Historieundervisning på mellemtrinnet og Web 2.0 Annette Eriksen

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Analyse af 3 Sammenfatning af analyse... 4 Undervisning med it... 5 Informationssøgning og indsamling... 5 Produktion og formidling... 6 Analyse... 6 Kommunikation, videndeling og samarbejde... 7 Konklusion og perspektivering... 8 Litteraturliste

2 Indledning I Fælles Mål 2009 for historie er i trinmål efter 4. kl. blandt andre opstillet følgende mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opsøge viden om fortiden i andre medier 1. På min skole abonnerer vi på et netbaseret læremiddel til historieundervisningen, og det anvendes primært på mellemtrinnet både til eksplicit undervisning og som base for valid viden til projektarbejde. Nyere brugergenererede Web 2.0 ressourcer som fx Wikipedia bruges ofte til opslag. Men hvordan kan eleverne udvikle kompetencer i at vurdere og bruge disse ressourcer, og hvordan sikrer vi, at deres adgang til viden og kommunikation fører til læring? Hvilke Web 2.0 ressourcer er hensigtsmæssige at bruge til opfyldelse af faglige mål, og hvordan arbejder vi med disse ressourcer i undervisningen på mellemtrinnet? Dette fører mig frem til følgende problemformulering: Problemformulering På baggrund af en analyse af et netbaseret læremiddel til historieundervisningen på mellemtrinnet diskuteres it s berettigelse i et fagdidaktisk perspektiv. 1 %20Historie.aspx?fullpub=1 2

3 Analyse af 2 Danskhistorie.dk fremstår som et valid didaktisk læremiddel. Materialet henvender sig til elever på mellemtrin/i udskoling, og der er lærervejledning med bl.a. læsevejledning at finde. Materialet er dynamisk og ugentligt kommer nye artikler/opgaver. Den følgende analyse stykkes sammen af forskellige teoretiske tilgange: til analysen af netteksen er jeg bl.a. inspireret af Bundsgaard og Illum Hansen, og den sproglige analyse tager udgangspunkt i Mulvad. Sammenfatningen af analysen er på baggrund af Carlsen/Hansen. Skærmbilledet i dette netbaserede læremiddel er bygget op af forskellige repræsentationsformer 3, hvoraf det vigtigste formodes at være i centrum af skærmbilledet 4. Verbalteksten indledes med et resume efterfulgt af mindre afsnit med dækkende overskrifter. Repræsentationsformerne, fx sproglig, billedlig og diagrammatisk, fungerer dog kun delvist godt med hinanden. Billedet af Absalon på Højbroplads bærer en tekst, som fortæller, at han var en krigens mand, der tog på korstog. Af ordforklaringen til at drage på korstog fremgår, at Et korstog er et angreb på ikke-kristne folk. Efterfølgende, at det især var angreb på muslimer for at erobre Jerusalem. Sidstnævnte oplysning er irrelevant i denne kontekst og forvirrer målgruppen mere end den gavner. Nederst til højre er indsat faktaboks med data om Absalon. Denne kunne hensigtsmæssigt være placeret i umiddelbar nærhed af afsnittet Opvækst. Til højre findes link til gregoriansk kirkemusik, men af selve teksten eller af lærervejledningen gives ingen forslag til, hvordan dette link tænkes brugt. Repræsentationerne kan ellers optræde, så redundans giver læseren et pusterum, som er nødvendigt i en tekst, der ellers ofte er spækket med information. 5 Omvendt kan stærk redundans føre til overkommunikation 6. Eksemplet med Absalon viser dog, at det er en svær balance at få repræsentationerne til at spille sammen og bidrage til en samlet forståelse. Bundsgaard 7 skelner mellem tre læseformer, når man læser et skærmbillede: centrallæsning, periferlæsning og lineær læsning. Læseren skal, for at kunne vælge den rette strategi til læsning af skærmbilledet, være sig sit læseformål særdeles bevidst og derudfra vælge en tænkning fra det Illum Hansen 2010, s. 1ff 4 Bundsgaard 2008, s. 6 5 Løvland 2009, s Løvland 2010, s. 2f 7 Bundsgaard 2008, s. 7 3

4 konkrete til det abstrakte, fra det abstrakte til det konkrete eller læsning af den nære kontekst. Med fokus på læseformål vælges læseruten (Arnbak) 8. Læremidlet benytter mouseovers på udvalgte ord, markeret med lilla farve i teksten. Holdes musen på ordet, dukker ordforklaringen op. Forklaringerne kan dog være svære at forstå og forudsætter en del forhåndsforståelse for emnet. Min erfaring med elever i 4. kl. er, at disse ordforklaringer kun hjælper dem lidt, men at eleverne for at kunne optimere udbyttet af den faglige tekst bør undervises eksplicit i ordkendskab og udvidelse af ordforråd: Det er således vigtigt for vores udbytte af den faglige læsning, at vi kender betydningen af centrale fagord og begreber i teksten (Arnbak) 9. Teksten klassificeres som faktuel berettende tekst, da det er begivenhedernes rækkefølge som bestemmer tekststrukturen. 10 Med udgangspunkt i Mulvad 11 er foretaget analyse og forslag til omskrivning af uddrag af teksten. Analysen viser, at der bruges flere passivformer, som komplicerer forståelsen for, hvem der handler. Der er relationelle (få) og materielle processer (flere), som fører historien frem. Deltagerne er til tider mange, for mange til at eleverne helt har styr på hvem, der er hvem, og der er flere eksempler på nominaliseringer. Der er kun få forbindere mellem sætningerne, hvilket gør kravet til læseforståelsen større, for så skal læseren selv danne sammenhængen mellem sætningerne (Brudholm) 12. Sammenfatning af analyse I forhold til ovenstående sammenfattes analyse af netteksten om Absalon i forhold til Carlsen/Hansen 13 som følgende: Tekstens læseværdighed: teksten virker appellerende, indholdet er relevant (kanonpunkt) og min erfaring er, at læremidlet befordrer nysgerrighed. Med eksplicit undervisning får eleven fagligt udbytte af teksten. Tekstens læsbarhed: teksten er på trods af primært korte sætninger med højt informationsindhold meget svær sproglig som påvist ovenfor. Teksten forklarer udvalgte faglige ord med ligeledes sprogligt komplekse forklaringer. Tekstens læselighed: tekstens layout er ordnet efter principper om det gyldne snit, og skærmbilledet fremstår roligt og indbydende. De forskellige repræsentationer fungerer kun delvist godt sammen. 8 Arnbak 2006, s Arnbak 2009, s Mulvad 2009, s. 37ff 11 Mulvad 2009, kap Brudholm 2002, s Carlsen/Hansen 2009, s

5 Undervisning med it Web 2.0 ressourcer er defineret som følgende 14 : Indholdet er brugergenereret Brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indholdet Det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontekster Indholdet er digitalt medieret Faghæfte tager udgangspunkt i elevernes rolle som it-brugere, og set i lyset af Web 2.0 inddrages fire temaer i den faglige undervisning: 1. Informationssøgning og indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, videndeling og samarbejde I det følgende vil jeg vise, hvorledes det faglige arbejde med danskhistorie.dk/absalon i 4. kl. kan tegne sig i forhold til disse fire temaer. Informationssøgning og indsamling Eleverne stilles følgende opgave: I skal i gruppen lave en tidslinje over Absalons liv fra hans fødsel til hans død. Ved de årstal I finder, skal I skrive en forklaring på, hvorfor de er vigtige. I skal bruge danskhistorie.dk til informationssøgning, men I kan også bruge Wikipedia og EMU. I skal på forklaringerne skrive, hvor I har oplysningerne fra. Opgaven begrundes i trinmål efter 4. kl. 16, hvor eleven under kronologisk overblik skal kunne gengive historiske fortællinger fra dansk historie foruden i kanonpunktet om Absalon med perspektivet Absalons liv og slægt. Da eleverne i vekselvirkning både skal have kvalifikationer og udvikle kompetencer udi informationssøgning er her valgt en opgavetype, hvor primært et læremiddel er valgt som søgested og sekundært to andre søgesteder. Opgaven er givet på forhånd; dermed er eleverne bevidste om målet med læsningen, og søgningen kan foregå strategisk. Eleverne skal kritisk vurdere, sortere og vælge samt kildeangive. 14 Gynther 2010, s petencer.ashx 16 %20Historie.aspx?fullpub=1 5

6 Produktion og formidling Eleverne stilles følgende opgave: I teksten om Absalon er der en del ord, som det er vigtigt, at du kender betydningen af. Du og din gruppe skal udvælge, hvilke ord, I synes, er vigtige at få en god forklaring på. Derefter skal I i vores wiki skrive ordforklaringer eller korte leksikonartikler. I må også gerne skrive videre på de forklaringer, de andre grupper har lavet. Forudsat er, at den fælles wiki er oprettet. Klassens elever har skriveadgang, og navnet på wikien er offentligt for forældre. Målgruppen er defineret og formålet med produktionen er, at eleverne selv skal skabe gode ordforklaringer for at forstå den faglige tekst bedre. Ligeledes er kanalen valgt, wiki, og stoffet skal præsenteres skriftligt. Det er ikke på forhånd givet, hvilke kanaler eleverne skal søge deres viden i, da opgaven er en fortsættelse af den forrige, som havde fokus på informationssøgning. Eleverne skal her arbejde med remediering 17 og en af overvejelserne bør være, i hvor høj grad der må kopieres fra fx Web 2.0 ressourcer. Opgaven åbner mulighed for, at grupperne supplerer hinandens arbejde med artiklerne, og derved bliver produktet dynamisk og brugergenereret. Analyse Eleverne stilles følgende opgave (spørgsmålene er konstrueret med inspiration fra Faghæfte ) I skal i grupper se på teksten om Absalon og gå på jagt efter følgende (svaret finder du ikke i teksten men inde i dig selv, men du skal begrunde med teksten, hvorfor du mener, som du gør): 1) Tror I, at teksten om Absalon og korstogene er sand? Hvilken historie ville venderne mon fortælle på deres historiesite? 2) Hvordan virker sitet på jer? Hvordan finder I ud af, hvad I skal læse eller klikke på først? Passer overskrifterne til teksten? Siger billederne det samme som teksten eller noget andet? Kan I bruge de link, som læremidlet præsenterer? 3) Hvem, tror I, har lavet dette læremiddel? Hvem kan rette i det og skrive til? Har I opdaget, om der er kommet nye ting til siden sidst? 4) Vurder indholdet i teksten forstår I, hvad der står, fanger indholdet jeres nysgerrighed og vil I gerne vide mere? Får I de forklaringer, som I har brug for? 5) Hvem, tror I, vil have glæde af at læse denne side, hvem har afsenderen tænkt som målgruppe, og hvad er det tænkt, modtageren skal blive klogere på? Da skolen ikke længere har eneret på materialer til undervisning, og internettets produkter udmærker sig ved at være dynamiske og foranderlige, skal eleverne, ved hjælp af kvalifikationer og eksakt viden om hjemmesider, opbygning, afsender/modtager-forhold mm., udvikle kompetencer 17 Christiansen/Gynther (Gynther red.) 2010, s. 49, petencer.ashx, s. 8 6

7 i at vurdere medieprodukter. Opgaven begrundes i slutmål for Fælles Mål, Historie: vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden 19. Kommunikation, videndeling og samarbejde Eleverne stilles følgende opgave: I skal i gruppen arbejde med blogskrivning på Elevintra. I skal forestille jer, at I er Saxo, fra det øjeblik han af Absalon vælges til at skrive den første danmarkshistorie. I skal tage udgangspunkt i jeres viden om Absalon, venderne, middelalderen, munke og klostre, og I må bruge danskhistorie.dk, I borgens dyb 20, Saxos rejse 21, Wikipedia 22 og EMU 23. Bloggen på Elevintra er valgt, så vi i første arbejdsfase med Web 2.0 ressourcer har definerede modtagerne af vores blog. I et videre forløb kan der systematisk arbejdes med rigtige blogs i den virtuelle verden. Den skriftlige form er valgt, fordi præcise og forståelige formuleringer på skrift er en vigtig kompetence. Da eleverne skal skrive historiefagligt præcist, opstår en nødvendighed af at kende og kunne bruge specifikke fagtermer. Skrivesituationen bliver endvidere reel kommunikation, da der skrives til en bestemt målgruppe og ikke kun til læreren %20Historie/Slutmaal%20for%20faget%20historie/Fortolkning%20og%20formidling.aspx

8 Konklusion og perspektivering Igennem disse opgaver synes det klart, at formålet med undervisningsforløbet er begrundet i historiefagets faglige mål: at eleverne skal kunne gengive danske historiske fortællinger og skal kunne søge viden om fortiden i forskellige medier. Desuden er arbejdet med den historiske person Absalon begrundet i Folkeskolens historiekanon. Eleverne skal trænes i færdigheder som at søge efter specifik viden og gengive historiske spots, men sideløbende dermed skal udvikles kompetencer, så eleverne kan sortere og udvælge i medierne. Specielt med de nyere Web 2.0 ressourcer stilles krav til læseren om at kunne kritisk vurdere, udvælge og interagere. Eksplicit undervisning og stilladsering bør veksles med selvstændigt arbejde/gruppearbejde. Eleverne har formål med søgningen og kan derfor læse teksterne målrettet. I undervisningen bør de fagfaglige mål være i fokus, og der kan evt. differentieres i brug af Web 2.0 ressourcer. Her opstår således en skelnen mellem læring med it, hvor it er redskaber til undervisning og læring i it. 24 At de brugergenererede produkter kommunikeres ud til definerede modtagere giver reel kommunikationssituation. Om dette siger Bundsgaard: Når det ikke bare er læreren der skal læse artiklen, giver det mening at redigere sine artikler, så de er læsbare og læseværdige. 25 Samtidig sker udviklingen på det teknologiske marked hastigt, og derfor er det ikke gjort med, at eleverne opnår kvalifikationer og kompetencer her og nu. Eleverne udfordres til stadighed og de må derfor lære at overføre kendte kompetencer til nye teknologiske muligheder og dermed vedblivende og selvstændigt udvikle kvalifikationer og kompetencer i en verden, der forandrer sig. 24 Asmussen 2010, s. 262f 25 Bundsgaard 2010, s

9 Litteraturliste Bøger: Arnbak, Elisabeth: (2006) De andre fags læsning i Læsning teori og praksis, KvaN Arnbak, Elisabeth: (2009) Faglig læsning fra læseproces til læreproces, Gyldendalske Boghandel, Nordisk A/S Asmussen, Jørgen: (2010) Medier og medieundervisning i Mosaikker til danskstudiet, Academica Brudholm, Merete: (2002) Læseforståelse hvorfor og hvordan?, Alinea Bundsgaard, Jeppe: (2010) Danskfagets it-didaktik i Mosaikker til danskstudiet, Academica Carlsen, Dorthe og Hansen, Jens Jørgen: (2009) At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningens Forlag Gynther, Karsten (red.): (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation, Akademisk Forlag Løvland, Anne: (2009) Sammensatte tekster en multimodal udfordring? i At læse i alle fag, Klim Mulvad, Ruth: (2009) Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag, Alinea Netbaseret læremiddel og søgesteder: Danskhistorie.dk/absalon: Clio Online I borgens dyb: Saxos rejse: Wikipedia: Emu: Undervisningsministeriets faghæfter: UVM: (2009) Fælles Mål 2009, Faghæfte 4, 009%20-%20Historie.aspx?fullpub=1 9

10 UVM: (2009) Fælles Mål 2009, Faghæfte 48, _it_og_mediekompetencer.ashx, s. 8 Netbaserede artikler: Bundsgaard, Jeppe: (2008) Søgning er læsning, Illum Hansen, Thomas: (2010) Læremiddelanalyse multimodalitet som analysekategori, Løvland, Anne: (2010) Multimodalitet og multimodale tekster, 10