Kultur og Sundhedsfremme

Transkript

1 Kultur og Sundhedsfremme i Danmark Kultur og Sundhedsfremme - En kortlægning af aktiviteter og projekter i Danmark 0

2 Introduktion International forskning peger på, at der ved deltagelse i kulturelle aktiviteter (suppleret med medicin i visse tilfælde) kan opnås en forbedret sundhed for mennesker med både fysiske og psykiske helbredsproblemer. De internationale forskningsresultater, der fremlægges, har konkluderet, at borgere/patienter, der har deltaget i kulturelle aktiviteter, blandt andet har fået forkortet hospitalsophold, nedsat blodtryk, et reduceret medicinforbrug, en følelse af empowerment, inklusionsfølelse, en bedre selvindsigt, højere selvværd samt føler sig tættere på arbejdsmarkedet. Området er bredt og indbefatter en lang række fagpersoner fra tværfaglige discipliner som f.eks. forskere, kunsterne, social- og sundhedsfaglige, bibliotekarer, psykologer osv. Den udbredte tværfaglighed betyder således, at området er præget af mange forskellige fagligheder og tilgange samt adskillige forskellige definitioner af området. I denne sammenhæng er Kultur og Sundhedsfremme defineret som: Aktivt engagement i kulturaktivitet, der kan have en sundhedsfremmende effekt både fysisk og psykisk. Denne kortlægning af kultur og sundhedsfremmeområdet i Danmark er udarbejdet i et forsøg på at synliggøre eksisterende aktiviteter og projekter samt fungere som en inspirationskilde, hvor viden kan hentes, og hvor værdien i at bruge kunst og kultur i sundhedsfremmende regi er sat i et større perspektiv. I researchen for denne publikation har det desværre ikke været muligt at nå ud til alle projekter/aktiviteter. Vi har kontaktet alle kommuner og hospitaler samt en stor del af museerne i Danmark og har inkluderet de projekter, som vi vurderer, repræsenterer området. Publikationen opdateres løbende, så har du kendskab til aktiviteter eller projekter, som du mener, burde inkluderes, kontakt venligst Anita Jensen, Ph.d. studerende på HKI: ajn@hki.dk. Researchers: Louisa Bruhn Adamsen Anita Jensen Hans Knudsen Instituttet (HKI) er en social økonomisk virksomhed, der samarbejder med kommuner om at løse særlige udfordringer inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Med mere end 100 års erfaring støtter vi mennesker med fysiske, psykiske eller sociale barrierer i at komme ind på, eller tættere på, arbejdsmarkedet. Det gør vi gennem afklarings- og udviklingsforløb, uddannelse og beskyttet beskæftigelse. 1

3 Indhold Biblioteker side 3 Museer. side 10 Hospitaler.. side 17 Kommuner. side 22 Diverse. side 39 Publikationer side 48 Links til websites side 50 2

4 Biblioteker Fuglebjerg Bibliotek Et bedre liv med kultur? Biblioteket som brobygger mellem kultur og sundhed Projektet startede i april Den strategiske målsætning og vision for projektet var at fremme sundheden i området gennem styrkelse af fællesskabsdannende kulturelle aktiviteter ved at indgå i tværfagligt samarbejde med aktører i lokalområdet med kompetencer inden for kultur og sundhedsfremme. Med projektet ville Fuglebjerg Bibliotek gerne sætte fokus på, hvilken betydning fællesskabsdannende kulturelle oplevelser og aktiviteter har for menneskers sundhed, trivsel og empowerment. Biblioteket ville gerne synliggøre og udvide bibliotekets rolle, understøtte lokale netværk og manifestere bibliotekets betydning i lokalsamfundet. Succeskriterierne var, at den koordinerede indsats skulle styrke det lokale netværk og være fællesskabsdannende og sundhedsfremmende, samt at bibliotekets rolle som facilitator i lokalområdet blev udviklet. Der har været mange forskellige kulturelle og fællesskabsdannende aktiviteter i projektet. Der har været to kerneaktiviteter med et længere forløb. Den ene aktivitet var workshoppen Skriv din livshistorie, og den anden læsegruppen Skovsneppen hvor en læsegruppeleder har læst fortællinger og digte højt efter metoden guidet fælles læsning. Af andre planlagte og gennemførte aktiviteter har der fx været en gospelworkshop, en salsaworkshop, viseaften, meditationsworkshop samt by- og naturvandring. Bibliotekets normale aktiviteter som fx kunstudstillinger og foredrag har i projektperioden været tilrettelagt projektets tema. Voksne borgere i lokalområdet med særligt henblik på brugergrupper med særlige behov, f.eks. mennesker som mangler netværk, mennesker med lettere depressioner eller angst, stressramte, arbejdsløse eller mennesker der på anden måde generelt eller bare i en kortere periode har brug for glæde og styrke i deres liv. Bibliotekar Kirsten Fonberg Hansen / Fuglebjerg Bibliotek / kirha@naestved.dk / Kommunikations- og PR bibliotekar Vibeke Sølling Jensen / Fuglebjerg Bibliotek / visje@naestved.dk /

5 Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Biblioteker Bevæg Biblioteket Bevæg Biblioteket var et projekt, som fokuserede på bibliotekernes kompetencer og styrker sammenlignet med andre sundhedsaktører. Projektet var et samarbejde mellem bibliotekerne i Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. Formålet med Bevæg Biblioteket var at vise, hvordan bibliotekerne kan være med til at understøtte kommunernes sundhedsstrategier. Projektet satte med udgangspunkt i bibliotekets kernekompetencer fokus på sundhed, krop og bevægelse samt bidrog med idéer til ny biblioteksformidling. De tre kommuner har alle vedtaget en sundhedspolitik, der bl.a. fokuserer på betydningen af motion og bevægelse. Bibliotekerne udarbejdede et idékatalog, og idéerne realiseredes som en tre-trinsraket, hvor første trin var udlån af bevægelsesrygsække. Næste trin var forslag til litterære gå- og cykelture. Mens tredje trin var oprettelsen af læsegrupper for folk med lettere depressioner. Projektet forløb fra sidste halvår af 2010 til juni Borgerne i de deltagende kommuner, forebyggelses- og sundhedscentre og foreninger (virtuelle/fysiske) der mødes om sundhed, motion og bevægelse. Gentofte Bibliotekerne / bibliotek@gentofte.dk / Gladsaxe Bibliotekerne / bibliotek@gladsaxe.dk / Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne / info@ltk.dk / Greve Bibliotek Ni enkemænd og det gode liv Samtidig med opstart af en gruppe for enkemænd ønskede Greve Bibliotek at indgå samarbejde med Sundhedsafdelingen omkring opstart af sundhedslæsegrupper i forbindelse med projektet Flere sider af det sunde liv. Det blev startskuddet til mødet mellem ni enkemænd, en sundhedskonsulent og en bibliotekar. Formålet var at inspirere og motivere mændene til at blive fysisk aktive med små skridt gennem socialt samvær med ligesindede, guidet fælles læsning og fagligt indhold en slags hjælp til selvhjælp. Ligeledes var formålet at give dem kendskab til muligheder i kommunen, som de kan gøre brug af, og som er med til 4

6 at øge deres mestringsevne og skabe livskvalitet hos den enkelte. Formålet med det sociale samvær har også været, at mændene har styrket hinandens og egne ressourcer i forhold til at fremme sundhed og forebygge sygdom. Møderne havde en varighed på to timer. Da metoden guidet fælles læsning ikke kræver forberedelse eller specielle læsemæssige færdigheder hos de deltagende, appellerer den i høj grad til nye målgrupper, som har lyst til at stifte bekendtskab med litteraturen på en anderledes, social og hyggelig måde. Mænd i alderen år som for nylig var blevet alene. Bibliotekar Lykke Hjort / Greve Bibliotek / lyh@grevebib.dk / Sundhedskonsulent Lene Paaske / Greve Kommune / lpaa@greve.dk / Greve Bibliotek Når højtlæsning pludselig fremkalder erindringer og fysisk aktivitet Projektet var et samarbejde mellem det lokale plejecenter og deres afdeling for demente, Greve Bibliotek og Greve Kommunes sundhedsteam. Formålet var via højtlæsning at skabe erindringer hos deltagerne og få en dialog om deres liv. Da borgerne, grundet deres demenssygdom, ikke var i stand til at forlade afdelingen, var intensionerne at fastholde deltagerne omkring bordet og at holde deres opmærksomhed fanget i en time. Formålet var også at fremkalde glæde hos deltagerne. Møderne havde en varighed på 1 time pr. uge. Beboere på et plejecenter med en svær demenssygdom. Både kvinder og mænd i alderen år. Bibliotekar Lykke Hjort / Greve Bibliotek / lyh@grevebib.dk / Sundhedskonsulent Lene Paaske / Greve Kommune / lpaa@greve.dk / Greve Bibliotek International kvindegruppe 5

7 Greve Bibliotek oprettede i 2010 en international kvindegruppe for, med udgangspunkt i bibliotekets tilbud og rammer, at skabe et forum for samvær og fællesskab på tværs af alder og etnicitet. Kvindegruppen mødtes hver anden tirsdag fra december 2010 til januar I alt blev der afholdt 21 kvindegruppemøder med forskellige kultur- og samfundstemaer: håndarbejder fra forskellige kulturer, småkagebagning, institutionsbesøg, museer, teatre og meget mere, for at vise kvinderne andre sider af det danske samfund end dem de normalt ser. Der har været gennemsnitligt 8-10 deltagere pr. møde, og møderne har givet kvinderne en masse netværk og gode kulturoplevelser, som de nu kan viderebringe til deres børn og familier. Greve Bibliotek har til gengæld fået en ny gruppe aktive biblioteksbrugere. Kvinder. Greve Bibliotek / greve@grevebib.dk / Hillerød Bibliotek Skansegården Hillerød Bibliotek har oprettet en læsegruppe på Forsorgshjemmet Skansegården. Læsegruppen er et socialt forum, hvor op mod otte deltagere gennem et 10-uger langt forløb i fællesskab læser og diskuterer én novelle og ét digt pr. gang. Forsorgshjemmet Skansegården er bosted for i alt ca. 80 socialt udsatte personer, der kæmper med problemstillinger fra hjemløshed til misbrug og psykisk sygdom. Formålet er at angribe litteraturen fra en anderledes og uforpligtende vinkel og skabe et fælles rum for oplevelse og refleksion for en gruppe borgere, der ikke tidligere har dvælet ved litteraturen. Læsegruppen styres af en bibliotekar, der forinden er uddannet som læsegruppeleder i guidet fælles læsning. Beboerne på Skansegården er alle hjemløse og mange kæmper med stofmisbrug/alkoholisme, psykisk sygdom eller andre svære sociale problemstillinger. 6

8 Souschef Anne Krarup / Forsorgshjemmet Skansegården / anne.krarup@regionh.dk / / Projektleder Thorbjørn Zeuthen Tirsted / Hillerød Bibliotek / thti@hillerod.dk / Ikast-Brande Bibliotek Bevar dig vel! mestringsforløb Jobcenter Ikast-Brande tilbyder 2 gange hvert halve år kurserne Bevar dig vel! for sygedagpengemodtagere med stress, angst og depression. Kurserne strækker sig over 6 uger og har som mål at give kursisterne redskaber til at mestre deres aktuelle livssituation og til at håndtere deres problemer med stress, angst og depression, således at de er rustet til hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkeder. I tilknytning hertil gennemførtes to læsegruppeforløb med gennemsnitligt 12 deltagere. Ét forløb af 6 læsegruppegange kombineret med sjove vandaktiviteter i Ikast Svømmecenter samt træklatring og diverse fysiske aktiviteter i naturen på Harrild Naturcenter. Et andet forløb af 3 læsegruppegange ligeledes kombineret med fysiske naturaktiviteter på Harrild Naturcenter. Sygedagpengemodtagere borgere der er sygemeldt med lettere stress, depression eller angstsymptomer i alderen ca år. Bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen / Ikast-Brande Bibliotek / lbhan@ikast-brande.dk / Ikast-Brande Bibliotek Levende læsegrupper i ældrecentret Brandlund-parken Litteraturen bruges i et værdifuldt samvær til at skabe en fælles litterær oplevelse, nærvær, samtale, tillid, smil og latter samt åbne for erindring og refleksion både i gruppen og i den enkelte. At minde deltagerne om hvilke skatte litteraturen gemmer og måske give nogen lyst til at læse/lytte bøger igen. Der er læst 6 gange 1 time efter principperne for guidet fælles læsning. Der blev læst noveller og flere gange også et digt. Der har været mellem 5 og 10 deltagere hver gang. 7

9 Ældre på et plejecenter. Bibliotekar Annette Rosendahl Nielsen / Ikast-Brande Bibliotek / annie@ikast-brande.dk / Ikast-Brande Bibliotek Læsetimer med unge fra STU Unge, der er elever på STU, har særlige udfordringer i form af diverse handicaps såvel kognitive som fysiske fx diagnosticeret autisme, mentalt udviklingshæmmede og lignende. Som supplement til de unges daglige undervisning gennemførtes i alt 5 læsegruppeforløb på skolen STU via metoden guidet fælles læsning for en gruppe særligt udvalgte unge. Målet for afholdelse af læsegruppetimerne var at styrke de unge i deres udvikling generelt. At give dem mulighed for at sætte konkrete ord på deres oplevelse af historien i håb om at eleverne på sigt kan foretage transfer af diskussionerne til håndtering af deres problemer i hverdagen. Metoden guidet fælles læsning er i sin form karakteriseret ved, at deltagerne med en begrænset koncentrationsevne bibringes en tilgang til at få en læseoplevelse, får mulighed for en oplevelse af fællesskab og via de opståede samtaler evt. får en anledning til at reflektere over egne problemer i hverdagen, således at deltagerne får værktøjer til at mestre egne livsforhold. Elever på STU i alderen år. Bibliotekar Lisbeth Bjørn Hansen / Ikast-Brande Bibliotek / lbhan@ikast-brande.dk / Karlslunde bibliotek Sundhedsbibliotek Projektets formål var at udvikle tilbud, der kobler sundhed og kultur fysisk såvel som mentalt og løb i 2012 og Biblioteket fik navnet Karlslunde Bibliotek for hjerne og hjerte. På Karlslunde bibliotek - for hjerne og hjerte kan børn og voksne lege og lære sig til mental og fysisk sundhed. Biblioteket er Danmarks første Sundhedsbibliotek, hvor der er fokus på læring og kultur for både 8

10 krop og sjæl. Skridttællere, gangstave og pulsmålere er eksempler på nogle af de nye materialer, som kan lånes med hjem. Du møder også en grøn oase med levende og luftrensende planter. Biblioteket tilbyder en bred vifte af litteratur inden for sundhed både den traditionelle og den mere eksperimenterende af slagsen. Foredrag og kulturaftener danner sammen med en ny måde at tænke biblioteket på rammen om en kulturoplevelse for hjerne og hjerte. Alle borgere. Karlslunde Bibliotek / karlslunde@grevebib.dk / Langeland Bibliotek Læsning, sundhed og kompetencer Udvikling af nye metoder til at samtænke læsning med sundhed og kompetencer idet kompetencer og sundhed fremmer evnen til at mestre eget liv, og hvor læsefærdighed er nøglen, og skønlitteraturen er en kilde til øget forståelse af sig selv og andre. 150 uvante læsere er i dialog omkring læsning, og 75 af dem læser et skønlitterært værk i løbet af projektperioden. Projektet benytter sig af en samarbejdsmetode, der involverer medarbejdere fra tre kommunale institutioner og opererer i et samarbejde på tværs af fagligheder henholdsvis kulturområdet, sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Tidsrammen for projektet er 5. januar 2015 til 31. december Uvante læsere, svage læsere eller ikke-læsere mennesker der er uvante med læsning pga. manglende kompetencer, manglende øvelse eller lyst. Langeland Bibliotek / langeland.bibliotek@langelandkommune.dk / Ulla Kvist / Kulturstyrelsen / ukv@kulturstyrelsen.dk /

11 Museer Ballerup Museum Erindringsformidling Museet har forskellige tilbud til folk, der arbejder med reminiscens: erindringsbesøg i 1950 er stuen på museet og erindringskasser der udlejes til plejecentre og lignende institutioner med mulighed for erindringsaktivitet på institutionen efter særlig aftale. Formålet med museets erindringsformidling er at give mennesker, der er ramt af demens, sansebaserede oplevelser, der bringer dem i kontakt med egne erindringer, som demenssygdommen ellers forhindrer. At arbejde med erindringer bliver også kaldt reminiscens. Reminiscens handler om at skabe erindringer til og genkalde minder fra den enkeltes liv. At holde gammelkendte ting i hånden skaber genkendelse og åbner op for samtaler om livet før i tiden. Samtidig højner de erindringer, der vækkes til live, selvværdet hos den demensramte. Demensramte. ballerupmuseum@balk.dk / Den Gamle By Erindringsformidling for ældre og ældre med demens Den Gamle Bys erindringsformidling tilbyder ældre og ældre ramt af demens at se, høre, dufte, føle og smage fortiden. Sansepåvirkninger bringer ofte folk i kontakt med deres erindringer. Til gavn for selvværdet og forholdet til pårørende og plejepersonale. Uddannet personale sporer samtalen ind på gæsternes egne erindringer i Den Gamle Bys historisk korrekte omgivelser. 10

12 Hensigten med Den Gamle Bys erindringsformidling er at give mennesker, ramt af demens, sanseoplevelser, der bringer dem i kontakt med egne erindringer, som sygdommen ellers spærrer adgangen til. Erindringsformidling skaber selvværd. For når man kan huske, kan man også indgå i en social sammenhæng. Ældre og ældre med demenssygdomme, plejepersonale, pårørende, grupper og familier i flere generationer. mail@dengamleby.dk / GAIA Museum Outsider Art GAIA Akademi GAIA Akademi er en særligt tilrettelagt 3-årig kunstuddannelse for unge med særlige behov. Formålet med uddannelsen er at give den studerende mulighed for at udvikle færdigheder indenfor forskellige kunstpraktiske discipliner, herunder 2- og 3-dimensionel produktion og digital kunst. Desuden er undervisningen teoretisk funderet med henblik på at give den studerende en forståelse for kunst som udtryksmiddel og kunst som kultur. GAIA Akademi henvender sig primært til unge, der er berettiget til en uddannelse indenfor programmet, Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). STU er rettet mod unge med særlige behov, som er ude af stand til at gennemføre en eksisterende uddannelse, selvom de modtager socialpædagogisk støtte. Udover de kunstfaglige mål på GAIA Akademi arbejdes der således yderligere med at udvikle de studerendes personlige, sociale og andre faglige kompetencer, så den enkelte unge kan få en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Psykisk udviklingshæmmede og bogligt svage eller sent udviklede unge. Unge med erhvervet hjerneskade, autismespektrum forstyrrelser og unge med ADHD eller psykiske lidelser. Leder Anna Noe Bovin / /anna.noe.bovin@randers.dk 11

13 Kunstmuseet KUNSTEN Kunstmuseet KUNSTEN og børneafdelingen på Aalborg Sygehus Indlagte børn får nu mulighed for et frirum, efter kunstmuseet KUNSTEN og børneafdelingen på Aalborg Sygehus er gået sammen om at udvikle en kunstkuffert. Den specialdesignede kunstkuffert giver børn en anderledes oplevelse af kunst, hvor de går på opdagelse i kunstværker og med alle sanser oplever kunst på deres præmisser. En kunstkuffert indeholder farverige billeder med hver sin aktivitetspose. Børnene kan gå på opdagelse i både billederne og poserne via samtale og aktiviteter. Formålet er at skabe en samtale om billedet på børnenes præmisser. Børnene skal for eksempel prøve at finde på lyde, som passer til det, de ser på billedet eller prøve at stå på samme måde som en skulptur. Den kunstkuffert, som KUNSTEN og børneafdelingen har udviklet, er specialdesignet til børn, der er indlagt. Eksempelvis er to af de otte kufferter designet til børn i isolation, så alt i kufferten kan desinficeres. Indlagte børn. Kommunikationsmedarbejder Lars Ulrich Tarp Hansen / KUNSTEN / luh@kunsten.dk / Louisiana Flygtningebørn på Louisiana med kunsten som rejsekammerat Oplevelse, fordybelse og visualisering siden 2006 har Louisiana inviteret flygtningebørn fra Røde Kors til gratis undervisningsforløb Med kunsten som rejsekammerat på museet. Formålet med de skræddersyede undervisningsforløb er at styrke børnenes selvtillid og give dem gode oplevelser i trygge rammer med mulighed for fordybelse. Gennem mødet med kunsten får børnene støtte til udviklingen af deres sproglige færdigheder og koncentrationsevner. Forløbene er tilrettelagt i samarbejde med børnenes lærere på Røde Kors skoler Eleverne fra Røde Kors skolerne har mødt kunsten og arbejdet med særligt tilrettelagte opgaver formuleret ud fra de værker, de har oplevet på museet. Uden et fælles sprog har de fået mulighed for at udtrykke sig gennem praktiske øvelser. Mødet med kunsten og fordybelsen i materialerne har fungeret som socialt rum, refleksions- og frirum et sted hvor bekymringer og problemer ikke har 12

14 været udgangspunktet. Hver gruppe besøger Louisiana 8-9 gange, hvor de oplever og taler om kunsten og selv arbejder kreativt. De koncentrerede museumsbesøg understøttes med konkrete opgaver på skolen, hvor forløbets temaer foldes ud. Opgaverne er inspireret af de emner og teknikker, børnene stifter bekendtskab med på museet. Undervejs samler eleverne indtryk og tanker i en logbog og arbejder frem mod en fælles udstilling i deres klasse. Børnene er ofte fra 7-12 år, men Louisiana har også arbejdet med såkaldt uledsagede flygtningebørn på år. Line Ali Chayder / Louisiana / lc@louisiana.dk Storm P. Museet Storm P. rykker ud et samarbejdsprojekt i boligområdet Stjernen Kultur er for alle. Også for de som af den ene eller anden årsag ikke er gængse brugere af kulturinstitutionernes tilbud. Sammen med Teater Riddersalen og Frederiksberg Kommune arbejder Storm P. Museet udadvendt på at skabe brugerinvolverende kulturaktiviteter i det boligsociale område Stjernen på Frederiksberg. Storm P. Museets bidrag til projektet tager blandt andet afsæt i deres særudstillinger, indtil videre med Jacob Martin Strid og den japanske mangamester Osamu Tezuka. Det har indtil videre resulteret i såvel tegneworkshops som sprogstimuleringsforløb for børn i området. Storm P. Museet gør en stor indsats for at være synlige i området og deltager i fællesspisninger, markedsdage og andre fælles aktiviteter med Stjernens beboere. Gennem en stationært placeret campingvogn mødes de med beboere i samtaler om humor, Storm P., og hvad der kan gøre museet bedre og mere attraktivt for dets brugere. Storm P. Museet håber på via dets aktiviteter i Stjernen at bidrage til større sammenhængskraft i området på tværs af alder og kultur. Beboere i det boligsociale område Stjernen på Frederiksberg. Storm P. Museet / post@stormp.dk /

15 Storm P. Museet Noget at tale om et projekt om livsfortællinger for ældre I 2014 indledte Storm P. Museet et projekt om livsfortællinger målrettet ældre, der ønsker et større socialt netværk. Deltagerne er blevet henvist til projektet gennem deres læge og har fulgt en række workshops gennem et halvt års tid. Hver workshop er startet med et oplæg, der har taget udgangspunkt i Storm P.s liv og kunst. Der har bl.a. været kredset om generelle emner som barndom, kærlighed, rejser, kæledyr o.a., der efterfølgende har dannet grobund for samtaler og erindringer om og fra deltagernes eget liv. Samtidigt har museet fået en vigtig indsigt i, hvilke emner der optager målgruppen, samt hvordan museets samling også kan formidles. Alle disse spændende fortællinger er, sammen med udvalgte værker og genstande fra museets samling, blevet samlet til et erindringsmateriale. Materialet, der har fået titlen Husker du? Med Storm P., kan bruges som udgangspunkt for erindringssamtaler og er særligt henvendt til pårørende til personer med begyndende demens og/eller personale i plejesektoren og kan bruges i en-til-en samtaler eller i mindre erindringsgrupper. Derudover har Storm P. Museet indledt et samarbejde med Frederiksberg Sundhedscenter, der ligesom ovenstående er et projekt målrettet ældre, der har ønske om større socialt netværk. I løbet af 2015 vil der forløbe 3 hold med hver 12 mødegange på museet. Omdrejningspunktet er stadig Storm P., og sigtet er hygge og samvær. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommune. Projektet er både tænkt med et socialt sigte for hjemmeboende ældre gennem samværet på museet samt en hjælp til at vække minder og glæde hos demente plejehjemsbeboere. Storm P. Museet / post@stormp.dk / Storm P. Museet Til stede et recovery projekt for psykisk sårbare Projektet følger museets vision om at udforske, hvordan kunst, humor og satire kan gøre en forskel for den enkelte, og projektet afsluttes med en udstilling af Storm P.s værker samt de psykisk sårbares egne værker. Projektet har desuden et socialt sigte, hvor de psykisk sårbare personligt kan opleve, hvordan kolleger på 14

16 en arbejdsplads også kan fungere som et støttende netværk. Museet kan være med til at støtte den socialt udsatte gruppe af brugere, således at de kan opleve sig værdsat, kan genvinde selvværd og opleve livet som meningsfuldt. Fra det første forløb har responsen fra deltagerne blandt andet lydt, at de føler sig accepterede som mennesker, at det er godt for dem ikke at have psykiske problemer som et fokus for fælles socialt samvær, at de bare kan nyde at være til stede. Accept, frihed og det sociale fællesskab i gruppen har været medvirkende til, at de nu oplever, at de formår at være mere kreative. Deltagerne er inviteret i samarbejde med Distriktspsykiatrien på Frederiksberg, hvor de er tilknyttet på grund af længerevarende psykisk sygdom og nu er på vej tilbage til et mere udadvendt liv. Desuden medvirker en kunstlærer, der sammen med museets kunsthistorikere skal lede deltagerne ind i kunsten, museets og Storm P.s verden. Psykisk sårbare. Storm P. Museet / post@stormp.dk / Trapholt Kunst og mental sundhed kan kunst afhjælpe din stress? Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Hvordan kan kunstmuseer være en aktiv og relevant medspiller i forhold til stressramtes mentale velbefindende? Disse spørgsmål undersøgte Trapholt med projektet Kunst og mental sundhed, som var et samarbejde mellem forskellige institutioner i Kolding, som ellers normalt ikke har så meget til fælles. Institutionerne var Trapholt, Sundhedsområdet i Kolding Kommune, Jobigen og Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. 77 modige deltagere var i løbet af 2013 igennem særligt tilrettelagte forløb på fire gange, hvor de forholdt sig til egen livssituation, ønsker og potentialer gennem Trapholts samling af maleri og stoledesign. Guidet af Trapholts kunstfaglige personale kuraterede deltagerne malerier og stoledesign det vil sige satte dem ind i særlige sammenhænge defineret ud fra spørgsmål om fremtidsdrøm, personlig udvikling og bemestring af omverdenen. Resultatet blev små udstillinger, der ikke handlede om kunsthistorie og stilarter, som traditionelle kunstudstillinger, men om deltagerne som personer. Trapholts udgangspunkt for undersøgelsen var tesen om, at kunsten kan mere end at fortælle om sig selv. Ved at forholde sig til de elementer i kunsten som man selv bider mærke i og se sammenhænge i kunstens fortællinger på tværs af motiver, farver og stilarter, vil kunsten kunne træne evnen til at se sammenhænge 15

17 og potentielt kunne gøre os mere opmærksomme og handlekraftige over for sammenhænge i verden og samfundet og dermed bedre i stand til at udleve vores fulde potentiale. Projektet arbejdede med to grupper af borgere fra Kolding Kommune. En gruppe der havde været sygemeldt med stress og tilknyttet Jobigen. Den anden gruppe var borgere, der følte sig stressede. Grupperne bestod af ca. 7 personer, som mødtes 3-5 gange à 2 timers varighed. Publikumsansvarlig Kirsten Jensen / Trapholt / irst@trapholt.dk / Vejle Kunstmuseum Berørt af kunsten et æstetisk og sansebåret forløb for demente VejleMuseerne kunstmuseet ønsker at etablere et permanent formidlingstilbud målrettet borgere med en demensdiagnose. Projektet Berørt af kunsten er et forløb, der gennem interaktion med kunstværker etablerer et uformelt læringsrum, hvor demente borgere i fællesskab får mulighed for at udtrykke sig og fastholde deres identitetsfølelse gennem æstetisk og kunstpraktisk arbejde. Projektet Berørt af kunsten er et permanent formidlingstilbud til borgere med demens. Formidlingen skal foregå som en møderække bestående af ti enkelte forløb, der tager afsæt i ti udvalgte kunstværker på kunstmuseet. Det enkelte kunstværk formidles med en digital og/eller analog scenografisk iscenesættelse, en billeddialog udviklet til målgruppen med fokus på den æstetiske oplevelse, suppleret med hands-on objekter samt gennem kunstpraktiske øvelser med produkter, der tages med hjem. Slutproduktet inkluderer demente borgere på kunstmuseet i Vejle med henblik på gennem æstetisk og kunstpraktisk interaktion med kunsten at styrke livskvalitet, sociale kompetencer og kognitive funktioner. Formidlingsforløbet skal i samarbejde med Vidensforum for Demens i Vejle Kommune tilbydes demente borgere i Vejle Kommunes plejeboliger, men også via Alzheimers forening tilbydes hjemmeboende demente borgere og deres pårørende eller frivillige hjælpere. Projektet har opstart i efteråret Demente borgere (ny- eller tidligt diagnosticerede), deres pårørende, frivillige hjælpere og plejere. Trine Grøne / VejleMuseerne Kunstmuseet /

18 Hospitaler Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus Kunst hos patienterne Kunsten skal tjene et højere formål i helbredelsen af patienter ved at reducere stress og forbedre velværet. Kunst og design skal sammen danne et helende og lindrende miljø. Dele af den eksisterende samling vil blive brugt til at udsmykke patientstuer og rum på patienthotellet med. I den forbindelse bliver der oprettet et kunstbibliotek, som muliggør udlån af mindre værker til patientstuer. Patienterne vil kunne få indflydelse på processen via digitale hjælpemidler, hvor de kan søge om at få bestemte kunstværker på deres stue. Det vil fortrinsvis gælde patienter, som skal indlægges længe, eksempelvis kronisk syge patienter og pårørende på patienthotellet. Patienter. Kunstkurator Lene Laigaard Andersen / Projektafdelingen for DNU / lene.laigaard@dnu.rm.dk / Horsens Sygehus - Psykiatrisk Afdeling Behandling af angste, psykiatriske patienter med MusiCure I perioden november 2003 til marts 2004 blev der på de 2 åbne sengeafdelinger og på den lukkede sengeafdeling på psykiatrisk afdeling, Horsens sygehus, gennemført et pilotprojekt, med det formål at undersøge om brugen af specieldesignet musik (MusiCure) ville have en positiv effekt på angste og urolige patienter. 30 patienter fik MusiCure behandling en eller flere gange, og af disse fik de 26 en positiv effekt af behandlingen. Interviews med patienter og plejepersonalet viste, at brugen af MusiCure havde en angstdæmpende effekt. Det konkluderes, at undersøgelsens samlede resultat tyder på, at MusiCure kan anvendes til såvel 17

19 psykotiske som ikkepsykotiske patienter, og at MusiCure kan være et alternativ til brugen af PN medicin. Indlagte patienter på de 2 åbne sengeafdelinger og den lukkede sengeafdeling på psykiatrisk afdeling. Kandidat i musikterapi Torben Egelund Sørensen / Psykiatrisk Afdeling Horsens Sygehus Overlæge Jørgen Tybjerg / Psykiatrisk Afdeling Horsens Sygehus Museet på Psykiatrisk Center Sct. Hans Museet drives af frivillige og viser psykiatrihistorie, behandlingshistorie og patienternes kreativitet. I Sct. Hans Have er der patienter ansat. Med små indgreb er der skabt oplevelser, der underbygger og udnytter de helt åbenlyse potentialer og kvaliteter, stedet har. Fokus er stadig afstresning og restituering at sammen fremme den mentale sundhed i skønne omgivelser. Psykiatriske patienter Overlæge Karin Garde / karin.garde@regionh.dk / Museum Ovartaci Århus Universitetshospital, Risskov Kunstmuseum og Psykiatrisk Historisk Museum Blandt museets formål er: - At tage initiativ til kunstudstillinger specielt af kunstnere med psykiske problemer eller sygdomme. - At drive et atelier og en række kreative værksteder der er åbne for patienter på hospitalet og psykiatribrugere i det hele taget. - At bidrage til udsmykning af hospitalet med god kunst af enhver art specielt kunst der er indkøbt til Museet eller skabt af kunstnere, der har eller har haft tilknytning til Museet. 18

20 Psykiatribrugere. / Nordsjællands Hospital Frederikssund Pop-up Willumsen et formidlingseksperiment Nordsjællands Hospital Frederikssund tilbød i samarbejde med J. F. Willumsens Museum en anderledes workshop for KOL-netværket i maj Det skete som en del af udstillingen Pop Up Willumsen. Pop up Willumsen var en mobil og dynamisk udstillingsenhed drevet af J.F. Willumsens Museum. Udstillingen bestod af forskellige moduler, der kunne sammensættes og foldes ud på forskellige niveauer tilpasset det rum, den blev opsat i. Indholdet i Pop-up Willumsen byggede på materiale fra museets righoldige arkiv, der bl.a. består af Willumsens notesbøger, breve, avisudklip, skitser/forarbejder og fotografier. Den mobile udstillingsenhed fortalte om Willumsens kunstværker på en sanselig og interaktiv måde. Der var to workshops ledt af billedkunstner Elsebeth Jørgensen. Der blev arbejdet med billeder og tekstdele til montagefortællinger, hvor arkivmateriale sammenstilledes på associativ vis til montage-bøger (pop-up-bøger). De værker, der blev lavet, blev efterfølgende udstillet i hospitalets forhal, og da hele Pop Up Willumsen touren var overstået, blev de udstillet på J. F. Willumsens Museet. KOL-netværket på Nordsjællands Hospital Frederikssund. Direktionskonsulent Marie Vinther / Nordsjællands Hospital / inge.marie.vinther@regionh.dk / Nordsjællands Hospital Sansefødestuer 19

21 To af fødestuerne på Nordsjællands Hospital er specialindrettede til at give en særlig fødselsoplevelse med dynamisk lys, lyd og levende billeder. Det giver en rolig atmosfære og skal samtidig påvirke fødselsoplevelsen ved fx at lydene understøtter rytmen i vejrtrækningen under ve-arbejdet. Rytmen matcher bevægelserne i det visuelle udtryk, der er på den store specialskærm og farverne i rummet. Oplevelsen af tryghed kan have en positiv effekt på kroppens evne til at udskille hormonet oxytocin, som er nødvendig for, at kroppen kan producere veer. Over en periode samles alle data fra stuerne som et led i et projekt, der skal undersøge, om de rolige omgivelser har en positiv effekt på fx brugen af smertelindring og fødslernes længde. Fødende. Direktionskonsulent Marie Vinther / Nordsjællands Hospital / inge.marie.vinther@regionh.dk / Odense Universitetshospital Musik til patienter i intensiv- og opvågningsafsnit En mulighed for at ændre det eksisterende lydmiljø i den intensive afdeling er at designe et lydmiljø bestående af musik og naturlyde. Lydmiljøet vil på den måde være meningsfuldt, og patienten får mulighed for medindflydelse, på de lyde han/hun omgives af. I det intensive miljø foregår der aktiviteter døgnet rundt, og manglende planlægning, prioritering og omtanke kan føre til, at patienten forstyrres konstant omstændigheder der betyder, at patienten ikke får ro og hvile. Ved at lade musik indgå som et terapeutisk middel på lige fod med anden behandling er målet at legalisere, at patienten lades i ro under musikafspilningen. Undersøgelsen blev udført på to postoperative opvågningsafsnit på Odense Universitetshospital. Når patienterne kom i opvågningsafsnittet, blev de, så snart de var vågne og kunne svare relevant, tilbudt at lytte til den valgte musik. Lydstyrken blev reguleret efter patientens ønske, og det var målet, at patienten lyttede til musik i en CD s længde uden at blive forstyrret eller afbrudt. 15 patienter opereret for lunge- eller karlidelser. 20

22 15 patienter opereret for abdominallidelser. Sygeplejerske Vibeke Hansen / Odense Universitetshospital Klinisk sygeplejelærer Anni Nørregaard / Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital Selvvalgt kunst som positiv distraktion på patientstuen Projektets formål var at undersøge, om selvvalgt billedkunst på patientstuerne påvirker hospitalspatienter, således at de oplever øget velvære, glæde og adspredelse under indlæggelsen. Projektet blev udført på Endokrinologisk sengeafsnit på Odense Universitetshospital. 130 patienter blev i 2012/2013 inkluderet i undersøgelsen. Patienterne fik udleveret en kunstmappe, hvori patienten kunne vælge et billede ud fra et udvalg på i alt 25 billeder. Undersøgelsen viser, at muligheden for selvvalgt billedkunst ved patientsengen er betydningsfuld for patienten. Hospitalspatienter. Klinisk sygeplejespecialist Karen Frandsen /OUH / karen.frandsen@rsyd.dk / Sygeplejerske Tanja Juhl Jensen / OUH / Tanja.Juhl.Jensen@rsyd.dk / Udviklingssygeplejerske Anne Holm Nyland / OUH / Anne.Holm.Nyland@rsyd.dk / Rigshospitalet Ordenes Magi I gennemførte BørneUngeProgrammet et 1 årigt pilotprojekt. Formålet med projektet var at få erfaring med fortællingen og eventyrets betydning for syge børns trivsel og deres og forældrenes mulighed for at håndtere svære problemstillinger. Et delmål i projektet var at stimulere børnenes egen læselyst og forældrenes lyst til at læse og fortælle for deres børn, både når de er indlagt, og når de er 21

23 kommet hjem igen. Observationer af 5 alvorligt syge børns forløb i alderen 3 8 år peger i retning af, at fortællinger er en god mestringsmetode for syge børn. Børnene fik fortalt eventyr i ca. ½ time svarende til 2-3 eventyr 2 gange om ugen i 3 uger. Fortællerne afsluttede besøget hos børnene med at låne dem bøger. Dette havde stor interesse, og forældrene læste mere for deres børn, end de ellers ville have gjort. Alle, både børn, forældre og personale, oplevede, at fortællingerne gav børnene et tiltrængt pusterum, hvor alt foregik på barnets betingelser. Eventyrerne øgede kvaliteten i kontakten mellem barn og forældre. Fortællingerne gav børnene mulighed for at gennemleve og bearbejde oplevelser. For nogle børn understøttede fortællingerne deres fantasi og hjalp med til at sætte ord på det, som de syntes var svært. Enkelte forældre brugte fortællingen i særligt svære situationer. Dukker var en god måde at kommunikere eventyret til de mindre børn, som også deltog aktivt. De større børn interesserer sig ikke for dukkerne og kan bære den direkte kontakt mellem fortælleren og sig selv. Hospitalsindlagte børn. Daglig leder Charlotte Blix / BørneUngeProgrammet / blix@rh.dk /

24 Kommuner Bornholms Kommune Styrkelse af kulturens rolle i forebyggelsesindsatsen På Bornholm anerkendes det, at kulturlivet kan spille en vigtig rolle for styrkelsen af borgeres livskvalitet, og at kulturen derved kan bidrage til sundhedsfremmende indsatser. Det er en central tanke, at det sundhedsfremmende arbejde dels kan styrkes gennem samarbejdet med kulturinstitutionerne, men omvendt også at kulturinstitutionerne i arbejdet kan nå nye målgrupper og gennem denne inklusion få ny viden til at udvikle formidlingen til en endnu bredere del af befolkningen. Projektet Bevægelse gennem kultur består af inddragelsen af kulturelle oplevelser og aktiviteter i rehabiliteringsforløb i Bornholms Regionskommunes socialpsykiatri. Det betyder, at kulturaktiviteter inkluderes i brugernes hverdag med henblik på at fremme deres recovery-proces, dvs. borgernes personlige proces med at få det bedre eller blive bedre til at lykkes i livet med deres sygdom. Formålet med projektet er som udgangspunkt at fremme livskvalitet og trivsel hos den enkelte borger. Dog har projektet samtidig til formål at afprøve kunst og kulturs potentiale i forhold til rehabiliteringsforløb i socialpsykiatrien og undersøge, hvordan lokale kulturelle ressourcer bedst kan bidrage til det sundhedsfremmende arbejde på Bornholm. Kulturprojektet er en forsættelse af et forstudie, som socialpsykiatrien i Bornholms Regionskommune påbegyndte for to år siden, og hvis hovedtanke udsprang af erfaringerne fra det skånske projekt Kultur på recept med at bruge kulturbegrebet som afsæt for at flytte borgere. Denne flytning er det, som forsøges beskrevet ved at bruge betegnelsen bevægelse i både en konkret og en overført betydning. Det handler om bevægelse på flere måder: at blive bevæget følelsesmæssigt, at bevæge sig ud i kulturlivet og at bevæge sig et nyt sted hen i livet hvor man måske bliver inspireret og får mod på at gøre ting, man ikke plejer. Hovedtanken i projekt Bevægelse gennem kultur som må forstås som et pilotprojekt er, at tilbyde vore borgere aktiviteter der på forskellig vis kan bringe dem ud af deres daglige tankesæt og forståelsesrammer, ved at tilbyde kulturelle aktiviteter som de er uvante med men ikke uinteresserede i. Aktiviteterne består indtil nu af et korprojekt for alle brugere af socialpsykiatrien, et male/tegneprojekt for beboerne på botilbuddet Kommandanthøjen og et land-art projekt for hele 23

25 socialpsykiatrien. Projektet er del af en kulturaftale mellem Bornholms Regionskommune og Kulturministeriet og løber fra Brugere af rehabiliteringsforløb i socialpsykiatrien. Lars Paskjær / tovholder for Bevægelse gennem Kultur og medarbejder på botilbuddet Kommandanthøjen / lars.paskjaer@brk.dk Esbjerg Kommune Erindringsforedrag ved Esbjerg Byhistorisk Arkiv Arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen tager ud til plejehjem og pensionistforeninger og holder foredrag, der stimulerer hukommelsen og skaber dialog omkring de ældres minder, oplevelser og hændelser i historien siden 1930 erne. Fx på plejehjemmet Hedelund har de ældre beboere samt deres pårørende haft stor gavn af foredragene. Ældre på plejehjem og i pensionistforeninger. Jørgen Dieckmann Rasmussen / jd@esbjergkommune.dk / Esbjerg Kommune Erindringskasser ved Esbjerg Kommunes Biblioteker Esbjerg Kommunes Biblioteker har produceret erindringskasser, der især udlånes til plejehjem. Erindringskasserne indeholder genstande fra 1930 erne og 1940 erne, og de er opdelt efter temaer som fx køkkenting, kongehuset, højtider, ting til manden og ting til kvinden. Især demente på plejehjem har opnået øget trivsel og livskvalitet ved erindringskasserne, som vækker deres minder og stimulerer hukommelsen. 24

26 Primært beboere på plejehjem. Tina Woge Nielsen / Esbjerg bibliotek/ twn@esbjergkommune.dk / Esbjerg Kommune Kreative kurser På Daghøjskolen Sydvestjylland tilbydes forskellige kreative kurser. Deltagerne får gennem malerkurser eller andre kunstarter øget deres selvtillid samt livskvalitet og opnår dermed et bedre helbred og en større sundhed. Kurserne foregår i mindre hold, og deltagerne støttes i at finde deres talenter samt opnår mod og lyst til at udvikle sig og lære nyt. Stressramte, maniodepressive og misbrugere m.fl. / Esbjerg Kommune LiveMusicNow levende musik i sundhedsvæsenet På Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg spiller studerende fra Syddansk Musikkonservatorium for kræftramte og andre alvorligt syge eller døende patienter. Formålet er at give lindring til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Erfaringen viser, at musikken virker afledende, smertelindrende og terapeutisk i forhold til dagligdagen på en hospitalsstue. Inden hver koncert aflægger musikerne besøg på afdelingen, taler med patienter samt pårørende og aftaler bestemte musikønsker. Efter hvert besøg uddeles evalueringsskemaer, hvor patienterne også evaluerer deres eget helbred. Via projektet bringes den levende musik ud på udvalgte sygehusafdelinger, hvorved patienterne og deres pårørende opnår øget livskvalitet. 25

27 Patienter og pårørende. Kulturkonsulent Christina Balslev Jespersen Saers / Esbjerg Kommune / cbj@esbjergkommune.dk / Esbjerg Kommune Styrkelse af mental sundhed i Ådalsområdet Samarbejde mellem Kulturinstitutionerne (museerne), afdelingerne Sundhedsfremme & Forebyggelse samt Kultur & Fritid ved Esbjerg Kommune. Der arbejdes med forskellige måder til at øge den mentale sundhed i boligområdet. Fx påtænkes en klasse fra Ådalsskolen inddraget i TransArt på Esbjerg Kunstmuseum. Derudover vil borgerne i Ådalsområdet via et samarbejde med Sydvestjyske Museer blive informeret og involveret i områdets lokalhistorie m.m. Derved opnår beboerne identitet, fællesskabsfølelse og stolthed over deres område. Tiltaget kan fx resultere i en udstilling i samarbejde med borgerne, der fx vises på Sydvestjyske Museer (Esbjerg Museum) eller på Torvet. Projektet vil have fokus på skabelsen af bæredygtige aktiviteter og på anvendelsen af de ressourcer, der er tilgængelige, således at der skabes lokalforankring på længere sigt. Borgere i Ådalsområdet. Kulturkonsulent Christina Balslev Jespersen Saers / Esbjerg Kommune / cbj@esbjergkommune.dk / Favrskov Kommune Læsegrupper Der har været arbejdet på i samarbejde med Læseforeningen at uddanne en række læsegruppeledere, som kan stå for oprettelse og styring af læsegrupper primært på kommunens plejecentre. I dette projekt indgår både personale fra sundhedsområdet, bibliotekerne og ikke mindst en række frivillige. 26

28 Hensigten er at skabe tilbud til ældre, som kan give dem mulighed for et andet socialt samvær og nogle oplevelser, der kan give mening for dem. Projektet forventes igangsat i efteråret Ældre primært på plejecentre. Afdelingsleder Erling Midtgaard Hanssen / Favrskov Bibliotekerne og kulturhuset InSide / emha@favrskov.dk / Furesø Kommune Pedalartisternes cykelbogkasser Som led i Furesø Bibliotekernes læsefestival samarbejdede biblioteket med det beskyttede værksted Pedalartisten om i en ladcykel at bringe bogkasser ud til borgerne. Projektet skabte stor glæde og stolthed blandt de udviklingshæmmede Pedalartister, og borgerne var særdeles glade at kunne få bragt bøger til døren om et tema. Det overordnede formål var med andre ord læsefremme. Som sideformål var dog også at give glæde og stolthed til udviklingshæmmede. Derudover havde projektet som mål og effekt blandt andet at forbedre mental sundhed. Udviklingshæmmede. Kulturkonsulent Annemette Andersen-Hoppe / Center for Borgerservice, Kultur og Drift / ahh@furesoe.dk / Greve Kommune KOL-kor Greve Kommune har siden november 2013 haft et projekt i samarbejde med patientforeningen Lungepatient.dk vedrørende afvikling af kor for borgere med primært KOL samt andre lungesygdomme. I perioden august 2014 juli 2015 har Den Musiske Skole været tovholder på 27

29 indsatsen. Formålet er at tilbyde borgere, der har problemer med deres vejrtrækning, en aktivitet der dels udvikler og fastholder deltagernes lungefunktion samt understøtter et socialt liv. Indsamling af data blandt deltagerne har vist, at samvær med andre er en væsentlig grund til at være aktiv i koret. Desuden oplever deltagerne, at deres stemme er blevet stærkere, og at deres selvtillid er styrket. Målinger før og efter korsang viser hos halvdelen, at de har opnået et øget iltoptag. Et øget samarbejde med Den Musiske Skole har øget deltagernes engagement og korets aktiviteter i form af koncerter bl.a. på kommunens plejecentre og i byrummet. Borgere der har KOL, anden lungesygdom eller nedsat lungefunktion grundet andre sygdomme eller behandlingsforløb samt pårørende hertil. Sundhedskonsulent Lene Paaske / Greve Kommune / lpaa@greve.dk / Hjørring Kommune Grøn omsorg natur og sundhed Indsatsen Grøn omsorg er rettet mod at inddrage naturoplevelser i arbejdet med borgere med begrænsninger i bevægelsesfriheden. Formålet med indsatsen er at skabe trivsel og livslyst, øge appetitten gennem frisk luft, samvær og bevægelse, vedligeholde og styrke mentale, sociale og fysiske ressourcer samt at opnå beroligende virkning på rastløse og urolige demente. Borgere med begrænsninger i bevægelsesfriheden grundet fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Udviklingskonsulent John Hansen / Hjørring Sundhedscenter / john.hansen@hjoerring.dk / Høje-Taastrup Kommune Søndagsdans I 2014 blev der arrangeret 3 gange Søndagsdans på Birkehøj Plejecenter. Dette blev til i et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgscenteret og Ældre Sagen. Formålet var at give beboerne 28

30 mulighed for at opleve det samvær, den glæde og den fysiske nærhed, som dans giver. Ældre Sagen har efterfølgende videreført initiativet. Beboere på plejecenter. Sundhedsfremmekonsulent Merete Müller / Høje-Taastrup Kommune / meretemu@htk.dk / Hørsholm Kommune Matiné Arrangementer og aktiviteter såsom erindringsdans og teater afholdt i 2014 og Matiné var en succes med stor deltagelse af borgere ved to arrangementer. Der blev afholdt et eftermiddagsmatiné med Dario Campe Otto og efterfølgende en erindringsdans. Invitationen gjaldt hjemmeboende demente borgere med familie samt deltagelse af beboere fra plejeinstitutionerne og deres pårørende. Hjemmeboende borgere med demenssygdom samt beboere på plejeinstitutioner. Sundhedskoordinator Lene Lykke Korsholm / Hørsholm Kommune / llk@horsholm.dk / Hørsholm Kommune Musikalsk potpourri Opførelse af et musikalsk potpourri med fysiske og sociale aktiviteter omkring planlæggelse, indøvning, optræden og opsætning. Formålet med Musikalsk Potpourri var at igangsætte et anderledes forebyggende og sundhedsfremmende tiltag, hvor byens seniorer kunne få mulighed for at danne nye netværk og få nye oplevelser sammen med andre musikinteresserede medborgere. Deltagerne har øvet to gange ugentligt fra september 2014, hvor der udover optrædenen også har været fokus på at danne netværk 29

31 mellem deltagerne imellem prøverne. Den 20. november 2014 var der premiere i Trommen med fuldt hus, og der turneres efterfølgende på byens pleje- og aktivitetscentre. Musikalsk potpourri har været en stor succes blandt deltagerne. Indsatsen har været et samarbejde mellem Frivilligcentret, Trommen og Center for Sundhed og Omsorg. En bred gruppe af ældre borgere i Hørsholm ressourcestærke og ressourcesvage. Ca. 45 borgere deltog på scenen heraf 6 borgere fra et af kommunens plejecentre (med støtte fra medarbejdere). Sundhedskoordinator Lene Lykke Korsholm / Hørsholm Kommune / llk@horsholm.dk / Kolding Kommune Dans dig glad Projektet startede i Formålet er at motivere udviklingshæmmede borgere til fysisk aktivitet samt øge livskvaliteten gennem dans. Der arrangeres aftener med forskellige former for dans og danseundervisning med efterfølgende hygge og frugt. Psykisk udviklingshæmmede borgere. Sundhedsplanlægger Lone Hede Bisgaard Kristensen / Kolding Kommune / lhbi@kolding.dk / Koordinator Linda Ruby / Kolding Kommune / liru@kolding.dk / Københavns Kommune Kulturinitiativer afledt af partnerskabspuljen Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune råder over en intern pulje, som går under betegnelsen Partnerskabspuljen. Formålet med denne pulje er at nedbringe ensomheden for beboerne på byens plejecentre gennem initiativer og aktiviteter i samarbejde med det omgivende samfund. En del af de initiativer, som plejecentrene søger om midler til, har et kulturelt perspektiv. I 30