdsstyrke og står for 27 pct. af eksporten. Udenlandske virksomheder i Danmark tegner sig for 23 pct. af dansk erhvervslivs samlede omsætning og 19 pct. af alle privat ansatte, jf. Invest in Denmark (2012).

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007

REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Center for Corporate Performance Aarhus School of Business Aarhus University DATA EXPLORING AND RESEARCH Marts 2011 REGIONAL JOBSKABELSE I DANMARK 1980-2007 Rapport til Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere