Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Hjortholm Kostskole

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Hjortholm Kostskole Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Hjortholm Kostskole. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 46

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 46

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 46

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Hjortholm Kostskole Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Hjortholm Kostskole tilbyder behandlingsophold og undervisning i døgn- eller dagtilbud til børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. Hjortholm Kostskole har haft en øget tilgang af elever og har aktuelt en belægning på 107 %. Det er lykkedes at få indskrevet flere yngre børn og unge. Hjortholm Kostskole har haft fokus på de unges uddannelsesforløb og har fået etableret et godt samarbejde med UU - vejlederen i Næstved kommune. Desuden har Hjortholm Kostskole etableret et tæt samarbejde med misbrugskonsulenter udenfor institutionen, således at der kan gøres en hurtig indsats i forhold til unge med begyndende misbrugsproblemstillinger. Hjortholm har, som en kvalitetssikring, gennemgået samtlige elevers udviklingsplaner og statusrapporter for at følge op på, om der er handlet på nedskrevne mål/ delmål og anbefalinger. 20 børn er blevet interviewet, og der er udarbejdet en kvalitetssikringsrapport. Der er CAFAs vurdering, at der er tale om et meget positivt og veltilrettelagt og systematisk tiltag, som vil styrke arbejdet med at nå de mål for det pædagogiske arbejde, som Hjortholm har sat sig. Hjortholm har udarbejdet politikker om brugerinddragelse, magtanvendelse, kost- og motion, og der er udarbejdet en fælles oversigt over Hjortholms mødevirksomhed. Hjortholm har fokus på at udføre et stort arbejde ift. at integrere børnene/de unge i aktiviteter udenfor Hjortholm. Hjortholm Kostskole har fastholdt den nedbringelse af antallet af magtanvendelser, som man påbegyndte for et par år siden. Hjortholm Kostskole prioriterer forældresamarbejdet højt. Aktuelt er der 3 forældre, som benytter Hjortholms faciliteter i forbindelse med samvær med deres børn. Interviewene med børn og pårørende i dette tilsyn beskriver en høj grad af tilfredshed med Hjortholms indsats. CAFAs indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og pålæg: Pkt. 4. Opmærksomhedspunkt: Vi anbefaler, at der i lighed med anden mødevirksomhed sker en opfølgning fra ledelsen i forhold til, om målene for antallet af børnemøder opfyldes og om det kvalitative indhold er i orden. Pkt. 5. Opmærksomhedspunkt: Der bør fortsat være fokus på at afprøve nye tilgange og metoder i forhold til at indhente børnenes/de unges udtalelser om magtanvendelse, og vi foreslår, at det overvejes at hente supervision/konsulentbistand hertil. Pkt. 7. Opmærksomhedspunkt: Der bør gøres en indsats for, at børnene og de unge kender og forstår husreglerne omkring Side 5 af 46

6 blå dag. Pkt. 7. Opmærksomhedspunkt: Der bør være en høj grad af opmærksomhed på, at alle beslutninger, der indebærer begrænsninger i et barn eller ungs kommunikation med andre, er truffet efter retningslinjerne i Serviceloven og Vejledning om magtanvendelse overfor børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Pkt. 9. Opmærksomhedspunkt: Vi er enige med Hjortholm om det hensigtsmæssige i at få nedskrevet Hjortholms husregler, så de kan udleveres til børn og unge og forældre. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Hjortholm består af 4 afdelinger med gode fysiske rammer. Der er mange udendørs faciliteter, som løbende vedligeholdes, så de fungerer og er indbydende. CAFA vurderer, at Hjortholm Kostskole har en professionel tilgang til udvikling og uddannelse af personalet. I lighed med tidligere år fastlægges uddannelsesforløb for det samlede personale for et år ad gangen, hvor formålet er, at det bidrager til den fortsatte implementering af den anerkendende tilgang til børnene og de unge. Hjortholm Kostskole vil i 2013 afholde en temauge med emnet Den gode Kostskole med henblik på at udvikle samarbejdet mellem pædagoger og lærere.. Der synes at være tale om en veldrevet institution, hvor der er fungerende procedurer og praktiske løsninger på mange forhold i hverdagen samt sikkerhedsmæssige forhold. CAFAs indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud: Ingen. Side 6 af 46

7 3.0. Datagrundlag 1 Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Hjortholm Kostskole Næstved Landevej Fuglebjerg hjortholm-kostskole@gentofte.dk Driftsparagraf: 67 Antal pladser: 30 Dato og tidspunkt for tilsyn: Den og Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Aksel Christensen, forstander og Lars-Bo Hansen afdelingsleder. Grundet forstanders sygdom blev interviewet med ledelsen gennemført på en senere dato. Medarbejderne var repræsenteret ved: Christa Hjørlunde, pædagog, ungegruppen Per Dreyer, pædagog, Sprogø Simon Gønlund, pædagog, Sejerø Pårørende var repræsenteret ved: 2 forældre Brugerne var repræsenteret ved: 3 børn og unge Tilsynet foretaget af: CAFA ved konsulenterne Lisbeth Due og Merete Flyvholm Dato for sidste tilsyn: Generelt tilsyn den , uanmeldt tilsyn den og opfølgende tilsyn den Side 7 af 46

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Hjortholm Kostskole tilbyder behandlingsophold og undervisning i døgn- eller dagtilbud til børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder. Aktuelt har Hjortholm en belægning på 107 %. Mange blev udskrevet omkring sommerferien, men pladserne blev hurtigt fyldt op i løbet af efteråret, mens der lige nu ikke kommer så mange henvendelser. Ved merindskrivning tilføres efter aftale med Gentofte kommune ekstra ressourcer. Hjortholm har indgået enkelte kontraktansættelser, som giver dem mulighed for den nødvendige fleksibilitet i forhold til tilpasning til antallet af indskrevne elever. Ledelsen oplyser, at dette fungerer fint. Hjortholm havde et ønske om indskrivning af flere yngre børn, men den generelle tendens ved nyindskrivninger er fortsat større børn, men der er indskrevet en gruppe drenge på år og også enkelte yngre. Aktuelt er det yngste barn 8 år, og der er en god legegruppe i afdelingen for de mindre børn. Vi spurgte ind til, om dette afstedkom ændringer i forhold til den pædagogiske målsætning, hvilket ikke var tilfældet. Hermed refereret den pædagogiske målsætning, som den er beskrevet i sidste års tilsynsrapport: Institutionens skole og børnehuse arbejder ud fra en fælles pædagogisk forståelsesramme, der beskrives som anerkendende pædagogik og systemisk tænkning. Den overordnede pædagogik er et fælles grundlag, men tilgangen til børnene, de pædagogiske metoder, er tilpasset børnenes alder og funktionsniveau. Den undervisningsmæssige indsats skal optimere børnenes intellektuelle ressourcer og tilrettelægges som vidtgående specialundervisning og skal tilgodese børnenes konkrete indlæringsvanskeligheder. Undervisningen skal ske i overensstemmelse med de udviklingsplaner, der er lagt for det enkelte barn, og dette sker i tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Den behandlingsmæssige indsats skal styrke børnenes udvikling på baggrund af en planlagt og målrettet indsats, således at barnet kan udvikle sig personlighedsmæssigt, følelsesmæssigt, socialt, psykisk og fysisk. Hjortholm Kostskole ønsker til stadighed at kunne modsvare kommunernes anbringelsesbehov af målgruppen, hvorfor man forsøger at tilpasse sig dette. Hjortholm har haft fokus på de unges uddannelsesforløb og har fået etableret et godt samarbejde med UU - vejlederen i Næstved kommune. Hjortholm har, som en kvalitetssikring, gennemgået samtlige elevers udviklingsplaner og statusrapporter for at følge op på, om der er handlet på nedskrevne mål/ delmål og anbefalinger. Psykologen, som arbejder med PPV (indstilling vedr. revisitation til specialskoletilbud), har gennemgået det skriftlige materiale ud fra udvalgte indholdsparametre, og 20 børn er blevet interviewet. Ledelsen oplyser, at de efter gennemgangen kan konkludere, at det er lykkedes at ændre grundholdningen og børnesynet på Hjortholm. Side 8 af 46

9 Hjortholm Kostskole er påbegyndt udsendelse af informationsmateriale til ansvarlige ledere på anbringelsesområdet i kommunerne. Samtidig benyttes statusmøder med sagsbehandler til at få en fornemmelse af anbringelsesbehovet i den enkelte kommune samt til at fortælle om Hjortholms tilbud. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Hjortholm påtænker i efteråret 2013 at samle viden og de væsentlige pointer fra de foregående års interne uddannelse i en slags samling af værktøjskassen. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Vi vurderer, at der er blevet fulgt op på de pædagogiske målsætninger. Vi vil gerne give den største anerkendelse ift. den kvalitetssikring, der har fundet sted via den beskrevne gennemgang af alle børns elevplaner og statusrapporter. Gennemgangen er beskrevet i en rapport, som vi har haft til gennemlæsning. Vi finder kvalitetssikringen veltilrettelagt og professionel. Vi vil videre gerne anerkende Hjortholms åbenhed og nuancerede refleksioner om egen virksomhed, som de fremgår af rapporten, og vi ser materialet som et virkelig godt grundlag for det videre arbejde. Ingen 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det oplyses, at der udarbejdes en udviklingsplan for alle børn og unge. Proceduren for udviklingsplanen og statusbeskrivelse er: Ved indskrivningen foreligger en handleplan. Efter 3 måneder gøres status, som drøftes med sagsbehandler. Derefter lægges udviklingsplanen, som indeholder fokuspunkter for det næste ½ år. Udviklingsplanen indeholder mål og delmål. Derefter holdes konferencer hvert ½ år. Det ene møde om året afholdes med deltagelse af hele personalet. Det andet møde om året afholdes mellem afdelingsleder, primærpædagog og primærlærer. Statusmøder afholdes med deltagelse af afdelingsleder, primærlærer, primærpædagog, anbringende kommune, forældre og evt. barnet eller den unge. Der udarbejdes statusrapporter med udgangspunkt i en fast skabelon. Der er gennemført en ny brugerundersøgelse via Gentofte kommune. Undersøgelsen viste et lidt dårligere tilfredshedsresultat end i 2010, men Hjortholm lå over gennemsnittet. Side 9 af 46

10 Børnene og de unge inddrages i udarbejdelsen af deres udviklingsplan, men de inddrages forskelligt alt efter alder. Børnene og de unge har set eller fået gennemgået deres udviklingsplan. Vi spørger til indholdet i udviklingsplanerne, og får oplyst, at den kan indeholde mål om alt. Målene tager udgangspunkt i elevens behov og kan f.eks. indeholde mål om hjemmeweekends, f.eks. kan det være et mål for en ung elev at undlade at ryge hash, når han er hjemme på weekend hos forældrene. Som et led i barnets/de unges kontakt til deres forældre, kan Hjortholm tilbyde forældresamvær med barnet/den unge i et af deres ledige huse. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Vi vurderer, at der arbejdes fokuseret med udviklingsplanerne, og konceptet synes godt implementeret. Vi finder det positivt, at tilbuddet til forældre om at benytte Hjortholms fysiske faciliteter til samvær med deres børn er blevet et fast tilbud. Ingen 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der tilknyttes en primær pædagog og en primær lærer til hvert barn eller ung, idet der lægges vægt på relationen, idet man mener, at det er via denne, at udviklingen hos børnene og de unge sker. Samtidig skaber det kontinuitet. Det kan godt besluttes, at et enkelt barn eller ung har en dobbeltordning, fordi der er behov for særlig meget kontakt. Det oplyses, at Hjortholm efter sommerferien 2013, vil skemalægge primær-tiden ud fra tankegangen man skal ikke møde ind og ikke vide, hvad man skal lave den dag og for at skabe rum for, at samtalerne med børnene/de unge finder sted. Ledelsen har et ønske om en mere struktureret tilgang til det daglige arbejde for at sikre, at medarbejderne ikke rammes af hverdagen og ikke får prioriteret samtalerne med børnene. Det er hensigten at skemalægge 1 time ugentligt. Den enkelte primærpædagog har en årsnorm omhandlende planlæggelse og Side 10 af 46

11 afholdelse af trekantsamtaler. Der skal efterfølgende udarbejdes et notat. Ikke alle medarbejdere har ved gennemgang (kvalitetssikringen) overholdt normen. Notatpligten gør det gennemskueligt for ledelsen at tjekke op på, om samtalerne gennemføres som målsat. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Det er vores opfattelse, at det har taget meget lang tid for Hjortholm kostskole at få lagt en statistik til rette i forhold til mødevirksomhed, som kan give grundlag for Hjortholm kostskoles eget overblik og tilsynets vurdering. Vi har på trods heraf valgt at indstille til fastholdelse af en bemærkning (som i år svarer til et opmærksomhedspunkt) frem for en anbefaling, fordi det synes som om, at der nu er ved at blive skabt en løsning. Opmærksomhedspunktet lyder: Det foreslås, at der udarbejdes en oversigt over den mødevirksomhed på Hjortholm, som ønskes fælles for hele institutionen (antal, indhold, mødedeltagere, rammer), samt at der føres statistik over gennemførelsen af denne mødeaktivitet. Opfølgende tilsyn : Hjortholm Kostskole arbejder på at få udarbejdet en oversigt over deres mødevirksomhed. Denne forventes færdig i december. Forstander sender denne oversigt til konsulenten. Tilsyn 2013: En samlet oversigt over samtlige møder på Hjortholm er udarbejdet. Dele af mødevirksomheden er dækket via kvalitetssikringen. Oversigten over mødestrukturen på Hjortholm indeholder ledermøder, lærermøder, møder i bogrupperne, møder hvor børn og unge deltager og møder, hvor forældre deltager. Vi vil gerne anerkende, at der fra ledelsens side er taget hånd om at skabe et overblik og en opfølgning på den målsatte møde- og samtalevirksomhed. Ingen Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Der afholdes børnemøder på alle afdelinger, og børnene kan foreslå emner til Side 11 af 46

12 dagsordenen. En af medarbejderne leder mødet, og nogle børn hjælper til afhængig af deres formåen. Der skrives referat af børnemøderne, som er tilgængelige for alle. På sidste års tilsyn blev børnemøderne afholdt med forskelligt interval mv. på afdelingerne. Ledelsen har besluttet, at møderne skal afholdes fast 1 gang månedligt. Opgaven er forankret hos medarbejderne, og det er medarbejdernes ansvar at strukturere og afholde møderne. Det er ledelsens indtryk, at møderne afholdes. I udgangspunktet er der mødepligt. Et enkelt barn vil ikke deltage, men informeres efterfølgende. Der afholdes elevrådsmøder 3-4 gange årligt. Sammensætningen er: 2 elever fra Sprogø 2 elever fra Enø 1 elev fra Sejerø 1 elev fra Ungegruppen Forstander er eneste repræsentant for medarbejderne. Denne sammensætning er fastholdt, da eleverne er glade for alenekontakten med forstander. Kvaliteten af møderne er svingende afhængig af sammensætningen. Der afholdes trekantsamtaler 3-4 gange årligt. Det er ledelsens indtryk, at børnene synes, at samtalerne er vigtige og interessante. De tager møderne alvorligt, og de større børn forbereder sig. Børnene/de unge oplever, at de får mulighed for at udtrykke sig og tager noget med sig fra møderne. Nogle få vil ikke deltage af forskellige årsager. Til de små børn benyttes en særlig model, som er mere konkret. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen gav udtryk for, at de vil overveje at spørge børnene/de unge mere indgående, om de føler sig hørt og forstået og får taletid nok på møderne. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Anbefaling Tilsyn 2011: Det anbefales, at brugerindflydelsespolitikken udbygges med konkrete mål, og at børnene og de unge inddrages heri. Opfølgende tilsyn 2011: Forstander oplyser, at elevrådet nu er etableret og fungerer. Forstander og formand for elevrådet har sammen været til konference på Christiansborg om børns rettigheder, og dette punkt er sat på dagsorden til næste elevrådsmøde. Børnene og de unge er således via elevrådet inddraget i drøftelserne om indflydelse. Det drøftes, at dette arbejde kan være en del af den ønskede konkretisering suppeleret med de nævnte mål og øvrige aktiviteter, såsom børnemøder, mv. Tilsynets anbefaling: Brugerindflydelsespolitikken skal være udbygget med konkrete mål og tiltag inden 1. marts, og børnene og de unge skal inddrages i processen. Tilsyn : Politikken er ikke færdiggjort; ifølge forstander bliver den færdiggjort i efteråret. Anbefaling: Hjortholm skal færdiggøre politikken hurtigst muligt og sendes i efteråret. Mål for afholdelse af børnemøder og pædagogernes rolle i disse bør indgå i politikken. Side 12 af 46

13 Opfølgende tilsyn : Hjortholm Kostskole har færdiggjort politikken om brugerinddragelse. Politikken om brugerinddragelse skal på MED-udvalgsmøde i januar Tilsyn 2013 Politikken er vedtaget på MED-udvalgsmøde. Strukturen og intentionerne i forhold til inddragelse af børnene/de unge synes nu at være på plads, og det er positivt, at reglerne for afholdelse af børnemøderne er besluttet fælles for hele Hjortholm, og ansvaret for afholdelse af møderne er fastslået som medarbejdernes ansvar. Opmærksomhedspunkt: Vi anbefaler, at der i lighed med anden mødevirksomhed sker en opfølgning fra ledelsen i forhold til, om målene for antallet af børnemøder opfyldes og om det kvalitative indhold er i orden. 5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der har i de seneste år været et øget fokus på brugen af magtanvendelser, og Hjortholms politik er, at konflikter først og fremmest skal løses via dialog. 2009: : : 9 : 11 (heraf 2 ikke tilladte) samt 1 nødværge. Desuden 1 undersøgelse af opholdsrum. 2013: 5-6 til dato Det oplyses, at de fleste magtanvendelser i omhandlede specielt et barn. Efter en evaluering i personalegruppen af den pædagogiske tilgang mv. til barnet, har der ikke været yderligere magtanvendelser overfor barnet. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Påbud Tilsyn : Side 13 af 46

14 Hjortholm kostskole skal færdiggøre politikken vedr. magtanvendelse hurtigst muligt og senest i efteråret. Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Vi foreslår, at Hjortholm kostskole udvikler deres tilgang og metoder i forhold til at indhente udtalelser fra børn og unge, der har været udsat for magtanvendelser. Opfølgende tilsyn : Hjortholm Kostskole har færdiggjort politikken om magtanvendelse. Politikken om magtanvendelse skal på MED-udvalgsmøde i januar Tilsyn 2013: Politikken er vedtaget på MED udvalgsmøde. Ledelsen oplyser, at det fortsat er vanskeligt at komme i dialog med børnene/de unge efter en magtanvendelse. Børnene/de unge har ifølge ledelsen ikke lyst til at tale om det bagefter; nogle børn er skamfulde, nogle lukker helt af, nogle vil helst glemme. Hvis børnene er vrede på den involverede medarbejder, er det ikke altid den bedste løsning, at de taler sammen lige efter; i de tilfælde kan børnene/de unge komme til at tale med en anden medarbejder. Indberetningsskemaerne og den beskrevne procedure følges. Afdelingslederen læser beskrivelserne igennem og taler med barnet og sikrer, at magtanvendelsen suppleres med barnets oplevelse. Ved uenighed mellem medarbejderens og barnets/ den unges forklaring om hændelsesforløbet involveres forstander. Er der meget lidt udtalelse fra barnet, spørger forstander yderligere ind til hvorfor. I de få sager, hvor der er en klar uenighed om, hvordan magtanvendelsen er foregået, har man fokus på at være på vagt, for så er der noget, der ikke er, som det skal være. CAFA vil gerne anerkende, at det er lykkedes at fastholde den nedgang i brugen af magtanvendelse, som er sket over de seneste år. Hjortholm har udarbejdet en politik vedr. magtanvendelse. Vi har læst den og finder politikken klar og med en tydelig ansvarsfordeling. Vi vurderer, at der har været et fokus på at indhente børnenes/de unges udtalelser efter en magtanvendelse, og vi har forstået, at der er anvendt metoder som at lade en anden (afdelingsleder eller evt. forstander) end den medarbejder, der har gennemført magtanvendelsen, indhente udtalelsen. Vi kan også forstå, at der lægges vægt på, at der skabes en form for fælles forståelse om hændelsesforløbet mellem medarbejder og barnet eller den unge i forbindelse med en magtanvendelsessituation. Vi anerkender, at det i nogle situationer kan være et pædagogisk mål at støtte en fælles forståelse mellem barnet og den voksne om et hændelsesforløb. Set i relation til indhentning af en udtalelse fra barnet eller den unge til indberetningen om magtanvendelse, så er det væsentligt, at det, der efterspørges her, er barnets umiddelbare og egen oplevelse og holdning. Denne udtalelse skal således ses i et rettighedsperspektiv, og indhentningen af udtalelsen bør adskilles fra den pædagogiske påvirkning og dialog om hændelsesforløbet, der kan have andre formål ( eksempelvis at udvikle en fælles forståelse). Side 14 af 46

15 Vi har erfaring for, at såfremt dette ene perspektiv fastholdes ved indhentningen af udtalelserne (det er barnets rettighed at udtale sig til indberetningen) kan det medvirke til, at flere børn ønsker at udtale sig. Det kan medvirke, fordi barnet dermed ikke forventes at skulle gå i dialog f.eks. mhp. udvikling af nye forståelser ift. den konkrete hændelse og barnets adfærd i almindelighed. Vi foreslår Hjortholm at arbejde videre med denne problematik og evt. søgesupervision/konsulentbistand i en periode. Opmærksomhedspunkt: Der bør fortsat være fokus på at afprøve nye tilgange og metoder i forhold til at indhente børnenes/de unges udtalelser om magtanvendelse, og vi foreslår, at det overvejes at hente supervision/konsulentbistand hertil. Side 15 af 46

16 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Stort set alle børn og unge går på den interne skole på Hjortholm, og der arbejdes individuelt med hvert enkelt barn eller ung ud fra den enkeltes faglige kunnen. Dette beskrives i udviklingsplanen, som tages op i trekantsamtalerne, ligesom den indgår i statusbeskrivelserne. De fleste børn tager 9. kl., hvorefter de fortsætter udenfor Hjortholm på erhvervsskoler, 10. kl. el.lign. Hjortholm kan også tilbyde et 10. skoleår. Hjortholm tilbyder en række fritidsaktiviteter, f.eks. fodbold, bordtennisturneringer, volleyball, svømning, cykling, mad over bål eller en tur på Hjertestien i det hele taget er der store arealer på Hjortholm, der indbyder til fysisk udfoldelse. Hjortholm har for nylig afholdt indendørs fodboldstævne og bordtennisturnering, hvor andre institutioner var inviterede Det var en stor succes med mange deltagere. Om efteråret afholdes udendørs fodboldturnering, Hjortholm deltager i atletikstævne på Orø Strand, de er på skitur i Norge eller Sverige og afholder en intern idrætsdag hvert år. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Vi vil gerne anerkende Hjortholm for deres store engagement i forhold til at planlægge og gennemføre fritidsaktiviteter for børnene/de unge. Ingen 7. Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Hjortholm har en målsætning om, at børnene og de unge skal tilknyttes aktiviteter udenfor institutionen, og man har fokus på, at børnene og de unge lærer at begå sig blandt jævnaldrende udenfor institutionen. Målet er, at styrke børnene og de unge i at deltage på lige fod med andre børn samt Side 16 af 46

17 at de får mulighed for at etablere relationer til andre. Børnene/ de unge har mulighed for at have kontakt med andre, enten via kommunikation på internet, via mobiltelefon, eller ved at besøge eller invitere kammerater med hjem på Hjortholm på besøg. Ofte er det dog sådan, at børnene og de unge har deres kammeratskaber på Hjortholm eller i deres hjemkommune og primært ses med kammerater, når de er hjemme på weekend. Det er oplyst, at der er etableret trådløs opkobling på hele Hjortholm. De generelle regler vedr. brug af mobil og PC er jf. forstander: PC og telefon afleveres om natten og i skoletiden, bortset fra ungegruppen, som har fri adgang til begge dele. Der kan dispenseres fra reglen, hvis et barn/ung har et særligt behov for at have kontakt med forældre efter sengetid. Enkelte børn kan have deres mobil med i skole, hvis de har behov for at høre musik for at kunne koncentrere sig. Nogle børn/unge kan få restriktioner på deres computerforbrug med det formål at få dem ud fra deres værelse til andre aktiviteter. Nogle kommuner stiller et krav om begrænsning af adgang til nettet for at skærme børn og unge, som har svært ved selv at sætte grænser og har været ude for ubehagelige episoder via nettet. Vi spurgte ind til blå dag, idet det i interview med børn og unge i dette tilsyn (se senere i rapporten) nævnes, at man på blå dag kan få inddraget sin mobil og PC. Ledelsen forklarer, at dette ikke er korrekt. Det forklares, at en blå dag er en dag, hvor et barn/ung skal være sammen med en voksen hele dagen som en konsekvens af natterend. Dagen bruges på at snakke om problemerne og arbejde for relationen. Rammen defineres af de voksne. Vi spurgte ind til, om konflikter i skolen kan udløse en blå dag. Ledelsen forklarer, at det kan det ikke. Man forklarer, at nogle af de små elever har været optagede og interesserede i at få blå dag. For at imødekomme dette, blev der lavet en aftale med dem om et stregesystem i skolen, hvor 4 streger kunne udløse en blå dag. Børnene så det som noget positivt at skulle være sammen med en voksen en hel dag. Dette er ikke en regel, men er blevet en historie, en myte blandt børnene. Afdelingsleder er den eneste, som kan uddele blå dage, og det sker sjældent. Det drøftes efterfølgende på et personalemøde. Som nævnt i pkt. 6 gøres en indsats for at få børnene inkluderet i lokalsamfundet, ligesom der inviteres til aktiviteter og besøg på Hjortholm. Børnene støttes i blive gode kammerater, så de bliver i stand til at få og vedligeholde kammeratskaber. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Side 17 af 46

18 Det er vores vurdering, at der gøres en stor indsats for børnenes inklusion via deres deltagelse i aktiviteter udenfor Hjortholm, samt via invitation til andre om at deltage i aktiviteter mv. på Hjortholm (se pkt. 6 om aktiviteter). Det er vores indtryk, at der hersker forvirring hos de børn og unge, vi har talt med, om reglerne for blå dag. Det er afgørende, at institutionens regler kendes af børnene og de unge.(vejledningen om magtanvendelse overfor børn og unge anbragt udenfor hjemmet anbefaler, at husregler udleveres skriftligt til børn og unge og deres forældre.) I det hele taget, er det vores opfattelse, at der er lidt uklarhed i forhold til, om der er tale om en konsekvens (straf) eller et tilbud om kontakt. Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis børnene eller de unge føler, at man skal kvalificere sig via overtrædelse af regler til kontakt med voksne, ligesom vi omvendt ikke finder det hensigtsmæssigt, hvis kontakt med den voksne defineres som en straf af børnene eller de unge. I forhold til kommuners henstillinger om, at Hjortholm skal begrænse børn og unges adgang til at kommunikere, vil vi pege på, at der skal træffes beslutning i børne- og ungeudvalget, hvis en kommune anser, at der er behov for indgreb i barnets kommunikation med andre, og barnet eller den unge over 12 år skal have ankemulighed i den anledning. Det er ikke tilladt institutionen at gennemføre begrænsninger i et enkelt barns kommunikation med andre uden en sådan beslutning. Vi anerkender, at der kan være behov for at støtte enkelte børn og unge i forhold til grænsesætning og lignende i forbindelse med kommunikation med andre, og at dette kræver en pædagogisk og vejledende indsats fra Hjortholms side. Vi peger alene på, at en sådan indsats ikke må få karakter af et indgreb i barnets eller den unges kommunikation med omverdenen. Opmærksomhedspunkt: Der bør gøres en indsats for, at børnene og de unge kender og forstår husreglerne omkring blå dag. Opmærksomhedspunkt: Der bør være en høj grad af opmærksomhed på, at alle beslutninger, der indebærer begrænsninger i et barn eller ungs kommunikation med andre, er truffet efter retningslinjerne i Serviceloven og Vejledning om magtanvendelse overfor børn og unge anbragt udenfor hjemmet. 8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Hjortholm har et forældreråd. Det afholder 4-6 møder om året. Arbejdet i forældrerådet beskrives som godt, og samarbejdet mellem institution og forældreråd som konstruktivt. Ved nyvalg er der ofte genvalg til forældrerådet, men der er interesse for det blandt forældrene. Side 18 af 46

19 Børnene kan frit kontakte deres forældre; der er fri afbenyttelse af Hjortholms telefon hertil. Der afholdes 1 årligt forældrearrangement, hvor der dels gives en orientering fra forstander og formanden for forældrerådet, og hvor der er planlagt forskellige aktiviteter med børnene og afsluttes med fællesspisning. De fleste forældre møder op. Der kan desuden afholdes afdelingsvise forældremøder i løbet af året. Fra institutionens side gør man til stadighed en stor indsats for at støtte forældre i at komme til møder og arrangementer. Der gøres særlige kontakt-forsøg for at afklare, om man kan gøre noget for at støtte dem i at møde op. Man henter og bringer også forældre fra et centralt sted i Storkøbenhavn (Tåstrup). Hvis forældre ikke kommer til forældrearrangementer, forsøges det at få andre pårørende til at deltage. Introduktionen til nye forældre indeholder et formøde omkring det praktiske og en folder, som er udarbejdet af forældrerådet, udleveres. Denne folder indeholder en beskrivelse af mange praktiske ting, præcisering på barnets afdeling, kontaktformer, kost- og tøjpenge osv. Primærpædagogen kontakter forældrene en gang ugentligt. Det er drøftet i forældrerådet, og forældrene har udtrykt et ønske om, at kvaliteten i de ugentlig samtaler forbedres, samt at pædagogen en gang om måneden taler med forældrene om, hvor eleven er i forhold til udviklingsplanen. På baggrund af dette forslag, har man besluttet, at personalet en gang om måneden tager kontakt til forældrene med udgangspunkt i udviklingsplanen. Formålet hermed er at øge forældresamarbejdet omkring de konkrete punkter i udviklingsplanen samt at øge kvaliteten i samarbejdet med forældrene generelt. Ledelsen giver udtryk for, at de anser forældresamarbejdet som meget vigtigt. Aktuelt er der 3 familier, som benytter tilbuddet om at være sammen med deres børn i et af Hjortholms ledige huse, fordi de af forskellige grunde ikke kan have børnene på samvær hjemme. Aftaler om hjemweekends besluttes individuelt ud fra den enkeltes behov; således er der aktuelt børn/unge på afdelingerne hver weekend. Nogle børn er aldrig væk fra Hjortholm. Kommunerne kan jf. ledelsen have svært ved at skaffe aflastningsfamilier. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Hjortholm har mange lokale regler, men vil gerne lave et sæt husregler, så forældrene kan læse, hvilke regler der gælder specifikt for deres barn. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Intet. Hjortholm lægger stor vægt på et godt forældresamarbejde, og vi ser i ovenstående et eksempel på, at man er lydhør overfor forældrenes forslag og gør en stor indsats for Side 19 af 46

20 at inddrage dem. Vi er enige i det hensigtsmæssige i at nedskrive og udlevere Hjortholms husregler både til forældrene og til børnene. Der henvises også til pkt. 7. Opmærksomhedspunkt: Vi er enige med Hjortholm om det hensigtsmæssige i at få nedskrevet Hjortholms husregler, så de kan udleveres til børn og unge og forældre. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Hjortholm har udarbejdet en sundhedspolitik. Der fremgår bl.a.: Sundhedspolitikken har som formål at give børnene sunde og varierede kost- og motionsvaner under deres ophold på Hjortholm Kostskole med henblik på, at de dermed får skabt basis for et sundere liv efter opholdet. Fra spises hovedmåltidet fælles i spisesalen, og det fremgår om formålet hermed i politikken: Det giver børnene mulighed for at opleve maden præsenteret på den bedst tænkelige måde. Måltiderne ledes af lærere, og det er væsentligt, at børnene oplever måltiderne som en træning og socialisering samtidig med, at de får serveret et godt, varieret og nærende måltid. Hjortholm har fokus på sund mad, hvilket også medarbejderne giver udtryk for i interview, og de opfatter sig selv som rollemodeller for børnene/ de unge. (se interview med medarbejdere senere i rapporten). B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Anbefaling Tilsyn 2011: Anbefaling: Kost og motionspolitikken bør færdiggøres snarest. Opfølgende tilsyn 2011: Institutionen har haft en kostpolitik i mange år, og de har udviklet en del tiltag på motionsområdet. I praksis arbejder institutionen således ud fra bevidste kost- og motionsprincipper, men motionstiltagene er ikke indført i kostpolitikken. Dette er bemærket og anbefalet af tilsynet gennem flere år. Tilsynets anbefaling: Kost- og motionspolitikken skal være færdiggjort inden d. 1. marts. Tilsyn : Politikken er ikke færdiggjort; forventes ifølge forstander færdig i efteråret. Side 20 af 46

21 Opfølgende tilsyn : Hjortholm Kostskole arbejder på at få udarbejdet en kost- og motionspolitik. Politikken er i gang, og forventes færdig i december. Forstander sender politikken til konsulenten. Tilsyn 2013: Kost- og motionspolitikken er udarbejdet og vedtaget. Vi vurderer, at Hjortholm er optaget af at servere sund mad for børnene og gøre noget særligt ud af hovedmåltidet. Vi foreslår, at der sker en evaluering efter en passende tid med inddragelse af børnene og de unge i forhold til ændringen af spiseforholdene til middag. Ingen. 10. Motion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Sundhedspolitikken, som er nævnt i punktet ovenfor omfatter også motion. Motion tillægges stor værdi jf. ledelsen. Det er et mål jf. sundhedspolitikken, at alle børn tilbydes en times motion daglig. De fleste af de større børn er tilmeldt fritidsaktiviteter udenfor Hjortholm. Nogle få unge har ikke kunnet motiveres til en aktivitet. En del af de unge går til Fitness. Hjortholm har et fælleskort, som frit kan benyttes. Der er desuden en stor gruppe, som går til individuelle aktiviteter såsom spejder, fodbold, svømning, ridning, badminton, springgymnastik mv. I forhold til de mindre børn benytter de i højere grad Hjortholms tilbud; de tager i svømmehal, er i hallen, spiller rundbold, leger man finder de små børn nemme at motivere. Aktuelt træner en pigegruppe til kvindeløb i Slagelse sammen med en kvindelig medarbejder. (se endvidere pkt. 6) B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Side 21 af 46

22 Vi vurderer, at der er god fokus på motion og anerkender, at det faktisk er lykkedes at motivere de fleste børn og unge til fritidsaktiviteter, hvor motion indgår. Ingen 11. Rusmidler Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der har været fokus på misbrugsproblematikken, som fyldte en del ved tilsyn. Hjortholm er ophørt med at foretage urinprøvekontroller, og problematikken fylder aktuelt ikke så meget. Hjortholm havde en ung boende, som viste sig at have et decideret misbrug og var en væsentlig kilde til, at der kom stoffer ind på Hjortholm. Denne unge er flyttet og indskrevet på misbrugscenter. Hjortholm har etableret et tæt samarbejde med lokale misbrugskonsulenter, som inddrages meget hurtigt, hvis det viser sig, at en ung har et forbrug/ misbrug. Ledelsen giver udtryk for, at Hjortholm nok aldrig slipper helt for hash problematikker, og man tænker, at det er et vilkår i arbejdet med de unge. Man føler sig rustet til at håndtere dette problem og søge den hjælp, som personalet og den unge har brug for. Reglen på Hjortholm er, at det er forbudt at indtage stoffer og alkohol men der er ikke nul tolerance - der arbejdes med det. Der gribes hurtigt ind, når det opdages, at nogen har et forbrug, for det breder sig som ringe i vandet. Nogle af de unge har et forbrug i weekenderne, når de er hjemme. Der tales med de unge om deres forbrug ved forsamtalen. Unge med et hashforbrug fravælges ikke af den grund, men den unge skal være indstillet på at samarbejde om at stoppe det. Nogle unge har efter indflytning vist sig at have et storforbrug : Der forsøges en indsats med en misbrugskonsulent, eller den unge visiteres videre til misbrugscenter. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Tilsyn : CAFA foreslår, at der er opmærksomhed på argumentationen for Hjortholm Kostskoles brug af urinprøvekontroller, at der føres statistik på området som en del af kvalitetssikringen, og at der udarbejdes en målsætning eller politik på området. Opfølgende tilsyn : Forstander oplyser, at urinprøvekontroller er et vigtigt element for dem i forhold til det pædagogiske arbejde med de unge, og de har god erfaring med at benytte urinprøvekontroller. Efter det opfølgende tilsyn, har Socialministeriet oplyst, at der i gældende lovgivning Side 22 af 46

23 ikke er hjemmel til, at man på døgninstitutioner for børn og unge foretager urinprøvekontroller. Derfor kan man ikke lave hverken generelle retningslinjer eller individuelle husregler, hvor de unge frivilligt indvilliger i at aflevere urinprøve. På baggrund af Socialministeriets melding vil der fra Gentofte Kommunes side tages initiativ til en fælles afklaring af emnet, hvor Gentoftes Kommunes rusmiddelkonsulent vil deltage. Opmærksomhedspunkt Tilsyn : Bemærkning fra 2011 fastholdes (nu som et opmærksomhedspunkt) og lyder som følger: Vi foreslår, at der i lighed med politikken om seksualitet udarbejdes en lignende holdningsbeskrivelse i forhold til alkohol/narkotika. Opfølgende tilsyn : Forstander oplyser, at indtagelsen af alkohol og narkotika ikke er tilladt på Hjortholm Kostskole. Forstander oplyser, at i de tilfælde hvor der er unge, der har drukket alkohol eller taget narkotika, søger de professionel hjælp i form af en misbrugskonsulent. SIFA vil sammen med forstanderne på døgninstitutioner tage en generel drøftelse af håndteringen af rusmidler. Tilsyn 2013: Det oplyses, at der ikke længere tages urinprøver, da det ikke er tilladt. Ledelsen syntes, de havde gode erfaringer i de tilfælde, hvor der fandt et samarbejde sted mellem dem og eleven. I stedet benyttes pædagogiske virkemidler, dialog og inddragelse af misbrugskonsulent. De unge kan spørges, og medarbejderen kan danne sig et indtryk, og derudfra vurdere yderligere tiltag. Som nævnt er der etableret et tæt samarbejde med misbrugskonsulenter udenfor institutionen. Der er ikke udarbejdet nogen skriftlig holdningsbeskrivelse i forhold til alkohol/narkotika, men det fremgår af det opfølgende tilsyn, at der via SIFA vil blive taget generelle drøftelser af emnet. Vi vurderer, at der arbejdes aktivt i forhold til de unge med en misbrugsproblematik, og at der er kommet mere klarhed over den pædagogiske praksis i forhold til alkohol/narkotika. Vi finder det meget positivt, at Hjortholm inddrager misbrugskonsulent tidligt i et forløb, således at der kan samarbejdes om problematikken og indsatsen kan kvalificeres. Det er vores indtryk, at Hjortholm har fundet andre veje end urinprøvekontrol i deres pædagogiske praksis. Ingen. 12. Seksualitet Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Side 23 af 46

24 Hjortholm har ingen specifikke regler. Der findes en politik på området, som man følger. De unge kan godt være kærester på Hjortholm. Der gøres ifølge ledelsen et stort arbejde omkring seksualitet. Aktuelt er der et kærestepar på en af afdelingerne, og man har valgt at støtte dem. De støttes i, hvordan man er kærester, deres behov individuelt og fælles, hvornår de må sove sammen, alenetid osv. Der er en god og åben dialog om det. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke yderligere. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vi fik indtryk af, at der er respekt omkring de unges seksualitet, og vi finder det positivt, at Hjortholm vælger at gå ind med støtte til de unge i deres kæresteforhold, så det kan rummes. Ingen 13. Rygning Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Rygepolitikken fra Gentofte kommune overholdes jf. ledelsen Unge over 16 år må med en skriftlig tilladelse fra forældrene ryge udenfor i et rygeskur. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ikke oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer. Ingen Side 24 af 46

25 INSTITUTIONENS REFLEKSIONER VEDR. BRUGER/ PÅRØRENDE INTERVIEWS : 14. Interviews A. Beskrivelse: Intet. SAMTALER / INTERVIEWS / OBSERVATIONER: 15. Samtale med medarbejdere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke medarbejdere er der talt med, fx faggrupper, ansættelse, repræsentanthverv og lign. Vi talte med 3 pædagoger fra forskellige afdelinger. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Samtalen fandt sted i et lokale, som var stillet til rådighed i adm. bygningen. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Medarbejderne fortæller, at al pædagogisk arbejde med relationsdannelse er bygget op om anerkendelse af og dialog med børnene og de unge. Medarbejderen fra Ungeafdelingen fortæller yderligere, at der på hendes afdeling kun er meget få regler og rammer, og der lægges særlig vægt på at de unge skal blive så selvhjulpne som muligt. Medarbejderne på de andre afdelinger fortæller, at de hver fungerer som primærpædagog/kontaktpædagog for 1-2 børn, mens medarbejderne i Ungegruppen lige pt. har 3 unge hver, som de fungerer som kontakt/primærpædagog for. Adspurgt hvordan man matcher børn med den rigtige primærpædagog, fortæller medarbejderne, at der ligger et stort research arbejde bag valget. Gennem samtale med sagsbehandler, gennemlæsning af sagsakter og lignende danner personalegruppen sig et indtryk af barnet/den unges ressourcer, kompetencer og interesser, og på den måde forsøges det at finde en pædagog, der menes at kunne matche dette billede. Medarbejderne fortæller, at det godt kan lade sig gøre at få en ny primær/kontaktpædagog. Det sker sjældent, da det som oftest er muligt at løse tingene, og det ikke opleves tit, at der er elever der ønsker at skifte. Medarbejderne fortæller, at det er meget forskelligt, hvordan børnene/de unge bruger deres primærpædagog. Alt praktisk med hensyn til samarbejde med sagsbehandlere og forældre, deltagelse i diverse møder, udbetaling af lommepenge, koordinering af hjemmeweekends, skemalæggelse af hverdagen samt trekantsamtaler står primær/kontaktpædagogen for. Børnene/de unge opfordres til at tale med primær/ kontaktpædagogen om deres følelsesliv, men ikke alle børn/unge har lyst til dette. Side 25 af 46

26 Medarbejderne fortæller, at børnene/de unge ofte bruger de medarbejdere, som de har god kontakt og kemi med, og som de er trygge ved. Dette er accepteret af alle medarbejdere, og de fortæller, at det er noget, man forholder sig til i personalegruppen og taler åbent om. Medarbejderne fortæller, at det vigtigste er, at hvert barn/ung har minimum én voksen, som de har en tæt kontakt med, og som de føler, de kan tale med om alt. Opbygning af sociale relationer og netværk Medarbejderne fortæller, at mange af børnene går til aktiviteter uden for Hjortholm, alt efter et individuelt skøn af, hvor godt de fungerer socialt. Som oftest er det forskellige idrætsgrene, der dyrkes. Børnene/de unge opfordres til og støttes i dette. Adspurgt hvordan personalet kan støtte børnene/de unge, fortæller medarbejderne, at børnene/de unge kan blive fulgt til aktiviteterne, samt at de taler om aktiviteterne og viser interesse i børnenes/de unges aktiviteter. Medarbejderne fortæller desuden, at Hjortholm ejer nogle træningskort til lokale fitnesscentre, som børnene/de unge er velkomne til at bruge, og i øvrigt bruger flittigt. Der støttes særligt op om at komme udenfor Hjortholm, for at dyrke nogle fritidsaktiviteter. Personalet fortæller, at i særlige tilfælde må nogle af børnene/de unge ikke gå alene ud fra Hjortholm et eksempel var et barn/en ung, som havde krænket andre seksuelt forud for anbringelsen på Hjortholm. Med hensyn til børnenes/de unges kontakt til biologisk familier fortæller personalet, at der udføres forskellig støtte til børnene/de unge i denne. Som udgangspunkt vælger børnene/de unge selv, hvordan deres kontakt med den biologiske familie skal være. Personalet fortæller, at de altid er åbne for børnenes/de unges ønsker, og at man altid vil prøve at imødekomme disse ønsker. Personalet fortæller, at de fleste børn/unge har et godt forhold til deres familie, men at der kan være stor forskel på, hvor ofte og hvor de ser deres familie. Personalet fortæller, at nogle familier er meget komplicerede og har så konfliktfyldte forhold, at man i perioder begrænser samværet. I sådanne beslutninger inddrages barnets/den unges sagsbehandler altid. Personalet fortalte om en specifik sag, hvor det blev vurderet, at det var for svært for barnet/den unge at komme hjem til sin mor på grund af en meget dominerende storebror. I stedet for at anbefale at stoppe samværet tilbød Hjortholm, at moderen kunne komme og være i samværshuset i de weekends, hvor hun skulle have samvær med sit barn. På denne måde støttede man op om kontakten mellem mor og barn. I forlængelse af ovenstående eksempel fortæller personalet, at der på Hjortholm er to bygninger, som bliver brugt som samværshuse. I disse huse kan forældre komme og være sammen med deres børn. Hjortholm stiller lokaler og møbler til rådighed, og forældrene kommer selv med mad og drikke. Personalet fortæller, at det fungerer rigtig fint, og at der er en del forældre, der bruger husene. Personalet fortæller yderligere, at Hjortholm nu har åbent hver weekend. Adspurgt hvorfor fortæller personalet, at børne/ungesammensætningen er ændret. De oplever en mere behandlingskrævende børne/ungegruppe, som har behov for et døgnåbent tilbud. Støtte til skolegang/uddannelse Personalet fra ungegruppen fortæller, at alle de unge på nær én fra denne gruppe går i skole udenfor Hjortholm. Personalet har kontakt med disse skoler ca. hver 14. dag. Personalet fortæller, at de dagligt taler med de unge om, hvordan dagen er gået. Side 26 af 46

27 Personalet fra de andre afdelinger fortæller, at de dagligt taler med de unge om lektier samt hjælper dem med disse. Dette foregår om eftermiddagen, og på Sprogø har man etableret en lektiecafe, hvor de unge laver lektier i samme rum omkring middagsbordet. Der bliver serveret lidt frugt og saftevand. Medarbejderen fortalte, at det er en ordning, der fungerer rigtig godt, og som de unge udtrykker begejstring ved. På Sejerø laver børnene lektier på deres værelser, og så kommer de voksne rundt på værelserne og hjælper, når behovet opstår. I ungegruppen har de unge selv styr på deres lektier, men støttes i at fortælle, hvad de skal lave og får den støtte, som personalet har mulighed for at yde, og medarbejderen fortæller, at der er nogle tilfælde, hvor medarbejdernes evner ikke rækker. Dette viste sig blandt andet, da en ung gik på tømreruddannelse på teknisk skole og bad om hjælp til tegning og udregning af konstruktioner. Der rettede medarbejderen henvendelse til skolen, som så tilbød og udførte ekstra hjælp til den unge. Derudover fortæller personalet, at der holdes trekantssamtaler med de unge/børnene om, hvordan det går i skolen. Indholdet i disse samtaler kan blandt andet være, hvordan kan vi hjælpe dig med at få en bedre skoledag, hvad er det der trigger dig, så du opfører dig på bestemte måder og lignende. En medarbejder fortalte om en ung, som havde haft det svært med krav, og som kunne blive vældig frustreret over dette. Ved trekantssamtalen fik de lavet en aftale mellem den unge og lærerne, der lød på, at det var ok, at den unge gik, når hun blev vred eller følte sig for presset, bare hun kom tilbage igen. Det var en aftale, der gjorde, at den unge fik ventileret lidt af sin vrede og kunne komme tilbage i klassen uden at skulle forholde sig til konflikter og brudte regler. Brugernes sundhed og trivsel Personalet fortæller, at der stadig tilberedes og serveres sund og varieret mad fra køkkenet. Personalet fortæller om den overordnede kostpolitik, hvori de selv indgår som rollemodeller: Børnene/de unge oplever ikke, at de voksne spiser chips, drikker sodavand og lignende. De overvægtige børn og unge følges til kontrol hos lægen, hvis det i samråd med barnet eller den unge skønnes at være det, der skal til, og der lægges en plan ud fra barnets/den unges behov. Personalet fortæller, at de arbejder meget med fysisk aktivitet i hverdagene. De unge tilbydes næsten dagligt at komme i hallen for at røre sig. Om sommeren er Hjortholm eget udendørs svømmebassin åbent, og der er altid børn/unge i poolen. Personalet fortæller også, at der ofte spilles fodbold på græsbanerne om aftenen. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Der nævnes trekantssamtalerne, hvor fremtidsplaner bl.a. lægges. Personalet fra Ungeafdelingen fortæller, at de ingen problemer har med at håndhæve alkoholforbuddet. De oplever slet ikke, at de unge drikker på Hjortholm. Personalet fra de andre huse fortæller, at de har oplevet at finde hash og alkohol på værelserne. Adspurgt hvad der sker, når noget sådan opdages, fortæller medarbejderne, at de konfiskerer stoffet/alkoholen, og derefter går ind i en dialog om det. Personalet medgiver, at det kan være en udfordring at tale med barnet/den unge om stofmisbrug. Deres oplevelser er, at det ikke nytter at komme med den samme smøre om, at det må du ikke. De forsøger at gribe det lidt anderledes an ved at spørge ind til, hvorfor barnet/den unge har brug for at ryge /drikke. Medarbejderen fortæller om et eksempel, hvor en ung, via Facebook, har taget kontakt til en lokal pusher og skaffet stoffer på den måde. Da det, efter gentagne snakke, ikke lykkedes at stoppe dette/ hjælpe den unge, havde man i en aftalt periode inddraget hendes PC. Personalet fortæller, at der i særlige tilfælde (efter aftale og deltagelse af Side 27 af 46

28 medarbejder) kan gives dispensation til at drikke alkohol et nævnt eksempel er hvis en ung holder 20 års fødselsdag med familien, så må der indtages alkohol i begrænsede mængder. Andet Adspurgt om, hvad en blå dag er, fortæller personalet, at det er ment som en konsekvens af natterenderi. Personalet fortæller, at de har haft oplevelser med, at børnene/de unge kravlede ud af vinduerne, når det blev mørkt, og løb rundt på området og fik gjort nogle meget uheldige ting. Adspurgt nærmere om de uheldige ting fortælles der om piger, der prostituerer sig selv for cigaretter, piger der bliver samlet op af unge drenge/mænd, som kun kendes gennem Facebook, samt om et planlagt og udført overfald på en pige, der var bosiddende på Hjortholm. Gerningsmændene var selv elever fra Hjortholm. Personalet oplyser, at alle børn/unge på Hjortholm er potentielt udsatte, fordi mange af dem ikke har normale evner til at gennemskue andre menneskers motiver. Pigerne vurderes som særlig udsatte. Medarbejderne fortæller, at alle børn/unge får inddraget deres computer og telefon om natten. Dels for at give dem ro, så de kan få deres søvn, men også for at beskytte dem, så de ikke ligger og chatter og laver dumme aftaler med uhensigtsmæssige personer på eksempelvis Facebook, Arto og lignende. Forstanders eventuelle kommentarer: 16. Samtale med brugere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke brugere er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Der er talt med 3 børn fra 3 afdelinger. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Samtalen fandt sted uforstyrret. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Alle børn fortæller, at de synes, det er ok at bo på Hjortholm. Børnene fortæller, at det opleves forskelligt at være i de forskellige afdelinger, men de er alle tre er glade for at bo dér, hvor de bor. Børnene fortæller, at de hver især har en primærpædagog, men at de bruger dem forskelligt. De fortæller også, at man gerne må snakke med andre voksne om svære ting, hvis man hellere vil det. De oplever ikke, at der bliver set skævt til dem, hvis de henvender sig til andre end deres primærpædagog. Børnene fortæller, at de altid kan finde en voksen, der har tid til dem. Også hvis de har noget svært, de gerne vil tale om, eller hvis de er kede af det. Adspurgt hvad man som barn gør, hvis man ikke så godt kan med sin primærpædagog, fortæller børnene at man kan ønske at få en anden, og at de kan tale med de voksne om det, men det opleves som meget svært at få lov til at skifte. Opbygning af sociale relationer og netværk Børnene fortæller, at de både har venner, der bor på Hjortholm, samt venner der bor uden for Hjortholm. De må gerne invitere venner med hjem på Hjortholm, og vennerne må gerne spise med. Adspurgt om børnene må tage hjem til venner, når de Side 28 af 46

29 er på Hjortholm, svarer børnene, at det må de gerne. Nogle gange kører de voksne dem, andre gange cykler de selv rundt. Adspurgt fortæller børnene, at de voksne altid spørger, hvem vennen er samt kigger ind til dem. Børnene fortæller desuden, at de altid skal fortælle, hvor de er henne, samt hvem de er sammen med. Internet og mobiltelefon Børnene fortæller, at adgangen til internettet slukkes mellem kl. 21 og 22.30, alt efter hvilken afdeling man bor på. Børnene fortæller, at der kan indgås særlige aftaler omkring at beholde sin telefon om natten. Adspurgt om børnene frit kan være på nettet, eksempelvis Facebook, svarer de, at det kan de godt. Dog fortæller de, at der kan indgås særaftaler omkring brug af Facebook børnene oplyser, at man kan få inddraget sin computer for en periode, hvis man bryder nogle regler. Børnene fortæller om blå dag, og vi spørger hvad der kan udløse en sådan. Et barn fortæller, at hvis man løber ud om natten eller ryger cigaretter (under 16 år eller uden forældretilladelse) eller hash, så kan man få blå dag. En anden fortæller, at fem streger i skolen udløser en blå dag. Børnene er ikke helt enige om, hvad indholdet af en blå dag er. En fortæller, at man skal blive på værelset hele dagen alene dog kommer der voksne ind og taler med barnet, og barnet må gerne have sin telefon og computer på værelset. Et andet barn fortæller, at man skal være alene på værelset, samt at man får inddraget både sin telefon, samt computer. Derudover fortælles det, at man kan risikere at have flere blå dage i træk. Børnene fortæller, at de synes, det kan være svært at finde ud af, hvornår de må forskellige ting de fortæller, at reglerne fortolkes forskelligt af medarbejderne. Håndhævelse/håndtering af regler samt mulige konsekvenser udføres forskelligt, alt efter hvem der er på arbejde den pågældende dag. Nogle medarbejdere er meget forhandlingsvillige, mens andre ikke er det. Fritid: Børnene fortæller, at man godt kan gå til sport og lignende ting uden for Hjortholm. Det er der mange, der gør. Børnene fortæller, at de kan blive fulgt til eksempelvis fodbold af en voksen, og at det er dejligt, at de voksne har tid til det. Børnene fortæller, at de kan komme i hallen hver dag, hvis de har lyst, og om sommeren svømmer de i Hjortholms egen udendørs swimmingpool. Der er også tit nogen, som spiller fodbold på banerne, og der må de også gerne være med. Støtte til skolegang/uddannelse Børnene fortæller, at de kan få lektiehjælp af de voksne hver dag. De fortæller, at de hver dag, når de kommer hjem fra skole, skal lave lektier i omkring en times tid. Adspurgt om børnene ved, hvad en trekantssamtale er, svarer de alle ja, samt at de jævnligt har trekantssamtaler. Børnene fortæller, at de deltager i disse samtaler sammen med deres primærpædagog og deres lærer i skolen. Indholdet i samtalerne handler om, hvordan det går i skolen og på Hjortholm, samt hvad børnene og lærerne i fællesskab kan gøre for, at det bliver endnu bedre for børnene at gå i skole. Et barn fortæller, at det godt kan føles lidt presset at sidde der alene som barn, men at det ikke er direkte væmmeligt. Barnet føler samtalerne lidt overvågningsagtigt. Barnet fortæller i forlængelse heraf, at det indimellem godt kan blive for meget, når alle snakker så meget sammen om barnet. Det kan være svært, at man aldrig har en smule fred, men altid bliver kigget over skulderen og talt om i personalegruppen. Adspurgt om man må drikke alkohol eller ryge hash på Hjortholm, svarer alle børnene nej. Der bliver fortalt, at der alligevel ugentligt ryges hash på området af nogle af Side 29 af 46

30 eleverne. Børnene har ikke haft oplevelser af, at der bliver drukket alkohol. Børnene fortæller, at det er lidt mere frit at være på Hjortholm i weekends. Eksempelvis må man gerne sove længere, når det er weekend adspurgt om hvor længe fortæller børnene, at det kommer an på, hvilken voksen der er på arbejde. Børnene fortæller om de forskellige voksnes argumenter for at få børnene til at stå op. Børnene fortæller, at der altid er dækket op til fælles morgenmad i weekends. Børnene fortæller, at de er hjemme hos deres forældre hver anden weekend, og synes, det er dejligt. Brugernes sundhed og trivsel Børnene fortæller, at de får forskellig mad serveret på skolen. De får varm til frokost, og kold mad til aftensmad. De finder det ikke mærkeligt. De fortæller, at de altid gerne må se, om der er noget de kan lide i køleskabet, og de fortæller, at der altid står frugt fremme. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Børnene fortæller, at de deltager i både trekantssamtaler samt i statusmøder, hvor også deres forældre samt sagsbehandler er med til mødet. Børnene fortæller, at trekantssamtalerne ofte omhandler hvordan det går i skolen, samt hvordan børnene klarer deres sociale liv, mens de er på Hjortholm. Det er altid primærpædagogen, barnet, samt læreren, der deltager i sådan en samtale. Børnene fortæller, at det godt kan være lidt kedeligt, men at de skal være med. Statusmøderne er større, og der er forældrene og sagsbehandleren fra kommunen med. Børnene fortæller, at der taler man om alt muligt, der foregår i barnets liv. Disse møder afholdes ikke lige så tit som trekantssamtalerne. Forstanders eventuelle kommentarer: 17. Samtale med pårørende Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke pårørende er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) En forælder til en elev på 16 år, som har boet nogle måneder på Hjortholm. En forælder til en elev på 17 år, som har boet på Hjortholm i knap 2 år. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Interviewene er gennemført telefonisk. C. Beskrivelse: Opfyldelse af brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne Forælder 1: Forælderen mener, at hendes søn har muligheden for at skabe nære stabile relationer til de voksne, fordi han fortæller om de voksne, han godt kan lide og synes er seje. Men forælderen fortæller også, at han er svær normalt er han meget social og nem, men han er træt af pædagoger. Og det kan indimellem gøre det svært for ham at bibeholde de nære relationer. Side 30 af 46

31 Forælderen fortæller, at hun ikke har meget kontakt til sønnens yndlingsvoksne. Adspurgt hvorfor fortæller forælderen, at det er fordi, sønnens yndlingsvoksne ikke er hans primær kontaktperson, og det derfor ikke er denne, som ringer og orienterer hende om forskellige ting. Forælderen oplever en generel mangel på koordinering og opfølgning på aftaler mellem personalet og hende. Forælderen fortæller, at hendes søn ikke har tillid til, at personalet på Hjortholm vil hjælpe ham. Forælderen fortæller, at sønnen har oplevet at blive svigtet, da han betroede sig til en medarbejder. Forælderen har en oplevelse af, at hendes søn ofte ikke bliver mødt med tillid. Forælderen fortæller, at personalet ihærdigt prøver at få skabt en relation til sønnen, blandt andet med at tale med ham om, hvad der sker, hvad han tænker og om konsekvenser af hans valg. Forælder 2: Den anden forælder giver udtryk for, at hendes datter har nære stabile relationer til de voksne, der tager sig professionelt og kærligt af hendes datter. Hun fortæller, at hendes datter gennem de ca. to år, hun har boet på Hjortholm, har haft samme kontaktperson, og det vurderer hun som relevant og vigtigt. Derudover oplever hun, at der bliver taget ekstra hånd om hendes datter og de problematikker, hun har. Slutteligt fortæller hun, at hun har en oplevelse af, at der er 4 medarbejdere, som har været gennemgående voksne på afdelingen, som datteren bor på. Moderen fortæller, at de har en fast dag om ugen, hvor datterens kontaktperson ringer forældrene op og informerer og fortæller om, hvordan den sidste uge er gået. Moderen fortæller, at personalet er velforberedt og informativt. Hvis ikke kontaktpersonen ringer op, så har forældrene altid en oplevelse af, at tale med én, som har et godt kendskab til deres datter. Moderen vurderer, at hendes datter grundlæggende og generelt har en tillid til personalet, men at hun har nogle problematikker, der i perioder kan gøre det svært for hendes datter. Moderen fortæller, at hun konkret oplever denne tillid ved, at der altid er en god stemning, når datteren kommer ind på afdeling fra weekend eller ferie med sine forældre. Personalet tager imod hende med knus, og den nære relation synes åbenlys. Der findes en rar stemning, og moderen synes, at personalet hjælper hendes datter, når hun har det svært de er gode til at tackle hende og hendes problematikker. Opbygning af sociale relationer og netværk Forælder 1: Forælderen fortæller, at sønnens muligheder for at opretholde sit netværk til familien er rigtig gode. Forælderen fortæller, at Hjortholm har lavet en weekendordning for hendes søn, som er individuel løsning tilpasset ham og hans behov. Sønnen har ligeledes god mulighed for at gå på telefonen om aftenen, så han kan tale med sine venner derhjemme. Forælderen fortæller, at sønnen har nogle venner på Hjortholm, men at deres problematikker godt kan vanskeliggøre et normalt venskab. Forælderen fortæller, at sønnen træner fitness et par gange om ugen udenfor Hjortholm - nogen gange alene, andre gange med voksne og kammerater. Forælderen fortæller, at hun godt kunne tænke sig at alle elever på Hjortholm blev tvunget til minimum en halv times motion, hvor pulsen kom op, hver dag. Forælder 2: Forælderen oplever, at mulighederne er rige og mangfoldige. Datteren er hjemme i faste weekends og i ferier, og den øvrige familie kan besøge hende på Hjortholm. Side 31 af 46

32 Besøg skal bare aftales på forhånd med personalet. Forældrene oplever, at personalet er åbent over for besøg. Forældrene bliver derudover altid tilbudt at spise med, når de kører datteren tilbage til Hjortholm fra weekend, og det synes forældrene er dejligt. Forælderen fortæller, at datterens relationer til hendes gamle netværk er gået tabt, men vurderer at det er begrundet i, at hun er flyttet langt væk fra netværket. Datterens problematikker gør det ligeledes svært for hende at opretholde kontakter. Moderen udtrykker tvivl omkring datterens relationer til pigerne på Hjortholm hun har ikke indtryk af, at hendes datter har nære veninder. Moderen begrunder dette med datterens problematikker, og ikke på grund af Hjortholms manglende indsats. Datteren går til ridning, fitness og løber. Moderen udtrykker, at der er rig mulighed for at dyrke fritidsinteresser og har ikke oplevet personalet som begrænsende i forhold til dette. Støtte til skolegang/uddannelse Forælder 1: Forælderen fortæller, at sønnen har fået rigtig god støtte til at tage sin 9. klasses eksamen. Forælderen står lidt mere bekymret overfor, om UU-vejledningen er realistisk omkring sønnens fremtidsdrømme. Forælderen fortæller, at hun indimellem er lidt bekymret for, at hendes søn er en lidt for nem elev på Hjortholm, og dermed bliver en nem indtægt for skolen. Forælderen ved ikke, hvordan lektielæsningen foregår. Forælder 2: Forælderen udtrykker stor tilfredshed med datterens skolegang. Det oplyses, at der er søgt om ekstra støttetimer og tilbudt massiv støtte udover den hjælp, som Hjortholm tilbyder som grundlæggende. Forælderen oplever, at der er ydet en meget stor indsats for at rumme barnet. Brugernes sundhed og trivsel Forælder 1: Forælderen fortæller, at sønnen har orienteret om, at der serveres en del brød og usund mad forælderen nævner, at sønnen nok selv vælger det usunde først. Forælder 2: Forælderen oplever rigtigt gode sundhedsmæssige forhold. Hun oplever, at datteren bliver taget sundhedsmæssigt alvorligt, uden at det bliver overdrevet. Personalet har altid været gode til at oplyse, hvis der er sket noget. Generelt oplever forælderen, at datteren ser frisk og sund ud. Aktuelt har datteren taget på pga. ny medicin, men det oplyses, at personalet opfordrer til og støtter datteren i at dyrke motion og spise sundt. Aktuelt er datteren stoppet med at ryge efter en stop med at ryge kampagne på Hjortholm. Støtte og forberedelse til et selvstændigt voksenliv Forælder 1: Forælderen ved ikke noget om, hvordan sønnen bliver støttet og forberedt til et selvstændigt voksenliv. Forælderen har derudover indtryk af, at personalet ikke har støttet sønnen i de aftalte mål, som de har talt om, og som står i handleplanen. Forælderen ved ikke, hvor meget der bliver spurgt ind til sønnens mening om livet på Hjortholm. Ej heller vides, om han deltager i samtaler/møder med personale i bogruppe eller i skole. Slutteligt ved forælderen ikke, om sønnen kan få lov til at bestemme ting, som er passende for hans alder. Side 32 af 46

33 Forælder 2: Forælderen oplever, at datteren bliver inddraget i sit eget liv på forskellig vis. Bl.a. ved trekantssamtaler, børnesamtaler, men også i dagligdagen, hvor personalet opleves som rigtig gode til at tale med datteren om gjorte valg, strategier og forståelse af verden omkring hende. Det oplyses desuden, at der bliver spurgt til datterens meninger, og spørgsmålene til datteren er formuleret efter, hvad personalet mener, at datteren kan magte at blive spurgt om. Forhold på institutionen som de pårørende ønsker at informere om Forælder 1: Forælderen fortæller, at hun indimellem godt kan være lidt i tvivl om, hvorvidt personalet tager hendes søns fysiske tilstand alvorligt nok, når han klager over høfeber, ondt i knæet og lignende. Forælderen tænker, at Hjortholm kunne blive meget bedre til at kommunikere med forældrene om sønnens hverdag og situation. Forælderen savner en dialog omkring samarbejdet om sønnen. Derudover tænker forælderen, at det kunne være en rigtig god idé, at de unge blev tvunget til at se nyheder og læse avis, så de kunne øve sig i at kommunikere og diskutere emner, der er relevante for målgruppen. Forælderen ytrer ligeledes ønsker om, at de unge kunne bruge mere tid sammen med de voksne. Forælder 2: Forælderen oplyser, at de har et stort ønske om, at datteren kan få lov at blive boende på Hjortholm efter det fyldte 18. år. Forælderen oplyser, at datteren er blevet frataget retten til at have fri mobiltelefon og PC, da hun har truffet nogle valg, der viste sig meget uhensigtsmæssige for hende, bl.a. på Facebook. Moderen fortæller dog, at datteren altid kan bede om telefon, og får den udleveret, hvis hun gerne vil ringe hjem. Moderen oplyser om, at forskellige dårlige valg fra elevernes side udløser forskellige sanktioner ofte får børnene frataget diverse privilegier og skal være på deres værelser. Pågældende udtrykker stor ros for personalets arbejde med datteren og udtrykker tryghed ved at lade datteren bo på Hjortholm. Forstanders eventuelle kommentarer: Side 33 af 46

34 4.0. Datagrundlag 2: Faktuelle forhold Udfyldes af institutionen Tilsyn 2013 Institutionens navn: Dato for udfyldelse af skema: Skema udfyldt af: Hjortholm Kostskole 8. marts 2013 Aksel Christensen INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER: 18. Institutionens fysiske rammer Fysiske rammer A. Fysisk beliggenhed og tilgængelighed Institutionen har til huse på Næstved Landevej 20, 4250 Fuglebjerg. En allé fra landevejen fører frem til institutionen. B. Udendørs fysiske rammer Hjortholm er en døgninstitution med 3 afdelinger, der alle er placeret på ca. 20 tdr. land af institutionens i alt ca. 130 tdr. land. De 110 tdr. land har gennem mange år været bortforpagtet. Institutionen består af hovedbygning, hvor stueplanet og førstesalen bruges af administrationen og kælderen huser centralkøkkenet. Der er desuden en skolebygning samt de fritliggende børnehuse, herunder også en bygning der bruges til kreative fag. Hjortholm har desuden en feriekoloni på Agersø. Der er desuden to fritliggende huse, der anvendes til familiehuse til samvær i weekender og ferier. De fysiske rammer udgøres, af bl.a. en legeplads, en swimmingpool og boldbaner, herunder beachvolley- og fodboldbane samt motionssti (Hjertestien). C. Indendørs fysiske rammer og indretning Hjortholm er en fysisk stor institution med centralkøkken, vaskeri, værksted, garager etc. Gymnastiksalen, som er sammenbygget med skolen, har i 2009 fået nyt gulv. 1. salen i hovedbygningen er renoveret; og der er indrettet kontorer, hvoraf det ene bliver benyttet af psykologen. De andre står ubenyttede pt. Der er desuden et mødelokale, arkiv og et værelse, som benyttes, hvis nogen fra administrationen ønsker at overnatte. Centralkøkkenet: er i god stand. Køkkenet består af et grovkøkken, det kolde køkken, grøntsagsrum, 3 x kølerum til hver deres sæt af kølevarer, frostrum og forskellige mindre arbejdspladser i det store køkken. For at opnå et bedre fysisk arbejdsmiljø, er dørtrinene til frostrummene på ca. 30 cm. fjernet, så man nu kan Side 34 af 46

35 rulle borde ind i frostrummet og på denne måde spare mange tunge løft. Der er endvidere indkøbt en ny ovn. Fødevarekontrollen har givet Hjortholm en Elitesmiley. Efter påbud fra AT er der i 2010 bygget en vareelevator med henblik på at fjerne de tunge løft og gang på trapper med varer til og produkter fra køkkenet. Vaskeriet i kælderen i hovedbygningen anvendes til vask af sengetøj og til vask af klude og viskestykker fra køkkenet. Dyner og andre store ting vaskes ligeledes her, når der er behov herfor. Vask af børnenes tøj foregår i bogrupperne og indgår i det pædagogiske arbejde som en del af træningen i daglige gøremål. Swimmingpoolen har en størrelse på 8 x 25 m. og følger gældende forskrifter med hensyn til rensning, daglig støvsugning, løbende prøvetagning, der skal analyseres. Kontrolbesøg foretages af den stedlige myndighed. Ungeafdelingen er tilknyttet afdeling Sejerø. Den udgør nu 5 8 elever. De har hver deres værelse, et fællesrum og et fælles køkken. Gymnastiksalen bliver brugt meget både i undervisningsøjemed og af afdelingerne til fritidsaktiviteter. Det slider meget, hvorfor den nyligt udførte gulvudskiftning var hårdt tiltrængt. Der er i gennemført en række lyddæmpende foranstaltninger. D. Udnyttelse af fysiske rammer De fysiske rammer giver god plads til alle de nuværende aktiviteter. Pladsen er udnyttet godt, og der er god plads og mulighed for nye initiativer såvel ude som inde. Institutionens idrætsudvalg har i 2009 fået etableret en kondisti rundt om institutionens arealer. Stiens længde er ca meter. Stien blev indviet i 2010 ved et større idrætsarrangement og med besøg fra Hjerteforeningen, der har været hovedsponsor på Hjertestien, som den nu officielt hedder. E. Sikring af flugtveje Flugtveje er sikret, og tilhørende skiltning og vejledning er opsat de relevante steder. F. Alarmer Der er installeret relevante alarmsystemer. Institutionens sikkerhedsgruppe har i samarbejde med pedellen ansvar for, at røgalarmer bliver efterset løbende. Der er i sat røgalarmer op i gange og opholdsrum. Brandmateriel kontrolleres én gang årligt af Falck i samarbejde med institutionens pedel. G. Legeplads og tilsyn af denne Der er gennemført tilsyn af legepladsen ved Næstved kommune. Der blev påpeget en række mangler, som er udbedret. H. Andet I. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 35 af 46

36 CAFA vurderer, at Hjortholm kostskole har særdeles gode fysiske rammer. Hjortholm prioriterer mange udendørs faciliteter, og de vedligeholdes. SIFA har i øvrigt oplyst, at det er planen, at alle legepladser, der er omfattet af lovgivningen om tilsyn, skal have tilsyn hver 4. år. Ingen 19. Brand og beredskab Fysiske rammer A. Beredskabsplan Er udarbejdet januar 2011 og er tilsendt Gentofte kommune. B. Evakueringsplan Er udarbejdet og forefindes på kontoret og ophængt i afdelingerne. C. Brandsyn dato og evt. bemærkninger Brandsyn blev afholdt den 19. juni 2013 på boafsnittene, festsalen og gymnastiksalen. Der var bemærkninger om en dør, der ikke lukkede rigtigt, en selvlukkemekanisme der var taget af, brandslukningsmateriel der ikke var afmærket og en manglende elattest. Brandsyn blev sidst afholdt på Bøgeviglejren den 14. november Der var ingen bemærkninger. D. Brandøvelse Der er afholdt brandøvelser på alle afdelinger i. E. Førstehjælp Alle medarbejdere har været på førstehjælpskursus. Der er ikke afholdt kursus i. Institutionen havde ansøgt Trygfonden om en hjertestarter men fik afslag på ansøgningen. F. Andet G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer Ingen Side 36 af 46

37 20. Bygninger Fysiske rammer A. Igangværende/planlagte ombygninger Der er i gennemført istandsættelser for ca. 1,5 mio. kr. på bygninger, kloakker og veje. B. Plan for malermæssig - og indvendig vedligeholdelse Malerarbejde og anden indvendig vedligeholdelse gennemføres efter en årsplan, hvor børnehusene på skift får et løft. Generelt kan børnehusene godt trænge til en større renovering, men der er ikke midler hertil pt. Der er lagt nyt gulv på fællesarealer på afdeling Sejerø. C. Energibesparende tiltag/initiativer D. Evt. bemærkninger fra Arbejdstilsynet Der er ikke kommet påbud eller bemærkninger siden sidste tilsyn. AT har aflagt besøg, men har fundet forholdene i orden. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer Ingen. 21. Sundhed, hygiejne og rengøring Fysiske rammer A. Personlig hygiejne, herunder regler og retningslinjer Det er en primærpædagogisk opgave, at vejlede den enkelte elev i spørgsmål om personlig hygiejne. B. Håndtering af smitsomme sygdomme Behandles efter lægens anvisninger. (Kredslægen, lægehuset i Fuglebjerg). Der har i været et angreb af fnat, som har krævet behandling af en hel bogruppe. C. Tilses/undersøges brugeren regelmæssigt af en læge og tandlæge Børnene tilses regelmæssigt af skoletandplejen i Næstved Kommune. Der gennemføres de almindelige børneundersøgelser hos egen læge i Fuglebjerg. D. Rengøringsplaner og rengøringsstandard Side 37 af 46

38 Der er udarbejdet rengøringsplaner for de enkelte huse. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer Ingen ORGANISATION, DRIFT OG FORRETNINGSGANGE: 22. Medicinhåndtering Pædagogisk praksis A. Er der udarbejdet medicinvejledning på institutionen Hver afdeling har en medicinansvarlig, der bl.a. står for dosering og kontrol. De medicinansvarlige har deltaget i medicinkurser. B. Hvordan praktiseres medicingivningen Jævnfør ovenstående. C. Hvordan opbevares medicinen Medicinen opbevares i sikret skab på hver afdeling. D. Benyttes EKJ, fx medicinskema til daglig medicinhåndtering og registrering af utilsigtede hændelser Nej. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer Ingen Side 38 af 46

39 23. Utilsigtede hændelser Pædagogisk praksis A. Sker der registrering af utilsigtede hændelser. Praksis vedrørende utilsigtede hændelser er forelagt afdelingslederne. Der er ikke mig bekendt indberettet utilsigtede hændelser. B. Hvordan foregår opfølgning på hændelser I tilfælde hvor utilsigtede hændelser sker, vil der ske en evaluering med henblik på at fastlægge en praksis, der forhindrer eller mindsker mulighed for gentagelse. C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud i Ingen kommentarer Ingen 24. Klagesager Pædagogisk praksis A. Klager fra brugere/pårørende over forhold på institutionen siden sidste tilsyn, formelle og uformelle B. Hvad omhandler de og hvordan er de løst C. Procedure for behandling og opfølgning på klager Der er udarbejdet en klagevejledning. Vejledninger har været forelagt forældreråd, lederteam, MED og Gentofte Kommune. Den er tiltrådt af alle og efterfølgende udsendt til alle forældre i forbindelse med et orienteringsbrev. Klagevejledningen beskriver hvordan en klage behandles uanset om den er skriftlig eller mundtlig. D. Kritik og klageadgang for brugere og forældre Jævnfør ovenstående. E. Andet F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Kan ikke vurderes pga. for få oplysninger i punkterne ovenfor. Side 39 af 46

40 Ingen 25. Tilbudsportal og hjemmeside Organisation, drift og forretningsgange A. Overensstemmelse mellem den pædagogiske praksis og den beskrevne pædagogik anført på Tilbudsportalen Der er overensstemmelse. B. Hjemmeside Der er ikke foretaget væsentlige ændringer på hjemmesiden. Der vil i 2013 blive udarbejdet ny hjemmeside. F. Andet G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer Ingen PERSONALEFORHOLD OG ARBEJDSMILJØ: 26. Personale og kompetenceudvikling Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Er der en klar ansvars- og opgavefordeling Der er fastlagt en politik for uddannelse. Ledelsen udmelder til MED hvert år, hvordan puljen til efteruddannelse tænkes anvendt. B. Tilgang og afgang af personale kontinuitet og stabilitet i personalegruppen C. Personaleudvikling; kurser, efteruddannelse og personaletræning Der fastlægges for hvert skoleår et uddannelsesforløb for det samlede personale. D. Interne kurser og temadage E. MUS Der afholdes en række kursusdage henover året i forhold til den interne uddannelse. Side 40 af 46

41 Der afholdes MUS hvis en medarbejder eller en leder ønsker det. Alle medarbejdere deltager i TUS. I afholdtes TUS i andet halvår. F. Supervision Der afholdes supervision for det pædagogiske personale. Supervision er dog aflyst i resten af. Der gennemføres supervision i G. Introduktionsforløb for nye medarbejdere Der er udarbejdet forløb for nye medarbejdere. H. Skriftlig formuleret uddannelseskrav og forventninger til praktikanter Institutionen modtager ikke praktikanter. I. Lokalaftaler J. Andet K. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Vi fik yderligere oplyst følgende: Ledelsen har gennemført et ledelsesseminar af et par dages varighed drøftet fremtid. Alle medarbejdere har afsluttet den interne uddannelse, dog mangler en enkelt at blive certificeret (ICDP). 3 medarbejdere går på efteruddannelse på Narrativ Praxis i København, men størstedelen af uddannelsesbudgettet bruges fortsat på interne uddannelsesforløb. Der er planlagt interne uddannelsesdage med en psykolog, som også skal yde supervision på Hjortholm. Indholdet på de interne uddannelsesdage skal være narrativ praksis. Supervision og uddannelse er planlagt som et kombineret forløb, hvor de nyerhvervede kompetencer og værktøjer fra uddannelsesdagene skal fastholdes i praksis. Forløbet afsluttes til sommer. Et tilbagevendende fokus i uddannelse er inddragelse af barnet og udvikling af relationen med barnet/den unge. Det er oplyst, at supervision er genoptaget efter en pause i slutningen af. Hjortholm har et samarbejde med 4 eksterne psykologer, som især benyttes til behandlingsforløb for eleverne. Hjortholm har en deltidsansat psykolog. : Vi vil fremhæve, at der fortsat lægges vægt på og prioriteres uddannelse af medarbejderne på Hjortholm, hvor fokus er på den pædagogiske praksis, inddragelse af børn og unge og relationen til børnene/de unge. Det er endvidere positivt, at supervisionen er genoptaget. Vi finder, at det er en hensigtsmæssig prioritering, at der fortsat er fokus på fælles forløb for hele personalegruppen. Side 41 af 46

42 Ingen 27. Sygefraværspolitik Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Statistik over sygefravær, procentvis de seneste 12 mdr. B. Politik og indsatser ved højt fravær Vi følger Gentofte Kommunes retningslinier for indsats ved højt sygefravær. Der er i gennemført en række samtaler med personale med højt fravær. Disse samtaler har haft god effekt. C. Andet D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Vi kan ikke vurdere fraværet, men får oplyst, at der aktuelt er 2 langtidssyge og i øvrigt ikke noget højt sygefravær. Ingen. Side 42 af 46