Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til"

Transkript

1 Østerport II Forslag til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 11. december 2014 vedtaget forslag til lokalplan Østerport II med tilhørende forslag til k ommuneplantillæg. Offentlig høringsperiode fra den 19. december 2014 til den 19. februar 2015

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget...3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 4 Byggeønsker... 6 Planforslagenes indhold Miljøforhold...12 Kystnærhed...12 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...14 Statslig planlægning...14 Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...15 Miljø i byggeri og anlæg...15 Regnvand...15 Tilladelser efter anden lovgivning...16 Affald...16 Jord- og grundvandsforurening...16 Museumsloven...16 Rottesikring...16 Lokalplan Østerport II Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer og parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner og servitutter...22 Kommentarer af generel karakter...22 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning...23 Tegning nr. 2 Beskyttelseslinjer...24 Tegning nr. 3 Bebyggelsesplan...25 Tegning nr. 4 Byrum...26 Tillæg til Kommuneplan Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg...28 Lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger Lokalplanens endelige retsvirkninger Kommuneplantillæg Mindretalsudtalelser Praktiske oplysninger... Bagsiden Forside: Lodfoto af lokalplanområdet, Københavns Kommune

3 Redegørelse for lokalplanen og kommuneplantillægget arskjö lds A A ll é B er n ad o tt es amm llé F o lk e Dag H de ga ne ba t Øs Plad s Grøn ning en Ø st er V o ld ga d e Oslo Skråfoto af lokalplanområdet set mod nord. JW Luftfoto april Lokalplanens baggrund og formål Ejeren af ejendommen Oslo Plads 2 ønsker at udvide bebyggelsen ved at etablere en ny etage oven på den eksisterende bebyggelse samt ved at opføre en ny og højere bygning mod baneterrænet. Samlet vil bebyggelsen blive på ca m² etageareal. Ambitionen er at udforme bebyggelsen, så området tilføres et mere bymæssigt præg samtidig med, at bebyggelsen indordner sig med respekt for områdets kulturhistoriske miljø. Den pyramideformede glaspavillon og en beton- og glasarkade på Oslo Plads rives ned, så pladsen kan omlægges med bedre adgangsforhold, passagemuligheder og steder til ophold. De eksisterende butikker berøres ikke, men gives en modernisering af facader og indgangspartier. Fortætning af erhvervsbebyggelsen er i overensstemmelse med kommuneplanens målsætning om at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik til kontor- og serviceerhverv. Lokalplanområdets beliggenhed mellem Kastellet og Østre Anlæg Københavns Kommune 3

4 Lokalplanområdet og kvarteret Planområdet er beliggende ved Østerport Station i den nordlige del af Indre By og afgrænses mod syd af Oslo Plads, mod øst af Folke Bernadottes Allé, mod vest af baneterrænet og mod nord af DSB s arealer. Området er på ca m² og er bebygget med en én- til treetages erhvervsbebyggelse. Mod Oslo Plads er bebyggelsen én etage og indrettet med butikker med adgang fra pladsen. Mod baneterrænet og DSB s arealer er bebyggelsen i tre etager men i samme højde pga. et terrænfald fra Oslo Plads til baneterrænet. I denne del af bebyggelsen anvendes de nederste etager til lagerfaciliteter og parkering. To passager med offentlig adgang fører gennem bebyggelsen til henholdsvis en perron på Østerport Station (udenfor lokalplanområdet) og til DSB s arealer mod nord med videre forbindelse til bl.a. en mindre gangbro over baneterrænet. Selve Oslo Plads er overvejende placeret på broen over banegraven. Pladsen fremstår som et åbent byrum, der med lave bebyggelser og broens stigning over banegraven muliggør nogle lange kig ad de tilstødende gader og over byens skyline. Markante bebyggelser som Østerport Station, Den Frie Udstillingsbygning, Den Svenske Kirke, palæbebyggelsen langs Østbanegade, Nyboder med sine langstrakte gule huse samt endvidere kontakten til Kastellet og Østre Anlæg giver området en unik karakter med en stærk identitet. Den del af Oslo Plads, der indgår i planområdet, domineres i dag af cykelparkering. En enkelt række træer yderst på pladsen langs cykelstien står som en fortsættelse af allétræerne på Grønningen og Dag Hammerskjölds Allé. Planområdet er beliggende særdeles stationsnært ved Østerport Station, der udvides med en metrostation som en del af Metro Cityringen (2019). Der kører mange busruter i området, og der er gode cykelstiforbindelser. Området ligger ud til den regionale vej Folke Bernadottes Allé/Øster Voldgade, samt fordelingsgaderne Grønningen og Store Kongensgade, der er to af de primære veje til Indre By og Nordhavn. Kulturhistoriske hensyn En del af planområdet er omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjerne omkring Kastellet og Østre Anlæg og søbeskyttelseslinjen omkring Kastelsgraven. På den baggrund har projektet været forelagt Kulturstyrelsen, der udtaler, at projektet i tilstrækkelig grad respekterer den visuelle sammenhæng mellem de fredede fæstningsanlæg samt den fredede stationsbygning som områdets centrale vartegn. Oslo Plads med kig ned ad Folke Bernadottes Allé med Den Svenske Kirke og Kastellet til højre i billedet. Lokalplanområdet og Østerport Station set fra bro over baneterræn. 4 Københavns Kommune

5 Eksisterende arkade langs Irma og Spejder Sport. Arkaden nedrives i forbindelse med det nye projekt. Oslo Plads fremstår nærmest kaotisk med de mange parkerede cykler. Der er 270 cykelparkeringspladser i stativ på pladsen. Oslo Plads set mod nordøst med Østerport Station til venstre og lokalplanområdet til højre i billedet. Københavns Kommune 5

6 Byggeønsker Den ønskede udvidelse placeres som en ny etage ovenpå den eksisterende bebyggelse mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé svarende til en i alt ca. 8 meter høj facade mod Oslo Plads. På selve pladsen nedrives den eksisterende glaspyramide, arkaden i beton og glas, samt overdækninger til de to passager med offentlig adgang gennem bebyggelsen. Mod det lavereliggende baneterræn og DSB s arealer foreslås opført en vinkelbygning, der er ca. 21 meter høj. I bebyggelsens midte etableres et rekreativt udeareal for bebyggelsen i form af en stor tagterrasse med trappeforbindelse til et mindre udeareal på terræn. Tagterrassen begrønnes med staudebede og store træer. Den berørte del af Oslo Plads omlægges. Pladsen skal fortsat fungere som trafikplads med cykelparkering (270 pladser), men ved at fjerne den eksisterende glaspyramide og arkaden, der strækker sig i hele facadelængden, skabes der mulighed for at gentænke pladsens disponering. Bl.a. omorganiseres cykelparkeringspladserne til cirkelformede cykelstativer, hvilket giver en mere åben struktur med flere gangruter over pladsen og bedre visuel kontakt til stationsbygningen og butikkerne i bebyggelsen. Der plantes flere træer. Fakta Bruttoarealer jf. bygningsreglementet m 2 Eksisterende butiksareal m 2 Bygningshøjde mod Oslo Plads 8 m (2 etager) Bygningshøjde mod baneterræn 21 m (6 etager) Bebyggelsespct. 185 Projektet opføres ved siden af Østerport Station. (KHR Arkitekter) Situationsplan/gadeplan med indtegnede ganglinjer til og fra lokalplanområdet. (KHR Arkitekter) 6 Københavns Kommune

7 Facade mod Folke Bernadottes Allé. (KHR Arkitekter) Facade mod Oslo Plads. (KHR Arkitekter) N Københavns Kommune 7

8 Snit igennem bebyggelsen og den offentlige passage. (KHR Arkitekter) Kig fra Folke Bernadottes Allé. (KHR Arkitekter) Projektforslaget set fra gangbro over baneterrænet. (KHR Arkitekter) 8 Københavns Kommune

9 Kig fra Østre Anlæg. (KHR Arkitekter) Københavns Kommune 9

10 Oslo Plads med træer og cykelparkering. (KHR Arkitekter) Planudsnit af Oslo Plads. (SLA) 10 Københavns Kommune

11 Planforslagenes indhold Lokalplanområdet omfatter størstedelen af matr.nr. 939 Østervold Kvarter. Lokalplan 106 Østerport, der er gældende lokalplan for dette område, ophæves for så vidt angår den del, der indgår i det aktuelle lokalplanområde. I lokalplanen fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 185 jf. kommuneplantillæggets ramme. Af hensyn til det særlige kulturhistoriske miljø med bl.a. Kastellet, Østre Anlæg og stationsbygningen på Østerport Station fastlægges byggefelter og differentierede maksimale bygningshøjder mv., hvor den højeste bygning ikke må overstige ca. 21 meter. Al til- og frakørsel til planområdet skal foregå via Folke Bernadottes Allé. Parkeringsnormen fastsættes jf. kommuneplantillægget til i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal (i alt ca. 100 pladser inkl. eksisterende pladser), heraf skal minimum 40 pladser etableres i konstruktion. De eksisterende 270 cykelparkeringspladser på Oslo Plads opretholdes. Herudover skal der etableres cykelparkeringspladser til nybyggeri i størrelsesordenen 1,5 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal (i alt ca. 400 pladser inkl. eksisterende pladser), hvoraf minimum halvdelen skal etableres i konstruktion. Herudover skal der anlægges 1 plads til pladskrævende cykler pr m² etageareal. Den eksisterende offentligt tilgængelige passagemulighed gennem bebyggelsen skal opretholdes, men kan, hvis særlige hensyn taler herfor, lukkes af om natten. Facaderne langs pladsen er i dag primært i glas og indeholder i dag to smalle indgangspartier til stueetagens to butikker. Ved tilføjelsen af den ekstra etage, skal stueetagens facader udformes i sammenhæng hermed. Nyt byggeri og udearealer skal være af høj kvalitet med integrerede bæredygtige løsninger både bygningsmæssigt, byrumsmæssigt og på klimaområdet. Der stilles krav om lavenergibebyggelse og beplantning af tage mv. Kommuneplantillæg I Kommuneplan 2011 er størstedelen af det aktuelle lokalplanområde fastlagt til serviceerhverv (S1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, en maksimal bygningshøjde på 20 meter og et friarealkrav på minimum 15 procent af etagearealet for erhverv. Et mindre område er fastlagt til tekniske anlæg (T1). For at muliggøre byggeønsket udarbejdes et kommuneplantillæg i tilknytning til lokalplanen. Tillægget ændrer rammen fra S1* til S3* svarende til en maksimal bebyggelsesprocent på 185, en maksimal bygningshøjde på 24 meter og et friarealkrav på minimum 10 procent af etagearealet. Normen for bilparkering fastsættes i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2. Der foretages desuden en ændring af rammeområdets afgrænsning, således at hele lokalplanområdet omfattes af S3*-rammen. Se uddybning og kort i afsnittet Kommuneplan 2011 samt forslaget til kommuneplantillæg i afsnittet Tillæg til Kommuneplan Udsnit af facade mod Oslo Plads. (KHR Arkitekter) Kig over Oslo Plads. (KHR Arkitekter) Københavns Kommune 11

12 Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter inden for planområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og de anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bekendtgørelse nr af 15. december 2010). MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen og kommuneplantillægget vurderes ikke at medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Det skyldes, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke tale om projekter, der i størrelse og omfang, og i forhold til lokalplanområdets nuværende omfang og karakter får væsentlig indvirkning på dette eller omkringliggende områder eller bebyggelser. Lokalplanen og kommuneplantillægget skal muliggøre en udvidelse af den eksisterende erhvervsbebyggelse under hensyntagen til indpasning i områdets kulturhistoriske miljø. Afgørelsen er offentliggjort samtidig med planforslagene. Trafikstøj og miljømæssige gener fra virksomheder Trafikstøjniveauet på Oslo Plads ligger over 75 db i 4 og 1½ meters højde. Langs Folke Bernadottes Allé ligger niveauet på db i 4 og 1½ meters højde. Støjniveauet langs jernbanen ligger på db i 4 og 1½ meters højde. På grund af områdets høje trafikstøj og vibrationer fra jernbanen fastlægges planområdet udelukkende til erhvervsanvendelse. Kystnærhed Området ligger i en afstand af ca. 0,7 km fra kysten ved Kastellet og dermed inden for 3 kilometer fra kystnærhedszonen. På grund af de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Jernbanestøj i 4 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Vejstøj i 4 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Jernbanestøj i 1,5 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db Vejstøj i 1,5 meters højde. Kilde: Miljøministeriet Over 75 db db db db db 12 Københavns Kommune

13 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl Skyggediagrammer Oslo Plads, der er det mest befærdede byrum i lokalplanområdet, bliver ikke påvirket af skygger. Folke Bernadottes Allé 5, der ligger nord for den nye bebyggelse, vil rammes af skygger i eftermiddagstimerne. I de tidlige morgentimer vil skygger ramme de nærmeste perroner på Østerport Station, og i aftentimerne vil skygger ramme dele af Den Svenske Kirke. Det vurderes, at skyggegener i forbindelse med det aktuelle projekt ligger på et acceptabelt niveau. 21. juni kl Københavns Kommune 13

14 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Statslig planlægning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan, der er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 Fingerplan 2013 er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet. I fingerplanen udpeges stationsnære kerneområder, der skal udnyttes med bebyggelsesprocenter, som modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Indenfor de stationsnære kerneområder kan der placeres kontorbygninger over m 2. Lokalisering i det stationsnære kerneområde skal desuden bidrage til en trafikal adfærd, hvor flere benytter kollektiv transport. Planområdet er beliggende i et stationsnært kerneområde, og en fortætning med kontorerhverv er i overensstemmelse med fingerplanen. Gældende kommuneplanrammer 2011 Kommuneplan 2011 I Kommuneplan 2011 er størstedelen af det aktuelle lokalplanområde fastlagt til serviceerhverv (S1*) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, en maksimale bygningshøjde på 20 meter og et friarealkrav på minimum 15 procent af etagearealet for erhverv. Der er en særlig bemærkning om, at højden højst må være 14 meter på matr. nr. 987 Østervold Kvarter, eller på ejendomme, der efter den 1. april 2013 er udstykket heraf. Den resterende del af området er fastlagt til tekniske anlæg (T1). Detailhandel Lokalplanområdet ligger indenfor lokalcenter Østerport Station, der bl.a. muliggør et samlet butiksareal i området på op til m² med en maksimal størrelse på m² for den enkelte dagligvare- eller udvalgsvarebutik. Forslag til kommuneplanændringer Tillæg til Kommuneplan 2011 En realisering af det foreslåede projekt kan ikke gennemføres inden for rammerne af Kommuneplan Kommuneplanen indeholder en målsætning om at sikre en høj tilgængelighed med kollektiv trafik til kontor- og serviceerhverv. Med bebyggelsens beliggenhed ved siden af Østerport Station er en fortætning med kontorerhverv i overensstemmelse med kommuneplanen. Der foretages derfor følgende ændringer som tillæg til Kommuneplan 2011: Kommuneplanramme S1* ændres til S3* (serviceerhverv). Det indebærer, at bebyggelsesprocenten ændres fra maksimalt 110 procent til 185 procent, og at den maksimale bygningshøjde ændres fra 20 m til 24 m. Friarealprocenten for erhverv ændres fra minimum 15 procent til minimum 10 procent. For boliger ændres den fra minimum 60 procent til minimum 30 procent. Normen for bilparkering fastsættes i størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Den særlige bemærkning om en maksimal bygningshøjde på 14 meter for matr. nr. 987 Østervold Kvarter fastholdes. En lille del af lokalplanområdet ligger i rammeområde T1 (tekniske anlæg). Der foretages en ændring af rammeområdets afgrænsning, således at hele lokalplanområdet fremover ligger i rammeområde S3*. 14 Københavns Kommune

15 Varmeplanlægning Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene i lavest gældende energiklasse, jf. gældende bygningsreglement. Se i øvrigt kommentaren til lokalplanens bestemmelse om lavenergi. Trafikstøj Støjfølsom anvendelse vil ikke i dag kunne indrettes indenfor lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau fra bil- og jernbanetrafik og vibrationer fra jernbanen indenfor dele af lokalplanområdet overstiger grænseværdier for tilladte grænseværdier for støj og vibrationer. I lokalplanen fastlægges området udelukkende til erhvervsanvendelse. Bydelsplan Bydelsplanen for Indre By er udarbejdet i samarbejde mellem Indre By Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen. Lokaludvalget har været ansvarlig for den lokale proces og borgerinddragelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydelsplanen indgår som bilag til kommuneplanen. Bydelsplanen angiver lokaludvalgets og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovgivningsmæssige kompetencer. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan 106 Østerport regulerer bl.a. bebyggelsens anvendelse, placering og volumen. Dele af lokalplanen ophæves i forbindelse med det aktuelle planforslag. Lokalplan 372 Nyboder skole regulerer Den Frie Udstillingsbygning og Nyboder skole mv. Lokalplan 471 Østerport Metrostationsplads regulerer bl.a. de offentligte stier og passager, så der er sammenhæng med de omgivende byområder, og der skabes hensigtsmæssig adgang til stationen Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Regnvand Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regnvand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor nærområdet (som modsætning til transport ud af området). Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og godkendes af Københavns Kommune. Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med lyserød tone. Københavns Kommune 15

16 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer eller lignende skal frasorteres til bioforgasning. Jord- og grundvandsforurening Det aktuelle område er ikke kortlagt som jordforurenet, og CMB/Jord og Affald har ej heller registreret andre oplysninger om jordforurening i området. Ved konstatering af forurenet jord skal dette håndteres og bortskaffelse i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune af 1. januar Jordregulativet kan rekvireres på tlf eller hentes via hjemmesiden Forurenet jord kan anmeldes via Der skal indhentes tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Affald, inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Forurenende virksomhed, tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (f.eks. vandløb, å, sø eller havnen) skal Teknik- og miljøforvaltningen, Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningen, Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til at udføre boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan rekvireres på tlf eller hentes via hjemmesiden Museumsloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et jordarbejde påbegyndes. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient (f.eks. vandløb, å, sø eller havnen), skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. 16 Københavns Kommune

17 Lokalplan Østerport II I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området afgrænset mod syd af Oslo Plads, mod øst af Folke Bernadottes Allé, mod vest af baneterrænet og mod nord af DSB s arealer. 1. Formål Lokalplanen udgør det planlægningsmæssige grundlag for en udbygning af erhvervsbebyggelsen på Oslo Plads 2, ved at udnytte områdets stationsnærhed mere intensivt. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: Området fastlægges til serviceerhverv, der mod Oslo Plads skal være publikumsorienterede. Oslo Plads skal tilføres en mere bymæssig karakter ved at muliggøre én ny etage oven på eksisterende bebyggelse mod pladsen og Folke Bernadottes Allé. Ved udformning af bebyggelse skal der tages arkitektoniske hensyn til kvarterets bevaringsværdige bebyggelse, herunder Østerport Station, Den Svenske Kirke, Den Frie Udstillingsbygning samt til den nære beliggenhed til fortidsminderne Kastellet og Østre Anlæg. Passagemuligheden for fodgængere gennem bebyggelsen fra Oslo Plads til baneterrænet med mulighed for videre forbindelse nordpå skal opretholdes. De ubebyggede arealer skal ved indretning med belægning, møblering, belysning og begrønning mv. give funktionelle, oplevelsesrige og trygge rammer for områdets anvendelse. Området skal udvikles efter miljørigtige principper, hvor bæredygtige og klimamæssige tiltag er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Dette skal ske gennem krav til friarealer og ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 2. Område Stk. 1. Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter en del af ejendommen matr.nr. 939 Østervold Kvarter, København, samt alle parceller, der efter 1. juni 2014 udstykkes herfra. 3. Anvendelse Stk. 1. Området fastlægges til serviceerhverv såsom butikker, administration og liberale erhverv. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Kommentar Støjfølsom anvendelse vil ikke i dag kunne indrettes indenfor store dele af lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau og vibrationer fra jernbanen i dele af lokalplanområdet overstiger gældende grænseværdier. Stk. 2. Mod Oslo Plads skal der i stueetagen etableres dagligvareeller udvalgsvarebutikker med adgang fra pladsen. Den enkelte butik må ikke overstige m². Det samlede butiksareal i området må ikke overstige m². Kommentar Planlovens 5 t indeholder særlige regler for beregning af butikkers bruttoetageareal. Stk. 3. I området må der ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). 4. Vej- og stiforhold Stk.1. Eksisterende vejudlæg som angivet på tegning nr. 3 opretholdes. Stk. 2. Tilkørsel til parkeringspladser skal ske via matr.nr. 987a Østervold Kvarter, København, som angivet på tegning nr. 3. Kommentar Der er fastlagt vejudlæg på matr.nr. 987a Øster Vold Kvarter, København, for at sikre tilkørselsmulighed til planområdet fra Folke Bernadottes Allé. Stk. 3. Den på tegning nr. 4 markerede passage (stiforbindelse) gennem bebyggelsen skal være offentlig tilgængelig. Passagen skal udformes minimum 3 meter bred, og skal med hensyn til belægning og belysning mv. udformes efter 7 stk. 5. Kommentar Stiforbindelsen kan med Teknik- og Miljøforvaltningens tilladelse, hvis særlige hensyn taler herfor, aflåses om natten. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 185. Kommentar: Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget en konkret vurdering af hvilke rum, der betragtes som del af etagearealet. (Rum placeret under niveau med Oslo Plads ind Københavns Kommune 17

18 mod broen og uden ydre vinduer medregnes bl.a. ikke i etagearealet. Stk. 2. Bebyggelse må kun opføres i de på tegning nr. 3 viste byggefelter, og kun under forudsætning af, at den på tegning nr. 1 markerede bebyggelse nedrives. Stk. 3. Fra kote 12 og op kan der etableres udkragning til den på tegning nr. 3 viste afgrænsningslinje. Er der ikke vist afgrænsningslinje, må der ikke etableres udkragning. Stk. 4. Bygningshøjder inklusive bygningsdele som tagopbygninger, udhæng, tekniske anlæg, bæredygtige elementer, tagterrasser og lignende må ikke overstige de på tegning nr. 3 angivne koter for maksimale bygningshøjder. Kommentar Koterne angivet på tegning nr. 3 referer til højden over havet. Baneterrænnet ligger i ca. kote 2 og Oslo Plads ligger i ca. kote 8. Den maksimale bygningshøjde mod baneterrænet er fastsat til kote 23, hvilket svarer til en bygnings- og facadehøjde på 21 meter. På Oslo Plads er den maksimale bygningshøjde sat til kote 16 svarende til en bygnings- og facadehøjde på 8 meter. Stk. 5. Ud over den i stk. 1 til 4 fastlagte bebyggelse kan der i området nord for byggefeltet og udenfor de på tegning nr. 2 angivne fortidsmindebeskyttelseslinjer omkring Kastellet og Østre Anlæg og søbeskyttelseslinjen omkring Kastelsgraven, opføres enkelte mindre skure i 1 etage til cykelparkering, renovation og lignende. Stk. 6. Teknik- og Miljøudvalget kan tillade enkelte mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser fra de i stk. 1 til 4 fastlagte byggemuligheder. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Ny bebyggelse skal for så vidt angår udformning, materialer og øvrig fremtræden skabe en god helhedsvirkning med omgivelserne og relatere sig til områdets karakteristiske kulturhistoriske miljø med en arkitektonisk fremtræden af høj kvalitet. Stk. 2. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse eller omvendt, således at den samlede bebyggelse fremstår som ét arkitektonisk bygningsværk. Stk. 3. Ny bebyggelse skal fremstå i høj materialemæssig kvalitet i naturmaterialer som tegl, beton, metal og glas. Facader skal holdes i en overvejende rødbrun farve, der skal fremstå afstemt i forhold til stationsbygningen på Østerport Station og Den Svenske Kirke. Stk. 4. Butiksfacader skal indrettes med store, transparente glaspartier. Stk. 5. Facader skal fra 1. sal og op udføres med skråtstillede brystninger/brystningselementer, der udgør lange vandrette bånd i bygningens facader. De skråtstillede brystninger/brystningselementer skal udføres, så facaden opleves som et bølget forløb og samtidig udføres, så de danner solafskærmning for den underliggende etage. Tagetager skal udformes efter samme princip. Kommentar Hensigten er, at hele bygningen fremstår med facadebånd, der danner baggrund for nuancerede lys og skyggevirkninger henover dagen. Det er særligt vigtigt, at 1. salen/tagetagen mod Oslo Plads og Folke Bernadottes Allé konceptuelt fremstår som netop tagetage. Herved nivelleres bygningsudtrykket i forhold til stationsbygningen på Østerport Station, så begge bebyggelser fremstår som 1-etages bebyggelser med tagetage. Stationsbygningens tårn sikrer, at Østerport Station fortsat vil fremstå som kvarterets vartegn. Stk. 6. Uanset stk. 4 og 5 kan Teknik- og Miljøudvalget tillade en justeret facadeudformning, såfremt det jf. stk. 1 tilfører bebyggelsen en særlig arkitektonisk kvalitet og jf. stk. 2 vil fremstå som ét arkitektonisk bygningsværk. Stk. 7. Facader og tage må ikke virke blændende. Synlige tagrender og nedløb samt inddækninger skal udføres i metal som zink, kobber eller stål. Døre og vinduer skal udføres med spinkel detaljering i træ eller metal og gives en farve, der harmonerer med bygningens facade i øvrigt. Der må ikke anvendes galvaniseret metal på facader. Stk. 8. I vinduer må der kun anvendes klart planglas. Vinduer, herunder udstillingsvinduer i butikker, må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende, således at de får karakter af facadebeklædning. Kommentar I forbindelse med formålet jf. 1 om udstrakte arkitektoniske hensyn til kvarterets bevaringsværdige bebyggelse, vurderes det, at tonet eller coated glas ikke er foreneligt med den bevaringsværdige bebyggelse i kvarteret. 18 Københavns Kommune

19 Stk. 9. Flade tage og tage med taghældning under 15 skal så vidt muligt begrønnes. Stk. 10. Facader og tagflader kan, hvor det er solorienteringsmæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at udnytte solenergi. Bæredygtige elementer som eksempelvis solceller skal integreres i bebyggelsen og må ikke fremstå synlige fra offentlige arealer. Kommentar Pga. områdets kulturhistoriske karakter begrænses muligheden for at opsætte bæredygtige elementer til områder af bebyggelsen, der ikke kan ses fra offentlige arealer, da elementer som solceller og lignende vil risikere at fremstå arkitektonisk meget fremmedartede og forstyrrende i gadebilledet. Begrønning af tagflader forsinker og reducerer regnvandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om sommeren, reducerer nedbrydning af tagflader og optager CO 2. Dette hindrer ikke, at der evt. kan etableres solceller på tagflader. Stk. 11. Skiltning, reklamering, facadebelysning, lysinstallationer, markiser, solafskærmning og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der opnås en god helhedsvirkning i forhold til bygningens arkitektoniske karakter i bybilledet. Facadebelysning, reklameskiltning og lignende samt belysning af ubebyggede arealer må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og bygningens arkitektoniske udtryk. Der må ikke opsættes dynamiske, digitale reklameskilte som f.eks. lysaviser eller animerede reklamer. Reklamering, som ikke har tilknytning til bebyggelsens anvendelse, er ikke tilladt. Kommentar: Borgerrepræsentationen har vedtaget et sæt retningslinjer og anbefalinger for skilte og reklamer generelt. Publikationen Skilte og reklamer i København kan fås ved henvendelse til Center for Byplanlægning. Stk. 12. Tekniske anlæg Tekniske anlæg og installationer skal placeres inden for bygningens volumen, fx i kælder og/eller inden for bygningens eller tagets profil. Elevatortårne og trappehuse skal fremtræde som integrerede dele af bygningens arkitektur. Stk. 13. Antenneanlæg Placering og udformning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så diskret som muligt og under hensyntagen til bygningens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres på tagflader, facader eller gavle synlige fra offentlige arealer. 7. Ubebyggede arealer og parkering Stk. 1. Friarealet skal udgøre minimum 10 procent af etagearealet. Store fællesterrasser kan indgå i friarealet. Stk. 2. Ubebyggede arealer skal indrettes efter en samlet plan, og skal med hensyn til udformning, belægning, beplantning, møblering og belysning mv. fremstå med en sammenhængende karakter, både internt i lokalplanområdet og i samspil med kvarterets bebyggelse og ubebyggede arealer i øvrigt. Stk. 3. Ubebyggede arealer skal henligge uindhegnede og må ikke forsynes med adgang forbudt skilte eller lignende. Der kan hegnes, hvor særlige sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende. Stk. 4. Oslo Plads skal indrettes jf. stk. 2 og 3, og som det fremgår af tegning nr. 4, herunder a) anlægges med en hård belægning af høj kvalitet (se ill. 1), b) indrettes, så primære ganglinjer over pladsen tilgodeses, c) fremstå med en rolig sammenhængende flade i en lys nuance, d) indrettes med minimum 270 cykelparkeringspladser i stativ, e) indrettes med opholdsmøbler i robuste materialer af høj kvalitet, f) etableres med minimum fem cirkulære bede, der indeholder træer af forskellige arter samt bundbeplantning af forskellige græsser og stauder (se ill. 2), g) gives mulighed for at etablere et ovenlys med en højde på op til 1 meter, h) kunne håndtere regnvand i belægningen, samt i) lyssættes med en grundbelysning, der understreger træernes skygger på pladsen (se ill. 3a og b) samt jf. stk. 14. BETON Ill. 1. Pladsens belægningsmaterialer JERN er større NATURSTEN betonflader som overvejende materiale, hurtigt, natursten samtidig med pladsen til skal være detaljering fuld tilgængelig. ved bla. regnvand og man undgår derved lokale varmeøer og overophedning på Linjedræn af støbejern leder vandet væk men skaber også varme dage. og støbejern til linjedræn og kantning af bede. (SLA) I gården, hvor menneskestrømmen er mindre er der render af natursten i betonbelægningen, som forsinker og iscenesætter I OSLO PLADS I SLA 11 Københavns Kommune 19

20 FARVE Lille flerstammet træ Høj blomstrende busk Større opstammet træ TAGhAVEN Stk. 6. Tagterrasse skal indrettes som det fremgår af tegning nr. 4, og udformes som taghave med overflade af træ, hvori indgår opholdsmuligheder og plantebede med græsser, stauder, flerstammede træer og buske. (se ill. 4) Lille træ Stort blomstrende træ Blomstrende græsser Flerstammet busk Uklippet græs Tuegræs Lille træ stambusk 22 Klippet græs Bunddække Stedsegrøn busk Lille opstammet træ Stort træ stambusk Stort nåletræ Stort løvfældende træ Ill. 2. Beplantning kan bestå af både nåle- og løvfældende træer, der suppleres af blomstrende, høje buske, samt flerstammede træer. Bunddække af mangeartede græsser. Beplantningsstrategi, SLA. VÆKST FORUDSÆTNINGER Ill. 4. Reference på taghavers formgivning og stemning. ARTSDIVERSITET Charlottehaven. (SLA) På taget af den eksisterende bygning, vil der omkring gårdrummet anlægges en taghave til brug for husets medarbejdere. Der er udgang til taghaven i nærheden af den store kantine og haven skal, foruden at tilbyde et grønt pusterum, også rumme siddepladser og kroge. Taghaven vil derfor være et samspil mellem træbelægninger og bede. havens bede skal have en bred vifte af arter, for at opnå et vildt og naturligt udtryk, samtidig med at artsvariationen gavner biodiversitet. Invasive arter undgås, hvorimod hjemmehørende blomstrende arter sikrer bedst mulige betingelser for insekter og fugleliv. Der plantes derfor både græsser, stauder og flerstammede træer og buske, der tilsammen skaber et naturligt udtryk med et lavt plejeniveau. Stk. 7. Parkeringsarealer skal så vidt muligt begrønnes. KLIMATISK INDFLYDELSE Udover at forbedre vilkårene for biodiversitet økosystemer vil taghaven have positiv indflyd klimatiske faktorer, ved blandt andet at tilbageh mindske varmeøeffekten og forbedre luftkvalitete 16 Stk. 8. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 m 2 etageareal. Minimum 40 parkeringspladser skal etableres i konstruktion. Ill. 3a. Eksempel på hvordan cykler, beplantning og belysning samles som øer, danner et stærkt grønt motiv og forbedrer flowet. (SLA) BELYSNINGSSTRATEGI Ill. 3b. Forpladsen oplyses af master, der reflekterer bladløvet på SUBTIL BELYSNING AF TRÆER LEDELINJER I gårdrummet og til dels på forpladsen vil subtil belysning af pladsen. I gårdrum danner ledelys en poetisk stemning og understreger forbindelsen henover silhuetter giver stedet gården. særlig karakter. træernes løv skabe varierede billeder på belægningen. De største træer på forpladsen belyses oppefra, så blondeskygger og tydeliggør forbindelsen på tværs af gårdummet. Belysningsstrategi, SLA. FUNKTIONSBELYSNING På forpladsen monteres armaturer på eksisterende gittermaster, som kan oplyse størstedelen af arealet. Steder, hvor belysning fra gittermasterne ikke er tilstrækkelig opstilles supplerende aluminiumsmaster i forbindelse med de grønne cykeløer, eller i bedene ved ankomstarealet. I OSLO PLADS I SLA 13 et poetisk lysbillede i de mørke timer. Lyspletterne af hvidt lys Stk. 5. Den fastlagte offentligt tilgængelige passage gennem bebyggelsen, jf. 4, stk. 3, skal udformes og indrettes, jf. stk. 2 og 3, og som det fremgår af tegning nr. 4, herunder I OSLO PLADS I SLA 25 a) udformes som et åbent og inviterende forløb i arkitektonisk høj kvalitet, b) anlægges så belægningen fra Oslo Plads føres igennem passage og gårdrum for at understrege forbindelsen og sammenhæng, c) fremstå trygt at færdes i og med god grundbelysning, jf. stk. 14, og eventuelt stemningsskabende lyssætning, samt d) hvor byrumsinventar fremstår med samme udtryk som på forplads. Stk. 9. For erhverv skal der etableres 1,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal, hvoraf minimum halvdelen skal etableres i konstruktion. For detailhandel skal der etableres 4 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 etageareal, hvoraf minimum en fjerdedel skal etableres i konstruktion. Til særligt pladskrævende cykler skal der etableres 1 parkerings plads pr m 2 etageareal. Cykelparkering på terræn skal indpasses på en hensigtsmæssig måde i forhold til byrummets indretning og arkitektur. Cykelparkeringsområder skal være overskuelige, let tilgængelige og trygge at færdes i. Kommentar Cykelparkering, der placeres på arealer med vejstatus, skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen efter reglerne i vejlovgivningen. Stk. 10. Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg skal efter Teknikog Miljøudvalgets nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Stk. 11. De på tegning nr. 4 markerede bevaringsværdige træer må ikke beskæres eller fjernes uden særlig tilladelse fra Teknik- og Miljøudvalget. 20 Københavns Kommune

21 Stk. 12. For træer plantet i muld gælder, at de skal plantes i åbne muldbede med minimum 10 m 2 bed pr. træ. For træer plantet i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, eller på etagedæk gælder, at der som minimum skal være 15 m 2 rodvenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal mindst 2,5 m 2 omkring stammen være åbent muldbed. Kommentar For træer, som plantes i muldbede eller i rodvenligt bærelag, anbefales det, at plantehullet er mindst 1 m dybt og at eksisterende råjord under plantehullet løsnes. Ved plantning af træer bør bedet være mindst 1,5 m dybt, og overkant af bedet højst placeres 0,8 m over de befæstede arealer. Øvrig beplantning på dæk bør have minimum 0,5 m muldlag. Inden for eksisterende træers drypzoner anbefales det, at der ikke foretages anlæg, terrænregulering eller udgravning, der forringer træernes vækstvilkår. Stk. 13. Veje, stier, adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de er trygge at færdes i og opholde sig på, og tilgodeser tilgængelighed for alle. Stk. 14. Der skal udarbejdes en belysningsstrategi, som skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. Belysningsstrategien skal beskrive grundbelysning og effektbelysning med henblik på at skabe en samlet arkitektonisk lyssætning af kvarterets rum. Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området, og der skal tages hensyn til nattehimlens mørke ved at begrænse det udsendte lys opad. Kommentar Grundbelysningen er den belysning af gader, stier og byrum, som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument eller skaber en stemning eventuelt i forbindelse med en event. I det konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil mellem grundbelysning og effektbelysning. Grundbelysningen skal give sikkerhed, fremkommelighed, tryghed, orientering og tilgængelighed. Passager og portåbninger skal belyses, så rummets udstrækning er tydelig. For at reducere CO 2 -udslip skal der bruges belysningsløsninger med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, og afvejet med arkitektoniske hensyn. 8. Ledningsforhold og tekniske anlæg Stk. 1. Transformerstationer og andre mindre, tekniske anlæg skal integreres i bygninger og terræn, så de ikke er synlige i området. Kommentar Det tilstødende baneanlæg er reguleret via andre regulativer og servitutter mv. 9. Forureningsgener Stk. 1. Det indendørs støjniveau må i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende ved lukkede vinduer ikke overstige Lden 38 db(a). Det indendørs støjniveau må i tilsvarende lokaler ved åbne vinduer (minimum 0,35 m² vinduesåbning) ikke overstige 51 Lden db fra vejtrafik og Lden 57 db fra jernbanetrafik. Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt. Kommentar Det nødvendige luftskifte kan evt. sikres på anden vis end ved oplukkelige vinduer. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje, hvor støjindikator Lden vægter støjen i forhold til dag, aften og nat. Formålet er at tage højde for menneskers særlige støjfølsomhed om aftenen og natten. Desuden henvises der til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner med tillæg af juli Stk. 2 Ved erhvervsbebyggelser, i centerområder og bykerner mv. skal det sikres, at de tilknyttede udendørs opholdsarealer ikke belastes med et støjniveau fra virksomheder, der er højere end 55/45/40 db i henholdsvis dag-/aften-/nattetimerne samt på søn- og helligdage. Kommentar Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder med tillæg af juli Trafikstøjniveauet Oslo Plads ligger over 75 db i 4 og 1½ meters højde. Langs Folke Bernadottes Allé ligger det på db i 4 og 1½ meters højde. Støjniveauet langs jernbanen ligger på db i 4 og 1½ meters højde Stk. 2. Bebyggelse og ubebyggede arealer skal anvendes, placeres, jf. dog 5 udføres og indrettes således, at brugere beskyttes mod støj og anden forurening fra virksomheder i og uden for området. Københavns Kommune 21

22 Kommentar Støjfølsomme anvendelser vil ikke i dag kunne indrettes indenfor lokalplanområdet, idet det aktuelle trafikstøjniveau fra Folke Bernadottes Allé, Oslo plads og fra jernbanen indenfor dele af lokalplanområdet overstiger grænseværdier for tilladte grænseværdier for støj. Ligeledes er grænseværdierne for vibrationer fra jernbane også overskredet enkelte steder i lokalplanområdet. 10. Bæredygtighed og regnvand Stk. 1. Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene til laveste energiklasse, jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement og planlovens 21 a. Kommentar Ejendommen er underlagt krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation fra tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som lavenergibebyggelse. Bygninger, der forsynes fra en varmecentral med en varmekapacitet over 0,25 MW (blokvarmecentraler) og er beliggende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på dispensation, når de bliver opført som lavenergibyggeri. Blokvarmecentraler er forpligtet til at tilslutte sig den kollektive forsyning, med mindre samfundsøkonomiske hensyn taler mod dette. Stk. 2. Bebyggelse må ikke tages i brug, før der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. Kommentar Ifølge Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg kan regnvand opsamlet fra tage bruges til wc-skyl og tøjvask i maskine, uden at der er krav om, at vandet har drikkevandskvalitet. Dette er dog ikke tilladt i institutioner og bygninger med offentlig adgang, hvor brug af regnvand til wc-skyl kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, og regnvand må ikke anvendes til tøjvask i disse bygninger. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilladelse til brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask i institutioner for børn under 6 år (fx vuggestuer og børnehaver), hospitaler og plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper (fx fysisk og psykisk handicappede). Der bør arbejdes med muligheden for, at regnvand også kan bruges i forbindelse med de rekreative grønne og blå elementer. Desuden bør regnvand fra andre ikke trafikbelastede overflader opsamles og genbruges eller nedsives blandt andet ved brug af permeable belægninger. Af Købehavns Kommunes spildevandsplan 2011 fremgår det, at regnvand skal forsøges afledt eller genanvendt inden for egen matrikel. Dette krav kan opfyldes også ved fællesanlæg, der omfatter hele eller dele af lokalplanområdet. Hvis en bygherre ikke mener, at det er muligt at opfylde kravet, skal der foreligge dokumentation herfor. Også andre bestemmelser i lokalplanen afspejler ønsket om bæredygtighed, herunder muligheden for solcelle- og solfangeranlæg. 11. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 12. Ophævelse af lokalplaner og servitutter Lokalplan nr. 106 Østerport tinglyst den 13. juli 1987 ophæves for det område, der er omfattet af denne lokalplan (del af matr.nr. 939 Øster Vold Kvarter, København). Kommentarer af generel karakter a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser i lokalplanen. Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved alle ændringer. c) I henhold til planlovens 19, stk.1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. 22 Københavns Kommune

23 912 5 nr. 1 - Lokalplanområdet Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning A Trondhjemsgade Trondhjemsgade a Østbanegade Østbanegade Bergensgade Bergensgade 987b Folke Folke Bernadottes Bernadottes Allé Allé Oslo Oslo Plads Plads m Lokalplanafgrænsning Matrikelskel Eksisterende bebyggelse Bebyggelse der forudsættes nedrevet Vejudlægslinje på matr. 987a Østerport II - Mål: 1: Dato: Rev: Københavns Kommune 23

24 Elsdyrsgade Tegning nr. 2 Beskyttelseslinjer Tegning nr. 2 - Beskyttelseslinjer Kastelsvej Asger Holms Vej Langeliniebro Garnisons Kirkegård Bergensgade Kristianiagade Trondhjemsgade Langelinie Trondhjems Plads Dag Hammarskjölds Allé Bergensgade Østbanegade Visbygade Stockholmsgade Folke Bernadottes Allé Oslo Plads Østre Anlæg Kastellet Øster Voldgade Grønningen Svanegade Krokodillegade Store Kongensgade Suensonsgade Kronprinsessegade Delfingade m Lokalplanafgrænsning Fortidsmindebeskyttelseslinje Kastellet/Østre Anlæg Søbeskyttelseslinje omkring Kastelsgraven 24 Københavns Kommune Østerport II - Mål: 1: Dato: Rev:

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej

for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Lokalplan GL 55 for ejendommen på hjørnet af Rosenvej og Hortensiavej Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens område side 3 Lokalplanens formål side 4 Lokalplanens

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202

NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 NYBORG KOMMUNE Teknik- og Miljøafdelingen LOKALPLAN NR. 202 Hotel Hesselet Nyborg April 2008 Indhold Hvad er en lokalplan?... 03 Indsigelser og ændringsforslag... 03 Lokalplanens baggrund... 04 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 002.239

LOKALPLAN NR. 002.239 LOKALPLAN NR. 002.239 For et område ved Christinedalsvej og Niels Hansens Vej ~ (Jr / SVENDBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning plan- og udviklingsafdelingen august 1991 Hvad er en lokalpian En lokaiplan er

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ

LOKALPLAN 156. Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000. for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel GENTOFTE KIRKEGÅRD ADOLPHSVEJ GENTOFTE SØ LOKALPLAN 156 for et område ved Gentoftegade og Gentofte Hotel Teknisk Forvaltning Gentofte Kommune 2000 GENTOFTE KIRKEGÅRD H.A.CLAUSENS VEJ WILH.SCHMIDTS VEJ ADOLPHSVEJ GENTOFTEGADE GENTOFTE SØ INDHOLDELSFORTEGNELSE

Læs mere

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 128. For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 128 For Svorin-karreen i Lyngby Bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold...................... 2.. Lokalplanens

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1

Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. Indledning side 1 VEJLE KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING NOVEMBER 1986 Lokaiplan nr. 84 for et område ved Vedelsgade, Nyboesgade, Ågade og Vesterbrogade. I~DHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 1 Lokalpianbestemmelser - 2 i Lokaiplanens

Læs mere

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 09-009 BOLIGOMRÅDE, KONG HANS GADE AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING INDHOLDSFORTEGNELSE --------.------------.----------- ---- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens

Læs mere

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet.

Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 3. marts 2009 til den 28. april 2009 begge dage medregnet. 2 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 3 Bestemmelser side 7 Retsvirkninger side 12 Kortbilag 1, matrikelkort side 14 Kortbilag 2, delområder side 15 Kortbilag 3, fremtidige forhold side 16 Kortbilag 4,

Læs mere

Lokalplan nr. F108. For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg

Lokalplan nr. F108. For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg Lokalplan nr. F108 For del af erhvervsområde ved Kongevejen Højvangen i Fredensborg INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE 3 INDLEDNING 3 KLAGEVEJLEDNING 3 BORGERMØDE 3 LOKALPLANOMRÅDET 4 LOKALPLANENS BAGGRUND

Læs mere

Lokalplan 68. Ved Ahornvej

Lokalplan 68. Ved Ahornvej Lokalplan 68 Ved Ahornvej INDLEDNING Lokalplan nr. b$ omfatter et areal på ca. 4000 m2 på nordsiden af Ahornvej. Det afgrænses mod syd af Ahornvej, mod vest af en parcelhusgrund (matr.nr. 1ax), mod nord

Læs mere

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave

Lokalplan 28. Vest for Rungsted Havn. Ewaldshave Lokalplan 28 Vest for Rungsted Havn Ewaldshave I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. FORMAL : 1. Hensigten med

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej.

For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Lokalplan GL 80.2 For et område i Rådhusparken ved Hovedvejen og Nyvej. Indholdsfortegnelse: PLANREDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål side 2 Lokalplanens område side 2 Lokalplanens indhold side

Læs mere

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret

LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret LOKALPLAN NR. 276 for Lavhedecentret HOLSTE.BR0 KOMMUNE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 276 FOR LAVHEDECENTRET INDHOLDSFORTEGNELSE: side Beskrivelse af hæftets indhold Hvad er en lokalplan Lokalplanens

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-18 Forslag til offentlig debat i perioden 26. marts 2015 til 21. maj 2015 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN XX. MÅNED 201X KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE:

Læs mere

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner

Lokaiplan nr. 2.14. Humbie. Område/n.ddef ing. Lokalplaner Sj Lokaiplan nr. 2.14 Humbie.... ~ Område/n.ddef ing Lokalplaner . Forslag til lokalpian nr. 2.14 Beskrivelse af lokaiplanens indhold. Formålet med lokaiplanen er, at tilvejebringe det planmæssige grundlag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen...

Indholdsfortegnelse. Forord...2. Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3. 1. Redegørelsen... Indholdsfortegnelse Side Forord...2 Lokalplanens retsvirkninger...2 Midlertidige retsvirkninger af lokalplanforslaget...3 1. Redegørelsen...4 Nuværende forhold...4 Fremtidige forhold...4 Kommuneplanlægning...5

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej

Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000. ~li. Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Nyborg Kommune Teknisk Forvaltning, august 2000 ~li 0 Ny udstykning til boligformål ved Gudrunvej Indhoidsfortegnelse Lokalpianens redegørelse Lokalpianens baggrund 4 Forhold til anden planlægning 4 Forsyningsforhold

Læs mere

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole

Lokalplan 01-58. for et område til offentlige formål - Idræts- og Naturefterskole Lokalplan 01-58 for et område til offentlige formål - Idræts- og Nurefterskole 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: REDEGØRELSE... 3 LOKALPLANOMRÅDETS BELIGGENHED... 3 FORMÅL MED LOKALPLANEN... 3 EKSISTERENDE FORHOLD...

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej

Lokalplan nr. 103. for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Lokalplan nr. 103 for et område mellem Nyvej, Frederiksberg Allé, Dr. Priemes Vej, Hollændervej, Edisonsvej og Gammel Kongevej Februar 1999 INDLEDNING 1. Lokalplanens indhold. Lokalplanen udlægger området

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik

Albertslund Kommune. Lokalplan nr. 23.1. Albertslund Vest - gårdhuse. Tæt og lav boligbebyggelse. Kongsbak Informatik Albertslund Kommune Lokalplan nr. 23.1 Albertslund Vest - gårdhuse Tæt og lav boligbebyggelse 1979 Kongsbak Informatik Hvad er en lokalplan? Planloven, lokalplanpligt og lokalplanret Ifølge Lov nr. 388

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER.

DUDME KOMMUNE LO KALPLAN. nrml9 BO LIG OM R Å&DE GARTNERVÆNGET HESSELAGER. DUDME KOMMUNE LO KALPLAN nrml9 BO LIG OM R Å&DE VED GARTNERVÆNGET I HESSELAGER. INDHOLD Indholdet af Lokalplanens Lokaiplanens Lokalplan nr lokalpianen forhold retsvirkninger 19 1. Lokaiplanens formål

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde.

Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. Bilag 6 til Fællesindstilling Billige boliger - pilotprojektet - Karens Minde. EJENDOMSOPLYSNINGER OG SALGSVILKÅR MV. 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-24666 I. OPLYSNINGER OM EJENDOMMEN

Læs mere

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 123. Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 123 Kvikmarkens Privatskole Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 2000 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE

I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE I N D HOLD SF0 R TEGN ELSE Side REDEGØRELSE Lokalpianens område Lokalpianens formål Lokalpianens indhold Forholdet til Øvrig planlægning m.m Lokalpianforslagets retsvirkninger Lokalpianens retsvirkninger

Læs mere

Sundbyøster Skole. Offentlig høringsperiode fra den 4. september til den 30. oktober 2015. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Sundbyøster Skole. Offentlig høringsperiode fra den 4. september til den 30. oktober 2015. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. Sundbyøster skole Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 490 Sundbyøster Skole Borgerrepræsentationen har den 20. august 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 490 Sundbyøster Skole.

Læs mere

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11. VEDTAGET TILLÆG 20 Silkeborg Kommune offentliggør Tillæg 20 til Kommuneplan 2009-2020. Tillæg nr. 20 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020 er udarbejdet i overensstemmelse med planlovens 23c, i forbindelse

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer 1.1.01. Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af 1.1.01 Kastanievejskarreen Plannummer 1.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Kastanievejskarreen Centerområde Bycenter Kgs. Lyngby Bebyggelsesprocent

Læs mere

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY

AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26. OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY AABYBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR.1.26 OFFENTLIGT SKOLEOMRÅDE l AABYBRO BY Aabybro kommune Lokalplan nr. 1.26. Offentligt skoleområde i Aabybro by, Indledning... side 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT

-7,IN! 1979*008452 STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT mtr.nr. 181 m.fl. Ringkøbing bygrunde -7,IN! 1979*008452 Anmelder: Jørgen H.Krogh advokat Ringkøbing STEMPELMÆRKE KUN GYLDIGT MED AFSTEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSEKONTROLAPPARAT 3 ASI1 RINGKØBING KOMMUNE.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kortbilag: Kortbilag 1, Vedtægtskort, mål 1:1000 Kortbilag 2, Illustrationsplan, mål 1:1000. Redaktionelle bemærkninger INDHOLDSFORTEGNELSE side Indledning... 2 Indholdsoversigt... 3 Lokalplanens formål og indhold... 3 Forholdet til anden planlægning... 5 Lokalplan nr. 20... 8 Tillæg til Kommuneplan 2002-2014...13 Kortbilag:

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE.

LOKALPLAN 25 HERLEV KOMMUNE. LOKALPLAN 25 I HERLEV KOMMUNE. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 25 vedrører en ubebygget grund ved J.E. Pitznersvej nord for "Marielyst'' og fastlægger den bebyggelsesplan, bebyggelsen skal opføres

Læs mere

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune.

T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13. Herlev kommune. T. 22.13 LOKALPLAN NR. 13 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 13 vedrører en grund ved Violinvej syd for Herlev station og fastlægger, at området kun må anvendes til offentlige formål

Læs mere

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune.

T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11. Herlev kommune. T. 22. 11 LOKALPLAN NR. 11 i Herlev kommune. Lokalplanens indhold. Lokalplan nr. 11 vedrører en grund ved Hyrdindestien syd for posthusets eksisterende indkørsel og fastlægger, at området kun må anvendes

Læs mere

Lokalplan 261. for Kildegårdsvej 18-20

Lokalplan 261. for Kildegårdsvej 18-20 Lokalplan 261 for Kildegårdsvej 18-20 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 261 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING

Læs mere

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov

Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29. Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov Lokalplan 360-69 og Kommuneplantillæg 29 Telemast på Helgenæsvej 62, Nakskov August 2014 Annonceret på hjemmesiden www.lolland.dk den 16. august 2014. Offentlig bekendtgørelsesdato: 16. august 2014. ENDELIG

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D

SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Godthåbsvej Forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg Borgerrepræsentationen har den 23.maj 2013 vedtaget forslag til lokalplan Godthåbsvej med tilhørende forslag til kommuneplantillæg. Lokalplanområdet

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14.

Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B. 5700 Svendborg 14. . Matr.nr. 494-f m.fl., Anmelder: Svendborg bygrunde. Svendborg kommunes tekniske forvaltning Gåsestræde 14 B 08381 5700 Svendborg 14.~7B7 SVENDBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 001.156 for et område ved Korsgade,

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Hadsten Kommune Lokalplan nr.

Hadsten Kommune Lokalplan nr. Hadsten Kommune Lokalplan nr. 135 For areal til åben- og tæt lav boligbebyggelse ved Solgårdsvænget i Voldum. December 2001 Hadsten Kommune Vesselbjergvej 18 8370 Hadsten Tlf.: 8761 4000 Fax: 8761 4040

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant

Greve Kommune. Lokalplan nr. 12.40. Forslag. Greve Strandvej 96, Restaurant Greve Kommune Lokalplan nr. 12.40 Forslag Greve Strandvej 96, Restaurant Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 2010-2929 Lokalplanforslaget er udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, Greve Kommune. Forslaget

Læs mere

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer

Notat. Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium. Planlægning og Byggeri. Den 24. oktober 2012. Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Notat Emne: Lokalplan nr. 942 Marselisborg Gymnasium Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 24. oktober 2012 Bilag 4 - Besvarelse af synspunkter og idéer Byplanafdelingen Kalkværksvej

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune

Lokalplan nr. 27. Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by. Ikast Kommune Lokalplan nr. 27 Erhvervsområde ved Hagelskærvej, Ravnsvad by Ikast Kommune Forslag: Teknisk udvalg: 24/9-1984. Byrådet : 9/lo-1984. Endelig: Teknisk udvalg: 28.1.1985 Byrådet : 12.2.1985 LOKALPLAN NR.

Læs mere