GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE NÆLDEBJERG BØRNEGÅRD PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 6 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 13 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 15 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 17 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 18 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 19 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 20 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 22 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 22 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 25 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4

5 1.1 Dagtilbuddets værdier Det pædagogiske værdigrundlag: Værdigrundlaget for det pædagogiske arbejde er, at barnet er i centrum. Her er omsorg, respekt, trivsel og sundhed en vigtig del af hverdagen, til gavn for både børn, forældre og ansatte. Vores mål er at give børnene frihed til, og støtte dem i at, eksperimentere og udforske verden. De skal bruge deres sanser og evner alene og i samspil med andre. Vi prøver at tilrettelægge dagen således, at vi tager hensyn til både den aktuelle børnegruppes sammensætning og det enkelte barns behov. Vi ønsker at skabe et børnehus med masser af tryghed og varme - med: Barnet i centrum: Her skal være sjovt, spændende, udfordrende, inspirerende og meningsfyldt at være for alle børn, forældre og personale. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Anerkendelse 2. Princip: Sociale relationer 3. Princip: Sundhed 4. Princip: Inklusion 5. Princip: 6. Princip: 7. Princip: 5

6 8. Princip: 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I Nældebjerg Børnegård tilstræber vi at arbejde ud fra det anerkendende miljø, hvor vi lægger stor vægt på det enkelte barns trivsel, udvikling, sundhed samt de sociale relationer / kompetencer og hvor omsorg for børnene, forældrene og hinanden er en stor del af vores daglige arbejde. Vi vil give mulighed for at barnet udvikler et godt kendskab til sig selv, sine egne behov, følelser og interesser samt lære at respektere andres. At bekræfte barnet i sine succes er. At give plads og inspiration til fantasi, leg og andre selvorganiserende aktiviteter. Det er vigtigt at børnene, mens de er hos os, lærer at kunne begå sig socialt. Vi mener at meget læring sker igennem leg, derfor er samværet mellem børn/børn og børn/voksen en stor del af vores hverdag, og det bruger vi meget tid på. Se hvor børnene har deres opmærksomhed, lyt til deres stemme og give dem rum til deres oplevelser Det er vigtigt for børnenes muligheder for udvikling, at den voksne er sig bevidst om, hvilket af de tre læringsrum der er i spil, i de enkelte situationer. Skal den voksne gå foran barnet (være styrende for processen) stille sig ved siden af barnet (være parat til at anvise, når barnet kører fast) eller gå bag ved barnet (blande sig uden om det, der sker, så barnet drager sine helt egne erfaringer). Beskrivelse af dagtilbuddets læringsmiljøer. Vi har valgt at børnene tilhører en fast gruppe/stue. Dette er vigtigt for at barnet har et sted hvor det kan være helt tryg. Vi har dog også valgt at have åbne døre, sådan at børnene har mulighed for at besøge hinanden. Når vi åbner om morgenen er vi alle i fællesrummet i vuggestuen, her er der mange muligheder for læring, både ved at kunne fordybe sig ved de høje borde, men der er også mulighed for at prøve kræfter i sanserummet. Nogle af de store piger vil gerne i dukkekrogen på den ene stue i vuggestuen o.s.v. Næsten hver uge har vi aktiviteter på tværs i huset, det kan være at klippe i børnehaven den ene gang og næste gange kan det være bagning i vuggestuen, eller man kan bare besøge sin søster eller bror og hygge sig sammen. Illustration 2: Børn i naturen 6

7 7

8 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: At give barnet mulighed for at udvikle et godt kendskab til sig selv, sine egne behov, følelser og interesser, og samtidig mulighed for at udvikle viden om, indsigt og indlevelse i andre menneskers behov og interesser. Hvordan: Ved at blive anerkendt. Gennem almen udvikling. Stille krav i forhold til alder. Blive selvhjulpen. Kunne modtage beskeder. Gennem oplevelser. Gennem leg. Ved selvtillid / selvværd. At opleve sejre / nederlag. Bavian + jungle stuen Hvem er jeg? Stille krav i forhold til alder. Frit valg af materialer / hjælpemidler saks, farver, ugeblade, papir. Lære at sige nej - og modtage et nej på en ordentlig måde Løvestuen Koloni. Hvem er jeg? Kend din krop. Værkstedsaktiviteter. Trafik Sociale kompetencer: At støtte barnet i at udforske og lære sin omverden at kende med de muligheder og begrænsninger den byder på. Hvordan: Have omsorg for andre. At kunne samarbejde. Være en god kammerat. Gennem leg. Være en del af et fællesskab. Lære at bruge sproget. Kunne modtage beskeder. 8

9 Vente på tur. Respektere og acceptere andre. Bavian + junglestuen Omsorg, kursus i førstehjælp Vente på tur. Go` ved hinanden. Koloni. Styrke venskaber. Løvestuen Disko fest. Samling. Koloni. Fejrer fødselsdage. Årets traditioner. Modtage beskeder Sproglig udvikling: At børnene udvikler deres sprog samt sprogforståelse gennem samvær med andre. At børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke sig med. Hvordan: Højt læsning. Synge /sanglege. Rim og remser. Brug sprog frem for at slå. Tale ordentligt til andre. Lære barnet at udtrykke sig. Samtale i gruppen en for en. Spil. Bavian + Junglestuen Spil. Højt læsning. Samling. Tale ordentligt til hinanden. Små grupper. Sanglege. Spise situationen. Løvestuen Rim og remser. Sang. Historier. Sætter ord på handling. 9

10 Samling. Spil. Krop og bevægelse: At igangsætte aktiviteter der fremmer børns udvikling af sanselighed, kropslighed og kreative udtryksformer. Hvordan: Rytmik. Være i naturen. Boldspil. Sanglege. Leg i tumlerum. Danse. Grov motorik. Fin motorik. Bavian +Junglestuen Legepladen. Nærmiljø. Klatre I træer. Forskellige fælles lege. Rytmik. Tumlerrum. Sund mad Løvestuen Ture ud af huset. Skov strand. Grønne områder. Rytmik. Legepladsen. Boldspil. Sanglege - stopdans. Sund mad Naturen og naturfænomener: At børnene udvikler respekt og får oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at eksperimentere med forskellige genstande og materialer. Hvordan: Opleve naturen i nærmiljøet / fjernmiljøet skov, strand. Arbejde med natur materialer. Bruge naturen på alle årstider. Bruge sanserne. Lave bål og bål mad. Tage hensyn til miljøet. Bavian + Junglestuen 10

11 Legepladsen. Bålmad. Sand, vand på legepladsen. Samle naturting efter årstiden, hyldebær, æbler. Flyve med drager. Løvestuen Ture skov / strand. Nærmiljø. Kulturelle udtryksformer og værdier: At børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. Hvordan: Børnehavens traditioner. Lære nærmiljøet at kende. Familie relationer. Læse bøger. Besøge biblioteket. Teater. Ture til kirker, seværdigheder, museum. Årstidsbestemte traditioner. Tegne og male. Musik. Bavian + junglestuen Teater. Biblioteket. Traditioner. Ture ud af huset. Kirke. Fortælle og læse historier og eventyr Løvestuen Værksted Funktioner Museer Teater Bio Kirke Cirkusforestilling Bibliotek Årets traditioner 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov 11

12 Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Krop og bevægelse: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: Sociale kompetencer: Sproglig udvikling: Krop og bevægelse: Naturen og naturfænomener: Kulturelle udtryksformer og værdier: 12

13 2.4 Arbejde med overgange / brobygning Storbørnsgruppe. Det sidste år børnene går i børnehave kommer de i storbørnsgruppen. Vi starter op i gruppen d. 1 september og afslutter den i juni måned. De overordnede mål for denne gruppe er: De skal gøres parate til skolen. Lære ved hjælp af leg. Styrke de sociale kompetencer. Styrke kammeratskabet. Styrke selvværdet. Børnehaven og skolen er forpligtede til at samarbejde om relevante informationer og tiltag, samt forudsætninger og forventninger i forbindelse med barnets start i skolen. Baggrunden er at udveksle nødvendige oplysninger omkring barnet for at sikre en faglig vurdering i barnets udvikling og parathed, i samarbejde med forældrene. Pædagogisk indblik og forståelse for hinandens arbejde. Ved at have konkret kendskab til skolelivet kan børnehaven bedre forberede børnene til skolestart og skolen kan bedre forstå børnene og deres medbragte kultur. Personalet fra storbørnsgruppen laver jobrotation med personalet fra børnehave klassen 1 gang årligt. Der er lavet en fælles bogkanon, som børnene får kendskab til i storbørnsgruppen, og som også vil blive brugt når de kommer i børnehaveklassen. ( bogkanonen består af 7 bøger omkring følelser og sociale aspekter, alle 7 bøger skal være kendt for hvert barn før start i børnehaveklassen ) I foråret, året før børnene skal starte i skolen, inviterer PPR ( pædagogisk, psykologisk rådgivning ) til orienteringsmøde, for kommende skolebørn, dagsordenen for denne aften vil være: Hvad kan vi forældre og børnehaven gøre for at støtte vores børns udvikling før skolestart. 2.5 Metoder ved overgange Pædagogisk hverdag: I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til et enkelt barn. Det kræver, at forældrene er åbne overfor os, hvis der sker forandringer i deres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for forældrene, at vide hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien. Medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati: Uanset alder tror vi på at børnene har brug for tydelige voksne, som er opmærksomme på at børnene både kan og skal have lov til at bestemme en del selv, velvidende at det er os som voksne, som har ansvaret. Børnene skal lære at forholde sig til sig selv og andre børn og voksne. Dette er en vigtig del af den personlige samt sociale læring. De skal lære at de er en del af en gruppe, derfor er det vigtigt at de 13

14 lærer at lytte og tage hensyn til andre. Illustration 3: På udflugt 14

15 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Nældebjerg Børnegård er et stort hus med mange rum. Vi har 5 stuer: Troldestuen med 16 børn(vug.), Skovstuen med 16 børn (vug.), Bavianstuen 24 børn (bh.), Junglestuen med 24 børn(bh.) samt Løvestuen 16 børn-7 fra junglestuen og 8 fra bavian stuen (storbørns gr.), sanserum og fællesrum. Samtidig med at stuerne fungerer som stuer for de børn, der går på stuen, har de også forskellige funktioner. Konstruktions-legerum, gulvlege, værksted, stillelege osv. Vi har også en stor legeplads med mange rum og vores nærområde. Vuggestue 262 timer om ugen Børnehave 219,5,5 timer om ugen Køkken 25 timer om ugen Ledelse timer om ugen 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 20% - Alsidig personlig udvikling 20% - Sociale kompetencer 20% - Sproglig udvikling 10% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 20% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% I Børnehaven vil vi gerne sikre at børnene oplever god trivelse og trykhed i kraft af at de voksne er synlige rollemodeler og har tydlige holdninger og værdier, der kommer til udtryk i dagligdagen. formålet er at børnene lære at aflæse andre børn og voksne, både ved at lære at lytte til hinanden, lære at aflæse krokssprog og mimik, samt at tale ordenligt til hinanden. dette skulle også gerne give større forståelse, respekt samt omsorg for hinanden. At alle børn føler trykhed ved at være i institutionen, samt trykhed i at der altid er en voksen pareat til at lytte, trøste og hjælpe barnet videre. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? 15

16 Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Børn med særlige behov: Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: Foto, Iagttaggelser/observationer, Læringshistorier Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE Børn med særlige behov: SMTTE Tosprogede/børn med sproglige udfordringer: SMTTE Illustration 4: Udklædning 16

17 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng At give barnet mulighed for at udvikle et godt kendskab til sig selv, sin egne behov,føleser, og interesser, og samtiidig mulighed for at udvikle viden on, indsigt og indelevelse i andre menneskers behov og interesser. 4.2 Mål bavian + Junglestuen hvem er jeg Stille krav i forhold til alder frit valg af matrialer/ hjælpemidler Lære at sig nej - og modtage et nej på en ordenlig måde Løvestuen koloni hvem er jeg Kend din kropværkstedsaktiviteter trafik 4.3 Tiltag 1. Tiltag: selvværd 2. Tiltag: Selvtillid 3. Tiltag: identitet 4. Tiltag: Forankring 4.4 Tegn 1. Tegn: stille krav i forhold til alder 2. Tegn: blive selvhjulpen 3. Tegn: kunne modtage beskeder 4. Tegn: at opleve sejre og nederlag 5. Tegn: ved anerkendelse 17

18 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng At støtte barnet i at udforske og lære sin omverden at kende med de muligheder og begrænsninger den byder på 5.2 Mål bavian + junglestuen omsorg førstehjælpskurser vente på "tur" Gó ved hinanden koloni styrke venskaber modtage beskeder løvestuen Disko fest samling koloni Fejrer fødselsdag årets traditioner 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Venskaber 2. Tiltag: Fællesskaber 3. Tiltag: Kommunikation 5.4 Tegn 1. Tegn: have omsorg for andre - være en god kammerat 2. Tegn: kunne samarbejde- være en del af et fællesskab 3. Tegn: lære at bruge sproget - kunne modtage beskeder 4. Tegn: vente på tur 5. Tegn: respektere og acceptere andre 18

19 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng At børnene udvikler deres sprog samt sprogforståelse gennem samvær mwd andre. At børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke sig med. 6.2 Mål bavian + junglestuen spil hjøtlæsning samling tale ordenligt til hinanden små grupper sanglege spise situationen Løve stuen Rim og remser sang Historie sætte ord på handling samling Spil 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Udtryk 2. Tiltag: Samspil 3. Tiltag: Kommunikation 6.4 Tegn 1. Tegn: højt læsning-rim og remser 2. Tegn: synge-sanglege 3. Tegn: Brug sproget frem for at slå-tale ordenligt til andre 4. Tegn: Samtale i gruppen en for en - lære barnet at udtrykke sig 5. Tegn: Spil 19

20 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng at igangsætte aktiviteterder fremmer børns udvikling af sanselighed, kropslighed og kreative udtryksformer 7.2 Mål Bavian +junglestuen Legepladsen nærmilø klater i træer forskellige fælleslege rytmik tumlerrum sund mad løvestuen Ture ud af huset skov-strand Grønne områder rytmik legepladsen Boldspil sanglege sund mad 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Rytmik,boldspil, klater, rytsche, krybe,hoppe, løb 2. Tiltag: sundhed- velbefindende 3. Tiltag: Mestring "se jeg kan" 4. Tiltag: Sanserne 7.4 Tegn 1. Tegn: Rytmik, boldspil, dans 2. Tegn: være i naturen 3. Tegn: Grov motorik 20

21 4. Tegn: lege i "sanserummet" 5. Tegn: fin motorik 21

22 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng at børnene udvikler respekt og får oplevelser i naturen. At give børnene mulighed for at være nysgerrige og til at ekspermentere med forskellige genstande og matrialer. 8.2 Mål bavian + junglestuen Legepladsen bålmad sand+vand på legepladsen samle naturting efter årstiden flyve med drage Klippe og klister Løvestuen tur ved skov + strand Nærmiljøet klippe og klister 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Eksperimental 2. Tiltag: nysgerihed 3. Tiltag: sanserne 8.4 Tegn 1. Tegn: Arbejde med natur matrialer 2. Tegn: Bruge naturen på alle årstider-vores garderober afspejler altid årstiden 3. Tegn: Bruge sanserne 4. Tegn: Lave bål og bålmad 5. Tegn: Oplevelser i naturen 22

23 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng At børnene oplever forskellige former for kulturelle udtryk. Samt at de får kendskab til de danske traditioner. 9.2 Mål Bavian + Junglestuen Teater Biblioteket traditioner kirke ture ud af husert fortælle og læse historier og eventyr bio Løvestuen Værksteds funktioner teater bio kirke cirkusfoestilling bibliotek årets traditioner 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Værksteder, male, tegne, former 2. Tiltag: eksperimentere 3. Tiltag: krop,dans, drama, sang og musik 4. Tiltag: samfun, kirker bio, teater 5. Tiltag: mangfoldighed 9.4 Tegn 1. Tegn: børnehavens traditioner, årstidsbestemte traditioner 2. Tegn: Familie relationer 23

24 3. Tegn: Besøge biblioteket, læse bøger 4. Tegn: Teater, ture til kirker, seværdigheder 5. Tegn: tegne, male, musik Illustration 5: Tre gode venner 24

25 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø I hverdagen bestræber vi os så vidt det er muligt på at arbejde med børnene som individuelle individer. I vores arbejde med børnene, lægger vi stor vægt på, at lære dem at være sociale, ansvarsbevidste og selvstændige. I perioder kan det også være påkrævet at tage specielle hensyn til et enkelt barn. Det kræver, at forældrene er åbne overfor os, hvis der sker forandringer i deres hverdag. Det er lige så vigtigt for os som for forældrene, at vide hvis barnet har haft en dårlig dag eller nat. Dette kan være sygdom hos barnet eller i familien. Det kan være skilsmisse eller dødsfald, som påvirker alle i familien Tiltag i arbejdet med børnemiljø 10.3 Tegn i arbejdet med børnemiljø 25

26 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: