De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen"

Transkript

1 De ældste postveje Af Hans Runge Kristoffersen Internettet er vel det mest benyttede og mest omtalte kommunikationssystem i dag. Når Internettets veje præsenteres på kort, er det ikke for at man ude i terrænet skal kunne finde lyslederkabler osv. men for at give et overblik over de veje kommunikationer løber ad. Tilsvarende gælder for det victorianske internet og renæssancens internet. Post & Tele Museum har netop haft en udstilling om det victorianske internet, som telegraf-systemet kaldes pga. de nære paralleller i forventninger, udrulning og i uforudsigelige konsekvenser og resultater. Tilsvarende kunne man kalde postvejene for det første internet eller renæssancens internet. Det blev skabt i det tyske kejserrige i løbet af 1500-tallet og blev udrullet i resten af Europa indenfor få år i 1600-tallet: Danmark 1624, Frankrig 1627, England 1635, Sverige 1636, Finland 1638 og Norge Da oprettedes egentlige offentlige postvæsenerer, der stod til rådighed for alle med transport af meddelelser, gods og personer og gjorde det alment tilgængeligt at kommunikere over afstande. Den offentlige adgang til systemet fremhæves traditionelt som en afgørende forskel til de tidligere og lidet belyste post-systemer, der lidt provokerende sagt klassificeres som lukkede systemer til brug for deres ejere men som reelt også i vidt omfang kunne stå til rådighed for offentligheden, og hvis økonomi kunne være betinget af offentlig brug. Fortællingen om de ældste postveje i Norden tallets postveje - er fortællingen om hvordan og ad hvilke ruter posten blev sendt. Postvejene kaldes de gamle postruter og de kan stadigt genfindes i landskabet. Ved Haderslev findes i dag en vej som hedder Svenske Postvej og ved Karup i Skåne findes tilsvarende Postriderens vej. Fra 1600-tallet kendes kun et eneste kort over de nordiske postveje og det dækker kun Sverige-Finland. Tankevækkende er det, at kortet er bevaret i Danmark og lavet i det århundrede hvor systematisk overvågning af kommunikation vandt indpas. 1

2 De almindelige brugere af postvæsenerne var henvist til de porto-tabeller med postens ankomst og afgang som årligt publiceredes i almanakkerne og de rejsende til rejseførere for brugere af postvejene. Som et net spinder postvejene sig over Norden og binder Norden sammen. Det blev skabt i det århundrede, hvor Norden krigedes indbyrdes om magtbalancen i Norden og hvor den skiftede så væsentligt. Ved begyndelsen af århundredet var det dansknorske monarki en stormagt i Norden og i Nordeuropa. Efter afslutningen af 30- årskrigen med den Westphalske Fred i 1648 havde Sverige mere end overtaget denne rolle. I Norge, Sverige og Finland og i en kort periode delvist også i Danmark var transporten af post baseret på postbønder. Med passende afstand km. - blev gårde udpeget til at være postgårde. Mod fritagelse for udskrivning til militær og andre pligter havde bonden ansvaret for transporten af posten til næste postgård. Som en perlerække ligger disse postgårde gennem landskabet og gør det muligt at følge postens veje. Og hvor der ikke blev benyttet postbønder, var postføringen udliciteret stykke for stykke. I en uendelig stafetkæde blev posten f.eks. sendt fra København til Vardøhus, en tur på 5 til 7 måneder, eller fra Stockholm ad den ca km lange vej nord om botniske bugt til Åbo med 112 skift undervej. I alle Nordens lande var budet pålagt at skyde genvej, når det var muligt, i stedet for at følge de snoede landeveje. Og bønderne var pligtige til at lave overgange over gærder, så posten kunne komme frem her. I tilgift kom de særlige vinterveje, som i hvert fald i Norge, Sverige, Finland havde overordentlig stor betydning for transporten til lands. Vandveje og skibstransport gjorde man alt for at undgå. Skibsfart blev ikke anset for en pålidelig transport. Posten skulle sikkert frem til bestemte tider uanset vejr og årstid. Så selv om posten til stadighed arbejder ihærdigt på at minimere transporttiden fravælges søværts transport generelt, når det er muligt selv når store tidsbesparelser tilsyneladende kunne opnås på visse årstider. København-Hamburg-ruten var fra det danske postvæsens grundlæggelse i 1624 den vigtigste rute. Udgangspunktet var postkontoret i København og det første posthus var Børsen. 2

3 I begyndelsen benyttede postbudene på ruten hestevogn. Da postvæsenet ikke selv ejede produktionsmidler måtte postbudet undervejs i købstæderne leje vognmænd til at køre for sig. I rejseafregninger kan vi følge postbudet på vejen. Også i 1600-tallet var der en international privatiseringsbølge. Det danske postvæsen var privatiseret Ved privatiseringen i 1653 blev ageposten suppleret med et ridende postbud. En af disse postryttere var H C Andersens tipoldefar, Søren Jensen, der døde i Medens postrytteren tilbagelagde turen til Hamburg på 51 timer tog det en lille uge med ageposten. 5 dage om sommeren og op til 7 dage om vinteren. En stram tidsplan skulle overholdes. Der var trussel om stor bødestraf eller fængsel på vand og brød i op til 8 dage til de postbude der ikke overholdt tidsplanen. Lommeure fandtes ikke. Klokkernes slag kunne give et fingerpeg om, hvor postrytteren befandt sig i forhold til tidsplanen, men kirkeure kunne sagtens være halve timer foran eller bagud i forhold til nabosognet. I 1696 udsendte Christian VI et reskript om problemet: "Eftersom vi fornemme, at sejerværkerne [urene] i en del af købstæderne her i Vort rige Danmark, hvor den ridende post passerer, meget ulige og urigtige skal gå, hvilket skal komme såvel af klokkernes nachlæssighed [efterladenhed] som sejerværkernes udygtighed, hvorover posten i sine timer ikke lidet skal forvirres, da er Vores allernådigste vilje og befaling, at I byens udygtige sejerværker hos Eder straks lader reparere". Af uvurderlig betydning blev Milepælene, der blev opstillet i forbindelse med Ole Rømers opmåling af landets hovedvejstrækninger i 1690erne. Ved hjælp af en sindrigt konstrueret milevogn opmålte Ole Rømer de danske veje og plantede kvart-, halv- og helmilesten langs landets vigtigste hovedveje. Milestenene blev placeret på en høj med en sten ragende op af højens centrum. Ved foden af højen stod udad mod vejen en lav, kun få tommer bred pæl malet med rød oliefarve, og hvorpå med hvidt var skrevet ganske groft og tydeligt, hvor mange hele og halve mil, der var til København. Beskrivelsen stammer fra den kielske professor Johan Daniel Major, fra en rejse mellem Korsør og København Tilsvarende blev landevejene i de øvrige nordiske lande opmålt og kortlagt. Men det kunne være et problem bare at finde selve vejen. F.eks. Hærvejen. Hærvejen var på visse strækninger et bredt bånd af vejspor, det ene hjulspor ved siden af det andet i et flere kilometer bredt bælte. Når postbudet kom fra syd ad Hærvejen, delte den sig ved Haderslev i flere spor: mod Vestjylland, mod 3

4 Midtjylland og mod Østjylland. I dette virvar af hjulspor skulle postbudet finde den rette vej til højre, den der gik til Haderslev. Overså han den og drejede af ved den næste, kom han til Kolding. Det har krævet godt lokalkendskab at finde den rette vej på alle tider af døgnet - og lettere blev det ikke i mørke, regn og tåge. Eller når sneen dækkede landet, som den formodentligt har gjort det, da Christian IV i februar 1638 opholdt sig i Haderslev og oplevede, at postbudet sprang Haderslev over. På visse strækninger var vejen så svær at følge, at der i en årrække i slutningen af 1700-tallet var opsat 3 lygter på høje pæle - som en slags fyrtårne - for at lede posten ad rette vej gennem sandområderne, der nu er dækket af Bommerlund plantage. Men selv hen over Fyn har vi beretninger om, at et rutineret postbud kunne fare vild. København-Hamburg-ruten medtog passagerer. Det gjorde de jyske ruter ikke i tallet. Men de rejsende kunne nok komme frem alligevel. På landevejen kunne man færdes til fods, til hest eller i vogn. I hver eneste by fandtes vognmænd, der stod parat til at transportere én til næste købstad, og her fandtes herberger. Kun de få steder, hvor der var for langt mellem købstæderne, lå der kroer. Karen Blixens Rungestedlund var oprindelig en sådan. Kongen sørgede gennem forordninger for at taksterne var rimelige. I forordninger i 1683, 1687 og 1694 blev det krævet, at de to vognmænd, der stod for tur, dag og nat skulle have hest og vogn stående klar i byens værtshus på det at den rejsende, og de som kommer i kongens ærende, kunne uopholdeligt afstedkomme. I Vejviser for Rejsende fra 1684 er et afsnit om Jylland: Når vognene er således beskaffede som de bør være, gives af milen om sommeren: to mark og otte skilling. Om vinteren: to mark fire skilling. Oldermanden som skal være publiceret den rejsende i hvem han og er uden ophold vogn til næste købstad at forskaffe, nyder derfor af den rejsende 4 skilling, som han straks på stæden af hver vogn skal betales, under en rigsdalers straf for hver gang han mere tager. En retur vogn som kører til det sted han hjemme hører, skal have en fjerdedel mindre i fragt en han ellers efter taksten er berettiget at tage på det sted han frakører. Hvis nogen er begjærende løse heste for karosser eller kalecher at forspende, da skal oldermanden være forpligtede dennem at forskaffe og da nyder vognmanden en fjerde deel meere i fragt en taksten om formelder. Indkvartering og transport af rejsende var anderledes i de øvrige nordiske lande. Bøndernes havde skjutspligt, dvs. pligt til at stille gratis transport til rådighed for kongen og hans sendebud og mod betaling til alle andre, og det blev første gang fastslået i Sverige i Alsnö-lovene fra Flere senere bestemmelser fastslog, at 4

5 skjutspligten kun skulle gælde gæstgivere, som til gengæld blev fritaget for at betale skat mm. Men i praksis blev selvejer- og kronbønderne retsløse overfor krav om skjutsning, og omfanget af den fri skjutsning var stadigt voksende. Med gæstgiveriforordningen fra 1649 kom ordnede forhold. Da bestemtes, at hver gæstgiver skulle holde et vist antal heste alene til skjutsning. Hvis disse ikke slog til, skulle nærmest boende bønder efter tur bistå med reserveskjuts. Ofte blev skjutsen kørt af børn. Gæstgivergårde skulle findes for hver anden mil. Gæstgiveriforordningen foreskriver også, at der i gæstgivergårdene skulle være en bolig for adel, en for annat hederligt folk og en for gement sällskap. Forordningen blev opretholdt i forskellige omarbejdede versioner helt frem til Med undtagelse af specielle steder, som f.eks. overgange over vådområder, blev der ikke i Danmark bygget veje før den store vejbygningspriode Veje var indtil da i høj grad at betragte som en ret til færdsel hen over et stykke jord. Veje i Danmark var ikke nødvendigvis stationære, men kunne flyttes efter behov, som Hærvejen og de talrige hulvejs-systemer illustrerer. En reminiscens af denne problematik optræder den dag i dag med jævne mellemrum i dagspressen i forbindelse med stridigheder om veje. Medens det danske postvæsen i det første århundrede ikke medførte et behov for et forbedret vejnet var situationen anderledes i Norge. At rejse i Norge i begyndelsen af 1600-tallet var besværligt. Færdselen til lands foregik på stier eller ad rideveje, og varer blev transporteret på pakheste, blev slæbt eller kørt med slæde. Længere transporter, og transport af store kvanta, skete helst med hest og slæde om vinteren, ofte på frosne vanddrag. Allerede i middelalderens lovgivning blev det slået fast, at bønderne havde ansvaret for vedligeholdelsen af vejene. Dette princip blev videreført i 1600-tallet. I 1636 udstedte således Christian IV en forordning om, at hver gård skulle tildeles et bestemt stykke vej at vedligeholde, og dermed blev det rodesystem etableret, som fungerede langt ind i 1800-tallet. I midten af 1600-tallet voksede trafikken på vejene i Norge. Stadig flere embedsmænd rejste i kongens tjeneste. Etableringen af bjergværker og smelteværker medførte øget færdsel. Og ikke mindst det stadige krav om hurtigere post udløste i anden halvdel af århundredet og videre op gennem 1700-tallet en række tiltag for at forbedre vejene. 5

6 I 1665 blev der oprettet to generalvejmesterembeder, et søndenfjelds og et nordenfjelds. Generalvejmestrenes opgave var at anlægge og vedligeholde veje og broer, og i sidste del af århundredet begyndte arbejdet med at omlægge en del af hovedvejene fra rideveje til køreveje. Specielt i dele af Østlandet var det blevet mere almindeligt at bruge hest og vogn. Tidligere blev hovedvejene opmålt, og der var blevet opsat milestene. Landets første kørevej blev anlagt mellem sølvgruberne på Kongsberg og ladestedet Hokksund i perioden I 1665 blev denne vej ført videre til Oslo. Et eksempel på udviklingen af vejnettet er den vanskelige strækning fra Dovrefjell og ned gennem Drivdalen, der kaldes Vårstigen. Under Christian V s besøg i 1685 var Vårstigen en ridevej. Ved næste kongebesøg i 1704 var den forbedret til kørevej. Kongen kunne benytte kariol som transportmiddel. Ved Christian VI s rejse i 1733 kunne kongen bruge en rejsekarosse. Dette eksempel er imidlertid ikke helt dækkende for vejenes tilstand på denne tid. I et brev til kongen den 4. marts 1740 fortalte stiftbefalingsmanden over Kristiansand stift, Juell, at: "Igjennem Lister og Mandals Amt hid til Christianssand er Postvejens Distance omtrent 14 Mile, hvilke dog ikke uden paa mange Steder med Besværlighed og uden Fare kan rides, deels formedelst Situationen af Bjerge og Klipper og deels fordi Vejene ej heller paa de steder, hvor det er gjørlig, skal være vedbørligen istandholdne til at kunne ridende fremkomme, thi til Kjørsel med Kariol kan ikke uden et og andet lidet Stykke her og der indrettes, ". Hovedvejene, de såkalte konge- eller postveje, var af varierende standard i anden halvdel af 1600-tallet. På trods af de "onde og beswerlige Weye", var postgangen ved slutningen af 1600-tallet i det store og hele relativt god - i hvert fald søndenfjelds. Et af de steder på Østlandet, det var vigtig for myndighederne at have forbindelse med, var Eidsvoll Jernverk. Jernværket blev anlagt i 1624 og var ved midten af tallet måske det betydeligste jernværk i Norge. Produktionen var først og fremmest rettet mod at dække kongens behov. I 1647 kom der en bestilling på skippund ( kg ) jern til orlogsværftet på Bremerholm i København. Det var stangjern, skibsbolte, materiale til ankre og så videre. Desuden producerede jernværket kanoner og andet krigsudstyr, som kongen behøvede til sine aktiviteter på den udenrigspolitiske arena. Alt skulle over Gjelleråsen og det før vejen blev udbygget til den stand vi ser på billedet. Hovedbygningen på Eidsvoll Verk var senere sæde for den norske rigsforsamling, hvor Norges Grundlov blev udarbejdet og vedtaget den 17. maj

7 Posten fra Oslo til København brugte normalt fem døgn, til Trondheim seks døgn, til Bergen syv-otte døgn og til Stavanger døgn. Når posten til Stavanger brugte så lang tid, skyldtes det, at postsækken skulle vente i Kristiansand en tid, før den blev sendt videre. Embedsmændene i byen skulle have tid til at gennemgå deres post og besvare breve, så de kunne komme videre med samme postsæk. En embedsmand udtalte i 1692, at posten fra Trondheim til Nordlandene (dvs. Bodøgård) og tilbage igen brugte otte - ni uger eller mere. Om vinteren varede det mellem fem og syv måneder, før posten fra København kom frem til Vardøhus og om sommeren et par måneder mindre. Fiskehandelen gjorde i 1600-tallet Nord-Norge til en vel integreret del af Danmark- Norge - økonomisk set. Den årlige fragt af fisk sydover til Trondheim og Bergen medførte, at landsdelen havde tæt kontakt med omverdenen. Breve og meldinger blev sendt med skippere og mandskab på jagterne, såkaldt lejlighedspost. Det øgede fokus på Nord-Norge, koblet sammen med de generelle bestræbelser på at udbygge statsmagten, førte til, at de dansk-norske myndigheder etablerede en postrute til Nordlandene (Troms og Nordland) i anden halvdel af 1660 erne. Denne rute blev forlænget til Finnmark i begyndelsen af 1690 erne. Til forskel fra posten i resten af Norge, blev posten i Nord-Norge sendt ad søvejen. De nordnorske postbønder fik samme friheder som de sydnorske, men af fogedregnskaberne fremgår, at de i tillæg har fået betaling, oftest en halv eller en hel daler per år for at stille med båd og mandskab. Postvejen til Nord-Norge var en krævende og risikabel rute. Vel var enkelte strækninger på de andre postveje også besværlige, men ikke på nogen anden postvej var chancen for at sætte livet til lige så stor som på ruten til Nord-Norge. Klimaet er hårdt, kysten barsk og posten blev sejlet i åbne Nordlandsbåde med enkle råsejl. Der skete mange ulykker, når posten skulle over åbne havstykker og fjordgab. I en påtegnelse til regnskabet for Helgeland fogedri for 1691 giver fogeden i Helgeland en bedømmelse af, hvor risikabelt det var at være postbonde i "de haarde fjorder" i Nord-Norge. Han fortæller at " nu paa Nogle faa Aar, er till Søes med Postens førelsse tvende Baade og Folck omkomen...". Foldefjorden var frygtet af de søfarende i 1600-tallet. I flere kilder bliver fjorden beskrevet som "Een slem Fiord". I en beskrivelse af Nummedals len fra slutningen af 1500-tallet hed det : "Folden er en stor forfærdelig fjord, som er en af de aller 7

8 farligste fjorde, som findes ved gandske Norlands side, ja mange mene, at der skal være ingen farligere, fordi det åbne vilde hav strækker sig der ind, og naar det er sydvest vind, og blæser noget, da gaar der slig en grum og forfærdelig sö paa den same fjord Folden, at ingen menneske kan fare der ud over, uden med störste livs fare og farlighed,..". Ellers var der bådpost over Ålandsøerne, hvor det var postbønder organiseret i roder, der stod for transporten, samt 2 ruter over Østersøen med postjagter. Norden i 1600-tallet var en usikker tid med talrige krige med deraf følgende vold og plyndringer. Jylland blev helt raseret. Men vejene var sikre for posten. I hele Norden skete i løbet af 1600-tallet kun få overfald på posten. Et enkelt dog med dødelig udgang. Det skete på Hallandsåsen. Vejen over Hallandsåsen var en af de sværest fremkommelige og farligste veje i Sverige. Den var sandet, bakket og svær at køre på, desuden var de tætte skove tilholdssted for allehånde røverbander. I 1664 blev postbonden og kaptajnløjtnant Stake, der rejste med ham, dræbt her. Da postbonden og Stake blev fundet, havde kaptajnløjtnanten en finger i munden, som han havde bidt af røveren under kampen. Dagen efter drabet gik herredsfogden i Öster Karup med hånden i bind. Han var, påstod han, faldet på en trappe og havde kvæstet fingrene. Derefter forsvandt han fra Öster Karup og var ikke siden at finde. Han havde forøvrigt gennem tjenesten fuld indsigt i, hvad posten førte med sig. 100 år senere blev den norske post dræbt på samme strækning, og der er rejst en mindesten. Fra postvejene i det danske kongerige kendes ikke overfald. Anderledes med postvejen gennem Hertugdømmerne. Såvel den svenske som den danske post på Hamburgruten oplevede her overfald. I 1665 blev det danske agende postbud mellem Sleswig og Rendsborg frarøvet alle de penge og sager, han medførte. I 1683 gik det ud over den ridende danske post. Postrytteren - en 16-årig dreng - blev slået af hesten af en karl, der bemægtigede sig hesten og red bort på den. Røver og hest blev aldrig siden fundet. Postsækken derimod fandt man to måneder senere med brevene taget ud af deres poser og igen smidt i sækken. 8

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik

Handicapkørsel. i Sydtrafik Handicapkørsel i Sydtrafik Gældende fra marts 2010 05 Velkommen til Handicapkørsel i Sydtrafik 06 Bestilling sådan gør du! Bestillingsfrist Oplysninger til Sydtrafik Jul og nytår Flere i én vogn Kirke,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør Telefon- og Turtjenestens program for Dragør marts - december 2016 Hvad er Turtjenesten? Turtjenesten tilbyder ældre hjemmeboende borgere med et lille socialt netværk mulighed for at få dejlige oplevelser

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...

MALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Hærvejen nord for Klosterlund

Hærvejen nord for Klosterlund Hærvejen nord for Klosterlund Fra Klosterlund er der ikke ret langt til de markerede hærvejsruter. Der findes en cykelrute, som går gennem Kragelund og der findes en vandrerute, der går gennem Stenholt

Læs mere

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul.

Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Spændende tur med gammelt veterantog. Fortalt af Nicklas & Esben med hjælp fra morfar Poul. Torsdag 2. august havde vi besluttet at vi skulle ud at køre i veterantog. Nicklas, Esben, mor, Jan, Pia, morfar

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder

FORBRUGERPANELET APRIL 2011. Forbrugerpanelet om rejserettigheder Forbrugerpanelet om rejserettigheder Fire ud af fem respondenter (80%) har købt en privat udlandsrejse inden for de seneste tre år - flertallet inden for det seneste år og i mere end ni ud af ti (95%)

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR

Handicapkørsel. i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR Handicapkørsel i Sydtrafik GÆLDENDE FRA JANUAR 2015 Handicapkørsel i Sydtrafik (5. udgave) 05 Velkommen 06 Bestilling sådan gør du! Ture i bil/liftbus Lange rejser og landsdækkende rejser Oplysninger

Læs mere

www.hanstholm-camping.dk

www.hanstholm-camping.dk Familieweekend - Seniortra ef - Faetter-kusinefest Hamborgvej 95. DK-7730 Hanstholm. Tel. +45 97 96 51 98 www.hanstholm-camping.dk Senior-træf 1 på Hanstholm Camping Torsdag d. 26. søndag d. 29. april

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og

Vi var nogle stykker der benyttede sig af det gode sommer vejr til at deltage i Dronningens besøg på Årø Med Dannebrog for anker i Årøsund, og foto: frost Ideen med at skrive lidt om Lillebælts Nordlige del er at fortælle om de oplevelser og muligheder der er her, og så er det også mit farvand her har jeg sejlet i 60 år men der er stadig noget

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND

August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND August 2015 HANDICAP KØRSEL REGION MIDTJYLLAND SÅDAN BESTILLER DU - Ring til midttrafik på 87 40 83 00 (tast 1) - Bestil online på midttrafikflextur.dk - Hent app "flextrafik - flextur, teletaxa og handicapkørsel"

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Drømmene Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en gårdmand, som kaldtes Rige Per Larsen, fordi han var den rigeste mand i sognet. Men han var ond, hård og hovmodig. Han havde et eneste barn.

Læs mere