De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen"

Transkript

1 De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen Internettet er vel det mest benyttede og mest omtalte kommunikationssystem i dag. Når Internettets veje præsenteres på kort, er det ikke for at man ude i terrænet skal kunne finde lyslederkabler osv. men for at give et overblik over de veje kommunikationer løber ad. Tilsvarende gælder for det victorianske internet og renæssancens internet. Post & Tele Museum har netop haft en udstilling om det victorianske internet, som telegraf-systemet kaldes pga. de nære paralleller i forventninger, udrulning og i uforudsigelige konsekvenser og resultater. Tilsvarende kunne man kalde postvejene for det første internet eller renæssancens internet. Det blev skabt i det tyske kejserrige i løbet af 1500-tallet og blev udrullet i resten af Europa indenfor få år i 1600-tallet: Danmark 1624, Frankrig 1627, England 1635, Sverige 1636, Finland 1638 og Norge Da oprettedes egentlige offentlige postvæsenerer, der stod til rådighed for alle med transport af meddelelser, gods og personer og gjorde det alment tilgængeligt at kommunikere over afstande. Den offentlige adgang til systemet fremhæves traditionelt som en afgørende forskel til de tidligere og lidet belyste post-systemer, der lidt provokerende sagt klassificeres som lukkede systemer til brug for deres ejere men som reelt også i vidt omfang kunne stå til rådighed for offentligheden, og hvis økonomi kunne være betinget af offentlig brug. Fortællingen om de ældste postveje i Norden tallets postveje - er fortællingen om hvordan og ad hvilke ruter posten blev sendt. Postvejene kaldes de gamle postruter og de kan stadigt genfindes i landskabet. Ved Haderslev findes i dag en vej som hedder Svenske Postvej og ved Karup i Skåne findes tilsvarende Postriderens vej. Fra 1600-tallet kendes kun et eneste kort over de nordiske postveje og det dækker kun Sverige-Finland. Tankevækkende er det, at kortet er bevaret i Danmark og lavet i det århundrede hvor systematisk overvågning af kommunikation vandt indpas. 1

2 De almindelige brugere af postvæsenerne var henvist til de porto-tabeller med postens ankomst og afgang som årligt publiceredes i almanakkerne og de rejsende til rejseførere for brugere af postvejene. Som et net spinder postvejene sig over Norden og binder Norden sammen. Det blev skabt i det århundrede, hvor Norden krigedes indbyrdes om magtbalancen i Norden og hvor den skiftede så væsentligt. Ved begyndelsen af århundredet var det dansknorske monarki en stormagt i Norden og i Nordeuropa. Efter afslutningen af 30- årskrigen med den Westphalske Fred i 1648 havde Sverige mere end overtaget denne rolle. I Norge, Sverige og Finland og i en kort periode delvist også i Danmark var transporten af post baseret på postbønder. Med passende afstand km. - blev gårde udpeget til at være postgårde. Mod fritagelse for udskrivning til militær og andre pligter havde bonden ansvaret for transporten af posten til næste postgård. Som en perlerække ligger disse postgårde gennem landskabet og gør det muligt at følge postens veje. Og hvor der ikke blev benyttet postbønder, var postføringen udliciteret stykke for stykke. I en uendelig stafetkæde blev posten f.eks. sendt fra København til Vardøhus, en tur på 5 til 7 måneder, eller fra Stockholm ad den ca km lange vej nord om botniske bugt til Åbo med 112 skift undervej. I alle Nordens lande var budet pålagt at skyde genvej, når det var muligt, i stedet for at følge de snoede landeveje. Og bønderne var pligtige til at lave overgange over gærder, så posten kunne komme frem her. I tilgift kom de særlige vinterveje, som i hvert fald i Norge, Sverige, Finland havde overordentlig stor betydning for transporten til lands. Vandveje og skibstransport gjorde man alt for at undgå. Skibsfart blev ikke anset for en pålidelig transport. Posten skulle sikkert frem til bestemte tider uanset vejr og årstid. Så selv om posten til stadighed arbejder ihærdigt på at minimere transporttiden fravælges søværts transport generelt, når det er muligt selv når store tidsbesparelser tilsyneladende kunne opnås på visse årstider. København-Hamburg-ruten var fra det danske postvæsens grundlæggelse i 1624 den vigtigste rute. Udgangspunktet var postkontoret i København og det første posthus var Børsen. 2

3 I begyndelsen benyttede postbudene på ruten hestevogn. Da postvæsenet ikke selv ejede produktionsmidler måtte postbudet undervejs i købstæderne leje vognmænd til at køre for sig. I rejseafregninger kan vi følge postbudet på vejen. Også i 1600-tallet var der en international privatiseringsbølge. Det danske postvæsen var privatiseret Ved privatiseringen i 1653 blev ageposten suppleret med et ridende postbud. En af disse postryttere var H C Andersens tipoldefar, Søren Jensen, der døde i Medens postrytteren tilbagelagde turen til Hamburg på 51 timer tog det en lille uge med ageposten. 5 dage om sommeren og op til 7 dage om vinteren. En stram tidsplan skulle overholdes. Der var trussel om stor bødestraf eller fængsel på vand og brød i op til 8 dage til de postbude der ikke overholdt tidsplanen. Lommeure fandtes ikke. Klokkernes slag kunne give et fingerpeg om, hvor postrytteren befandt sig i forhold til tidsplanen, men kirkeure kunne sagtens være halve timer foran eller bagud i forhold til nabosognet. I 1696 udsendte Christian VI et reskript om problemet: "Eftersom vi fornemme, at sejerværkerne [urene] i en del af købstæderne her i Vort rige Danmark, hvor den ridende post passerer, meget ulige og urigtige skal gå, hvilket skal komme såvel af klokkernes nachlæssighed [efterladenhed] som sejerværkernes udygtighed, hvorover posten i sine timer ikke lidet skal forvirres, da er Vores allernådigste vilje og befaling, at I byens udygtige sejerværker hos Eder straks lader reparere". Af uvurderlig betydning blev Milepælene, der blev opstillet i forbindelse med Ole Rømers opmåling af landets hovedvejstrækninger i 1690erne. Ved hjælp af en sindrigt konstrueret milevogn opmålte Ole Rømer de danske veje og plantede kvart-, halv- og helmilesten langs landets vigtigste hovedveje. Milestenene blev placeret på en høj med en sten ragende op af højens centrum. Ved foden af højen stod udad mod vejen en lav, kun få tommer bred pæl malet med rød oliefarve, og hvorpå med hvidt var skrevet ganske groft og tydeligt, hvor mange hele og halve mil, der var til København. Beskrivelsen stammer fra den kielske professor Johan Daniel Major, fra en rejse mellem Korsør og København Tilsvarende blev landevejene i de øvrige nordiske lande opmålt og kortlagt. Men det kunne være et problem bare at finde selve vejen. F.eks. Hærvejen. Hærvejen var på visse strækninger et bredt bånd af vejspor, det ene hjulspor ved siden af det andet i et flere kilometer bredt bælte. Når postbudet kom fra syd ad Hærvejen, delte den sig ved Haderslev i flere spor: mod Vestjylland, mod 3

4 Midtjylland og mod Østjylland. I dette virvar af hjulspor skulle postbudet finde den rette vej til højre, den der gik til Haderslev. Overså han den og drejede af ved den næste, kom han til Kolding. Det har krævet godt lokalkendskab at finde den rette vej på alle tider af døgnet - og lettere blev det ikke i mørke, regn og tåge. Eller når sneen dækkede landet, som den formodentligt har gjort det, da Christian IV i februar 1638 opholdt sig i Haderslev og oplevede, at postbudet sprang Haderslev over. På visse strækninger var vejen så svær at følge, at der i en årrække i slutningen af 1700-tallet var opsat 3 lygter på høje pæle - som en slags fyrtårne - for at lede posten ad rette vej gennem sandområderne, der nu er dækket af Bommerlund plantage. Men selv hen over Fyn har vi beretninger om, at et rutineret postbud kunne fare vild. København-Hamburg-ruten medtog passagerer. Det gjorde de jyske ruter ikke i tallet. Men de rejsende kunne nok komme frem alligevel. På landevejen kunne man færdes til fods, til hest eller i vogn. I hver eneste by fandtes vognmænd, der stod parat til at transportere én til næste købstad, og her fandtes herberger. Kun de få steder, hvor der var for langt mellem købstæderne, lå der kroer. Karen Blixens Rungestedlund var oprindelig en sådan. Kongen sørgede gennem forordninger for at taksterne var rimelige. I forordninger i 1683, 1687 og 1694 blev det krævet, at de to vognmænd, der stod for tur, dag og nat skulle have hest og vogn stående klar i byens værtshus på det at den rejsende, og de som kommer i kongens ærende, kunne uopholdeligt afstedkomme. I Vejviser for Rejsende fra 1684 er et afsnit om Jylland: Når vognene er således beskaffede som de bør være, gives af milen om sommeren: to mark og otte skilling. Om vinteren: to mark fire skilling. Oldermanden som skal være publiceret den rejsende i hvem han og er uden ophold vogn til næste købstad at forskaffe, nyder derfor af den rejsende 4 skilling, som han straks på stæden af hver vogn skal betales, under en rigsdalers straf for hver gang han mere tager. En retur vogn som kører til det sted han hjemme hører, skal have en fjerdedel mindre i fragt en han ellers efter taksten er berettiget at tage på det sted han frakører. Hvis nogen er begjærende løse heste for karosser eller kalecher at forspende, da skal oldermanden være forpligtede dennem at forskaffe og da nyder vognmanden en fjerde deel meere i fragt en taksten om formelder. Indkvartering og transport af rejsende var anderledes i de øvrige nordiske lande. Bøndernes havde skjutspligt, dvs. pligt til at stille gratis transport til rådighed for kongen og hans sendebud og mod betaling til alle andre, og det blev første gang fastslået i Sverige i Alsnö-lovene fra Flere senere bestemmelser fastslog, at 4

5 skjutspligten kun skulle gælde gæstgivere, som til gengæld blev fritaget for at betale skat mm. Men i praksis blev selvejer- og kronbønderne retsløse overfor krav om skjutsning, og omfanget af den fri skjutsning var stadigt voksende. Med gæstgiveriforordningen fra 1649 kom ordnede forhold. Da bestemtes, at hver gæstgiver skulle holde et vist antal heste alene til skjutsning. Hvis disse ikke slog til, skulle nærmest boende bønder efter tur bistå med reserveskjuts. Ofte blev skjutsen kørt af børn. Gæstgivergårde skulle findes for hver anden mil. Gæstgiveriforordningen foreskriver også, at der i gæstgivergårdene skulle være en bolig for adel, en for annat hederligt folk og en for gement sällskap. Forordningen blev opretholdt i forskellige omarbejdede versioner helt frem til Med undtagelse af specielle steder, som f.eks. overgange over vådområder, blev der ikke i Danmark bygget veje før den store vejbygningspriode Veje var indtil da i høj grad at betragte som en ret til færdsel hen over et stykke jord. Veje i Danmark var ikke nødvendigvis stationære, men kunne flyttes efter behov, som Hærvejen og de talrige hulvejs-systemer illustrerer. En reminiscens af denne problematik optræder den dag i dag med jævne mellemrum i dagspressen i forbindelse med stridigheder om veje. Medens det danske postvæsen i det første århundrede ikke medførte et behov for et forbedret vejnet var situationen anderledes i Norge. At rejse i Norge i begyndelsen af 1600-tallet var besværligt. Færdselen til lands foregik på stier eller ad rideveje, og varer blev transporteret på pakheste, blev slæbt eller kørt med slæde. Længere transporter, og transport af store kvanta, skete helst med hest og slæde om vinteren, ofte på frosne vanddrag. Allerede i middelalderens lovgivning blev det slået fast, at bønderne havde ansvaret for vedligeholdelsen af vejene. Dette princip blev videreført i 1600-tallet. I 1636 udstedte således Christian IV en forordning om, at hver gård skulle tildeles et bestemt stykke vej at vedligeholde, og dermed blev det rodesystem etableret, som fungerede langt ind i 1800-tallet. I midten af 1600-tallet voksede trafikken på vejene i Norge. Stadig flere embedsmænd rejste i kongens tjeneste. Etableringen af bjergværker og smelteværker medførte øget færdsel. Og ikke mindst det stadige krav om hurtigere post udløste i anden halvdel af århundredet og videre op gennem 1700-tallet en række tiltag for at forbedre vejene. 5

6 I 1665 blev der oprettet to generalvejmesterembeder, et søndenfjelds og et nordenfjelds. Generalvejmestrenes opgave var at anlægge og vedligeholde veje og broer, og i sidste del af århundredet begyndte arbejdet med at omlægge en del af hovedvejene fra rideveje til køreveje. Specielt i dele af Østlandet var det blevet mere almindeligt at bruge hest og vogn. Tidligere blev hovedvejene opmålt, og der var blevet opsat milestene. Landets første kørevej blev anlagt mellem sølvgruberne på Kongsberg og ladestedet Hokksund i perioden I 1665 blev denne vej ført videre til Oslo. Et eksempel på udviklingen af vejnettet er den vanskelige strækning fra Dovrefjell og ned gennem Drivdalen, der kaldes Vårstigen. Under Christian V s besøg i 1685 var Vårstigen en ridevej. Ved næste kongebesøg i 1704 var den forbedret til kørevej. Kongen kunne benytte kariol som transportmiddel. Ved Christian VI s rejse i 1733 kunne kongen bruge en rejsekarosse. Dette eksempel er imidlertid ikke helt dækkende for vejenes tilstand på denne tid. I et brev til kongen den 4. marts 1740 fortalte stiftbefalingsmanden over Kristiansand stift, Juell, at: "Igjennem Lister og Mandals Amt hid til Christianssand er Postvejens Distance omtrent 14 Mile, hvilke dog ikke uden paa mange Steder med Besværlighed og uden Fare kan rides, deels formedelst Situationen af Bjerge og Klipper og deels fordi Vejene ej heller paa de steder, hvor det er gjørlig, skal være vedbørligen istandholdne til at kunne ridende fremkomme, thi til Kjørsel med Kariol kan ikke uden et og andet lidet Stykke her og der indrettes, ". Hovedvejene, de såkalte konge- eller postveje, var af varierende standard i anden halvdel af 1600-tallet. På trods af de "onde og beswerlige Weye", var postgangen ved slutningen af 1600-tallet i det store og hele relativt god - i hvert fald søndenfjelds. Et af de steder på Østlandet, det var vigtig for myndighederne at have forbindelse med, var Eidsvoll Jernverk. Jernværket blev anlagt i 1624 og var ved midten af tallet måske det betydeligste jernværk i Norge. Produktionen var først og fremmest rettet mod at dække kongens behov. I 1647 kom der en bestilling på skippund ( kg ) jern til orlogsværftet på Bremerholm i København. Det var stangjern, skibsbolte, materiale til ankre og så videre. Desuden producerede jernværket kanoner og andet krigsudstyr, som kongen behøvede til sine aktiviteter på den udenrigspolitiske arena. Alt skulle over Gjelleråsen og det før vejen blev udbygget til den stand vi ser på billedet. Hovedbygningen på Eidsvoll Verk var senere sæde for den norske rigsforsamling, hvor Norges Grundlov blev udarbejdet og vedtaget den 17. maj

7 Posten fra Oslo til København brugte normalt fem døgn, til Trondheim seks døgn, til Bergen syv-otte døgn og til Stavanger døgn. Når posten til Stavanger brugte så lang tid, skyldtes det, at postsækken skulle vente i Kristiansand en tid, før den blev sendt videre. Embedsmændene i byen skulle have tid til at gennemgå deres post og besvare breve, så de kunne komme videre med samme postsæk. En embedsmand udtalte i 1692, at posten fra Trondheim til Nordlandene (dvs. Bodøgård) og tilbage igen brugte otte - ni uger eller mere. Om vinteren varede det mellem fem og syv måneder, før posten fra København kom frem til Vardøhus og om sommeren et par måneder mindre. Fiskehandelen gjorde i 1600-tallet Nord-Norge til en vel integreret del af Danmark- Norge - økonomisk set. Den årlige fragt af fisk sydover til Trondheim og Bergen medførte, at landsdelen havde tæt kontakt med omverdenen. Breve og meldinger blev sendt med skippere og mandskab på jagterne, såkaldt lejlighedspost. Det øgede fokus på Nord-Norge, koblet sammen med de generelle bestræbelser på at udbygge statsmagten, førte til, at de dansk-norske myndigheder etablerede en postrute til Nordlandene (Troms og Nordland) i anden halvdel af 1660 erne. Denne rute blev forlænget til Finnmark i begyndelsen af 1690 erne. Til forskel fra posten i resten af Norge, blev posten i Nord-Norge sendt ad søvejen. De nordnorske postbønder fik samme friheder som de sydnorske, men af fogedregnskaberne fremgår, at de i tillæg har fået betaling, oftest en halv eller en hel daler per år for at stille med båd og mandskab. Postvejen til Nord-Norge var en krævende og risikabel rute. Vel var enkelte strækninger på de andre postveje også besværlige, men ikke på nogen anden postvej var chancen for at sætte livet til lige så stor som på ruten til Nord-Norge. Klimaet er hårdt, kysten barsk og posten blev sejlet i åbne Nordlandsbåde med enkle råsejl. Der skete mange ulykker, når posten skulle over åbne havstykker og fjordgab. I en påtegnelse til regnskabet for Helgeland fogedri for 1691 giver fogeden i Helgeland en bedømmelse af, hvor risikabelt det var at være postbonde i "de haarde fjorder" i Nord-Norge. Han fortæller at " nu paa Nogle faa Aar, er till Søes med Postens førelsse tvende Baade og Folck omkomen...". Foldefjorden var frygtet af de søfarende i 1600-tallet. I flere kilder bliver fjorden beskrevet som "Een slem Fiord". I en beskrivelse af Nummedals len fra slutningen af 1500-tallet hed det : "Folden er en stor forfærdelig fjord, som er en af de aller 7

8 farligste fjorde, som findes ved gandske Norlands side, ja mange mene, at der skal være ingen farligere, fordi det åbne vilde hav strækker sig der ind, og naar det er sydvest vind, og blæser noget, da gaar der slig en grum og forfærdelig sö paa den same fjord Folden, at ingen menneske kan fare der ud over, uden med störste livs fare og farlighed,..". Ellers var der bådpost over Ålandsøerne, hvor det var postbønder organiseret i roder, der stod for transporten, samt 2 ruter over Østersøen med postjagter. Norden i 1600-tallet var en usikker tid med talrige krige med deraf følgende vold og plyndringer. Jylland blev helt raseret. Men vejene var sikre for posten. I hele Norden skete i løbet af 1600-tallet kun få overfald på posten. Et enkelt dog med dødelig udgang. Det skete på Hallandsåsen. Vejen over Hallandsåsen var en af de sværest fremkommelige og farligste veje i Sverige. Den var sandet, bakket og svær at køre på, desuden var de tætte skove tilholdssted for allehånde røverbander. I 1664 blev postbonden og kaptajnløjtnant Stake, der rejste med ham, dræbt her. Da postbonden og Stake blev fundet, havde kaptajnløjtnanten en finger i munden, som han havde bidt af røveren under kampen. Dagen efter drabet gik herredsfogden i Öster Karup med hånden i bind. Han var, påstod han, faldet på en trappe og havde kvæstet fingrene. Derefter forsvandt han fra Öster Karup og var ikke siden at finde. Han havde forøvrigt gennem tjenesten fuld indsigt i, hvad posten førte med sig. 100 år senere blev den norske post dræbt på samme strækning, og der er rejst en mindesten. Fra postvejene i det danske kongerige kendes ikke overfald. Anderledes med postvejen gennem Hertugdømmerne. Såvel den svenske som den danske post på Hamburgruten oplevede her overfald. I 1665 blev det danske agende postbud mellem Sleswig og Rendsborg frarøvet alle de penge og sager, han medførte. I 1683 gik det ud over den ridende danske post. Postrytteren - en 16-årig dreng - blev slået af hesten af en karl, der bemægtigede sig hesten og red bort på den. Røver og hest blev aldrig siden fundet. Postsækken derimod fandt man to måneder senere med brevene taget ud af deres poser og igen smidt i sækken. 8

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT

NetNordic 365. Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT 365 Dine netværks- og integrationsløsninger i trygge hænder C L O U D D R I F T SUPPORT KONSULENT At være kundens «Best Companion» forpligter Det indebærer blandt andet at vi tilbyder «best-of-breed» løsninger

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt i Irland Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt 2-8 jægere fra slutningen af November til 1 Februar Co. Kerry Sydvest Irland Irland har altid været kendt for den

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland

Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Vejledning til Sydtrafiks handicapkørsel i Sønderjylland Gældende fra 1. november 2008 Denne vejledning forklarer om vilkårene for at bruge Sydtrafiks handicapkørsel og opdateres en gang årligt i forbindelse

Læs mere

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel.

selv, at fylde lidt forebyggende grus i et lille hul, der pludselig dukker op udenfor jeres parcel. Beretning 2007 Ja så er endnu et år gået, og denne gang med ny formand for grundejerforeningen. Dette efter mange fine år med Leif som formand. Det har været både spændende og arbejdskrævende, at forsøge

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

AaCRM på hjul af Contador & Co.

AaCRM på hjul af Contador & Co. AaCRM på hjul af Contador & Co. Figur 1 AaCRM foran hotellet er klar til første tur Costa Blanca, Alicante og den spanske østkyst det må være grisefester, betonhoteller og badedyr! Sådan var min klare

Læs mere

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor:

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor: ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT Forplejningssponsor: Herning100 Herning Orienteringsklub Find vej i I 1913 blev Herning købstad. Det var en tid, hvor udviklingen tog fart med mange nye tekstilvirksomheder

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013.

TURBESKRIVELSE. 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. TURBESKRIVELSE 6 DAGE. 5 HELE RIDEDAGE. 140 KM 15 september til 22 september 2013. Individuelle rejser til Island. Vi mødes i Akurery lufthavn søndag eftermiddag d. 15 september. Som regel passer det med

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden

Værd at vide om Flextrafik. Handicapkørsel. Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Værd at vide om Flextrafik Handicapkørsel 2015 Bestil selv på nettet -Se hvordan på bagsiden Velkommen Trafikselskabet FynBus, Flextrafik, har en kørselsordning, som omfatter transport af svært bevægelseshæmmede

Læs mere

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage 1 dag. Afrejse Kastrup onsdag den 8. juli kl. 0.40. Alle tider er lokale tider. Tidsforskel +9 timer. 2 dag torsdag

Læs mere

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at

Således havde jeg et kursus i transportplanlægning, hvor fokus var på at UDVEKSLING TIL AUSTRALIEN EN REJSERAPPORT Denne rejserapport er udarbejdet i forbindelse med mit udvekslingsophold til Monash University, Melbourne i perioden februar-august 2014. Udvekslingsopholdet er

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS

KONTEKST PLACERING MARSELISBORG GODS KONTEKST PLACERING FOR ET PAR HUNDRED ÅR SIDEN VAR HØRHAVEN ET MEGET AFSIDES STED FJERNT FRA AARHUS, DEN LILLE KØBSTAD VED ÅMUNDINGEN MED NOGLE FÅ TUSINDE INDBYGGERE.2 FEM KILOMETER FRA AARHUS MIDTBY FINDER

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Find vej i Birkerød By del 1

Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By del 1 Find vej i Birkerød By - er en anderledes tur i Birkerød. Kortet er fremstillet efter standarden for et orienteringskort i byområde. Posterne er vist med en cirkel og et nummer

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET PAKKEREJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 2010/0318 afsagt den ****************************** REJSEMÅL Alcudia, Mallorca. 18.9.-25.9.2010 PRIS KLAGEN ANGÅR KRAV 6.986 kr. Utilfredsstillende rejsearrangement

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Information om Handicapkørsel

Information om Handicapkørsel Information om Handicapkørsel Indhold Kørselsordning for svært Bevægelseshæmmede FLEXTRAFIK 1 Side Velkommen 3 Til glæde for mange 3 Det kan du køre til Hvornår kan du køre Du må køre 10 enkeltture om

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Skandinavien rundt i kajak

Skandinavien rundt i kajak Storyteller Er foredrag med unikke historier, billeder og musik, der inspirere ved sin helhed. Jeg fortæller om emner, som de færreste har prøvet, en mulighed for at, blive oplyst, ført væk, opleve en

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen

Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Lav jeres egen vandmølle Placering: ved kornmøllen Der har været fem vandmøller i Mallings Kløft, og I står nu ved den første, der har været brugt til at male korn. Det var vigtigt for mølleren at få så

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

skatte Jagten på naturens Tema for efterårsferien 2013 Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge!

skatte Jagten på naturens Tema for efterårsferien 2013 Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Jagten på naturens Tema for efterårsferien 2013 skatte Grib tiden og jagt nutidens skatte i efterårsferien på Møns Klint... - Den varer kun en uge! Meteorer rammer Møns Klint i efterårsferien! www.moensklint.dk

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14

BYENS STØRSTE UDVALG I MØNTER m.m. finder du hos: JØRN STEN JOHANSEN. Møllevej 9-9400 Nørresundby - Telefon 98 17 31 14 aalborg møntsamler forening LISTE NR. 321 336 Februar 2012 Maj 2010 MEDLEMSMØDE tirsdag den 7. februar 2012 i Vejgårdhallens restaurant. Materiale til formidlingssalg er fremlagt til eftersyn fra kl. 19.

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere